Søgeresultat

NYT: Fremgang i kulturerhvervene efter COVID-19

Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023

8. oktober 2025, Bruttoværditilvæksten i kulturerhvervene steg i 2021 og 2022 med hhv. 8 og 5 pct. Bruttoværditilvæksten måler værdien af den produktion, der skabes, fratrukket forbruget af varer og tjenester anvendt i produktionen. Kulturerhverv dækker bl.a. over medier, musik, idræt og visuel kunst. Bruttoværditilvæksten var med 73 mia. kr. i 2020-priser højere i 2021 end i 2019, hvor den var på 71 mia. kr. I 2020, hvor økonomien var påvirket af COVID-19, lå bruttoværditilvæksten på 68 mia. kr. Produktionen faldt i 2020 til 130 mia., men nåede i 2021 tilbage til niveauet i 2019 på 140 mia. kr. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt en smule fra 104.000 årsværk i 2019 til 103.000 årsværk i 2020, men steg i de to efterfølgende år med 5 pct. årligt og var i 2022 på 114.000 årsværk. Kulturerhvervenes eksport er steget jævnt i perioden under og efter COVID-19 med en gennemsnitlig årlig stigning på 8 pct. fra 2017 til 2022. Stigningen drives hovedsageligt af en stigning inden for erhvervsgrupperne , Reklame, samt , Radio og TV, . De to grupper stod i 2022 tilsammen for 60 pct. af eksporten inden for de kulturelle erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Foreløbige tal for kulturelle erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser et lille fald i kulturerhvervenes produktion fra 2022 til 2023 fra 151 mia. kr. i 2020-priser til 150 mia. Bruttoværditilvæksten steg til gengæld fortsat fra 77 mia. i 2022 til 80 mia. i 2023. Fuldtidsbeskæftigelsen var med 114.000 årsværk i 2023 på samme niveau som i 2022. Eksporten fortsatte stigningen og var i 2023 på 19 mia., hvilket svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2022. Stigningen i eksporten er i 2023 fortsat drevet af vækst i branchen , Reklame, , men også i brancherne , Computerspil,, Litteratur og bøger, og , Film og serier, ., Også fremgang i kreative erhverv efter COVID-19, Bruttoværditilvæksten i de kreative erhverv steg både under og umiddelbart efter COVID-19. Kreative erhverv dækker over bl.a. industrielt design, forlag og udgivelse, og teater og scenekunst. I 2020 steg bruttoværditilvæksten med 3 pct. og i 2021 med 12 pct. Fra 2019 til 2021 steg bruttoværditilvæksten fra 95 mia. til 109 mia. kr. i 2020-priser, for derefter at falde igen i 2022 til 104 mia. kr. Udviklingen drives bl.a. af brancherne , Interiørdesign, og , Computerspil, , som begge oplevede en betydelig stigning i bruttoværditilvæksten i 2021 og et efterfølgende fald i 2022. Produktionen i de kreative erhverv faldt fra 193 mia. kr. i 2019 til 190 mia. i 2020, men steg efterfølgende med 13 pct. til 215 mia. i 2021 og igen til 217 mia. i 2022. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt fra 155.000 årsværk i 2019 til 149.000 årsværk i 2020. I 2021 og 2022 steg fuldtidsbeskæftigelsen igen, og i 2022 var den på 161.000 årsværk. Eksporten steg gennem COVID-19 fra 64 mia. kr. i 2019 til 71 mia. i 2021 og 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Foreløbige tal for kreative erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser hhv. et lille fald i produktionen og fuldtidsbeskæftigelsen, en uændret bruttoværditilvækst og en relativt stor stigning i eksporten fra 71 mia. kr. i 2022 til 75 mia. i 2023., Andre erhverv understøtter kulturelle og kreative erhverv, Andre erhverv understøttede i 2022 kulturelle og kreative erhverv med en produktion for 104 mia. kr. i 2020-priser. Disse følgeerhverv havde en bruttoværditilvækst på 49 mia. kr. og en fuldtidsbeskæftigelse på 63.000 årsværk. Indirekte effekter er den aktivitet, der sker i andre erhverv fordi kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter afhænger af den, fx levering af strøm til belysning af en teaterforestilling. De indirekte effekter finder især sted som produktion uden for handelsbrancherne. I 2022 udgjorde den ikke-handelsmæssige produktion 60 pct. af den indirekte effekt af produktionen i de kreative og kulturelle erhverv. De indirekte effekter af produktionen faldt med 8 pct. fra 2019 til 2020 parallelt med faldet i de kulturelle og kreative erhverv. Ligesom de direkte effekter steg de indirekte effekter igen efterfølgende. De foreløbige tal for 2023 viser dog igen et fald i aktiviteten i følgeerhvervene til et niveau svarende til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse offentliggøres de endelige tal for 2021 og 2022. De endelige tal erstatter de foreløbige tal for 2021 og 2022, der blev udgivet i december 2024. For hovedtallene for de kulturelle og kreative erhvervs samlede direkte effekter er der kun små forskelle på mellem -6 og +4 pct. på de foreløbige og endelige tal. Forskellene skyldes bedre datakilder for det endelige nationalregnskab, samt en mere finkornet inddeling i nationalregnskabsbrancher, som gør det muligt mere præcist at estimere de kulturelle og kreative erhvervsgruppers nøgletal. Tallene for 2023 er foreløbige og erstattes ved næste udgivelse af endelige tal., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023, 8. oktober 2025 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54776

Nyt

NYT: Flere virksomheder anvender kunstig intelligens

It-anvendelse i virksomheder (tema) 2024 Kunstig intelligens

12. marts 2025, Antallet af virksomheder, der anvender kunstig intelligens, er næsten fordoblet mellem 2023 og 2024. I virksomheder med mere end ti ansatte er brugen af kunstig intelligens steget fra 15 pct. i 2023 til 28 pct. i 2024. Kunstig intelligens anvendes i 2024 oftest til produktion af skreven tekst eller talt sprog (18 pct.) og til analyse af tekst (17 pct.). Ca. hver tiende virksomhed bruger kunstig intelligens til Machine Learning til dataanalyse og til at automatisere arbejdsgange. Kun 2 pct. af virksomhederne anvender kunstig intelligens-teknologier, som sætter autonome maskiner i stand til bevægelse baseret på observationer af omgivelserne (fx autonome robotter, selvkørende køretøjer og autonome droner). Brugen af kunstig intelligente autonome maskiner er den eneste form for brug af kunstig intelligens, hvor der ikke skete en forøgelse af anvendelsen fra 2023 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Stigning på tværs af alle brancher og størrelsesgrupper, Fra 2023 til 2024 er brugen af kunstig intelligens i virksomheder steget inden for alle brancher og størrelsesgrupper. Brugen af kunstig intelligens er størst blandt virksomheder med 250 ansatte og derover. 63 pct. af virksomhederne med 250 ansatte eller derover anvender kunstig intelligens, mens det kun gælder hver fjerde virksomhed med 10-49 ansatte. Fordelt på brancher ses samme tendens, hvor brugen af kunstig intelligens er størst blandt virksomheder med 250 ansatte og derover. Især virksomheder inden for information og kommunikation anvender kunstig intelligens. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Kunstig intelligens anvendes til forskellige formål, Omkring en tredjedel af virksomhederne, der anvender kunstig intelligens i 2024, bruger det til markedsføring eller salg, samt regnskab, kontrol eller økonomistyring. Hver fjerde virksomhed anvender det til forretningsprocesstyring og ledelse. Kun 8 pct. af de virksomheder, som anvender kunstig intelligens, bruger det til logistik. , Kilde: Særkørsel af data fra , www.statistikbanken.dk/itav19, Positive effekter af kunstig intelligens i virksomhederne, 70 pct. af de virksomheder, der anvender kunstig intelligens, angiver, at det har haft en positiv indvirkning gennem effektivisering af arbejdsgange, mens ca. halvdelen oplever en forbedring af virksomhedens produkter, tjenester eller ydelser. En tredjedel af virksomhederne angiver større indtjening, samt bedre grundlag for at tage beslutninger og lede virksomheden som positive effekter af at bruge kunstig intelligens., Kilde: Særkørsel af data fra , www.statistikbanken.dk/itav19, Årsager til ikke at bruge kunstig intelligens-teknologier, Blandt de virksomheder, som overvejer at anvende kunstig intelligens, er manglende viden og erfaring den største barriere for ikke at anvende det. 80 pct. angiver manglende relevant viden og erfaring i virksomheden, som årsag til ikke at bruge kunstig intelligens-teknologier. Næsten halvdelen af virksomhederne giver udtryk for, at de mangler et overblik over de lovmæssige konsekvenser, mens 40 pct. angiver, at overvejelser omkring overholdelse af regler om databeskyttelse og privatliv er årsag til ikke at anvende kunstig intelligens. 15 pct. af virksomhederne svarer, at det ikke er nyttigt for virksomheden at anvende kunstig intelligens., Kilde: Særkørsel af data it-anvendelse i virksomheder 2024, It-anvendelse i virksomheder (tema) 2024 Kunstig intelligens, 12. marts 2025 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder (tema), Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55352

Nyt

NYT: Familiens kulturvaner går i arv

Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner

20. marts 2025, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55380

Nyt

NYT: Stigning i online dating

It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025

18. december 2025, 11 pct. af befolkningen angiver, at de har anvendt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites som fx , Tinder, , , Happn, , , dating.dk, eller , single.dk, . Det svarer til ca. 468.000 borgere i alderen 16-74 år. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor 10 pct. af befolkningen eller ca. 407.000 borgere netdatede. Flere kvinder er begyndt at netdate. Deres andel er steget fra 7 pct. i 2023 til 10 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , Flere ældre anvender online dating, For den ældste aldersgruppe i undersøgelsen, de 65-74 årige, er der sket en fordobling blandt de borgere, som netdater. Andelen er steget fra 2 pct. i 2023 til 4 pct. i 2025. Det svarer til, at ca. 28.000 af de 65-74 årige er på en dating-app eller -site. Det er blandt den næstældste gruppe i undersøgelsen, de 55-64 årige, at der ses den største stigning, da der nu er 8 pct. i 2025, der netdater i denne aldersgruppe, mod 3 pct. i 2023., Netdating mest udbredt blandt unge mænd, Mænd i alderen 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel af netdatere, idet næsten hver femte netdater. Generelt er der flere mænd end kvinder, der netdater. Blandt alle brugere af dating-apps eller -sites er de 55 pct. mænd. Uanset hvilken aldersgruppe, det drejer sig om, er der flere mænd end kvinder, der er på en dating-app eller -site., Hver femte single er netdater, Andelen af netdatere med familietypen , enlige med/uden børn, udgør 21 pct. af alle enlige, mens andelen med familietypen , parforhold med/uden børn, udgør 6 pct. af alle registrerede par. Opdelt på køn viser undersøgelsen, at 22 pct. af mændene med familiestatus , enlige med/uden børn, angiver at have brugt online dating i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 19 pct. blandt , enlige kvinder med/uden børn, . Blandt mænd med familietypen , parforhold med/uden børn, svarer 6 pct., at de har netdatet inden for de seneste tre måneder - det samme gør sig gældende for 4 pct. af kvinderne, der er registreret som værende i parforhold., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Netdating blandt enlige er mest udbredt i Region Midtjylland og Hovedstaden, I Region Midtjylland udgør andelen af netdatere 23 pct. af befolkningen med familietypen , enlige med/uden børn., I Region Hovedstaden, hvor der bor flest enlige, udgør andelen af netdatere 22 pct. Den laveste andel af netdatere er i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor 16 pct. af borgerne med familietypen , enlige med/uden børn, dater., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Flere kvinder end mænd netdater i Region Midtylland og Nordjylland, Modsat de øvrige regioner, er der flere kvinder end mænd, der netdater i Region Midtjylland og Region Nordjylland. I Region Midtjylland er der ca. 51.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der er på en dating-app eller -site mod ca. 41.000 mænd. I Region Nordjylland er der ca. 12.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der dater, mens der i regionen er ca. 9.000 , enlige mænd med/uden børn, , der benytter sig af en dating-app eller -site., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025, 18. december 2025 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56704

Nyt

NYT: Flere køber ADHD-medicin

Køb af receptpligtig medicin 2020:2024

6. januar 2026, Andelen af personer i befolkningen, der har indløst recept på psykoanaleptika mindst en gang om året, er steget fra 8,4 pct. i 2020 til 10,4 pct. 2024. Psykoanaleptika er en samlebetegnelse for lægemidler, der påvirker hjernen og centralnervesystemet, som blandt andet bruges mod depression, ADHD og demens. Antallet af personer, som mindst én gang om året har købt ADHD-medicin på recept, er steget fra ca. 61.000 2020 til ca. 133.000 i 2024. Det svarer til en stigning i andelen på 1,1 procentpoint fra 1,1 pct. til 2,2 pct. Hos 0-17-årige steg andelen fra 1,6 til 2,7 pct., hos 30-59-årige fra 1,0 til 2,5 pct. og hos personer på 60 år og derover steg andelen fra 0,1 til 0,2 pct. Den største andel, der bruger ADHD-medicin, findes i hele perioden blandt de 18-29-årige. Andelen var 2,1 pct. i 2021 og 4,8 pct. i 2024., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/medi1, Køb af ADHD-medicin efter bopæl, I Bornholms Kommune har 3,5 pct. af borgerne indløst recepter på ADHD-medicin i 2024, hvilket er den højeste andel i 2024. Herefter følger Norddjurs Kommune med 3,2 pct. og Struer Kommune med 3,1 pct., Kommunerne Fanø og Læsø har i 2024 de laveste andele af borgere, der har indløst recept på ADHD-medicin. I 2024 indløste 0,6 pct. af borgerne i Fanø Kommune og 1,0 pct. af borgerne i Læsø Kommune recept på ADHD-medicin. Herefter følger Kerteminde Kommune med 1,1 pct., og Nordfyns Kommune med 1,2 pct. Aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne kan have betydning for andelen af borgere, der køber ADHD-medicin., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/medi1, Køb af ADHD-medicin er mest udbredt blandt kortere uddannede, Blandt 18-59-årige falder andelen af personer, der indløste recept på ADHD-medicin, jo højere uddannelsesniveauet er. Andelen er højest blandt personer, hvis højst fuldførte uddannelse er grundskolen (hhv. 7,0 pct. for kvinder og 5,3 pct. for mænd), og den er lavest blandt personer med en ph.d.-uddannelse (hhv. 1,5 pct. for kvinder og 1,3 pct. for mænd). I aldersgruppen 18-59-årige er der generelt en større andel kvinder end mænd, der har indløst recept på ADHD-medicin i 2024 - 3,4 pct. af kvinderne og 2,9 pct. af mændene., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediudd, Færre personer i beskæftigelse købte ADHD-medicin, Blandt de 18-59-årige er andelen af personer, der indløste mindst én recept på ADHD-medicin i 2024, lavest blandt personer i beskæftigelse, 2,1 pct. Andelen er størst i gruppen af langtidssyge og personer på revalidering m.m., 9,0 pct. Blandt arbejdsløse er andelen 3,4 pct. mens den er 5,1 blandt førtidspensionister., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediarb, Køb af receptpligtig medicin 2020:2024, 6. januar 2026 - Nr. 1, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. november 2026, Alle udgivelser i serien: Køb af receptpligtig medicin, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Købene opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56708

Nyt

NYT: Borgere har i gennemsnit 2,4 km til nærmeste læge

Lægebesøg mv. 2024

26. februar 2026, I Danmark har borgerne i gennemsnit ca. 2,4 km til nærmeste praktiserende læge. Dette dækker over kommunale forskelle, hvor der generelt er kortest til den praktiserende læge i hovedstadskommunerne (Frederiksberg 0,5 km, København 0,6 km samt Gentofte, Brøndby og Tårnby 0,8 km), mens der i landkommuner er længst (Langeland 8,7 km, Læsø og Morsø 5,3 km samt Thisted 5,1 km). Afstand til nærmeste praktiserende læge opgøres som geografisk afstand målt i kilometer via vejnettet. Den praktiserende læge, der er tættest på en persons bopæl, er ikke nødvendigvis den praktiserende læge, pågældende konsulterer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sundaf01, Afstand til nærmeste praktiserende læge inden for kommunegrupper, Der er variation i, hvor langt der i gennemsnit er til lægen på tværs af de fem kommunegrupper, og der er samtidig også variation inden for de fem kommunegrupper. I Hovedstadskommunerne har borgerne i gennemsnit 1 km til praktiserende læge, i storbykommuner ca. 1,7 km, i provinsbykommuner ca. 2,9 km, i oplandskommuner ca. 3,1 km og i landkommuner ca. 3,7 km. , Blandt borgere bosat i en landkommune, er det borgere i Langeland Kommune, der har længst til den nærmest praktiserende læge (8,7 km), mens borgere i Sønderborg Kommune har kortest (2,2 km). Blandt borgere bosat i en hovedstadskommune har borgere i Herlev Kommune længst til lægen (2,0 km), mens borgere i Frederiksberg Kommune har kortest til lægen (0,5 km). , Danmarks Statistik opdeler de danske kommuner i fem grupper på baggrund af bl.a. jobtilgængelighed og antallet af indbyggere i den største by i kommunen. De fem grupper er hovedstadskommuner, storbykommuner, oplandskommuner, provinskommuner og landkommuner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sundaf01, Personer med længst til nærmeste læge benytter lægen mindst, Der er en tendens til, at personer, der har langt til nærmeste praktiserende læge, går mindre til lægen end personer, der har kort til nærmeste praktiserende læge. Personer, der er 70 år og ældre med under 0,5 km til nærmeste læge, gik til lægen 13 gange i løbet af 2024. Personer, der er 70 år eller ældre med over 4 km til nærmeste læge, gik til lægen 11 gange i løbet af 2024. De 60-69-årige med under 0,5 km til nærmeste læge gik til lægen 9 gange i 2024. De 60-69-årige med over 4 km til lægen gik til lægen 8 gang i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sundaf02, Lægebesøg mv. 2024, 26. februar 2026 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Camilla Østerballe Nielsen, , , tlf. 20 28 52 49, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/57098

Nyt

NYT: Forbrugertilliden stadig negativ og relativt stabil

Forbrugerforventninger marts 2026

Forbrugertillidsindikatoren, -13,8, Marts 2026, -0,7, fra februar til marts 2026, Se tabel, 23. marts 2026, Forbrugertillidsindikatoren er i marts på minus 13,8, hvilket er et nøk nedad i forhold til februar. Indikatoren har dog været relativt stabil i de sidste tre måneder. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 16,2. Den lille ændring i forbrugertilliden skyldes hovedsageligt, at indikatoren om Danmarks fremtidige økonomiske situation er gået tilbage, samtidig med at indikatorerne om familiens fremtidige økonomiske situation, samt anskaffelse af større forbrugsgoder er gået frem. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af Danmarks nuværende økonomiske situation forværres, Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I marts ligger indikatoren på minus 22,6. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 27,3. Forbrugerne vurderer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i marts på minus 12,7, hvilket er på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder der er på minus 13,1., Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 19,2, hvilket er et markant fald i forhold til februar, hvor den lå på minus 12,8. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 20,2. Forbrugerne forventer, at familiens økonomiske situation om et år vil være næsten uændret sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger i marts på 0,8, hvilket er første gang siden september 2024, at den er positiv. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 2,6. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger på minus 15,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 18,0., Forbrugerne oplever stadig højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i marts på 29,4. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 44,9., Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 23,5. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige lidt langsommere i løbet af det næste år, end de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 23,3., I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , www.statistikbanken.dk/pris01, og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks , Stort set uændret inflation i februar, (Nyt fra Danmarks Statistik 2026:54)., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 17,9, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 16,1., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2023, 2024, 2025, 2025, 2026,  ,  ,  ,  , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -15,6, -7,8, -16,7, -19,5, -20,1, -17,3, -13,4, -13,1, -13,8, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -20,5, -8,4, -11,8, -14,3, -15,1, -15,7, -8,2, -12,4, -12,7, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , 2,0, 2,8, -4,7, -6,0, -4,3, -4,0, -1,5, -0,8, 0,8, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -25,8, -8,6, -25,7, -32,9, -34,4, -28,7, -24,4, -20,7, -22,6, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -1,5, -7,4, -25,5, -25,0, -27,2, -21,0, -15,8, -12,8, -19,2, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,3, -17,5, -16,0, -19,5, -19,5, -17,3, -17,2, -18,7, -15,5, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2023, 2024, 2025, 2025, 2026,  ,  ,  ,  , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 44,8, 23,9, 46,4, 56,3, 55,3, 50,8, 44,5, 33,2, 29,4, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, -9,0, 14,5, 34,6, 29,6, 30,8, 26,1, 18,1, 11,9, 23,5, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 15,2, 9,4, 14,8, 15,4, 18,6, 15,7, 15,6, 13,2, 17,9, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -11,4, -6,0, -8,5, -9,6, -9,1, -8,8, -4,3, -6,4, -3,1, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 25,6, 27,7, 24,4, 21,7, 25,7, 21,7, 26,6, 26,7, 22,6, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 21,4, 25,2, 25,1, 27,3, 25,0, 20,5, 27,7, 23,2, 21,4, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -13,8, Marts 2026, -0,7, fra februar til marts 2026, Se tabel, Forbrugerforventninger marts 2026, 23. marts 2026 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2026, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51624

Nyt

NYT: De yngste biler bor i Hørsholm

Motorparken 1. januar 2026

Motorparken, 1. januar 2026, 2.914.000 , Personbiler, +1,7 % , 1. januar 2025 til 1. januar 2026, Se tabel, 24. marts 2026, De nyeste biler med en privat bruger findes i Hørsholm Kommune, hvor bilernes gennemsnitsalder var 8,6 år pr. 1. januar 2026. På Ærø er privatbilerne ældst med en gennemsnitsalder på 15,4 år tæt fulgt af Samsø med 14,5 år - to år ældre end bornholmernes biler, som er tredjeældst. Gennemsnitsalderen for privatbiler er generelt lavest i Øst- og Nordsjælland, Århusområdet og Aalborg. Mønstret er stort set uforandret i forhold til sidste år. Gennemsnitsalderen for de private brugeres biler i hele landet er 10,3 år, mens erhvervsbrugernes er 5,3 år. For et år siden var gennemsnitsalderen hhv. 10,2 år og 5,1 år. Bilerne er samlet set i gennemsnit 10,0 år mod 9,8 år for et år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Seks gange så mange personbiler som i 1962, Der kører seks gange så mange personbiler rundt på de danske veje primo 2026 som i 1962, idet bestanden af personbiler er vokset fra 470.000 til 2.914.000. I det samme tidsrum er befolkningen vokset fra 4,63 mio. til 6,02 mio., I løbet af 2025 voksede bestanden med 49.000 biler, hvilket svarer til en stigning på 1,7 pct. Der var i 2025 185.400 nyregistreringer af personbiler, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil6, Antallet af elbiler er steget med 57 pct. fra 2025 til 2026, Elbiler udgør primo 2026 i alt 15,6 pct. af de personbiler, husholdningerne ejer, mens pluginhybriderne udgør 3,9 pct. I erhvervene udgør elbilerne 42,5 pct. af bestanden af de erhvervsejede personbiler, mens pluginhybriderne udgør 8,1 pct. Elbilerne udgør samlet set 18,6 pct. af alle personbiler, mens pluginhybriderne mv. udgør 4,5 pct. Sidste år var andelene hhv. 12,0 pct. og 4,5 pct. I faktiske tal er der 668.800 elbiler og pluginhybrider primo 2026 mod 472.000 for et år siden. , Skanderborg kommune ligger med 22,5 pct. højest på landsplan, når man ser på andelen af elbiler blandt husholdningernes personbiler. I modsat ende ligger ø-kommunerne, der alle har en andel på under 11 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil710, Færre busser og varebiler, flere personbiler, Den samlede bestand af , motorkøretøjer, var på 3.513.200 stk. ved årsskiftet. Siden 1. januar 2022 er bestanden vokset med 99.000 køretøjer eller 2,9 pct. Der er kommet flere personbiler, lastbiler, sættevognstrækkere og motorcykler, mens der er blevet færre busser, varebiler traktorer og knallert-45. I absolutte tal var der 31.500 færre busser og varebiler, mens der var 126.400 flere personbiler end for fire år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar,  , 2022,  , 2023,  , 2024,  , 2025,  , 2026,  , 2022, - 2026,  , antal, pct., Alle køretøjer i alt, 4, 816, 000, 4, 832, 845, 4, 856, 114, 4, 895, 648, 4, 956, 740, 2,9, Motorkøretøjer i alt, 3, 414, 225, 3, 418, 366, 3, 435, 175, 3, 465, 129, 3, 513, 244, 2,9, Personbiler, 2, 787, 553, 2, 801, 076, 2, 827, 864, 2, 864, 904, 2, 914, 000, 4,5, Benzin, 1, 840, 349, 1, 820, 424, 1, 796, 437, 1, 747, 652, 1, 664, 721, -9,5, Diesel, 802, 420, 762, 754, 708, 176, 645, 131, 580, 344, -27,7, El, 66, 610, 112, 674, 200, 108, 344, 439, 540, 980, 712,2, Hybrid (plugin), gas mv., 78, 174, 105, 224, 123, 143, 127, 682, 127, 955, 63,7, Busser, 11, 923, 11, 377, 10, 794, 10, 346, 10, 111, -15,2, Varebiler, 373, 470, 364, 888, 356, 198, 349, 484, 343, 792, -7,9, Lastbiler , 27, 717, 27, 623, 27, 719, 27, 891, 28, 269, 2,0, Sættevognstrækkere, 15, 430, 15, 776, 15, 636, 15, 598, 15, 857, 2,8, Motorcykler, 168, 418, 169, 237, 170, 347, 171, 638, 176, 202, 4,6, Knallert-45, 28, 520, 27, 182, 25, 573, 24, 203, 23, 952, -16,0, Brand- og redningskøretøjer, 2, 1, 194, 1, 207, 1, 044, 1, 065, 1, 061, -11,1, Øvrige køretøjer i alt, 1, 401, 775, 1, 414, 479, 1, 420, 939, 1, 430, 519, 1, 443, 496, 3,0, Påhængsvogne indtil 2 ton, 1, 067, 505, 1, 077, 363, 1, 085, 691, 1, 096, 440, 1, 107, 434, 3,7, Påhængsvogne over 2 ton, 82, 326, 86, 480, 89, 997, 93, 483, 97, 376, 18,3, Sættevogne, 48, 229, 50, 848, 50, 458, 50, 350, 50, 907, 5,6, Campingvogne, 118, 422, 114, 648, 110, 146, 105, 817, 104, 026, -12,2, Traktorer, 85, 293, 85, 140, 84, 647, 84, 429, 83, 753, -1,8, 1, Må anvendes til privatkørsel. , 2, Kun vare- og lastbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil710, Motorparken, 1. januar 2026, 2.914.000 , Personbiler, +1,7 % , 1. januar 2025 til 1. januar 2026, Se tabel, Motorparken 1. januar 2026, 24. marts 2026 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Motorparken, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53924

Nyt

Anden teknisk dokumentation

På denne side findes baggrundsmaterialer af teknisk karakter for både nuværende og tidligere modelversioner., Formelfilerne viser alle modellens ligninger. For hver modelversioner er der listefile, som giver et overblik over hvilke ADAM variabler der er endogene og hvilke der er eksogene. Der er lister, som viser nye og udgåede variabler i forhold til den forrige modelversion. Variabellisten og ligningsbrowsersen knytter label og kilde til modellens variabler. Ligningsbrowsersen er i html-format. De øvrige filer er typisk tekstfiler.  , I flere tilfælde er der tale om filer som er ændret og opdateret i forbindelse med brugen af modelen.,  , ADAM marts 2024, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24, Eksempelsamling, Eksempelsamling til Adam Mar24 (pdf), Eksempelsamling til Mar24 - let navigerbar, Eksempelsamling Mar24 (kode), Mar24gap - med strukturelle niveauer, Formelfiler, Formelfil - mar24gap, Normaliseret formelfil - mar24gap, Inverteret formelfil - mar24gap, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24gap, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24gap, LMar24lang - med strukturelle niveauer som tabelvariable, Formelfiler, Formelfil - Mar24lang, Normaliseret formelfil - mar24lang, Inverteret formelfil - mar24lang, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24lang, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24lang, ADAM april 2023, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Diverse lister, Nye endogene variable i apr23, Nye eksogene variable i apr23, Udgående endogene variable i apr23, Udgående eksogene variable i apr23, Eksempelsamling, Eksempelsamling til Adam April 2023 (pdf), Eksempelsamling til Apr23 - let navigerbar, Eksempelsamling til Apr23 (kode), Ligningsbrowser - standard Apr23, Ligningsbrowser23, Ligningsbrowser - Apr23gap - med strukturelle niveauer, Ligningsbrowser23gap, Ligningsbrowser - Apr23lang - med strukturelle niveauer som tabelvariable, Ligningsbrowser23lang, ADAM oktober 2020, Oktober20 - standard Okt20, Formelfil, Formelfiler, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, ligningsbrowser20, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, Eksempelsamling, Eksempelsamling, Eksempelsamling kode, Oktober20gap - Okt20 med strukturelle niveauer, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligngingsbrowser, Ligningsbrowser20gap, diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, Oktober20lang - Okt20 med strukturelle niveauer som tabelvariable, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, ligningsbrowser, Ligningsbrowser20lang, diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, ADAM juni 2019, Formelfil, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Lb19, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgående variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM oktober 2018, Formelfil, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM juli 2017x, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM juli 2017, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer, Eksempelsamling, Vedrørende modelversion Jul17, ADAM oktober 2016, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standard multiplikatorer, Eksempelsamling, Vedrørerende modelversion Okt16, ADAM oktober 2015, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer Okt15, Sammenligning af Okt15 og Okt14, ADAM oktober 2014, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Om Adam Oktober 2014, Eksempelsamling Oktober 2014, ADAM juni 2014, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser jun14, diverse lister, nye endogene variabler, nye eksogene variabler, udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer jun14, e-bog, Standardmultiplikatorer jun14, html, Standardmultiplikatorer jun14, pdf, Om Adam Juni 2014, ADAM juli 2013, Formelfiler, Formelfil, Nomaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Okt12 til Jul13, Diverse lister, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Jul13 til Okt12, Okt12 til Jul13, Multiplikatorer, Muleks13 - let navigérbar version, Muleks13 - e-bog, Muleks13 - printervenlig udgave, Om Adam Juli 2013, ADAM oktober 2012, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Dec09 til Okt12, Diverse lister, Nye eksogene variabler, Nye endogene variabler, Udgåede variabler, Dec09 til Okt12, Okt12 til Dec09, Om Adam Oktober 2012, ADAM december 2009, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret variabelliste, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Apr08 til Dec09, Diverse lister, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Apr08 til Dec09, Dec09 til Apr08, Om Adam December 2009, ADAM april 2008, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Eksempelsamlling, PCIM hjælp, Om Adam April 2008, ADAM april 2007, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variable, Udgåede variable, ADAM juli 2005, Formelfil, Formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variabler, Udgåede variable, ADAM april 2004, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Andre moduler, for- og eftermodeller, Ligningbrowser, Model til omdøbning af variable, Model til beregning af RAS branchefordelt beskæftigelse, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Indekseret variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variable, ADAM februar 2002 patch version, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variable, ADAM februar 2002, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye exogene variable, Udgåede variable, ADAM april 2000, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, variabellister, Variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Inverteret variabelliste, ADAM december 1999, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser, ADAM marts 1995, Formelfil, MAR95 - formelfil, Browser, Ligningsbrowser, Diverse downloads:, Introduktion til omdøbning af variabler, Modul til omdøbning af variabler, PCIM version 9, Introduktion til PCIM version 9.07, Hjælpefil til PCIM version 9, Windows hjælpefil til PCIM version 9, PCIM version 7, Hjælpefiler til PCIM version 7, Tabelmenusystem til PCIM version 7, (opdateret september 2002), Tabeldefinitionskort til PCIM version 7, (opdateret september 2002)

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM/Download

Ældre dokumentation

Nedenfor findes diverse rapporter, modelgruppepapirer og working papers af ældre dato.,  , Modelgruppepapirer perioden 1970-1992, Anita Lindberg - AL, Anders Møller Christensen - AMC1, Anders Møller Christensen - AMC2, Anders Møller Christensen - AMC3, Anne-Kristine Høj - AKH, Birgitte Arenfeldt Mathiesen - BAM, Carsten Boldsen Hansen - CBH, Carsten Krabbe Nielsen - CKN, Ellen Andersen - EA, Erik Veedfald - EV, Eskil Heinesen - EH, Gitte Anker - GA, Hans Djurhuus - HD, Henning Jørgensen - HJ, Ingerlise Buch - IB, Jakob Hald - JH, Jens Møller Jensen - JMJ, Jes Asger Olsen - JAO, John Smidt - JSM, Karsten Stæhr - KS, Karsten Theil Hansen - KTH, Kristian Sparre Andersen - KSA, Kurt Engelhart - KE, Lars Andersen - LA, Lars Otto - LO, Minna Selene Andersen - MSA, Morten Binder - MB, Niels Fink - NF, Niels Lehde Pedersen - NLP, Per Kongshøj Madsen - PKM, Pernille Billmann - PB, Peter Trier - PT, Poul Uffe Dam - PUD, Thomas C. Jensen - TCJ, Torben Frank - TF, Torben Møger Petersen - TMP, Thomas Thomsen - TTH, PC delrapporter 1986, Vedr. FINDAN 1985, Diverse dokumentation, FINDAN - Finansiel sektor til ADAM, 1989, Privat forbrug og boliginvesteringer, 1988, ADAM - en oversigt, april 1986, Input-Ouput systemet i ADAM, 1985, Strukturel makroøkonomi - Netværksteori og input-output, 1985, ADAM - en oversigt, marts 1984, ADAM - En oversigt, december 1982 , Det fremtidige arbejde med ADAM, oktober 1982, ADAM - en oversigt, marts 1981, ADAM - en oversigt, september 1979, ADAM i 1977 og 1978, maj 1979, Rapport Nr 3 ADAM - Revideret version, september 1977, Simulationer over 1972, 1973 og 1974 med ADAM, april 1975, Arbejdsmarkedet i ADAM, juli 1974, Det makroøkonomiske prognosearbejde i Sverige og Norge, 1970, Diverse eksterne projekter, Rapport udarbejdet af ADAM vedrørende de økonomiske effekter på Danmark ved EU's udvidelse. December 2001 , Eastern enlargement of the EU: Economic costs and benefits for the EU present member states? , The case of Denmark, Rapport vedrørende de økonomiske effekter på Italien ved EU's udvidelse. December 2001, Eastern enlargement of the EU: Economic costs and benefits for the EU present member states? , The case of Italy, Report on the Economic costs and benefits for Italy of the Eastern enlargement of the EU. December 2001., Economic Working Papers, ADAM og DREAM har i samarbejde udgivet arbejdspapirer i serien "Economic Working Paper Series". Denne side giver dig adgang til elektroniske versioner af disse papirer. I reglen vil et resumé også være tilgængeligt. , DREAM flyttede i marts 2002 til Finansministeriet,  , 2001, 2001:6   [DREAM], The Optimal Level of Progressivity in the Labor Income Tax in a Model with Competitive Markets and Idiosyncratic Uncertainty, Toke Ward Petersen, September, 2001, 2001:5   [DREAM], Interest Rate Risk over the Life-Cycle: A General Equilibrium Approach, Toke Ward Petersen, September, 2001 , 2001:4   [DREAM], Indivisible Labor and the Welfare Effects of Labor Income Tax Reform, Toke Ward Petersen, September, 2001 , 2001:3   [DREAM], General Equilibrium Tax Policy with Hyperbolic Consumers, Toke Ward Petersen, July, 2001 , 2001:2   [ADAM], Modelling private consumption in ADAM, Henrik Hansen, N. Arne Dam og Henrik C. Olesen, August, 2001 , 2001:1   [DREAM], Fiscal Sustainability and Generational Burden Sharing in Denmark, Svend Erik Hougaard Jensen, Ulrik Nødgaard og Lars Haagen Pedersen, Maj, 2001 ,  , 2000, 2000:5  [DREAM], Velfærdseffekter ved skattesænkninger i DREAM, Anders Due Madsen, December, 2000 , 2000:4  [DREAM], Har vi råd til velfærdsstaten ?, Lars Haagen Pedersen og Peter Trier, December 2000, 2000:3  [ADAM], Current Price Identities in Macroeconomic Models, Asger Olsen and Peter Rørmose Jensen, August 2000 , 2000:2  [ADAM], General Perfect Aggregation of Industries in Input-Output Models, Asger Olsen, August 2000 , 2000:1  [ADAM-DREAM], Langsigtsmultiplikatorer i ADAM og DREAM - en sammenlignende analyse, Lars Haagen Pedersen og Martin Rasmussen, Maj 2000  ,  , 1999, 1999:4  [ADAM], Løn-pris spiraler og crowding out i makroøkonometriske modeller, Carl-Johan Dalgaard og Martin Rasmussen, December 1999 , 1999:3  [DREAM], Earned Income Tax Credit in a Disaggregated Labor Market with Minimum Wage Contracts, Lars Haagen Pedersen & Peter Stephensen, November 1999, En kortere version af papiret er publiceret i Harrison, Hougaard Jensen, Pedersen & Rutherford (ed.): , Using Dynamic General Equilibrium Models for Policy Analysis, , North-Holland 2000, 1999:2 [ADAM] , Aggregation in Macroeconomic Models: An empirical Input-Output Approach, Asger Olsen, August 1999, Den endelige version er publiceret i , Economic Modelling, , 17:4 (2000) pp. 545-558 , 1999:1  [ADAM], Efterspørgslen efter produktionsfaktorer i Danmark, Thomas Thomsen, August 1999 ,  , 1998, 1998:6  [DREAM], A CGE Analysis of the Danish 1993 Tax Reform, Martin B. Knudsen, Lars Haagen Pedersen, Toke Ward Petersen, Peter Stephensen and Peter Trier, Oktober 1998, 1998:5  [DREAM], Wage Formation and Minimum Wage Contracts, Lars Haagen Pedersen, Nina Smith (CLS) and Peter Stephensen, April 1998 , 1998:4  [DREAM], An introduction to CGE-modelling and an illustrative application to Eastern European Integration with the EU, Toke Ward Petersen, September 1997 , 1998:3  [DREAM], Introduktion til CGE-modeller, Toke Ward Petersen, Oktober 1997, En kortere version er publiceret i Nationaløkonomisk Tidskrift 135 (1997) pp. 113-134, 1998:2  [ADAM] , Links between short- and long-run factor demand, Thomas Thomsen, December 1997, Den endelige version er publiceret i , Journal of Econometrics, , 97:1 (2000) pp. 1-23, 1998:1  [ADAM], Faktorblokkens udviklingshistorie, 1991-1995, Thomas Thomsen, December 1997 ,  , Miljøorienterede satellitmodeller til ADAM, Der er behov for fremskrivninger og analyser af miljøindikatorer til brug for den nationale miljøplanlægning. Disse analyser bør være i løbende overensstemmelse med aktuelle økonomiske fremskrivninger og analyser. Men miljøindikatorer påvirkes af forskellige fysiske aktiviteter, som ikke er direkte specificeret i økonomiske modeller. , Med et makro-økonomisk scenarie fra ADAM som udgangspunkt bestemmer satellit-modellerne udviklingen i fysiske aktiviteter med miljømæssig betydning inden for landbrug, håndtering af spildevand og affald samt lossepladser. Kombineret med ADAM og energi-modellen EMMA (Energi- og emissionsmodeller til ADAM) udgør satellit-modeller et samlet system, der ud fra den økonomiske aktivitet bestemmer udslippene af alle stoffer som har væsentlig betydning for miljøtemaerne klimaændringer, forsuring og næringsstofbelastning (eutrofiering). , Modellerne er udviklet som en del af forskningen i AMOR (Center for Analyser, Modeller Og Regnskaber) under Det Strategiske Miljøforsknings-program. De institutioner, som har været involveret i forskningen er Forskningscentret Risø, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Statistik. Der kan læses mere om energimodeller på , energistyrelsens hjemmeside, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/AndetDok