Søgeresultat

Analyser: Hver anden boligkøber er førstegangskøber

Efter en årrække med gunstige renteforhold og et stigende antal boligkøbere vendte udviklingen i 2022. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 købte 88.300 personer en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. I denne analyse ser vi nærmere på dem, som køber en bolig for første gang., Analysens hovedkonklusioner:, Gennemsnitsalderen blandt førstegangskøbere er stort set uændret de seneste ti år. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne var under 30 år., Førstegangskøbere køber typisk bolig sammen. I 2022 blev 59 pct. af de solgte ejerboliger købt af to personer. For bolighandler med mindst én førstegangskøber var andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Der er forskel på familietype for førstegangskøbere og ikke-boligejere. I 2022 var 42 pct. af førstegangskøberne parfamilier med børn, hvorimod 26 pct. af ikke-boligejerne var parfamilier med hjemmeboende børn., Førstegangskøbere i alderen 18-29 år har typisk højere indkomster end deres jævnaldrene. 68 pct. af førstegangskøberne under 30 år havde en indkomst i 4. kvartil sammenholdt med indkomstniveauet for personer i samme aldersgruppe. Kun 2 pct. de 18-29 årige førstegangskøbere havde en indkomst i 1. kvartil., Førstegangskøberne køber mindre boliger i hovedstadskommuner. For boliger købt af førstegangskøbere i hovedstadskommunerne var over en tredjedel under 75 kvm, imens godt en tredjedel af førstegangskøbernes boliger i landkommunerne var over 150 kvm. Det hænger sammen med højere kvadratmeterpriser i hovedstadskommunerne, men også fordelingen af enfamiliehuse og ejerlejligheder mellem land og by., Hent som pdf, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Kolofon, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 18. januar 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/52915-hver-anden-boligkoeber-er-foerstegangskoeber

Analyse

Verdensmål Indikator: 12.c.1 - Subsider til fossile brændstoffer

Subsider til fossile brændstoffer, Subsider til fossile brændstoffer: , Subsider til fossile brændstoffer i alt,   |  Enhed: , Pct. af bnp, Enhed: Pct. af bnp, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Subsider til fossile brændstoffer i alt, 0,03, 0,03, 0,02, 0,03, 0,09, 0,09, 0,04, 0,06, 0,10, 0,24, Download data, Forklaring, Indikatoren følger FN’s definition og opgør subsidier til fossile brændsler som andel af BNP. Det er primært gratis tildeling af CO, ₂, ‑kvoter under EU ETS, som indg, å, r i indikatoren. V, æ, rdien af disse er beregnet ud fra CO, ₂, ‑emissionsskatten, m, æ, ngden af tildelte gratiskvoter og virksomhedernes samlede kvotekøbsbehov. CO, ₂, ‑emissionsskatten afspejler statens indt, æ, gt ved salg af kvoter. Kvotek, ø, bsbehovet er opgjort som forskellen mellem virksomhedernes kvoteomfattede emissioner og deres samlede gratiskvoter. Det foruds, æ, ttes, at ubrugte gratiskvoter anvendes af andre virksomheder, før der opstår behov for køb af kvoter fra staten. Mængden af gratiskvoter er faldende over tid i takt med skærpede klimamål. Dermed stiger den økonomiske værdi af de tildelte gratiskvoter, da udbuddet indskrænkes., Kilde: FN’s hjemmeside om , verdensmålsdat, a, ., Senest opdateret:, 20-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-c/indikator-1

Verdensmål Indikator: 8.10.1 - Banker og pengeautomater

Kommercielle bankfilialer og pengeautomater, Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Bankfilialer, 25, 24, 21, 21, 20, 19, 17, 18, 17, Pengeautomater, 52, 50, 49, 47, 45, 43, 41, 39, 34, Antallet af filialer af kommercielle banker og pengeautomater (ATMer) pr. 100.000 voksne indsamles af IMF (AFS-undersøgelsen). Den voksne befolkning omfatter personer på 15 år og derover., Download data, Forklaring, Digitalisering og effektivisering af banksektoren i Danmark har betydet, at antallet af bankfilialer pr. 100.000 indbyggere er faldet fra 50 i 2004 til 17 i 2023 ifølge tal fra IMF på FN’s hjemmeside om , verdensmålsdata, . I samme periode er antallet af pengeautomater blevet halveret fra 67 til 34 pengeautomater pr. 100.000 indbyggere., Antallet af hæveautomater (ATM'er) refererer til antallet af hæveautomater I Danmark for alle typer finansielle institutioner. Tallene rapporteres årligt til IMF's Financial Access Survey (FAS). For at gøre indikatoren meningsfuld til sammenligning på tværs af lande er tallene skaleret pr. 100.000 voksne (15+ år). Tallene kan findes på FN's globale dataside for bæredygtige udviklingsmål , her, ., Senest opdateret:, 22-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-10/indikator-1

Verdensmål Indikator: 12.a.1 - Vedvarende energi

Vedvarende energi, Enhed: , Watt pr. indbygger, Enhed: Watt pr. indbygger, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Energitype i alt, 1 172,4, 1 196,0, 1 250,8, 1 293,6, 1 421,2, 1 536,5, 1 578,8, 1 655,9, 1 855,4, 2 061,2, 2 189,6, Bioenergi, 211,0, 221,1, 218,8, 227,7, 310,7, 306,2, 340,9, 357,8, 367,4, 339,9, 337,3, Vandkraft, 1,6, 1,5, 1,2, 1,6, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 1,1, 1,1, Solenergi, 101,7, 107,6, 137,6, 148,6, 157,2, 172,3, 185,7, 223,7, 291,0, 520,1, 593,3, Vindkraft, 858,2, 865,8, 893,3, 915,7, 952,1, 1 056,8, 1 050,9, 1 073,2, 1 195,9, 1 200,1, 1 257,8, Download data, Forklaring, Indikatoren viser effekten af vedvarende energiproduktion målt i watt pr. indbygger. Kilde: IRENA, I , FN's definition, omhandler denne indikator specifikt udviklingslande. Dog er det muligt at opgøre indikatoren også for Danmark, da der findes tilgængelige data., Senest opdateret:, 19-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-a/indikator-1

Publikation: Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v.

Kreaturholdets Størrelse, Jordernes Besaaning og Udbytte, Tiendernes Værdi, Omfanget af enkelte Dele af den landlige Industri, samt over forskellige Gienstande, Communalforholdene og Kiøbstædernes Topographi vedkommende, m.v., Indeholder i tekst og tabeller detaljerede oplysninger om forholdene i 1837 eller 1838 inden for landbrug, skolevæsen og fattigvæsen opdelt efter amt og angivet for hvert herred og sogn. Giver herudover oplysninger om forholdene i de enkelte købstæder og i København. , Landbruget karakteriseres bl.a. gennem antallet af heste, kvæg, svin, får og bistader. Oplyser antallet af tønder sæd og udbyttet i fold for de enkelte kornsorter, bælgfrugter, rodfrugter, græs, raps og hør. , Medtager oplysninger om forædling af råvarer i form af væveri, kalkbrænderi, teglbrænderi, garveri, feldtilberedning, mølleri, uldbinderi, træskomageri og krohold. , Om almueskolerne oplyses bl.a. antallet af skoler og elever. Om fattigvæsenet angives bl.a. antallet af forsørgede i hospitaler, fattighuse og arbejdsanstalter., Om købstæderne og København oplyses byens størrelse målt i alen, antallet af gader og bygninger (herunder kirker og offentlige bygninger), dens havn, torvedage, markedsdage, gadelygter, brandsprøjter, borgerbevæbning, politibetjente, vægtere og jordemødre. , Udgivet i serien, Statistisk Tabelværk, Hft. 5, [Ældste Række],              ,  , Hent som pdf, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Kolofon, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1842 kl. 09:30, Antal sider: 206, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/21780

Publikation

Publikation: Offentligt forsørgede - 16-64 årige

Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige., Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a. efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge., Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser, En af publikationens konklusioner er, at når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år., Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse., Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension., 857.000 på offentlig forsørgelse, Blandt de øvrige interessante konklusioner i publikationen er disse:, Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct., Hent som pdf, Offentligt forsørgede, Kolofon, Offentligt forsørgede - 16-64 årige, Sociale forhold, ISBN: 978-87-501-1952-4, Udgivet: 29. november 2011 kl. 09:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Carsten Bo Nielsen, Telefon: 23 74 60 17

https://www.dst.dk/pubomtale/16672

Publikation

Publikation: Nationalregnskab 2014

Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014., Vækst efter krisen, Bogen beskriver blandt andet, hvordan Danmarks økonomi har udviklet sig siden krisen. Man kan blandt andet læse om BNP-væksten, beskæftigelsesudviklingen og produktivitetsudviklingen før, under og efter krisen i afsnittet om Danmarks Økonomi de sidste 15 år., Bogen rummer desuden:, ¿ , oplysninger om den økonomiske struktur , ¿ , detaljerede opdelinger af forbruget, investeringerne samt de primære økonomiske størrelser på Nationalregnskabets mest detaljerede brancher , ¿ , gennemgang af principperne for nationalregnskabet , ¿ , ordforklaringer. , I 2014 trådte retningslinjerne for , European System of National and Regional Accounts (ESA 2010), i kraft. Denne nationalregnskabsbog var således den første, der udkom i tråd med de nye retningslinjer. Kapitel 0 giver et hurtigt overblik over hovedeffekterne af hovedrevisionen., Opdateret tabelsæt, Publikationen udkommer ikke i 2016 og 2017. Datamaterialet er dog tilgængeligt og vi præsenterer derfor samtlige tabelafsnit baseret på novemberversionen 2015. De opdaterede tabeller er i overensstemmelse med datarevisionen af nationalregnskabet, gennemført i november 2016., Bilaget kan downloades gratis i den grå boks til højre., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, Hent som pdf, Nationalregnskab 2014, Nationalregnskab 2014 - Novemberversion - Tabeller, Nationalregnskab 2015 - Novemberversion - Tabeller, Kolofon, Nationalregnskab, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2115-2, Udgivet: 10. juli 2015 kl. 09:00, Antal sider: 189, Kontaktinfo:, Bo Siemsen, Telefon: 21 57 97 24

https://www.dst.dk/pubomtale/19012

Publikation

Publikation: Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning

Indhold:, Indledende bemærkninger, Indkomstbegrebet, Husstandsindkomsten:, Tabel 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse       enkelte grupper, Tabel 2. Sammenligning mellem midttallet i typeintervallet og den gennemsnitlige indkomst, Tabel 3. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for samtlige socialgrupper, Tabel 4. Samtlige socialgrupper fordelt på fire hovedgrupper af husstandstyper, Tabel 5. Samtlige socialgrupper fordelt efter forskellige husstandstyper, Tabel 6. Sammenligning mellem de faktiske indkomstfordelinger og de indkomstfordelinger, der fremkommer, når sammensætningen efter husstandstype svarer til den, der gælder for samtlige socialgrupper under eet , Tabel 7. Beregning af husstandsindkomsten efter art for de enkelte socialgrupper, Tabel 8. Fordelingen af husstandsindkomsten efter art på indkomstgrupper. Hovedpersonens indkomst, Tabel 9. Husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgruppe, Tabel 10. Den gennemsnitlige indkomst efter alder og socialgrupper,  , Tabel I. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsindkomst og husstandstype, hele landet, Tabel II. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsoverhovedets indkomst, køn og alder. , Diagram 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for enkelte socialgrupper, Diagram 2. Antal husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupper, Diagram 3. Fraktildiagram for husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupperDiagram 4. Sammenligning mellem hovedpersonens gennemsnitlige indkomst og alder, Udgivet i serien Statistiske undersøgelser / Nr. 6,  , Hent som pdf, Lønmodtagerindkomster , Kolofon, Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1962 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19563

Publikation

Publikation: Industriens udvikling 2000-2012

Publikationen giver en statistisk beskrivelse af industriens udvikling i Danmark fra 2000 til 2012., Formålet med publikationen er at beskrive såvel udviklingen for industrien samlet set som at belyse forskelle mellem industriens brancher., Udviklingen i industrien sammenholdes med udviklingen i andre brancher og internationalt. De enkelte branchegrupper i industrien beskrives, og for udvalgte branchegrupper opgøres udviklingen i produktsammensætning, eksportmarkeder, uddannelse, forskning, innovation og udvikling., Stigning i industriproduktionen - fald i beskæftigelsen, Publikationen viser, at da finanskrisen satte ind i slutningen af 2008, faldt produktionen i industrien inden for et år med 20 pct. Samtidig faldt beskæftigelsen i industrien med 15 pct., Siden da har produktionen været opadgående og er således steget med 14 pct. siden andet halvår 2009. Beskæftigelsen er dog i samme periode faldet med 8 pct., Eksporten overgår nu niveauet før krisen, Blandt mange interessante konklusioner fremgår det, at:, industriens eksport i 2013 er over niveauet før finanskrisen. , elektronikbranchens bedste sælgende produkt i 2000 var mobiltelefoner. 12 år senere er mobiltelefoner nr. 76, mens høreapparater er nummer et. , alle industriens branchegrupper på nær medicinalindustrien har haft et fald i beskæftigelsen fra 2000 til 2012.,  , Hent som pdf, Industriens udvikling 2000-2012, Kolofon, Industriens udvikling , Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2087-2, Udgivet: 31. oktober 2013 kl. 09:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/pubomtale/19571

Publikation

Publikation: Befolkningens løn

Publikationen rummer en samling resultater af analyser foretaget på andre baggrundsvariable end de mere traditionelle., Med publikationen , Befolkningens løn, er udnyttet de muligheder, der ligger for at krydse diverse registre med lønmodtagere i lønstatistikken. Dette giver muligheder for at lave analyser af mere utraditionel karakter., Enlige mænd tjener mindst, Fx kan man i publikationen læse, at enlige mænd tjener markant mindre end mænd i parforhold. Særligt udpræget er forskellen for mænd i aldersgrupperne 35-44 og 45-54 år. Her er lønnen for enlige mænd 14 pct. lavere end lønnen for mænd, der lever i parforhold. Samme tendens findes ikke blandt kvinder, hvor lønniveauet stort set er det samme uanset civilstand., Enlige mænd uden børn tjener endnu mindre , Forskellen i lønniveauet mellem de to grupper af mænd bliver endnu mere markant, hvis børn medtages i ligningen. Således har mænd, der lever i parforhold og har børn, endnu højere løn end fx enlige mænd uden børn. I aldersgruppen 45-54 år er forskellen hele 19 pct., Indbyggerne i Hørsholm Kommune tjener mest, Lønmodtagere, der er bosat i Hørsholm Kommune, har med 304 kr. i timen eller 49.000 kr. om måneden den højeste gennemsnitsløn i landet. Det er også relativt attraktivt at arbejde i Hørsholm, hvor gennemsnitslønningerne er de tredje højeste i landet., Højere løn til dem, der arbejder i Brøndby, end dem der bor der, Der er ikke tilsvarende sammenhæng i alle kommuner. Fx ligger arbejdsgiverne i Brøndby Kommune nr. 8 på listen over dem, der i gennemsnit betaler de højeste lønninger, mens indbyggerne blot ligger nr. 50 på listen over dem, der i gennemsnit opnår de højeste lønninger., Hent som pdf, Befolkningens løn, Kolofon, Befolkningens løn, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-2106-0, Udgivet: 19. december 2013 kl. 09:00, Antal sider: 100, Kontaktinfo:, Claus Østberg, Telefon: 51 79 31 58

https://www.dst.dk/pubomtale/19581

Publikation