Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2091 - 2100 af 2371

      Titanic og Egon Olsen urokkelige på toppen

      Titanic er med 1,43 mio. solgte billetter den bedst sælgende film i de danske biografer, siden Danmarks Statistiks biografstatistik blev oprettet i 1976. I top tre over danske film ligger tre gange Olsen Banden. En lektor i medievidenskab tvivler på, at danske biografer igen vil opleve så mange mennesker købe billet til én enkelt film., 28. maj 2013 kl. 15:00 ,  , ”, I’m the king of the world!, ” erklærer Jack Dawson (spillet af Leonardo DiCaprio) i et jubelbrøl i stævnen af Titanic. Dermed lægger han stemme til et af filmhistoriens mest berømte citater. Men dengang vidste den Oscar-vindende instruktør James Cameron nok ikke, at han med ”Årets bedste film” 1998 også ville skabe en smule dansk filmhistorie. For her godt 15 år efter Titanic for første gang sejlede på det store lærred i de mørke biografer, er filmen stadig ikke blevet overgået i antal solgte biografbilletter i Danmark. Med sine 1,43 mio. solgte billetter er fortællingen om det prestigiøse projekt Titanic, som endte med at koste 1052 mennesker livet på sin første og eneste færd over Atlanterhavet, langt foran nummer to på listen, ”Ringenes Herre: Eventyret om ringen”, som ”kun” har solgte 1,33 mio. billetter., En hæderlig film, At lige netop Titanic har indtaget positionen som den bedst sælgende film i de danske biografer siden 1976 er ikke specielt logisk. Det mener Jakob Isak Nielsen, som er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet:, ”Det er mystisk, for det er da en hæderlig film, men jeg kan virkelig ikke se, hvorfor den skulle være noget synderligt specielt som værk betragtet. Jeg tror, en af forklaringerne på dens gode salg er, at det er en type film, der har appelleret til gensyn mere end andre film har gjort. Jeg forestiller mig, der er en større del, som har set den flere gange end ved nogen af de andre topscorere på listen,” siger Jakob Isak Nielsen, som også mener, at Titanic drog fordel af at have premiere godt en måned før, filmen blev overdænget med 11 Oscar-statuetter:, ”Det kan have haft have en forstærkende effekt på en film, som allerede kørte rigtig stærkt på det tidspunkt.”, Tæppebombning med reklamer, Spektret af film på top-ti over de bedst sælgende i danske biografer spænder vidt. Fra kærlighedstragedien ”Titanic”, over fantasy i eventyrland i ”Ringenes Herre”-trilogien og ”Avatar” til danseklassikeren ”Grease” og den animerede Disney-film ”Løvernes Konge”. Der er dog alligevel en rød tråd, der gennemsyrer de nyere film på listen:, Flest solgte billetter - i alt*:, 1. Titanic (1.428.446), 2. Ringenes herre: Eventyret om ringen (1.331.649), 3. Olsen Banden ser rødt (1.201.293), 4. Ringenes herre: Kongen vender tilbage (1.167.642), 5. Avatar (1.158.317), 6. Ringenes herre: De to tårne (1.123.377), 7. Gøgereden (1.119.769), 8. Olsen Banden deruda' (1.044.801), 9. E.T (1.018.715), 10. Løvernes konge (1.009.164), * I danske biografer siden 1976 , ”Der ligger jo en form for kontinuitet og en vis form for sikkerhed i at tæppebombe med intensive reklamekampagner. Man må på en eller anden måde kunne regne med at kunne drive et bestemt segment i biografen gang på gang, og det er især de unge seere. Det er i hvert fald de præmisser, som blockbuster-økonomien fungerer på,” siger Jakob Isak Nielsen. Han er overrasket over, hvor få fiaskoer, der er blandt stort anlagte blockbusters, og kalder det ikke-tilfældigt, at man retter skytset mod det unge segment:, ”De unge er lette at finde bestemte steder på sendefladen, så de er ikke så frygteligt dyre at nå med tv-reklamer. I denne branche er det vigtigt, at man får hevet folk ud af hjemmet, og så appellerer man naturligt nok til en målgruppe, som er nemmere at hive ud af hjemmet. Og så har man tilmed at gøre med en målgruppe, hvor det er lettere at finde attraktive samarbejdspartnere fx fastfood-kæder.”, Egon, Benny og Kjeld, De eneste tre danske film, som har formået at trække mere end en million betalende gæster i biografen, er film nummer otte, ni og ti serien om Egon Olsen, Benny Frandsen og Kjeld Jensen: Olsen Banden. Den bedst sælgende er ”Olsen Banden ser rødt” fra 1976 (nummer otte i serien), som lige nøjagtigt har rundet 1,2 millioner solgte biografbilletter, og dermed kommer ind på en samlet tredjeplads over de historisk set bedst sælgende film. Jakob Isak Nielsen undrer sig knapt så meget over disse salgstal, som han gør ved Titanic:, ”Olsen Banden er blevet en form for institution inden for dansk film. Det har noget at gøre med den sociale brug. Når man først har ritualiseret en form for brug knyttet til en bestemt filmserie, så er det muligt at holde den kørende over en årrække, som man også kan se med Min søsters børn-filmene eller Far til fire-filmene. Det er utroligt, de kan blive ved med at genopfinde de film og hive 400.000 eller deromkring i biografen gang på gang,” siger Jakob Isak Nielsen, som ser en kobling til nummer to, fire og seks på listen over de bedst sælgende film i danske biografer siden 1976, nemlig Tolkiens trilogi om Bilbo Sækker, Gandalf og alle de andre i Middle Earth:, ”De sociale brugsmønstre spiller en rolle, og det tror jeg også, der har gjort i forbindelse med Ringenes Herre. Man har ritualiseret det til at være en form for juleaktivitet, som får premiere relativt kort før jul, så man midt i gavetravlheden kan få indlejret en form for juleritual.”, Alle kandiderer, Selvom Egon, Benny og Kjeld indtager første-, anden-, tredje- og sågar sjettepladsen over de bedst sælgende danske film, så er det – ligesom når man ser på det overordnede billede – en broget skare, der har indtaget top-ti:, Flest solgte billetter - danske film*:, 1. Olsen Banden ser rødt (1.201.293), 2. Olsen Banden deruda' (1.044.801), 3. Olsen Banden går i krig (1.005.759), 4. Op på fars hat (953.743), 5. Åndernes hus (940.700), 6. Olsen Banden overgiver sig aldrig (934.878), 7. Midt om natten (922.923), 8. Familien Gyldenkål sprænger banken (905.332), 9. Far til fire i byen (Julebal i nisseland) (877.809), 10. Krummerne (859.383), * I danske biografer siden 1976 , ”Filmene er jo simpelthen så forskellige. Olsen Banden-filmene er det man på engelsk vil man kalde en caper-film – altså en humoristisk anlagt kup-film. Så er der Midt om natten, som godt nok også er en Erik Balling-film, men den kunne nok ikke være meget mere forskellig. En film, der handler om social indignation og er relativt venstreorienteret i sine politiske standpunkter. Og så er der andre typer film: Op på fars hat er også en af de bedst sælgende og Åndernes hus med Bille August som instruktør. Det lader til, at alle mulige, forskellige genrer kan kandidere til den mest sete film i danske biografer,” siger Jakob Isak Nielsen., Én fællesnævner for listen over danske film er dog, at ingen i top-ti er fra dette årtusinde. Faktisk skal øjnene glide helt ned til 12. pladsen for at finde en dansk film, der er produceret efter årtusindskiftet, nemlig Klovn – the movie, som hidtil har trukket 839.000 personer i biografen. Og spørgsmålet er, om man igen kan lave en film, der trækker 1,2 mio. publikummer ind i biografmørket, som Egon Olsen gjorde så ”skidegodt” i 1976:, ”På en eller anden måde, så tror jeg ikke, det kan lade sig gøre, men man skal aldrig sige aldrig. Der er en tiltagende nichetankegang, og der er færre og færre tv-produktioner og måske principielt også film, der kan samle folk på tværs. Jeg tror simpelthen markedet og vores medieforbrug er blevet fór differentieret til, at vi kan mødes i samlet flok i den udstrækning, som man gjorde fx i 70’erne. Der er nok mange ting, der skal gå op i en højere enhed, men jeg tror det faktisk ikke,” lyder buddet fra Jakob Isak Nielsen., Du kan finde flere tal om biografer og film ved at klikke på , dette link.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-05-28-titanic-og-egon-olsen-urokkelige-paa-toppen

      Bag tallene

      Eksporten til de muslimske lande i 2005

      Danmark eksporterede varer til den muslimske verden for 14,8 mia. kr. i 2005, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 3,9 pct. i forhold til året før. Samme år købte Danmark varer fra den muslimske verden for 14,9 mia. kr., 8. februar 2006 kl. 0:00 , Af , Søren Rich, Sagen om Muhammed-tegningerne har på det seneste sat fokus på de danske handelsforbindelser med de muslimske lande. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark eksporterede varer for 14,8 mia. kr. i 2005 til de 57 lande, som er medlem af Den islamiske Konferenceorganisation, OIC. Samme år købte Danmark varer af disse lande for 14,9 mia. kr. , I  2005 steg vareeksporten til OIC-landene med 3,9 pct. og set over de seneste fem år er afsætningen vokset med 4,8 pct. om året. Dette skal dog sammenholdes med, at hele Danmarks vareeksport steg med 12,3 pct. til 508,0 mia. kr. i 2005. I løbet af de seneste fem år er afsætningen af danske varer til udlandet samlet set vokset med 7,2 pct. årligt. , Vareeksporten til OIC-landene udgør 2,9 pct. af den samlede danske vareeksport og de danske varer afsættes hovedsageligt til OIC-landene i Mellemøsten samt Tyrkiet, Indonesien og Malaysia. , Det er hovedsageligt fødevarer, kemiske produkter og maskiner til industri, som vi eksporterer til OIC-landene. De største, enkelte varegrupper, som vi eksporterer, er mejeriprodukter, medicinalprodukter, kraftmaskiner og motorer samt forskellige specialmaskiner til industrien. , Selvom eksporten til OIC-landene som nævnt kun udgør 2,9 pct. af den samlede danske eksport af varer, er der dog visse varegrupper, hvor afsætningen til OIC-landene har større betydning. Således afsættes 13,6 pct. af den samlede eksport af mejeriprodukter netop til OIC-landene. Samtidig udgør OIC-landene også et betydeligt dansk marked for medicinalprodukter og specialmaskiner til industrien. , Tabel 1. Vareeksporten til OIC-landene, fordelt på udvalgte lande. Mio. kr., 2004 , 2005 , Ændring, pct. , Andel af samlede, dansk eksport , Gns. årlig ændring,, 2000-2005 , mio. kr. , mio. kr. , pct. , pct. , pct. , Alle lande i alt , 452 400 , 508 027 , 12,3 , 100 , 7,2 , OIC-lande i alt , 14 263 , 14 825 , 3,9 , 2,92 , 4,8 , Tyrkiet , 1 871 , 2 345 , 25,4 , 0,46 , 9,2 , Saudi Arabien , 2 139 , 2 147 , 0,4 , 0,42 , 2,8 , De Forenede Arabiske Emirater , 1 428 , 1 430 , 0,1 , 0,28 , 5,1 , Iran , 1 274 , 1 266 , -0,6 , 0,25 , 22,4 , Malaysia , 690 , 768 , 11,3 , 0,15 , -2 , Egypten , 720 , 703 , -2,4 , 0,14 , -11,8 , Pakistan , 324 , 630 , 94,7 , 0,12 , 29,4 , Nigeria , 465 , 578 , 24,3 , 0,11 , 8,3 , Kuwait , 530 , 526 , -0,8 , 0,1 , 6,1 , Indonesien , 466 , 519 , 11,3 , 0,1 , 3 , Algeriet , 446 , 349 , -21,8 , 0,07 , 14,4 , Libanon , 358 , 319 , -11,1 , 0,06 , -2 , Qatar , 129 , 248 , 92,4 , 0,05 , 18,3 , Oman , 248 , 239 , -3,5 , 0,05 , 4,7 , Jordan , 259 , 233 , -10,2 , 0,05 , -3,2 , Yemen , 230 , 226 , -1,7 , 0,04 , 2,8 , Libyen , 261 , 221 , -15,2 , 0,04 , 15 , Irak , 334 , 220 , -34 , 0,04 , 6,1 , Syrien , 167 , 203 , 21,7 , 0,04 , 7,4 , Marokko , 310 , 199 , -35,9 , 0,04 , -4,7 , Kasakhstan , 253 , 187 , -26 , 0,04 , 21,2 , Bangladesh , 185 , 160 , -13,6 , 0,03 , -6,3 , Sudan , 118 , 156 , 32,2 , 0,03 , 20,8 , Tunesien , 119 , 141 , 18,8 , 0,03 , 0,4 , Bahrain , 127 , 122 , -3,6 , 0,02 , -1,1 ,  , Note: Det er de 25 lande med størst dansk vareeksport som er vist i tabellen. ,  , Tabel 2. Vareeksporten til OIC-landene fordelt på SITC-grupper. Mio. kr., SITC, 2004, 2005, Ændring, Andel af eksport, til OIC-landene , OICs andel af, dansk eksport, til alle lande* , mio. kr. , mio. kr. , pct. , pct. , pct. , I alt , 14 263 , 14 825 , 3,9 , 100 , 2,9 , 0 , Næringsmidler og levende dyr , 3 215 , 3 260 , 1,4 , 22 , 4 , heraf kød og kødvarer (SITC 01) , 272 , 252 , -7,4 , 1,7 , 0,9 , heraf mejeriprodukter (SITC 02) , 1 716 , 1 643 , -4,2 , 11,1 , 13,6 , 1 , Drikkevarer og tobak , 96 , 96 , 0,2 , 0,6 , 1,8 , 2 , Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 296 , 268 , -9,3 , 1,8 , 1,5 , 3 , Mineral. brændsels- og smørestoffer o.l. , 38 , 202 , 425,6 , 1,4 , 0,4 , 4 , Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks , 62 , 91 , 46,5 , 0,6 , 3,5 , 5 , Kemikalier og kemiske produkter , 3 441 , 3 246 , -5,7 , 21,9 , 4,6 , heraf medicinske og farmaceutiske produkter (SITC 54) , 2 266 , 2 074 , -8,5 , 14 , 5,3 , 6 , Bearbejdede varer, hovedsaglig halvfabrikata , 639 , 639 , 0 , 4,3 , 1,3 , 7 , Maskiner og transportmidler , 5 176 , 5 743 , 11 , 38,7 , 4,1 , heraf kraftmaskiner og motorer (SITC 71) , 501 , 679 , 35,6 , 4,6 , 3,3 , heraf specialmaskiner til forskellige industrier (SITC 72) , 1 673 , 2 079 , 24,3 , 14 , 12,9 , heraf maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. (SITC 74) , 1 441 , 1 333 , -7,5 , 9 , 4,1 , heraf apparater til telekomm., lydoptagelse og -gengivelse (SITC 76) , 433 , 399 , -7,9 , 2,7 , 1,7 , 8 , Bearbejdede varer i.a.n. , 1 162 , 1 154 , -0,6 , 7,8 , 1,4 , heraf møbler og dele dertil (SITC 82) , 146 , 177 , 21,5 , 1,2 , 0 , heraf beklædningsgenstande og -tilbehør (SITC 84) , 116 , 150 , 29,7 , 1 , 0 , heraf tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. (SITC 87) , 465 , 464 , -0,2 , 3,1 , 3,3 , 9 , Diverse varer og transaktioner i.a.n. , 139 , 126 , -9,3 , 0,9 , 1,6 , * OIC-landenes andel af den samlede danske vareeksport til alle lande af den respektive varegruppe, Baggrund , Organization of the Islamic Conference (OIC) består af følgende 57 lande: , Afghanistan, Albanien, Algeriet, Aserbajdsjan, Bahrain, Bangladesh, Benin, Brunei, Burkino Faso, Cameroun, Tchad, Comorerne, Djibouti, Egypten, Gabon, Gambia, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Indonesien, Iran, Irak, Jordan, Kasakhstan, Kuwait, Kirgisistan, Libanon, Libyen, Malaysia, Maldiverne, Mali, Mauretanien, Marokko, Mozambique, Niger, Nigeria, Oman, Pakistan, De Palæstinensiske selvstyreområder, Qatar, Saudi Arabien, Senegal, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Surinam, Syrien, Tadsjikistan, Togo, Tunesien, Tyrkiet, Turkmenistan, Uganda, Forenede Arabiske Emirater, Usbekistan, Yemen, Elfenbenskysten , For yderligere oplysninger om OIC: , www.oic-oci.org, Vil du vide mere? , Kontakt Søren Rich på tlf. 39 17 33 36.,  ,  ,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-02-08-Handel-med-oic-lande

      Bag tallene

      Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

      Se fakta om BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre, forbrugertillid og turisme under COVID-19. , 8. marts 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Danmarks Statistik har samlet nøgletal inden for syv områder inden for økonomisk statistik, der viser noget om udviklingen under COVID-19., De syv udvalgte fakta er inden for områderne BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid og turisme. Kontaktpersoner inden for de enkelte områder findes nederst i artiklen.  , Dansk BNP er over niveauet fra før coronakrisen, Dansk økonomi har klaret sig godt igennem coronakrisen i forhold til EU som helhed, viser de nyeste opgørelser. På trods af et markant fald i 2. kvartal 2020 lå Danmarks BNP i 4. kvartal 2021 3,8 pct. over niveauet i 4. kvartal 2019, som var kvartalet før COVID-19-pandemien begyndte. Udviklingen i dansk økonomi ligner den udvikling, man kan se i den amerikanske. USA blev ramt hårdere i 2. kvartal 2020 end Danmark, men udviklingen fra 4. kvartal 2019 til samme kvartal 2021 ligner den danske. Økonomien i EU-27 dykkede i 2. kvartal 2020 mere end i både Danmark og USA, og her er niveauændring fra sidste kvartal 2019 til sidste kvartal 2021 kun på 0,4 pct., BNP i Danmark, EU og USA, indekseret til før coronakrisen, Anm: BNP er i kædede værdier og er sæsonkorrigeret., Kilde: Danmarks Statistik, EUROSTAT og BEA. Senest opdateret 14. februar 2022, Industriens produktion er over niveauet fra før COVID-19, Indikatoren for industriproduktionen i Danmark tog et mindre dyk i midten af 2020. Siden da har tendensen været, at indikatoren for industriproduktionen i Danmark er steget, og i december 2021 var på det tredjehøjeste niveau i perioden 2019 til 2021., I forhold til Europa og USA har den danske industriproduktion klaret sig godt igennem COVID-19-pandemien. Således oplevede både EU-27 og USA, store fald i industriproduktionen under pandemien, og både i EU-27 og USA er niveauet for industriproduktionen kun på niveau med tiden op til COVID-19., Når man sammenligner industriproduktionen i Danmark med USA og EU-27, er det værd at bemærke, at dansk industri stort set ikke blev ramt af direkte restriktioner i den undersøgte periode., Her kan du finde de nyeste tal for , dansk industris produktion og omsætning, ., Produktionsindeks, industri, sæsonkorrigeret, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og , www.OECD.org, Lønmodtagerbeskæftigelsen er højere end før COVID-19, Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt i Danmark i marts, april og maj 2020 med samlet 77.000 personer, hvilket hovedsageligt skyldes den første COVID-19-nedlukning. Derefter steg lønmodtagerbeskæftigelsen frem til den anden nedlukning, der medførte endnu et fald i december 2020 og januar 2021. Efterfølgende er lønmodtagerbeskæftigelsen steget kraftigt og i december 2021 var den på 2.916.000 personer. Det er 116.000 flere personer med lønmodtagerjob end i februar 2020, før den første COVID-19-nedlukning., Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret, Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Beskæftigelsen er steget i mange EU-lande, Lønmodtagerbeskæftigelsen, der blev beskrevet i foregående afsnit, benyttes ikke til internationale sammenligninger. For at kunne sammenligne internationalt må vi i stedet se på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) af beskæftigelsen, som er en internationalt harmoniseret undersøgelse. AKU-undersøgelsen på EU-niveau offentliggøres med en vis forsinkelse, så den mest relevante mulige sammenligning er 3. kvt. 2019 og 3. kvt. 2021., Fra 3. kvt. 2019 til 3. kvartal 2021 er beskæftigelsesfrekvensen uændret eller steget i 18 ud af de 27 EU-lande. Den gennemsnitlige stigning i EU i perioden lød på 0,7 procentpoint. Stigningen i Danmark lå under gennemsnittet for EU, da den lød på 0,5 procentpoint for perioden. Estland (-2,1 procentpoint) og Letland (-1,8 procentpoint) er de to EU-lande, der i perioden har oplevet det største fald i beskæftigelsesfrekvensen. Med en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 3,0 procentpoint er det Polen, der har oplevet den største stigning blandt EU-landene i den undersøgte periode. , Ændring i beskæftigelsesfrekvensen fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2021, Kilde: AKU-undersøgelsen, Fakta om de forskellige beskæftigelsesbegreber, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes ved internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Danske virksomheders vurdering af situationen er tilbage på niveauet fra før coronakrisen, Virksomhedernes forventninger til fremtiden dykkede, da COVID-19-pandemien for alvor tog fart i starten af 2020. Dette gjaldt for både Danmark, vores nabolande og EU som en helhed. Dykket skyldtes blandt andet, at flere lande besluttede omfattende nedlukninger på grund af pandemien. Det viser konjunkturbarometrene, som er et samlet udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og den nærmeste fremtid. , Siden det markante dyk i starten af 2020 har der dog været en stigende tendens i konjunkturbarometrene. Udviklingen fra starten af 2020 til starten af 2022 er lidt afhængig af, hvilke erhverv man ser på. Generelt gælder det for både industrien og bygge og anlæg, at tendensen for deres konjunkturbarometre har været stigende i hele perioden. I starten af 2022 lå disse erhverv på nogenlunde samme niveau som lige op til COVID-19-pandemien ramte. , For detailhandlen og serviceerhvervene (som også indeholder rejsebranchen), har perioden fra starten af 2020 til nu været mere turbulent, hvilket blandt andet skyldes, at de har været mere ramt af nedlukninger i perioden. Umiddelbart er konjunkturbarometrene for disse to erhverv nu også på nogenlunde samme niveau som før COVID-19. , Sammenlignet med EU og vores nabolande ligger de danske virksomheders forventninger til fremtiden i dag en smule lavere. Sverige er det land i sammenligningen, hvor forventningerne til fremtiden efter COVID-19 umiddelbart er mest positive., Fakta om konjunkturbarometrene: Konjunkturbarometrene er et udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og forventningerne til fremtiden. Barometrene indeholder blandt andet vurderinger af beskæftigelse, ordrebog og omsætning., Sammensatte konjunkturindikatorer for erhvervene i udvalgte lande, Kilde: DG ECFIN, Coronakrisen ramte generelt forbrugertilliden hårdt , I både Danmark, EU, Tyskland og Sverige kan man se, at coronakrisen påvirkede forbrugertilliden, som er indikatoren for forbrugernes vurdering af deres og landets nuværende situation og deres tro på fremtiden. I både Danmark, Tyskland og EU som helhed kan man se markante dyk i forbrugertilliden omkring maj 2020. I Sverige gik forbrugertilliden også ned da, men nedgangen var mindre tydelig., Generelt gælder det, at nedgangene blandt andet skyldtes nedlukninger på grund af COVID-19. , Selvom forbrugertilliden faldt i starten af 2. kvartal 2020, steg den igen kort tid efter. I perioden fra det markante dyk i maj 2020 har forbrugertilliden i både Danmark, Sverige, Tyskland og EU svinget end del, men frem til 4. kvartal 2021 var der en stigende tendens. Siden da har forbrugertilliden dog været generelt dalende i de undersøgte lande og EU som helhed. I januar 2022 havde Danmark den højeste forbrugertillid i undersøgelsen, mens det kun var Sverige, hvor forbrugertilliden lå over niveauet før COVID-19-pandemien ramte. , Forbrugertilliden i EU og udvalgte lande , Anm: Der er uoverensstemmelse mellem tallene offentliggjort i Danmarks Statistik og tallene, der offentliggøres i Eurostat. I Danmark beregnes forbrugertillid som en kombination af mikro- og makrotal, hvor forbrugerne besvarer spørgsmål om deres egen økonomi og Danmarks økonomi i dag i forhold til for et år siden og i forhold til om et år. Eurostat beregner primært forbrugertillid baseret på forbrugernes forventninger til deres egen økonomi om et år., Kilde: Eurostat, Fakta om forbrugertilliden i EU: , Forbrugertilliden i EU har fokus på familiernes egen økonomi og deres tro på fremtiden, og mindre fokus på landets økonomi., COVID-19 påvirkede overnatninger forskelligt, På grund af COVID-19-nedlukninger har hoteller oplevet et drastisk fald i antal overnatninger, når man sammenligner 2020 og 2021 med 2019. Mest dramatisk var faldet fra 2019 til 2020, hvor antallet af overnatninger på hoteller blev halveret. For overnatninger på campingpladser og i feriehuse har udviklingen været mere jævn. Sammenligner man 2019 med 2020 faldt antallet af overnatninger på campingplader og i feriehuse også lidt, men der var tale om en nedgang på ca. 2 pct. for overnatninger på campingpladser og en nedgang på ca. fire pct. for feriehuse. Fra 2020 til 2021 steg antallet af overnatninger for alle de tre overnatningsformer. For camping og feriehuse endte antallet af overnatninger lidt over niveauet for 2019, men overnatninger på hoteller i 2021 fortsat kun lå på trefjerdedele af niveau i 2019. For feriehusene var der endvidere en markant ændring i fordelingen mellem indenlandske og udenlandske (dvs. især tyske) gæster i perioden.          , Overnatninger fordelt på overnatningsform, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Denne artikel dækker en række forskellige statistikker, som har hver sin kontaktperson. Deres kontaktinfo finder du herunder: , BNP: Jonas Dan Petersen, , JOP@dst.dk,  , Industriens produktion: Mathias Bluhme, , MDB@dst.dk,  , Lønmodtagerbeskæftigelse: Eva Borg, , EVB@dst.dk,  , AKU-beskæftigelse: Nadja Eifler, , NEI@dst.dk,  , Konjunkturbarometrene: Simon Bolding Halifax, , SBH@dst.dk , Forbrugertilliden: Zdravka Bosanac, , ZBO@dst.dk , Turisme: Paul Lubson, , PAL@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-08-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

      Bag tallene

      En halv million bruger podcast

      En ud af fem i alderen 16 til 34 år benytter sig af de såkaldte podcast. Hvem der henter lyd- og billedfilerne på nettet afhænger især af alder, uddannelse og geografi. Det viser en ny undersøgelse om podcast, som ikke tidligere er offentliggjort, 23. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Nyheder, magasinprogrammer, lydbøger, sprogundervisning, byrådsmøder og meget meget mere. Alt sammen ligger det derude i cyberspace og venter på at blive downloadet til alverdens computere og bærbare afspillere. Siden 2008 er der sket en fordobling i antallet af internetbrugere, der har stiftet bekendtskab med podcast, men det er stadig langt fra flertallet, der har kastet sig over den nye medieaktivitet. , I Danmark er det 14 procent af alle internetbrugere, hvilket svarer til ca. en halv million mennesker, som enten gratis eller mod betaling henter lige præcis deres yndlingsprogram som podcast. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet. , Også i 2008 blev danskerne spurgt om deres brug af podcast. Dengang var det kun syv procent af internetbrugere, der svarede ja til, at de havde benyttet podcast. , 2010-undersøgelsen viser, at det først og fremmest er de unge, der har taget podcast til sig. 19 procent af de 16- til 24-årige og 21 procent af de 25- til 34-årige internetbrugere benytter sig af podcast, mens det samme kun gælder for ni procent af de 45- til 54-årige og endnu færre af de ældre generationer. , At det er de yngre generationer, der først tager den nye teknologi til sig, er måske ikke så overraskende, men der er en række andre faktorer, der spiller ind på, hvem der bruger podcast, og de er interessante at se nærmere på., Kvinder vil kommunikere, mænd vil fordybe sig, En af disse faktorer er køn. Der er nemlig en del flere mænd end kvinder, der har kastet sig ud i brugen af den nye medieaktivitet. Kun 11 procent af de kvindelige internetbrugere har forsøgt sig med podcast, mens 17 procent af mændene har prøvet kræfter med det. , Professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet Kirsten Drotner mener, at forklaringen skal findes i forskellen på, hvad mænd og kvinder bruger medierne til., "Vi ved, at kvinder først og fremmest bruger nye medier til kommunikation og i mindre grad til information, som det er tilfældet for mændene. Podcast rækker over i den informative del, så derfor svarer resultatet godt til, hvad vi ved fra undersøgelser af andre medier," siger hun., Indvandrere er med på podcast-moden, Overraskende er det måske også, at kun 14 procent af internetbrugerne med dansk oprindelse bruger podcast, mens 17 procent af de internetbrugere, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, bruger podcast. Da undersøgelsen er baseret på stikprøve, er der en vis statistisk usikkerhed, men på baggrund af undersøgelsen kan det fastslås, at indvandrere og efterkommere er mindst lige så aktive i forhold til at bruge podcast, som personer med dansk baggrund, og den fordeling kommer umiddelbart bag på Thomas Ryberg, der er lektor ved institut for kommunikation på Aalborg Universitet. Han har dog et bud på, hvorfor det forholder sig sådan., "Det er en måde at følge med i de hjemlige medier og debatter. Hvis man for eksempel kommer fra Island, så er der måske ikke så mange islandske kanaler til rådighed ellers. Der er podcast en mulighed for at få et bredere udvalg," siger han., Og den teori er Kirsten Drotner helt enig med ham i., "Noget tyder på, at den gruppe via podcast finder nyheder med større relevans for dem. Det kan være, fordi de finder programmer fra deres hjemland på deres eget sprog. Det er i virkeligheden ikke meget anderledes, end når danskere i udlandet læser Politiken Weekly," siger Kirsten Drotner., At indvandrere og efterkommere af indvandrere har et lille forspring foran dem med dansk oprindelse, når det kommer til nye medier, ligger desuden i tråd med en undersøgelse fra 2001 om unges mediebrug, som Kirsten Drotner har lavet. Den viste nemlig, at store teenagedrenge med anden etnisk baggrund var overrepræsenterede, når det kom til avanceret it-brug som for eksempel programmering. , Podcast er for de trendy, Eftersom det i høj grad er de unge, der henter filer via podcast, er det også gruppen af studerende, der med 22 procent har den højeste andel af podcastbrugere, når man ser på de adspurgtes beskæftigelse. En markant forskel er der imidlertid mellem lønmodtagere, som har en arbejdsfunktion under grundniveau og dem, der har en arbejdsfunktion over grundniveau. 11 procent af gruppen under grundniveau bruger podcast, mens 18 procent af gruppen over grundniveau benytter sig af dem. En person med en arbejdsfunktion over grundniveau er fx leder eller har en fagbetegnelse som fysiker, bygningsingeniør, arkitekt, læge, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, kunstner og præst., En forklaring på den forskel kan igen være, at de podcast, der i dag er tilgængelige, er i den lidt tungere informative ende. Men en anden ting, som formentligt også spiller ind er trend og mode, mener Kirsten Drotner. , "Jeg tror, at podcast er lidt mere trendy blandt de højtuddannede. Alle er på Facebook, så hvis du vil markere dig lidt på området, så er podcast stadig en niche, som giver mere street credibility. Selv din moster kan jo finde ud af at dele noget over Facebook," siger hun., Rent geografisk er det også helt tydeligt, at podcast er slået mest igennem hos internetbrugerne i hovedstadsområdet, hvor 19 procent bruger podcast, mens niveauet i de øvrige dele af landet er stort set det sammen med 13 procent i Midtjylland, 11 procent i Nordjylland, 13 procent på Sjælland og 11 procent i Syddanmark. Det billeder stemmer fint overens med udbredelsen af andre nye medier, som ofte først bliver populære omkring de større byer, hvorefter interessen breder sig til andre dele af landet, fortæller fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria:, "Mange ting starter i miljøet omkring de unge i de store byer, hvor der er en særlig puls. Derfra spreder det sig så til bedstemor i Skjern med tiden, og undervejs bliver tingene også ofte mere praktiske og anvendelige." ,  , Hvad er podcast?, Podcasts er musik, radio og videoklip, som man kan abonnere på via internettet. Når man abonnerer på et særligt program, bliver de nyeste filer automatisk hentet ned til ens computer. Herefter kan de afspilles når som helst via computeren eller en bærbar afspiller. Det er i de fleste tilfælde gratis at abonnere på podcast. I Danmark er DR en stor udbyder af gratis podcast.,  , Udviklingen ændrer sig med lynets hast, Fra 2008 til 2010 er der som sagt sket en fordobling i antallet af brugere af podcast, og den udvikling vil fortsætte, mener både Anne-Marie Dahl og Kirsten Drotner. der forudser, at podcast er en medieaktivitet, som vil opleve en stor fremgang de kommende år. , "Det er helt sikkert, at alt hvad der hedder transportable medier, er i kraftig vækst. Det er først lige startet, og det vil stige efterhånden, som folk får værktøjerne til rigtig at bruge det," mener fremtidsforskeren., "Podcast egner sig til tidslommerne frem for de hurtige medier, som vi i høj grad omgiver os med lige nu. Det er som et personligt bibliotek, som vi hele tiden har lige ved hånden" siger Anne-Marie Dahl om mulighederne i podcast., Skæver vi til udlandet, er udbuddet af podcast langt mere varieret i forhold til information og underholdning. Den trend er også på vej herhjemme, siger Kirsten Drotner, og det, mener hun, for alvor vil få flere folk til at benytte podcast., "Jeg tror, det kommer til at ændre sig herhjemme med lynets hast. Om fem år vil flere være hoppet med på moden, og der vil også være sket en vis udjævning blandt de forskellige grupper. Men der er tale om en anden type af medieaktivitet end for eksempel Facebook. Det kræver sammenhængende lytning i en eller anden grad, og derfor vil der heller ikke være lige så mange, der springer med på det her som på Facebook," lyder forudsigelserne fra Kristen Drotner. ,  ,  , Vidste du, at..., Figurerne fra artiklen kan frit benyttes på hjemmesider, så længe Danmarks Statistik krediteres. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-11-23-podcast

      Bag tallene

      Her er din europæiske familie

      På trods af at "den europæiske familie" består af omkring en halv milliard mennesker fordelt på 27 lande, så er der faktisk en række punkter, hvor vi ligner hinanden. Netmagasinet Bag Tallene tegner et billede af den typiske europæer., 9. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Det er sommer, og et nybagt forældrepar går tur med deres lille barn. Kvinden er snart 30, hendes mand er et par år ældre. Parret giftede sig for nogle år siden, da hun var sidst i 20'erne, og han i starten af 30'erne. Siden da har han fået et par ekstra kilo på maven, faktisk så mange, at han er blevet overvægtig. Men det er der nu ikke noget at sige til, for han dyrker ingen former for sport. , Det gør hun for den sags skyld heller ikke, men til gengæld får hun flere gange om ugen lidt motion gennem gå- eller cykelture. Hun har også bedre tid, for hvor hun arbejder 33 timer om ugen som sygeplejerske, så arbejder hendes mand hele 40 timer om ugen i reklamebranchen., Sådan lyder starten på historien om en helt almindelig mand eller kvinde, som lige så godt kunne være dig eller mig eller en hvilken som helst anden borger i et af de 27 EU-lande., Parret er nemlig et billede på den gennemsnitlige EU-borger, som for et øjeblik er trådt ud af statistikken for at tegne et portræt af medlemmerne af den europæiske familie. , Familierne skrumper, Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde.,  , Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde. , Fælles for befolkningens udvikling i de 27 EU-lande er det blandt andet, at der bliver født få børn. 5,4 millioner nye EU-borgere bliver det ca. til om året. I gennemsnit føder europæiske kvinder 1,5 barn i løbet af deres liv. Som det er tilfældet for vores par i starten, bliver størstedelen af børnene født i sommermånederne, og deres mødre er i gennemsnit lige under 30 år, når de føder. De nybagte fædre er en smule ældre. , Færre europæere vælger også at blive gift. Alene i Danmark er antallet af vielser faldet med 4.500 på bare et år. Det betyder, at antallet af indgåede ægteskaber er det laveste i 16 år. Og de, som gifter sig, er ældre, end de var tidligere. Kun i Rumænien er det ikke ualmindeligt at blive gift, før man fylder 20 år., Parret med barnevognen har valgt at gifte sig, og som de fleste andre europæere var hun godt oppe i 20'erne og han et par år ældre, da brylluppet fandt sted. Nu er de så gift, men de skal passe godt på deres ægteskab, for den europæiske udvikling går også mod, at stadig flere bliver skilt igen., Få fødsler, færre ægteskaber og flere skilsmisser betyder samlet set, at mange mennesker i EU bor alene. Det gælder især for Danmark, hvor der nu kun bor 2,1 personer pr. husstand, mens gennemsnittet for hele EU er 2,4. Størst er familierne i Rumænien og på Malta og Cypern, hvor der i gennemsnit bor 2,9 personer under samme tag. , Vidste du, at , - 27 lande er medlemmer af EU , - Der bor ca. en halv milliard mennesker i EU , - EU's befolkning udgør 7 procent af jordens samlede befolkning, som er på 6,9 milliarder , - EU dækker over fire millioner kvadratkilometer , - Børnedødeligheden i EU er på 4,5 ud af 1000, mens den på verdensplan er 47,3 ud af 1000 , - Gennemsnitslevealderen for et nyfødt barn er 79,2 år i både EU og USA, mens den på verdensplan er på 67,6 år , Kilde: Eurostat , Børnene flyver sent fra reden, Måske skal man også tænke sig godt om, inden man vælger at få alt for mange børn, for de europæiske unge flytter sent hjemmefra. , Hele 46 procent af europæerne mellem 18 og 34 år bor sammen med far eller mor., I aldersgruppen 25-34 år har 32 procent af mændene og 20 procent af kvinderne endnu ikke forladt reden., Danmark har den laveste andel af hjemmeboende børn i denne aldersklasse og skiller sig markant ud fra statistikken med kun 1 procent af kvinderne og 3 procent af mændene mellem 25 og 34 år, der bor sammen med forældrene., Levealder svinger stort efter land, Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Værst ser det ud for kvinden, hvis vi placerer hende i Bulgarien; her er hendes gennemsnitslevealder nemlig helt nede på 77 år, mens den franske kvinde i gennemsnit lever, til hun er 85. , For manden ser det værst ud i Litauen, hvor han kun kan forvente at blive 66 år, mens en svensk mand kan forvente at blive 79 år. I Danmark ligger vi ret tæt på gennemsnittet med en levealder for kvinder på 81 år og 77 år for mænd.,  , For mange kilo og for lidt motion, En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , Værst står det til i England, Tyskland, Malta, Grækenland, Ungarn, Portugal, Finland, Tjekkiet og Island, hvor det er over halvdelen af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. Lidt lettere er befolkningerne i Norge, Schweiz, Frankrig, Italien og sidst, men ikke mindst Danmark. Her er det omkring en tredjedel af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. , Nu vi alligevel er ved sundheden, så spiller det også stort ind på vores helbred, hvor gode vi er til at røre os. Her kan danskerne igen ranke ryggen, for hele 85 procent af danskerne er fysisk aktive mindst en gang om ugen. Det kan være i form af for eksempel cykel- eller gåture. På EU-plan er det kun 27 procent, der er fysisk aktive, og 9 procent der dyrker regelmæssigt sport. , Udsigterne til et job svinger stort, Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år., Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år. , I den tid kommer barnet blandt andet til at lære to fremmedsprog. Typisk er det engelsk og enten tysk eller fransk. , Lykkes det for vores europæiske barn at gennemføre en videregående uddannelse, er der, som verden ser ud i dag, en rigtig god chance for, at det kommer i arbejde. 83 procent af de europæere, der har sådan en uddannelse, er nemlig i arbejde. Udsigterne er noget mere dystre i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis barnet stopper sin uddannelse efter grundskolen. Her er det nemlig kun 49 procent, der er i arbejde. , Hvor meget, barnet kommer til at arbejde og inden for hvilket område, afhænger også af, om det er en dreng eller en pige. I dag arbejder den europæiske kvinde i gennemsnit 33 timer om ugen inden for socialforsorgen, mens manden arbejder 40 timer om ugen inden for et serviceerhverv., Det er dog langt fra uvæsentligt, i hvilket land jobansøgningerne bliver sendt. I 2009 var det 65 procent af alle europæere mellem 15 og 64 år, der var i arbejde, men der var store regionale udsving. Danmark var det land i EU, hvor flest i den aldersgruppe var i arbejde. Her var det 76 procent, der havde et job at stå op til, mens det kun gjorde sig gældende for 55 procent på Malta. ,  , Mange flere historier, fakta og sammenligninger mellem EU- og kandidatlande findes i , "Europe in figures - Eurostat yearbook" , Har du fået lyst til at vide mere om EU-statistik, er du meget velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks Bibliotek og Information, som er Eurostats nationale kontaktpunkt. , Genveje og vejledninger findes på , www.dst.dk/eudata, Research: Karen Tina Larsen og Lisbeth Berntsen

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-11-09-den-euroaeiske-familie

      Bag tallene

      Københavnerne bruger flest penge

      Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere, 15. december 2010 kl. 0:00 , Af , Presse, Københavnerne rejser mest med fly, sjællænderne forsøder tilværelsen med lidt flere øl og smøger end deres øvrige landsmænd, mens jyderne i syd er vilde med is og slik. Jyderne mod nord køber stort ind af møbler og boligudstyr og i det midtjyske bliver der brugt penge på biler som intet andet sted i landet. , Det er blot nogle af de mange detaljer, man kan læse ud af den nyeste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget også er opgjort på landets fem regioner., Af undersøgelsen fremgår det, at en dansk gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 310.700 kr. Men ser man på regionerne svinger det årlige forbrug for en husstand med over 40.000 kroner fra 288.700 kroner i Syddanmark og 288.900 kr. i Nordjylland, som er de to regioner, hvor forbruget er lavest, til 328.900 kr. i hovedstaden, hvor det årlige forbrug er det højeste. Hvordan vi prioriterer at bruge pengene, varierer også fra region til region., Syddanmark sparer mest på elforbruget, En af de udgiftsposter, hvor der virkelig er en stor forskel mellem regionerne, er boligen. Allerede her tager københavnernes budget et ordentligt spring foran de øvrige danskeres. I hovedstaden bruger en familie årligt 72.900 kr. på huslejen. Dem, der bruger næstflest penge på huslejen, er midtjyderne, som i gennemsnit slipper 65.900 kr. Lavest er huslejen i Syddanmark, hvor den årlige leje er på 61.400 - altså i gennemsnit 11.500 kr. mindre end i hovedstaden. , Huslejen er opgjort uden forbrug, så hertil kommer blandt andet forbruget af el, som også er relevant i en tid med stort fokus på miljøet. Her er der nemlig også en stor forskel på, hvad gennemsnitshusstanden bruger, alt efter hvor i landet vi dykker ned. Mest grønne er de på det punkt i Region Syddanmark, hvor forbrugsudgiften til el er den laveste med 6.900 kr. årligt, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med et elforbrug på 9.100 kr., Region Sjælland bruger penge på pendling, På de fleste af de overordnede grupper ligger københavnerne forbrugsmæssigt i top. Der er dog især én undtagelse, hvor befolkningen i Hovedstaden tværtimod har det laveste forbrug, og det er på udgifterne til biler. Her ligger den københavnske families forbrug helt nede på 12.500 kr. årligt, mens midtjyderne bruger 21.200 kr. , Færre biler betyder også færre udgifter til brændstof, så også her ligger københavnerne helt i bund med en udgift på 7.200 kr., mens de øvrige sjællændere ligger helt i toppen af den statistik med et årligt brændstofforbrug på 13.000 kr. pr. husstand. , En forklaring på, at forbruget af brændstof i Region Sjælland er det højeste i hele landet, er formentligt, at det også er befolkningen i den del af landet, der pendler mest. Faktisk er det hver sjette person med arbejde i Vest- og Sydsjælland, der har mere end 50 km til arbejde. Hovedstaden har det laveste antal pendlere., Københavnerne rejser, midtjyderne spiller, Hvad københavnerne ikke bruger på at investere i egne biler, bruger de derimod på en række andre transportmidler. Det er nemlig de københavnske husstande, der bruger flest penge på både cykler, taxa, færge og ikke mindst fly. På flyrejser bruger en husstand i Hovedstaden årligt 3.300 kr., mens de i både Syddanmark og Midtjylland bruger lige under 1.000 kr. på at transportere familien med fly., Noget kunne dog godt tyde på, at midtjyderne drømmer om at få råd til den store rejse eller måske bare en endnu større bil. For når det kommer til at bruge penge på tipning og Lotto, så holder midtjyderne sig ikke tilbage. 2.100 kr. bliver det til om året, mens de mest mådeholdende på det område er københavnerne og sjællænderne, der begge bruger lige knap 1.500 kr. på spilleriet., På kulturelle fornøjelser som museer, zoologisk have, teater, koncerter og biografture er det igen i Region Hovedstaden forbruget er højest. Her bruger en gennemsnitshusstand 1.800 kr. på den slags, mens nordjyderne kun bruger 1.100 kr. Også når det kommer til fritidsinteresser og restaurantbesøg, er det københavnerne, der punger mest ud, mens nordjyderne holder mere igen. , Gør-det-selv manden bor i Nordjylland, Når nu ikke nordjyderne bruger så mange penge på at gå ud i byen til den slags fornøjelser, så bruger de til gengæld flest penge på at indrette hjemmet. En nordjysk husstand bruger således 8.700 kr. om året på møbler og boligudstyr, mens sydjyderne bruger ca. det halve med 4.800 kr. Det er københavnerne, der bruger næstmest på boligindretningen, men de bruger stadig 1.700 kr. mindre end nordjyderne. , Nordjyderne bruger også flest penge på at købe materialer til reparation af boligen, med 3.900 kr. årligt, mens de øvrige regioner bruger mellem 2.100 og 2.900 kr. Til gengæld bruger nordjyderne kun 1.900 kr. på håndværkere, hvilket er færre penge end i de øvrige landsdele, hvor hovedstaden ligger i top med 7.000 kr. Så noget tyder på, at koncentrationen af gør-det-selv mændene er højere i Nordjylland end i resten af landet., Velklædte jyder, Også hvad tøjkøb angår, er nordjyderne helt fremme i skoene forbrugsmæssigt. Det gælder især kvinderne, der på vegne af husstanden bruger 8.400 kr. årligt på beklædning. Kvinderne i Midtjylland bruger kun 5.900 kr. Også de nordjyske mænd er godt med, når det kommer til tøjindkøb. De bruger næstmest i landet med 3.100 kr., men må se sig slået af mændene i Hovedstaden, som bruger 4.400 kr. , Hvad de har på fødderne, går nordjyderne dog tilsyneladende ikke særligt meget op i, de har nemlig den laveste udgift i hele landet til fodtøj. Heller ikke pynt og tilbehør til garderoben er noget nordjyderne bruger særligt meget på, så samlet set er det befolkningen i hovedstaden, der bruger flest penge på beklædning og fodtøj.    , Københavnerne steger i olie, Kigger vi lidt på madvaner i landets fem regioner, så ruller der en del flere flasker med olivenolie over indkøbsbåndene i Hovedstaden end i resten af landet, hvor det flydende fedtstof ikke på samme måde har vundet indpas. Til gengæld finder margarine ikke helt så tit vej til indkøbskurvene i Hovedstaden, hvor der bliver brugt 134 kr. på olivenolie, men kun 128 kr. på margarine. I Nordjylland bliver der brugt 52 kr. på olivenolie og 227 kr. på margarine., I den usunde afdeling er også slik, is og sodavand, som der især bliver brugt penge på i Syddanmark, hvor en husstand årligt bruger 3.600 kr. på de søde sager. Mest mådeholdende på den front er nordjyderne, som bruger 2.700 kr. årligt., Sjællænderne ryger og drikker mest, I Region Sjælland er de til de lidt stærkere sager. Her har de nemlig rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kr. på cigaretter og 1.500 kr. på øl. Syddanskerne har de næststørste udgifter til cigaretter, og de bruger til sammenligning 2.600 kr. Den næststørste udgift til øl har de i Hovedstaden, hvor de bruger 1.100 kr., I Hovedstaden er de dog mere til de endnu stærkere drikke. De bruger nemlig 3.000 kr. på vin - det er over 1.000 kr. mere end nordjyderne - og 1.000 kr. på spiritus - det er ca. 350 kr. mere end midtjyderne., Fakta:, Opgørelsen bygger på Forbrugsundersøgelsen 2007-2009, der er en stikprøveundersøgelse omfattende 2.522 private husstande fordelt over hele landet. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2008., Der er ikke taget højde for de regionale forskelle i indkomsterne, som også kan påvirke forbruget, En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., I , Statistikbanken,  kan du finde mange flere oplysninger om, hvad det er vi bruger vores penge på, alt efter hvor vi bor i landet. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-12-15-forbrug-regionalt

      Bag tallene

      De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

      Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.  , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret,  , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september,  (Nyt fra Danmarks Statistik),  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

      Bag tallene

      Indkomsterne vokser - men ikke for de unge

      Fra 2000 til 2018 er den disponible indkomst for alle aldersgrupper over 25 år steget markant, mens den er faldet for de unge. En sammenligning af gennemsnits- og medianindkomsten i 2018 viser, at der er væsentlige forskelle i disponibel indkomst mellem aldersgrupper og på tværs af køn. , 15. september 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, og , Henrik Molsted Wanscher, Fra 2000 til 2018 har danskerne fået flere penge mellem hænderne. , På de 18 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst målt i faste 2018-priser i Danmark steget med 51.700 kroner - fra 183.600 kroner til 235.300 kroner. Det er en stigning, der svarer til 28 procent. , Efter at have korrigeret for prisudviklingen viser det sig, at der har været en indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have flere penge til rådighed end generationen før dem. , Indkomsterne i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er steget med mere end 80.000 kroner i gennemsnit. Det er dog i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 94.500 kr. højere end den tilsvarende gruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. Læs mere om disponibel indkomst , her, ., For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2018 er de unges disponible indkomst faldet med lidt under 4.000 kroner i gennemsnit., ”I de fleste aldersgrupper er den disponible indkomst steget - også efter korrektion for prisændringer i samfundet. Det hænger blandt andet sammen med lønstigninger kombineret med, at man har lettet skatten – særligt på arbejdsindkomster,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau, der har lavet data til opgørelsen., ”Når vi betragter udviklingen i de forskellige aldersgrupper, ser vi, at de unge, der i forvejen havde de laveste disponible indkomster, faktisk har oplevet faldende indkomster i den undersøgte periode. Det har bidraget til den , stigende indkomstulighed siden årtusindeskiftet, ,” tilføjer han.,  , Stigning i disponibel indkomst er mindst for de yngre, Når man ser på den procentvise stigning i disponibel indkomst fordelt på aldersgrupper, så har udviklingen været relativt ensartet for grupperne på 40 år og derover. Her ligger stigningen siden årtusindeskiftet på mellem 34 og 45 procent. , For personer mellem 35 og 39 år har der kun været en stigning på 26 procent. Stigningen bliver kun mindre med alderen, og de 15-19-årige har 11 pct. lavere indkomst i 2018 end den tilsvarende gruppe i 2000. ,  ”Faldet i indkomst for de unge er ganske markant. Da opgørelsen er lavet i faste priser, viser den, at personer under 25 år har fået lavere købekraft. Vi ser også en markant stigning i antallet af unge, der i gennemsnit har en disponibel indkomst på under 25.000 kr. om året. Baggrunden for udviklingen er, at en større andel af de unge studerer - måske kombineret med, at flere unge måske holder sabbatår, opholder sig udenlands samt at adgangen til sociale ydelser for de unge, der hverken studerer eller arbejder, er blevet vanskelligere,” siger Jarl Quitzau og fortsætter:, ”I den modsatte ende kan vi se, at indkomsten for folkepensionister er vokset pænt. Det kan tilskrives indførslen af ældrechecken til pensionisterne med lav indkomst og formue. Derudover har mange af de pensionister, som går på pension nu, nået at opspare mere på deres private arbejdsmarkedspensionsordninger end den tidligere generation. Endelig fortsætter flere ældre med at arbejde - også efter, at de har nået pensionsalderen.”, Forskelle på gennemsnit og median er en indikation på indkomstulighed, En høj gennemsnitlig indkomst kan dække over, at en mindre del af befolkningen har meget høje indkomster og dermed trækker gennemsnittet op. , For at få en fornemmelse af, hvordan indkomstniveauer fordeler eller udvikler sig i den brede befolkning, kan det derfor ofte være en fordel at supplere med opgørelser af medianindkomsten. Er der stor afstand mellem gennemsnit og median, kan det være et tegn på indkomstulighed., To måder at opgøre den ”almindelige” indkomst på, Gennemsnitsindkomsten: , Den indkomst, man får, når man lægger alle indkomster sammen og deler dem med antallet af indkomstmodtagere. Gennemsnittet viser, om en gruppe samlet set har fået højere indkomst. Men gennemsnittet kan også påvirkes kraftigt af få personer med meget høj indkomst og derved give et skævt billede af indkomstudviklingen i den brede befolkning., Medianindkomsten, : Den indkomst, hvor præcist halvdelen af gruppen har en indkomst, der er højere og den anden halvdel har mindre. Medianen påvirkes stort set ikke af enkeltpersoner med meget høje indkomster. Den kan således give et bedre indtryk af det ”almindelige” indkomstniveau i en gruppe end gennemsnittet, men giver et ringere bud på den samlede indkomststigning for gruppen., Herover ses et fiktivt regneeksempel med forskellige indkomster fra år 2000 og år 2018. Da der indgår en meget høj indkomst fra 2018, er der en høj gennemsnitlig stigning i gennemsnitsindkomsterne. Stigningen i medianindkomst er dog noget mere beskeden. , Formueindkomst eksempel på koncentreret indkomst, Laver man den beskrevne undersøgelse af indkomsterne i 2018, viser det, at forskellen på gennemsnit og median er størst i grupperne mellem 45 og 79 år, hvor gennemsnitsindkomsten ligger omkring 40.000 kr. over medianindkomsten. , ”Her antyder den højere gennemsnitsindkomst, at indkomstuligheden inden for disse aldersgrupper er større end blandt de unge og de ældre over 80 år,” fortæller Jarl Quitzau., ”Et godt eksempel på en form for indkomst, som er meget koncentreret hos en mindre del af befolkningen, er formueindkomsten. Den dækker over renteindtægter og afkast på aktier og lignende. Betragter man formueindkomsterne, så er den , gennemsnitlige formueindkomst i 2018, på 13.000 kr., mens medianen er på 0 kr., da størstedelen af befolkningen ikke har en formueindkomst,” siger han., Indkomstuligheden er størst blandt mænd, Det er typisk i aldersgruppen omkring de 30 år, hvor mange har små børn og er etableret på arbejdsmarkedet, at median og gennemsnitsindkomst vokser fra hinanden og altså antyder voksende indkomstulighed inden for aldersgrupperne. Opgørelsen af gennemsnit og median for hhv. mænd og kvinder viser, at indkomstuligheden for begge køn først rigtig indfinder sig i grupperne over 30 år. For kvinder endda først i grupperne over 35 år. , Men man ser også, at der er markant forskel på, hvor store kønsforskellene er, når man måler på hhv. gennemsnit og median. Indkomstforskellen mellem mænd og kvinder i 2018 var på 21,3 pct., når man betragter gennemsnittet. Men det reduceres til 14,2 pct., hvis man i stedet betragter medianen., ”Den markante forskel i indkomstgabet, alt efter om man ser på median eller gennemsnit, er et resultat af, at relativt få mænd med høje indkomster påvirker gennemsnitsindkomsterne for mænd ganske betydeligt. Medianerne antyder dog, at der stadig er væsentlige kønsforskelle i indkomster også i den brede befolkning,” fortæller Jarl Quitzau.  , Kønsforskelle i indkomster kan ikke alene tilskrives forskelle i timelønninger. De opstår også på grund af forskelle i antallet af løntimer, typen af stilling og beskæftigelsesrater mv. Disse faktorer er der ikke korrigeret for i denne opgørelse., Axel Hvistendahl Nerdrum fra det norske Statistisk sentralbyrå og Jarl Quitzau hos Danmarks Statistik har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39173594. , Hvis du har lyst til selv at gå på jagt i data, kan du finde dem i de nye tabeller , statistikbanken.dk/indkp201, og , statistikbanken.dk/indkp221, . Tabellerne indeholder data for perioden 1995 til 2018.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-15-indkomsterne-vokser-men-ikke-for-de-unge

      Bag tallene

      Større tiltro til institutioner end tal

      Danskerne giver højere karakterer for troværdighed til institutionen Danmarks Statistik end nogle af dens centrale statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst. Men hvad skal der til, for at tal afspejler samfundet præcist?, 11. januar 2013 kl. 15:00 ,  , At have tillid til en institution betyder ikke nødvendigvis, at tilliden gælder alt, hvad der kommer fra den. Statistikker om fx arbejdsløshed og økonomisk vækst har gavn af at komme fra Danmarks Statistik, der vurderes som en troværdig afsender, men de vurderes alligevel som mindre troværdige end institutionen bag. Det viser en ny undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik. Her giver 83 pct. af befolkningen udtryk for tillid til Danmarks Statistik. Tilliden er dermed på niveau med danskernes tillid til Nationalbanken, og den er kun lidt mindre end til domstolene og politiet, der almindeligvis vurderes at nyde den største tillid. Samtidig vurderer 60 pct., at institutionens statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst afspejler samfunds­udviklingen præcist. , En del af forklaringen på den store forskel i vurderingen af institutionen og dens produkter kan være, at den internationalt anvendte formulering, at tallene skal afspejle den enkeltes oplevelse af samfundet , præcist, er et meget stort krav at stille, mener Rigsstatistiker Jan Plovsing. ,  , Kan virkeligheden måles præcist?, Jan Plovsing er ikke overrasket over, at vurderingen af konkrete statistikkers troværdighed ligger lavere end selve institutionens. Han undrer sig derimod over, at der ikke er flere, som svarer , ved ikke, til fx spørgsmålet om et komplekst begreb som økonomisk vækst. , Han peger på, at det måske også kan handle om, at mange mennesker mener, at en institution i almindelighed er troværdig og opfører sig pænt, men når man spørger meget konkret, kan der dukke nogle forbehold op – også for eksperter. For hvad vil det sige, at tal afspejler noget , præcist, ? , ”Nationalregnskabet bliver jo revideret løbende… Er det så præcist?”, spørger Rigsstatistikeren.   , Arbejdsløsheden opgøres i tre forskellige begreber (bruttoledighed, nettoledighed og AKU-ledighed), hvilket ikke gør det lettere, men det er samtidig et politisk følsomt område med en særlig historie bag., ”Tidligere har der jo været mange års diskussion, om tallene egentlig målte det rigtige og indeholdt alle de grupper, de burde. Nu opgør vi , bruttoledigheden, , der også tæller dem, som er i aktivering. Men det kan være, at nogen har erindringer om den diskussion i hovedet”, mener Rigsstatistikeren. , Overordnet peger han på to typer grunde til at være skeptisk overfor, om en statistik afspejler samfundsudviklingen. Den ene er en kritisk vinkel på indholdet, fx fordi nogle mener, at et begreb som bruttonational­produktet burde indeholde andre faktorer som miljø eller ulighed. Den anden handler om, at tallene måske ikke udtrykker, hvad man ser. Hvis man fx bor på Lolland og oplever en langt større ledighed, end en gennemsnitlig procentsats viser. , Franskmænd tror mest på befolkningstal, Heller ikke franskmændene trækker en lige linje fra den statslige statistikinstitution L’Insee til dens produkter.  Også her får statistikker om arbejdsløshed og bnp en væsentligt lavere karakter for troværdighed end selve institutionen. Men i modsætning til de danske resultater, der er meget ens for de to statistikker, danskerne er blevet spurgt om, er der stor forskel på, hvor meget franskmænd – og for den sags skyld englændere - tror på statistikker om forskellige emner. Befolkningsstatistik kommer ind på en førsteplads i troværdighed, økonomiske nøgletal om vækst og statsfinanser ligger i midten, mens arbejdsløsheden vurderes lavest. , Englænderne er også blevet spurgt, hvorfor de ikke har tillid til tallene, og her lyder forklaringer som mistro til politiske interesser og medier og en oplevelse af, at statistikkerne ikke svarer til den personlige oplevelse af udviklingen. Tilliden til de officielle engelske statistikbureauer ligger dog i bund i europæisk sammenhæng, så her er der modsat i Danmark ikke her en institutionel troværdighed at læne sig op ad., De tillidsfulde danskere, Med internationale briller , er, danskerne kendt som usædvanligt tillidsfulde, både i forhold til hinanden og til det officielle Danmark.  Hvor 17 pct. af englænderne tror på, at den officielle statistik er lavet uden politisk indblanding, deler 71 pct. af danskerne den tillid. Også svenskerne og finnerne har stor tillid til, at deres statistikker er hævet over politiske interesser., Enighed/uenighed i, at statistikinstitutionens tal er upolitiske , Note: Resultaterne for New Zealand gælder andelen af dem, som kender institutionen, og det høje niveau er derfor ikke overraskende. , * Hvor de øvrige tal kommer fra landenes egne undersøgelser, kommer dette fra en separat undersøgelse fra Harris Poll, der opgør et gennemsnit for Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. De måler en endnu lavere andel i Storbritannien end deres egen nationale undersøgelse, der er vist separat. , Jan Plovsing fremhæver netop neutralitet som det centrale fundament for tilliden til Danmarks Statistik. , ”Der er en bred opfattelse af, at det, vi laver, er objektivt, blandt andet fordi vi aldrig udtaler os om, hvorvidt politiske målsætninger er nået. Vi har også en politik om, at alle får adgang til oplysninger på samme tid, så fx politikere og journalister ikke ser nye tal før andre borgere i Danmark,” siger han., Danske kvinder er mere skeptiske end mændene, når der spørges til, om statistikken er upolitisk. Mens hver fjerde mand er meget enig i, at statistikken er upolitisk, gælder det kun hver femte kvinde. Dog har kvindernes tillid været stigende siden 2010, hvor kun hver sjette var meget enig., Den danske tillid til neutral statistik vokser med alderen indtil 35 år og ligger stabilt herfra. Den er størst blandt dem med de længste uddannelser og personer på arbejdsmarkedet. Den høje danske tillid gælder også behandlingen af de oplysninger, Danmarks Statistik samler ind for at lave statistikkerne. 92 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik behandler deres oplysninger fortroligt, mens kun 3 pct. er uenige. , Hvorfor danskerne er så tillidsfulde er et Nobelpris-spørgsmål, ifølge Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forfatter til en ny bog, der netop har titlen , tillid, . , ”Der er konkurrerende forklaringer. Den første går på, at vi har så velfungerende institutioner, som ikke er korrupte og behandler alle ens, så institutionerne selv skaber tillid.  En anden forklaring er, at det ligger i ældgamle kulturmønstre, som overføres mellem generationer,” forklarer han., Selv hælder han dog mest til den geopolitiske forklaring, at Danmark og Skandinavien på grund af sin placering i periferien af Europa har undgået de værste krige og revolutioner og dermed haft ”arbejdsro” til at klatre op ad tillidsstigen. , Hvad så med fremtiden?, Det lange historiske fundament for den danske tillid betyder ifølge Gert Tinggaard Svendsen, at den er så grundfæstet, at der skal mere end fx en økonomisk krise til at rokke den danske grundfæstede ro, mens fx amerikanerne reagerede mere panisk på finanskrisen. , Danmarks Statistiks målinger siden 2000 har da også vist en stabil tillid og tiltro til processen bag tallene., At fastholde den høje tillid i fremtiden kræver ifølge Jan Plovsing, at institutionen fastholder den linje, der er lagt gennem mange år, men han peger også på et område, hvor der kan gøres endnu mere:, ”Vi kan arbejde på at få lærere i skoler og gymnasier til at bruge os endnu mere, så de unge møder os, mens de er under uddannelse. Vi ved jo – blandt andet fra årets undersøgelse - at jo større viden folk har, jo mere tillid har de også,” siger han., Undersøgelsen viste også, at…, 82 pct. af danskerne mener, at statistik er vigtig for at forstå samfundet., 1,7 mio. danskere eller 42 pct. af befolkningen i alderen 16-74 har haft kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Det er langt flere end i 2010., Personer med længere uddannelse har generelt større tillid til - og brug af – statistik. , 93 pct. af danskerne kender som minimum navnet Danmarks Statistik., Næsten 80 pct. af dem, som har brugt Danmarks Statistiks tal de seneste år har haft let ved at finde, hvad de søger., Læs mere om danskernes syn på statistik og Danmarks Statistik i , Borgerundersøgelsen 2012.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-01-11-borgerundersoegelse

      Bag tallene

      Brud i familien fordobler risiko for uuddannede børn

      Når et barns forældre flytter hver til sit, fordobles risikoen for, at barnet ikke får anden uddannelse end grundskolen., 30. juni 2014 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Blandt de 18-årige i dag er det knap 40 pct., hvis forældre ikke længere bor sammen. Det kommer næppe bag på nogen, at det kan være en voldsom oplevelse for et barn, når mor og far ikke længere kan finde ud af det og vælger at gå hver til sit. Men at det fordobler sandsynligheden for, at barnet kun får en grundskoleuddannelse og på den måde også påvirkes langt ind i voksenlivet, kommer som en overraskelse for både seniorforsker i Rockwool Fonden Jens Bonke og Bente Boserup fra Børns Vilkår. , ”Jeg var godt klar over, at skilsmissebørnene har det vanskeligt, men jeg synes, tallene er meget markante. Det peger i retning af, at der skal gøres noget, så de børn også kan gennemføre en uddannelse uden at skulle stå så meget på tå, at de knækker,” siger Bente Boserup. , Som chef for børnetelefonen er hun dagligt i kontakt med både børn og forældre, der har det svært i forbindelse med brud i familien. , Tallene, der er fra Danmarks Statistik, tager udgangspunkt i de ”børn”, der blev født i 1980 – og som i dag altså er voksne. Knap 12 pct. af dem, hvis forældre stadig boede sammen, da barnet blev 18 år, har grundskolen som den højeste afsluttede uddannelse. Men for dem, hvis forældre var flyttet fra hinanden, inden barnet blev 18 år, er det 23 pct., der har grundskolen som den højeste uddannelse. Altså næsten dobbelt så mange. , Fakta:, Statistikken er opgjort på baggrund af 52.366 børn, der blev født i 1980. For alle gælder det, at de stadig er i den danske befolkning, og at begge forældre er kendt. 70 pct. af børnenes forældre boede på samme adresse, da barnet fyldte 18 år – dvs. at 30 pct. af børnene havde forældre, der var gået fra hinanden, inden barnet fyldte 18 år., Uddannelsesniveauet er opgjort på baggrund af den højeste afsluttede uddannelse. Den af forældrene med den højeste afsluttede uddannelse repræsenterer forældrenes uddannelsesniveau. På opgørelsestidspunktet var ”børnene” fyldt 32 år., Se alle data , her, Børnenes uddannelse stiger i takt med forældrenes , Det er imidlertid værd at bemærke, at tidligere undersøgelser har vist, at forældrenes uddannelsesniveau spiller ind på børnenes uddannelse. De konkrete tal viser, at der er flere skilsmisser blandt par med korte uddannelser end blandt par med lange uddannelser. , 37 pct. af de forældrepar, der højest havde en grundskoleuddannelse, gik fra hinanden, inden barnet fyldte 18 år, mens det samme kun gjaldt 28 pct. af de forældrepar, der havde en videregående uddannelse. Derfor kunne ovenstående også godt ende med at blive historien om, at forældrenes uddannelse smitter af på børnenes, og at det også er i gruppen af lavt uddannede, der er flest skilsmisser. , For at tage højde for det har Danmarks Statistik opdelt børnene fra 1980 i grupper efter forældrenes uddannelsesniveau. Og her er tendensen den samme. , Vi starter med at se på gruppen af børn, hvor den højeste uddannelse blandt forældrene er grundskolen. Her er det 24 pct. af de børn, hvis forældre stadig var sammen, da barnet fyldte 18 år, der også kun selv har grundskoleuddannelse. For dem, hvor forældrene ikke blev sammen, er det 40 pct. Igen næsten en fordobling. , For den næste gruppe, hvor en eller begge forældre har en erhvervsuddannelse som den højeste uddannelse, er de tilsvarende andele 12 pct. og 24 pct. Den sidste gruppe er børn, hvis forældre har gennemført en videregående uddannelse. Her er andelene 6 pct. og 13 pct. , Andelen af ”børn” med grundskole som højeste uddannelse fordelt på om forældrene bor sammen og forældrenes højeste uddannelse, ”På trods af niveauforskellene ser det ud til, at det er samme forhold, der gælder for alle grupper. Hvis forældrene bliver sammen halverer det risikoen for, at barnet ikke får en uddannelse,” siger Jens Bonke, og fortsætter: , ”Det er formentligt heller ikke ligegyldigt, hvornår i barndommen forældrene går fra hinanden, men så markante tal som disse, kan ikke bortforklares.” , Logistik og konflikter skygger for læring , Mai Heide Ottosen, seniorforsker og programleder hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), mener primært, tallene afspejler, at de enlige forældre har mindre tid til rådighed i forhold til at hjælpe barnet med skolearbejdet. , ”Jeg vil ikke udelukke, at der også er andre forklaringer, men den mest indlysende forklaring er, at det betyder noget, om der er to eller fire hænder i hjemmet til at hjælpe barnet,” siger hun. , Jens Bonke fra Rockwool Fonden peger på, at et brud mellem mor og far kan være en ret dramatisk hændelse, som betyder, at barnet kan have svært ved at koncentrere sig i skolen, hvorfor det får negativ indflydelse på læringen. , Når børn ringer til børnetelefonen og taler skilsmisse, er det begge problemer, Bente Boserup støder på. , ”For nogle børn er det det helt lavpraktiske, som ikke fungere. Det kan være, hvis forældrene ikke kan finde ud af at koordinere lektiehjælp, at få rigtige bøger med osv. Andre er så fyldt op og optaget af det derhjemme, at de ikke kan koncentrere sig, og derfor får de svært ved at følge med,” siger hun. , Bente Boserup understreger, at det er vigtigt at holde for øje, at problemerne ikke kun gælder de børn, hvis forældre står midt i en skilsmisse. Også de børn, hvor et brud ligger langt tilbage, er ofte påvirket, hvad enten det er i forhold til det lavpraktiske eller konflikter mellem forældrene. , Løsningen ligger ikke lige for , Men hvordan løser man så problemet, så forældrenes skilsmisse ikke spiller afgørende ind på barnets uddannelse? Mai Heide Ottosen har umiddelbart svært ved at se, at det helt lader sig gøre: , ”Det kyniske svar er, at det er en af omkostningerne med de meget liberale familiemønstre, vi har i Danmark. Det har konsekvenser for børnene,” siger hun. , Både Jens Bonke og Bente Boserup peger på, at en del af løsningen ligger på skolerne. , ”Jeg tror, at daginstitutioner og skoler er blevet mere opmærksomme på problemet. Noget relativt nyt er positiv omtale i forhold til andre familiemønstre, og det kan måske gøre det nemmere for barnet at håndtere,” siger Jens Bonke. , Men når det er sagt, tror han ikke på, at problemet helt kan fjernes. , ”At fjerne uligheden ville kræve, at alle eller ingen blev skilt,” siger han. , Bente Boserup kender også til flere skoler, der har tiltag særligt for skilsmissebørn – fx skilsmissegrupper uden for undervisningstiden. Men det er ikke tilstrækkeligt, for det er i klasseværelset, problemet skal håndteres bedre. Som det ser ud i dag indgår det ikke som en del af undervisningen på læreruddannelsen, hvordan man professionelt håndterer de problemer, mange skilsmissebørn har. Den viden skal lærerne selv opsøge. , ”Vi udklækker 25.000 til 30.000 skilsmissebørn årligt, så det er en viden, der er brug for, og de lærere, jeg møder, efterspørger den. Der er nogle andre familieformer i dag end for 50 år siden. Det burde også afspejles i uddannelsen,” siger hun. , Danmarks lærerforening kalder forslaget for sympatisk. Alligevel er specifikke forløb i håndtering af skilsmissebørn ikke på tegnebrættet, da man hellere vil have en bredere tilgang og se på hvilke fællesnævnere, der er for børn i krise. Hvor meget krisehåndteringen indgår i undervisningen af de kommende lærere varierer mellem uddannelsesstederne, da der ikke findes nogle overordnede krav.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-06-30-brudte-familier-og-uddannelse

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation