Forside

Søgeresultat

Viser resultat 231 - 240 af 557

NYT: Nettoformuen voksede i 2023

Formue og gæld 2023

Formue og gæld 2023, Den gennemsnitlige nettoformue voksede fra 1.858.000 kr. i 2022 til 1.976.000 kr. i 2023 for personer over 18 år med bopæl i Danmark. Det svarer til en stigning på 6,3 pct. Den gennemsnitlige nettoformue var dog fortsat en anelse mindre end i 2021, hvor nettoformuen nåede op på 1.989.000 kr. i løbende priser. Nettoformuen er værdien af samtlige formue- og gældsposter trukket fra hinanden. Udviklingen i 2023 var drevet af vækst i både værdien af de reale aktiver, som voksede med 5,0 pct., de finansielle formuer som voksede med 4,6 pct. og pensionsformuerne som voksede med 6,5 pct. Væksten i gældsposterne har været mindre, og kursværdien af prioritetsgælden voksede i 2023 med 1,9 pct., mens de øvrige typer af gæld til private kun voksede med 0,1 pct. og gælden til det offentlige med 1,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Boligformuen voksede, Værdien af primær boliger, altså boliger, hvor ejeren har folkeregister adresse i boligen, steg med 4,8 pct. i 2023, mens den samlede boligformue inkl. sommerhuse og udlejningsboliger voksede med 5,4 pct. Denne udvikling skal dog tolkes med forsigtighed grundet skift af datakilde til de nye ejendoms-vurderingssystemer. Læs mere om dette sidst i denne Nyt-udgivelse. Bilformuerne blev i 2023 vurderet 5,6 pct. lavere end året før. Dette skal dels ses i lyset af de faldende priser på visse typer af el-biler, samt at bilparken blev lidt ældre i løbet af året. Dette bevirker altså, at de reale aktiver kun steg med 5 pct. samlet., Stor stigning i værdien af noterede aktier, Det gennemsnitlige indestående på bankbøgerne voksede med 5,9 pct. til 201.000 kr. i 2023. På de finansielle markeder har det været et godt år. Formuerne i form af noterede aktier i depot voksede i gennemsnit 17,0 pct. i værdi til 101.000 kr. i gennemsnit. Beholdningen af andele i investeringsfonde, som ofte er investeret i en blanding af obligationer og aktier, voksede med 7,3 pct. Værdien af unoterede aktier i anparts- og aktieselskaber, der altså ikke handles på børserne, er derimod estimeret 0,6 pct. lavere i 2023 i forhold til 2022. Endelig voksede de gennemsnitlige pensionsformuer, som i denne opgørelse inkluderer tjenestemandspensioner og endnu ikke udbetalte feriemidler, med 6,5 pct. til 670.000 kr. i 2023 efter korrektion for fremtidige skattebetalinger., Gennemsnitsformuer er ikke repræsentative, Det er værd at bemærke, at der er relativ stor spredning på særligt nogle af formuekomponenterne. Betragtes fx den gennemsnitlige aktieformue på 101.000 kr., så viser statistikken, at det kun er 22,0 pct. af befolkningen over 18 år, som ejer aktier. I den gruppe, som ejer aktier, er medianen 28.300 kr., hvilket betyder, at halvdelen af aktieejerne har værdier, som er mindre end dette beløb, og at en mindre del af befolkningen altså ejer størstedelen de noterede aktier. Ser man på de unoterede aktier er gennemsnittet for befolkningen over 18 år på 371.000 kr., og ejerskabet er fordelt på 3,7 pct. af befolkningen. Medianværdien for personer med unoterede aktier var på 887.000 kr., og den gennemsnitlige værdi var næsten 10 mio. kr. for ejere af unoterede aktier i 2023., Alder har stor betydning for størrelsen af formuen, Halvdelen af alle 18-24-årige havde ved udgangen af 2023 en nettoformue på under 48.000 kr., mens gennemsnitsformuen for samme aldersgruppe lå på 201.000 kr. Nettoformuen vokser med alderen og topper med en median på over 2,0 mio. kr. for personer mellem 65 og 69 år og et gennemsnit på over 3,5 mio. kr. Derefter begynder mange at få udbetalt deres pensioner og starter en nedsparing. Hertil kommer, at den yngre gruppe af pensionister typisk har større formuer at nedspare af end de ældste havde dengang de nåede pensionsalderen. Dette kan blandt andet tilskrives udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne, samt at samfundet generelt er blevet mere velstående det seneste par årtier. Derfor bliver formuen lavere med alderen. Således havde personer på 90 år og derover en median for nettoformuen på 749.000 kr. og et gennemsnit på 1,9 mio. kr. ved udgangen af 2023, hvilket i øvrigt er på niveau med personer i 40'erne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, De ældre er blevet rigere, mens formuerne er blevet mindre for de 30-44-årige, Det er de ældste, som har haft den største formuefremgang i 2023. Samtlige 5-års aldersgrupper over 50 år har haft en vækst i medianen for nettoformuen på mellem 5,9 og 8,7 pct. i 2023. Betragter man personer i 30'erne er billedet et andet - her faldt medianformuen. For personer i aldersgruppen 35-39 år var medianen for nettoformuen 1,9 pct. lavere ved udgangen af 2023 i forhold til året før, mens nettoformuen er blevet 1,2 pct. lavere for de 30-34-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny datakilde til ejendomsdata og bedre dækning af ejendomme i udlandet, Til årets udgave af formuestatistikken benytter Danmarks Statistik en midlertidig version af ejendomsoplysninger og ejendomsvurderinger, baseret på Skatteforvaltningens nye ejendomssystemer. Danmarks Statistik justerer Boligværdierne til markedsværdi ved hjælp af faktiske salgspriser. På det grundlag vurderes det ikke, at overgangen til de nye boligvurderinger påvirker boligernes samlede værdi nævneværdigt. Kvaliteten af matchet mellem fx folkeregisteradresser og det midlertidige datagrundlag for boligejerskab er dog ikke af helt samme kvalitet, i det midlertidige datagrundlag. Dette har betydet, at lidt færre ejendomme end hidtil klassificeres som såkaldte primær boliger (dvs. boliger beboet af ejeren) og i stedet bliver til øvrige boliger, som ikke er beboet af ejeren. Derudover er der i registrene en stor stigning i antallet af boliger ejet i udlandet som følge af, at Skatteforvaltningen i samarbejde med udenlandske skattemyndigheder og en efterfølgende kampagne har indhentet oplysninger om flere ejendomme ejet af personer, som er skattepligtige i Danmark. Boliger i udlandet kategoriseres som fritidsboliger i formuestatistikken, hvorfor formuerne har været let undervurderet i foregående år. Læs mere herom i , statistikdokumentationen om formue og gæld., Overgang til månedligt forbrugerprisindeks i Statistikbanken, I statistikbanken er en del af tabellerne reguleret med forbrugerprisindekset. Her benyttes nu prisindeks for december i året , www.statistikbanken.dk/pris111, i stedet for års-indekset , www.statistikbanken.dk/pris8, ., Revision og ny revisionspolitik, I forbindelse med denne offentliggørelse er pensionsformuerne for 2021 og 2022 blevet revideret, som følge af genindberetninger af pensionsformuerne fra et eller flere selskaber og som følge af nye oplysninger om værdien af unoterede aktier for 2022. Da datagrundlaget til formuestatistikken oftest bliver bedre med tiden, og fordi der i værdisætningen af unoterede aktier benyttes nogle glidende gennemsnit for at dæmpe de største udsving på de finansielle markeder, bliver præcisionen af den estimerede værdi af fx unoterede aktier bedre på bagkant. Derfor vil det fremover være fast procedure, at formuestatistikken revideres et år tilbage i forbindelse med den ordinære offentliggørelse., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. december 2024 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2025, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48017

Nyt

RAS308: Beskæftigede (ultimo november)

oprindelsesland, branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RAS308

Statistikbanktabel

Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=6c4b6e89-e93f-4719-8a71-486164af7143

Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=721f776e-5d10-4cae-aca9-7a905987d28e

NAHB: Beskæftigelse og befolkning

socioøkonomisk status
1966-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/NAHB

Statistikbanktabel

Publikation: Tal om Natur og Miljø 1994

I tabeller, figurer og tekst beskrives status og udvikling for luft, vand og jord samt for dyre- og plantelivet.

https://www.dst.dk/pubomtale/49232

Publikation

NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015, , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse, , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19495

Nyt