Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4411 - 4420 af 5007

Publikation: Industriens udvikling 2000-2012

Publikationen giver en statistisk beskrivelse af industriens udvikling i Danmark fra 2000 til 2012., Formålet med publikationen er at beskrive såvel udviklingen for industrien samlet set som at belyse forskelle mellem industriens brancher., Udviklingen i industrien sammenholdes med udviklingen i andre brancher og internationalt. De enkelte branchegrupper i industrien beskrives, og for udvalgte branchegrupper opgøres udviklingen i produktsammensætning, eksportmarkeder, uddannelse, forskning, innovation og udvikling., Stigning i industriproduktionen - fald i beskæftigelsen, Publikationen viser, at da finanskrisen satte ind i slutningen af 2008, faldt produktionen i industrien inden for et år med 20 pct. Samtidig faldt beskæftigelsen i industrien med 15 pct., Siden da har produktionen været opadgående og er således steget med 14 pct. siden andet halvår 2009. Beskæftigelsen er dog i samme periode faldet med 8 pct., Eksporten overgår nu niveauet før krisen, Blandt mange interessante konklusioner fremgår det, at:, industriens eksport i 2013 er over niveauet før finanskrisen. , elektronikbranchens bedste sælgende produkt i 2000 var mobiltelefoner. 12 år senere er mobiltelefoner nr. 76, mens høreapparater er nummer et. , alle industriens branchegrupper på nær medicinalindustrien har haft et fald i beskæftigelsen fra 2000 til 2012., , Hent som pdf, Industriens udvikling 2000-2012, Kolofon, Industriens udvikling , Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2087-2, Udgivet: 31. oktober 2013 kl. 09:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/pubomtale/19571

Publikation

Publikation: Befolkningens løn

Publikationen rummer en samling resultater af analyser foretaget på andre baggrundsvariable end de mere traditionelle., Med publikationen , Befolkningens løn, er udnyttet de muligheder, der ligger for at krydse diverse registre med lønmodtagere i lønstatistikken. Dette giver muligheder for at lave analyser af mere utraditionel karakter., Enlige mænd tjener mindst, Fx kan man i publikationen læse, at enlige mænd tjener markant mindre end mænd i parforhold. Særligt udpræget er forskellen for mænd i aldersgrupperne 35-44 og 45-54 år. Her er lønnen for enlige mænd 14 pct. lavere end lønnen for mænd, der lever i parforhold. Samme tendens findes ikke blandt kvinder, hvor lønniveauet stort set er det samme uanset civilstand., Enlige mænd uden børn tjener endnu mindre , Forskellen i lønniveauet mellem de to grupper af mænd bliver endnu mere markant, hvis børn medtages i ligningen. Således har mænd, der lever i parforhold og har børn, endnu højere løn end fx enlige mænd uden børn. I aldersgruppen 45-54 år er forskellen hele 19 pct., Indbyggerne i Hørsholm Kommune tjener mest, Lønmodtagere, der er bosat i Hørsholm Kommune, har med 304 kr. i timen eller 49.000 kr. om måneden den højeste gennemsnitsløn i landet. Det er også relativt attraktivt at arbejde i Hørsholm, hvor gennemsnitslønningerne er de tredje højeste i landet., Højere løn til dem, der arbejder i Brøndby, end dem der bor der, Der er ikke tilsvarende sammenhæng i alle kommuner. Fx ligger arbejdsgiverne i Brøndby Kommune nr. 8 på listen over dem, der i gennemsnit betaler de højeste lønninger, mens indbyggerne blot ligger nr. 50 på listen over dem, der i gennemsnit opnår de højeste lønninger., Hent som pdf, Befolkningens løn, Kolofon, Befolkningens løn, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-2106-0, Udgivet: 19. december 2013 kl. 09:00, Antal sider: 100, Kontaktinfo:, Claus Østberg, Telefon: 51 79 31 58

https://www.dst.dk/pubomtale/19581

Publikation

Publikation: Folketælling 1981

Med Folke- og boligtællingen 1981 publiceredes resultaterne for sidste gang i bogform. Nyere data kan findes i , Statistikbanken, Folke- og boligtællingen 1. januar 1981, Folke- og boligtællingen 1981 er udkommet i 18 bind og indeholder opgørelser over befolkningens størrelse, erhverv og boliger for hele amter og for de enkelte kommuner, sogne og byer, samt enkelte tabeller for hele landet. , Alder, køn, branche, socioøkonomisk gruppe, faggruppe, uddannelse, erhvervsfrekvens og ledighed er bl.a. belyst. Man kan også finde antallet af familier, familiens størrelse, antal børn, og beskæftigelse. Derudover er antallet af boliger efter boligens art, størrelse og udstyr opgjort, samt antal personer fordelt efter boligens art. , I bind L1 "Landstabelværk" redegøres der for folke- og boligtællingens opbygning og begrebsmæssige indhold og for begrænsninger med hensyn til sammenligneligheden i forhold til tidligere tællinger. Desuden en beskrivelse af tællingen i engelsk oversættelse., Tællingen omfatter ikke befolkningen i Grønland og på Færøerne., Folke- og boligtællingen 1981 er den anden registertælling, der er blevet foretaget i Danmark., Bind:, L1 - Landstabelværk, L2 - Pendling, L3 - Danmarks administrative inddeling , A1 - København, Frederiksberg, Hovedstadsregionen , A2 - Københavns amtskommune , A3 - Frederiksborg amtskommune , A4 - Roskilde amtskommune , A5 - Vestsjællands amtskommune , A6 - Storstrøms amtskommune , A7 - Bornholms amtskommune , A8 - Fyns amtskommune , A9 - Sønderjyllands amtskommune , A10 - Ribe amtskommune , A11 - Vejle amtskommune , A12 - Ringkøbing amtskommune , A13 - Århus amtskommune , A14 - Viborg amtskommune , A15 - Nordjyllands amtskommune , , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1981, 1976, 1970, 1965, 1960, 1955, 1950, 1945, 1940, 1935, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1835, 1801 og 1834, 1787, Hent som pdf, L1 - Landstabelværk, L2 - Pendling, L3 - Administrative inddel., A1 - Kbh., Frederiksberg, A2 - Københavns amt, A3 - Frederiksborg, A4 - Roskilde, A5 - Vestsjælland, A6 - Storstrøm, A7 - Bornholm, A8 - Fyn, A9 - Sønderjylland, A10 - Ribe, A11 - Vejle, A12 - Ringkøbing , A13 - Århus, A14 - Viborg, A15 - Nordjylland, Kolofon, Folketælling, Borgere, Udgivet: 31. december 1984 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19590

Publikation

Analyser: Gartneri i 40 år

Gennem en årrække er der i Danmark blevet færre gartnerier, som til gengæld er blevet større. Gartnerierne producerer grøntsager, frugt, bær, blomster og planter., Siden 1980 er der hvert år udgivet regnskabsstatistik for gartneri, som beskriver de økonomiske forhold for danske gartnerier og deres produktion samt strukturforhold som antal gartnerier, deres størrelse samt arbejds- og energiforbrug. Denne analyse beskriver udviklingen i det danske gartnerierhverv i de 40 år, regnskabsstatistikken har eksisteret., Analysens hovedkonklusioner:, , I 1980 var der flere end 4.000 gartnerier, mens der i de senere år har været knap 1.000., Væksthusarealet er blevet mindre, og det meste findes nu på Fyn. Arealet med frilandsgrøntsager er, efter et mindre fald, steget siden årtusindeskiftet og findes nu især i Jylland. Arealer med planteskole samt frugt og bær er blevet mindre siden 1980., En stor del af især væksthus- og planteskoleproduktionen finder sted i relativt få og specialiserede gartnerier. Til sammenligning er der flere, men mindre producenter af frugt og bær., Værdien af gartneriprodukter udgør 17 pct. af samtlige planteprodukter fra dansk jordbrug, dvs. alt hvad der produceres på danske marker inkl. drivhuse., Økonomien i gartneriproduktion beskrevet ved lønningsevne og driftsresultat har varieret meget gennem de sidste 40 år. Investeringer i gartnerierne var størst sidst i 1980’erne., Gartneriejernes gennemsnitsalder er steget efter årtusindeskiftet, og i 2019 var den ca. 60 år., Energiforbruget i væksthusene har været faldende i løbet af de sidste 40 år. Forbruget pr. m, 2, væksthus er mere end halveret i forhold til da det toppede i forbindelse med nogle kolde år i 1980’erne og 1990’erne., Hent som pdf, Gartneri i 40 år, Kolofon, Gartneri i 40 år, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 18. marts 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:04, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/45276-gartneri-i-40-aar

Analyse

Analyser: Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?

Siden 2011 har de danske myndigheder hvert år udarbejdet en liste over boligområder, der karakteriseres som ghettoer. Det er almene boligområder, hvor beboerne opfylder forskellige kriterier, fx om lavt uddannelsesniveau og manglende arbejdsmarkedstilknytning. Nogle områder har været på listen flere gange, mens andre kun har været på listen en enkelt gang., Denne analyse ser nærmere på udviklingen fra 1990 til 2017 i hvem, der er indbyggerne i 53 områder, som mindst en gang fra 2011 til 2017 har været på listen, og følger også udviklingen i hvem, der bor tæt på et af de 53 områder. Der er fokus på herkomst, uddannelsesniveau og indkomst., Analysens hovedkonklusioner:, 10 af 53 områder har været på alle de offentliggjorte ghettolister fra 2011 til 2017, mens 11 områder kun har været det én gang., I 2017 boede der i alt 101.300 personer i de 53 områder. Kun tre områder havde mere end 4.000 beboere., Andelen af personer med dansk oprindelse i de 53 områder er faldet fra 81 pct. i 1990 til 38 pct. i 2017. I de omkringliggende områder er andelen i samme periode faldet fra 93 pct. til 78 pct., mens andelen på landsplan er faldet fra 96 til 87 pct., Fra 1990 til 2017 er der kommet beboere fra en række nye lande i de 53 områder. I 1990 var der personer fra i alt 118 lande repræsenteret i områderne – i 2017 var tallet steget til 165., Fra 1990 til 2017 er andelen af de 25-64 årige, som har en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen, steget fra 4,0 pct. til 20,6 pct. i de 53 områder, mens den i de omkringliggende områder er steget fra 3,7 pct. til 10,7 pct. og i Danmark som helhed fra 3,8 pct. til 7,1 pct., Andelen af personer med en videregående uddannelse er generelt steget kraftigt i Danmark fra 1990 til 2017. I 2017 havde 21 pct. en videregående uddannelse i de 53 områder, mens andelen var 41 pct. i de omkringliggende områder. I de 53 områder har stigningen (12 procentpoint) dog været mindre end i de omkringliggende områder og Danmark som helhed (hhv. 22 og 19 procentpoint)., Hent som pdf, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Kolofon, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 29. juni 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46172-hvem-bor-i-og-omkring-53-boligomraader-der-har-vaeret-paa-ghettolisterne

Analyse

Analyser: Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne. Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?, Denne analyse ser på flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger. For kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne sammenlignes bopælen i 2019 med bopælen i 2014. For børn med iværksatte anbringelser og børn med alvorlige underretninger sammenlignes forældrenes bopæl i enten 2017, 2018 eller 2019 med bopælen fem år tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de fire grupper af socialt udsatte har landkommunerne en højere andel af tilflyttere end hovedstads- og storbykommunerne. Tilflytterene kommer enten fra andre kommunegrupper eller fra udlandet. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er tilflyttet landkommunerne er fx 30 pct. mod 16 pct. i hovedstads- og storbykommunerne., I alle fire grupper af socialt udsatte er der flere, som er flyttet til landkommunerne end fra landkommunerne inden for fem år. Antalsmæssigt er nettotilflytningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere (3.400 personer), da ca. 3.700 er fraflyttet landkommunerne imens ca. 7.100 er tilflyttet landkommunerne fra enten andre kommunetyper eller fra udlandet., I landkommunerne udgør nettotilflytningen 14,3 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne i kommunegruppen, mens andelen i hovedstads- og storbykommunerne er 7,0 pct. For de øvrige grupper af socialt udsatte i landkommunerne udgør nettotilflytningen en mindre andel (2,2 pct. til 9,0 pct.)., Alle de enkelte landkommuner har en nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere, men med store forskelle på hvor meget nettotilflytningen fylder i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunen. I Vesthimmerlands Kommune er andelen 3,1 pct. og i Langeland Kommune er andelen 31,7 pct., Der er også en nettotilflytning af førtidspensionister i alle landkommunerne. Langeland og Lolland er blandt de kommuner, hvor nettotilflytningen af førtidspensionister udgør de højeste andele, nemlig 6-7 pct. af alle førtidspensionister i kommunen., Hent som pdf, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Kolofon, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 18. august 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46854-opvaekst-eller-tilvaekst-er-socialt-udsatte-i-landkommunerne-tilflyttere

Analyse

Analyser: Influenza i Danmark fra 1977 til 2018

Influenza er en sygdom, der hvert år rammer et stort antal danskere. Fra 1977 til 2018 er der registreret næsten 75.000 tilfælde af influenza i Landspatientregisteret eller Dødsårssagsregistret. Tallet omfatter diagnosticerede tilfælde og dækker derfor kun en lille del af alle influenzasmittede i Danmark i samme tidsperiode., Denne analyse ser på diagnosticerede influenzakontakter, forstået som influenzatilfælde der er registreret i forbindelse med sygehuskontakter samt dødstilfælde, hvor dødsårsagen er influenza. Analysen undersøger først, hvordan influenzakontakterne fordeler sig ift. alder og uddannelsesniveau. Herefter ser analysen på sæsoneffekter og identificerer bl.a. forskelle mellem aldersgrupper. , Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 blev ca. 7.900 danskere enten diagnosticeret med influenza på danske sygehuse eller døde af influenza. Det er det højeste antal af influenzakontakter i Danmark siden 1977 og væsentligt højere end det årlige gennemsnit fra 1977 til 2018 på ca. 1.800 influenzakontakter., Personer i aldersgrupperne 0-9 år og 70+ år er overrepræsenterede blandt influenzakontakterne. Det betyder ikke nødvendigvis, at smitten i disse grupper er større, men at de yngste og ældste bliver så syge, at en større andel er i kontakt med et sygehus eller dør., Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er overrepræsenterede blandt influenzakontakterne på tværs af aldersgrupper., Influenzakontakterne følger en étårig cyklus. Der er flest influenzakontakter i starten af februar. Det laveste antal er 6 måneder senere, dvs. i starten af august. Antallet af influenzakontakter på toppen er 15 gange så højt som antallet af kontakter i bunden., Antallet af influenzakontakter topper et par dage tidligere for personer under 40 år end for den øvrige del af befolkningen. Selve sæsoneffekten er stærkest blandt 0-9-årige og i gruppen af 70+ årige, hvor antallet af influenzakontakter er hhv. 24 og 35 gange større på det tidspunkt, hvor der er flest kontakter sammenlignet med tidspunktet med de færreste kontakter., Hent som pdf, Influenza i Danmark fra 1977 til 2018, Kolofon, Influenza i Danmark fra 1977 til 2018, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 13. januar 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/47813-influenza-i-danmark-fra-1977-til-2018

Analyse

Analyser: COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation

Da COVID-19-pandemien ramte Danmark i foråret 2020, var det begyndelsen på en periode med restriktioner og nedlukninger for dansk erhvervsliv, herunder de mindre virksomheder., Denne analyse præsenterer resultaterne fra en undersøgelse af mikrovirksomhedernes udfordringer i forbindelse med COVID-19. Mikrovirksomheder er i denne analyse virksomheder med 5-9 ansatte, og analysen ser på i hvilket omfang, de var innovative som følge af COVID-19, og hvordan det er gået med virksomhedernes fortjeneste efter nedlukningerne grundet COVID-19., Analysens hovedkonklusioner:, 36 pct. af virksomhederne oplevede ordrenedgang fra Danmark som følge af COVID-19 i 2020-2021. Ordrenedgang var mest udbredt i branchegruppen , Handel og transport mv, . (45 pct.)., Ligeledes 36 pct. af virksomhederne oplevede udfordringer med (rå)varemangel fra Danmark som følge af COVID-19 i 2020-2021. Andelen var størst inden for , Industri mv. , (52 pct.) og, Bygge og anlæg , (52 pct.), 21 pct. af virksomhederne var innovative ved, at de introducerede nye varer eller tjenester som følge af COVID-19. Andelen var størst inden for , Handel og transport mv., , hvor 31 pct. af virksomhederne introducerede nye varer og tjenester som følge af COVID-19., Virksomheder, der oplevede ordrenedgang og udfordringer med modtagelse af råvarer fra Danmark som følge af COVID-19, introducerede oftere nye varer eller tjenester, end de øvrige virksomheder., Flertallet af virksomheder havde højere fortjeneste i 2021 end i 2019. Blandt virksomheder, der oplevede ordrenedgang fra Danmark som følge af COVID-19 var det 53 pct., der havde højere fortjeneste i 2021, og blandt øvrige virksomheder var det 61 pct., For de virksomheder, der havde introduceret nye digitale løsninger eller fremrykket investeringer i digitalisering, var andelen, som havde øget fortjenesten i 2021 ift. 2019 højere end for andre virksomheder., Hent som pdf, COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation, Kolofon, COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 13. december 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/50314-covid-19-mikrovirksomheders-udfordringer-og-innovation

Analyse

Analyser: Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikke-vestlige lande

I Danmark er der generelt en høj grad af indkomstmobilitet i forhold til andre lande, så børns fremtidige indkomst kun i relativt begrænset omfang afhænger af deres forældres indkomst. Denne analyse ser på, om der er forskel i indkomstmobiliteten for personer med dansk oprindelse og efterkommere., Analysen sammenligner 30-39-åriges erhvervsindkomst med deres forældres erhvervsindkomst, da forældrene havde samme alder. Sammenligningerne opdeles på herkomst og oprindelsesland. Analysen har fokus på sønner og fædres erhvervsindkomst, da en relativt lille andel af efterkommernes mødre var i beskæftigelse, da de havde samme alder som deres døtre., Analysens hovedkonklusioner:, Efterkommeres erhvervsindkomst er mere end tre gange så stor som deres forældres, da de havde samme alder. I 2022 havde de mandlige 30-39-årige efterkommerne fra ikke-vestlige lande en medianerhvervsindkomst på 375.800 kr. For deres fædre var indkomsten 114.300 kr i 2022-priser, da de havde samme alder. For 30-39-årige mænd med dansk oprindelse var indkomsten 430.900 kr. i 2022, mens den typiske indkomst for deres fædre var 374.600 kr., da de havde samme alder., Andelen med relativt lav indkomst er højere blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt mænd med dansk oprindelse. 25 pct. af mandlige efterkommerne fra ikke-vestlige lande (30-39-årige) tilhørte 1. erhvervsindkomstkvintil i 2022. Blandt jævnaldrende mænd med dansk oprindelse var andelen i 1. kvintil lavere (17 pct.). Blandt efterkommernes fædre var andelen i 1. kvintil 53 pct., da de var 30-39 år., Der er - uagtet herkomstgruppe - umiddelbart en sammenhæng mellem fædres og sønners erhvervsindkomst som voksne. Fx tilhører sønner med fædre i 1. erhvervsindkomstkvintil i højere grad end andre også selv 1. indkomstkvintil som 30-39-årige. Sammenhængen er dog ikke entydig, og 75 pct. af samtlige 30-39-årige mænd tilhørte en anden indkomstkvintil i 2022, end deres fædre tilhørte, da de havde samme alder, Hent som pdf, Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikke-vestlige lande, Kolofon, Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikke-vestlige lande, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 11. december 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/52769-indkomstmobilitet-hos-efterkommere-fra-ikke-vestlige-lande

Analyse

Analyser: 229.000 personer har over 5 km til dagligvareindkøb

Antallet af dagligvarebutikker i Danmark er faldet fra 4.470 i 2012 til 3.960 i 2022. Det svarer til et fald på 11 pct. Det kan have betydning for hvor mange og hvem, der har langt til nærmeste dagligvarebutik. Denne analyse undersøger, hvor i landet borgerne har relativt langt til dagligvarebutikker, og hvem der eventuelt skal transportere sig længere for at købe ind. Analysen fokuserer på dagligvarebutikker, da det er dem, vi som borgere oftest handler i., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af butikker er faldet i langt de fleste kommuner:, Antallet af dagligvarebutikker er faldet i 81 af landets 98 kommuner fra 2012 til 2022 og steget i 7. Faldet skyldes primært færre , Købmænd og kiosker, ., Flere har fået længere til en dagligvarebutik:, 229.000 personer havde over 5 km til dagligvareindkøb i 2022, hvilket svarer til 3,9 pct. af befolkningen. I 2012 var antallet 194.000 og andelen 3,5 pct., Personer med langt til indkøb bor på landet:, 89 pct. af alle med over 5 km til indkøb boede i landdistrikterne eller i landsbyer med under 500 indbyggere i 2022. I disse områder havde 23 pct. af indbyggerne over 5 km til nærmeste dagligvarebutik., Andelen med over 5 km til butik er højst blandt ældre:, 5,2 pct. af alle 60-69-årige havde over 5 km til nærmeste daligvarebutik i 2022. Blandt de 70-79-årige var andelen 4,1 pct, mens den laveste andel var blandt de 20-29-årige, som ofte er bosat i de store byer., Størstedelen med over 5 km til butik har bil:, 89 pct. af de 229.000 personer med over 5 km til dagligvarebutikker i 2022 havde mindst én bil i familien. Af de 11 pct., der ikke rådede over bil, havde 95 pct. ingen eller begrænset adgang til offentlig transport (under fire afgange i timen inden for 500 meter)., Hent som pdf, 229.000 personer har over 5 km til dagligvareindkøb, Kolofon, 229.000 personer har over 5 km til dagligvareindkøb, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 3. maj 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:04, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/53371-229000-personer-har-over-5-km-til-dagligvareindkoeb

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation