Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1961 - 1970 af 2375

Cyklen er oftere involveret, når ældre kommer til skade i trafikken

Ældre kommer stort set lige så ofte til skade i trafikken som for 10 år siden, trods en generel nedgang i antallet af færdselsuheld, som resulterer i personskader. Cykeluheld står nu for 58 pct. af de 65-74-åriges færdselsuheld mod 48 pct. i 2007., 27. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, De sidste 10 år er antallet af personer, som kommer til skade i færdselsuheld i Danmark faldet med knap 3 trafikuheld pr. 1000 borger. Den største udvikling har fundet sted blandt de 18-19 årige, hvor antal trafikuheld med personskade er faldet med 14 trafikuheld med personskade pr. 1000 borgere fra 27,2 i 2007 til 13,3 i 2017. , Midaldrende og ældre i alderen 55-64-år og 65-74-år kommer dog stort set lige så meget til skade som for 10 år siden. De 55-64 årige har slet ikke oplevet noget fald, mens der for de 65-74 årige ses et fald på knap 1 personskade pr. 1000 borger i aldersgruppen. , ”Ældre er generelt mere udsatte i trafikken som bløde trafikanter. En af forklaringerne er, at jo ældre man er, jo mere udsat er kroppen for skader ved trafikuheld,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Henning Christiansen med henvisning til , undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik, samt en omfattende , amerikansk undersøgelse, om ældres risiko for skader ved trafikuheld på motorcykel., Personskader ved trafikuheld pr. 1.000 indbygger i aldersgruppen. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Anm: I årene 2007-2017 er der kommet flere personer i alderen 65-74 år som følge af den demografiske udvikling. Derfor er personskader ved trafikuheld udregnet pr. 1.000 indbygger i de enkelte aldersgrupper for at give et mere retvisende billede af udviklingen. , I 2017 var cyklen transportmidlet ved 48 pct. af trafikuheld for de 65 – 74 årige. I 2017 er den andel steget til 58 pct. Den modsatte udvikling for denne aldersgruppe ses, hvor transportmidlet er bil eller som fodgænger., Andel af de 65-74-årige tilskadekomne efter transportmiddel. 2007 og 2017, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Ældre kommer oftere til skade i solouheld, På 10 år er der sket ændringer i karakteren af ældres cykeluheld. Soloulykker stod for 78 pct. af de ældres cykeluheld med personskade i 2017 mod 73 pct. i 2007. Samtidig er andelen af uheld, som involverer flere køretøjer faldet fra at udgøre 27 pct. af de cyklende ældres trafikuheld til at udgøre knap 22 pct. i 2017., ”Næsten alle soloulykker på cykel med personskade registreres alene på skadestuen og tilskadekomsten må derfor anses for generelt at være af mindre alvorlig karakter, sammenlignet med de uheld hvor politiet tilkaldes,” siger fuldmægtig Henning Christiansen., Soloulykkers andel af alle cykeluheld med personskade. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flere skader deres skulder, arm og hånd, Når de ældre cyklister kommer til skade, slår de oftest skulderen, armen eller hånden. Den næstmest almindelige skade er på hoften, benet eller foden., ”Antallet af hovedskader er ikke steget, hvilket kan tyde på, at de ældre husker cykelhjelmen,” siger fuldmægtig Henning Christiansen med henvisning til , Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstælling, , som viser stigende tendens i danskernes brug af cykelhjelm fra 2007-2015., 65-74-årige cyklisters personskader ved trafikuheld pr. 1000 borger i aldersgruppen. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flest cyklister kommer til skade i eftermiddagstimerne, De fleste trafikuheld sker i timerne omkring myldretiden, mens få uheld finder sted efter kl. 19 og før kl. 7. Særligt i timerne fra 14 til 17 sker der relativt mange trafikuheld, hvor cyklister er involveret. I 2017 var antallet med 80 cykeluheld højest i timen fra 16 til 17., Cyklisters færdselsuheld med personskade efter klokkeslæt. 2017, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/uheld4, Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader, registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse. I 2017 registrerede politiet 784 cykeluheld med personskade, mens skadestuer registrerede 15.290. Politiet registreringer dækker altså 5 pct. af årets registrerede cykeluheld., Læs mere om trafikuheld i artiklen: , Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-28-cyklen-er-oftere-involveret-naar-aeldre-kommer-til-skade-i-trafikken

Bag tallene

Danskerne er blevet mindre bekymrede for at udlevere persondata til Facebook og Co.

Hver sjette dansker har så store sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, at det har begrænset deres brug af disse. Antallet af danskere med disse bekymringer er dog næsten halveret siden 2015. , 14. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, På trods af skandalesager omkring Cambridge Analytica og nylige afsløringer af IT-giganters aflytning af kunder via stemmestyrede assistenter, så er danskerne de seneste fem år blevet markant mindre bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier såsom fx Facebook og LinkedIn. , I 2015 svarede 30 pct. af danskerne at de havde sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, en andel der i 2019 er faldet til 17 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019., Bekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019 , I perioden er danskernes forbrug af sociale medier steget, således at 76 pct. af danskerne i 2019 brugte et eller flere sociale medier, mens 60 pct. brugte sociale medier i 2015. , Unge og højtuddannede er de mest bekymrede grupper, Ikke alle danskere er lige bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier. Yngre mennesker mellem 25-34 år og 45-54-årige er de mest sikkerhedsbekymrede aldersgrupper i 2019, med hhv. 21 pct. og 20 pct. som angiver, at sikkerhedsbekymringer vedr. persondata har begrænset deres adfærd på sociale medier. , Mindst skeptiske er de ældre aldersgrupper, hvor 11 pct. af de 65-74 årige angiver at have sikkerhedsbekymringer ved afgivelse af personoplysninger til sociale medier. , De unge og de ældre har markant forskellige forbrug af sociale medier. De 16-24 årige ligger i front med 97 pct. som bruger sociale medier efterfulgt af de 25-34 årige, hvor 94 pct. bruger sociale medier. Til sammenligning bruger halvdelen af de 65-74 årige sociale medier. , Generelt har personer med lange videregående uddannelser flere sikkerhedsbekymringer for deres persondata, end folk med kortere uddannelser. Blandt danskere med lang videregående uddannelse svarer 26 pct. af de har sikkerhedsbekymringer, mod 14 pct. af danskere med grundskolen eller gymnasiet som højest fuldførte uddannelse. For alle grupperne gælder det, at andelen der har sikkerhedsbekymringer er faldet fra 2015-2019. , Hver anden har nægtet adgang til personlige data på sociale medier, En stor gruppe danskere har forsøgt at begrænse apps adgang til deres personlige data. Her kan der fx være tale om deres aktiviteter, geografiske placering og deres personlige kontaktliste. 51 pct. af danskerne svarede i 2019, at de har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. , Fakta: hvad vil det sige at nægte applikationers eller apps adgang til data, Apps kan ved installation anmode brugeren om adgang til data om fx brugerens geografiske placering eller kontaktliste. En telefon, tablet eller pc med GPS eller Wi-Fi kan registrere, hvor brugeren befinder sig, også selvom brugeren ikke bruger GPS-navigationen. Det kan afsløre, hvor brugeren arbejder og færdes. Dog kan apps adgang til data også begrænses. Fx foreslår , Forsvarets Center for Cybersikkerhed, , at brugeren begrænser apps adgang til lokalitetsdata, så der kun gives de mest nødvendige apps adgang. , Applikationer kan ifølge Forbrugerådet Tænk også indsamle oplysninger om brugeren via et socialt medie såsom Facebook. Apps på sociale medier kan være quizzer, tests og spil, hvor indsamlede data om brugeren efterfølgende kan stilles til rådighed for tredjeparts-aktører. , Tænk opfordrer derfor til, at brugeren begrænser denne indsamling af informationer ved at ændre i privatlivsindstillinger på , brugerens sociale medie-konti. , Kilder: , FE Center for Cybersikkerhed, og , Forbrugerrådet Tænk , Tilbøjeligheden til at nægte adgang til persondata på sociale medier, stemmer nogenlunde overens med, hvor bekymrede de forskellige grupper er over for at afgive personoplysninger til sociale medier. , Således er unge mennesker og danskere med lange videregående uddannelser mere tilbøjelige til at nægte apps adgang til deres personoplysninger. Det gør fx hele 69 pct. af de 25-34 årige, og 70 pct. af danskere med lange videregående uddannelser. Begge disse grupper var blandt de mest sikkerhedsbekymrede. , ”De unge og de højtuddannede er de grupper, som bruger sociale medier mest, og derfor er det ikke så overraskende, de i høj grad kender til mulighederne for at begrænse apps adgang til data. Begge grupper har generelt en mere intensiv brug af internet i forhold til resten af befolkningen og dermed også mere erfaring,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. ” , Andel, som har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019, Læs mere om danskernes sikkerhedsbekymringer ved private aktiviteter på internettet ”, Falske emails fylder i indbakken, .” , National cybersikkerhedsmåned , i oktober skal ruste borgere og virksomheder til en hverdag med flere og flere digitale trusler. Danmarks Statistik bidrager til et øget fokus på den digitale sikkerhed ved at afholde et fagligt møde om emnet den 30. oktober. , Tilmeld dig her, , hvis du vil se nye tal om it-sikkerhed i danske virksomheder og hvis du vil blive klogere på it-sikkerhedsangreb oplevet af borgere. , Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf: 3917 3144 eller mail: , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-14-danskerne-er-blevet-mindre-bekymrede-for-at-udlevere

Bag tallene

Husmarkedet slår rekord på trods af COVID-19

Husmarkedet har med stigende priser og flere salg vist sig at være robust under COVID-19, selvom BNP-væksten er faldet. , 15. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Aldrig før er der blevet solgt så mange enfamiliehuse som nu – og huspriserne er stigende. Det viser tal fra Danmarks Statistik., Selvom der i samfundet har været et økonomisk tilbageslag i 2020 grundet COVID-19, så er det ikke noget, der kan aflæses i markedet for enfamiliehuse. Tværtimod viser de foreløbige tal for 2020, som er til og med oktober, at huspriserne er steget i hele perioden, bortset fra en kortvarig tilbagegang i marts. , Samtidig er der i perioden april-oktober 2020 solgt næsten 37.000 enfamiliehuse, hvilket er det højeste antal nogensinde. , ”Selvom hele 2020 endnu ikke er endeligt opgjort, har 2020 allerede på mange måder været et rekordernes år på boligmarkedet. Handelsaktiviteten for enfamiliehuse har slået rekord, sommerhussalget steg helt ekstremt med 90 pct., og salget af ejerlejligheder har også ligget på et tårnhøjt niveau,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej14, Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej13, . Tallene er opgjort for april – oktober hvert af årene. * Tallet for 2020 er foreløbigt., Læs mere om sommerhussalget under COVID-19 i artiklen: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct., , Læs mere om lejlighedssalget under COVID-19 i artiklen: , Lejlighedssalget stiger under COVID-19, ., Stigende huspriser trods fald i BNP, Historisk set er husmarkedet meget konjunkturfølsomt, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Det afspejler sig bl.a. i faldende huspriser, når der opleves fald i BNP. Siden 1967 er den årlige vækst i det reale BNP faldet syv gange, hvoraf 2020 baseret på 1.- 3. kvartal er det næststørste fald, kun overgået af finanskrisen i 2009,” siger han., Men i år har der ikke været faldende huspriser på trods af faldet i BNP., ”I hele perioden fra 1967 til 2020 er det kun sket to gange, at huspriserne er steget trods fald i BNP. Det var i årene 1975, hvor der var oliekrise, og nu i 2020, hvor der har været krise som følge af COVID-19.” , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ejenx,, https://www.statistikbanken.dk/ej5, , , https://www.statistikbanken.dk/ej6, , , https://www.statistikbanken.dk/pris8, , , https://www.statistikbanken.dk/nan1, , , https://www.statistikbanken.dk/nkn1, Husmarkedet spillede en vigtig rolle for det store økonomiske tilbageslag under finanskrisen i 2009, bl.a. på grund af de meget store prisstigninger på huse i årene op til finanskrisen. Men under COVID-19 i 2020 har prisstigningerne været mere moderate. , ”Trods stigningerne i huspriserne siden 2012, ligger huspriserne stadig under niveauet fra før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for, , hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, . I tredje kvartal 2020 ligger de reale huspriser ca. 7 pct. lavere, end da priserne toppede i første kvartal 2007,” siger Jakob Holmgaard. , Mange europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19, De fleste europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19 trods tilbagegang i økonomien, viser det EU-harmoniserede boligprisindeks. , ”Faktisk har der i hele 27 ud af 30 europæiske lande været stigende boligpriser i perioden 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020, som er det seneste kvartal med tilgængelig statistik på nuværende tidspunkt. Kun Polen, Luxembourg og Tyrkiet har oplevet en større prisstigning end i Danmark under COVID-19,” siger Jakob Holmgaard., Kilde: , Eurostat,, Boligprisindekset (HPI) er ikke tilgængeligt for Grækenland, . , Huskøbernes alder og beskæftigelse kan spille ind på hussalget, Der er flere forhold, der kan være med til at forklare det robuste husmarked under COVID-19, som står i modsætning til finanskrisen, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Beskæftigelsen er ud fra, Arbejdskraftsundersøgelsen, samlet set faldet med 1,8 pct. i 3. kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Det svarer til, at der var ca. 49.000 færre i beskæftigelse. Under finanskrisen faldt beskæftigelsen med ca. det dobbelte, nemlig 3,6 pct. i 3. kvartal 2009 i forhold til samme kvartal året før. Det svarede til ca. 99.000 færre i beskæftigelse,” siger Jakob Holmgaard., I aldersgruppen 25-34 år, hvor der er mange huskøbere, er beskæftigelsen under COVID-19 faldet mindre end i de øvrige aldersgrupper. I aldersgruppen 55-64 år har der dog været en stigning i beskæftigelsen, men i denne aldersgruppe er der dog ikke så mange huskøbere, forklarer Jakob Holmgaard., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. , ”De fleste huskøbere er i alderen 25-34 år. Under COVID-19 var det netop personer i den aldersgruppe, der oplevede det mindste beskæftigelsesfald. Det kan være en medvirkende årsag til, at husmarkedet har vist sig robust under COVID-19, og det adskiller sig fra finanskrisen i 2009, hvor de 25-34-årige udgjorde en væsentligt større andel af faldet i beskæftigelse, og hvor boligpriserne samtidig faldt,” siger Jakob Holmgaard. , Kilde: h, ttp://www.statistikbanken.dk/aku110k, samt særkørsel fra Danmarks Statistik., Feriepenge og større opsparing kan hjælpe huskøbet, Der kan være mange andre årsager end beskæftigelsesforhold til, at husmarkedet har klaret sig så godt under COVID-19, herunder nationale forhold, fortsætter Jakob Holmgaard: , ”Vi ved, at en del husholdninger har sparet mere op under COVID-19 fx ved at undlade at bruge penge på ferierejser, restaurantbesøg og lignende. Der kan også være husholdninger, der har valgt at bruge de frigivne penge til medfinansiering af huskøb,” siger Jakob Holmgaard. , Læs mere om opsparing under COVID-19 i opgørelsen: , Stigende forbrug, men stadig markant opsparing., ”Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på huskøbernes evne til at klare udbetalingskravet på 5 pct. ved huskøb. Samtidigt kan vi se, at over 60 pct. af de huse, der er blevet handlet under COVID-19, er solgt til to købere. Det betyder, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv dobbelteffekt ved flere hushandler,” siger Jakob Holmgaard., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jakob Holmgaard, som også har leveret data til artiklen. Du kan kontakte ham på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-01-15-husmarkedet-slaar-rekord-paa-trods-af-covid

Bag tallene

Unge fra landkommuner tager oftest en erhvervsuddannelse

Landkommuner dominerer listen over kommuner med de største andele af unge, der efter deres folkeskoletid har taget en erhvervsuddannelse. De største andele findes i kommuner langt fra hovedstaden – på nær én enkelt kommune. , 5. februar 2024 kl. 7:30 , , Der var desværre en fejl i kortet og i pct. for Læsø Kommune og Brønderslev Kommune, som er rettet. , En stor del af de unge, der i denne tid netop er begyndt på en erhvervsuddannelse med vinteroptag, vil sandsynligvis komme fra en landkommune. Og mange af dem vil komme fra en jysk kommune. I hvert fald, hvis fordelingen af erhvervsuddannede følger det mønster, der har været gennem en længere årrække., Tendensen har været, at unge, der vokser op i en landkommune, oftere tager en erhvervsuddannelse end unge fra én af landets større byer. Især i kommuner i Region Hovedstaden er der længere mellem unge, der tager en erhvervsuddannelse., Det viser en opgørelse over nuværende 25-35 årige der har gennemført en erhvervsuddannelse - fordelt efter hvilken kommune, de kommer fra. Her er der nærmere bestemt set på, hvilken kommune, den unge fuldførte grundskolen i., De 25 med størst andel, Blandt de 25 kommuner, der i 2022 havde en andel af erhvervsuddannede på 35 pct. eller derover, er et flertal på to tredjedele (64 pct.) landkommuner. Til sammenligning udgør landkommuner ca. en tredjedel (31 pct.) af alle landets 98 kommuner. Landkommuner er defineret ved at have under 30.000 indbyggere i kommunens største by og en jobtilgængelighed under 40.000. Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job der kan pendles til (læs mere i faktaboksen nederst)., Resten af kommunerne på listen er - på nær én - oplandskommuner, dvs. også under 30.000 indbyggere i største by, men med en jobtilgængelighed på mindst 40.000. Undtagelsen fra mønsteret er hovedstadskommunen Tårnby., Blandt de 25 kommuner med den højeste andel er desuden en stor repræsentation af jyske kommuner: 64 pct. af kommunerne på listen er jyske. Til sammenligning udgør jyske kommuner 43 pct. af alle landets 98 kommuner. , De 25 kommuner med den højeste andel af 25-35-årige, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (pct. af nuværende 25-35-årige, der har gået i 9. klasses-grundskole i kommunen, opgjort pr. 30/9 2022) , Læsø, 43,1, Nordfyns, 42,0, Morsø, 41,0, Langeland, 40,1, Vesthimmerlands, 39,8, Samsø, 39,6, Hedensted, 39,2, Ringkøbing-Skjern, 38,7, Vejen, 38,4, Rebild, 37,9, Stevns, 37,6, Frederikshavn, 37,2, Odsherred, 37,0, Norddjurs, 37,0, Faxe, 36,9, Jammerbugt, 36,9, Lolland, 36,7, Mariagerfjord, 36,4, Kalundborg, 36,2, Halsnæs, 35,9, Lemvig, 35,5, Tårnby, 35,5, Tønder, 35,3, Ikast-Brande, 35,3, Brønderslev, 35,0, Kilde: Særkørsel, Læsø Kommune har med 43 pct. den største andel unge, der efter grundskoletiden har taget en erhvervsuddannelse. Læsøs relative topplacering skal tages med forbehold for kommunens lave indbyggertal – det laveste blandt alle landets 98 kommuner, nemlig 1.779 pr. 4. kvartal 2023. , Langt fra storbyerne, Ser man på et Danmarkskort, tegner der sig et billede af, at det især er unge, der er vokset op i kommuner i det vestlige Jylland og det vestlige Sjælland, der tager en erhvervsuddannelse. , Andel af unge der har fuldført en erhvervsuddannelse, 2022, Kilde: Særkørsel, Anm: Opgørelsen er baseret på, hvor de nuværende unge 25-35-årige gik i 9.klasses-grundskole, og dermed ikke baseret på deres nuværende bokommune. Opgjort pr. 30/9 2022, , Laveste andele i nordsjællandske kommuner, Omvendt er der længere mellem unge fra nordsjællandske kommuner, der tager en erhvervsuddannelse. , Ni ud af de ti af de kommuner med landets laveste andel af unge, der efter folkeskoletiden i kommunen har taget en erhvervsuddannelse, ligger i Nordsjælland/København. Aarhus Kommune er eneste kommune på listen, som ikke ligger på Sjælland., De 10 kommuner med laveste andel unge, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (Andelen i pct. af nuværende 25-35 årige fra kommunen, der har fuldført en erhvervsuddannelse, opgjort pr. 30/9 2022). , Gentofte, 9,4, Rudersdal, 12,4, Lyngby-Taarbæk, 13,2, Frederiksberg, 15,8, Furesø, 16,6, Hørsholm, 17,1, Allerød, 18,0, Fredensborg, 20,5, København, 20,6, Aarhus, 21,1, Kilde: Særkørsel, ”Det geografiske mønster, vi ser her, har ligget stabilt i en længere årrække. Ser man på udviklingen tilbage fra 2012 og frem, er det stort set de samme kommuner, der har haft højest og lavest andel af grundskoleelever, der har taget en erhvervsuddannelse”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Læs mere:, Andelen af elever, der tager en erhvervsuddannelse, har i en årrække været faldende: Nyt fra Danmarks Statistik 27. januar 2023 , ’Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne’., , FAKTA, Kommunetyper, Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. (Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden., Storbykommuner:, Mindst 100.000, , indbyggere i største by (opfyldes kun af Aarhus, Aalborg og Odense), Provinskommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by (16 kommuner, fx Esbjerg og Køge), Oplandskommuner:, Under 30.000 indbyggere i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000 (24 kommuner, fx Assens og Odder)., Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000 (31 kommuner, fx Lolland og Skive)., Jobtilgængelighed, Jobtilgængeligheden afspejler både hvor jobbene findes og infrastrukturen. Job der ligger i nærheden af bopælen er alt andet lige mere attraktive end job der ligger i andre landsdele. Derfor begegnes jobtilgængeligheden ved at job der ligger tættere på bopælen tæller mere i beregningen end job der ligger længere væk., Afstanden måles efter rejsetid, således at der tages hensyn til infrastrukturen,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-05-unge-fra-landkomm-tager-oftest-eud

Bag tallene

Kapaciteten fra landvindmøller er størst mod vest

Med kun en enkelt undtagelse ligger alle kommuner med størst kapacitet til at danne energi fra vindmøller på land i Jylland. Både i forhold til antal landvindmøller og den samlede kapacitet for vindmøllerne, er det Region Midtjylland, der ligger højest., 2. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, (Denne artikel er en opdatering af en artikel, som udkom i slutningen af 2020 og indeholdt data fra 2019), Når vinden blæser henover landet, er der i de danske kommuner næsten 4.200 landvindmøller med en kapacitet til at danne omkring 4,7 mio. kW energi i timen, hvis det blæser helt optimalt. Vindmøller står for ca. halvdelen af den danske elforsyning og hovedparten heraf kommer fra landvindmøller. Aktuelt er det målsætningen at fordoble el-produktionen fra vindmøller på land. Det kræver flere eller større vindmøller i landskabet., Ud fra det såkaldte Vindmølle-stamregister er det muligt at se, hvor de danske landvindmøller er placeret rundt omkring i de danske kommuner. Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Vindmølle-stamregisteret viser, at der er markante geografiske forskelle på kapaciteten til produktion af energi fra landvindmøller. Mens der er produktionskapacitet fra landvindmøller i alle kommuner i Jylland og på Fyn, er det ikke tilfældet for 19 kommuner på Sjælland, hvor der ikke er registreret landvindmøller med kapacitet på >25 kW. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med næsten 0,5 mio. kW Danmarks absolut største kapacitet. Det er mere 80 procent større kapacitet, end den man finder i Lolland Kommune, hvor landvindmøllerne med 0,3 mio. kW har landets næststørste kapacitet. , ”Fordelingen af landvindmøller har til dels noget at gøre med politiske beslutninger, men det hænger nok især sammen med, at der i nogle kommuner bare er bedre vindforhold og bedre plads til at opstille landvindmøller, end det er tilfældet i andre,” fortæller specialkonsulent Ole Olsen og fortsætter: , ”Vi ser for eksempel, hvordan kapaciteten i Region Midtjylland og Nordjylland er større end kapaciteten i de resterende regioner tilsammen. Det er også i disse to regioner, man kan se en synlig stigning i kapacitet over de seneste par år”. , Havvindmøller, Ultimo 2021 stod landets 630 havvindmøller for en tredjedel af Danmarks samlede kapacitet til at danne energi fra vindmøller., Her kan du finde , kommunefordelingen af land- og havvindmøller samt deres kapacitet, ., Kapacitet, Kapacitet er i denne artikel defineret som den mængde kW energi i timen, som vindmøllerne kan producere, hvis det blæser optimalt., Kommunalt fordelt kapacitet for produktion af energi fra landvindmøller målt i kW/time. Ultimo 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Landvindmøllekapacitet* fordelt på regioner. 2019 og 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Kapaciteten for landvindmøller svinger fra kommune til kommune, Den geografiske fordeling af landvindmøller i Danmark ligner, ikke overraskende, fordelingen af kapaciteten til at producere energi med landvindmøller. Dog skal man være forsigtig med at sammenligne fordelingerne en til en. Ringkøbing-Skjern Kommune har 248 landvindmøller, og er den kommune, der har størst kapacitet til produktion af energi. I Tønder er der også 248 landvindmøller, men kapaciteten i Tønder er dog landets syvendestørste og ligger 100.000 kW under Lolland, hvor landvindmøllerne har landets næststørste kapacitet til produktion af energi. , ”Forskellen skyldes blandt andet, at der kan være forskel i sammensætningen af kommunernes landvindmøller, hvor møllerne i nogle kommuner har en større kapacitet end i andre. Det har også sammenhæng med, hvornår de er sat op. Vindmøller er blevet både mere effektive og større med årene, hvilket også forklarer, hvordan den samlede kapacitet er steget med næsten 7 procent siden 2019, mens der kun er kommet en enkelt vindmølle til i perioden”., ”Man kan også se dette på regionsniveau. For eksempel er det Region Syddanmark, der er tættest på Region Midtjylland i antal landvindmøller, men når man ser på kapaciteten, ligger Region Nordjylland tættere på Midtjylland – på trods af, at de har 100 færre landvindmøller end Region Syddanmark,” siger specialkonsulent Ole Olsen., Antal landvindmøller fordelt på kommuner. Ultimo 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Landvindmøller* fordelt på regioner. 2019 og 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Ole Olsen, der via Energistyrelsens Vindmølle-stamregister også har leveret data til artiklen. Kun landvindmøller over 25 kW er medregnet. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Ole Olsen på , olo@dst.dk, eller 39173863.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-02-kapaciteten-fra-landvindmoeller-er-stoerst-mod-vest-v2

Bag tallene

Flere danskere, bil-boom og et hav af trosretninger: Tre nedslag i statistikkerne efter genforeningen

Hvad kan statistikkerne sige om Danmark i årene før og efter genforeningen i 1920? Og hvordan så Danmark ud dengang i forhold til nu? Det kigger vi på i denne artikel. Bemærk, at ændringer i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen. , 26. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I årene omkring 1920 plejede Statistisk Årbog altid at udkomme i december måned. , Men i 1921 valgte man at fremskynde udgivelsen, så den udkom allerede i september. Det gjorde man, fordi man gerne ville kunne offentliggøre nye tal om danskerne, efter Sønderjylland med genforeningen i 1920 igen var blevet en del af Danmark. , ”Motivet hertil er i det væsentlige at søge Ønsket om saa snart som muligt at kunne offentliggøre statistiske Data vedrørende de sønderjydske Landsdele i Sammenhæng med tilsvarende Oplysninger for den øvrige Del af Danmark,” skrev daværende departementschef i det statistiske departement Adolph Jensen i forordet til Statistisk Årbog 1921., I denne artikel ser vi på, hvordan tre elementer i statistikkerne (folketal, biler og trossamfund) så ud i årene før og efter de to valg om genforeningen, der blev afholdt 10. februar og 14. marts 1920. Det skal understreges, at ændringerne i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen, men blot viser generelle ændringer i perioden., Find flere tal på ny temaside , Ny temaside fejrer 100-året for genforeningen og viser forskelle og ligheder på tværs af tid og geografi. Med nedslag på emner som babynavne og 100 års prisudvikling har siden fokus på, om:, •, det er blevet bedre at være dansker på 100 år, siden Sønderjylland blev dansk igen?, •, sønderjyderne er noget helt særligt i forhold til resten af Danmark?, •, sønderjyderne ligner deres naboer syd for grænsen? , Du kan finde svar og teste din egen viden om udviklingen på , dst.dk/genforeningen, ., 1., Vi blev flere danskere, Befolkningstallet blev dengang opgjort ved hjælp af store manuelle folketællinger hvert femte år, og derfor har vi kun folketal fra optællingerne i år 1916 og 1921., Kigger man på folketal fra 1916 (før genforeningen) og 1921 (efter genforeningen), viser tallet for 1921 en fremgang, der særligt er præget af tallet for Jylland. , Vi gik fra at være 2.921.362 danskere i alt i 1916 til at blive 3.267.831 danskere i 1921 - altså en stigning på 11,9 pct. Det tal nåede at komme med i den fremskyndede Statistisk Årbog i 1921. , Kilde: , Statistisk Årbog 1921, ., Til sammenligning er vi i dag 5,8 millioner indbyggere. , 2., Vi fik markant flere køretøjer, En anden af de statistikker, der nåede at komme med i den fremskyndede udgave af årbogen, var statistikken om automobiler og motorcykler. Her kunne man tydeligt se en ændring før og efter genforeningen. Men hvor stor en andel af stigningen, der direkte kan tilskrives genforeningen, står ikke klart., Kilde: , Statistisk Årbog 1921, Antallet af ’indregistrerede automobiler’ steg 142 procent mellem 1917 og 1920. Automobiler inkluderer både personbiler, lastbiler og busser. Herudover fik vi også flere motorcykler, dog med en lidt mindre stigning på 41 procent fra 1917-20., Hvis vi skal sætte antallet af automobiler op mod befolkningen, er vi nødt til at kigge på tallene for automobiler for de år, hvor vi har folketal – altså 1916 og 1921. De tal findes i Statistisk Årbog 1925, og de viser, at bestanden af automobiler blev næsten firdoblet mellem 1916 og 1921., Vi fik derfor både flere indbyggere og flere automobiler i perioden. I 1916 var der 1,96 automobiler pr. 1.000 indbyggere, og i 1921 var der 6,8 automobiler pr. 1.000 indbyggere. , I dag (2020) kalder vi kategorien med både biler, busser og lastbiler for motorkøretøjer, og tallet er markant højere, da vi har 530 motorkøretøjer pr. 1.000 indbyggere. , 3., Et hav af trossamfund, Der kom også flere medlemmer af folkekirken i perioden. , Da der ikke findes tal for trossamfund fra 1916, må vi gå tilbage til 1911. I perioden fra år 1911 til 1921, hvor 1. Verdenskrig blandt andet også foregik, steg antallet af medlemmer af folkekirken med 17 pct. – fra lidt over 2,7 mio. medlemmer i 1911 til ca. 3,2 mio. medlemmer i 1921. , Kilde: , Statistisk Årbog 1925, ., Men det skyldtes ikke blot den sønderjyske befolkning, kan man læse ud af en tabel fra Statistisk Årbog for 1925., Af de nye medlemmer var 33 pct. fra Sønderjylland, hvorfor der også må være kommet nye medlemmer fra andre dele af Danmark. Sønderjyderne stod altså kun for ca. en tredjedel af de nye medlemmer af folkekirken fra 1911-21, men gruppen var også repræsenteret i den række af andre trossamfund uden for folkekirken. For eksempel var der en del sønderjyske ’hernhuter’, som man kan se i tabellen. , Sætter man antallet af medlemmer af folkekirken op mod befolkningen, faldt andelen faktisk fra år 1911 til 1921, fordi befolkningstallet steg meget i perioden, som tidligere beskrevet., Andelen af medlemmer af folkekirken var nemlig 98,5 pct. af befolkningen i 1911 og 97,9 pct. i 1921. , I dag opgør Danmarks Statistisk ikke forskellige trossamfund, men har kun statistisk over medlemmer af folkekirken (74 pct. af befolkningen i 2020) og over kirkelige handlinger som fx vielser. Du kan se mere på , emnesiden om Folkekirken her, ., Vil du vide mere? , I de efterfølgende udgaver af Statistisk Årbog lykkedes det at få mere og mere statistik om danskerne efter genforeningen med. , For eksempel kunne man i årbogen fra år 1922 se, at tal for sønderjyderne blev medregnet i statistikken ’Sundhedstilstand og højde hos de værnepligtige’. De sønderjyske tal ændrede dog ikke synderligt på gennemsnitshøjden hos de værnepligtige, som i 1921 var 169,1 cm og i 1922 var 169,4 cm. , Du kan finde udgaver af Statistisk Årbog fra helt tilbage til 1896 , her, , hvis du selv har lyst til at dykke ned i tal, der viser Danmark gennem tiden., Om Statistisk Årbog, Statistisk Årbog var fra 1896-2017 en årlig opgørelse over tal om befolkningen i Danmark. Statistikkerne har ændret sig en del gennem tiden. For eksempel var der i årbøgerne for 1920 og 1921 opgørelser ved navn ’Abnorme individer’ og ’Tyende- og daglejerlønnen’, som ikke findes i dag. Man oversatte desuden fra år 1896-1951 alt på skrift i udgivelserne til fransk, og fra år 1952-2017 blev fransk erstattet med engelsk. I 2017 valgte Danmarks Statistisk - på linje med mange andre statistikinstitutioner i verden - at stoppe udgivelserne af Statistisk Årbog.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-26-tre-nedslag-i-statistikkerne-efter-genforeningen

Bag tallene

Drukkenskab og skilsmisser for 100 år siden

Er verden gået af lave, når Statistisk Årbog 2002 viser, at stadig flere par bliver skilt? Ikke hvis man sammenligner med Statistisk Aarbog hundrede år forinden. Dengang steg skilsmisserne også, samtidig med at drukkenskab spredte sig og kønssygdomme dræbte flere danskere, end aids gør i dag., 12. december 2002 kl. 0:00 , , Hvis man hører til de mennesker, der romantiserer fortiden, så kan Statistisk Årbog 1902 få idyllen til at krakelere et par steder. For ligesom skilsmisserne er steget inden for de seneste fem år, så steg skilsmisserne ifølge Statistisk Aarbog 1902 med 19 pct. fra 1896 til 1901. Skilsmisser var dog fortsat mere sjældne i 1901 end i vor tid. , Alkoholen var populær dengang som nu. Men hvor alkoholforbruget har ligget næsten konstant i årevis i vores tid, så steg forbruget en del i årene op til 1901. Hver dansker drak i gennemsnit 15,3 Potter Brændevin og 102,1 Potter Øl i 1901, og det kunne også ses på sundheden: 146 mennesker døde af Brændevinssygdom i 1900, hvilket var en fordobling siden 1895. Drankergalskab steg også gennem 1890'erne og slog 55 mennesker ihjel i år 1900, ligesom 18 mennesker fik diagnosen Pludselig død af Drik., Trods stigningen for 100 år siden var forbruget af alkohol i 1901 dog ikke så højt som alkoholforbruget er pr. indbygger i dag, hvor vi drikker 9,4 liter ren alkohol pr. person i gennemsnit., Forbruget af de våde varer var en væsentlig indtægtskilde for staten i 1901. Hver tiende krone i statens indtægter kom dengang fra ølskat og brændevinsafgift. I dag er det mindre end een ud af hundrede kroner, som staten får i afgift fra vin, øl og spiritus., Kvinder oftest dømt for sædelighedsforbrydelse, Ifølge Statistisk Årbog 2002 er det næsten udelukkende mænd, der idømmes straf for sædelighedsforbrydelser, men for hundrede år siden var det modsat. I år 1900 blev 285 kvinder dømt skyldige i Andre Forbrydelser mod Sædeligheden, mens det kun gjaldt for 163 mænd. Det skyldes dog, at kategorien sædelighedsforbrydelser dengang dækkede over andre ting end i dag. Fx var det en forbrydelse mod sædeligheden at være prostitueret. Det var også kvinder, der dengang oftest blev dømt for Barnemord, Fosterfordrivelse, og 10 kvinder blev dømt for Barnefødsel i Dølgsmaal og lignende Forhold., 17.599 ægteskaber blev indgået i 1901. Det er kun halvt så mange som i 2001, men befolkningen var for hundrede år siden også under halvt så stor som i dag. Ønskerne om, hvornår brylluppet skal holdes, er skiftet. I dag er maj den mest populære måned for vielsen, men omkring år 1900 var november den hyppigst valgte., Syfilis kostede flere end aids gør i dag, Sygdomsbilledet har ændret sig. Dengang døde der flere danskere af syfilis, end aids koster af menneskeliv i Danmark i dag. Endnu farligere end syfilis var kolera, der var blandt de sygdomme, der kostede flest mennesker livet omkring år 1900, ligesom lungesvindsot, bronchitis og lungebetændelse hyppigt var nævnt som dødsårsag., Det gule sygesikringskort, som stort set alle danskere har i dag, fandtes selvfølgelig ikke for hundrede år siden. Man måtte nøjes med sygekasserne, og i 1901 var det kun hver syvende dansker, der var medlem af en sygekasse., Udvandringen til USA, Antallet af mennesker, der fik dansk indfødsret i år 1901, var beskedent med kun 268 personer. Til gengæld var der en væsentlig udvandring. I tabellen Indvandringen til Amerikas forenede Stater fremgår det at 3.655 danskere i 1900-01 drog til USA. Det var højere end udvandringen fra fx Holland, Belgien og Frankrig, men langt under udvandringen fra Italien, Norge og Sverige., Begge årbøger på nettet, Vi har lagt uddrag af Statistisk Aarbog 1902 på nettet, og læseren kan selv sammenligne med Statistisk Årbog 2002. For at sammenligne størrelse kan det nævnes, at en pot er 0,97 liter, en tønde øl er 131,4 liter, og et dansk pund er 500 gram., Statistisk Aarbog 1902 er i øvrigt tosproget med samtlige tekster på både dansk og fransk - en praksis, der blev videreført til 1952, hvor det franske sprog måtte vige for det engelske. For to år siden blev de tosprogede udgaver afløst en dansk og en engelsk udgave af årbogen., Statistisk Årbog 2002 kan købes for 290 kr. inkl. moms i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Årbogen kan også læses på , www.dst.dk/aarbog, i dansk udgave eller på , www.dst.dk/yearbook, i engelsk udgave., Statistisk Aarbog 1902 er lagt i uddrag på , www.dst.dk/aarbog, . Tryk på forstørrelsesglasset i navigations-bjælken, hvis det er svært at læse de små bogstaver., Ønsker man at læse Statistisk Aarbog 1902 i bogform, kan den lånes gennem Danmarks Statistiks bibliotek på tlf. 3917 3030. Man bedes ringe i forvejen for at lånet kan gennemføres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-12-12-Drukkenskab

Bag tallene

Danskerne er glade for statistik

Hvis du er en af dem, der interesserer sig for, hvor meget priserne stiger, eller måske er mere interesseret i din nabos løn, så er du ikke alene. Faktisk synes de fleste danskere, at statistik er vigtig for dem selv og for samfundet, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik., 23. februar 2009 kl. 0:00 , Af , Stefan Jul Gunnersen, Hvad tjener din nabo? Hvordan går det med arbejdsløsheden, og hvad med priserne i supermarkedet? Dette og meget mere giver Danmarks Statistik svar på, og danskerne er vilde med det., Faktisk synes hele fire ud af fem danskere, at statistik om samfundet er vigtig som grundlag for politiske beslutninger, tilrettelægning af forskning og debat om samfundets udvikling. Lidt færre, to ud af tre, opfatter statistik som vigtigt for dem som privatperson for at forstå, hvordan samfundet fungerer og udvikler sig., Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der hvert andet år tager pulsen på danskernes interesse for statistik. Danskerne bliver i Borgerundersøgelsen også spurgt om deres vurdering af Danmarks Statistik og de tal, der til daglig udsendes i store mængder. Undersøgelsen indeholder en række svar, der belyser holdningen til statistik i Danmark, og danskernes generelle holdning er altså overvejende positiv., Sådan har den været i en del år, og i de senere år har der været en tendens til, at statistikken vægter højere end tidligere hos den enkelte dansker., Neutral og upolitisk statistik, Men det er ikke nok blot at producere tal om samfundet. Det er også vigtigt, at man kan stole på, at statistikken ikke er manipuleret eller under politisk indflydelse, mener Jan Plovsing, der er rigsstatistiker og øverste chef i Danmarks Statistik., - Det er helt afgørende for vores demokrati og for de samfundsøkonomiske beslutninger, at alle parter i samfundet har tillid til, at statistikken er upartisk og objektiv. Hvis der opstod mistanke om, at fx statistikkerne om arbejdsløshed eller om pris- og lønudviklingen var fordrejede, ville det skabe mistillid til vores demokratiske system samtidig med, at økonomiske beslutningstagere ville være på gyngende grund, siger Jan Plovsing., Høj tillid til tallene, Syv ud af ti danskere mener, at Danmarks Statistik arbejder objektivt og upolitisk. Der er dog samtidig 6 pct., der mener, at tallene fra Danmarks Statistik helt overvejende er underlagt politiske interesser., Det er ikke en selvfølge, at befolkningen i et land har tillid til statens udarbejdelse af statistik. De nordiske lande er kendetegnet ved et nogenlunde ens billede af borgernes syn på statistikken. Svenskerne er de mest kritiske i Norden, mens finnerne er en anelse mere positive end danskerne, når det kommer til, om man kan stole på statistikken. Norge udarbejder ikke en tilsvarende undersøgelse., Vender vi blikket mod den vestlige del af Nordsøen, er billedet et helt andet. Hele 57 pct. af briterne mener, at tallene fra deres statistikinstitution Office for National Statistics, der svarer til Danmarks Statistik, er produceret under politisk indflydelse. Margareta Bertilsson, der er professor i sociologi ved Københavns Universitet, vurderer, at årsagen til forskellen mellem Storbritannien og Danmark skal findes i befolkningens størrelse og sammensætning., - I Storbritannien er befolkningen meget større og temmelig anderledes sammensat end i Danmark. Det er heller ikke så entydigt, hvem der producerer officiel statistik. Danmark er derimod et lille samfund, hvor Danmarks Statistik har en central rolle, fx ligesom Nationalbanken har, men bare som formidler af statistik. Mange ved også, at det er en embedsinstitution, som ikke rokkes af forskellige holdninger. Endelig har Danmarks Statistik ikke givet anledning til, at tallene er blevet mistænkeliggjort, og det er måske noget af det mest væsentlige, forklarer Margareta Bertilsson., Klare retningslinjer styrker troværdigheden, Selv om kun 6 pct. mener, at Danmarks Statistik er under politisk indflydelse, så mener rigsstatistiker Jan Plovsing ikke, at institutionen kan tillade sig at læne sig tilbage og tage den høje tillid for givet i fremtiden., - Tillid er ikke givet én gang for alle. Det er noget, man løbende gør sig fortjent til. Fx ved at sørge for at vores statistikker og kommentarerne til dem er objektive. Det er også vigtigt, at alle har mulighed for at se statistikkerne samtidig, når vi offentliggør nye tal præcis kl. 9.30. Hvis der konstateres fejl i offentliggjorte statistikker, gør vi opmærksom på det så hurtigt som muligt., Stigende tro på at statistik er vigtig, Er der noget, statistikken ikke kan, er det at spå om fremtiden. Men man kan dog se tendenser. Ifølge Borgerundersøgelsen tyder alt på, at danskerne fortsat i stigende grad vil mene, at statistikken er vigtig, ligesom de har gjort det de foregående otte år. Men den positive udvikling kommer ikke af sig selv, mener rigsstatistiker Jan Plovsing. Det er også vigtigt, at statistikken bliver så forståelig og tilgængelig som mulig., - Lange rækker af tal og meget præcise fagudtryk kan være svære at forstå for almindelige mennesker. Hvis borgerne ikke forstår tallene, så er det også svært at vide, hvad man skal bruge dem til - og om man kan stole på dem. Derfor går vi i Danmarks Statistik op i at skrive forståelige tekster om de mange tal og vise dem med figurer, der er lette at aflæse. Vi har også hæfter og spil, der er målrettet de yngre dele af befolkningen. Dette skal på sigt medvirke til, at endnu flere danskere vil opfatte statistikken som vigtig for dem selv og for samfundet, påpeger rigsstatistikeren., Så næste gang du ser tallene for ledige i Danmark eller for befolkningens indkomster, kan du ifølge hovedparten af danskerne trygt stole på dem., , Hvis du vil videre:, Du kan læse meget mere i , Borgerundersøgelsen, for 2008. Undersøgelsen er på 15 sider og kan hentes gratis på , www.dst.dk/Borgerundersoegelse, . Den næste undersøgelse bliver gennemført i slutningen af 2010., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 23. februar 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-02-23-Danskerne-er-glade-for-statistik

Bag tallene

Er danske elever dumme og dyre?

Danmark bruger flest penge på uddannelser målt i forhold til andre EU-lande. Alligevel halter danske elever fagligt bagud. Men i virkeligheden er det måske ikke så galt?, 7. oktober 2002 kl. 0:00 , , Ingen andre EU-lande bruger så stor en del af deres bruttonationalprodukt på uddannelse som Danmark. Alligevel halter de 15-årige elevers færdigheder bagud i forhold til de andre nordiske lande og øvrige lande, vi normalt sammenligner os med. , Oplysningerne om de dyre uddannelser kommer fra Eurostats årbog 2002, og stemplingen af elevernes manglende færdigheder kommer fra en stor OECD-undersøgelse. Eurostat viser, at Danmark ligger i top med uddannelsesomkostninger på over otte procent af bruttonationalproduktet, hvorimod EU-landene i gennemsnit kun bruger lidt over fem procent. , Eurostat viser også, at der er særlig mange lærere i de danske skoler. I Danmark, Norge og Italien er der nemlig kun 11 elever pr. lærer. Knap så godt er det i Storbritannien, Irland, Tyskland og Frankrig, hvor der er mindst 20 elever pr. lærer. Alligevel viser OECD's PISA-undersøgelse, at det kniber med både læsning, matematik og naturvidenskab blandt danske elever. (PISA står for "Programme for International Student Assessment"). , Kun en bid af virkeligheden, Men afdelingsdirektør i Socialforskningsinstituttet Hans Bay påpeger, at OECD-undersøgelsen af eleverne kun viser en lille bid af virkeligheden: "Der er nogle mulige årsager til, at danske elever får en dårligere score end elever i udlandet. Dels er danske elever ikke så vant til tester som eleverne i udlandet. Dels er vi ikke så skarpe og benhårde i undervisningsmetoden. Dels er lærersystemet anderledes i Danmark end i udlandet," siger han. , "I Danmark følger lærerne eleverne fra 1. til 10. klasse. I fx Finland er lærere mere specialiserede. De følger enten eleverne i de første år, eller i de sidste år. Det finske system gør undervisningen mere fokuseret og mere egnet til test, og det danske system gør undervisningen mere generel og mindre egnet til test," siger Hans Bay. , Bløde og hårde værdier, Imidlertid kunne danske elever sagtens få en højere score, hvis målingen blev gennemført med andre værdier. Det mener fuldmægtig Klaus Fribert Jacobsen, Danmarks Statistik: "I Eurostat og i OECD's normale målinger fokuserer man på hårde kvantitative værdier, som er til at sammenligne. Men brugte man bløde værdier, ja, så ville eleverne få en højere score," siger Klaus Fribert Jacobsen. , Af bløde værdier nævner Klaus Fribert Jacobsen fx, at eleverne er selvstændige, gode til at samarbejde, gode til at tilpasse sig, eller at de er tilfredse med deres uddannelse. , Selv om OECD's PISA-rapport kritiserer danske elevers faglige færdigheder, så ser Klaus Fribert Jacobsen alligevel positivt på rapporten: "Før var vi vant til, at OECD kun målte med hårde værdier. Men PISA-rapporten har taget hul på de mere bløde kvalitative værdier, som den danske folkeskole har tradition for at vægte højt, " siger Klaus Fribert Jacobsen.. , Haler ind som voksne, Hans Bay mener, at selv om danske elever har en lav faglig score, så betyder det ikke nødvendigvis, at de klarer sig skidt som voksne: "Vi gennemførte tidligere i samarbejde med AKF og Danmarks Lærerhøjskole , en undersøgelse om voksne menneskers færdigheder. Her lå Danmark og Sverige i top internationalt med hensyn til læsning og regning blandt voksne," siger han. , Ifølge Klaus Fribert Jacobsen er de bløde værdier i skolen gavnlige i voksenlivet: "Disse bløde værdier har betydning, når man senere skal på arbejdsmarkedet. Hvis man fx rejser i udlandet og hører, hvad folk siger om danskere, så er vi højt skattet for vores samarbejdsevner," siger Klaus Fribert Jacobsen. , "I disse år, hvor kravene på arbejdsmarkedet handler om at være god til de bløde værdier, og man ikke længere taler om kvalifikationer men kompetencer, kan man jo godt undre sig over, at de bløde værdier ikke er mere i centrum i OECD's og Eurostat's statistikker. Der er med PISA-rapporten taget hul på de bløde værdier, men kvalitet i uddannelse er dog stadig svær at sammenligne," tilføjer han. , Tallene i Eurostat-årbogen er fra 1998 og 1999. Det er de seneste år, man kan sammenligne EU-landenes uddannelsesudgifter. Eurostat får bl.a. oplysninger fra Danmarks Statistik, og årbogen på 456 sider kan købes i Danmarks Statistiks bibliotek for 357 kr. , OECD's PISA-projekt er offentliggjort i december 2001. Blandt deltagerne i PISA-projektet er Socialforskningsinstituttet, AKF og Danmarks Pædagogiske Universitet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-07-Dumme-elever

Bag tallene

And vinder over flæskestegen på julebordet

De seneste ti år har anden og gåsen overtaget flæskestegens dominerende plads på julebordet. Også en tidligere juleklassiker som blodpølse er næsten forsvundet, mens te er blevet voldsomt populær i december., 30. november 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Juletræsfest, julefrokost og julemiddag. Julen er for mange lig med traditioner. Men hvis man ser nærmere på traditionerne, er der faktisk på bare ét årti sket en ændring i, hvad vi putter i indkøbskurvene, når juletraditionerne skal holdes i hævd., I forhold til for ti år siden befinder vi os i dag i en økonomisk krise, og en gennemsnitlig husstands juleforbrug af dagligvarer ligger da også 400 kr. lavere i dag end det gjorde dengang, når forbruget opgøres i faste priser – det vil sige, at der er renset for prisudvikling gennem årene. I 2000 brugte en gennemsnitlig husstand således 11.021 kr. på regnskabsvarer i december, mens det i den seneste forbrugsundersøgelse fra 2010 var faldet til 10.622 kr. , I den samme periode er forbruget i årets øvrige 11 måneder kun faldet med ca. 100 kr. i gennemsnit. Så det er altså særligt i julen, vi holder os tilbage med indkøbene i forhold til tidligere. , Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, som udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug i en gennemsnitlig husstand. Privatforbruget, der modsat regnskabsvarer også indbefatter husleje, energi, bilkøb, hvidevarer osv., er dog samlet set steget i perioden 2000 – 2010. , And og gås på fremmarch, Men forbruget er ikke bare lavere i julen, det har også ændret mønster. Fx flæskesteg, som de fleste nok forbinder med en klassiker på julebordet, har faktisk fået en mindre fremtrædende plads end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 30 kr. på flæskesteg, ribbensteg og deslige. I 2010 var forbruget i december steget til 37 kr., men trods det stigende forbrug er flæskestegen og dens kompagnoner blevet overhalet inden om. Fjerkræet har nemlig i den grad gjort sit indtog og fået en endnu mere dominerende plads på julebordet end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 28 kr. på ænder og gæs i december måned. I 2010 var det steget til 56 kr. – altså en fordobling på ti år., Blodpølse er næsten fortid , Fakta: , Detailomsætningen i december 2011 var 6.757 mio. kr. højere end i en gennemsnitlig måned samme år. Det svarer til, at hver dansker over 18 år brugte ca. 1.540 kr. mere i detailhandlen i december end i årets øvrige måneder., Blodpølse, der – i hvert fald i nogle landsdele – tidligere har været en klassiker i julen, er i dag så godt som forsvundet. I 2010 var det gennemsnitlige forbrug for en husstand helt nede på 40 øre for blodpølse i julen, mens det ti år tidligere var på 2,40 kr. , Til gengæld er fiskefiletten blevet sværere at komme uden om, når julen skal fejres. Her er forbruget vokset fra 11 kr. i 2000 til 16 kr. i 2010. , Jul er traditionen tro også tid til småkager og især klejner, og det ser ud til, at det kun er til kogning af dejsløjferne, vi tager palmin ned fra hylden i supermarkedet – i hvert fald er forbruget på palmin nærmest ikke-eksisterende ud over i december. Også i december er forbruget i den helt lave ende og en anelse faldende over de seneste ti år. , Appelsiner daler i popularitet , I den sunde afdeling ligger appelsiner, mandariner og klementiner på førstepladsen over den type af frugt, som vi bruger flest penge på i december. Det gælder både i dag og for ti år siden. Men hvor forbruget på den type citrusfrugter i 2000 steg med 272 pct. fra en normal gennemsnitsmåned og til december, så steg det i 2010 kun med 171 pct., og forbruget er i perioden faldet fra 53 kr. til 38 kr. I stedet er forbruget på bananer og æbler steget fra 2000 til 2010, så vores valg af frugt i julen er blevet lidt mere varieret. , Te er hot i julen , Glögg hører stadig julen til – faktisk var forbruget på færdiglavet glögg lidt højere i 2010, end det var i 2000. Men hvis man for alvor vil være med på juletrenden, når det gælder de varme drikke, så skal man servere te – eller måske give det som julegave? I 2010 steg forbruget på te med 148 pct. i december i forhold til resten af året, så hver husstand i gennemsnit brugte 28 kr. på te. Tilbage i 2000 faldt forbruget på te med 9 pct. i julen, og forbruget for en husstand begrænsede sig til knap 9 kr. Kaffe er dog fortsat den varme drik, som vi bruger flest penge på i december. Men hvor en husstand i december 2000 købte kaffe for 51 kr., så var beløbet i 2010 faldet til 45 kr. , Et af de steder, hvor vi tilsyneladende også sparer lidt i dag i forhold til tidligere, er på juletræer og dekorationer. Det brugte en husstand i gennemsnit 59 kr. på i 2000, men kun 39 kr. i december 2010. Men hvad vi sparer på forgængelig pynt som juletræet, sætter vi til gengæld næsten til igen på den pynt, som skal hænge på grenene, idet forbruget på den mere varige jule- og nytårspynt er steget med ca. 18 kr. pr. husstand i december fra 2000 til 2010. , , Fakta, : , Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2010 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores , hjemmeside, findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-11-30-juleartikel

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation