Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4401 - 4410 af 5007

Analyser: Seniorer har haft de højeste prisstigninger

Inflationen måles ofte ved forbrugerprisindekset, som angiver prisudviklingen for en gennemsnitlig forbruger i Danmark. Den oplevede inflation kan imidlertid være væsentlig anderledes for den enkelte, da vores forbrugsmønstre er ret forskellige og fx varierer gennem livet., Denne analyse ser nærmere på forskelle i inflationen blandt forskellige husstandstyper som følge af forskelle i forbrugsmønstrene. Desuden inddrages udviklingen i den disponible indkomst, for at kunne vurdere ændringerne i realindkomsten for forskellige husstandstyper., Analysens hovedkonklusioner: , Fra 2006 til 2014 steg det samlede forbrugerprisindeks med 16,3 pct., hvilket svarer til en årlig inflation på 1,9 pct. Husstande med seniorer (60 år eller over) har oplevet væsentligt større prisstigninger, mens øvrige husstande har oplevet prisstigninger under gennemsnittet., Huslejen er steget mere end den gennemsnitlige prisudvikling, hvilket i høj grad er med til at forklare, at seniorers forbrug har været berørt af en høj prisudvikling, da de har et relativt højt boligforbrug. Omvendt har seniorerne haft mindre glæde end andre husstande af de faldende priser på fx computere, fjernsyn og biler på grund af et relativt lavere forbrug af disse varer., Husstande med seniorer har haft høj indkomstudvikling fra 2006 til 2014, hvilket betyder, at realindkomsten er vokset på trods af de høje prisstigninger for disse husstandstyper., Enlige under 60 år, som ikke har hjemmeboende børn, har som den eneste gruppe haft en negativ udvikling i realindkomsten., Hent som pdf, Seniorer har haft de højeste prisstigninger, Kolofon, Seniorer har haft de højeste prisstigninger, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 8. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:26, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Birger Larsen, Telefon: 61 15 15 43

https://www.dst.dk/analyser/28107-seniorer-har-haft-de-hoejeste-prisstigninger

Analyse

Analyser: Hvad driver den økonomiske vækst?

Gennem de seneste 50 år er importen steget markant mere end BNP, og importen fylder nu mere i dansk økonomi end tidligere. Den øgede import betyder blandt andet, at metodevalget bliver vigtigt, når man opgør, hvad der driver den økonomiske vækst., Den mest almindelige metode til beregning af vækstbidrag er nettoeksportmetoden. Her opgøres, hvor meget væksten fra forskellige efterspørgselskomponenter (husholdning-ernes forbrug, offentligt forbrug, investeringer mv.) har bidraget til BNP-væksten. Ved denne beregning tages der ikke hensyn til, at en del af væksten i komponenterne dækkes gennem import og dermed ikke bidrager til BNP-væksten. I stedet beregnes et samlet vækstbidrag fra nettoeksporten, hvor import og eksport samles til én komponent, således at bidragene fra alle efterspørgselskomponenterne summer op til væksten i BNP., Alternativt kan man beregne vækstbidrag ved hjælp af en input-output model, hvor efterspørgselskomponenterne hver især korrigeres for den mængde import, som de direkte eller indirekte har givet anledning til. Dermed får man blandt andet taget hensyn til, at nogle efterspørgselskomponenter har et højt importindhold, og dermed bidrager mindre til BNP-væksten end det umiddelbart kunne synes, mens andre har et lavt importindhold., I denne analyse sammenlignes vækstbidrag beregnet ved de to metoder., Analysens hovedkonklusioner:, Betydningen af den indenlandske efterspørgsel for væksten i BNP kan blive overvurderet, mens eksportens betydning kan undervurderes, når nettoeksportmetoden anvendes frem for input-output metoden., Ifølge input-output metoden har eksporten stået for mere end halvdelen af væksten i BNP efter finanskrisen., Forskellen mellem resultaterne fra de to metoder var større under højkonjunkturen fra 2004 til 2007 end i perioden fra 2010 til 2015, hvor der var en mere afdæmpet vækst., Hent som pdf, Hvad driver den økonomiske vækst?, Kolofon, Hvad driver den økonomiske vækst?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 17. januar 2017 kl. 09:00, Rettet: 27. januar 2017 kl. 12:01, Nr. 2017:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

https://www.dst.dk/analyser/28154-hvad-driver-den-oekonomiske-vaekst

Analyse

Analyser: Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse

Siden foråret 2010 er antallet af offentligt ansatte faldet med 32.000 fuldtidspersoner. Faldet skyldes færre ansatte i kommunerne, mens antallet af ansatte i staten og regionerne har været uændret eller stigende. Faldet kommer i en periode, hvor størrelsen på den offentlige sektor og medarbejdersammensætningen har været diskuteret., Selvom beskæftigelsen i kommunerne, regionerne og staten har udviklet sig forskelligt, er der det fællestræk, at antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse er steget markant i alle tre sektorer. Denne analyse kigger nærmere på, hvilke lange videregående uddannelser beskæftigelsen særligt er steget for., Analysens hovedkonklusioner:, Omregnet til fuldtid er antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse steget med mere end 22.000 fra 2010 til 2016, mens antallet af erhvervsuddannede og ufaglærte i samme periode er faldet med 57.000., I kommunerne er der kommet 6.300 flere beskæftigede med en lang videregående uddannelse fra 2010 til 2016. Ca. 4.200 af disse har enten en pædagogisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse., I regionerne er beskæftigelsen blandt personer med en lang videregående uddannelse steget med 5.500 fra 2010 til 2016. Omkring halvdelen af disse er læger. Beskæftigelsen for personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse er desuden steget med 1.200. I samme periode er antallet af fx sosu-assistenter og sygehjælpere faldet. , I staten er beskæftigelsen for personer med en lang videregående uddannelse steget med 10.400 fra 2010 til 2016. Langt hovedparten af stigningen skyldes, at flere arbejder med undervisning., Hent som pdf, Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, Kolofon, Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. februar 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lars Peter Smed Christensen, Telefon: 20 42 35 51

https://www.dst.dk/analyser/28330-markant-flere-offentligt-ansatte-med-en-lang-videregaaende-uddannelse

Analyse

Analyser: Sverige er en vigtig samhandelspartner

Sverige er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, med en samlet eksport af varer og tjenester på 117,9 mia. kr. i 2016. Tilsvarende importerede vi varer og tjenester fra Sverige for 100,6 mia. kr. , I denne analyse beskrives samhandlen mellem Sverige og Danmark, samt Sveriges-eksportens betydning for den danske beskæftigelse., Analysens hovedkonklusioner:, Sverige er Danmarks tredjestørste eksportmarked efter Tyskland og USA., I 2016 eksporterede vi varer for 75,7 mia. kr. og tjenester for 42,2 mia. kr. til Sverige. Eksporten af varer til Sverige udgjorde dermed 10,8 pct. af Danmarks samlede vareeksport, mens eksporten af tjenester udgjorde 10,5 pct. af Danmarks samlede tjenesteeksport., Danmark eksporterer blandt andet olie, fødevarer (kød, ost mm.) og lufttransporttjenester til Sverige., Beskæftigelsen knyttet til den danske eksport til Sverige i 2013 var på ca. 68.700, primært indenfor brancherne Industri samt Handel og transport mv., herunder hoteller og restauranter., Knap 3.700 danske virksomheder eksporterer varer til Sverige., Der er ca. 1.400 danske datterselskaber i Sverige med i alt ca. 74.500 ansatte. Omkring 1.000 svenske selskaber har i alt ca. 72.000 ansatte i Danmark., Hent som pdf, Sverige er en vigtig samhandelspartner, Kolofon, Sverige er en vigtig samhandelspartner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 23. maj 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:6, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/28618-sverige-er-en-vigtig-samhandelspartner

Analyse

Analyser: Farvel København - goddag forstad

Selvom befolkningstallet i landsdelen Byen København fortsat vokser, er der nu flere personer, der flytter fra Byen København end til Byen København, hvis man fokuserer på indenlandske flytninger. De par, der flytter ud, bosætter sig ofte ret tæt på byen, I analysen ses nærmere på de par – med og uden børn – som flytter ud af landsdelen Byen København, der består af kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Det undersøges blandt andet hvad indkomst og alder betyder for, hvor fraflytterne slår sig ned., Analysens hovedkonklusioner:, Byen Københavns fraflyttere er typisk voksne mellem 20 og 45 år og børn under 10 år., Par med børn, der flytter fra Byen København, flytter oftest til forstadskommunerne., Par uden børn, hvor begge er mindst 40 år, har større tendens til at flytte længere væk fra Byen København., Par med de største indkomster flytter typisk til kommunerne nord for København. Næsten halvdelen af familierne med en bruttoindkomst før skat på over 1 mio. kr., bosatte sig i blot fem kommuner: Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Furesø., Hent som pdf, Farvel København - goddag forstad, Kolofon, Farvel København - goddag forstad, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 24. maj 2017 kl. 09:00, Rettet: 9. maj 2018 kl. 10:09, Nr. 2017:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/28619-farvel-koebenhavn-goddag-forstad

Analyse

Analyser: Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?

Det økologiske forbrug er steget markant gennem de seneste år, men stigningen har ikke været lige stor i alle befolkningsgrupper. Denne analyse ser nærmere på forskellene i udviklingen fra 2005 til 2015, og viser også hvorledes sammensætningen af det økologiske forbrug har ændret sig. Analysen undersøger endeligt, hvor stor vægt de forskellige befolkningsgrupper har i det samlede økologiske forbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Det økologiske forbrug af føde- og drikkevarer er tredoblet fra 2005-2015., Husstande med højtuddannede, i Hovedstadsregionen og med børn bruger flere penge på økologi end resten af Danmark., Forskellen mellem befolkningsgruppernes økologiske forbrug er øget fra 2005 til 2015., Dyrere varegrupper fylder mere i den økologiske indkøbskurv., Husstande med mellemlang eller lang uddannelse udgør en mindre andel af befolkningen, men står for hovedparten af det økologiske forbrug., Trods markant stigning i de lavtuddannedes økologiske forbrug frem mod 2015, ligger de stadig lidt under de højt uddannedes andel ti år tidligere., Forbrugerne i Region Hovedstaden står for halvdelen af landets økologiske forbrug selvom de kun udgør knap en tredjedel af befolkningen., Hent som pdf, Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?, Kolofon, Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 12. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12 , A Solange Lohmann Rasmussen, Telefon: 61 15 17 93

https://www.dst.dk/analyser/28753-oekologisk-forbrug-hvor-kom-vaeksten-fra

Analyse

Analyser: Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring

Antallet af traditionelle landbrug, hvor den enkelte landmand ejer og driver bedriften, har været faldende i en lang årrække, mens antallet af bedrifter med andre virksomhedsformer, såsom selskaber og interessentskaber, har været stigende. Det traditionelle landbrug er dog fortsat den mest almindelige virksomhedsform i dansk landbrug., Ændringer i ejerforholdene betyder også, at bedrifternes - og derved det danske landbrugs - karakteristika ændres. Denne analyse belyser udviklingen i ejerforholdene i dansk landbrug i perioden fra 2006 til 2016 og sammenligner bl.a. beskæftigelse, størrelse og afkast for de forskellige virksomhedsformer., Analysens hovedkonklusioner:, I perioden fra 2006 til 2016 faldt antallet af enkeltmandsvirksomheder i landbruget med 14.000. I samme periode steg antallet af både selskaber og interessentskaber med ca. 1.000., Enkeltmandsvirksomheder var i 2016 fortsat den mest dominerende virksomhedsform i dansk landbrug. Af de 35.700 aktive bedrifter i 2016, udgjorde enkeltmandsvirksomheder knap 86 pct., mens interessentskaber og selskaber udgjorde hhv. 9 og 4 pct., Selskaber og interessentskaber er i gennemsnit større end enkeltmandsvirksomhederne. Interessentskaber og selskaber udgjorde i 2016 hver ottende virksomhed i dansk landbrug, men ejede en femtedel af arealet, hvert tredje svin og hvert femte stykke kvæg., Landbruget er i 2016 fortsat i høj grad et familieerhverv. 62 pct. af de beskæftigede årsværk i enkeltmandsvirksomhederne udføres af enten indehaveren selv, indehaverens ægtefælle eller en person, der er beslægtet med indehaveren. I interessentskaberne er den tilsvarende andel 51 pct., Afkastningsgraden for større bedrifter var i 2015 gennemsnitligt højere for interessentskaber og selskaber end for enkeltmandsvirksomheder., Hent som pdf, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Kolofon, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 9. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Vig Jensen, Telefon: 23 11 35 13 , Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/analyser/29376-ejerforholdene-i-dansk-landbrug-er-under-forandring

Analyse

Analyser: Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner

Der er stor forskel på de økonomiske vilkår i kommunerne på grund af forskelle i kommunernes udgiftsbehov og skattegrundlag. Med tilskuds- og udligningssystemet søges det at udjævne disse forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet., Der er ofte debat om udligningsordningerne, idet nogle kommuner mener, at der udlignes for meget, mens andre kommuner derimod mener, at der udlignes for lidt. Som noget nyt ses der i denne analyse nærmere på hvilke kommuner, som er særligt afhængige af udligning- og tilskudssystemet, og sammenholder dette med kommunernes skatte- og serviceniveauer. , Analysens hovedkonklusioner: , , Kommunerne fik i 2016 knap 85 mia. kr. fra staten gennem de forskellige tilskuds- og udligningsordninger, hvilket svarer til, at kommunerne i gennemsnit fik 14.800 kr. pr. indbygger., Nettoindtægterne fra tilskud og udligning udgør de højeste andele af kommunernes samlede indtægter i Lolland, Ishøj og Læsø kommuner, hvor udligning og tilskud udgør omkring 35 pct. af indtægterne., I 2016 var der syv kommuner (Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Furesø, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Dragør), som var nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, mens de 91 øvrige kommuner var nettomodtagere., På trods af tilskuds- og udligningssystemet er der forskelle i kommunernes skat/service-forhold. Blandt andet er der flere af de kommuner, hvor tilskud og udligning udgør en forholdsvis stor andel af kommunernes indtægter, som har et relativt højt beskatningsniveau i forhold til serviceniveauet., De kommuner, som er nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, har generelt et lavere skatteniveau, men tilbyder service på nogenlunde samme niveau som de øvrige kommuner., Hent som pdf, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Kolofon, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Helene Gjermansen, Telefon: 24 76 70 09 , Birthe Moltrup-Nielsen, Telefon: 22 16 94 83

https://www.dst.dk/analyser/29465-udligning-og-tilskud-udgoer-mere-end-30-pct-af-indtaegterne-i-flere-kommuner

Analyse

Analyser: Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune. Det betyder, at en stor del af den kommunale indkomstskat er optjent i andre kommuner end bopælskommunen. Denne analyse undersøger kommunale forskelle i, hvor mange skattekroner pendlerne tager med sig til deres bopælskommune., Analysens hovedkonklusioner:, Pendlingen flyttede i 2015 omkring 72 mia. kr. skatteprovenu over kommunegrænser. Det svarer til 50 pct. af den samlede kommunale indkomstskat, som er knyttet til erhvervsbeskæftigelse., Der er stor forskel på pendlernes betydning for det kommunale skatteprovenu. I 12 kommuner står pendlerne for mindre end 25 pct. af skatteprovenuet fra erhvervsbeskæftigelsen, mens de i 22 kommuner står for mere end 75 pct. Andelen er mindst på Bornholm (6,5 pct.) og størst i Vallensbæk (89,1 pct.)., Fra 2007 til 2015 steg pendlingens betydning fra det kommunale skatteprovenu i langt de fleste kommuner. Stigningen var mindst i yderkommuner, som det er svært at pendle fra, samt i kommuner omkring de store byer, hvor pendlingen allerede i 2007 havde stor betydning. Pendlingens betydning steg mest i kommuner som Kerteminde, Fredericia, Herning, Randers og Vejle, hvor mulighederne for pendling er gode., Personer med lange uddannelser, som ofte har høje indkomster, pendler typisk længere. Det betyder, at den kommunale indkomstskat knyttet til erhvervsbeskæftigelsen i langt de fleste kommuner er højere for beskæftigede, der krydser en kommunegrænse, end for beskæftigede, der bor og arbejder i samme kommune. I seks kommuner var forskellen i 2015 mere end 30.000 kr. pr. beskæftiget., , Se analysens datagrundlaget , her, Hent som pdf, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Kolofon, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 15. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29493-pendling-flytter-skattekroner-rundt-i-danmark

Analyse

Analyser: Er den danske arbejdstid lav?

Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv, og hvis danskernes gennemsnitlige præsterede arbejdstid for beskæftigede sammenlignes med andre EU-lande, ligger arbejdstiden også lavt., Men samtidig deltager mange mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i Danmark, og tages der højde for dette, er danskernes arbejdstid så egentligt lav? Dette spørgsmål belyses i denne analyse, hvor danskernes ugentlige arbejdstid opgøres ved to forskellige metoder. I den forbindelse ses der også nærmere på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennemsnittet for andre europæiske lande., Analysens hovedkonklusioner:, Den danske beskæftigelsesfrekvens er relativt høj, og danske kvinder har den tredjehøjeste beskæftigelse i EU., Hvis arbejdstiden sættes i forhold til befolkningen, ligger danskernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. Den danske arbejdstid pr. person i befolkningen er dog lavere end i Sverige, Tyskland og Storbritannien., Den relativt lave danske arbejdstid pr. beskæftiget skyldes blandt andet, at mange studerende også arbejder. Ses der bort fra studerende, ligger den danske arbejdstid pr. beskæftiget tættere på, men fortsat ca. 1½ time under gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen., Arbejdstiden pr. beskæftiget mellem 60 og 74 år i Danmark ligger omkring gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen, mens arbejdstiden pr. person i befolkningen i aldersgruppen ligger en del over gennemsnittet. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-74-årige er relativt høj i Danmark., Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for de europæiske lande i analysen, uanset om det opgøres pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Arbejdstiden for lavt og mellemuddannede ligger en anelse over gennemsnittet, når den opgøres i forhold til antallet af lavt og mellemuddannede i befolkningen., Hent som pdf, Er den danske arbejdstid lav?, Kolofon, Er den danske arbejdstid lav?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 29. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29542-er-den-danske-arbejdstid-lav

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation