Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5651 - 5660 af 5823

    Færre siger 'ja' til hinanden under økonomisk krise

    Så meget for kærlighed og kildevand. Den økonomiske krise har påvirket vores muligheder for bolig og børn og dermed også vores lyst til at blive gift. De tre ting hænger nemlig sammen., 25. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Lasse Virlev, Når boligen skal købes og børnene er på vej, så er det også på tide at blive gift. Sådan er danskernes måde at anskue ægteskab på ifølge seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Mai Heide Ottosen., "Ægteskab er flødeskummet, der smøres på, når huset skal købes, og første barn er født eller på vej. Så skal der være orden i sagerne," siger hun. , Men lige for tiden er der knap så meget at holde orden på. Den økonomiske krise har nemlig betydet, at vi er tøvende i forhold til at investere i bolig og til at forøge familien., Tallene viser, at den økonomiske krises naturlige påvirkning af ejendomssalget blev fulgt til dørs af både en nedgang i fertiliteten, men også en nedgang i antallet af vielser. Det tydelige fald i ejendomssalget aftog lidt i løbet af 2009, men den dag i dag er vi stadig forsigtige med at investere i ny bolig. , Den samme tendens kunne aflæses i den ellers støt stigende fertilitetskvotient, der viste et markant fald i 2009 efterfulgt af en stigning i 2010. , Endelig måtte ægteskabskurven tage et lignende dyk i perioden. I den store giftegruppe - 25-39-årige - faldt antallet af viede pr. 1000 ikke-gifte fra 75 i 2008 til 63 i 2010. Antallet af vielser pr. 10.000 indbyggere viste i 2010 det laveste tal siden 1984. , Vielser, Ifølge Mai Heide Ottosen er det de færre huskøb og børnefødsler, der resulterer i færre bryllupper. At det ikke er den anden vej rundt - de færre bryllupper, der gør, at vi får færre børn og køber færre boliger - mener hun, skyldes den måde vores partnerskabsmæssige forløb ser ud. Typisk bor vi gerne sammen i nogle år, inden vi investerer i en fælles bolig, og når det sker, er det af praktiske grunde en god ide at blive gift. Det samme er tilfældet med beslutningen om at forøge familien, som også er med til at gøre os giftemodne. , Ægteskab ikke en hastesag, Til forskel fra tidligere generationer, så er ægteskab ikke en hastesag for de unge i dag. Ifølge Mai Heide Ottosen har vi andre prioriteter, som kommer først, hvorfor de fleste bliver gift efter at have rundet de 30 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsviede mænd ligger i dag på knap 35 år - i 1968 lå gennemsnittet på under 25 år. Men hvorfor var vi hurtigere ude med frieriet i gamle dage?, "Groft sagt kan man sige, at ægteskabet tidligere var bygget op omkring moral. Man skulle giftes, før man fik børn, og før man flyttede sammen. Det ændrede sig især med kvindernes frigørelse, herunder ikke mindst at de kom ud på arbejdsmarkedet og blev selvforsørgende. Det økonomiske sikkerhedsnet, som ægteskabet førhen var for kvinderne, er ikke længere så nødvendigt," siger Mai Heide Ottosen., Noget kunne tyde på, at det at blive gift er en velovervejet handling i dag, og man siger som regel først 'ja', når der er en praktisk såvel som følelsesmæssig grund til at blive gift., Fertilitetskvotient, Anm.: Den samlede fertilitet angiver hvor mange levendefødte, som 1.000 kvinder ville føde i løbet af den fertile periode (15-49 år), hvis alle levede, til de blev 50 år, og hvis de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Flashback til 80'erne, Krisenedgang i børnefødsel og ægteskab viste sig også i starten af 1980'erne, hvor Danmark var i økonomisk krise med stor inflation og høj arbejdsløshed. Antageligvis har dette været en medvirkende faktor til, at antallet af fødsler ramte et historisk lavpunkt i 1983 med under 100 fødte pr 10.000 indbyggere - til sammenligning ligger tallet i dag på 115. Konsekvensen af det lave tal i start-80'erne bliver stadig tydeligere i nutiden, hvor der bliver færre unge til at løfte landets arbejdsbyrde. Selvom der ikke findes tal for boligsalget i den periode, så har krisen utvivlsomt haft en negativ effekt., Som konsekvens ramte antallet af vielser også et historisk lavpunkt i den periode med under 25.000 i 1982 - til sammenligning blev godt 42.000 gift i 1964 og 31.000 i 2010. Efter lavpunktet begyndte en bemærkelsesværdig stigning for både fødsler og vielser, som kulminerede i 1994 med de højeste antal for begge kategorier. Vil det samme ske, når den nuværende krise er forbi?, Ifølge Mai Heide Ottosen kan vi se frem til at høre brudevalsen ekstra mange gange, når de økonomiske udsigter igen er gode., "Det er sandsynligt, at vi vil se et ekstra hop, når tingene begynder at se lidt lysere ud," siger hun., Men inden det sker, skal der altså gang i boligsalget og børnefødslerne igen. De danske kvinder begynder at få flere børn, men med et boligmarked, der fortsat er præget af stor usikkerhed, så er der nok stadig et stykke vej, inden bryllupsklokkerne for alvor runger igen., Solgte boliger over tid

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-05-25-vielser

    Bag tallene

    Sylten flytter til Sjælland

    Er smagen af sylte og duften af blodpølse lig med jul for dig? Så er der stor sandsynlighed for, du bor i Region Sjælland. Det traditionelle julelækkeri sylte falder i popularitet i Midtjylland og er rykket over både Lillebælt og Storebælt., 23. november 2016 kl. 9:00 , Af , Marie Hohnen, Står der julesylte med god Dijonsennep på julefrokostbordet hjemme hos dig? Syltetraditionen er for mange danskere en vigtig del af julen. Sylteforbruget målt i kr. ligger i en gennemsnitlig sjællandsk husstand i december på 23 kr. Det er mere end ti gange så meget som sjællandske familier bruger på sylte resten af året. Sidste års forbrugsundersøgelse viste, at folk fra Midtjylland havde det højeste forbrug af sylte på ca. 17 kr. i december, men det er i år næsten halveret. I hele Danmark ligger forbruget på 9 kr. i december og det er næsten fem gange højere end i årets andre måneder., Sylteforbrug i Danmark, Gennemsnit pr. husstand*. 2015, December, Resten af året , Hele Danmark, 9 kr., 2 kr., Sjælland, 23 kr., 2 kr. , Hovedstaden, 4 kr., 1 kr., Midtjylland, 10 kr., 1 kr., Syddanmark, 7 kr., 1 kr., Nordjylland, 3 kr., 3 kr., *Resultaterne kan være forbundet med stor usikkerhed og skal tages med forbehold.,  , Køberisengrød er nationalspise i Nordjylland, En af julens store spændingsfaktorer er for mange jagten efter mandlen i risengrøden eller risalamanden. Grød hører til de flestes juleborde – og forbruget af købeudgaverne af risengrød og risalamande er næsten syv gange højere i december end i resten af året. I Nordjylland er købeudgaverne så populære, at forbruget er mere end dobbelt så højt som landsgennemsnittet i december. Omvendt bruger Nordjyderne i december kun 15 kr. på køberis i forhold til landsgennemsnittet, som ligger på 20 kr. I Hovedstaden er forbruget af køberis dobbelt så højt som landsgennemsnittet i december, hvilket måske kan skyldes, at folk i Hovedstaden i højere grad selv laver risengrød., Blodpølsen julehitter på Sjælland, Blodpølsen er ligesom sylten et julehit i Region Sjælland, hvor familierne i gennemsnit bruger ni gange så meget på specialiteten i december i forhold til resten af året. Forbruget er desuden næsten fem gange højere end landsgennemsnittet i december. I Syddanmark bruger man lidt over landsgennemsnittet i december, mens familier i både Hovedstaden, Nordjylland og Midtjylland bruger lidt under i december., Alle køber and, flæskesteg og bøffer, Overordnet set er forbruget af de danske julemiddagstraditioner mere ligeligt fordelt på regionerne. Forbruget af både and, gås og flæskesteg stiger i hele landet i december. Forbruget af flæskesteg mere end fordobles i december i forhold til resten af årets måneder. Juleretten er mest populær i Hovedstaden, hvor man bruger næsten dobbelt så meget som landsgennemsnittet på steg og potentielt sprøde svær. Der bliver også hevet flere ænder og gæs ned fra hylderne i december. De ferske ænder hitter i hovedstadsområdet, mens de frosne ænder vælges i Nord- og Midtjylland. , Oksefileter og entrecote er som noget som noget nyt blevet en del af julebordet. Forbruget næsten fordobles i hele landet - men med det højeste forbrug i Region Sjælland på 49 kr. og det laveste forbrug i Region Syddanmark, som er otte en halv gange lavere end landsgennemsnittet i december., Slik og bayerske pølser ryger i kurven i Syddanmark, I Region Syddanmark bruger husstandene 53 kr. på bayerske, røgede, cocktail- og medisterpølser i december. Til sammenligning bruger de resten af året fra januar til november 40 kr. om måneden på pølserne. Landsgennemsnittet er 30 kr. i december, og samtlige af de andre regioner ligger herunder. Slikforbruget stiger generelt i julemåneden – men familierne i Region Syddanmark er de største slikmunde, og her fordobles slikforbruget i december. Til sammenligning stiger landsgennemsnittet med 34 pct. i december., Alle køber mere kaffe og mere alkohol, I samtlige regioner stiger forbruget af kaffe i december med 33 pct. Størst er stigningen i Nordjylland, hvor forbruget går fra 71 kr. resten af året til 141 kr. i december. I samtlige regioner er det også en del af juletraditionerne at øge alkoholforbruget. Snapseforbruget stiger i hele landet fra 12 kr. resten af året til 17. kr. i december. Også her tager region Sjælland dog prisen – med et snapseforbrug på 46 kr. i december måned., Fakta om Forbrugsundersøgelsen, Tallene i forbrugsundersøgelsen 2015 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den. 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand.  , En husstand består af 2,1 personer, der i gennemsnit er fordelt på 1,7 voksne og 0,4 børn. Forbrugsundersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor. På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2016-11-23-sylten-flytter-til-sjaelland

    Bag tallene

    And vinder over flæskestegen på julebordet

    De seneste ti år har anden og gåsen overtaget flæskestegens dominerende plads på julebordet. Også en tidligere juleklassiker som blodpølse er næsten forsvundet, mens te er blevet voldsomt populær i december., 30. november 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Juletræsfest, julefrokost og julemiddag. Julen er for mange lig med traditioner. Men hvis man ser nærmere på traditionerne, er der faktisk på bare ét årti sket en ændring i, hvad vi putter i indkøbskurvene, når juletraditionerne skal holdes i hævd., I forhold til for ti år siden befinder vi os i dag i en økonomisk krise, og en gennemsnitlig husstands juleforbrug af dagligvarer ligger da også 400 kr. lavere i dag end det gjorde dengang, når forbruget opgøres i faste priser – det vil sige, at der er renset for prisudvikling gennem årene. I 2000 brugte en gennemsnitlig husstand således 11.021 kr. på regnskabsvarer i december, mens det i den seneste forbrugsundersøgelse fra 2010 var faldet til 10.622 kr. , I den samme periode er forbruget i årets øvrige 11 måneder kun faldet med ca. 100 kr. i gennemsnit. Så det er altså særligt i julen, vi holder os tilbage med indkøbene i forhold til tidligere. , Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, som udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug i en gennemsnitlig husstand. Privatforbruget, der modsat regnskabsvarer også indbefatter husleje, energi, bilkøb, hvidevarer osv., er dog samlet set steget i perioden 2000 – 2010. , And og gås på fremmarch, Men forbruget er ikke bare lavere i julen, det har også ændret mønster. Fx flæskesteg, som de fleste nok forbinder med en klassiker på julebordet, har faktisk fået en mindre fremtrædende plads end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 30 kr. på flæskesteg, ribbensteg og deslige. I 2010 var forbruget i december steget til 37 kr., men trods det stigende forbrug er flæskestegen og dens kompagnoner blevet overhalet inden om. Fjerkræet har nemlig i den grad gjort sit indtog og fået en endnu mere dominerende plads på julebordet end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 28 kr. på ænder og gæs i december måned. I 2010 var det steget til 56 kr. – altså en fordobling på ti år., Blodpølse er næsten fortid , Fakta: , Detailomsætningen i december 2011 var 6.757 mio. kr. højere end i en gennemsnitlig måned samme år. Det svarer til, at hver dansker  over 18 år brugte ca. 1.540 kr. mere i detailhandlen i december end i årets øvrige måneder., Blodpølse, der – i hvert fald i nogle landsdele – tidligere har været en klassiker i julen, er i dag så godt som forsvundet. I 2010 var det gennemsnitlige forbrug for en husstand helt nede på 40 øre for blodpølse i julen, mens det ti år tidligere var på 2,40 kr. , Til gengæld er fiskefiletten blevet sværere at komme uden om, når julen skal fejres. Her er forbruget vokset fra 11 kr. i 2000 til 16 kr. i 2010. , Jul er traditionen tro også tid til småkager og især klejner, og det ser ud til, at det kun er til kogning af dejsløjferne, vi tager palmin ned fra hylden i supermarkedet – i hvert fald er forbruget på palmin nærmest ikke-eksisterende ud over i december. Også i december er forbruget i den helt lave ende og en anelse faldende over de seneste ti år. , Appelsiner daler i popularitet , I den sunde afdeling ligger appelsiner, mandariner og klementiner på førstepladsen over den type af frugt, som vi bruger flest penge på i december. Det gælder både i dag og for ti år siden. Men hvor forbruget på den type citrusfrugter i 2000 steg med 272 pct. fra en normal gennemsnitsmåned og til december, så steg det i 2010 kun med 171 pct., og forbruget er i perioden faldet fra 53 kr. til 38 kr. I stedet er forbruget på bananer og æbler steget fra 2000 til 2010, så vores valg af frugt i julen er blevet lidt mere varieret. , Te er hot i julen , Glögg hører stadig julen til – faktisk var forbruget på færdiglavet glögg lidt højere i 2010, end det var i 2000. Men hvis man for alvor vil være med på juletrenden, når det gælder de varme drikke, så skal man servere te – eller måske give det som julegave? I 2010 steg forbruget på te med 148 pct. i december i forhold til resten af året, så hver husstand i gennemsnit brugte 28 kr. på te. Tilbage i 2000 faldt forbruget på te med 9 pct. i julen, og forbruget for en husstand begrænsede sig til knap 9 kr. Kaffe er dog fortsat den varme drik, som vi bruger flest penge på i december. Men hvor en husstand i december 2000 købte kaffe for 51 kr., så var beløbet i 2010 faldet til 45 kr. , Et af de steder, hvor vi tilsyneladende også sparer lidt i dag i forhold til tidligere, er på juletræer og dekorationer. Det brugte en husstand i gennemsnit 59 kr. på i 2000, men kun 39 kr. i december 2010. Men hvad vi sparer på forgængelig pynt som juletræet, sætter vi til gengæld næsten til igen på den pynt, som skal hænge på grenene, idet forbruget på den mere varige jule- og nytårspynt er steget med ca. 18 kr. pr. husstand i december fra 2000 til 2010. ,  , Fakta, : , Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2010 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores , hjemmeside, findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-11-30-juleartikel

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation