Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5211 - 5220 af 5827

    Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål (COFOG), v1:1999

    Navn: , COFOG_V1_1999 , Beskrivelse: , COFOG er en klassifikation af det offentliges udgifter fordelt efter formål. COFOG anvendes således til at danne et overblik over, hvad de offentlige udgiftskroner bruges til og dermed de overordnede udgiftsmæssige prioriteringer, inden for offentlig forvaltning og service., COFOG er den officielle danske version af den internationale , Classification of the Functions of Government (COFOG), . COFOG er udviklet af OECD og er i dag en integreret del af nationalregnskabet., Klassifikationen opdeles på tre niveauer med 10 hovedgrupper, 69 grupper og 109 undergrupper. Endvidere giver klassifikationen muligheden for at dele udgifterne mellem individuelle og kollektive udgifter. COFOG-koden er firecifret, hvor 1. og 2. ciffer angiver hovedgruppen, mens 3. og 4. ciffer angiver hhv. gruppe og undergruppe., Der er følgende ti hovedgrupper:, 01 Generelle offentlige tjenester, 02 Forsvar , 03 Offentlig orden og sikkerhed , 04 Økonomiske anliggender , 05 Miljøbeskyttelse , 06 Boliger og offentlige faciliteter , 07 Sundhedsvæsen , 08 Fritid kultur og religion , 09 Undervisning , 10 Social beskyttelse, I Danmark offentliggøres de offentliges udgifter på hovedgruppe- og gruppeniveau. På gruppeniveau er grupperne flere steder slået sammen. Gruppe- og undergruppeniveau er dannet ved aggregering, i det disse findes i Databasen for Offentlige Integrerede Regnskaber (DIOR)., Kodesystemet i Danmark adskiller sig på to måder i forhold til den internationale COFOG klassifikation; på udgifter til folkeskolen og på udgifter til ungdomsuddannelserne. Her er der i Danmark en anden institutionel struktur end hvad den internationale klassifikation lægger op til. Kategorier er derfor slået sammen på en måde, der afspejler danske forhold. Udgifter til folkeskolen består af COFOG undergrupperne 09.1.1, 09.1.2 og 09.2.1, mens udgifter til ungdomsuddannelserne består af COFOG undergrupperne 09.2.2 og 09.3.0., Gyldig fra: , 1. januar 1999 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Martin Rune Rasmussen, , mra@dst.dk, , tlf. 24 77 42 71 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 01.: Generelle offentlige tjenester, 01.1: Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstjenesten, 01.1.1: Udøvende og lovgivende organer (Kollektive tjenesteydelse), 01.1.2: Skatte- og finansvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 01.1.3: Udenrigsanliggender (Kollektive tjenesteydelse), 01.2: Økonomisk bistand til udlandet, 01.2.1: Økonomisk bistand til udviklingslande og lande med overgangsøkonomi (Kollektive tjenesteydelse), 01.2.2: Økonomisk bistand via internationale organisationer (Kollektive tjenesteydelse), 01.3: Generelle tjenester, 01.3.1: Generelle personaletjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.3.2: Generel planlægning og generelle statistiske tjenesteydelser (Kollektive tjenesteydelse), 01.3.3: Andre generelle tjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.4: Grundforskning, 01.4.0: Grundforskning (Kollektive tjenesteydelse), 01.5: F&U inden for generelle offentlige tjenester, 01.5.0: F&U inden for generelle offentlige tjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.6: Generelle offentlige tjenester i.a.n., 01.6.0: Generelle offentlige tjenester i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 01.7: Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld, 01.7.0: Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld (Kollektive tjenesteydelse), 01.8: Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer, 01.8.0: Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer (Kollektive tjenesteydelse), 02.: Forsvar, 02.1: Militært forsvar, 02.1.0: Militært forsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.2: Civilforsvar, 02.2.0: Civilforsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.3: Militærhjælp til udlandet, 02.3.0: Militærhjælp til udlandet (Kollektive tjenesteydelse), 02.4: F&U inden for forsvar, 02.4.0: F&U inden for forsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.5: Forsvar i.a.n., 02.5.0: Forsvar i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 03.: Offentlig orden og sikkerhed, 03.1: Politi, 03.1.0: Politi (Kollektive tjenesteydelse), 03.2: Brandvæsen, 03.2.0: Brandvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 03.3: Domstole, 03.3.0: Domstole (Kollektive tjenesteydelse), 03.4: Fængsler, 03.4.0: Fængsler (Kollektive tjenesteydelse), 03.5: F&U inden for offentlig orden og sikkerhed, 03.5.0: F&U inden for offentlig orden og sikkerhed (Kollektive tjenesteydelse), 03.6: Offentlig orden og sikkerhed i.a.n., 03.6.0: Offentlig orden og sikkerhed i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 04.: Økonomiske anliggender, 04.1: Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked, 04.1.1: Generelle økonomiske og handelsmæssige anliggender (Kollektive tjenesteydelse), 04.1.2: Generelle arbejdsmarkedsanliggender (Kollektive tjenesteydelse), 04.2: Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt, 04.2.1: Landbrug (Kollektive tjenesteydelse), 04.2.2: Skovbrug (Kollektive tjenesteydelse), 04.2.3: Fiskeri og jagt (Kollektive tjenesteydelse), 04.3: Brændstof og energi, 04.3.1: Kul og andet fast mineralsk brændstof (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.2: Mineralolie og naturgas (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.3: Nukleart brændsel (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.4: Andet brændstof (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.5: Elektricitet (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.6: Ikke-elektrisk energi (Kollektive tjenesteydelse), 04.4: Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed, 04.4.1: Udvinding af mineraler undtagen mineralske brændstoffer (Kollektive tjenesteydelse), 04.4.2: Fremstillingsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.4.3: Bygge- og anlægsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.5: Transport, 04.5.1: Vejtransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.2: Skibsfart (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.3: Jernbanetransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.4: Lufttransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.5: Rørledninger og andre transportformer (Kollektive tjenesteydelse), 04.6: Kommunikation, 04.6.0: Kommunikation (Kollektive tjenesteydelse), 04.7: Andre erhverv, 04.7.1: Handel, oplagring og pakhusvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.2: Hoteller og restauranter (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.3: Turisme (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.4: Kombinerede udviklingsprojekter (Kollektive tjenesteydelse), 04.8: F&U i emner inden for økonomi, 04.8.1: F&U i generelle emner inden for økonomi, handel og arbejdsmarked (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.2: F&U inden for landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.3: F&U inden for brændstof og energi (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.4: F&U inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.5: F&U inden for transport (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.6: F&U inden for kommunikation (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.7: F&U inden for andre erhverv (Kollektive tjenesteydelse), 04.9: Økonomiske anliggender i.a.n., 04.9.0: Økonomiske anliggender i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 05.: Miljøbeskyttelse, 05.1: Affaldshåndtering, 05.1.0: Affaldshåndtering (Kollektive tjenesteydelse), 05.2: Spildevandshåndtering, 05.2.0: Spildevandshåndtering (Kollektive tjenesteydelse), 05.3: Forureningsbekæmpelse, 05.3.0: Forureningsbekæmpelse (Kollektive tjenesteydelse), 05.4: Beskyttelse af biodiversitet og landskab, 05.4.0: Beskyttelse af biodiversitet og landskab (Kollektive tjenesteydelse), 05.5: F&U inden for miljøbeskyttelse, 05.5.0: F&U inden for miljøbeskyttelse (Kollektive tjenesteydelse), 05.6: Miljøbeskyttelse i.a.n., 05.6.0: Miljøbeskyttelse i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 06.: Boliger og offentlige faciliteter, 06.1: Boligbyggeri, 06.1.0: Boligbyggeri (Kollektive tjenesteydelse), 06.2: By- og egnsudvikling, 06.2.0: By- og egnsudvikling (Kollektive tjenesteydelse), 06.3: Vandforsyning, 06.3.0: Vandforsyning (Kollektive tjenesteydelse), 06.4: Gadebelysning, 06.4.0: Gadebelysning (Kollektive tjenesteydelse), 06.5: F&U inden for boliger og offentlige faciliteter, 06.5.0: F&U inden for boliger og offentlige faciliteter (Kollektive tjenesteydelse), 06.6: Boliger og offentlige faciliteter i.a.n., 06.6.0: Boliger og offentlige faciliteter i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 07.: Sundhedsvæsen, 07.1: Medicinske produkter, apparater og udstyr , 07.1.1: Farmaceutiske produkter (Individuelle tjenesteydelser), 07.1.2: Andre medicinske produkter (Individuelle tjenesteydelser), 07.1.3: Medicinsk udstyr (Individuelle tjenesteydelser), 07.2: Ambulant behandling, 07.2.1: Almen lægehjælp (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.2: Speciallægehjælp (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.3: Tandbehandling (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.4: Paramedicinske tjenesteydelser (Individuelle tjenesteydelser), 07.3: Hospitalstjenester, 07.3.1: Almene hospitalers tjenester (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.2: Specialhospitalers tjenester (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.3: Medicinske centre og fødeklinikker (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.4: Pleje- og rekonvalescenthjem (Individuelle tjenesteydelser), 07.4: Offentligt sundhedsvæsen, 07.4.0: Offentligt sundhedsvæsen (Individuelle tjenesteydelser), 07.5: F&U inden for sundhedsvæsen, 07.5.0: F&U inden for sundhedsvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 07.6: Sundhedsvæsen i.a.n., 07.6.0: Sundhedsvæsen i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 08.: Fritid, kultur og religion, 08.1: Fritids- og sportstjenester, 08.1.0: Fritids- og sportstjenester (Individuelle tjenesteydelser), 08.2: Kulturtjenester, 08.2.0: Kulturtjenester (Individuelle tjenesteydelser), 08.3: Radio- og tv-udsendelser samt forlagsvirksomhed, 08.3.0: Radio- og tv-udsendelser samt forlagsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 08.4: Religiøse og andre organisationer , 08.4.0: Religiøse og andre organisationer (Kollektive tjenesteydelse), 08.5: F&U inden for fritid, kultur og religion, 08.5.0: F&U inden for fritid, kultur og religion (Kollektive tjenesteydelse), 08.6: Fritid, kultur og religion i.a.n., 08.6.0: Fritid, kultur og religion i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 09.: Undervisning, 09.1: Førskoleundervisning og primær undervisning, 09.1.1: Førskoleundervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.1.2: Primær undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.2: Sekundær undervisning, 09.2.1: Sekundær undervisning på første trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.2.2: Sekundær undervisning på andet trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.3: Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning, 09.3.0: Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.4: Tertiær undervisning, 09.4.1: Tertiær undervisning på første trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.4.2: Tertiær undervisning på andet trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.5: Undervisning uden for niveauplacering, 09.5.0: Undervisning uden for niveauplacering (Individuelle tjenesteydelser), 09.6: Hjælpetjenester i forbindelse med undervisning, 09.6.0: Hjælpetjenester i forbindelse med undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.7: F&U inden for undervisning, 09.7.0: F&U inden for undervisning (Kollektive tjenesteydelse), 09.8: Undervisning i.a.n., 09.8.0: Undervisning i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 10.: Social beskyttelse, 10.1: Sygdom og invaliditet, 10.1.1: Sygdom (Individuelle tjenesteydelser), 10.1.2: Invaliditet (Individuelle tjenesteydelser), 10.2: Alderdom, 10.2.0: Alderdom (Individuelle tjenesteydelser), 10.3: Efterlevende, 10.3.0: Efterlevende (Individuelle tjenesteydelser), 10.4: Familie og børn, 10.4.0: Familie og børn (Individuelle tjenesteydelser), 10.5: Arbejdsløshed, 10.5.0: Arbejdsløshed (Individuelle tjenesteydelser), 10.6: Bolig, 10.6.0: Bolig (Individuelle tjenesteydelser), 10.7: Sociale ydelser i.a.n., 10.7.0: Sociale ydelser i.a.n. (Individuelle tjenesteydelser), 10.8: F&U inden for social beskyttelse, 10.8.0: F&U inden for social beskyttelse (Kollektive tjenesteydelse), 10.9: Social beskyttelse i.a.n., 10.9.0: Social beskyttelse i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål (COFOG), v1:1999, 1. januar 1999, Fortsat gyldig

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/cofog

    Analyser: Hver anden boligkøber er førstegangskøber

    Efter en årrække med gunstige renteforhold og et stigende antal boligkøbere vendte udviklingen i 2022. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 købte 88.300 personer en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. I denne analyse ser vi nærmere på dem, som køber en bolig for første gang., Analysens hovedkonklusioner:, Gennemsnitsalderen blandt førstegangskøbere er stort set uændret de seneste ti år. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne var under 30 år., Førstegangskøbere køber typisk bolig sammen. I 2022 blev 59 pct. af de solgte ejerboliger købt af to personer. For bolighandler med mindst én førstegangskøber var andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Der er forskel på familietype for førstegangskøbere og ikke-boligejere. I 2022 var 42 pct. af førstegangskøberne parfamilier med børn, hvorimod 26 pct. af ikke-boligejerne var parfamilier med hjemmeboende børn., Førstegangskøbere i alderen 18-29 år har typisk højere indkomster end deres jævnaldrene. 68 pct. af førstegangskøberne under 30 år havde en indkomst i 4. kvartil sammenholdt med indkomstniveauet for personer i samme aldersgruppe. Kun 2 pct. de 18-29 årige førstegangskøbere havde en indkomst i 1. kvartil., Førstegangskøberne køber mindre boliger i hovedstadskommuner. For boliger købt af førstegangskøbere i hovedstadskommunerne var over en tredjedel under 75 kvm, imens godt en tredjedel af førstegangskøbernes boliger i landkommunerne var over 150 kvm. Det hænger sammen med højere kvadratmeterpriser i hovedstadskommunerne, men også fordelingen af enfamiliehuse og ejerlejligheder mellem land og by., Hent som pdf, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Kolofon, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 18. januar 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

    https://www.dst.dk/analyser/52915-hver-anden-boligkoeber-er-foerstegangskoeber

    Analyse

    Publikation: Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v.

    Kreaturholdets Størrelse, Jordernes Besaaning og Udbytte, Tiendernes Værdi, Omfanget af enkelte Dele af den landlige Industri, samt over forskellige Gienstande, Communalforholdene og Kiøbstædernes Topographi vedkommende, m.v., Indeholder i tekst og tabeller detaljerede oplysninger om forholdene i 1837 eller 1838 inden for landbrug, skolevæsen og fattigvæsen opdelt efter amt og angivet for hvert herred og sogn. Giver herudover oplysninger om forholdene i de enkelte købstæder og i København. , Landbruget karakteriseres bl.a. gennem antallet af heste, kvæg, svin, får og bistader. Oplyser antallet af tønder sæd og udbyttet i fold for de enkelte kornsorter, bælgfrugter, rodfrugter, græs, raps og hør. , Medtager oplysninger om forædling af råvarer i form af væveri, kalkbrænderi, teglbrænderi, garveri, feldtilberedning, mølleri, uldbinderi, træskomageri og krohold. , Om almueskolerne oplyses bl.a. antallet af skoler og elever. Om fattigvæsenet angives bl.a. antallet af forsørgede i hospitaler, fattighuse og arbejdsanstalter., Om købstæderne og København oplyses byens størrelse målt i alen, antallet af gader og bygninger (herunder kirker og offentlige bygninger), dens havn, torvedage, markedsdage, gadelygter, brandsprøjter, borgerbevæbning, politibetjente, vægtere og jordemødre. , Udgivet i serien, Statistisk Tabelværk, Hft. 5, [Ældste Række],              ,  , Hent som pdf, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Kolofon, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1842 kl. 09:30, Antal sider: 206, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/21780

    Publikation

    Publikation: Offentligt forsørgede - 16-64 årige

    Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige., Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a. efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge., Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser, En af publikationens konklusioner er, at når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år., Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse., Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension., 857.000 på offentlig forsørgelse, Blandt de øvrige interessante konklusioner i publikationen er disse:, Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct., Hent som pdf, Offentligt forsørgede, Kolofon, Offentligt forsørgede - 16-64 årige, Sociale forhold, ISBN: 978-87-501-1952-4, Udgivet: 29. november 2011 kl. 09:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Carsten Bo Nielsen, Telefon: 23 74 60 17

    https://www.dst.dk/pubomtale/16672

    Publikation

    Publikation: Nationalregnskab 2014

    Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014., Vækst efter krisen, Bogen beskriver blandt andet, hvordan Danmarks økonomi har udviklet sig siden krisen. Man kan blandt andet læse om BNP-væksten, beskæftigelsesudviklingen og produktivitetsudviklingen før, under og efter krisen i afsnittet om Danmarks Økonomi de sidste 15 år., Bogen rummer desuden:, ¿ , oplysninger om den økonomiske struktur , ¿ , detaljerede opdelinger af forbruget, investeringerne samt de primære økonomiske størrelser på Nationalregnskabets mest detaljerede brancher , ¿ , gennemgang af principperne for nationalregnskabet , ¿ , ordforklaringer. , I 2014 trådte retningslinjerne for , European System of National and Regional Accounts (ESA 2010), i kraft. Denne nationalregnskabsbog var således den første, der udkom i tråd med de nye retningslinjer. Kapitel 0 giver et hurtigt overblik over hovedeffekterne af hovedrevisionen., Opdateret tabelsæt, Publikationen udkommer ikke i 2016 og 2017. Datamaterialet er dog tilgængeligt og vi præsenterer derfor samtlige tabelafsnit baseret på novemberversionen 2015. De opdaterede tabeller er i overensstemmelse med datarevisionen af nationalregnskabet, gennemført i november 2016., Bilaget kan downloades gratis i den grå boks til højre., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, Hent som pdf, Nationalregnskab 2014, Nationalregnskab 2014 - Novemberversion - Tabeller, Nationalregnskab 2015 - Novemberversion - Tabeller, Kolofon, Nationalregnskab, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2115-2, Udgivet: 10. juli 2015 kl. 09:00, Antal sider: 189, Kontaktinfo:, Bo Siemsen, Telefon: 21 57 97 24

    https://www.dst.dk/pubomtale/19012

    Publikation

    Publikation: Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning

    Indhold:, Indledende bemærkninger, Indkomstbegrebet, Husstandsindkomsten:, Tabel 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse       enkelte grupper, Tabel 2. Sammenligning mellem midttallet i typeintervallet og den gennemsnitlige indkomst, Tabel 3. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for samtlige socialgrupper, Tabel 4. Samtlige socialgrupper fordelt på fire hovedgrupper af husstandstyper, Tabel 5. Samtlige socialgrupper fordelt efter forskellige husstandstyper, Tabel 6. Sammenligning mellem de faktiske indkomstfordelinger og de indkomstfordelinger, der fremkommer, når sammensætningen efter husstandstype svarer til den, der gælder for samtlige socialgrupper under eet , Tabel 7. Beregning af husstandsindkomsten efter art for de enkelte socialgrupper, Tabel 8. Fordelingen af husstandsindkomsten efter art på indkomstgrupper. Hovedpersonens indkomst, Tabel 9. Husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgruppe, Tabel 10. Den gennemsnitlige indkomst efter alder og socialgrupper,  , Tabel I. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsindkomst og husstandstype, hele landet, Tabel II. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsoverhovedets indkomst, køn og alder. , Diagram 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for enkelte socialgrupper, Diagram 2. Antal husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupper, Diagram 3. Fraktildiagram for husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupperDiagram 4. Sammenligning mellem hovedpersonens gennemsnitlige indkomst og alder, Udgivet i serien Statistiske undersøgelser / Nr. 6,  , Hent som pdf, Lønmodtagerindkomster , Kolofon, Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1962 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/19563

    Publikation

    Publikation: Industriens udvikling 2000-2012

    Publikationen giver en statistisk beskrivelse af industriens udvikling i Danmark fra 2000 til 2012., Formålet med publikationen er at beskrive såvel udviklingen for industrien samlet set som at belyse forskelle mellem industriens brancher., Udviklingen i industrien sammenholdes med udviklingen i andre brancher og internationalt. De enkelte branchegrupper i industrien beskrives, og for udvalgte branchegrupper opgøres udviklingen i produktsammensætning, eksportmarkeder, uddannelse, forskning, innovation og udvikling., Stigning i industriproduktionen - fald i beskæftigelsen, Publikationen viser, at da finanskrisen satte ind i slutningen af 2008, faldt produktionen i industrien inden for et år med 20 pct. Samtidig faldt beskæftigelsen i industrien med 15 pct., Siden da har produktionen været opadgående og er således steget med 14 pct. siden andet halvår 2009. Beskæftigelsen er dog i samme periode faldet med 8 pct., Eksporten overgår nu niveauet før krisen, Blandt mange interessante konklusioner fremgår det, at:, industriens eksport i 2013 er over niveauet før finanskrisen. , elektronikbranchens bedste sælgende produkt i 2000 var mobiltelefoner. 12 år senere er mobiltelefoner nr. 76, mens høreapparater er nummer et. , alle industriens branchegrupper på nær medicinalindustrien har haft et fald i beskæftigelsen fra 2000 til 2012.,  , Hent som pdf, Industriens udvikling 2000-2012, Kolofon, Industriens udvikling , Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2087-2, Udgivet: 31. oktober 2013 kl. 09:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

    https://www.dst.dk/pubomtale/19571

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation