Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 13.2.2 - Udledning af drivhusgas

Samlet udledning af drivhusgas om året, Område: , I alt,   |  Enhed: , 1.000 ton, Enhed: 1.000 ton, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 88 414, 83 431, 84 429, 87 886, 85 175, 97 555, 88 428, 84 366, 81 950, 77 378, 78 411, 78 977, 83 698, 77 527, 72 946, 81 058, 76 528, 71 446, 67 925, 67 951, 61 965, 56 824, 58 142, 54 238, 50 543, 53 425, 50 923, 52 558, 47 581, 44 702, 44 534, 42 363, 38 785, Download data, Forklaring, Emissioner af drivhusgasser fra dansk territorium, inkl. LULUCF og ekskl. CO2 fra biomasse., Senest opdateret:, 17-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/13-klimaindsats/delmaal-02/indikator-2

Verdensmål Indikator: 17.2.1 - Officiel udviklingsbistand

Netto officiel udviklingsbistand, samlet og til de mindst udviklede lande, Enhed: , Pct. af bni, Enhed: Pct. af bni, 2000-2004, 2005-2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Netto officiel udviklingsbistand, i alt, 0,95, 0,82, 0,91, 0,85, 0,83, 0,85, 0,86, 0,85, 0,75, 0,74, 0,72, 0,72, 0,72, 0,71, 0,67, 0,74, Netto officiel udviklingsbistand, til de mindst udviklede lande, 0,34, 0,33, 0,35, 0,32, 0,31, 0,27, 0,26, 0,20, 0,21, 0,22, 0,20, 0,22, 0,21, 0,22, 0,14, .., Download data, Forklaring, Indikatoren er baseret på FN's definition og viser Danmarks bidrag til officiel udviklingsbistand. Officiel udviklingsbistand har det primære formål at fremme den økonomiske udvikling og velfærd. Modtageren skal være klassificeret som et udviklingsland, donoren skal være en offentlig myndighed og udviklingsbistanden skal indeholde et tilskudselement på mindst 10 pct. Den totale netto udviklingsbistand blev indtil 2017 målt som de faktiske pengestrømme mellem donor- og aftagerlande. Fra 2018 beregnes indikatoren som tilskudsækvivalent af den samlede netto udviklingsbistand. Metodeændringen medfører en mere retvisende måling af donorlandenes faktiske indsats. Læs mere på OECD.org., Senest opdateret:, 16-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-02/indikator-1

Verdensmål Indikator: 10.5.1 - Finansiel soliditet

Indikatorer for finansiel soliditet, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Kapital i forhold til aktiver, 5,4, 5,1, 5,3, 7,1, 7,3, 7,8, 7,4, 6,9, 7,0, 7,4, 6,6, 7,0, 4,5, 4,6, 4,6, Kapitalgrundlag i forhold til risikovægtede eksponeringer, 16,0, 17,2, 18,9, 19,2, 18,2, 19,8, 21,2, 22,2, 21,7, 22,4, 23,2, 22,9, 22,6, 23,5, 23,1, Non-performing lån efter nedskrivninger i forhold til kapital, 23,7, 24,8, 32,1, 33,6, 32,8, 26,0, 17,2, 21,5, 24,4, 20,3, 18,0, 13,7, 10,2, 8,7, 8,3, Non-performing lån i forhold til udlån før nedskrivninger, 4,1, 3,7, 6,0, 4,6, 4,4, 3,7, 2,4, 2,7, 2,9, 2,5, 2,5, 2,2, 1,8, 1,7, 1,6, Aktivernes afkastningsgrad, .., 0,0, 0,1, 0,1, -0,1, 0,5, 0,7, 0,8, 0,6, 0,6, 0,4, 0,6, 0,4, 1,0, 1,0, Likvide aktiver i forhold til kortfristede forpligtelser, 66,3, 73,8, 82,6, 56,8, 55,1, 47,4, .., .., 66,9, 62,8, 68,4, 73,3, 69,8, 70,6, 66,9, Download data, Forklaring, Indikatorerne for finansiel soliditet giver indsigt i tilstanden i de danske finansielle institutioner. Opgørelsen er baseret på data indsamlet af Finanstilsynet efter den Internationale Valutafonds (IMF) retningslinjer og publiceres af Danmarks Nationalbank. , For året 2022 og frem anvendes indikatoren , ”Kernekapital i forhold til aktiver”, i stedet for , ”Kapital i forhold til aktiver”, . Ændringen skyldtes, at Nationalbanken er overgået til den nyeste FSI guideline. , Senest opdateret:, 17-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-05/indikator-1

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Verdensmål Indikator: 7.b.1 - Vedvarende energi

Vedvarende energi, Enhed: , Watt pr. indbygger, Enhed: Watt pr. indbygger, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Energitype i alt, 1 172,4, 1 196,0, 1 250,8, 1 293,6, 1 421,2, 1 536,5, 1 578,8, 1 655,9, 1 855,4, 2 061,2, 2 189,6, Bioenergi, 211,0, 221,1, 218,8, 227,7, 310,7, 306,2, 340,9, 357,8, 367,4, 339,9, 337,3, Vandkraft, 1,6, 1,5, 1,2, 1,6, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 1,1, 1,1, Solenergi, 101,7, 107,6, 137,6, 148,6, 157,2, 172,3, 185,7, 223,7, 291,0, 520,1, 593,3, Vindkraft, 858,2, 865,8, 893,3, 915,7, 952,1, 1 056,8, 1 050,9, 1 073,2, 1 195,9, 1 200,1, 1 257,8, Download data, Forklaring, Indikatoren viser effekten af vedvarende energiproduktion målt i watt pr. indbygger i Danmark. Kilde: IRENA, I , FN's definition, omhandler denne indikator specifikt udviklingslande. Dog er det muligt at opgøre indikatoren også for Danmark, da der findes tilgængelige data., Senest opdateret:, 19-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/07-baeredygtig-energi/delmaal-b/indikator-1

Verdensmål Indikator: 8.8.2 - Efterlevelse af arbejdstagerrettigheder

Overholdelse af grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet, Overholdelsesscore: , Overholdelsesscore i alt,   |  Enhed: , Overholdelsesgrad, Enhed: Overholdelsesgrad, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Overholdelsesscore i alt, 0,73, 0,53, 0,53, 0,53, 0,19, 0,19, 0,19, 0,19, 0,19, 0,19, Download data, Forklaring, Indikatoren måler graden af national overholdelse af grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet, herunder foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger. Indikatoren har en skala fra 0 til 10, hvor 0 angiver den bedst mulige score (høj grad af overholdelse), og 10 angiver den dårligste score (lav grad af overholdelse). Danmarks score er 0,19 i 2024., Indikatoren er udarbejdet af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og bygger på en systematisk kodning af kvalitative tekstkilder op imod en fastlagt liste af vurderingskriterier, som efterfølgende omsættes til en kvantitativ indikator. De anvendte tekstkilder omfatter seks tekstuelle kilder fra ILO’s overvågningsorganer samt national arbejdsmarkedslovgivning. For yderligere information om metode henvises til metadata for , SDG-indikator 8.8.2, ., Indikatorværdier for udvalgte lande i 2023: Frankrig: 0,5; Tyskland: 0,38; Nederlandene: 0,38; Norge: 0,0; Sverige: 0,0; Storbritannien: 1,25 og USA: 3,10. Resultaterne viser generelt en høj grad af overholdelse i de fleste europæiske lande, mens USA har en lavere grad af overholdelse af de grundlæggende rettigheder, som indikatoren dækker., Senest opdateret:, 20-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-08/indikator_2

Analyser: Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension

De ældres økonomi er forbedret markant i Danmark over de seneste årtier. Pensionssystemet sikrer, at de færreste pensionister lever i lavindkomstfamilier. Men der findes en voksende gruppe af såkaldte brøkpensionister, der ikke har ret til fuld folke- eller førtidspension, fordi de har opholdt sig udenfor Danmark en stor del af deres liv inden pensionering., Den lavere pension påvirker brøkpensionisternes indkomst negativt. Men brøkpensioni­sternes samlede økonomiske vilkår afhænger også af hvilke andre indtægtskilder de har ved siden af de offentlige pensioner, fx private pensionsudbetalinger og af deres formue. Denne analyse undersøger brøkpensionisternes økonomiske forhold.,   , Analysens hovedkonklusioner:,  , I januar 2017 var der 37.200 brøkpensionister med bopæl i Danmark, hvilket er en stigning på omkring 62 pct. siden 2008. Omkring 22 pct. af brøkpensionisterne var af dansk oprin­delse, mens 78 pct. var indvandrere. Fx havde 14 pct. oprindelse i Tyskland, Sverige eller Norge. Dertil kommer 43.400 brøkpensionister med bopæl udenfor Danmark., Brøkpensionister får lavere offentlige pensioner i Danmark og har i gennemsnit sparet min­dre op selv end pensionister med fuld pension. Mange brøkpensionister får suppleret ind­komsten med kontanthjælp og andre ydelser, der ydes af kommunerne efter behov. Langt de fleste brøkfolkepensionister har derfor en indkomst over 50 pct. af medianindkomsten, der er en almindeligt brugt definition af lavindkomst, 13 pct. af brøkpensionisterne på folkepension lever i lavindkomstfamilier, hvilket vil sige, at de har en ind­komst, som er under 50 pct. af medianindkomsten. Kun 1 pct. af pensionisterne med fuld pension lever i lavindkomstfamilier., Hvis der ses bort fra personer med stor finansiel formue og personer, som måske forsørges af andre på bopælsadressen, halveres andelen af brøkpensionister, der lever i lavind­komstfamilier, fra 13 til 7 pct., Hent som pdf, Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension, Kolofon, Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. marts 2018 kl. 08:00, Rettet: 22. marts 2018 kl. 09:39, Nr. 2018:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/30262-stigning-i-antallet-af-aeldre-uden-ret-til-fuld-pension

Analyse

Analyser: Hvordan går det udsatte børn og unge?

At bryde den sociale arv for udsatte børn og unge har været og er fortsat et højt prioriteret politisk mål. Udsatte børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger eller bliver anbragt uden for hjemmet, har på mange måder en sværere start på livet end andre, men hvordan klarer de sig egentligt efterfølgende?, I denne analyse undersøges det, hvordan det er gået for udsatte børn og unge født i 1980-1985, og som ved udgangen af 2016 var mellem 31 og 36 år. Analysen bekræfter, at tidligere udsatte børn og unge har flere problemer med blandt andet misbrug og hjemløshed. Tidligere udsatte klarer sig også dårligere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende. , Analysens hovedkonklusioner:, Andelen, der har fået en fængselsdom og andelen i stof- og alkoholbehandling er markant højere for tidligere udsatte børn i forhold til ikke-udsatte., Tidligere udsatte børn har en stærkt forhøjet sandsynlighed for at få børn, der selv bliver udsatte., Erhvervsindkomsten er i gennemsnit kun omkring halvt så høj for tidligere udsatte børn end for personer, der ikke modtog støtteforanstaltninger som børn eller unge. For de tidligere udsatte børn udgør kontanthjælp en betydelig større del af den samlede indkomst end for ikke-udsatte., Blandt tidligere udsatte børn har omkring halvdelen ingen anden uddannelse end folkeskolen, mens det samme kun er tilfældet for omkring 12 pct. af deres jævnaldrende, som aldrig har været udsat., Børn og unge, der kun har været anbragt i plejefamilie, er den gruppe af tidligere anbragte, der klarer sig bedst, mens børn og unge, der har skiftet mellem døgninstitution og plejefamilie, klarer sig markant dårligere end andre tidligere anbragte. Det afspejler ikke nødvendigvis, at nogle hjælpeforanstaltninger er mere effektive end andre, men kan også skyldes, at der er forskel på hvilke børn og unge, der visiteres til bestemte tilbud.,  , Hent som pdf, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Kolofon, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 14. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/30725-hvordan-gaar-det-udsatte-boern-og-unge

Analyse

Analyser: Indbyggere og jobs samles i byerne

Bevægelsen fra land til by (urbaniseringen) er en global trend, som også finder sted i Danmark. Der kan være flere årsager til urbaniseringen. Fx kan borgerne prioritere at bo i byerne for at have tilgængelighed til mange jobs og tilsvarende kan der være fordele for virksomhederne ved at være placeret i byer. Virksomhederne får fx tilgængelighed til et større lokalt arbejdsmarked og flere samarbejdspartnere., Også andre faktorer, som fx lokaliseringen af uddannelsesinstitutionerne og anden offentlig service, kan påvirke ur­baniseringen. , Denne analyse giver et indblik i en række forskellige aspekter af urbaniseringen i Dan­mark.,   , Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af indbyggere i og omkring de større byer er vokset gennem de sidste 10 år, mens antallet er faldet i andre dele af Danmark. Lokalt er den største by i kommunen vokset mere end de øvrige byer og landdistrikter i de fleste kommuner., Urbaniseringen havde mere fart på i første halvdel af 1900-tallet end nu. Der er ikke noget, der tyder på, at Danmark er mere urbaniseret end gennemsnittet af EU-landene., Urbaniseringen har i de sidste 10 år betydet vækst i huspriserne i fx København og fald i andre områder som fx Vest- og Sydsjælland. Dette på trods af at antallet af boliger er steget mest i København og de andre store byer. Pendlingen er øget i perioden – og det er pri­mært de højtuddannede, der pendler., Arbejdspladserne er også blevet geografisk koncentreret i perioden. Det kan fx skyldes produktivitetsfordele ved store lokale arbejdsmarkeder og større vækst i serviceerhverv, som i højere grad er beliggende i byer., Hent som pdf, Indbyggere og jobs samles i byerne, Kolofon, Indbyggere og jobs samles i byerne, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25 , Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/30726-indbyggere-og-jobs-samles-i-byerne

Analyse

Analyser: Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Beskæftigelsen er steget markant siden 2013. Stigningen har været bredt funderet på tværs af brancher, men hvilke typer af efterspørgsel (privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport) kan stigningen i beskæftigelsen tilskrives?, Spørgsmålet undersøges i denne analyse, hvor udviklingen i den samlede beskæftigelse fra 2000 til 2016 som noget nyt knyttes til udviklingen i de fire efterspørgselskategorier. Beregningen er udført ved hjælp af nationalregnskabets input-output-tabeller, som for­deler efterspørgslen på dansk produktion og import. , Analysens hovedkonklusioner: , Den samlede beskæftigelse steg med knap 109.000 personer fra 2013 til 2016. Stigende eksport stod for 42 pct. af stigningen og stigende investeringer for 29 pct. Eksporten bidrog særligt til beskæftigelsesstigningen i starten af opsvinget, mens den stigende beskæftigelse i 2016 i høj grad var trukket af indenlandsk efterspørgsel (privat forbrug, det offentlige for­brug og investeringer)., Under den økonomiske krise var det primært nedgangen i eksporten og investeringerne, som trak beskæftigelsen ned. Ud af det samlede fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2013 på 180.000 personer kan 75 pct. tilskrives faldet i eksporten og investeringerne., Med et fald på godt 85.000 personer fra 2008 til 2013 var industrien den branche, hvor be­skæftigelsen faldt mest under krisen. Faldet skyldtes tilbagegang i både eksport og inden­landsk efterspørgsel. Fra 2013 til 2016 er industribeskæftigelsen kun steget med knap 8.000 personer, og denne stigning er stort set kun trukket af eksporten. Den beskedne stig­ning i industriens beskæftigelse kan hænge sammen med en stigende produktivitet, herun­der udflytning af produktion til udlandet., Selvom ændringer i eksporten og investeringerne både under den økonomiske krise og det efterfølgende opsving har haft størst betydning for udviklingen i beskæftigelsen, er det pro­duktionen af privatforbruget og det offentlige forbrug, som beskæftiger flest mennesker. I 2016 stod det private og offentlige forbrug tilsammen for over 60 pct. af beskæftigelsen.,  , Hent som pdf, Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport, Kolofon, Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. juli 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

https://www.dst.dk/analyser/30772-omkring-40-pct-af-stigningen-i-beskaeftigelsen-fra-2013-til-2016-skyldtes-oeget-eksport

Analyse