Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1791 - 1800 af 2371

    25 procent færre taxaer og 41 procent flere busser (rettet)

    Overordnet set bruger danskerne vejene lige så meget i dag, som de gjorde for 10 år siden, men især udenfor Region Hovedstaden er antallet af taxaer faldet. I stedet er der kommet flere busser., 18. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 19. juli 2018, kl. 09:25: Titlen i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel.,  ,  , På landsplan er antallet af taxaer (personbiler til hyrevognskørsel) faldet med mere end 25 procent fra 2007 til 2018. I faktiske tal var der 5.591 taxaer i Danmark i 2007, mens tallet er 4.156 i 2018. Udviklingen i antallet af taxaer svinger meget fra region til region, men det er en markant nedadgående tendens, der præger det overordnede billede., Bestanden af personbiler til hyrevognskørsel pr 1. januar, Enhed: antal, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Region Hovedstaden, 2.341, 2.324, 2.365, 2.296, 2.246, 2.175, 2.091, 2.104, 2.269, 2.107, 2.210, 2.254, Region Sjælland, 822, 799, 799, 767, 725, 678, 601, 601, 613, 530, 465, 398, Region Syddanmark, 938, 947, 928, 928, 878, 850, 799, 760, 736, 674, 619, 587, Region Midtjylland, 894, 911, 913, 936, 914, 899, 854, 816, 848, 703, 636, 595, Region Nordjylland, 531, 521, 522, 514, 479, 453, 412, 394, 410, 363, 346, 317, Uoplyst, 65, 98, 116, 92, 74, 58, 38, 14, 7, 7, 7, 5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Færre taxaer udenfor Region Hovedstaden, Fra 2007 til 2018 er antallet af taxaer faldet markant i alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden. Region Sjælland har med en tilbagegang på mere end 50 procent fra 2007 til 2018 oplevet det største fald blandt regionerne. I Region Nordjylland er der sket et fald på over 40 procent, i Region Syddanmark er faldet cirka 37 procent og i Region Midtjylland er tilbagegangen på cirka 33 procent. I Region Hovedstaden er der et mindre fald på knap 4 procent., Flere busser til rutekørsel, Antallet af taxaer i Danmark er faldet, men det modsatte gør sig gældende for busser til rutekørsel. Fra 2007 til 2018 er antallet i Danmark steget. I 2018 var antallet af busser til rutekørsel i Danmark steget med cirka 41 procent i forhold til 2007. I hele Danmark var der 5.194 busser til rutekørsel i 2007, mens tallet er 7.320 i 2018., Bestanden af busser til rutekørsel i Danmark pr. 1. januar, Enhed: antal, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Hele landet, 5.194, 5.256, 5.467, 5.637, 5.873, 5.972, 5.977, 6.177, 6.506, 6.796, 7.099, 7.320, Er du interesseret i transport i Danmark, kan du for eksempel læse mere her:, Færre pendler fra Skåne til Region Hovedstaden, Flere jyske familier køber ekstra bil, Data er leveret af Karina Moric Ingemann, og har du spørgsmål, kan du kontakte hende på , kam@dst.dk, eller 39 17 30 32.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-18-25-procent-faerre-taxaer-og-41-procent-flere-busser

    Bag tallene

    Stor stigning i krydstogtskibe i havne udenfor København

    Siden 2014 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Desuden er Københavns Havn over ti år blevet mere populær som start- eller slutdestination for krydstogtpassagerer. , 9. august 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2017 lagde 463 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2007 var tallet 348, hvilket svarer til en stigning på 33 procent fra 2007 til 2017. Stigningen fra 2007 til 2017 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men stigningen skyldes i høj grad, at havnene udenfor København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2007 til 2017. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe. , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal,  ,  , 2007,  ,  , 2008,  ,  , 2009,  ,  , 2010,  ,  , 2011,  ,  , 2012,  ,  , 2013,  ,  , 2014,  ,  , 2015,  ,  , 2016,  ,  , 2017,  ,  , Københavns Havn,  ,  , 288,  ,  , 300,  ,  , 332,  ,  , 303,  ,  , 368,  ,  , 357,  ,  , 343,  ,  , 313,  ,  , 283,  ,  , 311,  ,  , 325,  ,  , Øvrige havne,  ,  , 60,  ,  , 66,  ,  , 42,  ,  , 48,  ,  , 56,  ,  , 81,  ,  , 67,  ,  , 53,  ,  , 64,  ,  , 94,  ,  , 138,  ,  , I alt ,  ,  , 348,  ,  , 366,  ,  , 374,  ,  , 351,  ,  , 424,  ,  , 438,  ,  , 410,  ,  , 366,  ,  , 347,  ,  , 405,  ,  , 463,  ,  , Passagertallet stiger i hele landet og skibene vokser, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer- altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2007 til 2017. Stigningen er mere klar, når man ser på passagertallet end for antallet af krydstogtskibe, men den dækker alligevel over nogle udsving. Blandt andet blev en nedgang i udviklingen fra 2008 til 2010 for passagerer i havne udenfor København afløst af en stigning fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2015 var udviklingen rimelig jævn, før den begyndte at stige kraftigt fra 2015 til 2017. Stigningen er mindre markant i Københavns Havn, men det er værd at bemærke, at København har klart flest gennemgående passagerer fra krydstogtskibe. Generelt er stigningen i antallet af gennemgående passagerer større end stigningen i antallet af krydstogtskibe, der lægger til i de danske havne. Dermed tyder meget på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, men de data viser, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal,  ,  , 2007,  ,  , 2008,  ,  , 2009,  ,  , 2010,  ,  , 2011,  ,  , 2012,  ,  , 2013,  ,  , 2014,  ,  , 2015,  ,  , 2016,  ,  , 2017,  ,  , Københavns Havn,  ,  , 218,  ,  , 245,  ,  , 272,  ,  , 314,  ,  , 381,  ,  , 318,  ,  , 479,  ,  , 319,  ,  , 323,  ,  , 387,  ,  , 422,  ,  , Øvrige havne,  ,  , 40,  ,  , 50,  ,  , 37,  ,  , 24,  ,  , 57,  ,  , 85,  ,  , 83,  ,  , 66,  ,  , 74,  ,  , 111,  ,  , 160,  ,  , I alt,  ,  , 258,  ,  , 295,  ,  , 309,  ,  , 338,  ,  , 438,  ,  , 403,  ,  , 562,  ,  , 385,  ,  , 397,  ,  , 498,  ,  , 582,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-09-stor-stigning-i-krydstogtskibe-i-havne-udenfor-kbh

    Bag tallene

    Lidt flere elever i 0. klasser i 2022/2023

    Klassekvotienterne i folkeskolen faldt i skoleåret 2022/2023, mens de steg på landets frie grundskoler. Men i både folkeskolens og i de frie grundskolers 0. klasser kom der lidt flere børn i klasseværelserne., 26. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Da det ringede ind til første skoledag i landets grundskoler til skoleåret 2022/2023, skulle der sættes flere stole ind i landets 0. klasser – både i folkeskolen og i de frie grundskoler., Her var der vækst i antallet af elever pr. klasse i folkeskolerne fra 20,4 til 20,8 børn. Klassekvotienten i folkeskolens 0. klasser har ellers været faldende siden 2016/2017, hvor antallet lå på 21,6 børn pr. 0. klasse. Nu ser vi for første gang i seks år flere børn i klasserne. Blandt landets frie grundskoler var der også en stigning i antallet af elever pr. klasse for 0. klassetrinnet fra 17,5 børn i klassen i 2021/2022 til 17,9 i indeværende skoleår. Antallet af elever pr. klasse i de frie grundskoler har konsekvent ligget på et lavere niveau end folkeskolerne. , Antal elever pr. 0. klasse, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvotien, Geografisk set er stigningen i antal elever pr. 0. klasser størst i Region Syddanmark og Region Midtjylland.  , I de frie grundskoler er væksten i 0. klasseelever pr. klasse fra forrige skoleår til dette skoleår størst i Region Midtjylland, hvor klassekvotienten voksede fra 17,2 til 18., ”Forklaringen på det stigende antal børn i 0. klasserne i skoleåret 2022/2023 er dels en stigning i antal nyfødte i 2016 ift. årene før, men der har bl.a. også været et højere indvandringstal af fx 0-årige i 2015 og 2016,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antal nyfødte pr. år, 2013-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD, Samlet set forsætter klassekvotienten med at falde i hele landet i folkeskolen, Blandt folkeskolerne i hele landet er der på alle klassetrin gennemsnitligt 20,9 børn i indeværende år. Det er et mindre fald ift. året før, hvor klassekvotienten for alle klassetrin var 21,0. De frie grundskoler oplevede derimod en mindre stigning fra 18,7 børn i klassen i 2021/2022 til 18,8 børn det efterfølgende skoleår.  , For alle landets folkeskoleklasser fra 0. klasse til 10. klasse er den samlede klassekvotient faldet fra 21,6 børn i klasserne i 2016 og 2017 til 20,9 i 2022/2023. Det er på niveau med 2011/2012. Dykker vi ned i de enkelte klassetrin, så har antallet af børn generelt været faldende på næsten alle klassetrin siden skoleåret 2018/2019., De største stigninger samlet set på alle klassetrin fra 2021/2022 til 2022/2023 ses i Langeland Kommune med 1,1 flere børn i klassen. Herefter følger Holstebro og Halsnæs kommuner med 0,5 flere børn i klassen. De største fald i antallet ses i Samsø Kommune med 2,3 færre børn pr. klasse efterfulgt af Læsø Kommune med 1,7 og Bornholm, Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner med 0,9 færre børn pr. klasse.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-26-lidt-flere-elever-i-0-klasse

    Bag tallene

    Ukrainere i Danmark

    Ved årsskiftet boede der lidt over 16.000 personer med ukrainsk oprindelse i Danmark. Halvdelen er på arbejdsmarkedet og arbejder inden for især svine- og kvægproduktion. , 18. marts 2022 kl. 7:30 - Opdateret 21. marts 2022 kl. 13:50 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi har opdaget en fejl i tallet for offentligt forsørgede i afsnit 2. Tallet er rettet og markeret med rødt., 16.422. Så mange ukrainere boede der i Danmark den 1. januar 2022. Det er mere end en tredobling siden 2008. Ukrainerne i Danmark fordeler sig ligeligt mellem mænd og kvinder, og 13.363 er indvandrere, mens 3.059 er efterkommere. 2.186 har et dansk statsborgerskab., Personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark over tid, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Region Midtjylland er den landsdel, der huser flest med ukrainsk oprindelse og dernæst følger Region Syddanmark. Der bor færrest i Region Sjælland., De bosatte i Danmark med ukrainsk oprindelse er forholdsvist unge, og her bor flest, der har kunnet fejre deres 30-års fødselsdag inden for det seneste år., ”Størstedelen af personer med ukrainsk oprindelse i Danmark er i 20’erne og 30’erne, og meget få er over 50 år. Der er også en stor andel af helt små børn, hvilket formodentlig skyldes, at dem i 30’erne har fået børn inden for de seneste år,” siger statistikansvarlig Dorthe Larsen., Aldersgruppefordeling af personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK1C, ”De personer med ukrainsk baggrund, der kommer til Danmark i de kommende måneder, vil formentlig have en anden køns- og alderssammensætning end den ukrainske befolkning, der allerede bor i Danmark. Det vil for eksempel sandsynligvis primært være kvinder og børn, der kommer hertil,” understreger Dorthe Larsen., Tilknytning til arbejdsmarkedet, I slutningen af november 2020 var der 8.694 lønmodtagere med ukrainsk oprindelse på det danske arbejdsmarked. Her tæller både indvandrere og efterkommere med. Over halvdelen, 4.808, arbejdede inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, og dernæst var en del ansat inden for handel og transport samt i industrien., Det er især i svine- og kvægbranchen, der findes mange lønmodtagere med ukrainsk oprindelse. I svinebranchen var der 2.016 beskæftigede, mens der var 1.593 i kvægbranchen. , ”Hver fjerde af de beskæftigede lønmodtagere i den danske svineproduktion kom i 2020 fra Ukraine. I kvægbranchen var det hver femte. Det er ikke ualmindeligt, at beskæftigede fra et land fylder meget i en branche på denne måde. Det kan skyldes, at beskæftigede i én branche tiltrækker arbejdskraft fra sit eget land til samme branche,” forklarer Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Beskæftigede med ukrainsk oprindelse, 2020-tal , Kilde: Særkørsel på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ,  , Mod slutningen af 2019 var 247 personer med ukrainsk oprindelse arbejdsløse, mens , 238 var på offentlig forsørgelse eksklusiv SU, . Derudover var 5.279 ukrainere i andre grupper uden for arbejdsstyrken, herunder var 1.597 under uddannelse, og 1.813 var børn og unge., ”Meget få var arbejdsløse eller offentligt forsørgede. Det skyldes højst sandsynligt, at de fleste med ukrainsk oprindelse, som er i den normalt erhvervsaktive alder, er kommet til Danmark for at arbejde,” siger Pernille Stender., Ved spørgsmål angående befolkningstal er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på , dla@dst.dk, eller tlf. 3917 3307, Ved spørgsmål angående beskæftigelsestal er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på , psd@dst.dk, eller tlf. 3917 3404

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-18-ukrainere-i-danmark

    Bag tallene

    Færre og færre har campingvogn

    De rullende sommerhuse bliver færre og færre; antallet af campingvogne er for tiende år i træk nedadgående. Campinglivet holdes især kørende i Jylland: Jyske kommuner dominerer Danmarkskortet, både når det gælder antallet af campingvogne og autocampere - og campingpladser, 11. juli 2023 kl. 7:30 ,  , Sidder man bag rattet og venter på at kunne overhale endnu en mobil sommerbolig, kan det måske virke som om, at campingvognene og autocampere fylder akkurat lige så meget, som de plejer her i feriesæsonen. Men virkeligheden er, at der bliver færre og færre af dem på danske nummerplader., Efter campingvognenes storhedstid i starten af 2010’erne er bestanden i Danmark faldet uafbrudt siden 2013. I en fireårig periode fra 2010 til 2013 lå antallet stabilt tæt på omkring 158.000. I dag er tallet skrumpet til 127.400., Antallet af campingvogne og autocampere i Danmark, 2004-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Anm.: Figuren indeholder både familieejere og erhvervsejere., Antallet af autocampere er ganske vist steget siden 2020, men de udgør i år kun 10 pct. af den samlede bestand af campingvogne og autocampere tilsammen. I år er der 12.754 autocampere på danske nummerplader., Flest campingvogne i Jylland, Det er i udpræget grad jyder, som sætter campingvogne på krogen. Blandt de 20 kommuner, der i 2022 havde mindst 70 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier, var 17 af dem jyske. Kommunerne Lemvig, Hedensted og Ringkøbing-Skjern ligger i top med gennemsnitligt 88 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier. , Længst mellem campingvogne og autocampere er der i hovedstaden og i Nordsjælland. Frederiksberg og Københavns Kommuner ligger helt i bund med kun 4 styk pr. 1.000 familier. Derefter følger Gentofte og Lyngby-Taarbæk med hhv. 7 og 9 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2022, Anm.: Kortet omfatter kun familieejede autocampere og campingvogne. De udgør 95-98 pct. af alle., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707,  og , www.statistikbanken.dk/fam44n, Stabil kapacitet seneste 10 år, Antallet af campingpladser er samlet set faldet en smule i løbet af de sidste ti år: I juli 2012 var der 416 campingpladser mod 403 i 2022, og igen er det Jylland, som dominerer: 302 af de 403 pladser lå i Jylland. Til gengæld er kapaciteten næsten uforandret i samme periode. I 2012 var der således 91.040 pladser til campingvogne, telte, autocampere, hyttegæster mv. mod 90.726 pladser i juli sidste år.  (Statistikken omfatter campingpladser med minimum 75 pladser)., Stigende antal campingovernatninger, Campingturismen fortsatte sidste år sin vej op efter lavpunktet i 2017. Her nåede antallet af overnatninger på campingpladser i juli og august med ca. 5,57 mio. ned på det laveste niveau i de sidste 30 år. Fem år senere, i 2022, var antallet kommet op på ca. 6,73 mio. overnatninger i de to sommerferiemåneder. Stadig et stykke under de ca. 8,54 mio. i 1992., Overnatninger på campingpladser i juli og august, 1992-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Danske gæster stod for hovedparten af overnatningerne på danske campingpladser i juli og august 2022, nemlig 63 pct. Tyske gæster stod for 22 pct. Hollænderne udgjorde den tredjestørste gruppe af campisterne i det danske ferieland med 6 pct. af overnatningerne., Overnatninger på campingpladser juli/august 2022, fordelt på nationaliteter, Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Mens antallet af campingovernatninger er kravlet op ad de senere år, har deres andel af det samlede antal turistovernatninger været faldende de sidste 30 år. Hvor den i 1992 udgjorde 31 pct. var andelen i 2022 kommet ned på 20 pct. Den ellers uafbrudt faldende tendens siden 2009 blev afbrudt af et enkeltstående hop opad i nedlukningsårene 2020/21., Campingovernatninger, andel af samlede antal turistovernatninger, 1992-2022 (hele året), Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-11-faerre-campingvogne

    Bag tallene

    Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 2023

    Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023., 16. december 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi bruger flere og flere penge i den danske detailhandel, og forbruget bliver især skruet op i december, hvor omsætningen i detailhandlen topper hvert år. I december sidste år købte vi for 38,5 mia. kr. i de danske butikker – inkl. handel på nettet. Det er den højest målte månedlige omsætning i detailstatistikkens levetid, og der var tale om en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2022. Detailsalget i december udgjorde 9,7 pct. af årets detailomsætning i 2023. , ”Hvert år ser vi et forbrugsmønster, hvor december er årets højdepunkt for omsætningen i den danske detailhandel. Det er ikke overraskende, at forbruget er højt i forbindelse med julehandlen. I december sidste år brugte vi særligt mange penge, hvilket blandt andet skyldtes, at den høje inflation, som vi især så i 2022, har givet anledning til et højere prisniveau end tidligere,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., På den anden side er det februar, der hvert år stikker ud i den modsatte ende som den måned, hvor omsætningen er lavest., Detailomsætningsindeks, løbende priser, januar 2010-december 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, Julehandlen starter tidligere, Selvom december er den måned, hvor vi lægger flest penge i både fysiske og online forretninger, udgjorte den i 2023 en mindre andel af årets omsætning end tidligere. Sammenlignet med perioden 2010-2019 var december måneds andel af årets omsætning i 2023 faldet fra 10,4 pct. til 9,7 pct. Til gengæld var november måneds andel steget fra 8,6 pct. til 9,0 pct. i 2023., ”At decembers andel af årets omsætning var mindre sidste år skyldes blandt andet, at forbruget spreder sig mere over hele året end tidligere. Samtidig kan det, at omsætningen er steget i november, vidne om, at der bliver handlet ind til julegaverne tidligere end førhen. Black Friday og andre juletilbud i november kan fx have haft indflydelse på, at vi begynder juleindkøbet tidligere end før,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Andelen af årets omsætning i detailhandlen, pct., 2023 og gns. af 2010-2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211, Køkkenmaskiner, bøger og legetøj under juletræet, Især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger har travlt op til jul. Sidste år landede henholdsvis 20,1, 19,5 og 18,7 pct. af hele årets omsætning i kasseapparatet i december i disse tre brancher. For detailhandel med køkkenudstyr og legetøjsforretninger er det dog et fald i andelen af omsætningen sammenlignet med 2010-2019., Kigger vi på omsætningen i november for fx forretninger med køkkenudstyr, udgjorde salget i november 14,8 pct. af årets omsætning. Det er en stigning på 2,6 procentpoint sammenlignet med 2010-2019-gennemsnittet., ”Det kan være vanskelige tal at fortolke, men en vigtig pointe her er, at selvom detailomsætningen er højest i december, så er ændringen i andelen af årets omsætning størst for november. Sagt med andre ord bliver der handlet ind til flere af de klassiske julegaveindkøb i november end tidligere. Det er især elektriske apparater og elektronik, som ofte er på udsalg til Black Friday og andre juletilbud i november, der sælger bedre i november end tidligere,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., December og novembers andel af årets omsætning på brancheniveau, 2010-2019, 2022-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-12-16-rekordmange-penge-i-detailhandlen-i-julen-2023

    Bag tallene

    Rekordmange danskere handler på nettet, men flere oplever problemer, svindel og bedrag

    Tre fjerdele af danskerne har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder. Det er flere end nogensinde og rekordmange i Europa. Andelen af internethandlende stiger inden for de fleste produktgrupper som fx møbler, mad og medicin. Men samtidig oplever vi flere problemer end tidligere. , 8. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 2009 er andelen af danskerne, der handlede på nettet i løbet af tre måneder, steget fra halvdelen (50 pct.) til tre fjerdedele (74 pct.) i 2019. Det er en større andel end nogensinde og også en relativt stor andel sammenlignet med de fleste europæiske lande. I 2018, hvor de seneste tal fra Eurostat er fra, var andelen af internethandlende i Danmark således kun overgået af Storbritannien., ”Tallene viser, at internethandel bliver stadig mere populært – men de tyder også på, at udviklingen er langt fremme herhjemme i forhold til resten af Europa,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”I Danmark hænger udviklingen også sammen med, at danske ældre er de mest digitale ældre i EU,” tilføjer Agnes Tassy med henvisning til , en analyse om ældres internetbrug, ., Udover, at flere handler på nettet, stiger andelen, der køber forskellige produkttyper, også., Kilde: , Eurostat, Stadig flere produkter købes via internettet , Siden 2011 er andelen af internetkøberne fordelt på en række produkter også steget. Af i alt 13 udvalgte produkter, er andelen af internethandlende, der har købt produkterne inden for de seneste år, steget for ni af produkterne. For tøj mv., medicin, mad mv. og møbler og husholdningsartikler er andelen steget med mindst 15 procentpoint. Den største relative stigning er sket inden for medicin og dagligvarer. Du kan læse mere om , tredobling af onlinekøbere af dagligvarer på ti år, i en tidligere bag tallene artikel. , ”Når andelene stiger, skyldes det selvfølgelig, at flere handler på nettet, men når udviklingen er så markant, tyder det også på, at dem, der handler på nettet, køber flere forskellige produkter nu end tidligere,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/BEBRIT08,  , Flere oplever problemer, Omtrent en tredjedel (37 pct.) af dem, som handlede på internettet inden for det seneste år, oplevede problemer i forbindelse med et eller flere køb. Det er markant flere end tidligere. I 2009 oplevede kun 8 pct. af internethandlende problemer ved internetkøb., Problemerne er vokset inden for alle typer af udfordringer. Problemer med leveringstid og tekniske problemer var både i 2009 og 2019 de mest udbredte, mens svindel var det problem internethandlende oplevede mindst. , ”Når flere oplever problemer i forbindelse med onlinekøb, har det betydning, om den enkelte handler oftere på nettet end tidligere. Og alt andet lige er risikoen for at opleve en problematisk handel højere, hvis man handler i flere netbutikker, for flere penge og flere gange,” forklarer Agnes Tassy. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Agnes Tassy, som kan kontaktes på ata@dst.dk eller 39 17 31 44.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-08-Rekordmange-handler-paa-nettet

    Bag tallene

    Helikoptere hitter i hangaren

    Det er populært at flyve helikopter i Danmark. Aldrig tidligere har så mange helikoptere været indregistreret i landet som nu, og på bare fire år er antallet af helikoptere mere end fordoblet., 28. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hvis du synes, at du i dag lidt oftere ser en helikopter i luften, end du gjorde for fem år siden - eller måske endda for bare ét år siden - kan der være noget om snakken. Antallet af indregistrerede helikoptere i Danmark stiger nemlig eksplosivt, og aldrig tidligere har landet haft så mange helikoptere som nu., Helt nøjagtig enten stod eller fløj i alt 122 danske helikoptere rundt i Danmark i januar 2009. Året før lå antallet på 99, hvilket altså er en stigning på over 20 pct. Og går man bare fire år tilbage i tiden, er antallet af indregistrerede helikoptere i Danmark mere end fordoblet. Helikoptere hitter for alvor i hangaren., - Det er blevet populært at eje sin egen helikopter. Vi ser også en tendens til, at virksomheder køber helikoptere for at transportere deres ledere hurtigt rundt i landet, forklarer Thorbjørn Ancker fra Statens Luftfartsvæsen., Flere penge mellem hænderne, Han peger på flere års positiv finansiel udvikling som en af hovedårsagerne til den eksplosive stigning i antallet af helikoptere., - Folk har ganske simpelt haft flere penge mellem hænderne. Derudover er de mindste helikoptere blevet billigere, og hvis man bor uden for bymæssig bebyggelse, kan man stort set lette og lande hvor som helst, bemærker Thorbjørn Ancker., Det er især de mindre helikoptere, som har vundet indpas i Danmark. Her er særligt den amerikansk producerede Robinson 22 eller Robinson 44 med plads til op til tre passagerer populær., Tidligere borgmester i Nørre Aaby på Vestfyn Torben Knudsen købte sin to-personers helikopter for tre år siden. Han har altid været glad for at flyve, og da en ven anbefalede ham en prøveflyvning i helikopter, var fynboen for alvor bidt., - Det er den ultimative frihed. Jeg føler mig nærmest som en fugl, når jeg sidder i helikopteren. Den kan det mest utrolige, fortæller Torben Knudsen., Lader bilen stå, Her i sommerperioden flyver han mindst et par gange om ugen, og når han besøger datteren i Viborg, lader han bilen stå og trækker i stedet sin Robinson 22 maskine ud af laden., - Jeg kan godt smile lidt for mig selv, når jeg flyver over motorvejen og kan se, at trafikken står helt stille, siger Torben Knudsen., Den billigste helikopter koster fra ny ifølge den flyveglade fynbo omkring 240.000 dollars svarende til 1,3 mio. kr. Derudover kommer forsikringer og flybrændstof, der steg markant i oktober i fjor efter en afgiftsændring. Torben Knudsen erkender da også, at hans hobby ikke er en af de billigste., - Det kan godt være, at den er dobbelt så dyr, som så mange andre hobbyer. Men den er også dobbelt så sjovt, griner han.,  ,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om udviklingen inden for fly og helikoptere i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/flyv11, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Thomas Vesth., Denne artikel er offentliggjort 28. juni 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-06-28-Helikoptere-hitter-i-hangaren

    Bag tallene

    Korte pigenavne på mode

    Pigenavnene Selma og Ella er kommende modenavne. Navneforsker Eva Meldgård kigger i krystalkuglen og forudser, at de nyfødte piger i stort omfang vil få de samme fornavne som deres oldemødre. Meget tyder samtidig på, at fremtidens pigenavne skal være korte., 4. marts 2005 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Fornavne får comeback med omkring 100 års mellemrum. To af de korte navne, som piger blev døbt i hobetal omkring år 1900, var Selma og Ella. Det er dem, pensioneret navneforsker, dr.phil. Eva Meldgård peger på, når hun kigger i sin krystalkugle for at spå om, hvilke navne der kommer på mode i 2010. , De korte pigenavne, Det veksler fra generation til generation, om forældre foretrækker lange eller korte navne til deres små poder. Meget tyder på, at den nuværende forældregeneration foretrækker korte pigenavne. I en samtale med , Netmagasinet Bag Tallene, oplister Eva Meldgård en stribe korte pigenavne, som alle klang hyppigt under dåbsritualerne omkring år 1900: Emma, Selma, Ella, Alma, Asta, Rosa, Stella og Erna. Eva Meldgård forudser, at disse navne vil få fremtrædende placeringer på de kommende års lister over de mest populære pigenavne.  , Danmarks Statistik har i januar 2005 oprettet et , navnebarometer, , som tegner en kurve for et fornavns popularitet siden 1985. Med navnebarometeret kan Danmarks Statistik nu vise de aktuelle , tendenser - og i de fleste tilfælde bekræfte navneforskerens hypotese om, at de korte pigenavne kommer på mode: , Selma og Ella er gået kraftigt frem siden midten af 1990'erne med et stort spring fra 2002 til 2003. , Alma har ligeledes været på kraftig fremmarch, men nåede dog sit foreløbige højdepunkt i 2002 med 114 navngivninger, 5 mere end i det følgende år. , Emma nåede sin maksimale udbredelse i 1998, hvor 1.047 fik navnet. Emma var det mest populære pigenavn i 1999, 2001, 2003 og første halvår af 2004 (, se top-50 her, ). , Asta er steget støt siden 1991 og nåede i 2003 for første gang over 100 navngivninger. , Rosa havde et relativt succesfuldt 2001 med 83 nye personer i folkeregisteret, og fik efter et magert 2002 ny vind i sejlene i 2003 med 80 små pigebørn. , Stella har foreløbig ikke kurs opad, men har siden 1985 ligget nogenlunde stabilt på omkring 20 navngivninger om året. , Erna er heller ikke ligefrem blevet et hit endnu: Siden 1985 er kun ti piger blevet døbt dette navn. ,  , Smitter som virus, Mens nogle navne - som Peter og Marie - har en nogenlunde stabil udbredelse i kirkebøgerne, svinger andre voldsomt. Engelske drengenavne som Brian og Dennis har styrtdykket siden 1985, ligesom 1950'er-favoritterne Jan og Kim er gået bag af dansen siden deres velmagtsdage som drengehelte. , Men hvad skyldes op- og nedturene? Eva Meldgård sammenligner brugen af et modenavn med en virus, der pludselig breder sig - for så på et tidspunkt at aftage kraftigt. Når et navn er kommet på top-10 og har nået sin største udbredelse, kan det i nogle tilfælde miste sin popularitet i løbet af få år. , Bibelske drengenavne populære , For tiden er bibelske drengenavne meget populære. Det gælder fx Lucas (Lukas), Marcus (Markus), Simon, Andreas, Noah (Noa), Daniel, Jonathan (Jonatan), David, Elias og Adam - navne med en placering på den seneste top-50 fra første halvår af 2004. , Pige- og drengemoderne følges imidlertid ikke nødvendigvis ad. Der er ganske få bibelske pigenavne på den seneste liste over de 50 mest populære pigenavne. Sara(h) og Rebecca (Rebekka), der begge nåede deres største popularitet i år 2000, er blandt de få bibelske navne på pigernes top-50. , Fakta om Eva Meldgård, Født 1938. , Dr.phil., pensioneret navneforsker. , Har ud over videnskabelige værker bl.a. udgivet bestselleren , Den store navnebog, og , Morgendagens modenavne, samt - til glæde for sine børn - , Kattens navn, . , Er for tiden i gang med at skrive en bog om muslimske fornavne i Danmark.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-03-Kommende-modenavne

    Bag tallene

    Stor forskel på navnemoden i Danmark

    Der er stor forskel på navnemoden alt efter, hvor i landet man bor. Det viser Danmarks Statistiks nye navneopgørelse fra første halvår af 2008. Flest nyfødte drenge i København hedder William, mens Noah er det mest populære drengenavn i Østjylland., 15. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Sidste års navnetopscorere Mathilde og Mikkel er begge væltet af tronen. Nu topper Lucas og Emma listen fra Danmarks Statistik over de mest populære navne i første halvdel af 2008. Ser man på navnemoden i de enkelte landsdele, er billedet dog meget anderledes end på landsplan., Faktisk ligger Emma og Lucas kun øverst i tre af landets 11 landsdele. I stedet indtager bl.a. William, Noah, Ida og Freja førstepladserne rundt omkring i landet. Der er altså stor forskel på navnemoden i de forskellige landsdele., Det er dog ikke et særsyn, at navnemoden skifter efter landsdel. Mere traditionelle navne som Mads, Frederik og Christian ligger oftest højere placeret i provinsen - og i særlig grad i det jyske. Således formår sidstnævnte Christian at snige sig helt op på en tredjeplads i både Vestjylland og Nordjylland i 2008, mens han ikke engang rammer top-5 i andre landsdele., Traditionelle navne holder i provinsen, Billedet er næsten det samme for pigerne. Her er det gamle nordiske gudenavn Freja det absolut mest populære i Nordjylland, Vestjylland og Sydjylland. Til gengæld er Freja slet ikke repræsenteret i top-5 i storbyområder som København og Østjylland., - De gamle traditionelle navne holder typisk længere tid i provinsen, hvor koncentrationen af kernefamilier ofte er større end i storbyområder, der huser flere skilsmissefamilier, siger navneforsker Michael Lerche Nielsen fra Københavns Universitet., Han forklarer, at det i dag dybest set er tilfældigheder, der gør, om ét navn ligger på førstepladsen i en landsdel frem for et andet. Antallet af forskellige navne i befolkningen er nemlig stigende, og dermed kæmper flere navne om pladsen i toppen., - For flere hundrede år siden havde vi en navnemæssig meget konservativ befolkning, der måske brugte omkring 15 forskellige navne. Det har ændret sig, fortæller Michael Lerche Nielsen., Ifølge navneopgørelsen fra Danmarks Statistik blev der i første halvdel af 2008 brugt ikke færre end 3.800 forskellige navne til de nyfødte danskere., Større bevidsthed om navnevalget, Selv om Lucas var det mest populære drengenavn i første halvdel af 2008, blev kun 2,4 pct. af de nyfødte navngivet Lucas. Den lave procentandel var også gældende for pigerne, hvor navnet Emma trods titlen som mest populær alligevel kun blev brugt til 2,5 pct. af de nyfødte piger. Det er en tydelig indikator for, at det ikke længere er moderne at hedde noget, som mange andre hedder., - Forældre er mere bevidste om navnevalget i dag. Tidligere skulle man bare have et navn, som ikke stak for meget ud i forhold til andre, og navnet havde måske ikke den store betydning. I dag gør man meget ud af at finde et navn, der er helt specielt og gerne skiller sig ud, forklarer navneforsker Michael Lerche Nielsen., Han peger på, at førstepladserne i de forskellige landsdele godt nok er forbundet med tilfældigheder. Men København og Østjylland - herunder Århus - skiller sig alligevel ud som trendsættende for navnemoden., - Fremtidige populære navne dukker som regel først op i Århus-området og København. Det er ofte et parameter for, hvordan det vil gå i andre områder fremover. Jeg tror også, at vi vil se flere korte og smarte navne. Allerede nu er Lars og Michael fx blevet til Lasse og Mikkel, og Mathilde og Olivia til Tilde og Liva, bemærker Michael Lerche Nielsen., Hvis man skal følge navneforskerens teori, bliver navne som Noah, William, Ida og Anna, som alle ligger højt på navnelisten for København og Østjylland, dermed kommende topscorere i andre landsdele. Og hvem ved, måske er det netop Noah og Ida, der en dag i nær fremtid vælter Emma og Lucas af pinden., Hvis du vil videre:,  , Se hvor mange, der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, ., Se , Nyt fra Danmarks Statistik, om fornavne på , www.dst.dk/nytudg/11331, .,  , Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 15. januar 2009., Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-01-15-Stor-forskel-paa-navnemoden

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation