Søgeresultat

Analyser: Landbrugets gæld falder

Foto: Colourbox, Landbrug, skovbrug og fiskeri i Danmark stod i 2023 for ca. 2 pct. af produktionen, 2 pct. af beskæftigelsen og under 1 pct. af værditilvæksten i Danmark. Samtidig stod landbrug, skovbrug og fiskeri for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder i 2023., I 2023 havde landbruget alene en samlet gæld på 263 mia. kr. Gælden steg i årene op til og umiddelbart efter finanskrisen i 2008-2009, men har generelt været faldende siden 2018. Denne analyse ser på, hvordan gæld, renteudgifter og øvrige finansieringsomkostninger har udviklet sig for forskellige dele af landbruget fra 2006-2023., Analysens hovedkonklusioner, Landbrugets samlede gæld var 263 mia. kr. i 2023. Dette var 92 mia. kr. lavere end i 2010, hvor gælden toppede. Gælden er især faldet i perioden efter 2018., Størstedelen af landbrugets gæld udgøres af realkreditlån med variabel rente. I 2023 havde landbruget rentetilpasningslån i realkreditinstitutterne til en værdi af 189 mia. kr., hvilket svarer til 72 pct. af den samlede gæld., Landbrugets finansieringsomkostninger (renteudgifter og realiserede kurstab og -gevinster) faldt fra 14,3 mia. kr. i 2010 til 5,0 mia. kr. i 2021, bl.a. som følge af faldende rentesatser på rentetilpasningslån. I 2023 var finansieringsomkostningerne steget til 9,8 mia. kr., hvilket bl.a. skyldes omlægning af fastforrentede lån med kursgevinst i 2022, hvilket medførte højere rentesats og renteudgifter., Store bedrifter har typisk relativt højere belåning end mindre bedrifter. Bedrifter med mindst 10 årsværk havde i 2023 en gældsprocent på 62 pct., mens landbruget i gennemsnit havde en gældsprocent på 51 pct., Planteavls-, svine- og kvægbedrifter havde tilsammen en gæld på 249 mia. kr. i 2023, hvilket var 95 pct. af landbrugets samlede gæld. Heraf stod planteavl for 109 mia. kr., Hent som pdf, Landbrugets gæld falder, Kolofon, Landbrugets gæld falder, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 18. oktober 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/54623-landbrugets-gaeld-falder

Analyse

Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-05-blaamuslinger

Bag tallene

Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

4. maj 2023 kl. 8:00 ,  , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20

Strukturelle niveauer og ny lønrelation

28. maj 2019 kl. 0:00 ,  , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation

Store forskelle på EUs ungdomsarbejdsløshed

Ungdomsarbejdsløsheden svinger fra 3-65 pct. i EU. Danmarks ungdomsarbejdsløshed ligger væsentligt under gennemsnittet., 1. august 2001 kl. 0:00 ,  , Der er store forskelle på ungdomsarbejdsløsheden i EU - ikke bare blandt landene, men også i de forskellige regioner i hvert enkelt land, det viser to nye rapporter fra Eurostat, EU's statistiske kontor i Luxemburg. , Den gennemsnitlige arbejdsløshed for unge under 25 år var 16 pct. i EU i 2000. Italien havde den højeste ungdomsarbejdsløshed på 32 pct. og Holland den laveste på 5 pct. I Danmark var ungdomsarbejdsløsheden på 7 pct. I de enkelte landes regioner er forskellene på ungdomsarbejdsløshed dog langt større - fra 3 pct. i Flevoland i Holland til 65 pct. i Calabria i Italien. Sammenlignet med 1999 er ungdomsarbejdsløsheden faldet i tre fjerdedele af regionerne. , Kvinder oftere arbejdsløse, I 2000 var der også store variationer i arbejdsløsheden for kvinder i EU - fra 21 pct. i Spanien til 3 pct. i Luxemburg. Den gennemsnitlige arbejdsløshed for kvinder var på 10 pct. - og igen lå Danmark under gennemsnittet med 5 pct.'s arbejdsløshed for kvinder. Og igen er forskellene langt større i de enkelte landes regioner - fra 1,7 pct i Åland i Finland og Berkshire, Bucks og Oxfordshire i Storbritannien til 41 pct. i Calabria i Italien. , I 70 pct. af EU-landenes regioner er kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men i næsten alle Storbritanniens regioner og flere af Sverige, Finland og Tysklands regioner var kvindernes arbejdsløshed lavere end mændenes. , EU's gennemsnitlige arbejdsløshed faldt fra 9 pct. i 1999 til 8 pct. i 2000. I Danmark var arbejdsløsheden på 4,7 pct. i 2000. Arbejdsløsheden svingede fra 2,4 pct. i Luxemburg til 14,4 i Spanien. Åland i Finland var den region, der havde den laveste arbejdsløshed på 1,7 pct., og den franske region Réunion havde den højeste arbejdsløshed på 33 pct. , Også i hvert enkelt lands regioner var der store forskelle på arbejdsløsheden. Finland havde de største variationer - fra 1,7 pct. i Åland til 16 pct. i Itae-Suomi.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-01-Forsk-Eu

Bag tallene

Historisk lave prisstigninger giver højere løn

Rekordlave prisstigninger giver reallønnen et gevaldigt løft. Reallønnen er vokset med 17-18 pct. de sidste ti år., 11. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Sidste år lå prisstigningerne på et historisk lavt niveau: Fra 2003 til 2004 steg forbrugerprisindekset således kun med 1,2 pct.: En vare, som i 2003 kostede 100 kr. var i 2004 i gennemsnit steget til 101,20 kr. Man skal helt tilbage til 1958 for at finde lavere prisstigninger.   , Priserne er samtidig steget langt mindre end lønningerne. De sidste ti år er lønnen i den private sektor i gennemsnit steget med ca. 45 pct., mens forbrugerpriserne samtidig kun er steget med ca. 24 pct. Leveomkostningerne for den typiske forbruger er med andre ord kun steget cirka halvt så meget som lønnen. Resultatet er en vækst i reallønnen på 17-18 pct. siden 1994. , I gennemsnit ligger forbrugerpriserne i dag på det dobbelte af, hvad de gjorde i 1982. Det betyder, at danskernes penge har mistet halvdelen af deres købekraft i løbet af de sidste 22-23 år. , For at anskueliggøre de aktuelle lave prisstigninger, kan man forestille sig, at priserne fremover vil stige med samme hast, som de i gennemsnit har gjort de sidste ti år, nemlig 2,2 pct. årligt - i dette tilfælde vil prisniveauet været fordoblet i løbet af de næste 32 år. En sådan halveringstid for pengenes købekraft vil imidlertid ikke være noget problem for den almindelige lønmodtager, hvis også lønningerne fremover stiger med den gennemsnitlige stigningstakt for de sidste ti år (3,8 pct.). I så fald vil lønningerne nemlig være fordoblet om kun 19 år - og reallønnen steget med ca. 35 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-11-Laveste-prisstigninger-siden-1958

Bag tallene

70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 23. august 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For nyligt har en af de danske banker meldt ud, at kunder med en formue på 7,5 mio. kr. eller derover i banken skal betale renter for at have pengene stående. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2017 1.728 personer i Danmark, der havde mere end 7,5 mio. kr. stående i pengeinstitutter. Det svarer til en andel på omkring 0,04 procent af alle med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre en 100.000 kr. stående. I 2017 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,7 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til lidt over 70 procent., Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 146.000 kr. i 2017. , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-23-70-pct-af-personer-med-penge-i-banken

Bag tallene

Ukraine-modul til modelversion Oktober 2020

22. marts 2022 kl. 8:00 ,  , Ukraine-modul til modelversion Oktober 2020, 22-03-2022, Den russiske invasion af Ukraine har negative effekter på dansk økonomi. Derfor er der lavet et Ukraine-modul, som kan bruges til at vurdere effekterne af scenarier. Modulet er ledsaget af tre regneeksempler, Scenarie 1: Et symmetrisk skarpt V, hvor effekterne af Ukraine-krisen i al væsentlighed udspiller sig i 2022, Scenarie 2: Et dybere og skævt V. Effekterne er her kraftigere og løber over 2-3 år, men på sigt normaliseres priser og realøkonomi, Scenarie 3: Et dybt og skævt V, hvor en del af det initiale energiprisløft er permanent, og hvor flygtninge og indvandrere fra Ukraine får varigt ophold i Danmark og bidrager til arbejdsstyrken, Hvert scenarie køres fra sit eget script, hvor forudsætninger og brugerinput angives i toppen. Scriptets input sætter ADAM’s eksogene variable for energipriser, global handel, renter, aktiekurser, demografi (flygtninge og indvandrere) samt mulighed for at øge forsvarsbudgettet og den tilhørende finansiering. Derefter kaldes og løses ADAM for det opdaterede sæt af eksogene variable. I grundforløbet er indarbejdet en prognose for nordsøproduktionen, som indebærer, at energiprisstigningen gør særligt ondt på dansk økonomi i 2022, hvor Thyrafeltet renoveres., Yderligere information om modulet kan findes , her, ., Figur. , Den russiske invasion i Ukraine påvirker dansk bnp negativt.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2022/ukraine-modul-til-modelversion-okt2020

Regneeksempler om COVID19-krisen

1. april 2020 kl. 0:00 ,  , Regneeksempler om COVID19-krisen, 01-04-2020, Modelgruppen har for nylig udsendt et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af den nuværende COVID19-epidemi. I den forbindelse er nogle regneeksempler på krisens økonomiske effekter blevet omtalt i pressen.  På den foranledning understreges, at modelgruppen ikke laver skøn men værktøj til brug for skøn. Man kan imidlertid ikke opstille et nyt modul til en stor økonomisk model uden at afprøve det på taleksempler, og for at gøre det nemmere for brugerne står inputtet til regneeksemplerne i modulets inputfiler. Inputtet bygger ikke på grundige analyser. Det er op til brugeren af ADAM at vurdere, hvad der giver værdi at indsætte i modulet. , Formålet med regneeksemplerne er kun at illustrere, hvordan modulet virker. Alligevel er det uhensigtsmæssigt, at regneeksemplerne er omtalt i pressen men kun tilgængelige for ADAM’s brugere. Derfor er regneeksemplernes effekt vist i nedenstående tabel. Mere detaljerede tabeller kan downloades her: , Covid19-scenarier, Formålet med tabellens eksempler er kun at illustrere, hvordan modulet virker. , De fire regneeksempler repræsenter fire scenarier med forskellig styrke af COVID19-krisen. Alle fire scenarier er dannet under antagelse af, at COVID19 epidemien har en varighed på et kvartal. De afviger fra hinanden mht. styrken af den negative reaktion i dels udenlandsk efterspørgsel efter dansk eksport dels indenlandsk investerings- og forbrugsadfærd. I det mildeste scenarie 1 er forudsætningen, at eksportefterspørgslen falder 5 pct. i to kvartaler. I scenarie 4 er faldet dobbelt så stort, og scenarie 2 og 3 ligger derimellem. I alle scenarier indgår et kraftigt fald i forbruget af tjenesteydelserne hotel, restaurant mv, rejser, underholdning og kultur. Turistindtægterne falder kraftigt i alle scenarier. Herudover er forbrugere og investorer mest tilbageholdende i scenarie 4, mindst tilbageholdende i scenarie 1, og de to andre scenarier ligger derimellem.  , Modulet er beskrevet foreløbigt modelgruppepapiret , TMK01420, . Det er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen. Modulet omfatter de indtil 24./3. vedtagne pakker, men vil blive opdateret med de allerseneste pakker og anden relevant information.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/regneeksempler-om-covid-19-krisen

Analyser: Sommerhuse i Danmark

De ca. 200.000 danske sommerhuse bliver stadig mere populære som feriedestination, og feriehusudlejningen slog rekord i 2017. Det er dog langt fra alle familier, som lejer deres sommerhuse ud. Nogle sommerhuse er primært til eget brug i ferier og weekender, mens andre sommerhuse anvendes til helårsboliger., Denne analyse ser nærmere på sommerhusene i Danmark – hvor ligger de, hvad bruges de til, og hvor meget koster de?, Analysens hovedkonklusioner:, Sommerhusene ligger generelt tæt på kysten, og der ligger flest sommerhuse i Odsherred, Gribskov, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs kommuner. Der er ingen sommerhuse i Frederiksberg, Glostrup og Albertslund kommuner., Den gennemsnitlige afstand fra bopæl til sommerhus for de sommerhusejere, der ikke har adresse i sommerhuset, er 79 km. I alt 41 pct. af sommerhusejerne har mindre end 50 km fra bopæl til sommerhus, mens 25 pct. bor mere end 100 km fra deres sommerhus.,  Sommerhusene i Aarhus, Helsingør og Gribskov kommuner havde i 2016 de højeste kvadratmeterpriser., I 2018 blev ca. 10 procent af alle landets sommerhuse anvendt som helårsbolig, primært for personer over 60 år og særligt i de store sommerhuskommuner Odsherred og Gribskov., Når sommeren er på sit højeste, udlejes over 40 pct. af sommerhusene i de mest besøgte kommuner som Tønder, Varde, Bornholm og Ringkøbing-Skjern., Hent som pdf, Sommerhuse i Danmark, Kolofon, Sommerhuse i Danmark, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 11. december 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:26, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/31466-sommerhuse-i-danmark

Analyse