Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5331 - 5340 af 5824

Analyser: Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven

De fleste elever i Danmark går ti år i grundskole fra 0. til 9. klasse - enten i folkeskole eller på en fri-eller privatskole. Nogle elever har et helt stabilt skoleforløb og går i den samme klasse i alle ti år, mens andre af forskellige årsager skifter klasse en eller flere gange., Denne analyse ser nærmere på, hvor mange klasseskift elever i folkeskolen typisk oplever gennem deres skoletid, herunder hvilke elever der skifter klasse mange gange, samt hvordan antallet af klasseskift hænger sammen med afgangskarakterer og overgang til ungdomsuddannelse. Analysen beskriver sammenhængen mellem klasseskift og de valgte faktorer, men siger ikke noget om årsagssammenhængen mellem disse., Analysens hovedkonklusioner:, I løbet af 0.-9. klasse har elever i folkeskolen typisk ét klasseskift. Klasseskiftene sker oftest fra 6. til 7. klasse, fra 8. til 9. klasse og fra 0 til 1. klasse., Elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse eller en høj indkomst, har gennemsnitligt færre klasseskift end elever af forældre uden en kompetencegivende uddannelse eller med en lavere indkomst., Kun 15 pct. af alle klasseskift sker i samme skoleår som adresseskift eller skift i familietype., Elever med mange klasseskift opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse end elever med få klasseskift., Hent som pdf, Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven, Kolofon, Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 6. august 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/40003-folkeskoleelever-med-mange-klasseskift-faar-lavere-karakterer-ved-afgangsproeven

Analyse

Analyser: Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne

Mange landkommuner kæmper med befolkningstilbagegang. En væsentlig årsag er den stadige koncentration af befolkningen i de større byer. Befolkningstilbagegangen ville imidlertid være større, hvis ikke der var kommet flere udenlandske indbyggere i landkommunerne, De nye indbyggere i landkommunerne er blandt andre østeuropæere – særligt fra Rumænien, Polen, Litauen og Ukraine - som i stigende grad bosætter sig i Danmark for at arbejde. Denne analyse ser nærmere på personer, der stammer fra disse lande og som bor i landkommunerne., Analysens hovedkonklusioner:, I den tiårige periode fra 2010 til 2020 er antallet af personer i landkommunerne med dansk oprindelse faldet med 79.000, mens der er kommet 38.500 flere indbyggere, der har oprindelse i andre lande end Danmark., Siden 2010 er der i landkommunerne kommet flest ekstra indbyggere fra Syrien, Rumænien, Polen, Ukraine, Eritrea og Litauen., Kun meget få personer fra Rumænien, Polen, Ukraine og Litauen, som er bosiddende i landkommunerne, er over 60 år., De beskæftigede fra Rumænien, Polen, Ukraine og Litauen, som bor i landkommunerne, arbejder oftere i landbruget eller industrien sammenlignet med den samlede befolkning i landkommunerne., Mere end halvdelen af de 20-39-årige fra alle fire lande lever i parfamilier., Hent som pdf, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, Kolofon, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. september 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lisbeth Harbo, Telefon: 20 58 64 08 , Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/41577-oesteuropaeere-modvirker-befolkningstilbagegang-i-landkommunerne

Analyse

Analyser: Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?

Danmark har indvundet olie og naturgas i Nordsøen siden 1972, hvilket har haft stor betydning for Danmarks BNP og statslige indtægter. Fluktuerende oliepriser og aftagende ind-vinding bidrager dog til usikkerhed omkring oliens og naturgassens fremtid som indtægtskilde og energiressource for landet., Denne analyse ser nærmere på både økonomiske og miljømæssige aspekter af den danske olie- og naturgasindvinding. Hvad er værdien af olien og naturgassen i Nordsøen? Hvilket bidrag yder olie- og gasindvindingen til det danske samfund i form af skatteindtægter? Hvilke klima- og miljømæssige påvirkninger kan der være knyttet til indvindingen af fossile brændsler i Nordsøen?, Analysens hovedkonklusioner:, Fysisk indvinding af olie og naturgas toppede i midten af 2000’erne, og har været faldende de seneste år. I 2019 var indvindingen på det laveste niveau siden 1990., Indvindingen af olie og naturgas indbragte i 2019 5,3 mia. kr. til den danske stat i form af skatteindtægter, men indtægten har været faldende siden midten af 2000’erne. Den økonomiske aktivitet ved indvinding af olie og naturgas var på sit højeste i 2008, hvor bidraget var 4 pct. af bruttoværditilvæksten. I 2017 var tallet faldet til 1 pct., Modelberegninger fra det grønne nationalregnskab viser at den samlede værdi af nordsøolien er faldet kraftigt og kan estimeres til mellem 0 og 104 mia. kr. Estimatet for den samlede værdi af nordsøressourcen afhænger i høj grad af antagelser om de fremtidige priser på olie og naturgas. Alle de undersøgte prisscenarier viser et fald i den estimerede værdi hen over de senere år., Hvis man antager, at hele den resterende olie- og naturgasreserve bliver indvundet og brugt som energikilde i Danmark eller udlandet, vil det betyde en global CO2-udledning på 500 mio. ton., hvilket til sammenligning svarer til knap 15 gange Danmarks nuværende årlige udledning af CO2., Hent som pdf, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Kolofon, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 9. december 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Sara Elisabet Svantesson, Telefon: 30 46 42 06

https://www.dst.dk/analyser/44582-hvad-er-vaerdien-af-danmarks-olie-og-naturgas-i-nordsoeen

Analyse

Analyser: Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?

Antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark har været stigende igennem en årrække til primo 2021 at udgøre i alt 14 pct. af befolkningen. De største grupper af indvandrere og efterkommere har oprindelse i Tyrkiet, Polen, Syrien, Rumænien, Tyskland og Irak., Andelen af indvandrere og efterkommere er højest i de største byer, men andelen er også steget i fx landkommunerne de sidste ti år. Denne analyse ser nærmere på, hvor personer med udenlandsk oprindelse bor Danmark – både totalt set og for personer med oprindelse i en række specifikke lande., Analysens hovedkonklusioner:, , Personer med oprindelse i Pakistan, Sverige og Tyrkiet er overrepræsenterede i hovedstadskommunerne, mens personer med oprindelse i Syrien, Rumænien og Tyskland er overrepræsenterede i landkommunerne., De højeste andele af indvandrere og efterkommere findes i og omkring København samt i Aarhus, Odense og Aalborg. I hovedstadskommunerne udgør andelen af indvandrere primo 2021 16,1 pct., mens efterkommerne udgør 5,7 pct. De tilsvarende tal for landkommunerne er 7,6 og 1,7 pct., Andelen af indvandrere og efterkommere er fra 2011 til 2021 steget både på landsplan og i alle kommunetyperne. Andelen er steget mest i hovedstadskommunerne., I hovedstadskommuner og storbykommuner i 2021 udgør efterkommere under 18 år ca. halvdelen af alle efterkommere, mens tre fjerdedele af efterkommerne i landkommunerne er under 18 år., Hent som pdf, Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?, Kolofon, Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 29. april 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lisbeth Harbo, Telefon: 20 58 64 08

https://www.dst.dk/analyser/45741-hvor-i-danmark-bor-personer-med-udenlandsk-oprindelse

Analyse

Analyser: Tre ud af ti har lavt kulturforbrug

Alle bruger kultur, men der er stor forskel på hvilken og hvor meget: Nogle går på museer og i teater, mens andre ser sport på tv, spiller computerspil eller læser en bog. I denne analyse opdeles Danmarks befolkning fra 16 år og op i fem grupper med forskellige kulturvaner på basis af data fra Kulturvaneundersøgelsen, og det undersøges hvem, der indgår i grupperne: Bredt kulturforbrug, Lavt kulturforbrug, Scenekunst og livesport, Museer og billedkunst samt Bibliotek., Analysens hovedkonklusioner:, 16 pct. af befolkningen har et Bredt kulturforbrug og forbruger stort set alle typer kultur mere end befolkningen generelt. Personer med videregående uddannelser er stærkt over-repræsenterede, mens personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er under-repræsenterede. Der er en klar overvægt af personer med bopæl i hovedstaden og tydelig overrepræsentation af kvinder., 28 pct. af befolkningen har et Lavt kulturforbrug, da de forbruger mindre af alle typer kultur sammenlignet med befolkningen generelt. Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er stærkt overrepræsenterede i gruppen, mens personer med videregående uddannelse er underrepræsenterede. Bopæl i en landkommune og alder på 65 år eller mere er også karakteristisk for gruppen., 22 pct. af befolkningen indgår i gruppen Scenekunst og livesport, som er karakteriseret ved et forholdsvist højt forbrug af scenekunst både hjemmefra og uden for hjemmet og ved of-tere at være tilskuere til live sport. Scenekunst er i denne analyse defineret bredt og omfat-ter både klassisk teater, standup, revy mv. Kendetegnende for gruppen er, at mænd er svag overrepræsenterede, men ellers ligner personerne i gruppen i høj grad befolkningen som helhed., 12 pct. af befolkningen tilhører gruppen Museer og billedkunst, hvor personerne i høj grad opsøger billedkunst og går på museum. I gruppen er der forholdsvis mange fra 55 år og op, og bopæl i hovedstads – og storbykommuner forekommer også hyppigere., 22 pct. af befolkningen skiller sig ud ved en større brug af Bibliotek, samt større interesse for litteratur. Der er en overvægt af personer med videregående uddannelse og relativt mange under 55 år., Hent som pdf, Tre ud af ti har lavt kulturforbrug, Kolofon, Tre ud af ti har lavt kulturforbrug, Emnegruppe: Kultur og fritid, Udgivet: 13. oktober 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/analyser/47191-tre-ud-af-ti-har-lavt-kulturforbrug

Analyse

Analyser: Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser

Voksen- og efteruddannelseskurser dækker bredt fra kurser på grundskoleniveau til mere erhvervsrettede kurser og med vidt forskellige formål. Fx kan voksen- og efteruddannelseskurser bruges til at lære nye eller forbedre kompetencer hos den enkelte, så disse stemmer bedre overens med, hvad der kræves i nuværende eller fremtidig job. Gennem voksen- og efteruddannelseskurserne kan hele uddannelser også tages., Eksempelvis er masteruddannelsen en voksenuddannelse, der svarer til en kandidatuddannelse. Desuden kan kurserne også hjælpe én videre gennem det ordinære uddannelsessystem, da adgangsgivende fag til en videregående uddannelse kan tages som et voksen- og efteruddannelseskursus., I denne analyse ses der nærmere på, hvad der kendetegner de lønmodtagere og deres arbejdspladser, der i højere grad end andre lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser., Analysens hovedkonklusioner:, Brugen af de offentligt udbudte voksen- og efteruddannelseskurser faldt fra skoleåret 2014/2015 til 2019/2020 med 29 pct. Alene fra 2018/2019 til 2019/2020 faldt kursusaktiviteten med 22 pct., hvilket til dels kan tilskrives nedlukningen af uddannelsesinstitutionerne under COVID-19. , Det var i skoleåret 2018/2019 især større arbejdspladser, hvor medarbejderne deltog i voksen- og efteruddannelseskurser. 12 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med over 249 ansatte deltog på mindst ét voksen- og uddannelseskursus, mens kursisterne udgjorde 7 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med 1-9 ansatte., Faglærte deltog oftere i kurser end tilfældet var for andre uddannelsesgrupper i skoleåret 2018/2019 – det er dog primært korte kurser. Ufaglærte har derimod det højeste aktivitetsniveau. Det er især på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelseskurser samt øvrige kurser, hvor deres tid blev lagt., Indvandrere deltog i højere grad i voksen- og efteruddannelse end personer af dansk oprindelse og efterkommere. Andelen af kursister var 8 procentpoint højere for indvandrerne end for de to andre herkomstgrupper, hvor omkring 10 pct. havde været på mindst ét voksen- og efteruddannelseskursus., Hent som pdf, Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser, Kolofon, Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 25. november 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/47577-hvilke-loenmodtagere-deltager-paa-offentlige-voksen-og-efteruddannelseskurser

Analyse

Analyser: Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020

I perioden 1990-2020 har andelen af nabolag udelukkende bestående af personer med dansk oprindelse ændret sig væsentligt. I 1990 boede tre ud af ti personer med dansk oprindelse i et nabolag, hvor samtlige nærmeste 50 naboer også var personer med dansk oprindelse. I 2020 var dette gældende for én ud af ti personer., Denne analyse undersøger befolkningssammensætningen i Danmark ved at anvende en ny metode for afgrænsning af nabolag, som er baseret på beboelsesafstand frem for administrative opdelinger. Analysen fokuserer på en periode, hvor andelen af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande gik fra at udgøre 4 pct. til at udgøre 11 pct. af befolkningen., Analysens hovedkonklusioner:, Fra 1990 til 2020 var der i Danmark en befolkningstilvækst på 700.000 personer, og i den samme periode steg antallet af indvandrere og efterkommere med hhv. 433.000 og 159.000., I 1990 boede 90 pct. af personerne med dansk oprindelse i nabolag, hvor andelen af indvandrere og efterkommere udgjorde mindre end 10 pct. blandt de nærmeste 50 naboer. I 2020 gjaldt dette 56 pct. af personerne med dansk oprindelse., I 1990 boede en tredjedel af personer med dansk oprindelse i nabolag, hvor alle de 50 nærmeste naboer også havde dansk oprindelse. I 2020 var dette gældende for 10 pct. af personerne med dansk oprindelse., I samtlige kommuner i landet er andelen af personer, der boede i nabolag udelukkende bestående af personer med dansk oprindelse, faldet fra 1990 til 2020. I 47 af de 98 kommuner er andelen faldet med over 30 procentpoint., I 2020 var andelen af personer med dansk oprindelse, hvor de 50 nærmeste naboer også udelukkende var af dansk oprindelse, på 8,6 pct. i byområder og 17 pct. i landområder., Hent som pdf, Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020, Kolofon, Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 24. marts 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/48212-udviklingen-i-multinationale-nabolag-fra-1990-til-2020

Analyse

Analyser: Land og by - hvor forskellig er boligprisen?

Der tales ofte om, at man kan få mere bolig for pengene på landet. Men hvor store er prisforskellene egentlig mellem land og by? I hvor høj grad kan man bytte en mindre lejlighed i byen til et stort hus på landet?, Denne analyse sammenligner gennemsnitlige købesummer og kvadratmeterpriser i hovedstadsområdet med priserne i storbyer, mellemstore byer, mindre byer og på landet. Analysen ser også på, om de relative prisforskelle mellem land og by er blevet større gennem perioden fra 2013 til 2021., Analysens hovedkonklusioner:, Den gennemsnitlige købesum og kvadratmeterpris falder i takt med faldende bystørrelse og er lavest i landdistrikter., I 2021 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et enfamiliehus 41.800 kr. i hovedstadsområdet og 9.400 kr. i landdistrikter. Samme mønster gælder for ejerlejligheder, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris var 46.100 kr. i hovedstadsområdet og 13.800 kr. i landdistrikter., En lejlighed på 80-90 kvm i hovedstadsområdet kan byttes til tre typiske enfamiliehuse på 140-150 kvm på landet – eller til 417 kvm enfamiliehus på landet., Forskellen mellem land og by bliver mindre, når der tages hensyn til byggeåret. Hvis der kun ses på nyere boliger bygget efter år 2000, kan en lejlighed på 80-90 kvm i hovedstadsområdet byttes til 230 kvm enfamiliehus på landet., Boligerne er steget i pris fra 2013 til 2021 både på landet og i byerne, men forskellene mellem land og by er blevet større. I 2013 kunne man fx bytte en lejlighed i hovedstadsområdet på 80-90 kvm til 314 kvm enfamiliehus på landet – mod 417 kvm enfamiliehus på landet i 2021., Hent som pdf, Land og by - hvor forskellig er boligprisen?, Kolofon, Land og by - hvor forskellig er boligprisen?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. juli 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/48868-land-og-by-hvor-forskellig-er-boligprisen

Analyse

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Analyser: Den økonomiske krise har betydet flere studerende

Siden 2005 er antallet af personer i gang med en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse steget markant med knap 128.000 personer. I den samme periode har dansk økonomi været igennem en krise, hvor beskæftigelsen faldt med mere end 150.000 personer i kølvandet på finanskrisen., De dårlige konjunkturer kan have betydet, at flere personer valgte at gå i gang med en uddannelse frem for at søge et arbejde og nogle personer kan have forlænget deres uddannelse på grund af de dårlige beskæftigelsesmuligheder. Denne analyse undersøger, hvor meget den økonomiske udvikling kan forklare af det stigende antal studerende., Analysens hovedkonklusioner: , , Næsten halvdelen eller ca. 61.000 personer af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år kan forklares med, at der er kommet flere unge i befolkningen., Den økonomiske udvikling siden 2005 skønnes at forklare godt 31.000 personer eller ca. en fjerdedel af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år., Den økonomiske udvikling har især påvirket uddannelsessøgningen blandt mænd i starten af 20’erne., Udover den demografiske og økonomiske udvikling skyldes det stigende antal studerende også andre forhold, fx er der blevet flere internationale studerende i Danmark., Analysens resultater er baseret på en række forudsætninger, og resultaterne skal derfor tolkes med forsigtighed., Hent som pdf, Den økonomiske krise har betydet flere studerende, Kolofon, Den økonomiske krise har betydet flere studerende, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 6. september 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Tony Maarsleth Kristensen, Telefon: 40 20 47 89

https://www.dst.dk/analyser/27463-den-oekonomiske-krise-har-betydet-flere-studerende

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation