Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1121 - 1130 af 1727

    Grøn økonomi

    Hvor meget udbetaler den offentlige sektor i miljøstøtte? Og hvad er indtægterne på grønne afgifter? Her finder du opgørelser fra det grønne nationalregnskab som dækker den offentlige sektors miljøudgifter og –indtægter, virksomhedernes udgifter til miljøbeskyttelse, virksomhedernes produktion af grønne varer og tjenester samt grønne afgifter og miljøstøtte., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., Grønne afgifter, Her ser du statens indtægter fra grønne afgifter over en årrække. De grønne afgifter er inklusiv skat på ressourcerente, dvs. statens indtægt fra Nordsøen, og opgøres i løbende priser., Hent flere tal i Statistikbanken om Grønne afgifter (MREG21), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 24.6.2026, Kilder, Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se ’Indholdsbeskrivelse’). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for , Offentlige finanser, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Grønne varer og tjenester, Her ser du omsætningen af grønne varer og tjenester i alt, samt fordelt på hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse , og , forskellige brancher. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet ved fx at reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Omsætning af grønne varer og tjenester, Grønne varer og tjenester i alt, A Miljøbeskyttelse i alt, B Ressourcebesparelse i alt, Omsætning (mio. kr.), 2024, TOT Erhverv i alt, 307.223, 81.857, 225.366, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 7.990, 7.038, 952, C Industri, 160.558, 19.262, 141.296, D Energiforsyning, 33.453, .., 33.453, E Vandforsyning og renovation, 40.180, 34.027, 6.153, F Bygge og anlæg, 37.082, 14.461, 22.621, M Videnservice, 27.960, 7.069, 20.891, Hent flere tal i Statistikbanken om Grønne varer og tjenester (GRON1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.2.2026, Opdateres næste gang, 28.10.2026, Kilder, Der er overordnet to hovedkilder til statistikken., A. Spørgeskemaundersøgelse for 2013, 2015, 2017, 2019, 2021 og 2023, hvor der er spurgt om omsætning af grønne varer og tjenester fordelt på miljø- og ressourceformål. Knap 1.700 virksomheder er udvalgt som stikprøve for 2023 dækkende ca. 3.600 virksomheder inden for de pågældende brancher. Der er anvendt en stratificeret udvælgelse., Der er overordnet grupperet efter branche og størrelse målt i antal beskæftigede (10-19, 20-49 og 50 og derover). I sidstnævnte gruppe er alle virksomheder udvalgt. Inden for strata i fremstillingsvirksomhed er forhåndsudvalgt virksomheder med grønne varer. Inden for rådgivning har ingeniørfirmaer fået særlig prioritet. I 2013 var virksomheder i branche 38 og 39 alle udvalgt, B. Anvendelse af eksisterende data fra bl.a. Danmarks Statistik, direkte eller i bearbejdet form., For begge hovedkilder gælder, at der sker en kombination med andre statstikker fra Danmarks Statistik for at kunne beregne beskæftigelse, værditilvækst og eksport., Spørgeskemaundersøgelsen, omfatter brancherne (2-cifret), hvor virksomheder med 10 ansatte og derover indgår i undersøgelsen: 13, 14, 16, 17, 18 (fra 2015) 20, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31 (fra 2021) 33, 38+39 (kun 2013), 41+42+43 (kun 2013+2015+2021), 71, 74 , Brancher, hvor omsætning mv. dækkes af "Øvrige kilder*: 01, 02, 03, 35, 37, 38+39 (fra 2015), 41+42+43 (2017-2020, 2023), og 72, Der kan være grønne varer og tjenester i andre brancher (fx råstofudvinding), men bidraget vurderes til at være marginalt., Øvrige kilder som anvendes:, Regnskabsstatistik for primære erhverv, Skovstatistik, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Beskæftigelsesstatistik, Udenrigshandelsstatistik, Nationalregnskabsstatistik, Firmaernes køb og salg (momsstatistik), Det Erhvervsstatistiske register inkl. lønmodtagerbeskæftigelsen, Byggestatistik, I afsnit 3.05 Databehandling er angivet, hvordan de forskellige kilder anvendes i beregningerne af de enkelte branchers bidrag, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Grønne varer og tjenester, Offentlig miljøstøtte, Her ser du den offentlige sektors udbetaling af miljøstøtte over en årrække. , Miljøstøtte er en samlet betegnelse for subsidier, løbende overførsler, investeringstilskud og kapitaloverførsler med det formål at støtte miljøfremmende aktiviteter. Den gives til husholdninger, virksomheder, NGO’er og andre lande i form af udviklingsbistand., Hent flere tal i Statistikbanken om Miljøstøtte (MMS1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 24.6.2026, Kilder, Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se ’Indholdsbeskrivelse’). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for , Offentlige finanser, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Offentlig miljøbeskyttelse, Her ser du den offentlige sektors udgifter til miljøbeskyttelse fordelt på forskellige aktiviteter. Aktiviteterne belyses ved hjælp af udgifter og indtægter blandt andet i forbindelse med forureningsbekæmpelse, spildevands- og affaldshåndtering, samt bevarelse og fremme af biodiversitet., Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlig miljøbeskyttelse (MREG22), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.12.2025, Opdateres næste gang, 24.6.2026, Kilder, Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se ’Indholdsbeskrivelse’). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for , Offentlige finanser, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Grønne varer og tjenester, Grønne varer og tjenester belyser økonomi og beskæftigelse knyttet til markedsrettede varer og tjenester som bidrager til miljøbeskyttelse eller ressourcebesparelse. Resultaterne, hvor de første er fra 2012, viser omfanget af den økonomiske aktivitet på dette område. Resultaterne er en del af det grønne nationalregnskab., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Grønne varer og tjenester, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Formålet med Industriens Miljøbeskyttelsesudgifter er at belyse, hvor mange direkte udgifter danske industrivirksomheder har til miljøbeskyttelse i form af interne udgifter, køb af miljøbeskyttelsestjenester og -varer samt udgifter til investeringer, enten i form af miljøkomponenten i forebyggende investeringer eller i rensende anlæg. Statistikken kan anvendes til at sammenligne miljøbeskyttelsesudgifter på tværs af brancher samt mulighed for international sammenligning. Statistikken har haft sin nuværende form fra 2014 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Statistikken Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte sætter tal på den offentlige sektors udgifter og indtægter i forbindelse med netop miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte. Tallene anvendes blandt andet til politiske beslutninger på miljøområdet, miljøøkonomiske analyser samt internationale sammenligninger af de forskellige EU-landes miljøindsatser. Statistikken går tilbage til 1995 og er en del af det grønne nationalregnskab., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Vand og spildevand, Statistikkerne om vand og spildevand opgør indvinding og forbrug af vand, samt udledning af spildevand fordelt på kommuner., Vandregnskabet belyser indvindingen af vand, anvendelsen i nationalregnskabets brancher og husholdninger samt belyser udledningen af spildevand via renseanlæg til miljøet. Vandregnskabet bygger på vand- og spildevandsstatistik, samt på mikrodata fra bl.a. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Jupiter database og Miljøstyrelsens punktkilderapporter., Det økonomiske vandregnskab belyser vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening fordelt på nationalregnskabets brancher og husholdninger. Regnskabet bygger på prisoplysninger fra vand- og spildevandsselskaber, der er medlemmer af DANVA, generelle virksomhedsoplysninger, befolkningstal og husstandssammensætning samt det fysiske vandregnskab., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Vand og spildevand, Brug for flere tal om Grøn økonomi?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om de enkelte afgiftstyper og mængden af miljøbeskyttelsesudgifter, der afholdes af industrien., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jonas Foged Svendsen, Telefon: 21 34 73 19, Mail: , jfs@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/groen-oekonomi

    Emneside

    NYT: Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

    Sektorregnskaber 2. kvt. 2021

    30. september 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Opsparingen er dermed næsten tilbage på niveauet før coronakrisen. Opsparingen i andet kvartal var langt fra lige så høj som i første kvartal, hvor danskerne sparede 11,2 pct. af deres rådighedsbeløb op. I første kvartal påvirkede adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Vækst i privatforbrug og indkomst, Privatforbruget voksede med 5,9 pct. i andet kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af et meget lavt niveau i første kvartal, hvor privatforbruget tydeligt var præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 1,9 pct. mindre end forbrugsvæksten, og opsparingen faldt derfor i forhold til første kvartal, hvor opsparingen som følge af det lave forbrug var rekordhøj. Væksten i husholdningernes indkomst i andet kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede det opgjorte rådighedsbeløb i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,4 og 3,9 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Uden den ekstraordinære beskatning ville indkomsten være steget med 0,7 pct. i andet kvartal. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2020*, 2021*,  ,  , 2018, 2019*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 135,3, 1138,7,  , 282,8, 283,1, 293,4, 279,3, 295,3, 302,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 079,9, 1070,7,  , 266,5, 254,7, 274,3, 275,2, 262,3, 283,0, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 58,5, 72,6,  , 17,9, 18,2, 18,2, 18,4, 18,5, 20,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 113,9, 140,6,  , 34,2, 46,6, 37,3, 22,4, 51,5, 39,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, -0,2,  , -2,2, 0,7, 3,1, -5,0, 5,0, 1,8, 6, Forbrugsudgift, 1,2, -1,3,  , -2,0, -4,9, 7,0, 1,0, -4,6, 5,9,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,9, 6,0,  , 5,8, 10,0, 6,5, 1,5, 11,2, 6,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 9,5, 11,6,  , 11,4, 15,5, 12,0, 7,5, 16,4, 12,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskernes finansielle formue stiger fortsat, På trods af, at danskerne sparede mindre op, blev deres finansielle formue (netto) styrket i andet kvartal 2021 med 476 mia. kr. i forhold til første kvartal 2021. Dermed fortsætter den positive udvikling i formuen siden faldet i første kvartal 2020, hvor coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Det var især kursgevinster på danskernes beholdninger af aktier og pensionsformuer, som bidrog med 444 mia. kr. Danskernes aktiver steg sammenlagt med 462 mia. kr. og deres gæld faldt med 15 mia. kr. Danskernes finansielle formue endte på 6.924 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, og , Nationalregnskab 2020 september-version, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 202, 1, . , De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til coronakrisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres d. 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , nationalregnskab, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2021, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorregnskaber 2. kvt. 2021, 30. september 2021 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34654

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation