Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5451 - 5460 af 5860

Publikation: Danmark i tal 2019

Danmark i Tal udkom for sidste gang i 2019, da publikationen er nedlagt., I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,7 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år. Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i Danmark i tal 2019., I bogen, der er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik, kan du desuden læse om Mathilde og Lucas og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver syvende 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?, , I publikationen kan man bl.a. også læse, at:, Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør., En bolig i Danmark er i gennemsnit 112 m2, og der er i gennemsnit 52,3 m2 bolig per person. 57 pct. at befolkningen bor i ejerbolig., Andelen af personerne mellem 25 og 64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 18 pct., Ledighedsprocenten lå i 2018 på 5,2 pct. for kvinderne og 5,0 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-54-årige (2,9 pct.) og højest blandt de 15-24-årige (11,0 pct.)., Danmark har et internationalt set betydeligt overskud på betalingsbalancen på 6,1 pct. af BNP i 2018, fordi vi eksporterer for mere end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, Hent som pdf, Danmark i tal 2019, Kolofon, Danmark i tal, Borgere, ISBN: 978-87-501-2330-9, Udgivet: 3. maj 2019 kl. 08:00, Antal sider: 37, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

https://www.dst.dk/pubomtale/28921

Publikation

Publikation: Børn og deres familier 2018

Download og læs publikationen, 10. december 2018, Bogen giver et indblik i nogle af de mest centrale forhold om børn og deres familier ud fra befolknings- og uddannelsesdata., Børn og deres familier 2018 , har bl.a. fokus på geografi, familietyper, herkomst, afgangskarakterer fra grundskolen og forældres højest fuldførte uddannelse. Bogen har også fokus på børns bedsteforældre. Fx afdækker den, hvor lang afstand børn i kommunerne i gennemsnit har til nærmeste bedsteforælder, og hvor mange danskere der er bedsteforældre. Endelig belyser bogen også i hvilken grad, der er af statistisk sammenhæng mellem 30-årige, der ikke har fuldført en uddannelse over grundskoleniveau og om deres forældre delte adresse, da det nu voksne barn var 18 år., Du kan bruge bogen som opslagsværk eller læse den fra ende til anden og derigennem få et aktuelt og solidt statistisk indblik i børn og deres familier anno 2018., Her er nogle af bogens hovedpointer:, Der er 781.290 børnefamilier med hjemmeboende børn per 1. januar 2018, hvoraf 15 pct. kun er samværsfamilier. Dvs., hvor børnene har adresse hos en ekspartner., Flest familier har et eller to hjemmeboende børn. Familier med tre eller flere børn er hyppigst i Vestjylland og i familier af ikke-vestlig herkomst., 256.210 børn har forældre på to adresser, dvs. er delebørn. 86 pct. af disse børn bor hos deres mor., 60.387 børn mellem 0 og 16 år boede med anden sammensætning af voksne i familien i slutningen af 2017 end i starten af året. Det svarer til 5,5 pct. af alle 0-16-årige børn, der boede i Danmark både i starten og slutningen af året. For størstedelens vedkommende var årsagen, at mor og far flyttede fra hinanden., 89 pct. af hjemmeboende børn har mindst én levende bedsteforælder i Danmark, mens andelen af børn med fire levende bedsteforældre i Danmark er 35 pct. Indvandrere og efterkommere udgør størstedelen af de børn, der ikke har bedsteforældre i Danmark., 10 pct. af hjemmeboende børn bor med en eller to forældre, der ikke har fuldført en uddannelse ud over grundskoleniveau. 30 pct. bor med forældre, der har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte. 28 pct. og 22 pct. bor med forældre, der har hhv. mellemlang og lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse., 12 pct. af de 30-årige, hvor forældrene boede sammen på 18-års fødselsdagen, har ikke fuldført en uddannelse ud over grundskoleniveau. Blandt dem, hvis forældre ikke boede sammen, er andelen dobbelt så stor (24 pct.)., Om publikationen, Titel, : Børn og deres familier, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2313-2, Udgivet, : 10. december 2018 kl. 08:00, Antal sider, : 79, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, Telefon: 20 58 64 08, Mail: , lhb@dst.dk

https://www.dst.dk/pubomtale/31407

Publikation

Publikation: Mænd og familier 2020

Publikationen giver et indblik i en række aspekter ved mænds familiedannelse, herunder i hvilket omfang de får børn eller ej, og om der er forandringer i andelen af mænd som har/ikke har børn., Mænd og familier 2020 , beskriver familiedannelse med udgangspunkt i mændene, men for kontekstens skyld sættes det oftest i forhold til de tilsvarende opgørelser for kvinder. Dermed belyses også den forskel, der er imellem kønnene., Grundlæggende forhold er naturligvis: hvor stor andel af mænd får børn; hvor mange børn får de mænd, som får børn; og hvor gamle er mænd, når de får børn. Derudover belyses sammenhængen mellem disse forhold og mændenes uddannelsesniveau, erhvervsaktivitet og indkomstniveau. Endelig indeholder publikationen en analyse af, i hvilken grad mændene deler bopæl med deres børn, hvis forældreparret ikke bor sammen., Publikationen kaster dermed lys over en række centrale elementer ved mænds familiedannelse, og forhåbningen er, at den samtidig nuancerer nogle af de forestillinger, som eksisterer, om emnet. , Publikationen viser blandet andet:, De yngre generationer kom senere i gang med at få børn end de ældre fødselsårgange. 25 pct. af mændene fra fødselsårgangen 1950 var ikke blevet fædre, da de var fyldt 35 år, mens det tilsvarende tal for fødselsårgangen fra 1955 var 30 pct., og 34 pct. for mændene fra årgang 1980., Mænd bliver i mindre grad forældre end kvinder. Omkring hver femte mand får ikke børn, mens det samme gælder for hver ottende kvinde., Højtuddannede mænd får i højere grad børn. Blandt 50-årige mænd med grundskole som højeste fuldførte uddannelse har 69 pct. børn. Blandt mænd med en erhvervsfaglig uddannelse har 81 pct. børn, og blandt mænd med en lang videregående uddannelse har 86 pct. børn., Mænd har i højere grad børn, hvis de har en høj grad erhvervsaktivet. Blandt de erhvervsaktive stiger andelen med børn efter indkomstniveau. Det samme gør sig ikke gældende for kvinder., Flere mænd end kvinder bliver forældre, når de er 40 år og derover. For alle børn født i 2019 var 4 pct. af mødrene 40 år og derover, mens det var tilfældet for 13 pct. af fædrene., Dog havde 83 pct. af alle børn født i 2019 fædre, der var mellem 25 og 39 år. Den tilsvarende andel for mødre var 86 pct. 1 pct. af fædrene var 50 år og derover., Hent som pdf, Mænd og familier 2020, Kolofon, Mænd og familier, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2369-9, Udgivet: 17. december 2020 kl. 08:00, Antal sider: 35, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/pubomtale/41883

Publikation

Analyser: Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur

Indtjeningen blandt landets konventionelle svineproducenter slog alle rekorder i 2017, hvor alle forhold trak i den rigtige retning: Produktpriserne var gode, mens foderpriser og udgifter til finansiering var på lave niveauer. Men allerede i 2018 er svineproducenterne på vej ind i en ny lavkonjunktur, hvor tørkehøsten giver behov for at erstatte eget foder med indkøbt, og dermed yderligere presser bedrifter med i forvejen høj gæld., Analysens hovedkonklusioner:, Den længstvarende højkonjunktur for svineproduktion de seneste 10 år varede fra foråret 2016 til slutningen af 2017 og resulterede i rekordhøj indtjening på svinebedrifter i 2017. Det gennemsnitlige driftsresultat, som udgør restaflønningen til ejers arbejdskraft og den investerede kapital, var 1,9 mio. kr. i 2017., Der er stor spredning i bedrifternes resultater. I hvert af de seneste 10 år har den fjerdedel af bedrifterne, som har klaret sig bedst, haft et positivt driftsresultat uafhængigt af konjunkturerne. Dermed er der bedrifter, der har formået at tjene penge, selvom det har været lavkonjunktur. Det er ikke nødvendigvis de samme bedrifter, der klarer sig bedst hvert år., Lavere finansieringsomkostninger har i løbet af de seneste 10 år bidraget til at øge driftsresultatet. I gennemsnit svarer forbedringen til 0,8 mio. kr. i 2017 i forhold til 2008, selvom bedrifterne og dermed gælden er blevet større., Af Danmarks 2.242 specialiserede svinebedrifter var omkring 450 i 2017 enten økonomisk sårbare, da de havde en rentabilitet under middel og en gældsprocent på mindst 80 pct., eller ekstra økonomisk sårbare som følge af en gældsprocent over 100 (teknisk insolvente). Disse sårbare bedrifter stod for 23 pct. af svineproduktionen og har en samlet gæld til pengeinstitutterne på 20 mia. kr. , I løbet af de seneste 10 år er antallet af svineproducenter reduceret fra 3.800 til 2.242. Kun en mindre del af de ophørende svinebedrifter går konkurs. En større del sælges i almindelig handel eller fortsætter med ren planteavl på bedriften., Økologisk svineproduktion er en niche med 34 specialiserede producenter, der har godt 1 pct. af den samlede svineproduktion. Bedrifterne er i gennemsnit knap halvt så store som de konventionelle, men de har de seneste fem år opnået et gennemsnitligt driftsresultat på 1,5 mio. kr., hvilket er ca. tre gange så meget som gennemsnittet for de konventionelle. I 2017 faldt afregningen for økologiske svin dog med 8 pct., Hent som pdf, Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, Kolofon, Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 28. september 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/31398-mange-udsatte-svinebedrifter-trods-nylig-hoejkonjunktur

Analyse

Analyser: Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit

Storbritannien forlod officielt EU med udgangen af januar 2020. De nærmere betingelser vedrørende de fremtidige relationer mellem Storbritannien og EU skal forhandles på plads inden udgangen af 2020. Konsekvenserne for den fremtidige samhandel med Storbritannien kendes derfor ikke endnu, men det må antages, at de fremtidige betingelser vil vanskeliggøre samhandelen mellem Danmark og Storbritannien. I 2017 var Storbritannien Danmarks tredjestørste eksportmarked målt på værdien af vareeksporten., Der er udarbejdet flere makroøkonomiske analyser, som forsøger at vurdere den mulige effekt for den danske økonomi og beskæftigelse. Denne analyse tager derimod udgangspunkt i de firmaer, der har en betydelig samhandel med Storbritannien i form af eksport eller import af varer, der krydser den danske grænse. Det undersøges, hvor disse firmaer ligger, hvor mange der er ansat, samt hvilken uddannelsesmæssig baggrund, de ansatte har., Det skal bemærkes, at denne analyse er udarbejdet inden Covid-19 krisen, som har medført nedlukning af de økonomiske aktiviteter i forskelligt omfang i samtlige lande. Denne nedlukning må antages at påvirke den internationale samhandel fremadrettet, hvilket analysen således ikke har haft mulighed for at tage i betragtning., Analysens hovedkonklusioner:, I alt 191 firmaer med 17.400 årsværk eksporterede i 2017 mindst 25 pct. af deres vareeksport til Storbritannien, og de kan derfor være særligt eksponerede over for ændringer i rammevilkårene for eksporten til Storbritannien. Blandt de 191 firmaer var der otte store firmaer, som beskæftigede mere end 11.600 årsværk, svarende til to tredjedele af alle beskæftigede i gruppen., Mens vareeksporten til Storbritannien er domineret af nogle få store firmaer, så er mønstret anderledes, når man ser på de virksomheder, som har mindst 25 pct. af deres vareimport fra Storbritannien. Her er det de mellemstore firmaer med 50-250 årsværk, der har den største andel af importværdien (38 pct.), og de har en betydeligt større importværdi per årsværk, end de store virksomheder har., Ansatte med erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund udgør den største gruppe i firmaerne med høj vareeksport til Storbritannien (43 pct.). Den tilsvarende andel for alle vareeksporterende firmaer er 37 pct., De fleste arbejdspladser med en høj eksporteksponering mod Storbritannien ligger i Vest- og Nordjylland, mens de fleste arbejdspladser med høj importeksponering fra Storbritannien ligger i og omkring København, i Østjylland og Sydjylland., Hent som pdf, Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit, Kolofon, Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. maj 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/37362-danske-firmaer-med-stor-eksponering-mod-brexit

Analyse

Analyser: Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?

Som en konsekvens af Covid-19 og den omfattende nedlukning af det danske samfund indgik Regeringen og arbejdsmarkedets parter aftale om en midlertidig lønkompensationsordning. Aftalen indgår i den samlede aftale om støtte til erhvervslivet, som Regeringen og Folketinget har indgået. Ordningen omfatter private virksomheder, hvor minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller flere end 50 ansatte stod til afskedigelse., Denne analyse beskriver omfanget af hjælpepakken i ordningens to første perioder (9. marts – 8. juli 2020), og ser nærmere på hvilke brancher, der især har benyttet ordningen samt den geografiske fordeling. Derudover undersøges i hvilket omfang, ordningen har reddet vækstvirksomheder eller snarere har understøttet virksomheder med negativ vækst. Data er af foreløbig karakter og vil blive endeligt revideret efter ordningens ophør., Analysens hovedkonklusioner:, 31.260 virksomheder har fået midlertidig lønkompensation for 263.000 job i perioden 9. marts til 8. juli 2020. Det svarer til næsten 20 pct. af samtlige virksomheder med ansatte i den private sektor. 72 pct. af de praktiserende tandlæger modtog lønkompensation mod kun 12 pct. af virksomhederne inden for fremstilling af farmaceutiske præparater., Restauranter er med 2.500 virksomheder den branche, hvor flest virksomheder har fået lønkompensation. Branchen har samtidig flest lønkompenserede job, nemlig 22.700., Hovedstadsområdet, forstået som landsdelene Byen København og Københavns Omegn, hvor hhv. 30 og 26 pct. af arbejdsstederne er omfattet af lønkompensationsordningen, er hårdest ramt. Målt på andelen af job lå Byen København med 21 pct. af landsdelens job i den private sektor på lønkompensation som eneste landsdel betydeligt over landsgennemsnittet (13 pct.)., 70 pct. af virksomhederne, som har fået bevilget lønkompensation, har mindst halvdelen af deres ansatte på lønkompensation., Lidt over halvdelen af de virksomheder, som har fået bevilget lønkompensation, havde en samlet negativ vækst i perioden 2016-2019, mens 47 pct. fremviste en positiv vækst. Modsat fremviste hovedparten (55 pct.) af de virksomheder, der ikke modtog lønkompensation, en positiv vækst. Hvad angår antal kompenserede job, så er mønstret lidt anderledes, idet de fleste job (næsten 141.200 eller 59 pct.) er i virksomheder med en positiv vækst., 44 pct. af samtlige mikrovirksomheder med positiv vækst har mindst 75 pct. af deres medarbejdere på lønkompensation. Til sammenligning gælder det kun 18 pct. af højvækstvirksomhederne., Hent som pdf, Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?, Kolofon, Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 25. august 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41 , Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87

https://www.dst.dk/analyser/40811-covid-19-hvilke-virksomheder-har-benyttet-loenkompensationsordningen

Analyse

Analyser: Covid-19: Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning

Mere end 70.000 virksomheder har modtaget kompensation for tabt omsætning i perioden 9. marts til 8. august. Målt på antallet af virksomheder er det den mest omfangsrige af kompensationsordningerne. Ordningen kompenserer virksomheder med højst 25 fuldtids-ansatte for tabt omsætning som følge af Covid-19 pandemien., Denne analyse ser nærmere på, hvad der kendetegner de kompenserede virksomheder ud fra bl.a. geografi, branche, alder, størrelse og omsætning., Analysens hovedkonklusioner:, Mere end 70.000 virksomheder har samlet set modtaget 5,8 mia. kr. i kompensation for tabt omsætning i perioden 9. marts til 8. august. Over halvdelen af virksomhederne, ca. 40.000, har udelukkende fået kompensation for de første tre måneder fra den 9. marts til den 8. juni, hvilket afspejler den omfattende nedlukningsperiode og efterfølgende delvise genåbning af samfundet., 21 pct. af de kompenserede virksomheder ligger i landsdelen , Byen København, , hvilket er væsentligt højere end landsdelens andel af samtlige virksomheder i Danmark, der udgør 15 pct., Frisørsaloner, er den branche, der har flest kompenserede virksomheder. I alt findes næsten 8 pct. af de kompenserede virksomheder inden for denne branche, svarende til ca. 5.500 virksomheder. Branchen modtog dog primært kompensation i perioden 9. marts til 8. juni. , Taxikørsel, er den branche, hvor flest virksomheder har fået kompensation i hele den undersøgte periode fra 9. marts til 8. august., De kompenserede virksomheder er hovedsageligt helt små virksomheder. Således har 54 pct. af de kompenserede virksomheder ingen beskæftigede ud over ejeren selv, og 44 pct. har en årlig omsætning på under 1 mio. kr., Næsten 62 pct. af de kompenserede virksomheder, som har eksisteret siden 2016, havde en gennemsnitlig årlig positiv vækst i omsætningen fra 2016-2019. Ordningen har således hovedsageligt støttet virksomheder med positiv vækst i de foregående år, men som grundet Covid-19 nedlukningerne oplevede en betydelig omsætningsnedgang i kompensationsperioden., Hent som pdf, Covid-19: Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning, Kolofon, Covid-19: Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 26. november 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/44060-covid-19-over-70000-selvstaendige-og-smaa-virksomheder-har-faaet-kompensation-for-tabt-omsaetning

Analyse

Analyser: Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?

I bestræbelserne på at bidrage til indsatsen imod klimaforandringerne har Danmark sat sig som mål at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Afgifter er flere gange blevet fremhævet som et vigtigt redskab i opnåelsen af dette mål., Denne analyse giver et overblik over de danske drivhusgasafgifter, som er afgifter på fossile brændsler eller udledninger af drivhusgasser. Der stilles blandt andet skarpt på den gennemsnitlige indtægt fra drivhusgasafgifterne pr. ton udledte drivhusgasser og på, hvilke brancher der betaler drivhusgasafgifterne. Endelig gives også en kort redegørelse for de danske CO, 2, -kvoter., Analysens hovedkonklusioner:, Statens indtægter fra drivhusgasafgifterne lå i 2019 på 25,7 mia. kr. Drivhusgasafgifterne består af fem specifikke energiafgifter, som enten er lagt direkte på fossile brændsler eller på udledning af drivhusgasser. Transportafgifter samt afgifter på elektricitet er dermed ikke inkluderet i tallet., Drivhusgasafgifternes andel af de samlede indtægter fra skatter og afgifter er faldet med ca. ét procentpoint fra 3,3 i 2012 til 2,4 i 2019. Faldet i indtægterne fra drivhusgasafgifterne skyldes i grove træk et generelt fald i forbruget af kul og naturgas siden 2013 samt det forhold, at elektricitet blev fritaget fra CO, 2, -afgift i 2014, fordi CO, 2, -emissioner i forbindelse med produktion af el blev omfattet af CO, 2, -kvoteordningen., I 2018 modtog den danske stat 793 kr. pr. ton udledte drivhusgasser i indtægt fra drivhusgasafgifterne. Det er en lille stigning i forhold til 2017, men et fald i forhold til 2014, hvor indtægten lå på 834 kr. pr. ton. Indtægten pr. ton drivhusgas er bestemt som det totale provenu af drivhusgasafgifterne divideret med de ikke-kvoteomfattede drivhusgasemissioner på dansk område målt i CO, 2, -ækvivalenter. Emissioner fra afbrænding af biomasse er ikke medregnet., Landbrug, skovbrug og fiskeri betalte i 2018 godt og vel 4 pct. af drivhusgasafgifterne og stod for ca. 38 pct. af emissionerne på dansk område fraregnet emissionerne i forbindelse med afbrænding af biomasse samt de kvoteomfattede emissioner. Husholdningerne betalte i 2018 ca. 56 pct. af drivhusgasafgifterne og tegnede sig for omtrent 25 pct. af emissionerne. Emissionerne er placeret i brancher og husholdninger efter, hvor de faktisk finder sted som direkte emissioner., Statens indtægter fra salg af CO, 2, -kvoter faldt med 12 pct. fra 1,4 mia. kr. i 2018 til 1,2 mia. kr. i 2019. Når man ser bort fra dette fald, har provenuet af kvotesalget været jævnt stigende siden 2013, hvor det lå på 0,2 mia. kr., Hent som pdf, Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?, Kolofon, Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 7. januar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44684-drivhusgasafgifter-hvad-er-det-og-hvem-betaler

Analyse

Analyser: COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau

Siden COVID-19-pandemien for alvor ramte Europa og Danmark med restriktioner, lukkede markeder, økonomisk modgang og generel usikkerhed til følge, er dansk handel med udlandet faldet. Eksporten og importen af varer og tjenester faldt kraftigt de første måneder efter nedlukningen i marts, men udviklingen siden da har været forskellig på tværs af virksomheder og brancher., I denne analyse belyses Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester i perioden marts til november 2020. For bedst at kunne sammenligne situationen før og efter nedlukningen sammenlignes den samlede udvikling fra april til november med de forudgående otte måneder. Definitionen af udenrigshandel følger betalingsbalancens definition. Som noget nyt kobles betalingsbalancestatistikken med virksomhedsdata, hvilket blandt andet gør det muligt at foretage en brancheopdeling for at få et mere detaljeret billede af udviklingen i forskellige dele af økonomien., Analysens hovedkonklusioner:, COVID-19 har sat både eksporten og importen tilbage og var i november 2020 endnu ikke tilbage på samme niveau som før nedlukningen i marts 2020. Over hele perioden fra april til november 2020 faldt eksporten af varer og tjenester med 9 pct., mens importen faldt 6 pct. sammenlignet med den foregående ottemåneders periode. Det er især handlen med andre EU-lande, der er faldet., Eksporten for brancherne industri og især handel er mindre påvirket end andre branchers eksport. Industrieksporten var i perioden april til november 2020 samlet set 7 pct. lavere sammenlignet med den foregående ottemåneders periode, og det tilsvarende tal for handelsbranchen var 1 pct. Til sammenligning var transportbranchens eksport 13 pct. lavere., Industri- og handelsbranchens import var i perioden april til november 2020 stort set uændret. Det dækker dog over store udsving i handelsbranchen, som faldt kraftigt efter marts 2020, men som hurtigt kom tilbage og siden juni har ligget over niveauet i marts. Industriens import steg i april. Den har siden ligget under niveauet i marts, men er samlet set uændret set over de seneste otte måneder., Medicinal- og fødevareindustrien skåner industrieksporten for et større fald. Sammenligner man den samlede periode april til november 2020 med de foregående otte måneder, er de to underbranchers eksport af varer og tjenester begge faldet mindre end den samlede industribranche., Hent som pdf, COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau, Kolofon, COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 5. februar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:03, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44824-covid-19-eksporten-er-steget-men-er-fortsat-under-niveau

Analyse

Analyser: Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?

Forskellen i udbuddet af ungdomsuddannelser på tværs af landet kan for nogle elever betyde en lang pendlingstur til drømmeuddannelsen. Det øger omkostningen ved at uddanne sig for disse elever i form af udgifter til transport, længere transporttid, mindre tid til forberedelse og sociale aktiviteter m.m., Det er derfor naturligt at forvente, at elever med lang afstand til uddannelse har et højere frafald end elever med kort afstand., Men frafaldet afhænger også af elevens generelle motivation og ønske om at gennemføre uddannelsen, og frafald kan skyldes mange faktorer, som fx problemer med at følge med fagligt, manglende trivsel på uddannelsen eller problemer i hjemmet og ikke blot, hvor langt den enkelte elev har til sin uddannelse. I denne analyse undersøges sammenhængen mellem frafald og afstand for ungdomsuddannelserne både deskriptivt og i en sandsynlighedsmodel, hvor det er muligt at kontrollere for nogle af de andre faktorer., Analysens hovedkonklusioner:, En fjerdedel af de nystartede erhvervsuddannelseselever i 2015-2017 pendler under 5 km mellem deres hjem og erhvervsskole, mens 14 pct. må pendle mindst 50 km. 44 pct. af gymnasieleverne har under 5 km til deres gymnasium, mens under 1 pct. pendler mindst 50 km., På trods af ulemperne ved at pendle langt til uddannelse er frafaldet på erhvervsuddannelserne i løbet af det første år højest blandt de elever, som har under 5 km til deres uddannelse med 24 pct., mens det er 5 procentpoint lavere for elever med over 50 km. For gymnasieelever er frafaldet derimod højest for de elever, der har over 50 km til deres gymnasium med 25 pct., mens frafaldet blandt elever med under 5 km er 12 pct., Pendlingsafstanden lader også kun til at have en lille betydning for elevens beslutning om at afbryde sin uddannelse i løbet af det første år, når man kontrollerer for en række andre faktorer. Den modelberegnede frafaldssandsynlighed for eleverne på erhvervsuddannelserne ændres næsten ikke over pendlingsafstandene, mens sandsynligheden stiger svagt for gymnasieeleverne., Hvis man opdeler på hovedindgange på erhvervsuddannelser ses det, at der er forskelle på sammenhængen mellem frafald og afstand. For eleverne på , Kontor, handel og forretningsservice , og , Omsorg, sundhed og pædagogik, stiger frafaldssandsynligheden nemlig med afstanden, i modsætning til de øvrige hovedindgange. For gymnasieeleverne stiger frafaldet med afstanden for alle de gymnasiale uddannelser., Hent som pdf, Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?, Kolofon, Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 20. maj 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/45920-er-der-en-sammenhaeng-mellem-frafald-paa-ungdomsuddannelserne-og-afstand

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation