Søgeresultat

NYT: Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022, I 2022 er antallet af elever, som påbegyndte en erhvervsuddannelse, faldet til 64.000. Dette er et fald på 33 pct. inden for ti år, idet der i 2012 startede 94.000 EUD elever. Alene ift. sidste år, hvor 73.000 elever startede på en erhvervsuddannelse, er antallet af elever faldet med 13 pct. På grund af reformen af erhvervsuddannelserne i 2015 er faldet særligt markant i de 2 efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Størst er faldet på Kontor, handel og forretningsservice, Når man ser nærmere på de forskellige fagområder inden for erhvervsuddannelserne, ses det største fald i antallet af elever, der blev optaget på Kontor, handel og forretningsservice i 2022. Her begyndte 13.000 elever på disse uddannelser, hvilket er et fald på 4.000 svarende til en nedgang på 22 pct. inden for et år. Det næststørste fald ses på Omsorg, sundhed og pædagogik, hvor der blev optaget 12.000, hvilket er 1.000 elever færre end 2021 og en 8 pct. nedgang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt34, Faldet i optag er også markant på de videregående uddannelser, Med et samlet fald på 9 pct. var der i 2022 91.000 studerende, som blev indskrevet på en videregående uddannelse, sammenlignet med 100.000 tilbage i 2021. I forhold til 2021 er faldet særligt markant på de korte og mellemlange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte 12.000 studerende en kort videregående uddannelse og 29.000 en mellemlang videregående uddannelse. Dette er et fald på hhv. 13 pct. og 11 pct. i forhold til året før. På bachelor og lange videregående uddannelser var antallet af studerende på hhv. 24.000 og 26.000 i 2022. Det er et fald på 9 pct. og 4 pct. sammenlignet med 2021. , Hver 5. borger er i gang med en uddannelse, I 2022 var 20 pct. af befolkningen pr. 1. oktober i gang med en uddannelse. Denne andel har været ret stabil inden for det sidste årti. Halvdelen af disse går i grundskole, mens omtrent 1/4 er i gang med ungdomsuddannelser og ca. 1/4 er startet på en videregående uddannelse. , Erhvervsuddannelser er ikke kun for de unge, Teenagerne fylder meget på erhvervsuddannelserne. Næsten halvdelen, der valgte at starte på en EUD, er 15 til 19 år (48 pct.), mens de 20-24 årige fylder 19 pct. af de optagede elever. Men når man ser på befolkningen over 30 år, som er startet på en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2022, faldt valget i høj grad på en erhvervsuddannelse. Af denne gruppe er det 59 pct., der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. Det gælder i endnu højere grad, når man ser på dem, der er 40 år eller ældre - her er tallet 71 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Ulige kønsfordeling mellem erhvervs- og de videregående uddannelser, Generelt starter flere mænd end kvinder på erhvervsuddannelserne. I 2022 var det i alt 36.000 mænd i forhold til 27.000 kvinder, som påbegyndte en erhvervsuddannelse. Det er særligt de tekniske uddannelser, såsom mekaniker, maskintekniker og transport- og logistikområdet, som tiltrækker mændene, mens kvinderne dominerer i de sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelsesforløb. Kvinderne er til gengæld i højere grad repræsenteret på bachelor samt de mellemlange og lange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte i alt 51.000 kvinder en videregående uddannelse i forhold til 40.000 mænd. Forskellen er især stor på det sundhedsfaglige område med 10.000 påbegyndte kvindelige studerende i forhold til 2.000 mandlige. Til gengæld går der stadigvæk flere mænd på de korte videregående uddannelser, særligt de tekniske. Her påbegyndte 12.000 mænd en teknisk videregående uddannelse i forhold til 5.000 kvinder., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. januar 2023 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40260

Nyt

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

Klassekvotienter i grundskolen 2014

Klassekvotienter i grundskolen 2014, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt

NYT: Udvekslingsophold går mod niveau før COVID-19

Udvekslingsstuderende 2021/2022

Udvekslingsstuderende 2021/2022, I takt med at COVID-19 restriktionerne er blevet lempet, er flere studerende taget på et udvekslingsophold. Denne stigning gælder både for danskeres udvekslingsophold i udlandet, og udlændinges udvekslingsophold i Danmark. Danske studerende var på 4.082 eller 107 pct. flere udvekslingsophold i 2021/2022 end i 2020/2021. Dette er den største målte stigning i antallet af udvekslingsophold i udlandet fra Danmark. Den næststørste stigning i danske studerendes udvekslingsophold var på 2.943 eller 26 pct. i 2014/2015 til 2015/2016. Udenlandske studerende tog på 3.564 eller 100 pct. flere udvekslingsophold i Danmark i 2021/2022 end i 2020/2021. Den næststørste stigning i udenlandske studerendes udvekslingsophold i Danmark er 2.150 eller 26 pct. i 2010/2011 til 2011/2012. Udviklingen skal ses i lyset af restriktionerne forbundet med COVID-19. Tallene udgivet for året 2022 dækker afsluttede udvekslingsophold perioden 1. september 2021 til 31. august 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Antallet af udvekslingsophold fortsat mindre end før COVID-19, Antallet af udvekslingshold er stadig mindre end før COVID-19 pandemien., Danske studerende var på 7.890 udvekslingsophold til udlandet i perioden 2021/2022, til sammenligning var danske studerende på 14.020 udvekslingsophold i perioden 2018/2019, dette er en forskel på 6.130., Udenlandske studerende var på 7.130 udvekslingsophold til Danmark i perioden 2021/2022, til sammenligning var udenlandske studerende på 8.419 udvekslingsophold i perioden 2018/2019, dette er en forskel på 1.289., Flere kvinder tager et udvekslingsophold end mænd, Forskellen mellem kvinder og mænd der tager et udvekslingsophold er blevet større. Der var 3.436 eller 59 pct. flere kvinder end mænd på et udvekslingsophold 2021/2022. Til sammenligning var der var 1.060 eller 34 pct. flere kvinder end mænd i 2020/2021 og 3.364 eller 40 pct. flere kvinder end mænd gennemsnitligt i perioden 2010 til 2020., Forskellen mellem ophold i- og udenfor Danmark er mindre end tidligere, Forskellen mellem antallet af danske mænd, der tager på udvekslingsophold i udlandet og antallet af udenlandske mænd der tager et udvekslingsophold i Danmark, er lavere end før COVID-19. Forskellen var 197 i 2020/2021 og 242 i 2021/2022 mens den var 914 gennemsnitligt i perioden 2010 til 2020. Den største forskel var 2971 i perioden 2016/2017., Forskellen mellem antallet af danske kvinder, der tager på udvekslingsophold i udlandet og antallet af udenlandske kvinder der tager et udvekslingsophold i Danmark, er lavere end før COVID-19. Forskellen var 45 i 2020/2021 og 518 i 2021/2022, mens den var 1580 gennemsnitligt i perioden 2010 til 2020. Den største forskel var 3705 i perioden 2016/2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Udvekslingsophold i de Nordiske lande er tilbage på stabilt niveau, Danskere der tager på udvekslingsophold i de nordiske lande, er det eneste område hvor antallet af ophold i perioden 2021/2022, ligger over det gennemsnitlige antal ophold i perioden for årene 2010 til 2020. Antallet af udvekslingsophold fra danskere til andre nordiske lande var 1030, hvilket er 124 flere eller en stigning på 14 pct. i 2021/2022, sammenlignet med det gennemsnitlige antal ophold i perioden 2010 til 2020. , Australien, New Zealand og Stillehavsøerne havde den største procentvise nedgang i forhold til det gennemsnitlige antal udvekslingsophold. Antallet af udvekslingsophold, til Australien, New Zealand og Stillehavsøerne fra danskere, var 22 i perioden 2021/2022, hvilket er 860 færre ophold eller et fald på 98 pct. sammenlignet med det gennemsnitlige antal ophold i perioden 2010 til 2020. , Ind- og udgående udvekslingsophold fordelt på område,  , Gennemsnitlige ophold i Danmark 2010/2020, Ophold i Danmark 2021, Ophold i Danmark 2022,  , Gennemsnitlige ophold i udlandet 2010/2020, Ophold i udlandet 2021, Ophold i udlandet 2022, Område,  , Norden, 650, 238, 627,  , 906, 636, 1, 030, Øvrige Europa, 5, 233, 2, 915, 4, 792,  , 4, 623, 2, 485, 4, 390, Afrika, 50, 25, 57,  , 553, 56, 435, USA/Canada, 1, 160, 73, 712,  , 1, 736, 165, 1, 109, Latinamerika/Caribien, 157, 68, 171,  , 392, 28, 149, Asien, 1, 022, 228, 766,  , 1, 911, 319, 752, Australien/New Zealand/Stillehavsøer, 406, 10, 5,  , 882, 79, 22, Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. april 2023 - Nr. 136, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45975

Nyt

Statistikdokumentation: Forskeruddannelse

studenter vurderes at være meget god.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskeruddannelse

Statistikdokumentation

NYT: Flere studerende fra Sydeuropa

Internationale studerende i Danmark 2014

Internationale studerende i Danmark 2014, I 2014 startede 12.383 internationale studerende på en videregående uddannelse eller en ph.d. i Danmark. Det svarer til 11 pct. af de 109.733 nye studerende i 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning i tilgangen af internationale studerende på 5 pct. Væksten kommer først og fremmest fra EU-landene. I perioden 2005 til 2010 blev antallet af internationale studerende fra EU mere end fordoblet. De seneste fire år, fra 2010 til 2014, har stigningen været på mere beskedne 43 pct. Dette gennemsnit dækker over nogle forskydninger i tilgangen, hvor de østeuropæiske lande ikke længere har den største vækst. Det er derimod Grækenland, Spanien og Portugal, som i den seneste 4-årsperiode samlet har haft en vækst på 145 pct. Til sammenligning har de østeuropæiske lande kun haft en mere behersket vækst på 50 pct., Nytilgang af internationale studerende,  , 2005, 2010, 2013, 2014,  , 2005-2010, 2010-2014,  , antal,  , ændring i pct., Internationale studerende i alt, 4, 665, 9, 391, 11, 784, 12, 383,  , 101, 32, EU, 1, 646, 5, 501, 7, 539, 7, 890,  , 234, 43, Øvrige nordiske lande, 1, 071, 1, 510, 1, 554, 1, 489,  , 41, -1, Europa udenfor EU, 211, 276, 265, 281,  , 31, 2, Afrika, 133, 230, 222, 230,  , 73, 0, Nordamerika, 130, 169, 204, 244,  , 30, 44, Syd- og Mellemamerika, 85, 133, 185, 205,  , 56, 54, Asien, 1, 066, 1, 276, 1, 161, 1, 200,  , 20, -6, Oceanien, 20, 38, 56, 55,  , 90, 45, Uoplyst, 303, 258, 598, 789,  , -15, 206, Kandidatuddannelserne er de foretrukne, Andelen af internationale studerende er størst på ph.d.-uddannelserne, hvor de udgør 35 pct. Men det er kandidatuddannelserne, der trækker de fleste internationale studerende. 4.864 internationale studerende startede på en kandidatuddannelse, mens kun 1.263 startede på en bacheloruddannelse. Det udgør 19 pct. af tilgangen på kandidatuddannelserne og 5 pct. på bacheloruddannelserne. De korte videregående uddannelser og professionsbachelorerne ligger side om side med en tilgang af internationale studerende på knap 2.700 studerende svarende til hhv. 12 pct. og 8 pct. af tilgangen på området., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2014,  , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt,  ,  , antal, pct., Studerende i alt, 23, 132, 32, 558, 25, 721, 25, 845, 2, 477, 109, 733,  , Danmark, 20, 441, 29, 863, 24, 458, 20, 981, 1, 607, 97, 350,  , Internationale studerende:, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, EU-lande, 1, 874, 1, 857, 758, 2, 965, 436, 7, 890, 64, Norge og Island, 100, 269, 310, 775, 35, 1, 489, 12, Øvrige Europa, 74, 49, 13, 107, 38, 281, 2, Afrika, 27, 43, 16, 117, 27, 230, 2, Nordamerika, 24, 33, 17, 136, 34, 244, 2, Syd- og Mellemamerika, 29, 16, 8, 95, 57, 205, 2, Asien, 274, 224, 41, 430, 231, 1, 200, 10, Oceanien, 4, 13, 2, 27, 9, 55, 0, Uoplyst, 285, 191, 98, 212, 3, 789, 6,  , pct., Andel Internationale stud., 12, 8, 5, 19, 35, 11,  , De samfundsfaglige uddannelser er mest populære, De samfundsfaglige uddannelser har optaget 43 pct. af de internationale studerende, og det er især de korte videregående uddannelser og kandidatuddannelserne, der foretrækkes her. De tekniske uddannelser har optaget 24 pct., og de er især optaget på professionsbachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2014,  , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle niveauer, Uddan-nelses-, områder,  , antal, pct., I alt, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, Pædagogisk, 24, 179, -, 38, -, 241, 2, Formidling og erhvervssprog, 378, 40, 184, 716, 42, 1, 360, 11, Kunstnerisk, 1, 124, 60, 87, 17, 289, 2, Naturvidenskabelig, -, 131, 113, 438, 191, 873, 7, Samfundsfaglig, 1, 796, 959, 672, 1, 863, 83, 5, 373, 43, Teknisk, 413, 1, 004, 135, 1, 153, 302, 3, 007, 24, Levnedsmiddel og ernæring, 2, 66, 6, 56, 0, 130, 1, Jordbrugsvidenskabelig, 18, 15, 8, 174, 111, 326, 3, Transport mv., 52, 5, -, -, -, 57, 0, Sundhed, 6, 171, 85, 339, 124, 725, 6, Politi og forsvar, 1, 1, -, -, -, 2, 0, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. oktober 2015 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20383

Nyt

NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015,  , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse,  , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19495

Nyt

Beskæftigelsen stiger for indvandrere fra ikke-vestlige lande

Men med et gennemsnit på 7,2 for mandlige efterkommere fra vestlige lande og 7,0 for mænd med dansk oprindelse ligger de lavere end de kvindelige studenter.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-12-beskaeftigelsen-stiger-for-indvandrere

Pressemeddelelse

NYT: Lille stigning i afbrud på erhvervsuddannelser

Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2021/2022

Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2021/2022, Af de 41.100 elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 38 pct. af dem afbrudt deres uddannelse efter fem år. Af de 41.600 elever, der startede i 2016, havde 37 pct. afbrudt deres uddannelse efter fem år. Der er derfor tale om en lille stigning. Afbrudstallene var dog endnu højere i 2014 og 2015, hvor 40 pct. havde afbrudt deres uddannelse efter fem år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, I 2021 afbrød flere elever efter et år, Af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2021, var 16 pct. afbrudt efter ét år. Det er en stigning sammenlignet med 2020, hvor 14 pct. af eleverne afbrød efter ét år. Med 16 pct. er afbrudstallet tilbage på niveauet fra 2014 og 2015, hvor andelen af afbrudte efter ét år lå på sit højeste. , Mænd er mindre tilbøjelige til at afbryde erhvervsuddannelser, Blandt de mænd, der startede på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 37 pct. afbrudt efter fem år. Blandt kvinder, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, var 39 pct. afbrudt efter fem år. Her adskiller erhvervsuddannelserne sig fra den generelle tendens i uddannelsesverdenen, hvor mænd relativt oftere end kvinder afbryder deres uddannelser. På tværs af alle uddannelsesområder, havde 23 pct. af de mænd, der påbegyndte en uddannelse i 2017 afbrudt efter fem år, for kvinderne var dette tal 20 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, Unge elever afbryder i højere grad, Af de 29.100 elever som var under 25 år, da de begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 40 pct. af dem afbrudt uddannelsen efter fem år, mens 51 pct. havde fuldført og 9 pct. stadig var i gang. , Af de 12.000 elever, der var fyldt 25 år, da de begyndte i 2017, var det kun 32 pct. af dem, der havde afbrudt uddannelsen efter fem år. Samtidig havde 64 pct. fuldført, og 4 pct. var fortsat i gang. De ældre elever afbryder altså sjældnere og fuldfører oftere., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. marts 2023 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45608

Nyt

NYT: Fortsat lav beskæftigelse for nyuddannede EUD'er

Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2014

Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2014, Beskæftigelsesfrekvensen var på 77 pct. i 2014 et år efter, at de nyuddannede unge havde gennemført en erhvervsuddannelse (EUD). Efter den økonomiske krise startede, er beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede unge, der har taget en erhvervsuddannelse, overordnet faldet. Før krisen lå beskæftigelsesfrekvensen over 90 pct., men den har siden stabiliseret sig på et niveau omkring 76-78 pct., Lavest beskæftigelse blandt mekanikere, Den samlede beskæftigelsesfrekvens var ultimo 2014 på 77 pct. for de 33.500, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2013. Der er dog store forskelle, når man ser på de forskellige uddannelsesretninger. Gruppen af unge, som har taget en erhvervsuddannelse inden for , cykel, auto- og skibsmekanik, havde med 54 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens. I den modsatte ende af skalaen ses , fødevareområdet, med 79 pct. og , andre erhvervsfaglige uddannelser, med 87 pct., Mænd kom i højere grad i arbejde, Mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens følges nogenlunde ad. Men da der er kønsforskelle inden for nogle faggrupper, kan der ses forskelle, når faggrupperne reagerer forskelligt på konjunkturændringer. Mænd, der færdiggjorde deres erhvervsuddannelse i 2013, var i større grad end kvinderne kommet i arbejde et år efter endt uddannelse. Ultimo 2014 havde mænd en beskæftigelsesfrekvens på 78 pct., mens kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 76 pct. , Uddannede i mekanik læste oftest videre, I 2014 havde 4 pct. af de nyuddannede valgt at gå i gang med en ny uddannelse et år efter, de havde færdiggjort deres erhvervsuddannelse i 2013. Der var lavest andel, der læste videre i brancherne , jordbrug og natur (3 pct.), og, andre erhvervsfaglige uddannelser (1 pct.)., Til sammenligning havde faggrupperne , cykel-, auto- og skibsmekanik, med 18 pct. og , grafisk teknik og medieproduktion, med 11 pct. de højeste andele blandt erhvervsuddannede, der valgte at uddanne sig yderligere., Flest tager uddannelser inden for , omsorg, sundhed og pædagogik, Af dem, der har fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, er de største områder , omsorg, sundhed og pædagogik,, som udgør 28 pct., , kontor, handel og forretningsservice, med 27 pct., og , byggeriområdet, med 10 pct. De tre områder udgør tilsammen to tredjedele af alle nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de mindste områder findes , oplevelsesområdet, og , grafisk teknik og medieproduktion, , samt , andre erhvervsfaglige uddannelser, med andele på 1-2 pct., Forskellige afgangstidspunkter fra uddannelserne, Da nogle uddannelser afsluttes tidligere på året og andre senere, vil det kunne påvirke beskæftigelsesfrekvenserne for en specifik uddannelse. Disse forskelle vil dog normalt være udjævnet flere år efter endt uddannelse. Afgangstidspunktet er ikke angivet i kalenderåret 2013, men i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juni 2016 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23073

Nyt

NYT: 83 pct. af bachelorer går direkte videre til kandidat

Overgang fra bachelor til kandidat 2016

Overgang fra bachelor til kandidat 2016, Af de 19.500 universitetsstuderende, der i skoleåret 2015/2016 fuldførte en bacheloruddannelse, var 16.250 i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det svarer til en andel på 83 pct. Ser man på den tilsvarende gruppe af studerende fra skoleåret 2010/2011, var 11.000 ud af de 13.600 fuldførte i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2011. Det svarer til en andel på 81 pct. De enkelte universiteter har oplevet forskellige udviklinger over de sidste fem år. Den største stigning ses hos CBS, hvor andelen af dem, der læser videre direkte efter deres bachelorgrad, er steget med 9 pct. I den anden ende er IT-Universitetet, som har oplevet et fald på 11 pct. i andelen af studerende, der starter på en kandidat umiddelbart efter fuldført bacheloruddannelse., Ens tendenser blandt kønnene, Andelen af dem, der starter på en kandidatuddannelse umiddelbart efter bacheloruddannelsen er fuldført, er meget ens blandt mænd og kvinder. For 2015/2016 årgangen, var 84 pct. af de mandlige bachelordimittender i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det tilsvarende tal var 83 pct. for de kvindelige bachelordimittender, . Andelen af studerende, der starter på en kandidatuddannelse på det samme universitet, som de fuldførte deres bacheloruddannelse på, var 91 pct. for både mænd og kvinder., 9 pct. skifter universitet efter bachelor, 9 pct. af de studerende vælger at starte på deres kandidatuddannelse på et andet universitet end der, hvor de fuldførte deres bacheloruddannelse. På dette område er der store forskelle blandt de enkelte universiteter. 98 pct. af de bachelordimittender fra DTU og CBS, som er gået i gang med en kandidat umiddelbart efter, læser videre på hhv. DTU og CBS. Derimod er andelen kun 72 pct. hos bachelordimittenderne fra Roskilde Universitet., Medicinstuderende læser direkte videre, Ser man på de tre uddannelser med flest bachelordimittender i skoleåret 2015/2016, er bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi den største. Her var 85 pct. af de fuldførte studerende i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , Medicinuddannelsen havde næst flest bachelordimittender, hvoraf hele 99 pct. var i gang med en kandidat 1. oktober 2016. , Bacheloruddannelsen i jura havde tredje flest dimittender, og af dem var 93 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016, Over halvdelen fuldfører på normeret tid, Af de 19.500 studerende, som fuldførte en bacheloruddannelse i skoleåret 2015/2016, havde 10.100 færdiggjort uddannelsen på normeret tid. Af dem var 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , 7.900 studerende havde brugt op til et år mere end den normerede tid, og af dem var også 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. De resterende 1.500 studerende havde brugt mere end et år udover den normerede tid, og af dem var 74 pct. startet på en kandidatuddannelse 1. oktober 2016., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. september 2017 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Skoleåret er perioden 1. oktober til 30. september året efter., De brugte forkortelser for uddannelsesinstitutionerne refererer til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Handelshøjskolen i København (CBS) samt Roskilde Universitet (RUC)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24238

Nyt