Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4521 - 4530 af 4877

Næsten 49.000 nye studenter på vej

48.915 unge mennesker er netop nu i gang med sidste år af deres gymnasiale uddannelse og har i denne uge har sat slutspurten ind mod studentereksamen. Lidt over halvdelen af de potentielt kommende studenter er indskrevet på den gymnasiale uddannelse, STX., 20. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Af de 48.915 elever, som i år går på det sidste år af en gymnasial uddannelse, er et flertal på 52,3 pct. indskrevet på den almene gymnasiale uddannelse, STX. Resten er indskrevet på den merkantile HHX (19,2 pct.), en HF (16,8 pct.) eller den tekniske studenteruddannelse HTX (9,0 pct.). Resten, en lille andel på 2,7 pct., er indskrevet på studenterkurser, internationale gymnasiale uddannelser mm., Studerende indskrevet på sidste år af gymnasiale uddannelser juni 2022, Kilde: Særkørsel på Elevregistret, Ni ud af ti bor hjemme, De unge, der netop nu er ved at afslutte det sidste år af en gymnasial uddannelse, fordeler sig med 54,7 pct. piger og 45,3 pct. drenge, . , 12,6 pct. af dem er indvandrere eller efterkommere af indvandrere., Ni ud af ti af de potentielt kommende studenter bor hjemme - 88,2 pct. helt nøjagtigt., Og hjemmet ligger for et flertals vedkommende i en kommune, hvor den største by har mindst 30.000 indbyggere - det gælder for 65,6 pct. af de potentielt kommende studenter. , 27,9 pct. bor i én af de såkaldte hovedstadskommuner, dvs. Københavns Kommune eller én af de 23 omkringliggende kommuner. Disse kommuner er kendetegnet ved, at de alle har en jobtilgængelighed på mindst 200.000, dvs. at der i kommunen er 200.000 job, som man kan nå inden for en rimelig pendlingsafstand., 25,2 pct. kommer fra såkaldte provinsbykommuner; de er kendetegnet ved at den største by har mindst 30.000 indbyggere – det gælder fx Esbjerg og Køge Kommuner., Studerende på sidste år af gymnasiale uddannelser, fordelt på kommunetyper (andel, pct.), juni 2022, Kilde: Samkørsel af Elevregistret med Befolkningsregistret, Anm: , Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden. , Storbykommuner: , Mindst 100.000 indbyggere i største by - opfyldes kun af Århus, Ålborg og Odense., Provinsbykommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by. 16 kommuner, fx Esbjerg og Køge., Oplandskommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000. 24 kommuner, fx Assens og Odder. , Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000. 31 kommuner, fx Lolland og Skive., Den måde som de potentielt kommende studenter fordeler sig på i landet afspejler i store træk, hvordan befolkningen fordeler sig på i kommunerne. , Hue på Mathilde, Emma, Frederik og Lucas, Hvilke navne, der vil stå på en del af eksamensbeviserne, kan navnestatistikken give en pejling på: langt de fleste af dem, der lige nu går på sidste år af en gymnasial uddannelse, er fra årgang 2003 og 2004. , Det mest populære pigenavn for nyfødte fra årgang 2003, er Emma. Mathilde har andenpladsen og Julie tredjepladsen. Det mest populære drengenavn på samme årgang er Frederik efterfulgt af Mikkel og Mathias. , For årgang 2004 hedder pigernes Top Tre: Mathilde, Emma og Laura – drengenes hedder Lucas, Mathias og Magnus. , Så der er en vis sandsynlighed for, at navne som Mathilde, Emma, Lucas og Frederik vil stå på en del af eksamensbeviserne., Note, Ifølge Elevregistret er 49.047 personer indskrevet på sidste år af en gymnasial uddannelse. Af disse kan 48.915 genfindes i befolkningsregistret og dermed blive tilknyttet de baggrundsoplysninger, som historien trækker på. Alle præsenterede tal omhandler derfor de 48.915 elever der kunne genfindes i befolkningsregistret. Og ikke den totale population på 49.047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-20-student2023

Bag tallene

Her er det billigst at holde ferie

Planlægger du at bruge påskens helligdage på en lille ferie uden for landets grænser, men har du stadig ikke besluttet, hvor turen skal gå hen? Så er det måske værd at tage med i overvejelserne, hvor i Europa du kommer længst for pengene., 21. marts 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Priserne på hoteller, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser og shopping varierer stort mellem de europæiske lande. Det afslører prissammenligninger, som Eurostat - EU's statistikkontor - har lavet. , På baggrund af dem giver Netmagasinet Bag Tallene her nogle bud på, hvor rejsen i påsken skal gå hen, alt efter hvilket budget du har., Blandt de mere populære turistmål er Prag et godt bud, hvis du gerne vil have pengene til at række langt. I Tjekkiet er priserne på hoteller og restauranter nemlig omkring 41 procent lavere end gennemsnittet for samtlige EU-lande., Til sammenligning kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at booke et hotelværelse i Oslo, da priserne i Norge ligger 55 procent over EU-gennemsnittet. Det eneste land, der overgår Norges prisniveau på overnatninger og restauranter, er Danmark, som er det allerdyreste sted i Europa. , Så beslutter du at holde ferie inden for landets grænser, kan du hurtigt sætte til på hotelregninger, hvad du sparer på fly- eller togbilletter til de billige destinationer som Tjekkiet. , De ti lande i Europa hvor det er dyrest at købe mad og ikke-alkoholiske drikkevarer i butikkerne, 1. Norge, 2. Schweiz, 3. Danmark, 4. Irland, 5. Finland, 6. Luxemburg, 7. Østrig, 8. Belgien, 9. Tyskland, 10. Frankrig, Kilde: Eurostat 2009, Billig shopping i Ungarn, Et andet godt bud i den billigste ende er Budapest. I Ungarn er priserne på hoteller og restauranter 39 procent lavere end gennemsnittet for EU og dermed en smule højere end i Tjekkiet. Det samme gælder inden for kultur og transport. , Men er du mere til shopping og drinks end museumsbesøg, så kommer du længere for pengene i Ungarn end i Tjekkiet. , I Ungarn er priserne for tøj og sko således 14 procent lavere end EU-gennemsnittet, mens de kun er tre procent lavere i Tjekkiet. Alkoholiske drikke ligger i Ungarn 16 procent under prisgennemsnittet og cigaretter hele 49 procent under., Har du mod på at besøge nogle i turistøjemed mindre kendte destinationer, er det allerbilligste land i Europa Albanien, når det kommer til hoteller og restauranter. Priserne ligger 62 procent under EU-gennemsnittet. Næstbilligst er Bulgarien og herefter Makedonien og Rumænien. , Spanien er billigst i Sydeuropa, Er det forår i Sydeuropa, du er på jagt efter i påsken, står valget formentligt mellem Frankrig, Spanien og Italien, og så må du være forberedt på noget højere priser. , Men skal du vælge mellem de tre populære destinationer, ud fra hvor mange penge du skal have op af lommen i løbet af din ferie, så kommer du formentligt til at nyde din café latte på en fortovscafé i Spanien. , Her ligger priserne på både overnatning, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser, tøj og sko osv. lige under EU-gennemsnittet, mens priserne i Italien ligger lige over gennemsnittet. , Dyrest er Frankrig, hvor hotel- og restaurantpriserne ligger 21 procent over gennemsnittet., De lande i Europa, hvor det er absolut dyrest at overnatte på hotel og spise ude i byen, er - ud over Danmark - Norge, Irland, Finland, Schweiz og Belgien i den nævnte rækkefølge.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-03-21-paaskeferie

Bag tallene

Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel

Børn og unge voksne under 30 år udgør en stor andel af beboerne i de danske almene boliger. Der er flest almene boliger i Region Hovedstaden, og der er generelt tale om etageboliger., 17. november 2021 kl. 14:00 , Af , Presse, I 2021 bor der omtrent en mio. personer i boliger ejet af almene boligselskaber rundt omkring i landet. , Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der bor i almene boliger, og der er især to aldersgrupper, der fylder i forhold til antal beboere, når man ser bort fra hjemmeboende børn: De unge i aldersgruppen 18 til 29 år udgør 18 procent af alle beboerne i de almene boliger, mens dem, der er 70 år eller derover, følger tæt efter med 17 procent. , ”Vi kan se, at der sker et ganske markant fald i antallet beboere, når vi sammenligner aldersgruppen 18 til 29 år med gruppen 30 til 39 år. Det kan skyldes, at de yngre beboere flytter fra de almene boliger, når de begynder at få højere indkomster,” siger specialkonsulent Annika Klintefelt, der er statistikansvarlig på området., ”Vi kan desuden se, at der bor relativt mange kvinder i gruppen 70 år og derover i de almene boliger, hvilket blandt andet kan skyldes, at kvinderne lever længere end mændene,” tilføjer hun., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL201, Fordelingen af almene boliger følger befolkningen, Mere end en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. Region Syddanmark og Midtjylland har hver omtrent en femtedel, og Region Sjælland og Nordjylland har omkring en tiendedel., Forskellene på tværs af regionerne afspejler dog befolkningsandelene ret tæt., ”Når cirka en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden, så passer det meget godt med, at det også er cirka en tredjedel af befolkningen, der bor netop der. Sådan er det også i de andre regioner”., ”Det er dog Region Hovedstaden, hvor andelen af de almene boliger er højst i forhold til befolkningsandelen,” siger Annika Klintefelt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, og , FOLK1A, De fleste almene boliger er etageboliger, Almene boliger kan antage mange former, og på tværs af landet er der blandt andet almene boliger i form af fx parcel- og rækkehuse. Langt størstedelen af landets almene boliger er dog etageboliger. I 2021 udgjorde etageboliger lige omkring 70 procent af de almene boliger., ”En fjerdedel af de almene boliger i Danmark er række-, kæde- eller dobbelthuse, men etageboliger er den klart mest almindelige form for almene bolig,” siger Annika Klintefelt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Op mod halvdelen af de almene boliger er mere end 50 år gamle, Almene boliger i Danmark er generelt opført før årtusindeskiftet. Blot lidt over en tiendedel af de almene boliger er opført fra 2000 og frem. Omtrent samme andel er fra perioden før 1950., ”Fordelt på årtier er der fleste almene boliger, der blev bygget i 70’erne,” fortæller specialkonsulent Annika Klinteflet og fortsætter:, ”Langt de fleste almene boliger har en del år på bagen, og næsten 44 procent af de almene boliger er opført i perioden op til 1970”., *Anm: Bemærk, at de 0,7 procent kun dækker over året 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Data til denne artikel er leveret af specialkonsulent Annika Klintefelt, og hvis du har spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte hende på AKF@dst.dk eller 3917 3678.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2011-11-17-almene-boliger

Bag tallene

Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er faldet

Fra 2008 til 2016 er antallet beskæftigede personer med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse faldet med næsten 7 procent. Faldet gælder både læreruddannede, som arbejder med undervisning, og læreruddannede, som arbejder i andre brancher., 4. september 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er gået tilbage med mere end 5.000 personer i perioden fra 2008 til 2016. I alt kunne lige over 80.000 beskæftigede personer i Danmark 2008 sige, at læreruddannelse var deres højeste uddannelse, mens det samme tal var faldet til lidt mindre end 75.000 i 2016. Udviklingen svarer til et fald på omtrent 7 procent. I denne artikel har vi opgjort beskæftigede personer med skolelærer som højeste fuldførte uddannelse uanset om de arbejdede indenfor undervisning, [1], eller i en anden branche. I 2008 arbejdede lige under 13.600 af de beskæftigede skolelæreruddannede i en anden branche end undervisning, mens tallet var faldet til lige under 13.300 i 2016. , Faldet i beskæftigede læreruddannede berører 87 kommuner, Stort set alle kommuner i landet har fra 2008 til 2016 oplevet et fald i antallet af beskæftigede borgere med en læreruddannelse. I alt er der sket et fald i 87 ud af landets 98 kommuner. I de resterende 11 kommuner er antallet enten forblevet uændret eller vokset., Ser man bort fra Læsø Kommune og Samsø Kommune, hvor der boede færre end 100 beskæftigede med en læreruddannelse i både 2008 og 2016, var faldet størst i kommunerne Langeland, Lolland og Rudersdal. I disse tre kommuner lå nedgangen på mere end 20 procent. Modsat var stigingen størst i Ishøj, Rødovre og Københavns Kommune. Her var udviklingen dog mere forskelligartet. I Ishøj Kommune steg antallet af beskæftigede med en læreruddannelse med 27,1 procent, mens det samme tal var 12,9 procent i Rødovre Kommune og 5,0 procent i Københavns Kommune., Udvikling i antal bosatte beskæftigede med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, , Kilde: Særudtræk fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Beskæftigede med en læreruddannelse er yngst i og omkring de største byer, Gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse varierer kommunerne imellem i 2016. De yngre i gruppen bosætter sig i eller omkring en af landets største byer. De tre kommuner med den laveste gennemsnitsalder for gruppen er København, Ishøj og Aalborg. I disse tre kommuner er gennemsnitsalder under 44 år. I modsatte ende har man kommunerne Fanø, Ærø og Samsø, hvor gennemsnitsalderen for gruppen er over 51 år. , Ser man på ændringen i gennemsnitsalderen i kommunerne fra 2008 til 2016 er de største fald i kommunerne omkring København. Ishøj, Vallensbæk og Egedal er de tre kommuner, der har oplevet det de største fald i gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse i perioden. Ærø, Faxe og Svendborg kommuner er de kommuner, hvor gennemsnitsalderen er steget mest., , , Gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Udvikling i gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik., Flest kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse i alle kommuner, Generelt er der flest kvinder i gruppen af beskæftigede, der har en læreruddannelse som højst fuldførte uddannelse. På landsplan var lidt under 65 procent af denne gruppe kvinder, og i samtlige kommuner boede der i 2016 flere kvindelige end mandlige beskæftigede med en læreruddannelse. Andelen af kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse var størst i Stevns (72,1 pct.), Køge (71,7 pct.) og Frederikssund Kommune (70,9 pct.). De tre kommuner, der havde den laveste andel kvinder var Syddjurs (57,5 pct.), Læsø (59,1 pct.) og Odder Kommune (59,5 pct.). , Andel bosatte kvinder i beskæftigelse med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Data til denne artikel er leveret af , Pernille Stender. , Har du yderligere spørgsmål til beskæftigede med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller 3917 3404., [1], Endvidere omfatter undervisning også førskoleundervisning, specialskoler, gymnasier og erhvervsfaglige skoler, videregående uddannelsesinstitutioner, anden undervisning og hjælpeydelser i forbindelse med undervisning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-04-antallet-af-beskaeftigede-laererudd-er-faldet

Bag tallene

Priserne stiger forskelligt i Euroland

Priserne stiger i vidt forskelligt tempo i de lande, som har euroen som fælles valuta. Det kan skade konkurrenceevnen i de eurolande med den højeste inflation., 6. juni 2005 kl. 0:00 , , Selv om borgerne i store dele af Europa betaler deres indkøb med den samme valuta, nemlig euroen, betyder det ikke, at priserne på varerne udvikler sig i det samme tempo. Der er gået seks år siden euroen blev indført som fælles valuta i 11 vesteuropæiske EU-lande (Grækenland kom til ét år senere som det 12 euroland). I disse seks år er priserne steget i vidt forskelligt tempo rundt omkring i euroland. I Danmark ville det svare til en situation, hvor priserne i en årrække steg kraftigt i Jylland, men kun svagt på Sjælland. , Borgerne i eurolandet Irland oplever lige nu, at priserne på deres varer stiger væsentligt kraftigere end priserne i eurolandet Tyskland. Med prisstigninger på 26 pct. siden euroens indførsel i januar 1999 har Irland nemlig oplevet de kraftigste prisstigninger i euroland. De mindste prisstigninger har man oplevet i Tyskland, hvor priserne er steget ca. 10 pct. siden januar 1999. , Valutakursen ligger fast , Da Tyskland og Irland siden begyndelsen af 1999 har haft samme valuta, nemlig euroen, har den forskellige prisstigningstakt i de to lande ikke kunnet give sig udslag i en ændret valutakurs. Valutakursen mellem Irland og Tyskland har siden januar 1999 været lige så uforanderlig, som valutakursen mellem kroner på Sjælland og kroner på Fyn. Eller mellem dollars i Arizona og dollars i Californien. , , Irland bliver mindre konkurrencedygtig, Eftersom Irland og Tyskland har fælles valuta betyder de store forskelle i inflationen, at Irland alt andet lige er blevet mindre konkurrencedygtig over for Tyskland i de seneste seks år. Det er dog vigtigt at bemærke, at dette som nævnt er under forudsætning af, at alt andet er lige. I realiteten er der naturligvis en lang række andre faktorer, som også har indflydelse på et lands konkurrenceevne. Såfremt Tyskland og Irland begge havde bevaret deres egen nationale valuta, og såfremt der på valutamarkedet havde været en fri prisdannelse (kursfastsættelse) som alene havde afspejlet den forskellige udvikling i priserne gennem de sidste seks år, ville den irske valuta gradvist være faldet i værdi i forhold til den tyske. Med egen valuta ville Irland altså kunne kompensere for den forringede konkurrenceevne ved at devaluere sin valuta. , Dårligere konkurrenceevne, Også lande som Grækenland (der indførte euroen i januar 2000), Luxembourg, Spanien, Portugal og Holland har haft relativt høje prisstigninger de seneste seks år, nemlig mellem 19 og 21 pct. - altså omkring det dobbelte af prisstigningerne i Tyskland. Også disse lande har altså alt andet lige en svækket konkurrenceevne i forhold til Tyskland. , Fortsætter priserne med at stige i så forskelligt tempo i euroland, sker der det, at virksomhederne i landene med de højeste prisstigninger oplever, at deres varer bliver dyrere og dermed sværere at sælge. Til gengæld vil virksomhederne i eurolandene med de laveste prisstigninger få en konkurrencefordel, fordi deres varer bliver billigere. Uden indgreb bliver resultatet af en sådan udvikling en lavere produktion i højinflationslandene, underskud på handelsbalancen og en stigende arbejdsløshed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-06-06-Inflation-i-eu-lande

Bag tallene

Pengenes halveringstider

Hvis priserne fortsætter med at stige i samme beskedne tempo som sidste år, vil der gå 70 år, før leveomkostningerne i Danmark er fordoblet og kronens købekraft dermed halveret. I Tyskland vil priserne med den nuværende tyske inflationstakt være fordoblet på under den halve tid., 20. april 2005 kl. 0:00 , , På samme måde som man i fysikkens verden opererer med "halveringstider" for radioaktive stoffer, kan man i økonomiens verden beregne halveringstider for pengenes købekraft. , Halveringstiden for et radioaktivt stof er den tid, det tager, før halvdelen af stoffet er omdannet til et andet stof på grund af radioaktiviteten. Tilsvarende kan man definere en valutas halveringstid, som den tid, det tager, før pengenes købekraft er halveret som følge af stigende priser. , De halveringstider, som vil blive beskrevet i denne artikel, kan naturligvis ikke betragtes som en forudsigelse af, hvad der rent faktisk vil ske i fremtiden. Prisstigningstakten i et land er sjældent uforandret i længere tid. Halveringstiderne giver imidlertid en illustration af, hvad en aktuel prisstigningstakt vil betyde for pengenes købekraft, såfremt den fortsætter uændret med samme styrke år efter år. , Priser fordoblet om 70 år , Hvis man teoretisk forestiller sig, at de danske forbrugerpriser fremover stiger konstant og i samme beskedne tempo, som det seneste år (1,0 pct.), vil det tage 70 år, før leveomkostningerne er fordoblet og kronens købekraft dermed er halveret. Det er den længste "halveringstid" af pengenes købekraft, der er oplevet i Danmark de sidste 46 år. Vi skal helt tilbage til 1958, for at finde en årlig stigning i forbrugerpriserne, som er mindre end den nuværende. I 2004 var kronens købekraft halveret i forhold til 1982, dvs. på blot 22 år. , Letland har største prisstigninger , På tilsvarende måde kan stigningstakten i forbrugerpriserne gennem 2004 i de øvrige europæiske lande omregnes til "halveringstider". Resultatet er gengivet i tabellen nedenfor. Som det fremgår, vil en konstant årlig vækst i priserne på 2,2 pct. (som Tyskland har oplevet det seneste år) betyde, at de tyske priser er fordoblet og pengenes købekraft halveret efter 32 år. Med en inflationsprocent på 3,3 pct., som Spanien har oplevet i 2004, vil de spanske priser være fordoblet på kun 21 år. Og med prisstigninger på 7,4 pct. årligt (som Letland har oplevet i 2004) vil det lettiske prisniveau være fordoblet om kun 10 år. , De mest stabile forbrugerpriser gennem 2004 har Finland oplevet. Fra december 2003 til december 2004 steg forbrugerprisindekset i Finland således kun med en tiendedel procent: 0,1 pct. Hvis man forestiller sig en fortsættelse af denne beskedne stigning, vil der gå næsten 700 år, før de finske priser er fordoblet. , Laveste prisstigninger i Nordeuropa, Som man kan se i tabellen, har de fire største nordiske lande sammen med det øvrige Nordeuropa haft de laveste prisstigninger i 2004. Generelt oplever man i øjeblikket, at jo længere mod syd og øst i Europa, jo højere er prisstigningstakten. , Når priserne i forskellige lande stiger i forskelligt tempo, betyder det, at pengene mister købekraft i forskelligt tempo, som man kan se i forskellene i halveringstiderne. Længere tids forskel i inflationstakten mellem to lande vil derfor gøre det svært at fasteholde et uændret omvekslingsforhold (uændret valutakurs) mellem de to landes penge. For de 12 euro-lande, som med fælles valuta ikke længere har mulighed for at ændre på valutakursen, er det vigtigt at have en nogenlunde ensartet inflation. I modsat fald vil varer fra landene med den højeste inflation efterhånden ikke kunne sælges i konkurrence med varer fra lavinflations-landene. Resultatet vil alt andet lige blive en mindre produktion og en højere arbejdsløshed i højinflationslandene. , Anm.: Prisstigninger december 2003 til december 2004

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-04-20-Pengenes-halveringstider

Bag tallene

Danmark har EU-rekord i vielser

Danskerne er de mest giftelystne i EU - samtidig har vi en andenplads i skilsmisser. Vi tror, vi har krav på et perfekt og lykkeligt liv, og når det alligevel ikke lever op til forventningerne, vælger vi skilsmissen, siger sociolog., 12. august 2003 kl. 0:00 , , Det er blevet mindre populært at blive gift i EU - fra 1980 til 2002 er antallet af vielser faldet med 19 pct., men sådan er det ikke gået i Danmark, og vi kan nu kalde os den mest giftelystne nation i EU, viser nye tal fra Eurostat. Imens antallet af vielser siden 1980 er faldet i alle andre EU-lande, og nu er nede på gennemsnitlig 4,8 vielser pr. 1.000 indbyggere, så er det steget i Danmark, hvor der er 6,9 vielser pr. 1.000 indbyggere. At tendensen i Danmark har været modsat resten af EU, mener sociolog og foredragsholder, Emilia van Hauen, skyldes, at Danmark er foran i udviklingen. Danmark var i front med den seksuelle revolution og med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet: -Og netop derfor har behovet for den nærhed, som et ægteskab og en familie kan give, meldt sig tidligere i Danmark end resten af EU,- siger hun. , Emilia van Hauen mener samtidig, at mediesamfundet har givet os et behov for at eksponere og iscenesætte os selv, og det er en af grundene til, at vi har set en bølge af bryllupshysteri i Danmark: -Det er som om, vi tænker, at hvis vi viser vores kærlighed frem for andre, så holder den nok bedre. Samtidig har det moderne menneske meget få ritualer, og da vi befinder os i en meget bevægelig verden, holder vi fast i de få ritualer, vi har fx barnedåb og bryllupper.- , Rekord i skilsmisser, I 2002 stod 37.210 danske par foran en præst eller giftefoged og gav hinanden håndslag på, at de ville være hinanden tro, til døden dem skiller. Samme år gjorde 15.304 ægtepar det modsatte: Blev skilt. Det er det største antal nogensinde. Også på EU-plan er der gang i skilsmisserne, hvor antallet er steget med 42 pct. fra 1980 til 2002. Den mest skilte nation i EU er Belgien med 3,0 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere, men danskerne er lige i hælene på belgierne og indtager en andenplads i skilsmisser med 2,8 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere. -Det moderne mennesker ser sit liv som et projekt, der skal lykkes på linie med en uddannelse eller karriere. Og det gælder også vores kærlighedsliv, som vi vil styre, kontrollere og lykkes med. Men kærligheden går jo sine egne veje, den kan ikke styres. Og når virkeligheden ikke lever op til vores romantiske forestillinger, så overtager vi styringen igen ved at bryde op og vælge skilsmissen,- siger Emilia van Hauen og fortsætter: -Vi mener, at vi har krav på det perfekte og lykkelige liv, og mærker vi ikke lykke ofte nok, så ændrer vi vores forhold fx ved en skilsmisse.-, Et strukturelt problem, Ifølge Emilia van Hauen har den megen fokus på individualisering gjort, at vi alle sammen tror og gerne vil være noget helt særligt. Men faktisk ligner vi hinanden mere end nogensinde: -Vi møder de samme påvirkninger og har de samme forestillinger om det perfekte liv, og vi tumler med de samme problemer i ægteskabet: Vi har fx ikke tid nok, og vi er nødt til at have to indtægter for at få tingene til at løbe rundt. Alligevel bliver problemerne opfattet som individuelle, og det er op til individet at løse dem, men det er umuligt, da der efter min mening er tale om strukturelle problemer,- siger Emilia van Hauen., Kilder: Læs mere om nye demografiske data for EU på Eurostats hjemmeside. Læs mere om de danske tal for vielser og skilsmisser på , www.dst.dk/nyt , under emnet , Befolkning og valg , ->, Vielser og skilsmisser, ., , Kilder:, Eurostat, , Statistics in focus, General Statistics, No 7/2001, "Unemployment in the regions of the European Union in 2000". , , Links til Eurostat er ikke længere aktive. Der henvises til http://epp.eurostat.cec.eu.int, Denne artikel er offentliggjort 12. august 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-08-12-EU-rekord

Bag tallene

Oldeforældrenes navne genopstår ved døbefonten

Sofie og Mads var de hyppigst brugte navne, da børn født i 1. halvår i fjor skulle døbes eller navngives. Ifølge en navneforsker viser den nye liste over de 50 mest populære navne, at det i høj grad er olde- og bedsteforældrenes navne, der genopstår ved navngivningen, ligesom engelskklingende navne og navne fra tv-serier som "Emil fra Lönneberg" tilsyneladende også har indflydelse., 14. januar 2003 kl. 0:00 , , "Når forældre skal navngive deres barn, tager de ofte navne fra deres olde- eller bedsteforældres generation. Derimod tager de sjældent navne fra deres egne forældres generation," siger Michael Lerche Nielsen, navneforsker ved Københavns Universitet., Som typiske navne fra bedsteforældrenes generation henviser han til bl.a. Amalie, Clara, Alberte, Emil, Tobias, Gustav, Anton og Magnus, der alle er navne som alle er med på den nye liste over de 50 mest populære navne i Danmark., "Bedsteforældrenes navne kommer igen, dels fordi der sker en romantisering af fortiden, dels fordi man måske ønsker at vise respekt for et familiemedlem, der ikke lever mere," siger Michael Lerche Nielsen., Men engelskklingende navne har også indflydelse. Det gælder bl.a. Isabella og Louise blandt pigerne og Nicklas, Patrick, Philip og William blandt drengene., "Der er en stigende engelsk påvirkning i navngivningen, især blandt drengenavnene" siger Michael Lerche Nielsen., Mads Mikkelsen og Emil fra Lönneberg, Den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren, der døde i 2002, har ifølge Michael Lerche Nielsen stadig stor indflydelse på det danske brug af fornavne: "Det gælder måske særligt Emil fra Lönneberg, hvorfra navne som Emil, Ida, Line, Anton og Maja er med blandt de 50 mest populære fornavne," siger han., Efter at have været fortrængt til andenpladsen i et år er Sofie nu igen tilbage på førstepladsen som det mest populære pigenavn i 1. halvår af 2002. En ud af 32 piger født i 1. halvår af 2002 fik navnet Sofie., For drengenes vedkommende har Mathias i tre år stået på førstepladsen, men er nu skubbet væk af Mads, der nu er det mest populære drengenavn. Mads steg fra en femteplads i 1. halvår 2001 til førstepladsen i fjor, hvor , en ud af 36 drenge fik navnet Mads., "Der kan ikke gives en direkte årsag til, hvorfor Mads ligger på førstepladsen. Men der kan være en "Mads Mikkelsen-effekt," siger Michael Lerche Nielsen med et grin og henviser til den populære skuespiller af , samme navn. "Det skal dog tilføjes at Mads har ligget med blandt top-navnene fra slutningen af 1980'erne.", Kun langsomme forandringer, Nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne er Amanda, Lea, Stine og Olivia, og for de 50 mest anvendte drengenavne Marius, Albert, Laurits og Asger. Disse navne hører ifølge Michael Lerche Nielsen til "oldeforældregruppen". En del af disse navne har dog også været med på listen for få år siden, og har altså også tidligere været populære., De navne, der måtte forlade listen, er Christina, Pernille, Mie, Simone, Morten, David, August og Niels. Flere af disse navne hører til "forældregruppen", ifølge Michael Lerche Nielsen., "Selv om der er ændringer på listen, så er de ret beskedne. Danskerne er ekstremt konservative i navngivningen, og man skal se over meget længere tid for at se større ændringer," siger han., Listen over de 50 mest populære navne til babyer ligger ligesom oplysninger om de mest udbredte navne i hele befolkningen på , www.dst.dk/navne, ., Denne artikel er offentliggjort 14. januar 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-01-14-OldesNavne

Bag tallene

Nordens mødre bliver ældre og ældre

Nordiske kvinder vil have styr på både karrieren, boligen og drømmeprinsen, inden de føder børn. Halvdelen af børnene i Norden bliver nu født af kvinder, der er over 30 år. Alligevel har Norden rekord i frugtbarhed., 17. oktober 2001 kl. 0:00 , , Nordiske kvinder bliver ældre og ældre, før de begynder at tænke på babymos og bletilbud. Fra 1990 til 1999 er andelen af børn i Norden, der bliver født af mødre over 30 år, vokset fra 38 til over 50 pct. Det viser dette års udgave af Nordic Statistical Yearbook, der netop er udkommet. , I Danmark er andelen af børn født af mødre over 30 år steget fra 34 pct. i 1990 til 49 pct. i 2000. En nybagt mor i Danmark er nu gennemsnitligt 29,6 år, hvor hun i 1990 var 28,5 år. Tendensen i resten af Norden er, at kvinderne er i slutningen af 20'erne, før de får deres første barn. , "Nutidens kvinder stiller langt større krav til, at det hele skal være perfekt, før de får børn. At få børn er et positivt valg - og kvinder vil helst have fuldstændig styr på både boligen, arbejdet og partneren først," siger Lisbeth B. Knudsen, sociolog og forskningslektor på Demografisk Forskningscenter på Syddansk Universitet. , Derudover har kvinderne i Norden nu langt bedre mulighed for at kontrollere og styre, hvornår de vil have børn. Adgangen til prævention og muligheden for abort betyder, at risikoen for uplanlagte graviditeter er meget lille. , Længere ungdom, Samtidig er ungdomsperioden blevet langt længere end tidligere - og der går dermed længere tid, før vi etablerer os. Det skyldes dels, at kvinder i højere grad tager længere uddannelser, men også i høj grad den stærkere individualisering, som præger samfundet: Vi vil gerne selv nå nogle ting, inden vi får børn. Lisbeth B. Knudsen har fastslået, at det er kvinder med lange videregående uddannelser, der som regel venter med at blive mødre. Til gengæld tyder det på, at de får barn nummer to langt hurtigere end dem, der får børn i en ung alder. , "En anden faktor er, at uddannelsesforløbet er blevet langt mere presset end tidligere. Der er nogle tidsrammer, som skal overholdes, og det betyder, at der ikke på samme måde som før er plads til at få børn, mens man er under uddannelse," siger Lisbeth B. Knudsen. , Den nordiske frugtbarhed i top, Men selvom kvinderne i dag i stigende grad venter med at få børn, er det ikke ensbetydende med, at de vælger at få færre børn end hidtil. Faktisk føder kvinderne i Norden i gennemsnit flere børn end kvinderne i EU. Den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - ligger for alle lande i Norden over EU-gennemsnittet, som er på 1,53. Antallet af børn pr. kvinde mellem 15 og 49 år varierer dog meget. Færøerne topper med 2,58 børn pr. kvinde, og i Danmark ligger gennemsnittet på 1,77 (2000). , I EU er det blandt andet lande som Italien og Spanien, der har en meget lav fertilitet. Det skyldes ifølge Lisbeth B. Knudsen, at udviklingen med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er kommet senere i Sydeuropa. , "I Norden har vi opbygget nogle velfærdsmodeller, der hjælper til, så familien kan fungere, selvom kvinderne er på arbejdsmarkedet. I Sydeuropa er samfundet endnu ikke på samme måde gearet til, at kvinderne er på arbejdsmarkedet," siger Lisbeth B. Knudsen. , Kilde: , Nordic Statistical Yearbook 2001 -

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-17-Nordens-modre

Bag tallene

Kina ny stor handelspartner

Importen af kinesiske varer til Danmark er fordoblet på blot fem år, og siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. På eksportsiden ligger Kina nu lige efter Rusland som det vigtigste eksportmarked udover EU, Norge, USA og Japan., 20. februar 2005 kl. 0:00 , , Der er tæt trafik på handelsruterne mellem Kina og Danmark. Samhandelen med Kina stiger kraftigt, og importen fra Kina er fordoblet i løbet af de sidste fem år. , De nyeste oplysninger om Danmarks udenrigshandel i 2004 belyser, hvordan Riget i Midten fortsætter med at kravle op ad listen over Danmarks vigtigste samhandelspartnere. Siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. , , I 2004 steg værdien af den danske import fra Kina med 18 pct. til 16,1 mia. , kr. - i de seneste fem år er importen fra Kina i gennemsnit vokset med 14 pct. om året. Ingen andre af Danmarks betydningsfulde samhandelspartnere kan fremvise vækstrater, som kommer i nærheden af dette. Tyskland og Sverige har i de sidste fem år fremvist årlige vækstrater på henholdsvis syv og seks pct. i gennemsnit. , Den suverænt største importvare fra Kina er beklædningsgenstande. Importen af beklædningsgenstande er steget 36 pct. siden 1999. Importen af beklædningsgenstande havde en værdi af fire mia. kr. i 2004. Kontormaskiner, databehandlingsudstyr og elektriske apparater ligger også helt i top over de mest importerede varer fra Kina. , Danmarks samhandel med Kina fordelt på import og eksport. 1988-2004, Kina er ottende vigtigste importland , Importen fra Kina udgør nu for første gang mere end 4 pct. af den samlede danske import. For syv år siden var andelen nede på 2 pct. Kina indtager dermed 8. pladsen på listen over de vigtigste importlande, kun overgået af Italien, Norge, Frankrig, Storbritannien, Holland, Sverige og Tyskland. , Danmark importerede varer fra Tyskland til en værdi af 88,8 mia. kr. i 2004, hvilket betyder, at 22 pct. af al dansk import stammede fra nabolandet mod syd. Dermed er Tyskland fortsat Danmarks suverænt mest betydningsfulde handelspartner på importsiden. , Flere danske varer i Kina, Strømmen af varer mellem Danmark og Kina går dog begge veje. Også danske virksomheder sender i stigende omfang varer til Kina. Dog er strømmen af varer fra Danmark til Kina langt mindre voldsom end omvendt. , Den danske eksport til Kina havde i 2004 en værdi på 5,8 mia. kr. Eksporten til Kina er i gennemsnit steget med 21 pct. om året i de seneste fem år, og eksporten til Kina vokser derfor i øjeblikket kraftigere end importen. Dermed udgør eksporten til Kina 1,3 pct. af hele den danske eksport. , Ser man på de danske eksportmarkeder uden for EU og Norge, er der set fra danske virksomheders synsvinkel nu kun tre eksportmarkeder, der overgår det kinesiske, nemlig Rusland, Japan og USA. Værdien af eksporten til Rusland lå i 2004 imidlertid "kun" 150 mio. kr. over værdien af eksporten til Kina. , Den største eksportvare til Kina er varegruppen maskiner til industrien, som i 2004 havde en værdi på 1,5 mia. kr. Værdien af denne eksport er firedoblet siden 1999. Også på anden- og tredjepladsen over de mest eksporterede varer til Kina findes forskellige former for maskiner. På fjerdepladsen følger medicinske og pharmaceutiske produkter, mens fisk, krebs og bløddyr ligger på femtepladsen over de mest eksporterede varer til Kina. , Stort handelsunderskud, På grund af den store import fra Kina til Danmark har Danmark et handelsunderskud i samhandelen med Kina på 10,3 mia. kr. - dette underskud har været stabilt i de seneste år, hvilket indikerer, at eksporten holder trit med importen. Til sammenligning havde Danmark et handelsoverskud på syv mia. kr. i samhandelen med Tyskland i 2004.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-20-Samhandel-med-kina

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation