Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2121 - 2130 af 2321

NYT: Normeringen for børnehaver går lidt frem i 2024

Børnepasning før skolestart 2024

30. september 2025, Normeringstallet (antal børn pr. voksen) for de 3-5-årige i børnehave på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde var 5,8 i 2024. Det er en fremgang siden 2023, hvor normeringstallet var 5,9. For de 0-2-årige i vuggestue var normeringstallet på 2,9, hvilket er uændret i forhold til året før. For dagplejen lå normeringen på 3,3 i 2024, hvilket er en tilbagegang siden 2023, hvor normeringen var 3,2., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Vikarer fra eksterne vikarbureauer indgår i normeringsberegningen, I 2024 indgår data om vikarer fra eksterne vikarbureauer for første gang i normeringsberegningen. På landsplan svarer kommunernes brug af eksterne vikarer til cirka 80 fuldtidsstillinger i løbet af året. Københavns Kommune skiller sig ud som den kommune, der har gjort størst brug af eksterne vikarer med i alt 30 fuldtidsstillinger, mens Frederiksberg følger efter med 7 fuldtidsstillinger. Omvendt har 79 kommuner benyttet mindre end én fuldtidsstilling fra eksterne vikarbureauer, og blandt disse har 63 kommuner slet ikke anvendt eksterne vikarer i 2024., Hvad er normeringstal, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale, som rent administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, indgår pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer heller ikke i opgørelsen. I 2024 var der 844 pædagogiske medarbejdere, som var ansat med finansiering for statslige puljemidler., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. På tværs af landets kommuner, er der imidlertid forskel på hvornår et barn flyttes fra vuggestue til børnehave. Oprykningsalderen har direkte konsekvenser for normeringsberegningen, da bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 fastsætter, at børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, skal tildeles en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det betyder, at en oprykning før barnet fylder 3 år og 1 måned, kan medføre øget behov for personale i børnehaven. De kommuner, der flytter børnene tidligst, er Herning og Sønderborg Kommune, som flytter børnene, når de er to år og ni måneder. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 49 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år og én måned. , Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Flere kommuner har justeret oprykningsalderen mellem 2023 og 2024, Mellem 2023 og 2024 har flere kommuner justeret deres praksis for, hvornår et barn overgår fra vuggestue til børnehave. I 2023 havde kun 10 kommuner fastsat en oprykningsalder på 3 år og 1 måned, mens det tal steg til 49 kommuner i 2024. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Børnepasning før skolestart 2024, 30. september 2025 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2026, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49734

Nyt

NYT: Flere beskæftigede indvandrere og efterkommere

Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023

28. oktober 2024, Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse steg fra 474.400 i 2022 til 498.000 beskæftigede i 2023, svarende til en stigning på 23.500 beskæftigede eller 5,0 pct. Stigningen er fordelt på 5.800 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Samtidig er beskæftigelsen med et lille fald på 1.300 fra 2022 til 2023 stort set uændret for personer med dansk oprindelse. Over de seneste ti år har indvandrere og efterkommere bidraget mest til beskæftigelsesvæksten. I perioden 2013 til 2023 er den samlede beskæftigelse steget fra 2.693.900 i 2013 til 3.112.500 i 2023. Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere er i samme periode steget fra 258.500 til 498.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Størst stigning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, Den samlede stigning i beskæftigelsen var på 418.500 beskæftigede eller 15,5 pct. fra 2013 til 2023. For personer med dansk oprindelse har stigningen været 7,4 pct. Omvendt har der været stigninger i beskæftigelsen på 79,9 pct. og 101,8 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande hhv. fra ikke-vestlige lande. Den samlede andel af beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse er faldet fra 90,4 pct. i 2013 til 84,0 pct. i 2023, mens andelen er steget for indvandrere og efterkommere i alt fra 9,6 pct. i 2013 til 16,0 pct. i 2023., Næsten 60 pct. af væksten kommer fra indvandrere og efterkommere, Af den samlede stigning på 418.500 beskæftigede fra 2013 til 2023 udgør indvandrere og efterkommere 239.500 svarende til 57,2 pct. Her er stigningen størst for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 152.600 beskæftigede eller 36,5 pct., mens stigningen er på 86.800 beskæftigede eller 20,7 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Personer med dansk oprindelse bidrager med en vækst på 179.000 beskæftigede eller 42,8 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023. , Flere indvandrere og efterkommere i handel og transport mv., Indvandrere og efterkommere har fra 2013 til 2023 især bidraget til stigningen i beskæftigelsen i branchen , handel og transport mv, . Her er beskæftigelsen i alt øget med 92.700, hvoraf 70.000 er indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande står med 46.200 for den største del, mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrager med 23.800 beskæftigede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras311, Flere indvandrere og efterkommere i restauranter, I , handel og transport mv., har restauranter haft den største stigning i beskæftigelsen med 32.700 i perioden 2013-2023. Herefter følger , supermarkeder og varehuse mv., med en stigning på 13.200 beskæftigede og , detailhandel med tekstiler og hus-holdningsudstyr mv., med en stigning på 12.100 beskæftigede. I alle tre brancher har indvandrere og efterkommere bidraget med omkring halvdelen af stigningen i beskæftigelsen., I andre brancher er antallet af indvandrere og efterkommere øget væsentlig i forhold til personer af dansk oprindelse, samtidig med at personer med dansk oprindelse har forladt brancherne. Det gør sig særligt gældende i , post og kurertjeneste, og i , lokaltog, bus og taxi mv., Beskæftigelsen i , post og kurertjeneste, er faldet med 2.400 fra 2013 til 2023. Det dækker over, at 7.500 færre personer med dansk oprindelse er beskæftiget i branchen i 2023, mens 5.100 flere indvandrere og efterkommere er beskæftiget i branchen. I branchen , lokaltog, bus og taxi mv., er beskæftigelsen nogenlunde den samme i 2013 og 2023, men der er 3.800 flere indvandrere og efterkommere og 3.700 færre personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013., Stigende antal indvandrere og efterkommere i plejesektoren, Den næststørste stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023 er i, offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor beskæftigelsen er steget med 89.200 fra 2013 til 2023. Her bidrager indvandrere og efterkommere især med flere beskæftigede i plejesektoren, herunder , daginstitutioner og dagcentre mv., og , plejehjem mv, . Der er 13.400 flere beskæftigede i , daginstitutioner og dagcentre, mv, . i 2023, hvoraf 12.000 er indvandrere og efterkommere, fortrinsvis fra ikke-vestlige lande. I , plejehjem mv, . er stigningen i beskæftigelsen på 11.700, hvor der for indvandrere og efterkommere har været en stigning på 11.200, som hovedsagligt kommer fra indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. , I , offentlig administration, undervisning og sundhed, stiger beskæftigelsen mest i de to underbrancher , offentlig administration, og , læger, tandlæger mv., I begge brancher er der i modsætning til i plejesektoren hovedsageligt flere personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013. Stigningen blandt indvandrere og efterkommere udgør 4.000 ud af den samlede stigning på 21.500 i , offentlig administration, og 4.300 ud af stigningen på 19.900 i , læger, tandlæger mv., Flere indvandrere og efterkommere i erhvervsservice, Den tredjestørste stigning i beskæftigelsen er i , erhvervsservice,, hvor beskæftigelsen er steget med 83.500 fra 2013 til 2023. I , erhvervsservice, er stigningen med 19.000 størst i branchen , virksomhedskonsulenter, og med 14.400 i , arkitekter og rådgivende ingeniører., I disse brancher er det hovedsageligt personer med dansk oprindelse, der bidrager til den øgede beskæftigelse. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er beskæftigelsen steget med 13.700. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, bidrager indvandrere og efterkommer med 11.500 flere beskæftigede, mens personer med dansk oprindelse bidrager med 2.200 flere beskæftigede. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023, 28. oktober 2024 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49918

Nyt

NYT: Størst relativ indkomststigning i bunden i 2024

Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling

1. december 2025, Den gennemsnitlige disponible indkomst steg i 2024 med 2,9 pct. opgjort i løbende priser, når der er taget højde for familiesammensætning. Den gennemsnitlige familieækvivalerede indkomst udgjorde dermed 339.500 kr. pr. person. Den største relative indkomststigning var for 1. decil, dvs. de 10 pct. personer med lavest indkomst, hvor stigningen i gennemsnit var 5,1 pct. i 2024 til et niveau på 101.200 kr. Den relativt høje stigning i 1. decil skyldes bl.a., at der er færre studerende i 1. decil, mens der er flere pensionister med gennemsnitligt større indkomster i 2024 i forhold til 2023. De 10 pct. med højest indkomst i 2024 havde den laveste relative indkomstfremgang på 2,3 pct. til et gennemsnitligt niveau på 853.000 kr. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2024 var på 1,4 pct., hvilket betyder, at alle indkomstlag i den danske befolkning oplevede en stigning i realindkomsten efter skat og renteudgifter i 2024, når der tages højde for familiesammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Personlig disponibel indkomst steg mest for unge og for 60-69-årige i 2024, Den personlige disponible indkomst for personer på 15 år og derover steg fra i gennemsnit 279.600 kr. i 2023 til 287.700 kr. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,9 pct. i løbende priser. Der er imidlertid stor forskel på indkomstudviklingen, når man opdeler de skattepligtige personer efter alder. Det var de yngre i aldersgruppen under 30 år samt de 60-69-årige, der havde den største relative stigning i den personlige disponible indkomst. Således steg den disponible indkomst for de 15-19-årige med 1.700 kr. til 40.700 kr., svarende til 4,4 pct. i forhold til 2023, efterfulgt af de 20-29-åriges disponible indkomst, der steg fra i gennemsnit 178.200 kr. i 2023 til 185.600 kr. i 2024, svarende til 4,2 pct. For gruppen af 60-69-årige steg den gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 med 12.600 kr. til 333.800 kr., svarende til 3,9 pct. Lavest var udviklingen i den gennemsnitlige disponible indkomst for personer på 70 år og derover, der i 2024 havde en stigning i gennemsnitsindkomsten efter skat og renteudgifter med 2.800 kr. til 253.900 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 1,1 pct., set i forhold til året før. , Kilde: Særkørsel på baggrund af Indkomststatistikregistret, Indkomst steg også mest for de yngre og 60-69-årige de seneste 5 år, Ses der over en periode på fem år, får man et stort set tilsvarende billede med hensyn til, at de yngre og de 60-69-årige topper udviklingen i den disponible indkomst. I perioden fra 2020 til 2024 steg den disponible indkomst for de 15-19-årige således relativt mest med 5,3 pct. i gennemsnit på årsbasis og for de 20-29-årige med 3,9 pct., målt i løbende priser. De 60-69-årige havde i den periode en gennemsnitlig stigning i den disponible indkomst på 4,3 pct. på årsbasis., Indkomstforskelle faldt en smule i 2024, De samlede indkomstforskelle, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022 steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. I 2024 faldt Ginikoeficienten med 0,2 points til 30,4. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstforskelle både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Alternativ indikator peger på stort set uændrede indkomstforskelle, Gini-koefficienten er følsom over for effekten af enkeltpersoner med meget store indkomster. Et alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af indkomstforskelle mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017, faldende med omkring 0,1 points fra 2022 og frem. I 2024 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 521.300 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster. De 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 161.000 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,24 for 2024., Relativ fattigdom steg med omkring 1.800 personer i 2024, Gruppen af relativt fattige omfatter iht. Danmarks Statistiks afgrænsning familier, ekskl. udeboende studerende, som har en familieækvivaleret disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og en tilsvarende lav formue. Antallet af personer i gruppen af familier med relativ lav indkomst og formue steg med 1.800 til 224.400 personer fra 2023 til 2024. Andelen af relativt fattige er fortsat 3,8 pct. af befolkningen i 2024., Færre relativt fattige børn og unge under 18 år, Selvom det samlede antal personer med relativ lav indkomst og formue steg, faldt antal børn og unge i denne gruppe med 800 til 48.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Faldet i antallet af relativt fattige under 18-årige medførte, at andelen af alle under 18-årige faldt med 0,1 procentpoints til 4,3 pct. af samtlige børn og unge under 18 år. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030 som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling, 1. december 2025 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49931

Nyt

NYT: Biblioteksudlån er tilbage på niveauet før COVID-19

Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022

24. maj 2022, Udlånstallene fra første kvartal 2022 indikerer, at udlånsaktiviteten er tilbage på samme niveau som før pandemien, dog med flere brugere af den digitale adgangsvej eReolen. I første kvartal 2020 blev der udlånt 7,4 mio. materialer fra de fysiske filialer og eReolen, hvilket i 2022 er steget til 7,8 mio. svarende til en stigning på 5 pct. Hvor udlån fra de fysiske filialer er stagneret med et mindre fald på 3 pct., er digitale udlån steget med 38 pct. Stigningen fra første kvartal 2021 til 2022 viste lidt over en tredobling af fysiske udlån, mens digitale udlån havde oplevet et mindre fald på 4 pct. Den store stigning skal ses i lyset af et usædvanligt lavt antal udlån i første kvartal 2021 grundet COVID-19 restriktioner og nedlukningerne af folkebibliotekerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Særligt personer på Bornholm og i Østjylland bruger eReolen, Kigges der på, hvor mange personer fra de enkelte landsdele, der anvender enten de fysiske filialer eller eReolen, er der kun mindre forskelle mellem landsdelene. Andelen af lånere i Nordsjælland ligger i top, da 12 pct. af borgerne har været forbi biblioteket efter fysiske materialer i løbet af første kvartal 2022 efterfulgt af Københavns omegn. Til gengæld ligger Bornholm og Østjylland i toppen angående brugen af eReolen med hhv. 11 og 9 pct. af borgerne. I hele landet er 9 pct. af befolkningen brugere af de fysiske filialer, mens 7 pct. anvender eReolen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Hver tiende låner er fra et bibliotek uden for bopælskommunen, Ud af de 532.000 lånere, der brugte et fysisk folkebibliotek i løbet af første kvartal 2022 var 43.500 bosat i en anden kommune end den, de lånte i. Det svarer til, at tæt på hver tiende bruger et bibliotek uden for deres bopælskommune. En forklaring kan være, at nogle krydser kommunegrænsen, da biblioteket i nabokommunen er tættest på bopælen. Det kan også hænge sammen med, at nogle anvender biblioteker nær deres arbejde, børnenes skole, sommerhuset eller lignende. , Udlån i hele landet fordelt på forskellige kategorier. 1. kvt. 2022, , Folkebiblioteker, eReolen, , tusinde udlån, I alt, 5, 606, 2, 218, Mænd, 1, 570, 737 , Kvinder, 4, 005, 1, 434, 0-9 år, 278 , 144 , 10-19 år, 315 , 412 , 20-29 år, 256 , 97 , 30-39 år, 1, 073, 308 , 40-49 år, 1, 127, 414 , 50-59 år, 662 , 277 , 60-69 år, 839 , 265 , 70 år og derover, 1, 024, 254 , Grundskole, 616 , 308 , Gymnasiale uddannelser, 310 , 99 , Erhvervsfaglige uddannelser, 1, 013, 410 , Korte videregående uddannelser, 227 , 88 , Mellemlange videregående uddannelser, 1, 567, 473 , Bacheloruddannelser, 165 , 44 , Lange videregående uddannelser, 1, 216, 331 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, , , ibib2, og , ibib3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken vil udkomme kvartalsvis i statistikbanken og årligt i Nyt, Nyt fra Danmarks Statistik, om individbaserede biblioteksudlån ændres fra en kvartalvis til en årlig udgivelse. Den nye udgivelsesfrekvens vil træde i kraft efter denne udgivelse, og den første årlige , Nyt fra Danmarks Statistik, udgives i februar 2023. Statistikbanktabeller og mikrodata i Forskningsservice vil fortsat blive udgivet hvert kvartal og den årlige Nyt vil præsentere resultaterne fordelt på kvartaler. , Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022, 24. maj 2022 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36425

Nyt

NYT: Stort fald i passagertransport grundet COVID-19

Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020

11. juni 2020, I første kvartal 2020 var der et fald i antallet af passagerer med færgerne på 17 pct. i forhold til samme kvartal i 2019. Der var i alt 4,3 mio. passagerer i første kvartal 2020 med danske indenrigs- og udenrigsfærger. De seneste to år har passagertallet været omkring 5,3 mio. passagerer i første kvartal. På jernbanerne faldt antallet af passagerer med 24 pct. i første kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019, hvor der var en stor stigning til et nyt og højere niveau, grundet åbningen af Metroens Cityring - M3 (læs mere om dette længere nede). I alt var der 65,9 mio. passager på de danske jernbaner i første kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, , , skib33, og , skib34, ., Størst fald i antallet af metropassager, Den samlede nedgang i antallet af passagerer på jernbanerne fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 var gældende for alle typer af jernbanetransport, men blev især trukket af et fald for Metroen på hele 30 pct. svarende til godt 9 mio. passagerer. En del af faldet her skyldes dog, at M3 - Cityringen var lukket i to uger i januar grundet forberedelser til åbningen af M4 - Nordhavnslinjen, der åbnede 28. marts 2020. Derudover skal det nævnes, at den store stigning for Metroen fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019 hovedsagligt skyldes, at Cityringen åbnede 29. september 2019. På , Danmarks Statistiks hjemmeside for eksperimentel statistik, kan man desuden følge udviklingen i passagertallet i Metroen på ugebasis. , Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Store fald i passager med færger på både indenrigs- og udenrigsruter, Indenrigsruterne lagde godt fra land i starten af 2020 med 7 pct. flere færgepassagerer i perioden december 2019 til februar 2020 end den tilsvarende periode et år forinden. Som en følge af COVID19-nedlukningen i marts faldt antallet af passagerer markant og lå 41 pct. under niveauet i marts 2019. På udenrigsruterne var starten på året ikke helt så flyvende med passagertal 2 pct. lavere end sidste år, men effekten af nedlukningen i marts var til gengæld endnu større. Passagertallet på udenrigsruterne faldt 54 pct. i marts i forhold til marts sidste år., Udenrigsruterne har således været hårdest ramt af nedlukningen og ud over den lille gruppe af øvrige ruter, har det været ruterne til Norge, som har været hårdest ramt med en passagernedgang på 24 pct. i første kvartal, mens ruterne til Sverige havde et fald på 17 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Persontransport med tog, , 2019, , 2020, , , Ændring seneste, kvartal, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , , 1.000 passagerer, pct., I alt, 69, 218, 69, 830, 69, 106, 86, 837, 65, 913, , -20, 924, -24, Banedanmarks net, 47, 547, 48, 280, 47, 691, 50, 429, 39, 593, , -10, 836, -22, S-tog, 28, 189, 27, 684, 26, 725, 29, 319, 23, 275, , -6, 044, -21, Landsdækkende trafik, 16, 391, 17, 069, 17, 165, 17, 863, 13, 978, , -3, 885, -27, Øst for Storebælt, 9, 800, 10, 342, 10, 592, 10, 641, 8, 228, , -2, 413, -23, Vest for Storebælt, 4, 719, 4, 890, 4, 578, 5083, 4, 106, , -977, -19, Mellem Øst- og Vestdanmark, 1, 872, 1, 837, 1, 995, 2, 139, 1, 644, , -495, -23, Internationale tog, 2, 967, 3, 528, 3, 802, 3, 247, 2, 341, , -906, -28, Øresundstrafik, 2, 821, 3, 322, 3, 565, 3, 073, 2, 211, , -862, -28, Metro, 16, 290, 16, 222, 15, 722, 30, 584, 21, 486, , -9, 098, -30, Andre baner, 4, 225, 4, 250, 4, 497, 4, 466, 3, 689, , -777, -17, Letbane, 1, 156, 1, 078, 1, 196, 1, 358, 1, 145, , -213, -16, Anm:: Grundet åbningen af Metroens Cityring - M3, så er første kvartal 2020 ikke sammenligneligt med første kvartal 2019. Derfor er ændringen i forhold til seneste kvartal vist i stedet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Passager- og færgefart på danske havne, , 2019, , 2020, , Ændring seneste kvt. ift. samme kvt. året før, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , 1 000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 5, 213, 9, 019, 11, 994, 6, 518, 4, 338, -875, -17, Udenrigsruter, 3, 497, 5, 902, 8, 075, 4, 212, 2, 799, -698, -20, Sverige, 1, 667, 2, 763, 3, 669, 2, 023, 1, 384, -283, -17, Heraf over Øresund, 1, 260, 1, 919, 2, 428, 1, 497, 1, 020, -240, -19, Norge, 607, 992, 1, 483, 618, 460, -147, -24, Tyskland, 1, 215, 2, 117, 2, 867, 1, 561, 952, -263, -22, Øvrige ruter, 8, 30, 56, 10, 3, -5, -63, Indenrigsruter, 1, 716, 3, 117, 3, 919, 2, 306, 1, 539, -177, -10, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020, 11. juni 2020 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Tog- og færgepassagerer, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Jernbanetransport, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37807

Nyt

NYT: Mange job med lønkompensation i hovedstaden

Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020

23. juni 2020, I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet, idet de fem kommuner med den højeste andel af job med lønkompensation alle ligger i hovedstadsområdet. Tårnby har med stor afstand den højeste andel lønkompenserede job, idet 43,8 pct. af de private job i april var omfattet af lønkompensationsordningen. Det hænger sammen med, at mange job i kommunen har tilknytning til luftfart. Næsthøjest ligger Rødovre med 18,8 pct., fulgt af Frederiksberg med 15,5 pct. Lavest ligger Kalundborg med 4,3 pct. og Samsø med 4,8 pct., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Hver femte med lønkompensation er under uddannelse, I april var der 215.900 lønmodtagere, der havde et job, som er støttet under lønkompensationsordningen. Af disse var 39.300 eller 18 pct. under uddannelse. Det er en lidt større andel end generelt blandt lønmodtagere i det private, der omfatter sektorgruppen virksomheder og organisationer, hvor 15 pct. var under uddannelse. Se nærmere under , Særlige forhold ved denne opgørelse, vedrørende afgrænsningen., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Stor andel uden en erhvervsuddannelse, Når man ser bort fra uddannelsessøgende, var der blandt personerne med lønkompenserede job forholdsvis flere, der ikke har en erhvervsuddannelse, men kun har en grundskole eller gymnasial uddannelse, end blandt lønmodtagere i det private som helhed. Blandt samtlige ikke uddannelsessøgende lønmodtagere i det private har 24 pct. alene en grundskole eller gymnasial uddannelse, mens det gælder for 31 pct. af lønmodtagerne med lønkompenserede job. Til gengæld er der færre med en lang videregående uddannelse, der har et lønkompenseret job. 13 pct. af samtlige lønmodtagere eksklusive uddannelsessøgende har en lang videregående uddannelse, og det gælder kun for 8 pct. af de lønmodtagere, som har et lønkompenseret job., Erhvervsfagligt uddannede er største gruppe, Personer med en erhvervsfaglig uddannelse udgjorde 39 pct. af de ikke-uddannelsessøgende lønmodtagere med lønkompenserede job og var dermed den største gruppe. , Yderligere oplysninger, Danmarks Statistik har også udgivet , eksperimentelle statistikker, , der relaterer sig til personer, der har et job med lønkompensation. Disse tal er ikke begrænset til job i en bestemt periode eller afgrænset til personer, der findes i , Beskæftigelse for lønmodtagere, . Derfor afviger totaler og fordelinger fra denne opgørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Data er fra , Beskæftigelse for lønmodtagere, og Erhvervsstyrelsen, Denne opgørelse belyser lønmodtagere i job, hvor arbejdsgiveren har modtaget lønkompensation i forbindelse med COVID-19. Lønmodtagere, hvis job ifølge Erhvervsstyrelsens data har modtaget støtte under lønkompensationsordningen, er koblet med statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, på jobniveau. Et job i , Beskæftigelse for lønmodtagere, regnes som støttet, hvis jobbet overlapper i tid med en støtteperiode i Erhvervsstyrelsens data for lønkompensation. Opgørelsen omfatter job i det private, dvs. virksomheder og organisationer. Denne sektorgruppe omfatter private virksomheder, private nonprofit-organisationer og offentlige virksomheder med markedsmæssig produktion. , Den geografiske opgørelse er foretaget på baggrund af antal støttede job i pct. af samtlige job ud fra arbejdsstedets beliggenhedskommune. Erhvervsstyrelsens tal ændrer sig hurtigt, idet der løbende foretages sagsbehandling. Tallene i denne udgivelse er således et billede af situationen, som den ser ud med de oplysninger, der er modtaget ved udarbejdelsen., Opgørelsen fordelt på uddannelse fremkommer ved kobling med Danmarks Statistiks elevregister og register over højeste fuldførte uddannelse og omfatter personer, som har et job, der er støttet under lønkompensationsordningen. , Andel job med lønkompensation efter arbejdsstedskommune. April 2020, , Andel, , pct., I alt, 11,0, Kommuner med højeste andel job med lønkompensation, , Tårnby, 43,8, Rødovre, 18,8, Frederiksberg, 15,5, Vallensbæk, 14,7, København, 14,2, , , Kommuner med laveste andel job med lønkompensation, , Odsherred, 5,4, Nordfyn, 5,3, Gladsaxe, 5,2, Samsø, 4,8, Kalundborg, 4,3, Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Personer med lønmodtagerjob støttet med lønkompensation fordelt efter uddannelse. April 2020, , I alt , Under, uddannelse, Ikke under uddannelse, , tusinde, pct. af dem,, som ikke er, under udd., Højeste fuldførte uddannelse i alt, 215,9, 39,3, 176,6, 100,0, Grundskole eller gymnasial uddannelse, 87,3, 32,8, 54,5, 30,8, Erhvervsfaglig uddannelse, 71,0, 1,6, 69,4, 39,3, Kort eller mellemlang videregående., 37,4, 4,7, 32,7, 18,5, Lang videregående uddannelse., 13,4, 0,1, 13,5, 7,7, Uoplyst uddannelse, 6,5, 0,1, 6,4, .3,6, , procent af alle med lønkompensation, , I alt, 100,0, 18,2, 81,8, , Anm. Kort og mellemlang videregående uddannelse indeholder også bacheloruddannelse. Lang videregående uddannelse indeholder også ph.d. og forskeruddannelse. Grundskole og gymnasial uddannelse indeholder også adgangsgivende uddannelsesforløb., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020, 23. juni 2020 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagere omfattet af lønkompensation, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38424

Nyt

NYT: Firmaernes salg steg i december

Firmaernes køb og salg december 2023

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 453,8 mia. kr., december 2023, +3,4%, november 2023 - december 2023, Se tabel, 21. februar 2024, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 3,4 pct. fra november til dember 2023, mens det , indenlandske salg, steg 0,8 pct. i samme periode. Når , firmaernes samlede salg ekskl. energi, for oktober-december sammenlignes med de foregående tre måneder, steg salget med 1,8 pct., og i samme periode steg det, indenlandske salg, 1,2 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Stor stigning inden for industri, Stigningen i december var primært båret af en markant fremgang i salget i , industribrancherne, , der steg 14,7 pct. fra november til december. Der var også stigninger i brancherne , finansiering og forsikring, (4,8 pct.), , information og kommunikation, (3,1 pct.) og , handel med biler og motorcykler, (2,2 pct.), mens , engroshandel, med et fald på 1,5 pct. havde den største nedgang., Nedgang i forhold til året før, En sammenligning af de faktiske tal for december 2023 og december 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 4,7 pct. , Over halvdelen af faldet lå inden for , engroshande, l, hvor der var en nedgang på 13,8 pct., hvilket svarer til et fald på 15,2 mia. kr. Også hvis man sammenligner hele 2023 med 2022, var der nedgang, idet , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 3,8 pct. fra 2022 til 2023., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Det sæsonkorrigerede salg for november 2023 var 436,8 mia. kr. i den seneste offentliggørelse og revideres i denne offentliggørelse til 438,8 mia. kr. Det er en opjustering på 0,5 pct. De ikke-sæsonkorrigerede tal for november 2023 opjusteres ligeledes fra 454,8 mia. kr. til 457,6 mia. kr., og opjusteringerne skyldes således primært nye oplysninger om firmaernes salg., Sidste Nyt artikel om firmaernes køb og salg, Fremover offentliggøres nye tal om firmaernes køb og salg kun i statistikbanken og ikke med en månedlig Nyt-artikel. Der ændres ikke på, hvad der offentliggøres af tabeller i statistikbanken., Der vil fremover blive offentliggjort en kvartalsvis Nyt om serviceerhvervenes produktion og omsætning, som primært vil være baseret på tal fra firmaernes køb og salg., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2021, 2022, 2023, , 2021, 2022, 2023, , mia. kr., Januar, 340,4, 423,4, 447,2, , 310,0, 392,1, 424,8, Februar, 343,5, 433,6, 436,2, , 304,4, 388,3, 389,6, Marts, 371,9, 443,0, 444,8, , 390,6, 472,0, 473,7, April , 366,5, 451,3, 441,1, , 357,7, 439,0, 418,3, Maj, 370,3, 463,5, 436,9, , 356,1, 456,3, 429,3, Juni, 373,2, 463,2, 440,9, , 403,6, 488,4, 470,7, Juli, 377,3, 468,1, 433,9, , 355,1, 430,4, 394,8, August, 377,5, 476,7, 433,5, , 362,8, 468,3, 426,8, September, 389,8, 478,7, 436,5, , 405,1, 503,3, 449,7, Oktober, 395,9, 460,1, 435,1, , 403,3, 464,6, 450,8, November, 410,7, 448,7, 438,8, , 430,4, 468,1, 457,6, December, 401,3, 453,6, 453,8, , 465,5, 509,5, 485,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte brancher, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Nov., 2023, , Dec., 2023, , Æn-, dring, , Juli, 2023, -Sep., 2023, Okt., 2023 , -Dec. , 2023, Æn-, dring, , Dec., 2022, , Dec., 2023, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 438,8, 453,8, 3,4, 1, 304,0, 1, 327,8, 1,8, 509,5, 485,5, -4,7, I alt inkl. energi mv., 534,7, 554,9, 3,8, 1, 599,8, 1, 627,8, 1,8, 819,5, 617,2, -24,7, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,9, 11,9, -0,3, 35,8, 35,5, -0,9, 18,4, 15,9, -13,9, Industri, 85,9, 98,5, 14,7, 253,5, 268,2, 5,8, 98,9, 96,4, -2,5, Bygge og anlæg, 31,3, 31,7, 1,1, 93,8, 96,0, 2,2, 40,2, 36,5, -9,1, Handel, 157,6, 156,7, -0,6, 469,6, 470,4, 0,2, 173,4, 158,3, -8,7, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 19,2, 19,6, 2,2, 55,8, 58,0, 3,9, 18,7, 19,2, 2,7, Engroshandel, 103,8, 102,1, -1,5, 309,6, 308,5, -0,4, 115,0, 99,8, -13,2, Detailhandel, 34,6, 34,9, 0,8, 104,1, 103,9, -0,2, 39,8, 39,4, -1,1, Transport, 57,8, 57,8, 0,0, 168,4, 171,5, 1,8, 60,9, 56,9, -6,6, Hoteller og restauranter, 6,6, 6,5, -0,5, 21,4, 19,6, -8,1, 6,6, 6,4, -3,3, Information og kommunikation, 19,9, 20,6, 3,1, 60,4, 61,1, 1,2, 24,5, 25,7, 4,9, Finansiering og forsikring, 9,8, 10,3, 4,8, 29,7, 30,6, 3,0, 12,0, 12,3, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 7,0, 7,1, 0,9, 21,6, 21,2, -1,8, 7,0, 6,7, -3,5, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 453,8 mia. kr., december 2023, +3,4%, november 2023 - december 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg december 2023, 21. februar 2024 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47383

Nyt

NYT: Store investeringer i miljø - især i energisektoren

Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2024

16. december 2025, Industriens direkte udgifter til miljøbeskyttelse var på 6,8 mia. kr. i 2024, hvilket var 66 pct. højere end de 4,1 mia. kr. i 2022. Den store stigning er især sket inden for forsyningsbranchen. Stigningen skyldes især enkeltstående investeringer i tekniske anlæg og en styrkelse af metoden til dækning af energiforsyning, se næste afsnit. Når der ses bort fra forsyningsbranchen, så er stigningen fra 2022 til 2024 19 pct. for driftsudgifter som løn og køb af tjenesteydelser, mens den tilsvarende stigning for investeringer er på 13 pct. Samlet set er stigningen i løbende priser på 658 mio. kr. svarende til 18 pct. Miljøbeskyttelsesudgifterne bærer generelt præg af de seneste års stigninger i lønninger og materialepriser, men afspejler formentlig også en skærpet opmærksomhed på området, fx i form af miljørapportering og øget elektrificering. I forsyningsbranchen er den kraftige stigning drevet af store enkeltinvesteringer i fx anlæg til opsamling og lagring af CO, 2, . Den samlede stigning for branchen er på 2 mia. kr. fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Metodeændring til bedre belysning af energisektoren, Som udgangspunkt er statistikken baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt industrivirksomheder med mere end 50 årsværk. 2024-undersøgelsen er ændret i forhold til tidligere for at forbedre dækningen af energisektorens miljøbeskyttelsesudgifter. Det er sket ved at inddrage større energiproducenter, som hidtil ikke har været med i undersøgelsen pga. for få ansatte, eller fordi deres hovedaktivitet fx er inden for affaldssektoren. Metoden er ændret for at give et mere retvisende billede af industriens miljøbeskyttelsesaktiviteter, men vanskeliggør desværre også sammenligninger med tidligere år. Metodeændringen har betydet en stigning i de samlede miljøbeskyttelsesudgifter på ca. 600 mio. kr., svarende til 22 pct. af den samlede stigning, primært inden for beskyttelse af luft/klima samt reduceret energi- og varmeforbrug., Stigning for alle miljøformål - størst inden for luft/klima og mindst for affald, Stigningen i miljøbeskyttelsesudgifter er ikke den samme for de forskellige miljøformål. Stigningen i beskyttelse af luftkvalitet og klima er størst og svarer til mere end en tredobling i forhold til 2022. Stigningen er især båret af store enkeltinvesteringer inden for forsyning. I den modsatte ende er affalds- og genindvindingsområdet, hvor stigningen fra 2022 til 2024 er på 10 pct. Affaldsområdet var i 2022 den største udgiftspost for miljøbeskyttelse og stod for 29 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter; et forhold som afspejlede ny lovgivning og opmærksomhed på området i den foregående periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Stor forskel i branchers udgifter til forskellige miljøformål, Samlet set anvendtes 31 pct. af industriens miljøbeskyttelsesudgifter i 2024 til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, , 25 pct. gik til , spilde- og regnvandshåndtering, og 19 pct. til , affaldshåndtering og genindvinding, . , Forsyningsbranchen, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 2,4 mia. kr. i 2024. Heraf gik 65 pct. til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, . I , fødevareindustrien,, hvor udgifterne udgjorde ca. 1 mia. kr., gik 51 pct. af disse til , spilde- og regnvandshåndtering, . Samme miljøformål udgjorde 63 pct. af , medicinalindustriens, samlede miljøbeskyttelsesudgifter på 654 mio. kr. Den største del af kemi-industriens udgifter til miljøbeskyttelse - 52 pct. - gik ligeledes til , spilde- og regnvandshåndtering., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2024*, , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt, , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima, , Spilde- og , regnvands-, håndtering, , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding, , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug, , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse, , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 6, 796, 31, 25, 19, 14, 10, Råstofindvinding, 177, 36, 30, 10, 13, 12, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 999, 12, 51, 15, 16, 5, Tekstil- og læderindustri, 51, 6, 16, 51, 16, 8, Træ- og papirindustri, trykkeri, 136, 7, 23, 44, 13, 12, Olieraffinaderier mv., 204, 4, 20, 12, 37, 26, Kemisk industri, 611, 9, 52, 19, 9, 11, Medicinalindustri, 654, 5, 63, 24, 4, 5, Plast-, glas- og betonindustri, 396, 25, 15, 36, 10, 13, Metalindustri, 445, 21, 19, 33, 19, 8, Elektronikindustri, 88, 6, 7, 25, 9, 52, Fremstilling af elektrisk udstyr, 47, 13, 13, 45, 19, 9, Maskinindustri, 402, 11, 8, 26, 12, 43, Transportmiddelindustri, 50, 14, 18, 42, 14, 12, Møbel og anden industri, 164, 9, 13, 51, 17, 10, Forsyning**, 2, 372, 65, 5, 9, 17, 5, *Foreløbige tal., **Omfatter enkelte energiproducerende virksomheder med affaldshåndtering som hovedaktivitet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Statistikken dækker ikke alle virksomhedernes udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af forurenings-, energi- og transportafgifter, som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på 4,2 mia. kr. i 2024, se , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hertil kan komme virksomhedernes ekstraudgifter ved køb af råvarer (fx certificerede) med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2024, 16. december 2025 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2027, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47843

Nyt

NYT: Grønne tage spirer frem

Bestanden af bygninger 1. januar 2025

26. marts 2025, Der står 4,9 mio. bygninger i Danmark pr. 1. januar 2025. Bygningernes tage dækker over et samlet areal på 627,0 mio. m, 2, , hvilket er 3,3 mio. m, 2, mere end i 2024 svarende til en stigning på 0,5 pct. De fleste tage er lavet af , fibercement, inkl. asbest, , som nu dækker 205,2 mio. m, 2, , dog er det 2,5 pct. lavere end 2024. Derimod ses den største stigning i arealet af , grønne tage, på hele 7,7 pct., som nu dækker 1,1 mio. m, 2, . I løbet af de sidste ti år er antallet af grønne tage blevet 15 gange større fra blot 680 tage i 2015 til 10.270 tage i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Fortsat fald i antallet af asbestholdige tage, Bygningsbestandens mest almindelige tagdækningsmateriale i Danmark er , fibercement, inkl. asbest, , og det har det været i al den tid, denne statistik har opgjort tal for tagdækningsmateriale. Det har dog været faldende fra 1,56 mio. tage ved første opgørelse i 2011 til nu 1,33 mio. i 2025, svarende til et fald på 14,6 pct. I samme periode er antallet af bygninger med , fibercement (asbestfri), fordoblet fra 106.000 i 2011 til 213.000 tage i 2025. Arealet af tage med , fibercement, inkl. asbest, udgjorde 41,3 pct. af hele bygningsbestanden i 2011, men er nu faldet til 32,7 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Færre avls- og driftsbygninger i brug, Det samlede etageareal (inkl. kælder) i hele landet var 852,0 mio. m, 2, pr. 1. januar 2025. Set på sammensætningen af bygningsbestanden er den største gruppering , helårsbeboelse, , som dækker 406,9 mio. m, 2, svarende til 47,8 pct. af den samlede bestands areal. , Avls- og driftbygninger, dækker 108,9 mio. m, 2, svarende til 12,8 pct., og er den eneste gruppering, der er faldet siden 2024. Over de sidste ti år er arealet af , avls- og driftbygninger, faldet med 20,5 pct. fra 137,0 mio. m, 2, . i 2015. Dengang var 46,6 pct. af bygningsmassen , helårsbeboelse, mens 17,2 pct. var , avls- og driftbygninger, ., Tagdækket areal efter tagdækningsmateriale 1. januar 2025, , Tagdækket, areal i alt, Heraf, , , Built-up (fladt tag), Fibercement, inkl. asbest, Fibercement (asbestfri), Grønne tage, Tegl, Øvrige tag- dæknings- materialer, , mio. m, 2, 2015, 576,8, 47,9, 228,1, 34,7, 0,1, 78,6, 187,3, 2016, 579,8, 48,4, 226,9, 36,0, 0,2, 79,0, 189,4, 2017, 583,0, 49,1, 225,6, 37,1, 0,2, 79,3, 191,7, 2018, 593,0, 50,3, 224,7, 39,7, 0,3, 80,0, 198,0, 2019, 594,6, 50,8, 223,6, 40,2, 0,4, 80,2, 199,4, 2020, 598,9, 51,7, 221,9, 41,8, 0,5, 80,7, 202,4, 2021, 609,9, 54,3, 220,3, 43,6, 0,7, 81,5, 209,5, 2022, 614,7, 56,4, 218,0, 44,9, 0,8, 82,0, 212,6, 2023, 619,2, 59,0, 215,2, 46,2, 0,9, 82,5, 215,3, 2024, 623,7, 61,7, 210,5, 48,7, 1,0, 83,1, 218,6, 2025, 627,1, 63,6, 205,2, 51,4, 1,1, 83,7, 222,0, , andel i pct., 2025, 100,0, 10,1, 32,7, 8,2, 0,2, 13,3, 35,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar, , Bygningsareal, i alt, Heraf, , , Helårs-, beboelse, , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse, , , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2015, 798.0, 372,4, 137,0, 55,6, 75,1, 43,0, 17,4, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3, 2022, 831,6, 395,1, 114,1, 42,4, 93,8, 45,0, 18,5, 2023, 838,0, 399,6, 110,5, 42,3, 95,3, 45,2, 18,8, 2024, 846,4, 403,8, 109,8, 42,4, 97,5, 45,6, 19,0, 2025, 852,0, 406,9, 108,9, 42,4, 99,0, 46,0, 19,2, , andel i pct., 2025, 100,0, 47,8, 12,8, 5,0, 11,6, 5,4, 2,3, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelse regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, , , bygb33, og , bygb3, Bestanden af bygninger 1. januar 2025, 26. marts 2025 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Bestanden af bygninger, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48242

Nyt

NYT: Bibliotekernes fysiske og digitale udlån steg i 2024

Individbaserede biblioteksudlån 2024

27. februar 2025, Bibliotekernes samlede udlån udgjorde 35 mio. i 2024. Dermed fortsatte de seneste års stigning i bibliotekernes udlån for både folkebibliotekerne og eReolen. Fysiske udlån fra folkebibliotekerne udgjorde 68 pct. af udlånene og steg fra 23,3 mio. i 2023 til 24,1 mio. i 2024. De digitale udlån fra eReolen udgjorde tilsvarende 28 pct. af bibliotekernes samlede udlån og steg fra 9,4 mio. til 9,8 mio. i den samme periode. Filmstriben stod for 1,5 mio. udlån, hvilket dækkede 4 pct. af bibliotekernes samlede udlån på 35 mio. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, og , fstrib1a, Den individbaserede biblioteksstatistik udvides med Filmstriben, Som noget nyt er den individbaserede biblioteksstatistik udvidet til at dække Filmstriben, der er bibliotekernes digitale filmtilbud. Ved at koble udlånsdata fra Filmstriben med oplysninger om lånernes baggrund, som alder, køn og højest fuldførte uddannelse, er det muligt at belyse lånernes aktiviteter på Filmstriben på samme måde som på folkebibliotekerne og eReolen. Offentliggørelsen af statistik om Filmstriben følger den kvartalsvise udgivelse af den individbaserede biblioteksstatistik. Se mere i , Statistikbanken, ., To ud af fem udlån blev foretaget af personer mellem 30 og 49 år i 2024, Aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år stod hver for lidt over 7 mio. udlån på folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben tilsammen, hvilket betyder at hver af de to aldersgrupper stod for omkring 20 pct. af bibliotekernes samlede udlån. For hver af de to aldersgrupper var 74 pct. og 68 pct. af udlånene foretaget på folkebibliotekerne, mens de digitale udlån, i form af eReolen og Filmstriben, dækkede resten. Generelt udgør lån af fysiske materialer den største andel af de samlede udlån. En undtagelse er aldersgruppen 10-19 år, hvor 56 pct. af udlånene var fra eReolen og Filmstriben. Kvinder låner generelt flere materialer på landets biblioteker end mænd. På folkebibliotekerne blev 17 mio. udlån foretaget af kvinder, hvilket svarer til 72 pct., mens andelene på eReolen og Filmstriben var hhv. 67 pct. og 58 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Færrest udlån pr. låner blandt de unge mellem 10 og 29 år, På Folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 30-39 år gennemsnitligt lånt 30,6 fysiske materialer pr. låner, hvilket var det højeste gennemsnit på tværs af alle aldersgrupper. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnit med 1 mio. fysiske materialer fordelt på 100.000 lånere. For eReolen var det aldersgruppen 70 år og derover, der med 17,3 udlån pr. låner havde det højeste gennemsnitlige antal udlån, mens de 20-29 årige havde det laveste gennemsnit med 6 udlån pr. låner. Generelt var de gennemsnitlige antal udlån på Filmstriben stigende med alderen. Det laveste niveau var blandt de 10-19 årige, der i gennemsnit lånte 2,7 film, mens den ældste aldersgruppe på 70 år og derover lå højest med 5,8 film pr. låner., Antal udlån, lånere og udlån pr. låner fordelt på udlånstype og aldersgruppe. 2024, , Folkebibliotekerne, eReolen, Filmstriben, , udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns., , tusinde, antal, tusinde, antal, tusinde, antal, 0-9 år, 1, 148, 39, 29,1, 441, 30, 14,5, 10, 3, 4,0, 10-19 år, 1, 126, 98, 11,5, 1, 342, 176, 7,6, 96, 36, 2,7, 20-29 år, 1, 011, 103, 9,8, 408, 68, 6,0, 220, 72, 3,1, 30-39 år, 5, 368, 176, 30,6, 1, 674, 109, 15,4, 250, 67, 3,7, 40-49 år, 4, 911, 168, 29,2, 2, 014, 140, 14,4, 259, 68, 3,8, 50-59 år, 2, 669, 125, 21,4, 1, 337, 111, 12,0, 267, 62, 4,3, 60-69 år, 3, 160, 115, 27,5, 1, 186, 79, 15,1, 228, 44, 5,2, 70 år og, derover, 4, 419, 151, 29,4, 1, 242, 72, 17,3, 193, 33, 5,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Individbaserede biblioteksudlån 2024, 27. februar 2025 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. april 2026, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49073

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation