Søgeresultat

Ukraine-modul til modelversion Oktober 2020

22. marts 2022 kl. 8:00 ,  , Ukraine-modul til modelversion Oktober 2020, 22-03-2022, Den russiske invasion af Ukraine har negative effekter på dansk økonomi. Derfor er der lavet et Ukraine-modul, som kan bruges til at vurdere effekterne af scenarier. Modulet er ledsaget af tre regneeksempler, Scenarie 1: Et symmetrisk skarpt V, hvor effekterne af Ukraine-krisen i al væsentlighed udspiller sig i 2022, Scenarie 2: Et dybere og skævt V. Effekterne er her kraftigere og løber over 2-3 år, men på sigt normaliseres priser og realøkonomi, Scenarie 3: Et dybt og skævt V, hvor en del af det initiale energiprisløft er permanent, og hvor flygtninge og indvandrere fra Ukraine får varigt ophold i Danmark og bidrager til arbejdsstyrken, Hvert scenarie køres fra sit eget script, hvor forudsætninger og brugerinput angives i toppen. Scriptets input sætter ADAM’s eksogene variable for energipriser, global handel, renter, aktiekurser, demografi (flygtninge og indvandrere) samt mulighed for at øge forsvarsbudgettet og den tilhørende finansiering. Derefter kaldes og løses ADAM for det opdaterede sæt af eksogene variable. I grundforløbet er indarbejdet en prognose for nordsøproduktionen, som indebærer, at energiprisstigningen gør særligt ondt på dansk økonomi i 2022, hvor Thyrafeltet renoveres., Yderligere information om modulet kan findes , her, ., Figur. , Den russiske invasion i Ukraine påvirker dansk bnp negativt.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2022/ukraine-modul-til-modelversion-okt2020

Regneeksempler om COVID19-krisen

1. april 2020 kl. 0:00 ,  , Regneeksempler om COVID19-krisen, 01-04-2020, Modelgruppen har for nylig udsendt et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af den nuværende COVID19-epidemi. I den forbindelse er nogle regneeksempler på krisens økonomiske effekter blevet omtalt i pressen.  På den foranledning understreges, at modelgruppen ikke laver skøn men værktøj til brug for skøn. Man kan imidlertid ikke opstille et nyt modul til en stor økonomisk model uden at afprøve det på taleksempler, og for at gøre det nemmere for brugerne står inputtet til regneeksemplerne i modulets inputfiler. Inputtet bygger ikke på grundige analyser. Det er op til brugeren af ADAM at vurdere, hvad der giver værdi at indsætte i modulet. , Formålet med regneeksemplerne er kun at illustrere, hvordan modulet virker. Alligevel er det uhensigtsmæssigt, at regneeksemplerne er omtalt i pressen men kun tilgængelige for ADAM’s brugere. Derfor er regneeksemplernes effekt vist i nedenstående tabel. Mere detaljerede tabeller kan downloades her: , Covid19-scenarier, Formålet med tabellens eksempler er kun at illustrere, hvordan modulet virker. , De fire regneeksempler repræsenter fire scenarier med forskellig styrke af COVID19-krisen. Alle fire scenarier er dannet under antagelse af, at COVID19 epidemien har en varighed på et kvartal. De afviger fra hinanden mht. styrken af den negative reaktion i dels udenlandsk efterspørgsel efter dansk eksport dels indenlandsk investerings- og forbrugsadfærd. I det mildeste scenarie 1 er forudsætningen, at eksportefterspørgslen falder 5 pct. i to kvartaler. I scenarie 4 er faldet dobbelt så stort, og scenarie 2 og 3 ligger derimellem. I alle scenarier indgår et kraftigt fald i forbruget af tjenesteydelserne hotel, restaurant mv, rejser, underholdning og kultur. Turistindtægterne falder kraftigt i alle scenarier. Herudover er forbrugere og investorer mest tilbageholdende i scenarie 4, mindst tilbageholdende i scenarie 1, og de to andre scenarier ligger derimellem.  , Modulet er beskrevet foreløbigt modelgruppepapiret , TMK01420, . Det er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen. Modulet omfatter de indtil 24./3. vedtagne pakker, men vil blive opdateret med de allerseneste pakker og anden relevant information.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/regneeksempler-om-covid-19-krisen

Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien

De to største områder inden for deleøkonomi, nemlig overnatning og transport, har det tilfælles, at brugerne typisk anvender specialiserede platforme. Det vil sige fx apps eller hjemmesider, der er dedikeret til netop formidling af deleøkonomi i modsætning til apps eller hjemmesider med et andet overordnet formål, såsom sociale netværk., 13. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , En , undersøgelse af danskernes forhold til deleøkonomi, viser, at 10 procent af alle adspurgte har fundet overnatning via deleøkonomi inden for de seneste 12 måneder. På lignende vis har 7 procent købt eller delt transport fra eller med andre i samme periode., Transport og overnatning er dermed de to grene af deleøkonomien, som flest anvender. , 81 procent af brugerne benytter sig af specialiserede platforme, såsom AirBnB, Homeaway, Tripadvisor, Homeexchange eller lignende, når de lejer eller bytter bolig. For de, der køber eller deler transport, er andelen 80 procent. , Dermed er det ca. hver femte, der går udenom de specialiserede platforme, når de skal arrangere deleøkonomisk overnatning eller transport.,  , Overnatning, (pct. af dem, der har lejet eller byttet bolig),  , Kun specialiserede platforme, 72, Kun andre hjemmesider eller apps, 19, Både spec. platforme og andre hjemmesider, 9,  ,  ,  , Transport, (pct. af dem, der har købt eller delt transport),  ,  Kun specialiserede platforme, 74,  Kun andre hjemmesider eller apps, 20,  Både spec. platforme og andre hjemmesider, 6, Onlinekøb af overnatning fra andre privatpersoner er mest udbredt blandt de 25-44 årige. 53 pct. af dem, der lejer hus mv. på nettet fra andre personer, er mellem 25 og 44 år. Andelen af dem, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner, topper blandt de 25-34 årige med 18 pct. og falder med alderen., Udbredelsen af deleøkonomi i EU i 2016, er estimeret til, at 17 procent har mindst én gang brugt deleøkonomiske platforme som aftager og ca. fem procent som udbyder. Ifølge undersøgelsen er udbredelsen i Danmark 14 procent.  Dermed ligger Danmark altså under EU-gennemsnittet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-13-specialiserede-platforme-faciliterer-stoerstedelen-af-deleoekonomien

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 16.1.4 - Sikker i nærområde

Personer, der føler sig sikre i deres nærområde (pct. af befolkningen), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, 88,0, 87,0, 89,0, 89,0, 86,0, 87,0, 86,0, .., 88,0, 89,0, 88,0, 88,0, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Rigspolitiet. Antallet af personer på 15 år og derover, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" er sat i forhold til alle personer i befolkningen på 15 år eller derover (angivet i pct.). Indikatoren adskiller sig fra FN's definition på følgende måde: 1) Indikatoren omfatter personer i alderen 15 år og derover. FN's definition er voksne. 2) Indikatoren omfatter personer, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" FN's definition er personer, der føler sig trygge ved at gå alene rundt i deres nabolag. Fra 2021 er indikatoren beregnet af Justitsministeriets Forskningskontor., Senest opdateret:, 11-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-01/indikator-4

Verdensmål Indikator: 12.4.1 - Internationale miljøaftaler

Andel af data leveret af Danmark til internationale miljøaftaler, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2020, 2025, Montrealprotokollen, 100, 100, 100, Rotterdamkonventionen, 100, 97, 85, Baselkonventionen, 100, 80, 100, Stockholmkonventionen, 83, 100, 100, Minamatakonventionen, .., 67, 67, Download data, Forklaring, The indicator shows the proportion of the required information that Denmark has submitted to the secretariats of the five key multilateral environmental agreements on hazardous chemicals and waste. These agreements include: the Montreal Protocol on substances that deplete the ozone layer, the Rotterdam Convention on the trade of hazardous chemicals and pesticides, the Basel Convention on the control of transboundary movements of hazardous wastes and their disposal, the Stockholm Convention on persistent organic pollutants, and the Minamata Convention on merc, ury., Senest opdateret:, 31-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-04/indikator-1

Verdensmål Indikator: 12.3.1 - Madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden

Madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden, Enhed: , -, 2020, 2021, 2022, 2023, Ton, Affaldskilde i alt, 1 288 404, 1 346 649, 1 499 891, 1 553 763, Primærproduktion, 66 452, 58 161, 116 629, 115 343, Forarbejdnings- og fremstillingssektoren, 596 599, 607 693, 695 475, 737 599, Detailhandlen og anden fødevaredistribution, 101 417, 101 713, 102 288, 107 676, Restaurationsbranchen og -tjenester, 62 544, 72 081, 75 634, 78 071, Husholdninger, 461 392, 507 000, 509 865, 515 074, kg pr. indbygger, Affaldskilde i alt, 221, 230, 254, 262, Primærproduktion, 11, 10, 20, 19, Forarbejdnings- og fremstillingssektoren, 102, 104, 118, 124, Detailhandlen og anden fødevaredistribution, 17, 17, 17, 18, Restaurationsbranchen og -tjenester, 11, 12, 13, 13, Husholdninger, 79, 87, 86, 87, Tabellen viser madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden. # # Tallene udarbejdes af Miljøstyrelsen., Download data, Forklaring, Data viser madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden målt i ton og kilo pr. indbygger., Stigningen fra 2021 til 2022 skyldes især højere produktion samt, at produktionsrester efter minkproduktionens ophør ikke længere bruges som dyrefoder, men behandles som affald, se , Affaldsstatistik 2022, ., Indikatoren adskiller sig fra den , FN’s officielle definition, . I stedet måler Danmark madaffald i henhold til EU-Kommissionens delegerede retsakt (2019/1597)., Kilder: Miljøstyrelsen og Eurostat., Senest opdateret:, 27-11-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-03/indikator-1

Verdensmål Indikator: 13.2.2 - Udledning af drivhusgas

Samlet udledning af drivhusgas om året, Område: , I alt,   |  Enhed: , 1.000 ton, Enhed: 1.000 ton, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 88 414, 83 431, 84 429, 87 886, 85 175, 97 555, 88 428, 84 366, 81 950, 77 378, 78 411, 78 977, 83 698, 77 527, 72 946, 81 058, 76 528, 71 446, 67 925, 67 951, 61 965, 56 824, 58 142, 54 238, 50 543, 53 425, 50 923, 52 558, 47 581, 44 702, 44 534, 42 363, 38 785, Download data, Forklaring, Emissioner af drivhusgasser fra dansk territorium, inkl. LULUCF og ekskl. CO2 fra biomasse., Senest opdateret:, 17-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/13-klimaindsats/delmaal-02/indikator-2

Verdensmål Indikator: 10.5.1 - Finansiel soliditet

Indikatorer for finansiel soliditet, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Kapital i forhold til aktiver, 5,4, 5,1, 5,3, 7,1, 7,3, 7,8, 7,4, 6,9, 7,0, 7,4, 6,6, 7,0, 4,5, 4,6, 4,6, Kapitalgrundlag i forhold til risikovægtede eksponeringer, 16,0, 17,2, 18,9, 19,2, 18,2, 19,8, 21,2, 22,2, 21,7, 22,4, 23,2, 22,9, 22,6, 23,5, 23,1, Non-performing lån efter nedskrivninger i forhold til kapital, 23,7, 24,8, 32,1, 33,6, 32,8, 26,0, 17,2, 21,5, 24,4, 20,3, 18,0, 13,7, 10,2, 8,7, 8,3, Non-performing lån i forhold til udlån før nedskrivninger, 4,1, 3,7, 6,0, 4,6, 4,4, 3,7, 2,4, 2,7, 2,9, 2,5, 2,5, 2,2, 1,8, 1,7, 1,6, Aktivernes afkastningsgrad, .., 0,0, 0,1, 0,1, -0,1, 0,5, 0,7, 0,8, 0,6, 0,6, 0,4, 0,6, 0,4, 1,0, 1,0, Likvide aktiver i forhold til kortfristede forpligtelser, 66,3, 73,8, 82,6, 56,8, 55,1, 47,4, .., .., 66,9, 62,8, 68,4, 73,3, 69,8, 70,6, 66,9, Download data, Forklaring, Indikatorerne for finansiel soliditet giver indsigt i tilstanden i de danske finansielle institutioner. Opgørelsen er baseret på data indsamlet af Finanstilsynet efter den Internationale Valutafonds (IMF) retningslinjer og publiceres af Danmarks Nationalbank. , For året 2022 og frem anvendes indikatoren , ”Kernekapital i forhold til aktiver”, i stedet for , ”Kapital i forhold til aktiver”, . Ændringen skyldtes, at Nationalbanken er overgået til den nyeste FSI guideline. , Senest opdateret:, 17-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-05/indikator-1

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Verdensmål Indikator: 7.b.1 - Vedvarende energi

Vedvarende energi, Enhed: , Watt pr. indbygger, Enhed: Watt pr. indbygger, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Energitype i alt, 1 172,4, 1 196,0, 1 250,8, 1 293,6, 1 421,2, 1 536,5, 1 578,8, 1 655,9, 1 855,4, 2 061,2, 2 189,6, Bioenergi, 211,0, 221,1, 218,8, 227,7, 310,7, 306,2, 340,9, 357,8, 367,4, 339,9, 337,3, Vandkraft, 1,6, 1,5, 1,2, 1,6, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 1,1, 1,1, Solenergi, 101,7, 107,6, 137,6, 148,6, 157,2, 172,3, 185,7, 223,7, 291,0, 520,1, 593,3, Vindkraft, 858,2, 865,8, 893,3, 915,7, 952,1, 1 056,8, 1 050,9, 1 073,2, 1 195,9, 1 200,1, 1 257,8, Download data, Forklaring, Indikatoren viser effekten af vedvarende energiproduktion målt i watt pr. indbygger i Danmark. Kilde: IRENA, I , FN's definition, omhandler denne indikator specifikt udviklingslande. Dog er det muligt at opgøre indikatoren også for Danmark, da der findes tilgængelige data., Senest opdateret:, 19-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/07-baeredygtig-energi/delmaal-b/indikator-1