Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5161 - 5170 af 5823

    NYT: Flest bliver syge om mandagen

    Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

    20. december 2018, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31490

    Nyt

    NYT: Øget handel med IP-rettigheder i energi og medicin

    Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017

    19. november 2018, Virksomheders handel med patenter og andre intellektuelle rettigheder var i 2017 omtrent på samme niveau som tidligere år. I alt handlede 3,5 pct. af virksomhederne med patenter, varemærker, design og brugsmodeller i 2017 mod 3,3 pct. i 2014. Inden for fødevarer og energi/miljø skete der en fordobling fra 2014 til 2017 af antal virksomheder, som havde handel med rettigheder. Set i forhold til 2011 er der især sket en stigning inden for medicin/sundhed. Handel omfatter også licensering, hvor der handles en benyttelsesret til en rettighed, uden at den skifter ejer. Undersøgelsen dækker virksomheder med mindst ti fuldtidsbeskæftigede (årsværk), i alt ca. 17.000 virksomheder., Størst andel med IPR-handel i møbel- og beklædningsbranchen, Blandt ressourceområderne - en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg - var der i 2017 relativt flest handler inden for , møbel- og beklædning,, hvor det gjaldt 8,5 pct. af virksomhederne. Rettighederne er her typisk varemærker eller design. Andelene for , fødevarer, , , it/kommunikation, og , medico/sundhed, var omtrent ens (5,6 pct. til 5,9 pct.). , Medico/sundhed, har haft en betydelig vækst fra 3,7 pct. i 2011 til 5,9 pct. i 2017, hvorimod de to andre ressourceområder har været næsten uændrede fra 2011 til 2017. Mindst handel findes inden for , turisme, , , bygge/bolig, og , transport, . 21 pct. af de virksomheder, der ejer patenter, handlede med IP-rettigheder, mens den samme andel for øvrige virksomheder kun var 2,9 pct. , Flest handler i større virksomheder, Hvor der blev handlet med IP-rettigheder i 3,5 pct. af virksomhederne i undersøgelsen, var dette tilfældet for hele 10 pct. af de virksomheder, som havde 100 ansatte eller derover. Blandt de øvrige størrelsesgrupper er der kun mindre forskelle, idet virksomheder med 10-19 ansatte dog skiller sig ud, ved at kun 1,5 pct. havde handlet med rettigheder i 2017., Flest handlede med varemærker, Set på rettigheder var der flest virksomheder der handlede med varemærker, efterfulgt af patenter og design. Typefordelingen modsvarer, at varemærker antalsmæssigt udgør langt den største gruppe af rettigheder. Værdien af handlerne indgår ikke i undersøgelsen. , IP-rettigheder ikke altid en del af forretningsstrategien, IPR-rettigheder indgår i høj eller nogen grad i forretningsstrategien hos lidt over halvdelen, 52 pct., af de ca. 600 virksomheder som vides at eje IP-rettigheder i form af patenter, brugsmodeller og design. Andelen er på samme niveau uanset ressourceområde. At andelen ikke er større tyder på, at rettigheder har forskellig værdi for virksomhederne, eksempelvis fordi rettighederne har mistet relevans efter nogle år, men fortsat er registeret. For alle virksomheder i undersøgelsen har 9 pct. oplyst, at anvendelsen af IP-rettigheder er en del af forretningsstrategien. Dette antal afspejler blandt andet, at licensering af rettigheder er relativt udbredt., Frygt for piratkopiering i mange virksomheder, Samlet set bekymrer 10 pct. af virksomhederne sig for risikoen for at få deres ideer ulovligt kopieret, såkaldt piratkopiering. Andelen er omtrent den samme som den andel af virksomhederne, som har IPR som en del af forretningsstrategien., Stigning i registrering af nye rettigheder, Der har siden 2014 været en stigning i registrering af nye rettigheder, hvilket kan være en del af baggrunden for stigningen i handlen. Hvor danske virksomheder i 2014 fik registreret 816 nye patenter, var antallet steget til 1.318 i 2017. For design rettigheder var de tilsvarende tal 1.620 og 1.701, mens antal nyregistrerede varemærker steg fra 3.636 til 3.985. Rettigheder registreres i stigende omfang i europæisk regi. Tallene for nyregistreringer kommer fra Patent- og Varemærkestyrelsen., Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017, 19. november 2018 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Handel med patenter og andre IP-rettigheder, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 virksomheder i private byerhverv med mindst ti beskæftigede. Undersøgelsen dækker bl.a. handel med IPR samt fordele og barrierer ved IPR. Ophavsret (copyright) er ikke omhandlet. Resultaterne indgår i belysningen af informations- og vidensamfundet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24601

    Nyt

    NYT: Dømte unge tager erhvervsuddannelser

    Fuldførte ungdomsuddannelser (tillæg) 2014 dømte personer og erhvervsuddannelser

    14. december 2015, Der er stor forskel på hvilken type ungdomsuddannelse, som dømte unge og ikke-dømte unge gennemfører. De unge, som har fået en dom, tager typisk en erhvervsuddannelse, mens unge, som ikke har fået en dom oftest vælger en gymnasial uddannelse. Med dom henvises der til en afgørelse for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer., Få dømte gennemfører en gymnasial uddannelse, Andelen, der gennemfører en erhvervsuddannelse, er endda højere (23 pct.) blandt unge, der har modtaget en eller flere domme end blandt unge, der aldrig har modtaget en dom (19 pct.). Derimod er andelen, der har gennemført en gymnasial uddannelse (55 pct.), noget højere blandt unge, der ikke er dømte, sammenlignet med unge, der har en eller flere domme (19 pct.). , Type af gennemført ungdomsuddannelse på det fyldte 23 år for dømte og, ikke-dømte født 1987-1991,  , Ingen , domme, + 1 dom, I alt, Ingen, domme, + 1 dom,  , personer, andel i pct., I alt , 262, 694, 36, 286, 298, 980, 100,0, 100,0, Gennemført gymnasial uddannelse, 143, 190, 7, 069, 150, 259, 54,5, 19,5, Gennemført erhvervsuddannelse, 49, 614, 8, 185, 57, 799, 18,9, 22,6, Gennemført anden kompetencegivende uddannelse, 687, 40, 727, 0,3, 0,1, Gennemført flere ungdomsuddannelser, 7, 042, 310, 7, 352, 2,7, 0,9, Ingen ungdomsuddannelse, 62, 161, 20, 682, 82, 843, 23,7, 57.0, Anm.: Se anmærkninger under første figur., Hver fjerde uden ungdomsuddannelse har en dom, Generelt klarer dømte unge sig markant dårligere i ungdomsuddannelsessystemet end ikke-dømte. En meget højere andel, 74 pct., af de ikke-dømte 23-årige har således gennemført en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel blandt dømte, er 42 pct. I alt 12 pct. af de 23-årige, eksklusive indvandrere, har en dom. Der er til sammenligning 14 pct., der har gennemført en erhvervsuddannelse, som samtidig også har en dom, mens det kun gælder for 5 pct. af dem, der har en gymnasial uddannelse. Blandt dem, der som 23-årig ikke har taget en ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem, udgør de dømte unge 25 pct.,  Heraf er 13 pct. af i gang med et uddannelsesforløb. Tilsvarende er 7 pct. af de ikke-dømte i gang med et uddannelsesforløb., Tidligt dømte klarer sig dårligst, Det er især unge, som har fået en dom inden de begynder på deres første ungdomsuddannelse, eller modtager deres første dom inden for de første tre år, der er i risiko for at ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Blandt unge, der har en dom inden de påbegynder deres første ungdomsuddannelse, er der flere der afbryder end der gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er en klar tendens mod, at desto længere tid der går fra de unge påbegynder det første uddannelsesforløb , før de modtager deres første dom, desto bedre klarer de sig, når man opgør uddannelsesstatus på det fyldte 23 år. I alle tre grupper er andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse høj. I gennemsnit afbryder omkring hver tredje (33 pct.) med dom en eller flere ungdomsuddannelser uden at genoptage en ny. Tilsvarende gælder for lidt mere end hver tiende uden dom (11 pct.). , Fuldførte ungdomsuddannelser (tillæg) 2014 dømte personer og erhvervsuddannelser, 14. december 2015 - Nr. 607, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser (tillæg), Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Statistik­dokumentation, Dømte personer, Elevregistret, Del sidens indhold, Tabeller fra Statistikbanken, Oversigt i Statistikbanken, Skyldige personer, køn, alder og oprindelsesland, 2000-2024 - Antal, Skyldige personer, overtrædelsens art og oprindelsesland, 2000-2024 - Antal, Skyldige personer, oprindelsesland og afgørelsestype, 2000-2024 - Antal, Skyldige personer, område, køn, alder og national oprindelse, 2005-2024 - Antal, Skyldige personer, område og overtrædelsens art, 2005-2024 - Antal, Skyldige personer, område og afgørelsestype, 2005-2024 - Antal, Skyldige personer, køn, alder og herkomst, 2000-2024 - Antal, Skyldige personer, herkomst og overtrædelsens art, 2000-2024 - Antal, Skyldige personer, herkomst og afgørelsestype, 2000-2024 - Antal, Skyldige personer, køn, alder, statsborgerskab og herkomst, 2018-2024 - Antal, Skyldige personer, statsborgerskab og overtrædelsens art, 2018-2024 - Antal, Skyldige personer, statsborgerskab, herkomst og afgørelsestype, 2018-2024 - Antal, Skyldige personer, køn, alder og socioøkonomisk status, 2015-2024 - Antal, Skyldige personer, overtrædelsens art og socioøkonomisk status, 2015-2024 - Antal, Skyldige personer i alderen 15-79 år, køn, alder og uddannelse, 2015-2024 - Antal, Skyldige personer i alderen 15-79 år, overtrædelsens art og uddannelse, 2015-2024 - Antal, Vis flere », « Minimer, Publikationer, Anmeldte forbrydelser, Kriminalitet, 13. december 2024 , 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, 29. april 2014 , Seneste nyt om Kriminalitet , 19. februar 2026, Flere anmeldte indbrud i beboelse , 3. oktober 2025, Uændret tilbagefald til kriminalitet , 11. juni 2025, Færre unge dømt for overtrædelse af straffeloven , 25. marts 2025, Færre afgørelser for straffelovsovertrædelser , 19. marts 2025, Fald i ofre for anmeldte forbrydelser , 2. marts 2016, 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

    https://www.dst.dk/nyt/25598

    Nyt

    NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

    Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017

    11. juni 2018, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen (tillæg), Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30696

    Nyt

    NYT: Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024

    Skibsfart (år) 2024

    14. maj 2025, Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne var stort set uændret i 2024 i forhold til 2023. I alt gik 41,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2024, hvilket var en stigning på 0,2 pct. Godsmængderne i de 114 godshavne steg 0,4 pct. til 93,8 mio. ton gods. De 23 største godshavne, der håndterede over 1 mio. ton gods, stod for 82 pct. af den samlede godsmængde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Gods fra Rusland til de danske havne var jern- og stålprodukter, Der er ikke lastet gods med Rusland som destination fra de større danske havne i 2023 og 2024. Der var i årene forinden en relativt beskeden udskibning af gods til Rusland på omkring 80.000 ton om året. Indgående gods fra Rusland er reduceret væsentlig siden krigen i Ukraine i 2022 og EUs vedtagelse af sanktioner mod Rusland. I 2021 blev 3,7 mio. ton gods fra Rusland losset i Danmark. I 2024 var det faldet til 0,5 mio. ton., Før krigen i Ukraines start modtog Danmark en del forskellige varetyper fra Rusland ad søvejen, hvor de mest dominerende var råolie, jern- og stålprodukter, kul, mineralske olieprodukter samt træ. I 2024 udgjorde jern- og stålprodukter over 98 pct. af det samlede søværts gods fra Rusland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib50, Fortsat vækst i krydstogtspassagererne, Mere end 1 mio. krydstogtpassagerer besøgte Danmark i 2024, hvilket markerer en fortsat vækst i krydstogtturismen i Danmark med en stigning på 9,4 pct. i forhold til 2023. Samtidig er antallet af krydstogtskibe faldet. De store krydstogtdestinationer er København, Aarhus, Skagen og Rønne, som samlet set står for over 98 pct. af passagererne. Væksten i passagertal er også begrænset til København, Aarhus og Rønne, mens alle andre havne har oplevet nedgang i krydstogtpassagererne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne,  , 2020,  , 2021,  , 2022,  , 2023,  , 2024,  , Ændring, 2023-2024,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 20, 568, 22, 326, 29, 946, 30, 104, 30, 177, 0,2, Udenrigsruter, 10, 282, 11, 143, 18, 827, 19, 184, 19, 246, 0,3, Indenrigsruter, 10, 286, 11, 183, 11, 119, 10, 920, 10, 931, 0,1, Anm.:I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2024,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., I alt, 46, 942, 13, 723, 25, 165, 7, 926, 93, 756, 100, Flydende bulk , 11, 781, 2, 218, 5, 207, 2, 436, 21, 642, 23, Fast bulk , 15, 243, 8, 126, 3, 991, 2, 522, 29, 882, 32, Stykgods, 19, 918, 3, 381, 15, 965, 2, 968, 42, 232, 45, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2024, 14. maj 2025 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51240

    Nyt

    NYT: Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede

    International organisering og outsourcing 2021:2023

    15. august 2024, I perioden 2021-2023 blev 6.000 jobs flyttet til udlandet. Heraf var 44 pct. højtkvalificerede job (dvs. job, som kræver personale, der kan udføre specialistfunktioner, som fx akademiske og tekniske job). Andelen af højtkvalificerede job, der blev outsourcet, er steget markant når der sammenlignes med perioden 2018-2020, hvor det var 37 pct. eller perioden 2014-2016, hvor det var 26 pct. Blandt virksomheder inden for , erhvervsservice, udgør højtkvalificerede job 61 pct. af de i alt 1.400 outsourcede job, og inden for, industri, udgør højtkvalificerede job 36 pct. af de i alt 2.500 outsourcede job., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout21, Udflytning af aktiviteter til udlandet stiger igen, De 6.000 jobs udgør også i sig selv en stigning i antallet af udflyttede job til udlandet i forhold til den forudgående periode (2018-2020), hvor virksomhederne outsourcede 4.800 jobs. Stigningen er primært sket inden for , erhvervsservice, samt , industri, . De outsourcede job var placeret i 428 virksomheder i Danmark, der flyttede aktiviteter til udlandet i perioden 2021-2023. Dette svarer til 11 pct. af de i alt 3.900 adspurgte virksomheder og en stigning på 2 procentpoint i forhold til den forudgående periode (2018-2020)., Outsourcende virksomheder flytter især aktiviteter til EU-lande, International outsourcing er en hel eller delvis udflytning af forretningsfunktioner (kerne- og/eller hjælpefunktioner), der i udgangspunktet har været udført i Danmark. Blandt de virksomheder, der har flyttet aktiviteter til udlandet i perioden 2021-2023, har 75 pct. outsourcet mindst én hjælpefunktion (dvs. aktiviteter, som ikke udgør virksomhedens primære aktivitet) og 53 pct. mindst én kernefunktion. Outsourcende virksomheder i Danmark foretrækker i høj grad EU-lande som destination for outsourcing. I perioden 2021-2023 har 93 pct. af de outsourcende virksomheder engageret i udflytning af mindst en aktivitet til andre EU-lande. Outsourcing til Kina er uændret med 8 pct., men der er en stigning i antallet af outsourcede aktiviteter til Indien med 25 pct. mod 17 pct. i perioden 2018-2020 samt USA og Canada med 14 pct. mod 8 pct. i perioden 2018-2020., Lavere omkostninger er stadig det vigtigste motiv for at outsource, Virksomhederne i Danmark outsourcer af flere forskellige årsager. , Sammenlignet med tidligere perioder er , lavere lønomkostninger, stadigvæk det væsentlige motiv for outsourcing, , hvor 75 pct. af de outsourcende virksomheder siger, at motivet er vigtigt eller meget vigtigt. Branchemæssigt ligger , erhvervsservice, endnu højere med 78 pct. sammen med , industri, på 77 pct., mens 64 pct. af virksomhederne inden for , finansiering, og forsikring, oplever det som et vigtigt eller meget vigtigt motiv., En faktor, der er blevet vigtigere over årene, er manglen på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. I perioden 2021-2023 har 51 pct. af virksomhederne svaret, at motivet var vigtigt eller meget vigtigt i deres beslutning om outsourcing. Blandt andre faktorer, der er blevet vigtigere over tid, er adgangen til specialiseret viden og teknologi, det svarer 39 pct. mod 26 pct. i perioden 2018-2020 og adgangen til nye markeder med 24 pct. mod 16 pct. i perioden 2018-2020., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout41 , International organisering og outsourcing 2021:2023, 15. august 2024 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2028, Alle udgivelser i serien: International organisering og outsourcing, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af danske virksomheders internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder med 50 eller flere ansatte inden for de private byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.500 virksomheder. Undersøgelsen er en del af et større europæiske projekt, delvist finansieret af Eurostat, med det formål at belyse virksomhedernes engagement i globale værdikæder og international sourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelse i 2007, 2012 og 2017., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48697

    Nyt

    NYT: Over 66 mio. turistovernatninger i 2024

    Turistovernatninger i Danmark (år) 2024

    30. april 2025, Det samlede antal turistovernatninger i Danmark på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lystbådehavne og feriehuse samt på de mindre overnatningssteder steg i 2024 til 66,2 mio. - en stigning på 1,5 mio. i forhold til 2023, svarende til 2 pct. flere overnatninger. De store og mindre hoteller stod for den største stigning i 2024 med 850.000 eller 4 pct. flere overnatninger end i 2023. Overnatninger i feriehuse steg med 2 pct., mens overnatninger i feriecentre steg med 1 pct. Overnatninger på store og mindre campingpladser samt på vandrerhjem var uændret i 2024 i forhold til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, og , turist4, Overnatninger på campingpladser var uændret, De danske campingpladser med mindst 75 enheder havde i 2024 12,2 mio. overnatninger, hvilket var uændret i forhold til 2023. Der var i alt 7,8 mio. danske overnatninger, hvilket var et fald på 168.000 overnatninger eller 2 pct. i forhold til 2023. Derimod steg de udenlandske campingovernatninger til 4,3 mio. i 2024 - en fremgang på 4 pct. svarende til 170.000 flere udenlandske overnatninger. Overnatningerne på campingpladser fordelte sig meget forskelligt fra region til region. 40 pct. af campingovernatningerne blev foretaget i Region Syddanmark. De resterende campingovernatninger fordelte sig således, at Region Midtjylland og Region Nordjylland havde hhv. 20 pct. og 17 pct., mens Region Sjælland og Region Hovedstaden havde hhv. 13 pct. og 9 pct. Dermed blev 78 pct. af alle overnatninger på campingpladser foretaget vest for Storebælt, mens campingpladserne øst for Storebælt havde 22 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, En halv million flere feriehusovernatninger i 2024, I 2024 var der i alt 23,5 mio. overnatninger i danske feriehuse, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. eller en halv million flere end i 2023. De danske overnatninger var med 6 mio. på niveau med 2023, mens de tyske overnatninger steg med 4 pct. og fortsatte stigningen fra tidligere år. Derimod faldt overnatninger fra Sverige og Norge med hhv. 18 pct. og 33 pct. Der var fremgang i overnatninger for alle regioner, og Region Syddanmark var med 8,5 mio. overnatninger den region med flest feriehusovernatninger i 2024. Regionen oplevede en stigning på 163.000 overnatninger svarende til 2 pct. flere end i 2023. Den største relative stigning var i Region Hovedstaden, hvor 142.000 flere overnatninger svarer til en fremgang på 10 pct. Overnatningerne i Region Midtjylland steg med 101.000, mens de i Region Nordjylland steg med 90.000 og med 43.000 i Region Sjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, 20 mio. hotelovernatninger i 2024, På danske hoteller med mindst 40 sengepladser var der i 2024 i alt 20 mio. overnatninger - en stigning på 818.000 eller 4 pct. flere overnatninger end i 2023., Det var især Region Hovedstaden, der bidrog til stigningen, med 663.000 flere overnatninger i 2024 end i 2023. Dette dækker over et fald i danske overnatninger på 180.000 og en stigning i udenlandske på 842.000. I både Region Midtjylland og Region Syddanmark var der en lille fremgang i antallet af hotelovernatninger, og fælles for begge regioner er, at der var stigning både i danske og udenlandske overnatninger. Overnatningerne i Region Nordjylland og Region Sjælland faldt begge en smule. Hotellernes samlede andel var uændret på 30 pct. af de samlede overnatninger i Danmark i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Flere overnatninger på mindre hoteller - færre på de mindre campingpladser, Samlet havde de mindre hoteller og campingpladser næsten 1,1 mio. overnatninger i 2024 - en stigning på 1 pct. i forhold til 2023. Stigningen dækker over en stigning for de mindre hoteller på 31.000 svarende til 4 pct. flere overnatninger og et fald for de mindre campingpladser på 21.000 svarende til 8 pct. færre overnatninger i 2024 end i 2023. Andelen af udenlandske overnatninger på mindre overnatningssteder steg fra 33 pct. i 2023 til 35 pct. i 2024, hvilket dækker over, at de på mindre hoteller steg fra 31 pct. i 2023 til 32 pct. i 2024 og på mindre campingpladser steg fra 39 pct. i 2023 til 47 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist4, Turistovernatninger i Danmark (år) 2024, 30. april 2025 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Alle udgivelser i serien: Turistovernatninger i Danmark (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51013

    Nyt

    NYT: Markant mindre indvinding af vand i 2024

    Vandregnskab 2024

    28. november 2025, Der blev i 2024 indvundet i alt 815 mio. m³ vand i Danmark. Det er 18 pct. mindre end året før. Faldet i indvinding skyldes overvejende landbruget, der til vanding af marker i 2024 samlet indvandt 92 mio. m³ grund- og overfladevand. Det er et fald på hele 68 pct. i forhold til 2023. Det store fald skal ses i sammenhæng med de store nedbørsmængder i sommerhalvåret 2024, som bl.a. bød på en rekordvåd april måned og en regnmængde i juni/juli som lå langt over normalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandind, Indvinding og brug af grundvand, Af den samlede mængde indvundet vand blev 578,5 mio. m³ indvundet som grundvand. Med 372 mio. m³ (svarende til 64 pct.) stod vandværkerne for den største del af grundvandsindvindingen. Af denne mængde var der i 2024 ifølge DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) et tab på 7,5 pct. som følge af brud og lækager på ledningsnettet, inden det nåede frem til forbrugerne. Af det vand, som nåede frem, blev de 232 mio. m³ (65 pct.) aftaget af husholdningerne. De resterende 125 mio. m³ blev købt af erhvervene. Her var landbrug og gartnerier klart den største aftager med 42 mio. m³ svarende til 12 pct. af vandet fra vandværkerne. , Indvinding og brug af overfladevand, Der blev i supplement til det indvundne grundvand også indvundet 236,5 mio. m³ overfladevand. Her er det dambrugene, som er den største indvinder. De stod for 94 pct. af alt indvundet overfladevand, svarende til 222 mio. m³., Stigning i udledning af spildevand, Der blev i 2024 udledt 613 mio. m³ spildevand svarende til en stigning i udledningen på 6 mio. m³ i forhold til året før. 311 mio. m³ blev udledt gennem kloakkerne i det almene spildevandssystem og 302 mio. m³ via egen udledning til vandmiljøet (recipienten) efter lokal rensning. Af den samlede spildevandsmængde udledte husstandene 229 mio. m, ³, spildevand, hvilket er 2 mio. m³ mindre end året før. Af denne mængde gik 97,4 pct. til spildevandssystemet, medens de resterende 2,6 pct. blev bortskaffet via egen udledning til vandmiljøet. Erhvervene udledte 385 mio. m, ³, spildevand, hvoraf de 76,8 pct. var egen udledning til vandmiljøet og 23,1 pct. til spildevandssystemet. Brancherne med størst udledning var landbrug, dambrug og industri med hhv. 13 mio., 274 mio. og 50 mio. m³. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg4, Vandregnskab 2024, 28. november 2025 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2026, Alle udgivelser i serien: Vandregnskab, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51142

    Nyt

    NYT: Dårligt vejr begrænser bygge og anlæg i februar

    Konjunkturbarometer for erhvervene februar 2026

    Erhvervstillid, Indikatortal 103,3, februar 2026, Ændring +1,1 point, januar - februar, Se tabel, 20. februar 2026, Frosten har ramt både konjunkturbarometeret og bygge og anlæg, der i februar har den højeste andel af virksomheder siden marts 2011, der melder, at dårligt vejr begrænser deres produktion. For , Byggeri og anlæg, under ét gælder det for 30 pct. af virksomhederne, hvilket nærmer sig en fordobling fra 16 pct. i januar. Tallet dækker over store forskelle blandt de underliggende brancher. Med en andel på 8 pct. er virksomhederne i , Bygningsinstallation, den gruppe, der er mindst påvirket af vejret, mens , Anden bygge- og anlægsvirksomhed, , som bl.a. inkluderer murerarbejde, er hårdest ramt, da 49 pct. af virksomhederne her melder, at deres produktion er begrænset af dårligt vejr. For samtlige grupper er der tale om en stigende andel fra januar til februar, men det er , Opførelse af bygninger, , hvor andelen øges mest både relativt og absolut., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbb03, Detailhandel og serviceerhverv trækker erhvervstilliden op i februar, Erhvervstillidsindikatoren, , der sammenvejer forventningerne i bygge og anlæg, industrien, detailhandel og serviceerhverv, stiger i februar til 103,3 fra 102,2 januar. For de fire underliggende tillidsindikatorer falder industrien til 92,5 fra 93,1. Bygge og anlæg falder til 99,3 fra 101,2, og detailhandel stiger til 110,7 fra 107,1, mens serviceerhverv stiger til 106,2 fra 104,8. Værdien 100 afspejler det historiske gennemsnit for hver indikator. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Tillidsindikatorer og udvalgte forventninger, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk), 2025, 2026,  , Feb., Sep., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Tillid, Erhvervstillidsindikator, 106,6, 103,6, 102,1, 101,1, 102,3, 102,2, 103,3, Industri, Tillidsindikator, 106,5, 92,2, 92,7, 89,6, 90,6, 93,1, 92,5,  , Produktionsforventning, 15, 9, 10, 2, 8, 2, 7,  , Beskæftigelsesforventning, 11, -14, -14, -20, -15, 2, 2, Bygge og anlæg, Tillidsindikator, 102,1, 100,4, 101,3, 101,3, 100,9, 101,2, 99,3,  , Omsætningsforventning (sk), 1, 0, -1, 0, 0, 1, -2,  , Beskæftigelsesforventning (sk), 0, -2, 4, -3, 0, -1, -2, Serviceerhverv, Tillidsindikator, 106,9, 107,8, 105,3, 103,7, 106,8, 104,8, 106,2,  , Omsætningsforventning, 15, 10, 7, 9, 12, 12, 12,  , Beskæftigelsesforventning, 8, 6, 3, 1, 6, 4, 9, Detailhandel, Tillidsindikator, 102,1, 106,5, 104,9, 110,6, 104,1, 107,1, 110,7,  , Omsætningsforventning, 16, 25, 21, 29, 31, 16, 25,  , Beskæftigelsesforventning, 5, 8, 5, 8, 1, 5, 8, Anm.: Tillidsindikatorerne er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100, mens forventningerne udtrykker nettotallet, der angiver andelen af positive svar i procent fratrukket andelen af negative svar. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Find flere konjunkturbarometertal, På , www.statistikbanken.dk/2459, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden , Et overblik over dansk økonomi, giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer., Erhvervstillid, Indikatortal 103,3, februar 2026, Ændring +1,1 point, januar - februar, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene februar 2026, 20. februar 2026 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51646

    Nyt

    NYT: Transport trækker serviceproduktionen op

    Serviceerhvervenes produktion og omsætning 3. kvt. 2025

    Serviceerhvervenes produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, + 0,7 % , 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, 22. december 2025, I tredje kvartal 2025 steg produktionen i serviceerhvervene med 0,7 pct., sammenlignet med andet kvartal 2025. Branchegruppen , transport, havde en vækst på 4,5 pct., hvilket trak den samlede produktion for serviceerhvervene op, mens et fald på 11,7 pct. i branchen , ejendomshandel og udlejning, trak produktionen den modsatte vej. Produktionen for serviceerhvervene ekskl. transport faldt samlet set 1,8 pct. i tredje kvartal 2025. Tallene er korrigeret for effekten af sæsonudsving og antal handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spop2k, Transportbranchen har stor betydning for serviceerhvervenes produktion, Serviceerhvervenes produktion udgør ca. en tredjedel af den samlede produktion i Danmark, og branchegruppen , transport, , der bl.a. indeholder , søtransport af gods, , udgør over en tredjedel af produktionsindekset for serviceerhvervene. Da udviklingen inden for transport ofte er anderledes end i resten af serviceerhvervene, giver det anledning til at se særskilt på , serviceerhvervene ekskl. transport, . Produktionen inden for , transport, var i tredje kvartal 2025 17,7 pct. højere end i tredje kvartal 2024., Mindre vækst i de næststørste branchegrupper, Branchegruppen , Vidensservice, (der bl.a. indeholder advokatvirksomhed, revision, virksomhedsrådgivning, arkitekter og ingeniører) udgør 19 pct. af det samlede produktionsindeks. Produktionen i denne branchegruppe var i tredje kvartal 2025 på niveau med kvartalet før og 3,6 pct. højere end i tredje kvartal 2024. Branchegruppen , Information og kommunikation, (der bl.a. indeholder udgivelse af software, radio- og tv-stationer, telekommunikation og It-konsulenter) udgør 18 pct. af det samlede produktionsindeks og havde i tredje kvartal 2025 en vækst i produktionen på 2,2 pct. i forhold til andet kvartal 2025 og på 0,4 pct. i forhold til tredje kvartal 2024. , Fald i omsætningen i tredje kvartal 2025, Mens produktionsindekset for serviceerhverv steg 0,7 pct. i tredje kvartal 2025, faldt omsætningsindekset 2,1 pct. Produktionen i de enkelte servicebrancher beregnes ved at dividere omsætningen med et tilhørende prisindeks. Når omsætningen falder, mens produktionen stiger, betyder det, at priserne samlet set er faldet mere end omsætningen. Forskelligartede effekter af sæsonkorrektionen for hhv. produktion og omsætning kan dog også have betydning., Serviceerhvervenes produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. 3. kvartal 2025,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  , 3. kvartal 2025, 3. kvartal 2025,  , ændring i pct. , Produktionsindeks for serviceerhvervene, 1, 0,7, 7,1, Omsætningsindeks for serviceerhvervene, 2, -2,1, 0,9, 1, Faste priser. , 2, Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spoo1k, og , spop2k, Serviceerhvervenes produktion, sæsonkorrigeret. 3. kvartal 2025,  ,  ,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  ,  , Vægt, 1, 3. kvartal 2025, 3. kvartal 2025,  ,  ,  , ændring i pct., Serviceerhvervene,  , 100, 0,7, 7,1, Transport,  , 36, 4,5, 17,7, Serviceerhvervene ekskl. transport,  , 64, -1,8, 0,9, Hoteller og restauranter,  , 4, -3,2, -5,5, Information og kommunikation,  , 18, 2,2, 0,4, Ejendomshandel og udlejning,  , 10, -11,7, 1,3, Vidensservice ,  , 19, 0,1, 3,6, Rejsebureauer, rengøring mv.,  , 12, -2,4, -0,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i servicebrancherne i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/spop2k, Serviceerhvervenes produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, + 0,7 % , 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Serviceerhvervenes produktion og omsætning 3. kvt. 2025, 22. december 2025 - Nr. 374, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Kvartalsindeksene er simple gennemsnit over de tre måneder, der indgår i kvartalet. Metoden til at danne indeks på måneder er beskrevet i statistikdomumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55966

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation