Forbrugsundersøgelsen 2023, Ændret 17. februar 2025 kl. 16:10, Der var desværre fejl i en række tal. Der er derfor rettet i både figurer, tabeller og tekst. De rettede dele er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Hver gang en husstand brugte 1.000 kr. i 2023, gik der 369 kr. til posten , boligbenyttelse mv.,, 166 kr. til posten , transport, samt 161 kr. til posten , fødevarer, beklædning mv., Disse tre forbrugsposter udgjorde næsten 70 pct. af det samlede forbrug i en dansk husstand i 2023. Det er hovedsageligt husleje, fjernvarme og elektricitet, pengene er gået til under posten , boligbenyttelse mv., Under posten f, ødevarer, beklædning mv., var den største udgift fødevarer med 112 kr., efterfulgt af 32 kr. anvendt på tobak og alkohol, mens der kun blev anvendt 17 kr. i gennemsnit på tøj og sko. 133 kr. er gået til posten , fritid, restaurant og hoteller,, 35 kr. til personlig pleje, mens 92 kr. lå under posten , andet,, hvor den tungeste post var forsikringer. Forbrugsmønsteret varierer alt efter husstandens sammensætning og indkomst., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu13, . , (figuren er justeret i forhold til oprindelig version), Enlige med børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige med børn anvendte , 437, kr. af de 1.000 kr. og dermed , 68, kr. mere end landsgennemsnittet på , boligbenyttelse mv., Gruppen anvendte , 16, kr. mindre end gennemsnitshusstanden på , fødevarer, beklædning mv., og , 7, kr. mindre på posten fritid, restauranter mv. , Husstande , med to voksne, uden børn brugte pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne under 60 år uden børn anvendte , 169, kr. af de 1.000 kr. og dermed , 36, kr. mere end landsgennemsnittet på , fritid, restauranter mv., Det er overvejende restaurantbesøg , og takeaway, pengene anvendes til efterfulgt , af overnatninger på hoteller, pakkerejser samt, sportslig, kulturelle- og fritidsaktiviteter. , Husstande med to voksne, hvor hovedpersonen er 60 år og derover brugte 7 kr. mere end landsgennemsnittet på fornøjelser., Enlige på 60 år og derover uden børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit , 469, kr. ud af de 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., , mens enlige under 60 år uden børn i gennemsnit brugte 414 kr. Husstande med to voksne, hvor hovedpersonen er 60 år eller derover uden børn anvendte i gennemsnit , 379, kr. af 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., Udgifter til elektricitet, gas og andet brændsel udgør omkring 20 pct. af de samlede udgifter til posten bolig, vand, elektricitet og andet brændsel., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af Forbrugsundersøgelsen baseret på nyeste COICOP nomenklatur, COICOP2018. COICOP2018 betyder at man går fra 12 til 15 overordnede forbrugsgrupper, hvori der kun anvendes 13 forbrugskategorier til forbrug. De eksisterende Statistikbankstabeller FU01-FU08 som har været baseret på ECOICOP på hhv. 3 og 5 aggregeringsniveauer er blevet erstattet af nye tabeller. Tabellerne er fortsat på 3 og 5 aggregeringsniveauer, men er erstattet af den nye nomenklatur. Dette betyder også at vores tabeller i Statistikbanken er blevet genberegnet tilbage til og med 2015., Forbrug fordelt efter husstandstyper, nedskaleret til 1.000 kr. 2023, , Enlige, under 60 år, uden børn, Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp under, 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp 60 år, og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet, , , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 151, 150, 145, 161, 167, 169, 163, 161, Boligbenyttelse mv., 414, 469, 437, 347, 379, 325, 299, 369, Transport, 125, 113, 85, 164, 159, 184, 248, 166, Kommunikation, 56, 46, 85, 47, 40, 33, 36, 43, Fritid, restauranter mv., 131, 107, 126, 169, 140, 127, 127, 133, Personlig pleje ol., 29, 29, 41, 26, 23, 70, 25, 35, Andet, 95, 86, 81, 87, 93, 91, 102, 92, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Forbrug efter husstandstyper. 2023, , Enlige, under 60 år, uden børn, Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp under, 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp 60 år , og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet, , , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 230, 034, 223, 566, 373, 072, 378, 027, 451, 926, 537, 738, 613, 508, 374, 247, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 22, 879, 23, 926, 36, 597, 40, 474, 51, 137, 66, 492, 73, 220, 42, 086, Alkoholiske drikkevarer og tobak , 4, 687, 4, 729, 2, 850, 6, 990, 10, 247, 5, 735, 7, 280, 6, 298, Beklædning og fodtøj, 7, 282, 4, 926, 14, 672, 13, 439, 14, 021, 18, 786, 19, 426, 11, 900, Bolig, vand, elektricitet mv., 81, 924, 94, 841, 119, 275, 111, 610, 147, 061, 151, 814, 157, 705, 118, 853, Bolig-, og husholdningstjenester mv., 13, 197, 9, 923, 43, 731, 19, 461, 24, 030, 23, 212, 25, 974, 19, 137, Sundhed, 6, 432, 7, 310, 10, 183, 9, 667, 17, 281, 11, 939, 11, 701, 10, 398, Transport, 28, 785, 25, 336, 31, 749, 61, 907, 71, 705, 98, 929, 151, 942, 62, 198, Information og kommunikation, 12, 771, 10, 322, 31, 823, 17, 629, 17, 855, 18, 010, 22, 370, 16, 229, Fritid, sport og kultur, 14, 456, 14, 448, 20, 840, 25, 477, 36, 231, 34, 940, 38, 637, 25, 268, Undervisning, 3, 279, 169, 3, 586, 434, 139, 4, 272, 8, 696, 2, 428, Restauranter og hoteller, 15, 600, 9, 426, 26, 230, 38, 457, 27, 063, 33, 377, 39, 175, 24, 470, Forsikring og finansielle tjenesteydelser, 12, 173, 11, 678, 16, 318, 22, 758, 24, 747, 32, 808, 42, 011, 21, 696, Personlig pleje samt diverse varer og tjenester, 6, 570, 6, 532, 15, 217, 9, 723, 10, 410, 37, 425, 15, 371, 13, 286, , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,4, 2,0, 2,0, 3,8, 3,9, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 452, 376, 115, 295, 518, 380, 190, 2, 326, Antal husstande i Danmark (1.000), 604,0, 592,1, 114,4, 348,7, 507,9, 411,8, 285,7, 2, 864,6, Antal personer i Danmark (1.000), 604,0, 592,1, 279,0, 697,5, 1, 015,8, 1, 569,4, 1, 119,1, 5, 876,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2025, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51022

Nyt

NYT: Husholdningerne sparer mere op end tidligere

Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2025

Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2025, I årene 2023 og 2024 og i første kvartal 2025 har de danske husholdninger sparet mere op end tidligere. Kun i andet kvartal 2020, som var påvirket af COVID-19 restriktioner, tilsidesatte husholdningerne en lige så stor del af deres disponible indkomst. I første kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,3 pct. af deres disponible indkomst op, hvilket er lidt mere end i det foregående kvartal, når der korrigeres for sæsonbevægelser. I årene 2023 og 2024 sparede husholdningerne hhv. 8,2 og 8,6 pct. op. Dette er markant mere end i 2022, hvor opsparingsandelen var 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Disponibel indkomst steget siden 2022, men forbruget er faldet, Den disponible indkomst i de danske husholdninger har været støt stigende de seneste tre år, kun afbrudt af kraftige fald i andet kvartal 2022 og andet kvartal 2023 samt et mindre fald i fjerde kvartal 2024. De kraftige fald i andet kvartal 2022 og 2023 kan tilskrives ekstraordinært høje udbetalte udbytter i de foregående kvartaler. Privatforbruget er fra perioden andet kvartal 2022 til tredje kvartal 2023 faldet kraftigt, efterfulgt af en periode med moderat vækst. I første kvartal 2025 steg privatforbruget med 0,5 pct. i forhold til det foregående kvartal. Dette er sjette kvartal i træk med positiv vækst i privatforbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2024*, 2025*, , , 2021, 2022, 2023*, 2024*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 158,6, 1, 276,7, 1, 351,8, 1, 396,6, , 343,4, 348,4, 351,3, 353,4, 357,2, 2, Forbrugsudgift, 1, 172,4, 1, 235,9, 1, 240,9, 1, 275,8, , 313,3, 316,5, 319,9, 326,1, 327,6, 3, Korrektion for ændring i , Pensionskassereserver, 99,3, 113,4, 103,4, 92,0, , 20,8, 23,6, 22,2, 25,3, 25,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 85,4, 154,2, 214,4, 212,8, , 51,0, 55,5, 53,6, 52,7, 55,5, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,1, 2,2, 2,8, 1,5, , 0,8, 1,0, 0,0, -0,5, 1,0, 6, Forbrugsudgift, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, , 0,4, 0,5, 0,3, 0,6, 0,5, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,8, 11,1, 14,7, 14,3, , 14,0, 14,9, 14,4, 13,9, 14,5, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -1,2, 3,2, 8,2, 8,6, , 8,8, 9,1, 8,9, 7,7, 8,3, *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Husholdningernes finansielle nettoformue falder, De danske husholdningers finansielle nettoformue faldt med 93 mia. kr. i første kvartal 2025. På trods af den høje opsparing er husholdningernes finansielle nettoformue alligevel faldet. Dette fald kan primært tilskrives negative omvurderinger på husholdningernes pensionsformue og beholdning af aktier, som altså mere end modsvarer den høje opsparing. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.093 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, I denne offentliggørelse af det sektorfordelte nationalregnskab er der foruden den første offentliggørelse af første kvartal 2025 revideret tilbage til første kvartal 2021 i overensstemmelse med opgørelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2025 revideret, og , Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, . , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 27. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 202, 5, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 1. kvt. 2025, . Ved offentliggørelse i juni 2025 er perioden fra 1995 til 2024 blevet revideret. De største revisioner er foretaget i perioderne fra 2019 til 2024. Revisionerne udspringer af en ændring i afstemningen mellem sektorerne på visse underinstrumenter. Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. juni 2025 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2025, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab, institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49794

Nyt

NYT: Danske lastbilers transportarbejde er uændret

Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2025

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 1. kvt. 2025, -0,3 %, fra 4. kvt.2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2025, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler var næsten uændret med et mindre fald på 0,3 pct. i første kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,2 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det nationale transportarbejde faldt 3,3 pct., mens det internationale transportarbejde steg 24,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Stor vækst i eldrevne lastbilers andel af transportarbejdet, Mens de danske lastbilers samlede transportarbejde har holdt sig omkring 4 mia. tonkm i flere år, har de eldrevne lastbilers andel heraf været støt stigende de sidste tre år. Ved indgangen til 2022 var eldrevne lastbilers transportarbejde så beskedent, at det ikke kunne måles i Danmarks Statistiks vejgodsstatistik. Tre år senere, i første kvartal 2025, var de eldrevne lastbilers samlede transportarbejde på 24 mio. tonkm eller omkring 6 promille af det samlede transportarbejde. Der har været en tilvækst på over 200 pct. i eldrevne lastbilers transportarbejde siden første kvartal 2024., Kilde: Særudtræk, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2023, 2024, 2025, Ændring, , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 1. kvt. 2025 ift. 4. kvt. 2024, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 103, 4, 096, 3, 885, 4, 121, 4, 230, 4, 097, 4, 230, 4, 219, -12, -0,3, National kørsel, 3, 398, 3, 467, 3, 363, 3, 451, 3, 571, 3, 617, 3, 761, 3, 635, -126, -3,3, Vognmandskørsel, 2, 929, 2, 885, 2, 987, 3, 011, 3, 180, 3, 181, 3, 310, 3, 251, -59, -1,8, Firmakørsel, 469, 582, 377, 439, 392, 436, 451, 384, -67, -14,9, International kørsel, 704, 629, 522, 670, 658, 480, 469, 583, 114, 24,3, Fra Danmark til udlandet, 460, 420, 306, 400, 433, 299, 259, 383, 124, 47,9, Fra udlandet til Danmark, 198, 152, 161, 204, 163, 116, 145, 109, -35, -24,5, Øvrig kørsel, 1, 46, 56, 55, 66, 62, 65, 66, 91, 26, 39,2, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 43,8, 42,3, 39,4, 43,2, 46,8, 42,8, 45,4, 43,9, -1,5, -3,3, National kørsel, 42,6, 41,2, 38,5, 42,2, 45,6, 41,9, 44,6, 43,1, -1,5, -3,4, Vognmandskørsel, 34,2, 33,1, 32,1, 34,1, 39,6, 36,2, 38,6, 37,5, -1,0, -2,7, Firmakørsel, 8,4, 8,0, 6,4, 8,1, 5,9, 5,7, 6,1, 5,6, -0,5, -7,5, International kørsel, 1,2, 1,2, 0,9, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 0,0, -2,3, Fra Danmark til udlandet, 0,7, 0,7, 0,4, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,1, 18,4, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, -8,6, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, -0,1, -27,9, , mio. km, , Kørte km i alt, 370, 363, 347, 362, 375, 361, 360, 365, 5, 1,3, National kørsel, 322, 320, 308, 318, 332, 327, 327, 323, -4, -1,2, Vognmandskørsel, 260, 254, 259, 261, 272, 271, 276, 271, -5, -1,8, Firmakørsel, 62, 66, 50, 57, 60, 56, 51, 52, 1, 2,0, International kørsel, 47, 43, 39, 43, 43, 35, 33, 42, 9, 26,3, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 1. kvt. 2025, -0,3 %, fra 4. kvt.2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. juni 2025 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2025, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51331

Nyt

NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/41944

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation