Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2061 - 2070 af 2375

      Landbrugsstøtte fylder mindre i resultaterne for de danske landbrug

      Landbrugsstøtten har betydet væsentligt mindre for økonomien i heltidslandbrug i perioden 2017-2021 end i perioden 2012-2016. Det skyldes overvejende, at landmænd i årene har opnået høje driftsresultater, især de konventionelle landbrug med malkekvæg og svin., 4. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I perioden 2017 til 2021 modtog hvert danske heltidslandbrug i gennemsnit 2,7 mio. kr. i tilskud. Samtidig var bedrifternes gennemsnitlige driftsresultat på 5,1 mio. kr. for perioden. Det svarer til, at tilskud udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Det er næsten en halvering i forhold til den tidligere femårige periode fra 2012 til 2016, hvor tilskud udgjorde knap 100 pct. af driftsresultatet. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmandens arbejdsindsats og egenkapital, efter alle omkostninger inklusive finansielle udgifter er betalt., ”Landbrugsstøtten har i den seneste femårige periode fra 2017 til 2021 udgjort lidt mere end halvdelen af driftsresultatet for de danske landmænd. Alligevel er det betydeligt mindre end ved den forrige femårige periode, hvor stort set hele driftsresultatet svarede til landbrugsstøtten. Det vidner om et mere økonomisk robust landbrug i de seneste år,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2021 har de danske landbrug samlet set modtaget 34,9 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU's landbrugsstøtte. Størrelsen af tilskud har i gennemsnit været 7,0 mia. kr. om året. I 2021 modtog hver deltidsbedrift i gennemsnit 161.000 kr. i tilskud, og hver heltidslandbrug 612.000 kr. i tilskud. Det svarer til, at 76 pct. af de samlede tilskud gik til de 7.598 heltidslandbrug, der var i 2021., Landbrugets samlede tilskud, løbende priser, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Faktaboks, Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Knap 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte. Størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er ’grøn betaling’ for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion. Godt 10 pct. af støtten ydes gennem landdistriktsmidler fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, ., I denne artikel er der fokuseret på heltidsbedrifterne. Det skyldes, at der for deltidsbedrifterne er et databrud mellem 2019 og 2020, idet bundgrænsen for deltagende jordbrug i regnskabsstatistikken er hævet fra 15.000 til 25.000 euro. Tallene fra EU-Kommissionen dækker over både heltids- og deltidsbedrifter. , Bedrifterne i stikprøven inddeles i heltids- og deltidsbedrifter ud fra det faktiske timeforbrug, hvor en heltidsbedrift har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer om året., Betydningen af tilskud er størst for de mindste bedrifter, Tilskud udgør en større del af driftsresultatet for de mindste landbrug. På de mindste heltidsbedrifter med en til tre ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk) udgør de samlede tilskud 74 pct. af driftsresultatet, mens tilskud blot udgør 35 pct. af driftsresultatet på bedrifter med 10+ årsværk. For alle størrelser af bedrifter gælder det dog, at de fra 2017 til 2021 i gennemsnit ville have haft positive resultater før ejeraflønning, selv uden tilskud., Samlet tilskud og driftsresultat efter årsværk. 2017-2021, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Siden 2012 er antallet af heltidsbedrifter faldet fra 11.618 til 7.598 bedrifter i 2021. Antallet af små heltidsbedrifter med et til tre årsværk er faldet fra 7.374 til 3.683 bedrifter, mens antallet af landbrug med 10+ årsværk er steget fra 138 bedrifter i 2012 til 570 bedrifter i 2021. Med andre ord bliver bedrifterne større, mens der bliver færre af dem. Det kan have en indflydelse på landbrugsstøttens gennemsnitlige betydning, da tilskud udgør en mindre andel af driftsresultatet på større bedrifter., Tilskud fylder mest af økonomien hos planteavlere, Også når man opdeler efter produktionstyper, er der stor forskel på, hvor stor en andel tilskud udgør af driftsresultatet. For perioden 2017 til 2021 overgik størrelsen af tilskud kun driftsresultatet for økologisk planteproduktion, hvor tilskud udgjorde 211 pct. af driftsresultatet. Det vil sige, at de økologiske planteavlere i gennemsnit uden tilskud ville have haft et betydeligt negativt driftsresultat. I samme periode udgjorde tilskud 91 pct. af driftsresultatet for konventionelle planteavlere, som var den produktionstype, hvor tilskud udgjorde den næststørste andel af driftsresultatet., For konventionelle malkekvæg og svinebedrifter faldt andelen af tilskud i forhold til driftsresultatet. Fra henholdsvis 212 til 47 pct. for malkekvæg og fra 115 til 23 pct. for svinebedrifter fra 2017 til 2021 sammenlignet med den tidligere femårige periode., Faldet i den gennemsnitlige andel af tilskud i forhold til driftsresultatet afspejler, at der i perioden 2017 til 2021 har været nogle gode økonomiske resultater inden for de største driftsformer i Danmark: konventionel malkekvæg, svin og planteavl., ”For konventionel svineproduktion var der efter negative driftsresultater i 2018 to år med høje priser på svin, hvilket gav historisk gode resultater. For malkekvægsbedrifter nåede mælkepriserne ligeledes et rekordhøjt niveau i 2021, hvilket også resulterede i historisk gode driftsresultater,” forklarer Henrik Bolding Pedersen., ”Generelt har vi haft nogle særlige år grundet blandt andet COVID-19 og krigen i Ukraine, så det er ikke til at vide, hvordan den næste femårige periode vil se ud for landbruget i Danmark. Men udgangspunktet er en mere robust landbrugssektor end for 10 år siden,” tilføjer Henrik Bolding Pedersen., Det er normalt, at driftsresultaterne for de forskellige typer bedrifter svinger fra år til år, og dermed også betydningen af tilskud for resultatet., Landbrugets driftsformer, andel af tilskud ift. driftsresultatet i procent, Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2022, I 2022 udgjorde tilskud til landbruget i alt 6,7 mia. kr. De foreløbige driftsresultater for landbrugene i 2022 viser, at tilskud dermed har udgjort 20,6 pct. af driftsresultatet for heltidslandbrug. Det er altså væsentligt mindre end de 53 pct. i 2017-2021. Baseret på de foreløbige tal for 2022 skyldes faldet, at der har været særdeles pæne driftsresultater på tværs af produktionsgrene, især for bedrifter med malkekvæg og planteavl. I 2021 var mælkeprisen rekordhøj, og 2022 gav endnu højere priser, der dog er faldet i 2023., Landbrugsstøtten er vigtig for danske landmænd , I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd på bedriftsniveau stadig en relativt stor del af driftsresultatet til trods for, at andelen af tilskud i forhold til driftsresultat er faldet., I 2017 til 2021 udgjorde landbrugsstøtten, ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen, 72 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten i EU i gennemsnit udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Opgørelsen fra EU-Kommissionen inkluderer både heltids- og deltidsbedrifter, hvilket er hovedårsagen til, at de 72 pct. ikke stemmer overens med de 53 pct. for danske heltidsbedrifter, der er nævnt tidligere i artiklen. Alligevel giver tallet et billede af, hvordan de danske landbrug placerer sig i forhold til resten af EU., Landbrugsstøtte i pct. af driftsresultat på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet. , 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., ”En forklaring på, at Danmark placerer sig højere end EU-gennemsnittet, når man ser på, hvor meget landbrugsstøtten udgør af landbrugenes driftsresultatet, er højere lønninger og gæld. Ansatte i dansk landbrug har typisk højere lønninger end i andre EU-lande, og så er det danske landbrug præget af større bedrifter med mere gæld, hvilket påvirker de renter, der skal betales,” siger Henrik Bolding Pedersen., Ser man således på omsætningen (bruttoudbyttet), hvor fx løn og renter ikke tælles med, udgjorde landbrugsstøtten kun 12 pct. af omsætningen i Danmark, ifølge EU-Kommissionen. Det er en mindre andel end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 28 pct. på bedriftsniveau. Det vil sige, at støtten til landbruget i Danmark ikke er så stor i forhold til andre EU-lande set i forhold til produktionen, men at den betyder forholdsvist mere, når vi inddrager de høje udgifter til finansiering og løn., Landbrugsstøtte i pct. af omsætning på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet., 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-04-landbrugsstoette-fylder-mindre-i-resultaterne-for-de-danske-landbrug

      Bag tallene

      Fakta om minkbranchen i Danmark

      Der er knap. 3.000 beskæftigede på minkbedrifter i Danmark, hvoraf de fleste ligger langs de jyske kyster. Branchen har faldende omsætning, færre beskæftigede og færre bedrifter i dag end for fem år siden., 28. oktober 2020 kl. 8:00 - Opdateret 26. januar 2021 kl. 14:52 , Af , Marie Hohnen, (Artiklen er opdateret 29.01 med korrekte tal for udenlandsk ejerskab)., (Artiklen er opdateret 26.01 med nye tal for egenkapital/gæld, udenlandske ejere samt konkurser).,  , I 2019 var der knap 800 minkfarme i Danmark. Værdien af produktionen var godt 2,5 mia. kr., som blev til på baggrund af 2,5 mio. voksne mink, der hver især gav 5-6 hvalpe, der blev til skind. , Det viser tal fra Danmarks Statistik. , ”Pelsdyrbranchen er en branche, der er presset i en prismæssig lavkonjunktur,” siger Henrik Bolding Pedersen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Historisk har der været store udsving i konjunkturerne for minkbranchen. Efter finanskrisen havde sektoren en gylden periode fra 2010-15, hvor afkastet var klart det bedste inden for landbruget. I 2012 nåede værdien af produktionen næsten 10 mia. kr., hvilket fx var ca. tre gange værdien af dansk fiskeri, men de senere år er det gået nedad til en produktionsværdi på 2,5 mia. kr. Det skyldes ubalance mellem udbud og efterspørgslen, der især kommer fra pelshuse i Kina,” siger Henrik Bolding Pedersen. , Underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, I 2019 havde pelsdyrbedrifter et underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. Det er et fald siden 2013, hvor bedrifterne i gennemsnit havde et overskud på ca. 3,3 mio. kr. , Samtidig er der kommet færre bedrifter, da der i 2019 var 792 bedrifter sammenlignet med 1.169 i 2013.  , Opgørelsen er baseret på heltidsbedrifter med driftsformen pelsdyr. Medtages mindre og ikke specialiserede bedrifter, var der i 2019 i alt 1.060 bedrifter med pelsdyr, jf. , statistikbanken.dk/PELS11, ., Anm. Ovenstående viser heltidsbedrifter., Faldende produktionsværdi, De danske minkbedrifters produktionsværdi (bruttoproduktionen) på pelsskind er faldet siden perioden omkring år 2010-12. ,  , I 2019 lød den samlede produktion på ca. 2,5 mia. kr., mens værdien i 2012 lød på 9,5 mia. kr., ”Den lavere værdi i 2019 skyldes navnlig prisfald, da den mængdemæssige produktion ikke er faldet på samme måde som produktionsværdien,” siger Henrik Bolding Pedersen., Færre dyr , Antallet af avlsdyr har i en  periode været stigende, men er faldet de seneste år. I 2019 var der 2,5 mio. minkavlsdyr i Danmark, mens tallet var helt oppe på 3,4 mio. i både 2015, 2017 og 2018., Produktionen af skind er som følge af reduktionen i avlsdyr faldet til 12,5 mio. skind i 2019 og forventes også betydeligt reduceret i 2020, forklarer Henrik Bolding Pedersen. , Ovenstående viser antal avlsdyr i Danmark. , Færre beskæftigede , Beskæftigelsen på danske minkbedrifter udgør ca. 2.600 heltidsbeskæftigede. Det er et fald fra 2013, hvor tallet var ca. 4.000., ”Ud over de direkte beskæftigede på minkbedrifterne er der også andre og mere indirekte beskæftigede i branchen, da der blandt andet er jobs i foderindustrien, hvor minkproduktionen er aftager af animalske produkter fra fjerkræ og fisk, samt beskæftigelse ved verdens største pelsauktion Kopenhagen Fur,” siger Henrik Bolding Pedersen.  , Få mink i udenlandsk ejerskab, 56.000 , ud af de 2,5 mio. danske avlsmink var i 2020 i udenlandsk ejerskab, viser en særkørsel af Erhvervsregistret og Landbrugstællingen. Det svarer til, at , godt, to procent af de danske mink havde udenlandske ejere., Relativt høj soliditetsgrad i minkbranchen , Heltidsbedrifterne med pelsdyr er trods de seneste års dårlige økonomiske resultater relativt velpolstrede set i forhold til det samlede landbrug., Når der ses på branchens soliditetsgrad, som betyder egenkapitalen i forhold til de samlede aktiver/passiver, så lå den på 33 pct. i 2019, hvilket dog var 3-4 procentpoint lavere end i 2012-2015., Men set i forhold til det samlede landbrug, hvor soliditetsgraden var 24pct. i 2019, så var pelsdyrbranchen fortsat bedre stillet, når egenkapitalen ses i forhold til gælden. Der er tale om gennemsnitstal, og der er betydelig variation bedrifterne imellem., En høj soliditetsgrad betyder, at egenkapitalen er høj i forhold til gælden. , Flere – men stadig få konkurser, I 2020 var der i alt 23 konkurser blandt aktive virksomheder i pelsdyrbranchen. Det svarer til 3 pct. af de aktive virksomheder. Det er højere end fra 2009-15, hvor niveauet lå mellem 0-8 konkurser om året., Flest beskæftigede på farme i Jylland, Der er flest beskæftigede på minkfarme i Jylland sammenlignet med resten af landet. Det viser landbrugs- og gartneritællingen for 2018., Man skal dog være opmærksom på, at tallene fra landbrugs- og gartneritællingen viser faktiske antal personer beskæftigede – ikke omregnet til heltidsbeskæftigede. Derfor er der en vis forskel sammenlignet med tidligere viste tal, som er opgjort omregnet i heltidsbeskæftigede., I 2010 var der i alt 3.217 beskæftigede i på minkbedrifter, mens det samme var tilfældet for 3.942 i 2018. Såvel i  2010 og 2018 var der flest beskæftigede i Jylland (2.927 i 2010 og 3.529 i 2018), hvor der også var flest medarbejdende ægtefæller (460 i 2010 og 424 i 2018)., Anm: De beskæftigede er antal beskæftigede personer uanset beskæftigelsesomfang., Få bedrifter på Sjælland , Der ligger flest pelsdyrbedrifter i Jylland – flest i Holstebro Kommune. Omvendt er der færre bedrifter på Sjælland og på Fyn.,  , Antal pelsdyrbedrifter. 2019, Hent data til landkortet , her, ., Faldende eksport og import, I 2019 eksporterede Danmark minkskind for 4,9 mia. kr. Det er et fald på 63 pct. siden 2013, hvor værdien af eksporten var 12,8 mia. kr. Samtidig var importen af skind på 1,9 mia. kr. i 2019, hvilket er et fald siden 2013, hvor værdien var 2,4 mia. kr. , ”Vi både importerer og eksporterer skind for et mindre beløb i dag end i tiden lige efter finanskrisen. Fordi der er svingende priser på minkskind er det dog en god ide også at kigge på det faktiske antal skind, der er blevet eksporteret, hvis man vil se det fulde billede,” siger Søren Rich, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , I 2019 eksporterede vi 24,5 mio. skind, mens vi importerede 9,5 mio. skind. , ”Danmark importerer pelsskind, som bliver solgt på auktioner her i landet. Det er altså ikke nødvendigvis pelsskind, der bliver brugt af danskerne, men derimod pelsskind, der bliver solgt videre til for eksempel de asiatiske markeder, hvilket også indgår i eksporttallene” siger Søren Rich., Find mere statistik om dansk landbrug her, ., Data om branchen er leveret af Henrik Bolding Pedersen og Karsten Larsen, som du kan kontakte på HPE@dst.dk og KKL@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene om drift og beskæftigelse.  , Data om eksport er leveret af Søren Rich, som du kan kontakte på SRI@dst.dk, hvis du har spørgsmål til udenrigshandelstallene. ,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-28-fakta-om-minkbranchen-i-Danmark

      Bag tallene

      47.200 folkepensionister er bosat i udlandet

      Der er en del udenlandske adresser på listen, når der udbetales pension. 47.200 folkepensionister boede i udlandet i januar 2025. Flest er bosat i Sverige, og de færreste får udbetalt fuld pension., 28. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I januar 2025 modtog næsten 1,1 mio. personer folkepension i Danmark. Men der findes også folkepensionister, der ikke har adresse i Danmark. I januar 2025 var der 47.200 personer uden fast bopæl i Danmark som modtog deres folkepension i udlandet. Det svarer til 4 pct. af samtlige folkepensionister., Den største andel er bosat i Sverige. Faktisk gælder det med 11.400 personer næsten hver fjerde udenlandsk bosatte folkepensionist. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 pct. I top 20 findes en række andre europæiske lande, og så er Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand også på listen som de eneste lande uden for Europa i top 20., ”Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,” siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I forhold til januar 2015 er antallet af folkepensionister i udlandet steget 5 pct. fra 44.900 til de 47.200, der var i januar 2025. Udviklingen følger stort set den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark, som er steget ca. 6 pct. over perioden., Blandt top 20-landene var det Polen og Island, der i 2025 havde den relativt største stigning af danske folkepensionister siden januar 2015 med en stigning fra henholdsvis 190 og 250 personer til 720 personer i begge lande. Omvendt faldt antallet af danske folkepensionister i Frankrig og Spanien fra henholdsvis 2.200 og 3.700 personer til 1.700 og 2.900 personer over de ti år., Top 20-lande med flest fastboende danske folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret., De fleste er brøkpensionister, Er man bosat i udlandet, kan man have ret til pension, men mange, de såkaldte brøkpensionister, har kun ret til en del af den ”normale pension” afhængigt af blandt andet, hvor mange år man har boet og arbejdet i Danmark., I alt modtog blot 5.500 ud af de 47.200 folkepensionister i udlandet fuld folkepension., Tilsammen fik folkepensionisterne i udlandet udbetalt 195,2 mio. kr. i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg om måneden. Det svarer til 4.100 kr. pr. person, hvilket er 37 pct. af den fulde pension. Den gennemsnitlige udbetaling af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for herboende folkepensionister var 11.900 kr. om måneden i januar 2025., ”Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kr. fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kr. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,” siger Morten Steenbjerg Kristensen., Gennemsnitlig månedlig udbetaling til folkepensionister i top 20-lande med flest folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret., Reglerne for at tage den danske folkepension med til udlandet, Folkepensionister skal som udgangspunkt have opholdt sig i Danmark i mindst 40 år fra det fyldte 15. til 65. år for at have ret til fuld pension og mindst tre år for i det hele taget at få tilkendt en pension., Opfylder man ikke opholdskravene, kan man i stedet være berettiget til brøkpension. Brøkpension beregnes som en brøkdel af den fulde pension ved at dele antallet af opholdsår i Danmark med 40 år., For førtidspensionister skal den faktiske bopælstid i Danmark ved tilkendelsen af pension have været mindst 4/5 af personens alder på tilkendelsestidspunktet fratrukket 15. Brøken beregnes som opholdstiden i Danmark delt med 4/5 af den tid personen har levet siden det 15. år., For at tage sin pension med til et EU-land samt Schweiz og Storbritannien gælder det, at man som dansk statsborger har ret til at tage sin pension med, hvis man har boet mindst tre år i Danmark, efter man fyldte 15 år. Det samme gør sig gældende, hvis du er statsborger i et andet EU-land., Er man statsborger i Australien, Canada, Chile, Filippinerne, Indien, Israel, Marokko, New Zealand, Sydkorea, Schweiz, Tyrkiet eller USA skal man have boet i Danmark i mindst tre år og arbejdet her i mindst ét år for at tage pensionen med sig., Flytter man til et land, Danmark ikke har en aftale med som fx Thailand, kan man stadig være berettiget til pension. Se de gældende regler her: , www.borger.dk/pension-og-efterloen/International-pension/Dansk-pension-i-udlandet/International-pension-flytte,  , Lige kønsfordeling, Der er lige så mange mænd som kvinder, der modtager deres pension fra udlandet, men der er stor forskel på, i hvilke lande de er bosat., Især Thailand skiller sig ud ved, at 95 pct. af folkepensionisterne er mænd. Også Polen og Tyrkiet har en klar overvægt af mænd blandt de danske folkepensionister. I flere af de andre lande er der en lidt større andel af kvinder, men den er ikke så udtalt som i de lande, hvor der er flest mænd. Fx er der 56 pct. kvinder i Nederlandene, Schweiz og Norge. Generelt er der en overvægt af kvindelige pensionister i Danmark. Kvinder udgør 54 pct. af de herboende folkepensionister, hvilket skal ses i lyset af, at , kvinder har en gennemsnitligt højere middellevetid end mænd, ., Danske folkepensionister bosat både i Danmark og i udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. Af top 20-landene med flest bosatte danske folkepensionister var gennemsnitsalderen med 80 år højest i Canada og lavest i Polen med 73 år., Kønsfordelingen blandt folkepensionister bosat i top-20 lande med flest folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret, Førtids- og seniorpensionister modtager i højere grad den fulde pension, Der bor også danske førtids- og seniorpensionister i udlandet. Der var i alt 4.900 førtids- og seniorpensionister i udlandet i januar 2025. I Danmark var der 276.600. Ligesom med folkepensionisterne er Sverige det mest populære land efterfulgt af Norge og Tyskland samt Tyrkiet, inden Spanien placerer sig på listen. 1.000 af førtidspensionisterne var bosat i Sverige og mellem 400 og 700 i de resterende lande i toppen af listen., I alt modtog de 57,6 mio. kr. om måneden eksklusiv tillæg, hvilket giver en gennemsnitlig månedlig pensionsudbetaling eksklusiv tillæg på 11.900 kr., hvor den i Danmark var på 16.900 kr. Der er altså mindre forskel på, hvad en dansk førtids- eller seniorpensionist modtager i Danmark og i udlandet, end det er tilfældet for folkepensionister., 40 pct. af de udenlandsk bosatte førtids- og seniorpensionister var kvinder, og de var i gennemsnit 56 år. 55 pct. af de herboende førtids- og seniorpensionister var kvinder, og gennemsnitsalderen var 53 år i januar 2025.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-10-28-47200-folkepensionister-bosat-i-udlandet

      Bag tallene

      8.500 amerikanere i Danmark kan potentielt stemme ved amerikansk præsidentvalg

      Det amerikanske præsidentvalg er lige om hjørnet, og herhjemme bor der ca. 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år. Læs her udvalgte fakta om Danmark og USA samt en række sammenligninger mellem de to lande., 30. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om få dage er der valg af den næste amerikanske præsident, hvilket er et valg, som mange i Danmark følger med i. For at stemme til det danske folketingsvalg skal man som hovedregel have adresse i landet, men det er ikke et krav i USA. Der er derfor lige over 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år med folkeregisteradresse i Danmark pr. 1. juli 2024, der potentielt kan stemme ved det amerikanske præsidentvalg. Har man både dansk statsborgerskab og amerikansk statsborgerskab, bliver man i Danmark kun registreret som dansk statsborger og indgår derfor ikke i denne artikels antal af potentielle amerikanske vælgere., Ved det seneste præsidentvalg i USA stemte 67 pct. af den amerikanske befolkning over 18 år ifølge , United States Census Bureau, . I Danmark lå stemmeprocenten på 84 pct. ved det seneste folketingsvalg i 2022., USA er en af Danmarks største samhandelspartnere, I 2023 løb værdien af Danmarks import fra USA op i 174,4 mia. kr., mens eksporten udgjorde 292,1 mia. kr. USA er dermed en af vores største samhandelspartnere og udgjorde 13 pct. af Danmarks samhandel med udlandet i 2023. En meget stor del af eksporten udgøres af varer, der ikke krydser den danske grænse og dernæst tjenesteydelser. Hovedparten af importen fra USA er tjenesteydelser, hvilket i høj grad udgøres af søtransport af gods og licens for brug af resultater fra forskning og udvikling. Ser man nærmere på varerne, der krydser grænsen, importerer vi især ’rå mineralolier og produkter heraf’, hvilket blandt andet er benzin og petroleum. Medicin er den vare, vi eksporterer mest af til USA., Der var lidt over 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022. Selskaberne beskæftigede lige over 40.700 ansatte i Danmark omregnet i årsværk. Vi havde omvendt 900 danske datterselskaber i USA med sammenlagt 86.500 ansatte. De danske datterselskaber i USA er især inden for handel og transport., Lavere offentligt forbrug og større ulighed i USA, Selvom USA er en af vores største samhandelspartnere, er det et land, der er markant forskelligt fra Danmark på en række punkter. For eksempel havde vi i Danmark et skattetryk på 41,9 pct. i 2022, mens det i USA var på 27,7 pct. Hvis man ser på BNP pr. indbygger og korrigerer for forskelle i prisniveau, så udgjorde det 76.700 amerikanske dollars i 2023 i Danmark og 81.700 amerikanske dollars i USA. I Danmark udgjorde det offentlige forbrug 22,6 pct. af BNP sidste år, mens det i USA udgjorde 13,9 pct. Til gengæld var gini-koefficienten, som måler indkomstulighed i landet og vil være 0 ved fuldstændig lighed, 28,8 i Danmark i 2022 og på 39,1 i USA., USA har også umiddelbart været hårdere ramt, når det kommer til inflation. I 2023 var inflationen på 4,1 pct. i forhold til året før, mens vi i Danmark havde en inflation, der lød på 3,3 pct. i samme periode. Da inflationen var højest i 2022, nåede vi en årlig stigning på 7,7 pct., mens USA nåede op på 8,0 pct., Når det gælder beskæftigelsesgraden, ligger vi lidt højere i Danmark med 76,6 pct. af de 15-64-årige i 2023. I USA var 72,0 pct. af denne aldersgruppe beskæftiget på samme tidspunkt., Den amerikanske befolkning er, ud over at være noget større med 337 mio. mod vores knap 6 mio. i september i år, også en befolkning, der i gennemsnit lever kortere end i Danmark. Den forventede levetid for nyfødte i USA var således 77 år i 2022, mens en nyfødt i Danmark i 2022 kunne se frem til at leve 81 år. Vores fertilitet var 1,6 børn pr. kvinde i 2022, hvor den i USA var 1,7 børn., I 2022 udledte danskere 4,9 ton CO2 i gennemsnit, når man udelukkende ser på produktionen inden for landets grænser, mens amerikanere udledte 14,9 ton i gennemsnit., Mange amerikanske turister i Danmark, Ud over de amerikanere, der bor i Danmark, får vi også en del amerikanske turister på besøg hvert år. I alt stod amerikanere for 970.000 turistovernatninger på de danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem mm. i 2023. Indtil videre har de foretaget samlet set 794.000 overnatninger til og med august i år. Turisterne fra USA bor især på hoteller, når de er i Danmark, og de er primært at finde i København. De er faktisk den mest hyppige turist af udenlandsk nationalitet at møde på et hotel i Region Hovedstaden, hvor de i 2023 stod for næsten 13 pct. af de udenlandske hotelovernatninger., Når danskere rejser til udlandet, gik 2 pct. af ferierejserne til USA i 2023. 1.500 danske statsborgere udvandrede til USA sidste år. Det kan fx være personer, der flytter dertil for at arbejde eller for at studere. Deres ophold i USA kan derfor spænde fra kortere ophold til permanent varighed., Vi er gladest for amerikanske film, USA og Hollywood er kendt for at producere mange film, og vi er også glade for at se amerikanske film, når vi går i biografen i Danmark. I 2023 var 210 af de 555 film, der blev vist i biografen, amerikanske. Vi købte tilsammen over 6 mio. billetter til disse 210 film, hvilket indbragte billetindtægter for lige knap 550 mio. kr. Billetsalget til amerikanske film udgjorde hermed 62 pct. af de solgte billetter og 69 pct. af biografernes billetindtægter., Den anden vej rundt bliver danske film fra tid til anden nomineret til den amerikanske Academy Award, bedre kendt som en Oscar. Sidste år blev to film nomineret, men ingen af dem vandt. Sidste gang en dansk film vandt en Oscar var i 2021, da filmen ’Druk’ tog prisen for bedste ikke-engelsksprogede film. Rettighederne til filmen er blevet solgt til en amerikansk genindspilning, der endnu ikke er produceret., Herunder er 10 sammenligninger mellem Danmark og USA:, Danmark,  USA, Befolkningstal, 1. september 2024, 5.982.117, 337.032.412, Fertilitet, 2022, 1,6 børn pr. kvinde, 1,7 børn pr. kvinde, Forventet levetid for nyfødte, 2022, 81 år, 77 år, Beskæftigelsesfrekvens, 15-64-årige, 2023, 76,6 pct., 72,0 pct., Inflation, 2023, 3,3 pct. , 4,1 pct., BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2023, 76.688 USD, 81.695 USD, Offentligt forbrug i pct. af BNP, 2023, 22,6 pct., 13,9 pct., Skattetryk, 2022, 41,9, 27,7, Gini-koefficient, 2022, 28,8, 39,1, CO2-udledning pr. person, 2022, 4,9 ton, 14,9 ton, Om Tallene, Befolkningstal er trukket pr. 1. september fra henholdsvis www.statistikbanken.dk/folk1am og , United States Census Bureau, ., Fertilitet opgøres som det antal levendefødte børn, en kvinde i den fertile alder (15-49 år) forventes at sætte i verden. Tallene er fra , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Forventet levetid for nyfødte findes i , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Beskæftigelsesfrekvensen er fra , OECD, ., Tallene for inflationen er fra , Worldbank, ., BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra , Worldbank, ., Offentligt forbrug i pct. af BNP er fra , Worldbank, ., Skattetrykket er fra , OECD, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er ulighe-den i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra , Luxembourg Income Study (LIS), ., CO2-udledning pr. person er udelukkende udledning inden for landets grænser og er fra , Our World in Data, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-10-30-8500-amerikanske-statsborgere-kan-stemme-valg-usa

      Bag tallene

      Danmarks største bank krakkede

      Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1921-1930. Læs blandt andet om danmarkshistoriens største bankkrise, da Danmarks og Nordens største bank krakkede., 8. december 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 1921-1930:, DANMARKS STØRSTE BANK KRAKKEDE, Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Det kunne lige så godt være overskrifter fra sidste uge. Men vi befinder os i tredje afsnit i den historiske føljeton, der er nået til perioden 1921-1930. En periode, som på mange områder ligner den, vi befinder os i lige nu., Der kan på mange måder drages paralleller mellem 1920'erne og i dag. En økonomisk krise og stigende arbejdsløshed fyldte i tiden efter 1. verdenskrig., Danmarks største bank var i begyndelsen af 1920'erne Landmandsbanken - i dag bedre kendt som Danske Bank. Mange tusinde danskere nærede stor tiltro til, at deres penge var i sikre hænder i hovedkvarteret på Holmens Kanal i centrum af København. Banken voksede da også støt, og i 1921 kunne den fejre 50 års jubilæum som Skandinaviens største., Men allerede i 1919 fik den store bank likviditetsproblemer, og tre år senere i 1922 førte det til danmarkshistoriens største bankkrak., En voldsom oversatsning og kæmpe udlån tvang Landmandsbanken helt i knæ. Selskaber lånte over 80 mio. kr. (svarende til 2,1 mia. kr. i 2007) uden sikkerhed, ligesom den skandaleramte bank kunne se langt efter de lån uden dækning, der blev indgået under det økonomiske opsving under 1. verdenskrig., Banken tabte samlet et trecifret millionbeløb i danske kroner, hvilket også berørte kongefamilien, der havde sine penge stående i Landmandsbanken., Danmarkshistoriens største bankkrak skinner igennem i tabel 92 i årbogen fra 1924. Her er bankernes driftsregnskaber for 1922 opgjort, og den gigantiske afskrivning under Landmandsbankens udgifter på næsten 232 mio. kr. (svarende til 6,1 mia. kr. i 2007) er et udtryk for, at banken stod over for nogle enorme tab., Skudsmålsbøger blev afskaffet, I begyndelsen af 1920'erne skulle tjenestefolk - i datidens sprog , tyendet,  - eje en skudsmålsbog, som de som regel havde fået i konfirmationsgave. Her blev man noteret for til- og afgang i sognet af præsten, der i øvrigt også kunne finde på at tilføje et par ord om opførsel og karakter., Derudover skulle husbonden gøre rede for tyendets ansættelse, og tyendet havde pligt til at melde sig hos myndighederne, når de fik ny plads. Opfyldte man ikke reglerne for skudsmålsbogen, kunne det give bøde på mellem 2 og 20 kr. Til sammenligning tjente tyendet mellem 90 og 110 kr. (2.400 til 3.000 kr. i 2007) om måneden i 1918., Skudsmålsbøger og den officielle betegnelse tyendet om tjenestefolk blev afskaffet i 1921, da lov om Tyende ophørte. Det kan ses i årbogen fra 1922, hvor tabellen med Tyende- og Daglejerlønnen i Landbruget pludselig er erstattet af Arbejdslønnen i Landbruget., Første socialdemokratiske regering, Folketingsvalget i 1924 gav Socialdemokratiet stor fremgang, og for første gang nogen sinde kunne partiet med støtte fra de radikale danne regering alene. Det var Thorvald Stauning, som stod i spidsen for arbejderpartiet, og den karismatiske statsminister vakte opsigt, da han udpegede Nina Bang til undervisningsminister - verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering., Det blev kun til to regeringsår, der ikke var nogen dans på roser. Et borgerligt domineret Landsting og en alvorlig konflikt på arbejdsmarkedet i 1925 gjorde nemlig sit til, at flertallet i befolkningen smuldrede, og ved valget i 1926 gik Socialdemokratiet - og de radikale - tilbage. Dermed var det parlamentariske grundlag for den første socialdemokratiske regering væk, og Venstre overtog igen dirigentstokken., I årbogen fra 1925 kan man i tabel 147 se valgresultatet fra folketingsvalget i 1924. Desuden kan man i tabel 127 i årbogen fra 1926 se omfanget af storkonflikten i 1925 med over 28.000 strejkende og 67.000 lockoutede. I alt gik flere end 4 mio. arbejdsdage tabt i storkonflikten., Radioen gik i luften, Samme år som storkonflikten gik Statsradiofonien - i dag bedre kendt som DR - i luften. Dengang var radioen en forsøgsordning, der formidlede lyd via sendemaster. I 1926 sendte Pressens Radioavis første gang med nyheder en gang om dagen. Statsradiofonien blev landsdækkende i 1927, hvor der ifølge Statistisk Årbog var små 131.000 lyttere. Det lyttertal steg til 212.000 året efter, mens der ifølge årbogen fra 1930 (tabel 94) var 340.000 lyttere i 1929., Årbøgerne fortæller også, hvilke udsendelser, der kom i æteren. Mens man i det første år sendte 1.848 timer - heraf bestod en tredjedel af orkestermusik eller radiokoncerter - steg sendetiden i 1929 til 4.001 timer. , Lettere musik, blev sendt mest, , Presse-Avisen, næstmest, efterfulgt af dansemusik som det tredjemest sendte program., Vi slutter perioden 1921-1930 med samme tema, som vi begyndte med, nemlig økonomisk krise. For lige som de værste økonomiske problemer så ud til at være overstået i slutningen af 1920'erne, blev Danmark endnu engang ramt af en alvorlig økonomisk krise., Denne gang bredte krisen sig fra USA, hvor børsen på Wall Street i New York City krakkede i 1929. Effekterne af den sorte tirsdag - som den værste dag i amerikansk økonomisk historie blev døbt - rakte langt ind i perioden 1931-1940, som du kan læse meget mere om i næste afsnit af føljetonen., Hvis du vil videre, I 1924 blev , Lov om Folkeregistre, vedtaget, hvilket forbedrede grundlaget for befolkningsstatistikken. Der blev bl.a. indført kommunale folkeregistre, hvis tekniske ledelse det Statistiske Departement (Danmarks Statistik) stod for., Udvalg af nye statistikker, 1921-1930,  Danmarks Betalingsbalance overfor Udlandet i Aarene 1907-1921 (tabel 82, 1922),  Flyvetrafik i Aarene 1921-1925 (tabel 85, 1926),  Statens Radiospredning 1926/27-1927/28 (tabel 88, 1928),  De Kommunale Folkeregistre 1927/28 (tabel 22, 1930), Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940), Denne artikel er offentliggjort 8. december 2008.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-12-08-Aarbogsarkiv03

      Bag tallene

      Danmark voksede efter verdenskrigen

      Verdenskrig, kvinders valgret og Sønderjyllands genforening med Danmark. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1911-1920. Læs blandt andet om nyere tids alvorligste konstitutionelle krise, da kongen fyrede statsministeren., 3. november 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup,  , 1911-1920:, DANMARK VOKSEDE EFTER VERDENSKRIGEN, Verdenskrig, kvinders valgret og Sønderjyllands genforening med Danmark. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1911-1920. Læs blandt andet om nyere tids alvorligste konstitutionelle krise, da kongen fyrede statsministeren., Den ene mere spændende og betydende begivenhed efter den anden står nærmest i kø, når blikket glider hen over perioden fra 1911 til 1920. Internationalt set var den mest markante hændelse verdenskrigen, der begyndte i august 1914 og først sluttede godt fire år senere., Danmark forholdt sig så vidt mulig neutral under krigen og håbede derigennem at kunne undgå at blive indblandet. Men på trods af den officielle neutralitet mistede 722 danske søfolk og fiskere alligevel livet, da de stødte på miner udlagt i Nordsøen eller blev sænket af tyske ubåde., Verdenskrigen fik stor betydning for Statistisk Årbog. I 1915 og flere år frem blev publiceringen af nye udenrigshandelstal således stærkt begrænset. Det skete af udenrigspolitiske hensyn i forhold til samhandlen med de krigsførende lande. Det gjaldt nemlig for alt i verden om at holde sig så neutral som mulig, hvilket friske udenrigshandelstal altså kunne være med til at spolere., I årbøgernes forord under krigen stod der om det internationale afsnit: , "Krigsforholdene i Europa har medført, at det for flere af disse Tabellers Vedkommende har været ugørligt at skaffe nye Oplysninger.", Rationering og maksimalpriser blev indført, Samtidig indførte staten under krigen nye regler for forbrug - den såkaldte rationering - og regler for priser på varer - de såkaldte maksimalpriser. Det blev gjort for at sikre alle danskere en tilstrækkelig ernæring., Det var i øvrigt Danmarks Statistik - der i 1913 havde taget navneforandring fra Statens statistiske Bureau til Det statistiske Departement - som stod for det administrative arbejde. I den forbindelse blev oplysninger fra folketællingen 1916 brugt til at finde frem til personer, der bedømt efter deres fag havde stort kaloriebehov, og derfor skulle have ekstra rationeringskort., Første gang begreberne dukkede op i årbogen var i 1917, hvor man over adskillige sider kunne se, hvad en given vare højst måtte koste i perioden. Et kilo spæk måtte fx højst koste 1,50 kr. i 1917, svarende til ca. 47 kr. i 2008, mens en flaske whisky af mærket Buckanan Red Seal eller Dewars Special ikke måtte sælges for mere end 9 kr. i samme år, svarende til knap 283 kr. i 2008. Det var dog i orden at lægge værdien af selve glasflasken oveni prisen., Kvinder fik valgret, Sideløbende med verdenskrigen opstod i Danmark et stadigt stigende krav om ligestilling mellem kønnene. Kvinder havde i flere år indtaget landets talerstole og avisernes debatsider, og stemmeretskampen glødede. I 1908 fik kvinder kommunal stemme- og valgret, men det var først efter en grundlovsændring i juni 1915, at kvinder både måtte stille op til Folketinget og Landstinget og stemme ved Rigsdagsvalgene., I årbogen fra 1919 ses for første gang kvindernes deltagelse ved et folketingsvalg i statistikken. Antallet af vælgere steg således fra 509.000 ved Folketingsvalgene i maj 1915 til over 1,2 mio. vælgere ved Folketingsvalget i 1918. I tabel 138 i årbogen fra 1919 bliver antallet af kvindelige vælgere ved valget i 1918 endda opgjort specifikt med 641.000. Valgdeltagelsen afslører dog, at mange kvinder ikke benyttede sig af deres nyvundne ret. Kun 68 pct. af de stemmeberettigede kvinder satte deres kryds, mens mændenes stemmeprocent lå på 84 pct., Danmark sælger de dansk-vestindiske øer, En anden begivenhed, som fyldte meget i datidens samfund, men knap så meget i selve årbogen, var spørgsmålet om et eventuelt salg af De dansk-vestindiske Øer, som havde været under dansk flag i mere end 150 år i Caribien. Efter udbruddet af 1. verdenskrig frygtede USA, at øerne ville blive besat af Tyskland, og øernes strategiske betydning øgedes efter åbningen af Panama-kanalen i 1914. I Danmark frygtede man samtidig, at landets neutralitet kunne blive sat under pres, hvorfor man i august 1916 blev enige om et salg af øerne til USA for 25 millioner dollar., Formelt skete det dog først efter en folkeafstemning, hvor flertallet stemte for et salg. Dannebrog blev nedtaget for sidste gang på øerne 31. marts 1917 klokken 16, og Stars and Stripes hejst til tops. Hvert år den samme dato fejrer folk på øerne - der nu går under navnet De amerikanske Jomfruøer - den fredelige overdragelse mellem Danmark og USA., I Statistisk Årbog 1917 er eneste synlige tegn på dette salg en enkelt post i tabel 150, Statens Indtægter og Udgifter samt Kapitalstatus i Finansaarene 1914/15-1916/17. Her står under kapitalregnskabet anført en indtægt på 87 mio. kr., svarende til knap 3,2 mia. kr. i 2008, for , "Salg af de vestindiske Øer", . Samtidig er den sædvanlige opgørelse over folkemængde, tilvækst og areal på de caribiske øer uden yderligere bemærkninger udgået., Sønderjylland blev igen dansk, En af de sidste større begivenheder i perioden 1911-1920 var genforeningen med Sønderjylland. Spørgsmålet om at få det sønderjyske område igen kom på bordet i forbindelse med afslutningen af verdenskrigen., Der blev holdt folkeafstemning i Slesvig, hvilket resulterede i en deling af området, så det sydligste forblev tysk, mens det, vi i dag kender som Sønderjylland, overgik til Danmark., Men det var kong Christian 10. ikke tilfreds med. Han ønskede også, at det sydlige område skulle indlemmes i Danmark uanset afstemningsresultatet. Det medførte en af de større politiske kriser i nyere tid, hvor kongen fyrede den radikale statsminister Zahle, der med sin regering ikke ønskede et stort tysk mindretal i Danmark. Den såkaldte Påskekrise var en realitet., - Påskekrisen var den alvorligste konstitutionelle krise i det 20. århundrede, fortæller professor i historie, Knud J. V. Jespersen., I Statistisk Årbog 1920 kan den politiske uro tydelig ses bl.a. ved de ekstraordinært mange valg. Folketingsvalg, Rigsdagsvalg, Landstingsvalg og folkeafstemninger fylder hele 23 sider mod de normalt fire (årbogen 1915) til otte sider (årbogen 1919)., Kongens fyring af statsministeren blev af socialdemokratiet og de radikale betegnet som et statskup, og med trusler om generalstrejke i befolkningen opgav kongen nogle dage efter sin plan. Han blandede sig fremover ikke i politiske forhold igen. Grænsen mellem Tyskland og Danmark lå endegyldigt fast., Hvis du vil videre, Influenza-epidemi kostede mange liv , En alvorlig influenza-epidemi kaldet den spanske syge brød ud sidst på året i 1918 og krævede mange dødsofre. Se hvor mange, der blev ramt i , tabel 28 i årbogen fra 1920, ., Island bryder fri af Danmark, Den danske regering anerkendte 1. december 1918 Islands overgang til personalunion med Danmark. Frem til 1944 delte de to lande fælles regent, men var ellers uafhængige af hinanden. Se blandt andet kommentaren om dette i , forordet i årbogen fra 1918, ., Udvalg af nye statistikker, 1911-1920,  Tyende- og Daglejerlønnen i Landbruget (, tabel 110, 1911, ), Her kan det bl.a. ses, at den gennemsnitlige løn for tyendet i Danmark i 1910 var 627 kr. om året for mænd (svarende til 34.500 kr. i 2008) og 448 kr. for kvinder (svarende til 24.700 kr. i 2008).,  Oplysningerne om Hjælpekassernes Virksomhed i Aaret 1911-12 (, tabel 106, 1912, ), Her kan det bl.a. ses, at 28.350 personer i gennemsnit fik 47,50 kr. (svarende til 2.600 kr. i 2008) i hjælpestøtte af Hjælpekassernes Virksomhed i 1911.,  Fattigvæsenet i Aaret 1911-12 (, tabel 121, 1913, ), Her kan det bl.a. ses, at Fattigvæsenet i 1911 uddelte 6,2 mio. kr. (svarende til 341 mio. kr. i 2008) i pengehjælp til trængende.,  Beboelsesforholdene og Huslejen i Byerne (, tabel 31 og 32, 1914, ), Her kan det bl.a. ses, at der i København i 1911 fandtes 49.324 to-værelses lejligheder med en gennemsnitlig husleje på 16,83 kr. om måneden (svarende til 927 kr. i 2008).,  Tallene for Forbrug af Kaffe, Sukker, The og Tobak i udlandet (, tabel 151R, 1914, ), Her kan det bl.a. ses, at en dansker i 1912 drak 84 liter øl om året. Belgierne var de mest øltørstige med 225 liter øl pr. indbygger om året, mens italienerne kun drak 2 liter øl om året. Til gengæld drak hver italiener 122 liter vin årligt. Her nøjedes danskerne med 1,4 liter.,  Maksimalpriser fastsatte i Tiden 1/8-1914 til 16/10-1917 (, tabel 84, 1917, ), Her kan det bl.a. ses, at et kilo spæk i 1917 højst måtte koste 1,50 kr. (svarende til 47 kr. i 2008), mens et kilo vesterhavstorsk opskåret og renset højst måtte koste 1,04 kr. (svarende til 33 kr. i 2008)., Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008) ,  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940),  , Denne artikel er offentliggjort 3. november 2008.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-11-03-Aarbogsarkiv02

      Bag tallene

      Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere af det kommer fra importeret træ

      I 2018 producerede Danmark rekordmeget energi ved at afbrænde biomasse. En stadig mindre andel af brændslet kommer fra udnyttelse af biologiske affaldsprodukter, mens mere kommer fra importeret træ. , 15. november 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Halm, brænde, træpiller og andet biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) energi fra såkaldt biomasse, hvilket er 33 pct. mere end for fem år siden, og mere end tre gange så meget som i 1995. , Stadig mere af den danske energi fra biomasse laves især af skovflis og træpiller, som importeres fra udlandet. I 2018 måtte Danmark importere 37 pct. af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi, hvilket er den højeste andel nogensinde. , Helt op til begyndelsen af nullerne kunne Danmark stort set producere energi fra biomasse uden brug af importerede materialer, hvorefter importens andel af den samlede biomasse anvendt til energiproduktion i Danmark er steget år for år. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, og supplerende beregninger, Energi fra biomasse klassificeres som vedvarende energi, og i det danske regnskab for vedvarende energi har biomassen en fremtrædende rolle. Således udgjorde biomasse 75 pct. af Danmarks forbrug af vedvarende energi i 2018, mens den resterende vedvarende energi kom fra sol, vind og vand. Overordnet set udgør vedvarende energi omkring 33 pct. af energiforbruget i Danmark. , En mindre andel af biomassen kommer fra affald, I takt med at forbruget af biomasse er steget, så har fordelingen mellem forskellige typer af biomasse ændret sig meget. Mere og mere af biomassen til energiproduktion kommer fra træ, mens en mindre andel kommer fra bionedbrydeligt affald og halm. , Fra 1995 og helt op til 2008 udgjorde bionedbrydeligt affald og træaffald i omegnen af 28-40 pct. af al biomasse brugt i dansk energiproduktion. Siden 2008 er denne andel stort set faldet år for år, så den i 2017 og 2018 lå på sit hidtil laveste niveau på i omegnen af 16-17 pct. , I absolutte tal producerede danske kraftværker og virksomheder 30 PJ energi fra bio- og træaffald i 2018, hvilket er 67 pct. mere end de 18 PJ, som blev produceret i 1995. , Energiproduktion fra bionedbrydeligt affald og træaffald er altså steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. Energiproduktion fra biologiske affaldsprodukter lå i 2018 kun lidt over niveauet fra midten af nullerne, mens energiproduktion fra fx træpiller er steget markant. , Biomasse anvendt til energiproduktion efter type. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, En fjerdedel af skovflis-forbruget dækkes af import, Importen af biomasse er især vigtig for at dække Danmarks behov for træpiller og skovflis. Importen af træpiller dækker 96 pct. af det danske forbrug i 2018, mens importen af skovflis dækker 26 pct. af det danske forbrug det år. , Træpiller og skovflis stod for hhv. 32 og 14 pct. af Danmarks produktion af energi fra biomasse i 2018. , Danmark har mangedoblet import af træpiller fra USA og Canada, Danmark importerede 3,8 mio. tons træpiller i 2018. Knap halvdelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 19 pct. af Danmarks import af træpiller. , Danmarks import af træpiller er steget kraftigt over en årrække og var 88 pct. større i 2018, end den var i 2012. Danmarks import af træpiller fra USA og Canada har haft den mest markante vækst, her er importen næsten femdoblet på fem år., Dansk import af træpiller. 2012-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, (varekode: 44013100 Savsmuld, agglomereret til træpiller), Anm: De specifikke værdier for træpiller kan gennemgå mindre forandringer, når , udenrigshandels-statistikken løbende revideres., Halm har set størst relativ tilbagegang siden halvfemserne, Modsat skovflis og træpiller, så dækker Danmark sit forbrug af halm til energiproduktion uden import. Halm stod for 21 PJ energi i 2018, svarende til 12 pct. af energiproduktionen fra biomasse det år. , Halmens andel i det danske biomasseregnskab er faldet kraftigt i årenes løb. Således stod halmen med 13 PJ produceret energi for 26 pct. af den danske energiproduktion fra biomasse i 1995. , Energiproduktion fra halm er altså, ligesom det var tilfældet for bioaffald, steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. , De danske husholdninger står for en fjerdedel af biomasse-energiproduktionen, Biomasse afbrændes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og energi. Virksomhederne står for 75 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 25 pct. , De danske husstande forbrugte i 2018 46 PJ energi fra biomasse. Størstedelen af dette forbrug er brænde, som med 25 PJ udgør halvdelen af husstandenes forbrug af biomasse til energi. Efter brænde er træpiller med 15 PJ husstandenes foretrukne produkt med knap en tredjedel af forbruget i 2018., Især brugen af træpiller i husstandene er steget kraftigt i årenes løb fra 2 PJ i år 2000 til 15 PJ i 2018. , Husstandenes forbrug af biomasse til energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, De danske virksomheders produktion af energi fra biomasse kommer i høj grad fra træpiller, som med 43 PJ produceret energi stod for 26 pct. af al energi fra biomasse i danske virksomheder i 2018. , Træpiller er også i virksomhederne den type biomasse, som har oplevet størst vækst i årene 1995-2018, og i særdeleshed efter 2009. Således er brugen af træpiller til energiproduktion i virksomheder næsten firdoblet fra 2009-2018. , Kraftværker og andre virksomheders forbrug af biomasse til energi. 1995-2008,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Ingeborg Vind på tlf. 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-14-Danmark-producerer-rekordmeget-biomasse-og-mere-af-det-kommer-fra-importeret-trae

      Bag tallene

      18.000 studerende flytter ved deres studiestart på videregående uddannelser

      Flest nye studerende flytter til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende, end de modtager., 22. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når pladsen på et af Danmarks universiteter, erhvervsakademier eller professionsskoler er sikret, indleder tusindvis af danske studerende jagten på en egnet studiebolig i den by, hvor deres fremtidige studieplads ligger., I 2020 flyttede rundt regnet 18.000 kommende studerende til ny bolig i månederne omkring studiestarten på en videregående uddannelse. Det svarer til 30 pct. af alle studerende, som startede på videregående uddannelser det år., For at en flytning tælles med som en studieflytning i denne opgørelse, skal den flyttende person være startet på en videregående uddannelse og være flyttet i perioden fra 1. august 2020 til 31. oktober 2020., ”På den måde mener vi at kunne give et kvalificeret bud på, hvor mange der flytter i forbindelse med studiestart. Når det er sagt, kan vi jo ikke vide med sikkerhed, at de unge er flyttet på grund af optag på videregående uddannelse,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Mikkel Jonasson Pedersen.  , ”Det er blot sandsynligt, da vi også kan se, at langt de fleste af disse flytninger faktisk bringer de studerende tættere på deres kommende studie. Dog er der også 13 pct. af de flyttende, som øger afstanden til det kommende studie.”, Mange af nye studerende flytter mere end 50 kilometer, 6.900 af de studerende, som flyttede i forbindelse med studiestarten, flyttede mere end 50 kilometer tættere på studiet. Det svarer til 38 pct. af alle de flytninger, studerende foretog omkring studiestart., Den næststørste gruppe flyttede mellem 11-50 kilometer. Det gjorde rundt regnet 2.700 nye studerende, hvilket svarer til 15 pct. af alle flytningerne. Rundt regnet 2.300 af flytningerne bragte den studerende længere væk fra studiet, end før flytningen fandt sted, svarende til 13 pct. af flytningerne., Afstandene er beregnet på baggrund af Kraks kort. I nogle tilfælde er der ikke overensstemmelse mellem disse kort og de registrerede adresser. Det kan både skyldes nybyggerier som ikke er med på kortene, men også at adressen fra sidste år ikke længere findes., Det betyder, at ved ca. 3.500 af flytningerne i forbindelse med studiestart, er det ikke muligt at beregne forskelle i afstand. Tallene om flytteafstande er derfor behæftet med en vis usikkerhed., Antal flytninger og flytteafstand, nye studerende på videregående uddannelser. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Flest nye studerende flytter til København, Den kommune, som flest nye studerende på videregående uddannelser flyttede til i 2020, var Københavns Kommune, dog meget tæt efterfulgt af Aarhus Kommune., Knap 4.100 studerende flyttede til Københavns Kommune, mens knap 4.000 flyttede til Aarhus Kommune. Dette svarer hhv. til 23 og 22 pct. af alle studieflytningerne omkring studiestart på videregående uddannelser i 2020. Tallet inkluderer alle flytninger foretaget af nye studerende på videregående uddannelser, både flytninger inden for samme kommune og tilflytninger fra andre kommuner., Kommunen med tredje flest studietilflytninger i 2020 var Aalborg med rundt regnet 2.200 flytninger svarende til 12 pct. af alle studieflytninger omkring studiestart. Herefter følger Odense Kommune med 2.000 studieflytninger svarende til 11 pct. af flytningerne., Tilflyttende studerende til de største danske kommuner. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Anm: Figuren viser kun tilflytning til Danmarks fire største kommuner, Land- og provinskommuner mister flere studerende end de modtager, Trækker man de fraflyttende studerende fra de tilflyttende studerende, får man den såkaldte nettotilflytning, altså om de forskelige kommuner går i ’plus eller minus’, når alle de nye studerendes flytninger er foretaget., Netto modtog danske storbykommuner (Odense, Aalborg og Aarhus) 5.015 kommende studerende på videregående uddannelser i 2020, hvilket var den største nettotilflytning blandt alle kommunetyperne., Den næststørste tilflytning skete til kommunerne grupperet som ”hovedstadskommuner” i , Danmarks Statistiks klassificering af danske kommunetyper, , som dækker over København og en række omkringliggende kommuner. Hovedstadskommunerne endte med en nettotilflytning på knap 1.900., Alle andre kommunetyper i landet, herunder landkommuner, provinskommuner og oplandskommuner endte med at have negativ nettotilflytning i 2020. Der var altså flere kommende studerende, som flyttede fra disse kommuner end til dem., Fakta: Hvad menes der med land og provinskommuner?, Danmarks Statistik har grupperet Danmarks 98 kommuner i 5 overordnede kommunetyper, som hedder Hovedstadskommuner, Storbykommuner, Provinsbykommuner, Oplandskommuner og Landkommuner., Denne opdeling er lavet med udgangspunkt i oplysninger om tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen., Opdelingen kan anvendes til analyser af geografiske forskelle i Danmark., Se oversigt over alle danske kommuner og deres klassificering , her, Den største nettofraflytning af studerende skete i landets landkommuner, hvor omtrent 2.600 forlod kommunegruppen til fordel for andre kommunegrupper., Dernæst følger de danske oplandskommuner, som mistede knap 2.200 studerende (netto), efter flytteregnestykket var gjort op. Disse følges af provinskommunerne, hvor 2.100 studerende (netto) endte med at forlade kommunerne., Se flere tal om til- og fraflytning i tabellerne i bunden af artiklen., Nettotilflytning, nye studerende på videregående uddannelser. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Størstedelen af de flyttende studerende halverer deres afstand til studiet, Mange af de nye studerende fik markant kortere afstand til studiet, efter de var flyttet. Således mere end halverede rundt regnet 10.100 studerende deres afstand til deres kommende studie, hvilket svarer til 55 pct. af alle flytningerne omkring studiestart., ”Kigger man udelukkende på gruppen, som halverer deres afstand til studiet, kan vi se, at ret mange af dem har gjort dette ved at flytte relativt langt,” forklarer Mikkel Jonasson Pedersen., ”Fx har knap 7.000 studerende mere end halveret deres afstand ved at flytte over 50 kilometer tættere på studiet.” , Studerende som efter flytning har halveret afstanden til studiet. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregister, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen på 3917 3259 eller , NKL@dst.dk, eller fuldmægtig Mikkel Jonasson Pedersen på 3917 3752 eller , MPS@dst.dk, Tabel: Brutto- og nettotilflytning fordelt på kommunetyper. 2020,  , Hovedstadskommuner, Landkommuner, Oplandskommuner, Provinsbykommuner, Storbykommuner, Bruttotilflytning, 6.047, 1.052, 474, 2.410, 8.236, Nettotilflytning, 1.884, -2.583, -2.178, -2.138, 5.015,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-22-Studerende-flytter-efter-uddannelse-i-forbindelse-med-studiestart

      Bag tallene

      Her bor de yngste kriminelle

      Det kan godt være, at der ikke bliver begået meget kriminalitet i nærheden af dit hjem. Men måske bor indbrudstyven, voldsmanden eller fartsynderen alligevel tættere på dig, end du lige aner. Danmarks Statistik kortlægger her, hvor de yngste kriminelle i Danmark bor., 18. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Unge i Halsnæs Kommune i Nordsjælland er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der ser på, hvor i landet de yngste kriminelle bor., Næsten 6 pct. af de 15-19-årige i Halsnæs blev således dømt for en eller flere kriminelle handlinger i 2007. Det placerer kommunen helt i top på listen over, hvor stor en andel af kommunens 15-19-årige der fik dom for kriminalitet i 2007., Men det er ikke kun de alleryngste i kommunen, der er overrepræsenteret i kriminalstatistikken for 2007. De 20-29-årige i Halsnæs Kommune har også været flittige på det punkt. Ud af kommunens 2.361 unge mellem 20 og 29 år blev 213 dømt for en kriminel handling, hvilket betyder, at hver ellevte i denne aldersgruppe blev dømt for kriminalitet i 2007., Det placerer Halsnæs Kommune på andenpladsen på listen over hvor stor en andel af kommunernes 20-29-årige, der fik dom for kriminalitet i 2007. Kun Vordingborg Kommune har flere i samme aldersgruppe., Politichef er overrasket, Nordsjællands Politi er noget overrasket over, at der ifølge statistikken bor forholdsmæssigt flest dømte kriminelle i Halsnæs Kommune i forhold til indbyggertallet., - Mit indtryk er ikke, at Halsnæs er et sted med ekstraordinær belastning, så jeg er temmelig overrasket. Vi kører heller ikke specielt meget ud til kriminalitet i Halsnæs, fortæller Flemming Drejer, chefpolitiinspektør ved Nordsjællands Politi., Det er der nu også en god forklaring på. For statistikken siger nemlig kun noget om, hvor de dømte kriminelle bor, og altså ikke noget om, hvor kriminaliteten bliver begået. Den konkrete kriminalitet kan derfor sagtens være blevet begået i andre kommuner end Halsnæs., Tæt på unge kriminelle, En af de personer, der har tæt kontakt til de unge kriminelle i kommunen, er Steen Daugberg. Han har arbejdet som SSP-konsulent i Halsnæs Kommune i 12 år og møder de unge ved afhøringer hos politiet og ved retsmøder., - I det daglige oplever jeg ikke de unge i kommunen som dybt kriminelle. Men det er da naturligvis bekymrende at se tallene i statistikken. Nogle år går værre end andre, og 2007 var nok et af de mindre gode år, erkender Steen Daugberg., Han synes dog, at billedet igen er vendt til det bedre, og peger på, at man i kommunen gør en stor indsats med forebyggende arbejde for at forhindre kriminalitet blandt unge., - Vi har en tæt og god dialog med forældrene og også med de unge selv. Vi tager allerede fat på de unge i skolefritidsordningen og samarbejder med skolerne, som vi besøger for at fortælle eleverne om konsekvenserne af kriminelle handlinger, siger Steen Daugbjerg., Forskellige typer kriminalitet, Der findes forskellige typer af kriminalitet med vold, indbrud, tyveri, hærværk, overtrædelse af færdselsloven (forseelser som fx spirituskørsel og bøder over 1.500 kr.) som nogle af de hyppigste. Der er dog stor forskel på, hvilken type kriminalitet de unge rundt i landet typisk begår., De 15-19-årige i Halsnæs Kommune ligger altså helt i top, hvis man samler alle typer kriminalitet. Men dykker man ned i de forskellige typer kriminalitet markerer de yngste i Halsnæs Kommune sig faktisk kun i den absolutte top inden for overtrædelse af færdselsloven., En forklaring er, at mens andre kommuner markerer sig markant inden for én type kriminalitet, ligger Halsnæs Kommune generelt højt i flere af de forskellige typer kriminalitet., Indbrud og fartbøller, Inden for ejendomsforbrydelser (indbrud, tyverier, hærværk mv.) er de unge mellem 15 og 19 år generelt overrepræsenteret i Region Hovedstaden. Ser vi mere detaljeret på kommunerne, ligger Norddjurs Kommune helt i top skarpt forfulgt af Københavns Kommune. I begge kommuner blev flere end 2 ud af 100 dømt for en kriminel handling i 2007., Blandt de 20-29-årige markerer Region Syddanmark sig med flest dømte for ejendomsforbrydelse i forhold til antallet i befolkningen. Her er det dog Helsingør og Frederikssund i det nordsjællandske, som indtager de kedelige topplaceringer blandt landets kommuner., Om nordjyske 15-19-årige kører stærkest eller med for meget spiritus i blodet, er umiddelbart ikke til at sige. Men Nordjylland var i hvert fald den region i landet i 2007, hvor flest 15-19-årige blev dømt for overtrædelse af færdselsloven i forhold til, hvor mange unge der bor i regionen. Region Sjælland topper samme liste for de 20-29-årige., Flest voldsdømte bor i Assens, Der er størst sandsynlighed for at møde en ung voldsdømt person i Region Syddanmark. Således er andelen af voldsdømte 15-19-årige og 20-29-årige højest i Danmark i den syddanske region., En af de kommuner i regionen, hvor det i 2007 stod værst til, var Assens Kommune. Her fik i alt 54 af kommunens lidt over 5.700 unge mellem 15 og 29 år en voldsdom, hvilket altså gør de unge i kommunen til nogle af de absolut voldeligste i Danmark., - Jeg oplever ikke, at Assens er et specielt voldeligt område. Men vi har efter kommunalreformen fået et par ekstra områder i nærheden af Odense med særlig tiltrækningskraft for uheldige typer. Det kan være en af forklaringerne på, at Assens Kommune ligger højt på listen over yngre voldsdømte, vurderer Børge Hemmingsen, vicepolitikommissær og sektionsleder ved Fyns Politi i Assens., Rolige unge i nordlige forstæder, Omvendt udmærker flere kommuner i nord for København sig med meget ikke-voldelige unge. Både Egedal, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommuner har meget få voldsdømte 15-19-årige, mens vi må vest for København for at finde de roligste 20-29-årige. De bor i Vallensbæk Kommune. Her fik kun én af kommunens 936 unge mellem 20 og 29 år en voldsdom i 2007., I den midtjyske region kan Lemvigs 15-19-årige bryste sig med, at kun to fik en voldsdom, hvilket placerer dem som de roligste yngste i landet, når man se bort fra de få unge på Læsø og Christiansø, der slet ikke har fået nogen dom for noget i 2007., Hvis du vil videre..., Top og bund for dømte (15-19-årige og 20-29 årige) i 2007 fordelt på kommuner og regioner:, Kriminalitet i alt, Vold, Ejendomsforbrydelse, (indbrud, tyveri, hærværk mv.) , Færdselsovertrædelse, (forseelse som fx spirituskørsel, bøder over 1.500 kr.) , Øvrig kriminalitet, (sædelighed, særlov mv.), Se flere oplysninger om dømte kriminelle i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/STRAFNA2,  og se middelfolketallet fra 2007, der er brugt i beregningerne på , www.statistikbanken.dk/BEF607, .,  , Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 18. september 2009.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-09-18-Her-bor-yngste-kriminelle

      Bag tallene

      Danske virksomheder udleder mere CO2

      Efter flere års fald er CO2-udslippet fra danske virksomheder steget en anelse siden 2014. Store CO2-udledere som skibsfart, luftfart og glas- og betonindustri udleder mere CO2 end tidligere. Udslippet fra energiforsyning er til gengæld faldet væsentligt. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder samlet set. Men for de enkelte brancher varierer billedet, flere brancher har haft en stigende CO2-intensitet., 18. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, I årene fra 2006 til 2014 faldt CO2-udledningerne fra danske virksomheder. Men fra 2014 er CO2-udledningen fra de danske virksomheder igen begyndt at stige. I 2014 var CO2-udledningerne fra alle brancher 63,5 mio. ton CO2. I 2018, hvor de nyeste tal er fra, var udledningerne steget med knap 4 pct. til 67,3 mio. ton, viser tal fra Danmarks Statistik. , De stigende udledninger skyldes i høj grad stigende udledninger fra branchegruppen transport, som fylder meget i den danske økonomi. Omvendt er udledningerne fra energiforsyning overordnet fortsat med at falde siden 2014., ”Udviklingerne i udledningerne fra transport – især international skibsfart - og energiforsyning er afgørende for den samlede udvikling i CO2-udledningerne fra de danske virksomheder,” siger specialkonsulent  i Danmarks Statistik, Ingeborg Vind., ”De stigende udledninger fra skibsfart skyldes i høj grad øget international søtransport foretaget af danske rederier. De faldende udledninger i energiforsyningen skyldes især omlægning til vedvarende energikilder,” siger Ingeborg Vind., Samlet har udledningerne i brancher uden for transport og energiforsyning ligget relativt jævnt. Men inden for de enkelte brancher har der også her været forskellige udviklinger. , ”For eksempel udleder glas- og betonindustri væsentligt mere CO2 i 2017 end i 2014,” siger Ingeborg Vind om branchen, der efter skibsfart, luftfart samt energiforsyning udleder mest CO2., Fra 2006 til 2014 faldt den samlede CO2-udledning fra de danske virksomheder markant, og udledningen var i 2018 fortsat mindre end i 2006. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget i samme periode. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder set under et. Men inden for nogle af de store CO2-udledende brancher, som vi ser nærmere på i det følgende, har udviklingen været anderledes., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1,  , Anm.: CO2-udledning er her opgjort ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse., Skibsfart og luftfart har højere CO2-intensitet end landtransport, Udledningerne fra transportbranchen er steget siden 2014. Men i samme periode er produktionen også steget. CO2- intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. millioner kr. produktion, er stort set er uændret, viser tal fra Danmarks Statistik. Inden for skibsfart, som står for ca. 85 pct. af udledningerne fra transportbranchen, var CO2-udledningen pr mio. kr. produktion 156 ton i 2017 mod 151 ton i 2014., ”De stigende udledninger i de seneste år skyldes altså primært øget produktion i transportsektoren,” siger Ingeborg Vind. , Fra 2014 til 2017 steg CO2-intensiteten for luftfart, mens den faldt for landtransport., I årene fra 2006 til 2014 faldt CO2-intensiteten samlet for transportbranchen, hvilket især skyldes et fald på næsten 50 pct. inden for skibsfart fra 2006 til 2014., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69,  , Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra biomasse. Transportbranchen inkluderer ud over skibsfart, luftfart og landtransport også hjælpevirksomhed til transport, samt post og kurertjenester., I flere brancher med stort CO2-udslip stiger udledningerne mere end produktionen, Udover transport og energiforsyning er de fem brancher i den danske økonomi, som udleder mest CO2: glas- og betonindustri, råstofindvinding, renovation, affaldsbehandling mv., landbrug og gartneri samt bygge og anlæg. Disse fem brancher står tilsammen for 59 pct. af CO2-udledningerne fra danske virksomheder uden for transport og energiforsyning i 2017. CO2-intensiteten, målt som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er steget siden 2014 inden for både glas- og betonindustri, råstofindvinding samt renovation, affaldsbehandling mv. , I branchen glas- og betonindustri var CO2-intensiteten i 2016 og 2017 på omkring 140 ton CO2 pr. mio. kr. produktion. Det er det højeste niveau siden 2007, men dog lidt lavere end i 2000. Inden for både råstofindvinding og renovation, affaldsbehandling mv. har CO2-intensiteten siden 2015 ligget på det højeste niveau i dette årtusinde – og langt over niveauet i 2000. Råstofindvinding omfatter bl.a. indvinding af olie og gas i Nordsøen, mens renovation, affaldsbehandling mv. bl.a. omfatter drift af affaldsforbrændingsanlæg med energiproduktion., ”De store forskelle mellem branchernes CO2-udledninger og CO2-intensiteter skal ses i sammenhæng med deres produktionsprocesser. I nogle brancher er der meget betydelige procesrelaterede CO2-udslip, ud over dem der knytter sig til energiforbruget,” siger Ingeborg Vind., ”For glas- og betonindustrien udgør de procesrelaterede CO2-udslip omkring 45 pct. af de samlede udslip, hvilket hænger sammen med produktionsprocesserne, idet råvarerne afgiver CO2 under processen.”, Inden for landbrug og gartneri er CO2-intensiteten faldet jævnt siden årtusindeskiftet og var i 2017 på det laveste niveau i perioden – 34 pct. lavere end i 2000. Bygge og anlæg har haft en ret stabil CO2-intensitet gennem perioden. Branchen bygge og anlæg omfatter kun aktiviteterne i bygge- og anlægsvirksomheder, ikke fx fremstilling af byggematerialer eller bygningers efterfølgende drift., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69,   , Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra afbrænding af biomasse., Faldende udledninger fra energiforsyningsbranchen, CO2-udledningerne fra energiforsyningsbranchen (kraftværker mv.) er faldet markant fra 29,5 mio. ton i 2003 til 7,1 mio. ton i 2018. Det skyldes i høj grad at produktionen af energi er blevet meget mindre CO2-intensiv. I 2003 blev der udledt 496 ton CO2 for hver mio. kr. produktion i energiforsyningen, det tal var i 2017 faldet til 154 ton., ”Det kraftige fald i både CO2-udledninger og CO2-intensitet fra energiforsyning skyldes i høj grad, at man er gået over til vedvarende energikilder og væk fra kul og olie. Det gælder især vindenergi, men også i de senere år omlægning til biomasse, da CO2 fra afbrænding af biomasse ikke tæller med i udledningerne i denne sammenhæng,” siger Ingeborg Vind. , Udviklingen i brugen af biomasse er omtalt mere indgående i artiklen ”Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere kommer fra importeret træ”, som Danmarks Statistik udgav i november 2019.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69, Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra biomasse., Kontakt: Specialkonsulent, Ingeborg Vind, 39 17 33 29., Tallene bag figurerne i denne artikel kan findes i , dette regneark, ., CO2-intensitet, CO2-intensitet er et mål for hvor meget CO2, der udledes ved en aktivitet i forhold til ’det der kommer ud af aktiviteten’. CO2-udledningen måles i ton, mens ’det der kommer ud af aktiviteten’ kan måles på forskellige måder, fx produktionen opgjort i fysiske enheder (fx ton cement, GWh elektricitet, kvm. byggeri) eller produktionen opgjort i kroner., Der findes ikke en enkelt fysisk enhed, som kan måle både produktionen fra en cementfabrik, et fjernvarmeværk, og en byggevirksomhed – så hvis man vil opgøre den samlede CO2-intensitet for danske virksomheder, må man måle i kroner. I denne artikel er CO2-intensiteten derfor opgjort som ton CO2 delt med mio. kr. produktion, i såkaldte kædede værdier, 2010-priser. Det sidste betyder, at tallene er korrigeret for prisudvikling og derfor principielt svarer til udviklingen i mængderne. , I andre sammenhænge bruger man også CO2-intensitet udregnet på basis af bruttoværditilvæksten. Det gælder fx SDG Indikator 9.4.1. Bruttoværditilvæksten (BVT) er produktionen fratrukket inputtet, og for de fleste brancher vil CO2-intensitetens udvikling være omtrent den samme, uanset om man opgør den baseret på produktion eller BVT. CO2-intensiteter beregnet i forhold til BVT kan dog være sværere at fortolke, da udsving kan skyldes flere forskellige komponenter i beregningen. , Hos EU’s statistiske kontor Eurostat kan man finde flere udledningsintensiteter og selv vælge hvilken type. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-18-danske-virksomheder-udleder-mere-CO2

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation