Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 271 - 280 af 1496

    NYT: Hver fjerde tjekker troværdighed af online indhold

    It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news

    It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news, Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider inden for de seneste tre måneder. I undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen 2021, blev deltagerne spurgt, om de har oplevet falskt eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier. Det kan være indhold i form af fx artikler, billeder og videoer. Personer, der vurderede, at de havde set falskt eller vildledende indhold, blev spurgt, om de havde tjekket troværdigheden. Med 36 pct. var 16-34-årige den gruppe, hvor andelen af personer, der tjekkede troværdigheden af indhold, var højest. Tjek af oplevet falsk indhold faldt støt med alderen. Læs om, hvordan de adspurgte tjekkede troværdigheden af det relevante indhold længere nede i teksten., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nettet bruges mest, når troværdigheden tjekkes, Blandt de 16-74-årige som helhed var det 22 pct., som tjekkede kilden, og søgte flere informationer om emnet på nettet for at bekræfte ægtheden af indholdet, mens 10 pct. brugte andre kilder end nettet og diskuterede emnet med andre offline. 4 pct. af befolkningen diskuterede emnet med andre online, fx i kommentarsporet. , Yngre tjekker troværdigheden af indhold markant mere end ældre, Der var forskel på aldersgruppernes tjek af online indholds troværdighed. At diskutere emnet med andre i kommentarsporet var mest udbredt blandt de 16-24-årige, med 7 pct. Det samme gjaldt 4 pct. af de 25-74-årige, hvilket også afspejler aldersgruppernes generelle brug af medierne.  , Flere med lang uddannelse eller Ph.D har tjekket troværdigheden af indhold, 30 pct. af personer med lang videregående uddannelse eller Ph.D. tjekkede troværdigheden af indhold, som de ved første øjekast vurderede var vildledende eller falskt. Det samme gjaldt hver fjerde, hvis højest fuldførte uddannelse enten var mellemlang videregående uddannelse, kort videregående uddannelse eller grundskole., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Umiddelbart utroværdigt indhold tjekkes ofte ikke, 32 pct. af befolkningen tjekkede ikke ægtheden af online indhold, som de vurderede var misledende eller falskt. Af denne gruppe svarede tre ud af fire, det skyldtes at de allerede vidste, at indholdet eller kilden var utroværdig. En lavere andel (13 pct.) tjekkede ikke ægtheden af online indholdet, fordi de ikke kunne finde ud af det eller at det var for kompliceret. Det var i højere grad de ældre, der undlod at tjekke troværdigheden pga. at de ikke kunne finde ud af det med 27 pct. af de 65-74-årige og 18 pct. af de 55-64-årige. Blandt de 16-54-årige gjaldt det 10 pct.  , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. september 2021 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47030

    Nyt

    NYT: Dansk økonomi voksede i 2. kvartal

    Nationalregnskab 2. kvt. 2025

    BNP, Sæsonkorrigeret, +1,3 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2025, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,3 pct. i andet kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Stigningen i andet kvartal er især drevet af vækst i medicinalindustrien. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien var der stilstand i den samlede økonomi målt ved bruttoværditilvækst (BVT), mens væksten i BVT for hele økonomien var på 1,3 pct. ligesom for BNP. Ud over medicinalindustrien var der især positive vækstbidrag fra den offentlige produktion samt råstofindvinding som følge af øget olieindvinding. Der er fremgang i eksporten og stigninger i både det offentlige og private forbrug. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: Danmarks Statistik (Tal bag figur kan findes i særudtrækket , Medicinalindustrien i dansk økonomi, . Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Privatforbruget vokser for 7. kvartal i træk, Privatforbruget steg med 0,5 pct. i andet kvartal, hvilket er syvende kvartal i træk med fremgang. Husholdningernes forbrug af tjenester steg med 0,9 pct., mens forbruget af varer steg med 0,2 pct. Det var en stor fremgang i køb af køretøjer på 10,4 pct., som driver stigningen i forbruget af varer. For andre varer var der et fald på 1,1 pct., hvilket især drives af et fald for ikke-varige varer på 1,6 pct. Ud over køb af køretøjer er der en stor stigning for restauranter og hoteller, hvorimod der er et stort fald for el, fjernvarme og andet brændsel. Væksten i privatforbruget for første kvartal er blevet justeret op med 0,3 procentpoint til 0,8 pct. Opjusteringen i første kvartal kommer som følge af opdateret kildedata for bl.a. køb af køretøjer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Ingen vækst i de samlede investeringer, De faste bruttoinvesteringer faldt i andet kvartal med 0,3 pct. Der var pæn fremgang for investeringer i transportmidler, offentligt byggeri samt maskiner inkl. våbensystemer. Modsat var der tilbagegang for investeringer i intellektuelle rettigheder, boligbyggeri samt anlæg. Faldet i anlægsinvesteringer kommer til trods for, at der er kommet godt gang i byggeriet af havvindmølleparken Thor ud for den jyske vestkyst. Investeringsvæksten i første kvartal er justeret 0,3 procentpoint ned i forhold til seneste beregning., Fremgang i udenrigshandlen, Den samlede import steg i andet kvartal med 2,0 pct. Det er både importen af varer og tjenester, der driver udviklingen med stigninger på hhv. 2,1 pct. og 2,0 pct. For første kvartal er udviklingen i importen justeret 0,6 procentpoint op i forhold til seneste beregning, hvilket kommer som følge af en opjustering af tjenesteimporten. Eksporten steg i andet kvartal med 4,0 pct., hvilket er en konsekvens af stigninger i både vare- og tjenesteeksporten. Stigningen i vareeksporten er på 5,1 pct. mens eksporten af tjenester steg med 2,4 pct. For første kvartal er faldet i eksporten justeret en smule ned til 4,0 pct., hvilket svarer til en opjustering af udviklingen på 0,1 procentpoint., Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 749,2, 1,9, 2,2, -1,3, 1,3, Import af varer og tjenester, 442,6, -0,3, -1,0, -5,9, 2,0, Import af varer, 241,8, 4,0, 3,0, -0,8, 2,1, Import af tjenester, 200,8, -5,0, -5,5, -11,4, 2,0, Forsyning i alt, 1.191,7, 1,1, 1,0, -3,0, 1,5, Eksport af varer og tjenester, 516,4, 1,9, 0,9, -4,0, 4,0, Eksport af varer, 308,1, 7,0, 5,6, -4,6, 5,1, Eksport af tjenester, 208,3, -4,7, -5,3, -3,1, 2,4, Privatforbrug, 332,1, 2,1, 2,1, 0,8, 0,5, Husholdningernes forbrugsudgifter, 320,8, 2,1, 2,1, 0,8, 0,5, Køb af køretøjer, 17,7, 22,9, 22,4, 4,0, 10,4, Andre varer, 120,1, -1,6, -0,7, 0,5, -1,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 182,9, 3,1, 2,5, 0,7, 0,7, Tjenester i alt, 189,0, 2,6, 1,9, 0,1, 0,9, Turistindtægter (-), -21,5, -1,1, -2,8, -6,0, 3,3, Turistudgifter (+), 15,4, 3,8, 1,9, -1,0, 2,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,4, 1,8, 1,4, 0,5, 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 175,5, 0,0, -0,9, -1,6, 0,8, Faste bruttoinvesteringer, 167,2, -1,1, -0,5, -13,5, -0,3, Boliger, 34,8, -2,5, -1,2, 3,9, -1,3, Andet byggeri og anlæg, 45,5, -2,5, -1,0, -1,7, 1,4, Maskiner, transportmidler mv., 42,4, 2,4, -0,3, -7,4, 3,4, Intellektuelle rettigheder , 44,5, -1,8, 0,4, -33,1, -4,1, Lagerforøgelser mv., 3, 0,5, -0,5, 0,5, 2,3, -1,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 675,4, 0,7, 1,0, -1,3, -0,8, Endelig anvendelse i alt, 4, 1.191,7, 1,3, 1,0, -2,5, 1,3, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1.124,7, 1,1, 0,9, 0,4, 0,3, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3.265,6, 1,2, 1,2, 0,5, 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Vækstbidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten). , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lagerændringerne i årets første kvartaler. Udsvingene betyder, at det mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelse til BNP på -1,0 procentpoint i andet kvartal. Dette vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidraget kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække dette vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der fx importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes bl.a. oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt, Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2025, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2025. For første kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i første kvartal ligger dog fortsat på -1,3 pct. og er dermed ikke ændret som følge af opdateringen. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2023 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2025, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2025, revideret, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Ved den første beregning af et nyt kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Derudover har månedsindberetterne udsat frist for juni, og juni-data for dem er derfor imputerede i denne udgave. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed for bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret, der offentliggøres 30. september 2025, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Der vil ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret, , der offentliggøres 30. september, være indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, +1,3 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. august 2025 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2025, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50530

    Nyt

    NYT: Detailsalget steg i juli

    Detailomsætningsindeks juli 2025

    Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +0,6 %, juni 2025 - juli 2025, Se tabel, Detailomsætningsindeks juli 2025, Det samlede detailsalg steg 0,6 pct. fra juni til juli, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Den samlede stigning skyldes fremgang i varegrupperne, beklædning mv., og , andre forbrugsvarer,, hvor salget steg hhv. 2,4 pct. og 1,0 pct., mens , fødevarer og andre dagligvarer, faldt 0,2 pct. I denne offentliggørelse er der fokus på inflation og detailsalg med dagligvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Discountforretninger oplever fortsat fremgang, Detailsalget i , discountforretningerne, de seneste 12 måneder (august 2024 - juli 2025) var 18,2 pct. højere end i samme periode for tre år siden (august 2021 - juli 2022), hvor inflationen steg kraftigt. Detailhandel i , varehuse og stormagasiner, steg 6,4 pct. i samme periode, mens salget i , supermarkederne, i perioden august 2024 - juli 2025 var på niveau med salget i samme periode for tre år siden. Disse tal er , ikke, korrigeret for prisudvikling., Kilde: Data fra , www.statistikbanken.dk/pris111, samt særkørsel af værdiindeks - , deta211, Revisioner siden seneste offentliggørelse, I seneste offentliggørelse faldt det sæsonkorrigerede detailomsætningsindeks med 0,8 pct. fra maj til juni. I denne offentliggørelse revideres udviklingen til at være et fald på 0,7 pct. fra maj til juni. Stigningen på 0,9 pct. fra april til maj revideres til en stigning på 0,5 pct. Denne revision skyldes primært, at tilføjelsen af en ny periode har ændret sæsonkorrektionen tilbage i tid., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving,  , 2025,  , 2025,  , Feb.,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Jun.*,  , Jul.*,  ,  , Feb., -apr., Maj., -jul.*,  , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 96,9, 96,9, 97,5, 97,9, 97,2, 97,8,  , 97,1, 97,7, Fødevarer og andre dagligvarer, 91,9, 91,5, 91,5, 90,9, 90,2, 90,1,  , 91,6, 90,4, Beklædning mv., 98,1, 100,5, 97,9, 103,2, 98,5, 100,9,  , 98,8, 100,9, Andre forbrugsvarer, 101,1, 101,2, 102,6, 103,3, 103,2, 104,2,  , 101,6, 103,6,  , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 0,8, 0,0, 0,6, 0,5, -0,7, 0,6,  , 1,3, 0,6, Fødevarer og andre dagligvarer, 0,6, -0,4, -0,0, -0,6, -0,8, -0,2,  , 0,6, -1,3, Beklædning mv., -2,4, 2,4, -2,6, 5,4, -4,5, 2,4,  , -1,4, 2,1, Andre forbrugsvarer, 1,5, 0,0, 1,4, 0,7, -0,1, 1,0,  , 2,2, 1,9, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , Maj,  , Jun.,  , Jul.,  , Maj,  , Jun.*,  , Jul.*,  ,  , Maj., -jul., Maj., -jul.*,  , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 100,7, 97,7, 92,9, 104,4, 98,9, 95,5,  , 97,1, 99,6, Fødevarer og andre dagligvarer, 95,9, 95,5, 89,8, 96,0, 92,9, 88,6,  , 93,8, 92,5, Beklædning mv., 104,4, 106,2, 102,7, 110,8, 106,8, 105,3,  , 104,5, 107,6, Andre forbrugsvarer, 104,3, 98,4, 94,3, 110,9, 103,1, 100,1,  , 99,0, 104,7,  , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 3,1, 0,2, 3,4, 3,7, 1,3, 2,7,  , 2,2, 2,6, Fødevarer og andre dagligvarer, -1,4, -2,1, -1,4, 0,1, -2,7, -1,4,  , -1,6, -1,3, Beklædning mv., 3,1, -8,9, 2,3, 6,1, 0,5, 2,5,  , -1,5, 3,0, Andre forbrugsvarer, 6,9, 3,8, 7,9, 6,3, 4,8, 6,2,  , 6,1, 5,8, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , mængdeindeks, Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +0,6 %, juni 2025 - juli 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. august 2025 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2025, Kontakt, Kari Anne Janisse, , , tlf. 40 43 38 12, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50166

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation