Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4391 - 4400 af 5007

Analyser: Hvem er det der køber enfamiliehuse

For mange er et huskøb en stor begivenhed, som kun sker få gange i løbet af deres liv, og som kræver mange overvejelser. Men hvem er det egentlig, der køber enfamiliehuse i Danmark? Og er der forskelle på huskøberne forskellige steder i Danmark?, Denne analyse ser nærmere på køberne af enfamiliehuse og undersøger blandt andet huskøbernes indkomst, formue, alder, uddannelse og sammenhængen til hvor dyrt et hus, de køber., Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 blev der solgt 47.400 enfamiliehuse til privatpersoner og 2.500 til virksomheder. Blandt de huse, der blev solgt til privatpersoner, blev 34 pct. købt af én person og 66 pct. af to personer., Huskøberne var i 2018 i gennemsnit 42,6 år, hvilket er en stigning på 4,5 år siden 1998. Stigningen afspejler blandt andet, at 14 pct. af køberne var over 60 år i 2018, hvor det i 1998 kun gjaldt 8 pct. Stigningen afspejler også, at alderen for førstegangskøberne er steget fra 37,6 i 1998 til 39,6 i 2018., Den gennemsnitlige alder på alle huskøbere har haft en stigende tendens igennem en længere årrække. Førstegangskøbernes alder har derimod haft en flad eller faldende tendens siden 2010., I og omkring København, hvor huspriserne er høje relativt til resten af landet, er der kun få købere under 30 år og kun få, der køber et hus alene., Hent som pdf, Hvem er det der køber enfamiliehuse, Kolofon, Hvem er det der køber enfamiliehuse, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. oktober 2020 kl. 08:00, Rettet: 5. november 2020 kl. 11:56, Nr. 2020:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/42797-hvem-er-det-der-koeber-enfamiliehuse

Analyse

Publikation: Udenlandske firmaer i Danmark

Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Publikationen viser, at flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Flest svenske virksomheder, Publikationen kommer bl.a. ind på, hvor de udenlandske firmaer kommer fra. 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., Et par andre interessante konklusioner fra , Udenlandske firmaer i Danmark, om globaliseringens betydning er disse:, 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Læs mere om globalisering på , www.dst.dk/globalisering, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Udenlandske firmaer i Danmark, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1763-6, Udgivet: 22. juni 2009 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/pubomtale/14484

Publikation

Publikation: Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970

Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt, Blandt publikationens konklusioner er, at mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme., , Høj uddannelse - lav dødelighed, Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, 1996-2000, 1981-1995, 1970-80 - Hovedresultater, 1970-80, 1970-75, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Dødelighed og erhverv, Borgere, ISBN: 978-87-501-1805-3, Udgivet: 16. december 2009 kl. 09:30, Antal sider: 95, Kontaktinfo:, Isabell Hartvig Larsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/14686

Publikation

Publikation: Nationalregnskab 2014

Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014., Vækst efter krisen, Bogen beskriver blandt andet, hvordan Danmarks økonomi har udviklet sig siden krisen. Man kan blandt andet læse om BNP-væksten, beskæftigelsesudviklingen og produktivitetsudviklingen før, under og efter krisen i afsnittet om Danmarks Økonomi de sidste 15 år., Bogen rummer desuden:, ¿ , oplysninger om den økonomiske struktur , ¿ , detaljerede opdelinger af forbruget, investeringerne samt de primære økonomiske størrelser på Nationalregnskabets mest detaljerede brancher , ¿ , gennemgang af principperne for nationalregnskabet , ¿ , ordforklaringer. , I 2014 trådte retningslinjerne for , European System of National and Regional Accounts (ESA 2010), i kraft. Denne nationalregnskabsbog var således den første, der udkom i tråd med de nye retningslinjer. Kapitel 0 giver et hurtigt overblik over hovedeffekterne af hovedrevisionen., Opdateret tabelsæt, Publikationen udkommer ikke i 2016 og 2017. Datamaterialet er dog tilgængeligt og vi præsenterer derfor samtlige tabelafsnit baseret på novemberversionen 2015. De opdaterede tabeller er i overensstemmelse med datarevisionen af nationalregnskabet, gennemført i november 2016., Bilaget kan downloades gratis i den grå boks til højre., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, Hent som pdf, Nationalregnskab 2014, Nationalregnskab 2014 - Novemberversion - Tabeller, Nationalregnskab 2015 - Novemberversion - Tabeller, Kolofon, Nationalregnskab, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2115-2, Udgivet: 10. juli 2015 kl. 09:00, Antal sider: 189, Kontaktinfo:, Bo Siemsen, Telefon: 21 57 97 24

https://www.dst.dk/pubomtale/19012

Publikation

Publikation: Industriens udvikling 2000-2012

Publikationen giver en statistisk beskrivelse af industriens udvikling i Danmark fra 2000 til 2012., Formålet med publikationen er at beskrive såvel udviklingen for industrien samlet set som at belyse forskelle mellem industriens brancher., Udviklingen i industrien sammenholdes med udviklingen i andre brancher og internationalt. De enkelte branchegrupper i industrien beskrives, og for udvalgte branchegrupper opgøres udviklingen i produktsammensætning, eksportmarkeder, uddannelse, forskning, innovation og udvikling., Stigning i industriproduktionen - fald i beskæftigelsen, Publikationen viser, at da finanskrisen satte ind i slutningen af 2008, faldt produktionen i industrien inden for et år med 20 pct. Samtidig faldt beskæftigelsen i industrien med 15 pct., Siden da har produktionen været opadgående og er således steget med 14 pct. siden andet halvår 2009. Beskæftigelsen er dog i samme periode faldet med 8 pct., Eksporten overgår nu niveauet før krisen, Blandt mange interessante konklusioner fremgår det, at:, industriens eksport i 2013 er over niveauet før finanskrisen. , elektronikbranchens bedste sælgende produkt i 2000 var mobiltelefoner. 12 år senere er mobiltelefoner nr. 76, mens høreapparater er nummer et. , alle industriens branchegrupper på nær medicinalindustrien har haft et fald i beskæftigelsen fra 2000 til 2012., , Hent som pdf, Industriens udvikling 2000-2012, Kolofon, Industriens udvikling , Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2087-2, Udgivet: 31. oktober 2013 kl. 09:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/pubomtale/19571

Publikation

Publikation: Befolkningens løn

Publikationen rummer en samling resultater af analyser foretaget på andre baggrundsvariable end de mere traditionelle., Med publikationen , Befolkningens løn, er udnyttet de muligheder, der ligger for at krydse diverse registre med lønmodtagere i lønstatistikken. Dette giver muligheder for at lave analyser af mere utraditionel karakter., Enlige mænd tjener mindst, Fx kan man i publikationen læse, at enlige mænd tjener markant mindre end mænd i parforhold. Særligt udpræget er forskellen for mænd i aldersgrupperne 35-44 og 45-54 år. Her er lønnen for enlige mænd 14 pct. lavere end lønnen for mænd, der lever i parforhold. Samme tendens findes ikke blandt kvinder, hvor lønniveauet stort set er det samme uanset civilstand., Enlige mænd uden børn tjener endnu mindre , Forskellen i lønniveauet mellem de to grupper af mænd bliver endnu mere markant, hvis børn medtages i ligningen. Således har mænd, der lever i parforhold og har børn, endnu højere løn end fx enlige mænd uden børn. I aldersgruppen 45-54 år er forskellen hele 19 pct., Indbyggerne i Hørsholm Kommune tjener mest, Lønmodtagere, der er bosat i Hørsholm Kommune, har med 304 kr. i timen eller 49.000 kr. om måneden den højeste gennemsnitsløn i landet. Det er også relativt attraktivt at arbejde i Hørsholm, hvor gennemsnitslønningerne er de tredje højeste i landet., Højere løn til dem, der arbejder i Brøndby, end dem der bor der, Der er ikke tilsvarende sammenhæng i alle kommuner. Fx ligger arbejdsgiverne i Brøndby Kommune nr. 8 på listen over dem, der i gennemsnit betaler de højeste lønninger, mens indbyggerne blot ligger nr. 50 på listen over dem, der i gennemsnit opnår de højeste lønninger., Hent som pdf, Befolkningens løn, Kolofon, Befolkningens løn, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-2106-0, Udgivet: 19. december 2013 kl. 09:00, Antal sider: 100, Kontaktinfo:, Claus Østberg, Telefon: 51 79 31 58

https://www.dst.dk/pubomtale/19581

Publikation

Publikation: Folketælling 1981

Med Folke- og boligtællingen 1981 publiceredes resultaterne for sidste gang i bogform. Nyere data kan findes i , Statistikbanken, Folke- og boligtællingen 1. januar 1981, Folke- og boligtællingen 1981 er udkommet i 18 bind og indeholder opgørelser over befolkningens størrelse, erhverv og boliger for hele amter og for de enkelte kommuner, sogne og byer, samt enkelte tabeller for hele landet. , Alder, køn, branche, socioøkonomisk gruppe, faggruppe, uddannelse, erhvervsfrekvens og ledighed er bl.a. belyst. Man kan også finde antallet af familier, familiens størrelse, antal børn, og beskæftigelse. Derudover er antallet af boliger efter boligens art, størrelse og udstyr opgjort, samt antal personer fordelt efter boligens art. , I bind L1 "Landstabelværk" redegøres der for folke- og boligtællingens opbygning og begrebsmæssige indhold og for begrænsninger med hensyn til sammenligneligheden i forhold til tidligere tællinger. Desuden en beskrivelse af tællingen i engelsk oversættelse., Tællingen omfatter ikke befolkningen i Grønland og på Færøerne., Folke- og boligtællingen 1981 er den anden registertælling, der er blevet foretaget i Danmark., Bind:, L1 - Landstabelværk, L2 - Pendling, L3 - Danmarks administrative inddeling , A1 - København, Frederiksberg, Hovedstadsregionen , A2 - Københavns amtskommune , A3 - Frederiksborg amtskommune , A4 - Roskilde amtskommune , A5 - Vestsjællands amtskommune , A6 - Storstrøms amtskommune , A7 - Bornholms amtskommune , A8 - Fyns amtskommune , A9 - Sønderjyllands amtskommune , A10 - Ribe amtskommune , A11 - Vejle amtskommune , A12 - Ringkøbing amtskommune , A13 - Århus amtskommune , A14 - Viborg amtskommune , A15 - Nordjyllands amtskommune , , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1981, 1976, 1970, 1965, 1960, 1955, 1950, 1945, 1940, 1935, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1835, 1801 og 1834, 1787, Hent som pdf, L1 - Landstabelværk, L2 - Pendling, L3 - Administrative inddel., A1 - Kbh., Frederiksberg, A2 - Københavns amt, A3 - Frederiksborg, A4 - Roskilde, A5 - Vestsjælland, A6 - Storstrøm, A7 - Bornholm, A8 - Fyn, A9 - Sønderjylland, A10 - Ribe, A11 - Vejle, A12 - Ringkøbing , A13 - Århus, A14 - Viborg, A15 - Nordjylland, Kolofon, Folketælling, Borgere, Udgivet: 31. december 1984 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19590

Publikation

Analyser: Gartneri i 40 år

Gennem en årrække er der i Danmark blevet færre gartnerier, som til gengæld er blevet større. Gartnerierne producerer grøntsager, frugt, bær, blomster og planter., Siden 1980 er der hvert år udgivet regnskabsstatistik for gartneri, som beskriver de økonomiske forhold for danske gartnerier og deres produktion samt strukturforhold som antal gartnerier, deres størrelse samt arbejds- og energiforbrug. Denne analyse beskriver udviklingen i det danske gartnerierhverv i de 40 år, regnskabsstatistikken har eksisteret., Analysens hovedkonklusioner:, , I 1980 var der flere end 4.000 gartnerier, mens der i de senere år har været knap 1.000., Væksthusarealet er blevet mindre, og det meste findes nu på Fyn. Arealet med frilandsgrøntsager er, efter et mindre fald, steget siden årtusindeskiftet og findes nu især i Jylland. Arealer med planteskole samt frugt og bær er blevet mindre siden 1980., En stor del af især væksthus- og planteskoleproduktionen finder sted i relativt få og specialiserede gartnerier. Til sammenligning er der flere, men mindre producenter af frugt og bær., Værdien af gartneriprodukter udgør 17 pct. af samtlige planteprodukter fra dansk jordbrug, dvs. alt hvad der produceres på danske marker inkl. drivhuse., Økonomien i gartneriproduktion beskrevet ved lønningsevne og driftsresultat har varieret meget gennem de sidste 40 år. Investeringer i gartnerierne var størst sidst i 1980’erne., Gartneriejernes gennemsnitsalder er steget efter årtusindeskiftet, og i 2019 var den ca. 60 år., Energiforbruget i væksthusene har været faldende i løbet af de sidste 40 år. Forbruget pr. m, 2, væksthus er mere end halveret i forhold til da det toppede i forbindelse med nogle kolde år i 1980’erne og 1990’erne., Hent som pdf, Gartneri i 40 år, Kolofon, Gartneri i 40 år, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 18. marts 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:04, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/45276-gartneri-i-40-aar

Analyse

Analyser: Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?

Siden 2011 har de danske myndigheder hvert år udarbejdet en liste over boligområder, der karakteriseres som ghettoer. Det er almene boligområder, hvor beboerne opfylder forskellige kriterier, fx om lavt uddannelsesniveau og manglende arbejdsmarkedstilknytning. Nogle områder har været på listen flere gange, mens andre kun har været på listen en enkelt gang., Denne analyse ser nærmere på udviklingen fra 1990 til 2017 i hvem, der er indbyggerne i 53 områder, som mindst en gang fra 2011 til 2017 har været på listen, og følger også udviklingen i hvem, der bor tæt på et af de 53 områder. Der er fokus på herkomst, uddannelsesniveau og indkomst., Analysens hovedkonklusioner:, 10 af 53 områder har været på alle de offentliggjorte ghettolister fra 2011 til 2017, mens 11 områder kun har været det én gang., I 2017 boede der i alt 101.300 personer i de 53 områder. Kun tre områder havde mere end 4.000 beboere., Andelen af personer med dansk oprindelse i de 53 områder er faldet fra 81 pct. i 1990 til 38 pct. i 2017. I de omkringliggende områder er andelen i samme periode faldet fra 93 pct. til 78 pct., mens andelen på landsplan er faldet fra 96 til 87 pct., Fra 1990 til 2017 er der kommet beboere fra en række nye lande i de 53 områder. I 1990 var der personer fra i alt 118 lande repræsenteret i områderne – i 2017 var tallet steget til 165., Fra 1990 til 2017 er andelen af de 25-64 årige, som har en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen, steget fra 4,0 pct. til 20,6 pct. i de 53 områder, mens den i de omkringliggende områder er steget fra 3,7 pct. til 10,7 pct. og i Danmark som helhed fra 3,8 pct. til 7,1 pct., Andelen af personer med en videregående uddannelse er generelt steget kraftigt i Danmark fra 1990 til 2017. I 2017 havde 21 pct. en videregående uddannelse i de 53 områder, mens andelen var 41 pct. i de omkringliggende områder. I de 53 områder har stigningen (12 procentpoint) dog været mindre end i de omkringliggende områder og Danmark som helhed (hhv. 22 og 19 procentpoint)., Hent som pdf, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Kolofon, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 29. juni 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46172-hvem-bor-i-og-omkring-53-boligomraader-der-har-vaeret-paa-ghettolisterne

Analyse

Analyser: Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne. Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?, Denne analyse ser på flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger. For kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne sammenlignes bopælen i 2019 med bopælen i 2014. For børn med iværksatte anbringelser og børn med alvorlige underretninger sammenlignes forældrenes bopæl i enten 2017, 2018 eller 2019 med bopælen fem år tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de fire grupper af socialt udsatte har landkommunerne en højere andel af tilflyttere end hovedstads- og storbykommunerne. Tilflytterene kommer enten fra andre kommunegrupper eller fra udlandet. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er tilflyttet landkommunerne er fx 30 pct. mod 16 pct. i hovedstads- og storbykommunerne., I alle fire grupper af socialt udsatte er der flere, som er flyttet til landkommunerne end fra landkommunerne inden for fem år. Antalsmæssigt er nettotilflytningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere (3.400 personer), da ca. 3.700 er fraflyttet landkommunerne imens ca. 7.100 er tilflyttet landkommunerne fra enten andre kommunetyper eller fra udlandet., I landkommunerne udgør nettotilflytningen 14,3 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne i kommunegruppen, mens andelen i hovedstads- og storbykommunerne er 7,0 pct. For de øvrige grupper af socialt udsatte i landkommunerne udgør nettotilflytningen en mindre andel (2,2 pct. til 9,0 pct.)., Alle de enkelte landkommuner har en nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere, men med store forskelle på hvor meget nettotilflytningen fylder i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunen. I Vesthimmerlands Kommune er andelen 3,1 pct. og i Langeland Kommune er andelen 31,7 pct., Der er også en nettotilflytning af førtidspensionister i alle landkommunerne. Langeland og Lolland er blandt de kommuner, hvor nettotilflytningen af førtidspensionister udgør de højeste andele, nemlig 6-7 pct. af alle førtidspensionister i kommunen., Hent som pdf, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Kolofon, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 18. august 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46854-opvaekst-eller-tilvaekst-er-socialt-udsatte-i-landkommunerne-tilflyttere

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation