Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 491 - 500 af 2371

    Publikation: Virksomhedsregnskab 2001

    Danmarks Statistik vil med Virksomhedsregnskab 2001 søge at give et dækkende billede af institutionens resultater, aktiviteter og økonomiske situation - ud over den egentlige bevillingsafregning. I Danmarks Statistiks virksomhedsregnskab redegøres der for institutionens mål og resultater inden for tre områder: Ydelser og deres effekter, intern udvikling og ressourceanvendelse., Ydelser og deres effekter, Året 2001 har været præget af, at en række af Danmarks Statistiks nye produkter og serviceydelser skulle gøre elektronisk tilgængelige for borgerne. Blandt andet blev Statistikbanken udbygget og forbedret i forhold til brugervenlighed, og lanceret som en gratis borgerservice.. Desuden har Danmarks Statistik i det forgangne år givet alle forskere elektronisk adgang til institutionens mange data og registre., Intern udvikling, Den interne udvikling har været præget af en række udviklingsprojekter rettet mod sikring af en høj international kvalitet i statistikproduktionen, og der har desuden været lagt stor vægt på at videreudvikle mulighederne for at virksomhederne kan indberette deres oplysninger til Danmarks Statistik elektronisk., Ressourceanvendelse, Institutionen har set en fortsat tilfredsstillende udvikling i produktivitet og effektivitet. Blandt andet er der sket besparelser Danmarks Statistiks udgifter til hovedanlæg efter en større udbudsforretning, hvor driften af hovedanlægget blev overdraget til en ekstern IT-leverandør., Fra og med 2002 er Virksomhedregnskab afløst af , Årsrapport, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, Hent som pdf, Virksomhedsregnskab 2001, Kolofon, Virksomhedsregnskab, Om Danmarks Statistik, ISBN: 87-501-1244-9, Udgivet: 16. april 2002 kl. 09:30, Antal sider: 64, Kontaktinfo:, Bo Johansen, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/3469

    Publikation

    Publikation: Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning

    Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning kan give dig indsigt i hvilke informationer, der er - eller bør være - til rådighed, når miljøpolitik skal planlægges og vurderes. , Rapporten beskriver integreret miljøplanlægning som en proces, hvor man følger udviklingen i miljøkvaliteten og samspillet mellem aktiviteterne i samfundet og denne udvikling. Samtidigt tilrettelægger man den mest hensigtsmæssige respons på de ændringer i miljøets tilstand og menneskers levevilkår, som bliver resultatet af den samfundsmæssige udvikling. I integreret miljøplanlægning indgår der fem elementer: , Identifikation og overvågning af miljøproblemer , Analyse af miljøproblemernes årsager og virkninger, udviklingsperspektiver og miljøkonsekvenser , Konkretisering af samfunds- og miljømæssige målsætninger, på kort og langt sigt , Identifikation af handlemuligheder og konsekvensvurdering, samt forslag til prioritering af miljøindsatsen , Overvågning og evaluering af de gennemførte miljøforanstaltningers virkning, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning indeholder en grundig gennemgang af datagrundlaget og organiseringen af disse data, samt de relevante konsekvensberegninger og analyser af prioritering i miljøindsatsen. Teksten er ledsaget af en række illustrationer og figurer., Rapporten er finansieret af Det Strategiske Miljøforskingsprogram 1997-2000, delprogrammet Samfundsvidenskabelig natur-, miljø- og energiforskning., Hent som pdf, Indhold, Indledning, Integreret miljøplanlægning, DPSIR-modellen, Fremskrivninger og konsekvensberegninger, Prioritering af miljøindsatsen, Sammenfatning, Bilag 1 og 2, Litteraturliste, Kolofon, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1243-0, Udgivet: 28. februar 2002 kl. 09:30, Antal sider: 152, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

    https://www.dst.dk/pubomtale/4558

    Publikation

    Publikation: Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning

    Indhold:, Indledende bemærkninger, Indkomstbegrebet, Husstandsindkomsten:, Tabel 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse       enkelte grupper, Tabel 2. Sammenligning mellem midttallet i typeintervallet og den gennemsnitlige indkomst, Tabel 3. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for samtlige socialgrupper, Tabel 4. Samtlige socialgrupper fordelt på fire hovedgrupper af husstandstyper, Tabel 5. Samtlige socialgrupper fordelt efter forskellige husstandstyper, Tabel 6. Sammenligning mellem de faktiske indkomstfordelinger og de indkomstfordelinger, der fremkommer, når sammensætningen efter husstandstype svarer til den, der gælder for samtlige socialgrupper under eet , Tabel 7. Beregning af husstandsindkomsten efter art for de enkelte socialgrupper, Tabel 8. Fordelingen af husstandsindkomsten efter art på indkomstgrupper. Hovedpersonens indkomst, Tabel 9. Husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgruppe, Tabel 10. Den gennemsnitlige indkomst efter alder og socialgrupper,  , Tabel I. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsindkomst og husstandstype, hele landet, Tabel II. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsoverhovedets indkomst, køn og alder. , Diagram 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for enkelte socialgrupper, Diagram 2. Antal husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupper, Diagram 3. Fraktildiagram for husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupperDiagram 4. Sammenligning mellem hovedpersonens gennemsnitlige indkomst og alder, Udgivet i serien Statistiske undersøgelser / Nr. 6,  , Hent som pdf, Lønmodtagerindkomster , Kolofon, Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1962 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/19563

    Publikation

    Publikation: Dokumentation af nationalregnskabets energibalancer

    Indhold:, Kapitel 1. Hovedtræk i energimatricernes omfang og indhold:,  , 1.1 Energimatricernes omfang samt placeringen i nationalregnskabet., 1.2 Datagrundlag. , 1.3 Generel systembeskrivelse., 1.4 Sammenhæng med Danmarks Statistiks øvrige energistatistik. , Kapitel 2. Beregning af nettotilgang:,  , 2.1. Dansk produktion., 2.2 Import. , 2.3 Eksport. , 2.4 Svind og ledningstab., 2.5 Lagerændringer. , Kapitel 3. Beregning af energimatricernes anvendelsesside:,  , 3.1 Landbrug, gartneri m.v. , 3.2 Råstofudvinding. , 3.3 Mejerier. , 3.4 Fremstillingsvirksomhed. , 3.5 El-, gas-, varme- og vandforsyning. , 3.6 Bygge- og anlægsvirksomhed. , 3.7 Transportvirksomhed. , 3.8 Offentlige tjenester. , 3.9 Beregning af energiforbruget til autodrift. , 3.10 Endelig afstemning af varebalancerne, herunder beregning af privat konsum., Kapitel 4. beregning af avancer og afgifter:,  , 4.1 Engros- og detailavancer. , 4.2 Energiafgifter.,  , Bilag:, 1 Sammenhængen mellem CCCR-nr. og energiarter., 2 Omregningsfaktorer til brændværdier., 3 Niveauer for beregning af gennemsnitspriser til erhverv undefor fremstilingsvirksomhed., 4 nationalregnskabets erhvervsgruppering. , 5 Beregning af bruttoenergiforbrug., Nationalregnskabsnotat, Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 10,  , Hent som pdf, Dokumentation af nationalregnskabets energibalancer, Kolofon, Dokumentation af nationalregnskabets energibalancer, Økonomi, Udgivet: 31. december 1983 kl. 09:30, Antal sider: 83, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/20150

    Publikation

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

    It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41944

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation