Søgeresultat

NYT: Sygefraværet faldt i 2024

Fravær fra arbejde 2024

6. november 2025, Fraværet, som følge af egen sygdom, udgjorde i 2024 4,1 pct. på tværs af sektorer. Det er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2023. I særligt den offentlige sektor ses der et fald i forhold til 2023. Fraværsprocenten for både , Regioner, og , Kommuner, faldt med 0,4 procentpoint, således at fraværsprocenten for 2024 nu ligger på hhv. 6,0 og 6,8 pct. Faldet i fraværsprocenten for , Regionerne, gør, at niveauet er tilbage på samme niveau som 2021. Det mindste fald ses i , Stat (inkl. sociale kasser og fonde),, hvor faldet var på 0,1 procentpoint. Det er fortsat , Virksomheder og organisationer,, der har den laveste fraværsprocent på 3,3 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, De senere år har der været en gradvis stigning i andelen af mænd, der havde fravær grundet barsels- og adoptionsorlov. I 2024 lå dette niveau for sektorer i alt på 0,8 pct. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til 2023. Den største stigning i mænds barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her lå niveauet i 2023 på 0,7 pct. og steg til 0,8 pct. i 2024., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/fra020, Børns sygdom, For alle delsektorer er fravær som følge af børns sygdom i 2024 faldet sammenlignet med 2023. For , Regioner, lå antallet af fraværsdagsværk pr. fuldtidsansatte på 0,9 i 2023. Dette niveau faldt til 0,8 i 2024, og Regioner er dermed den sektor med det største fald i fraværet som følge af børns sygdom. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Fravær fra arbejde 2024, 6. november 2025 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2026, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52863

Nyt

NYT: Landbrugsarealet skrumper år for år

Arealdække 2024

27. januar 2026, Danmarks landareal er i 2024 opgjort til 42.956 km². Af dette var 24.800 km² (58 pct.) dækket af landbrugsafgrøder. Det er en tilbagegang på 979 km² (4 pct.) set i forhold til 2011, som er opgørelsens første år. Omvendt er der i 2024, set i forhold til 2011, blevet 310 km² mere bebyggelse og infrastruktur (bygninger, veje m.m.), svarende til en forøgelse på 6 pct. På samme måde er der blevet 201 km² mere lysåben natur (mose, hede, eng m.m.), 145 km² mere skov og 81 km² mere sø og vandløb. Dette svarer til en forøgelse på hhv. 6, 3 og 8 pct. Endelig er der i samme periode sket en stigning på 248 km² i kategorien "Andre overflader", hvilket dækker over overfladetyper som kirkegårde, byggegrunde samt idrætsanlæg og forskellige andre typer af rekreative arealer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, Intensivt dyrkede afgrøder dominerer landbrugsarealet, Af det samlede landbrugsland var det meste intensivt opdyrket med et- og toårige afgrøder i form af bl.a. korn og rodfrugter. Dette fyldte på landsplan knap 23.000 km², medens en mindre del (335 km²) var opdyrket med flerårige vækster til avl af frugt, bær og juletræer. Den resterende del var udlagt til ekstensiv drift i form af bl.a. græsarealer., Mest landbrug i Lolland, Morsø, Stevns og Struer kommuner, Landbrugets arealmæssige tilstedeværelse varierer fra kommune til kommune. Mest fremtrædende er det i kommuner som Lolland, Morsø, Stevns og Struer, hvor det udgør over 70 pct. af det samlede areal. Omvendt er landbrugsarealerne helt fraværende i centrale hovedstadskommuner som Frederiksberg, Gentofte og Rødovre, medens de i forstads- og omegnskommuner til Hovedstadsområdet mange steder dækker under 10 pct. af arealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Mest tilbagegang i landbrugsarealerne i jyske kommuner, Ligesom det er forskelligt, hvor meget landbrugsarealerne fylder fra kommune til kommune, er der også forskel på, hvor i landet man finder denne arealtypes største tilbagegang. Målt i absolutte tal har jyske kommuner som Vejle, Viborg, Ringkøbing-Skjern, Herning og Varde oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealerne, hvor nedgangen siden 2011 har været 30 km² eller mere. Målt relativt i forhold til arealet i 2011 er det Odense samt kommunerne omkring Hovedstadsområdet og i Østjylland, som i 2024 har oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Arealdække 2024, 27. januar 2026 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealdække, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54635

Nyt

SERVICEMEDDELELSE – Nye regler for e-mailadresser fra den 2. december 2025

Kun maildomæner, der kontrolleres af en autoriseret institution i Danmarks Statistik, kan anvendes.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/servicemeddelelse_mail_domaener

Førsteårseffekter

Finanseffekter, eller kortsigtede aktivitetseffekter af finanspolitiske tiltag, er en vigtig del af modelanvendelsen., De kortsigtede aktivitetseffekter påvirkes af ændringer i model og databank. Derfor analyseres de kortsigtede egenskaber regelmæssigt - typisk i forbindelse med færdiggørelsen af , nye modelversioner, ., Egenskaberne belyses ved at sammenligne med den forrige modelversion, og analysen fokuserer på de egenskabsændringer, som ændringerne i modellen og databank giver anledning til. Analysen af de kortsigtede egenskaber minder meget om , analysen af de samlede modelegenskaber, ; forskellen er at der her er fokus på effekterne i det/de første år, samt sammenhængen mellem finanspolitiske tiltag og effekten på den samlede aktivitet., Førsteårseffekter i Marts 2024, Førsteårseffekter i April 2023, Førsteårseffekter i Oktober 2020, Førsteårseffekter i Juni 2019, Førsteårseffekter i Oktober 2015, Førsteårseffekter i Oktober 2014, Førsteårseffekter i Juni 2014, Førsteårseffekter i Juli 2013

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/kort_sigt

Verdensmål Indikator: 17.3.1 - Udenlandske direkte investeringer (FDI) i Danmark

Direkte udenlandske investeringer (FDI), ulandsbistand og Syd-Syd-samarbejde som en andel af det samlede nationale budget, Område: , I alt,   |  Enhed: , Mio. usd, Enhed: Mio. usd, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, 6 490,55, 5 655,69, -6 703,19, 5 692,96, -2 482,18, 27 002,39, 3 878,85, 8 360,91, 7 631,83, 11 320,08, 6 897,84, Download data, Forklaring, Udenlandske direkte investeringer (FDI) i Danmark viser de midler, som udenlandske virksomheder investerer direkte i danske virksomheder, fx gennem opkøb eller etablering af nye aktiviteter. Tallene opgøres i millioner amerikanske dollars (USD). Disse FDI indgår som en del af , SDG-indikator 17.3.1, , der måler supplerende finansielle ressourcer mobiliseret fra flere kilder til støtte for udvikling., Senest opdateret:, 07-11-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-03/indikator-1

Verdensmål Indikator: 17.9.1 - Finansiel og teknisk bistand

Dollarværdien af finansiel og teknisk bistand, Område: , I alt,   |  Enhed: , USD, Enhed: USD, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, I alt, 268 827 352, 354 373 616, 223 079 982, 151 041 002, 261 132 542, 337 332 745, Download data, Forklaring, Indikatoren måler den tekniske og finansielle bistand til udviklingslande for at styrke deres kapacitet til at nå Verdensmålene. Dette sker gennem bl.a. Nord-Syd-samarbejde (udviklede lande støtter udviklingslande med ekspertise og ressourcer), Syd-Syd-samarbejde (udviklingslande deler erfaringer og løsninger) og triangulært samarbejde (en kombination af Nord-Syd og Syd-Syd for mere effektiv kapacitetsopbygning). , Kilde OECD., Senest opdateret:, 06-06-2020

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-09/indikator-1

Verdensmål Indikator: 1.4.1 - Basale serviceydelser

Andel af befolkningen, der bor i husstande med adgang til basale service ydelser, Forklaring, Det vurderes at mere end 99% danske husstande har adgang til rindende vand inden for 30 minutters gang, toilet faciliteter, basale hygiejne faciliteter til for eksempel håndvask, elektricitet, afhentning af affald, veje, basal sundhedspleje og uddannelse. IT-undersøgelsen har de seneste år vist at mellem 93 og 98 pct. af husstande med 16-74 årige har adgang til internettet., Senest opdateret:, 13-07-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/01-afskaf-fattigdom/delmaal-04/indikator-1

Verdensmål Indikator: 1.a.2 - Kerneydelser

Samlede offentlige udgifter afsat til kerneydelser (i pct. af de totale offentlige udgifter), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Sundhed, 16,2, 16,4, 16,8, 17,1, 17,1, 17,5, 17,4, 18,9, 18,5, 17,5, 17,5, Uddannelse, 12,9, 12,9, 13,0, 12,7, 12,6, 12,7, 11,7, 11,8, 11,9, 11,7, 11,7, Social beskyttelse, 42,9, 42,6, 43,2, 43,4, 42,5, 42,9, 41,5, 41,2, 41,5, 41,5, 41,5, Download data, Forklaring, Indikatoren er opgjort med udgangspunkt i nationalregnskabstal for offentlig forvaltning og service. Indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i de internationale nationalregnskabsmanualer ESA2010 og SNA2008., Senest opdateret:, 10-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/01-afskaf-fattigdom/delmaal-a/indikator-2

Verdensmål Indikator: 11.b.2 - Nedbring katastroferisiko

Andel af lokale regeringer, der har vedtaget og implementeret lokale strategier for at nedbringe katastroferisikoen i overensstemmelse med nationale strategier for at nedbringe katastroferisiko, Forklaring, Ifølge Beredskabsstyrelsen findes der ingen overordnet national strategi for nedbringelse af katastroferisiko, som kommuner kan følge. Dog udarbejder mange kommuner selv fx forebyggelses- og klimatilpasningsstrategier., Senest opdateret:, 15-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-b/indikator-2

Verdensmål Indikator: 4.3.1 - Deltagelse i undervisning

Unge og voksne i formel og uformel uddannelse og undervisning (procent), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2007, 2011, 2016, 2022, I alt, 44,5, 58,5, 50,4, 53,0, Mænd, 43,9, 55,2, 48,3, 52,7, Kvinder, 45,1, 61,8, 52,6, 53,3, Download data, Forklaring, Personer i alderen 25-64 år, der har deltaget i formel og ikke-formel uddannelse i de seneste 12 måneder sat i forhold til alle i aldersgruppen. Data er indsamlet som en del af EU's undersøgelse Adult Education Survey. Adult Education Survey (AES) belyser den 25-64-årige befolknings deltagelse i uddannelsesaktiviteter, både i formelle uddannelser og i voksen- og efteruddannelse i form af ikke-formel uddannelse. AES planlægges nu gennemført hvert 6. år, og næste runde af dataindsamlingen forventes at finde sted i 2028., Senest opdateret:, 11-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/04-kvalitetsuddannelse/delmaal-03/indikator-1