Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1761 - 1770 af 2371

Byrden fra statistik-indberetninger nede på en halv procent

Efter års målrettet indsats udgør indberetningerne til Danmarks Statistik nu kun en halv procent af virksomhedernes samlede administrative byrde. Men med EU's hjælp kan det komme endnu længere ned., 8. november 2006 kl. 0:00 , , Indberetninger til Danmarks Statistik udgør i dag kun en halv procent af erhvervslivets samlede administrative byrder. Det fremgår af en måling, som Rambøll Management har udført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. , Det pæne resultat af målingen er en følge af adskillige års målrettet arbejde hos Danmarks Statistik. Alene i de seneste to år er det lykkedes at gøre virksomhedernes byrder 12 procent mindre, og samlet er indberetningsbyrden nedbragt med 29 procent siden 1996. , - Resultatet glæder mig, men vi stopper ikke her. Vi fortsætter arbejdet for at mindske byrderne, både herhjemme og i EU, hvor den største del af kravene om statistik kommer fra, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , 800 slap for indberetninger, De sidste to års lettelser har især kunnet mærkes hos 800 små og mellemstore virksomheder, som fra 2005 er blevet helt fritaget for indberetning af udenrigshandelsoplysninger. Andre 600 virksomheder har fået mærkbare lettelser i disse indberetninger. , - Lettelsen er kommet, fordi det er lykkedes os at få en beslutning i EU om at ændre grænsen for, hvor mange virksomheder, der skal indberette tal for udenrigshandel, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Omregnet til penge udgør de seneste to års lettelser 20,9 mio. kr. Dermed er den samlede byrde kommet ned på 146,9 mio. kr. Dette kan man læse i rapporten Indberetninger til Danmarks Statistik 2006, hvor resultaterne fra Rambøl-målingen indgår. , Flere lettelser i støbeskeen, Byrden for især små og mellemstore virksomheder kan blive endnu lettere, hvis indberetningen af oplysninger til udenrigshandels- og momsformål kan ske automatisk, når en virksomhed alligevel laver sin fakturering. Derfor arbejder Danmarks Statistik sammen med blandt andet SKAT på en model, hvor indberetningen bygges ind som en del af virksomhedens almindelige økonomisystem. , Det er anslået, at sådan en integreret løsning kan medføre administrative lettelser for virksomhederne på knapt fire millioner kroner det første år og små 12 millioner efter fire-fem år. , EU er nøglen til mindre byrder, De helt store lettelser skal man til EU for at hente ind, fordi næsten alle kravene til statistik er fastlagt i fælles EU-regler. Alene EU's statistik over udenrigshandel - Intrastat - står for 70 procent af statistikkens indberetningsbyrde på det danske erhvervsliv. , Langt de fleste af EU-statistikkerne ville dog også skulle laves, selv om EU ikke var der - for eksempel udenrigshandlen. Men netop på grund af EU-samarbejdet er der håb om, at man på lidt længere sigt kan skære kraftigt ned i indberetningerne. , - Vi har fra Danmarks Statistiks side længe arbejdet på at få EU til at nedbringe indberetningsbyrden. Og nu ser det faktisk ud til, at holdningerne er ved at skifte. Det bliver mere og mere realistisk, at der kan ske noget mærkbart, siger Jan Plovsing. , På vej mod halvering, Danmark, Holland og Belgien arbejder i øjeblikket på et pilotprojekt, hvor man prøver at skære indberetningsbyrden ned til mindre end det halve. I dag skal virksomhederne både opgive import og eksport, og projektet skal finde ud af, om man kan nøjes med eksporttallene, fordi importtallene i stedet kan trækkes ud af de øvrige landes eksporttal. , For Danmark ville en sådan omlægning betyde, at den samlede byrde på virksomhederne ville blive nedsat fra 146,7 mio. kr. til blot 62 mio. kr. , Hver femte virksomhed indberetter, 60.920 ud af Danmarks knapt 274.000 aktive virksomheder skulle i 2005 indberette til Danmarks Statistik. To tredjedele af virksomhederne var små, med under ti ansatte. I landbrug og fiskeri skulle 56 pct. af de 46.500 virksomheder indberette, mens det fx i industrien kun gjaldt 27 pct. af de 20.500 virksomheder. I alt indsendte erhvervslivet 360.766 spørgeskemaer, og oplysningerne herfra gik til udarbejdelse af 52 erhvervsrettede, lovpligtige statistikker. , Rapporten Indberetninger til Danmarks Statistik 2006 kan hentes på , www.dst.dk/indberetningsrapport, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 8. november 2006

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-11-08-Indberetningsbyrde-nede-paa-en-halv-procent

Bag tallene

Særligt midtjyske kommuner har oplevet stigning i andelen af sommerhusejere

I 2017 boede hver tiende af landets sommerhusejere i København, mens koncentrationen var størst i Gentofte og lavest på Ærø. Ni ud af de 15 kommuner, hvor andelen af sommerhusejere er steget mest, ligger i Region Midtjylland., 29. maj 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, En klynge af midtjyske kommuner har oplevet en større fremgang i koncentrationen af sommerhusejere. Udviklingen rokker dog ikke ved, at kommunerne med størst koncentration af sommerhusejere ligger omkring Københavns Kommune - hvor hver 10. sommerhusejere for øvrigt bor. , På tværs af Danmark boede der i 2017 næsten 280.000 mennesker, der kunne kalde sig sommerhusejer. Det svarer til, at 4,8 pct. af danskere det år enten ejede et sommerhus eller en del af et sommerhus. Sammenligner man med 2007 er der kommet lidt over 20.000 nye sommerhusejere til, hvilket svarer til, at den samlede andel af danske indbyggere med sommerhus er steget 0,1 procentpoint fra 4,7. Udviklingen afhænger dog meget af, i hvilken bopælskommune man ser på sommerhusejerne. For eksempel er andelen steget med mere end 0,5 procentpoint i 8 ud af de 19 midtjyske kommuner. Den største stigning finder man i Billund, hvor andelen af sommerhusejere steg med 1,2 procentpoint fra 2007 til 2017., Vallensbæk Kommune har med en nedgang på -1,3 procentpoint oplevet det største fald., ”Helt generelt kan vi se, at mange sjællandske kommuner har oplevet fald i andelen af sommerhusejere, mens kommunerne på både Fyn og i Jylland har oplevet stigninger. Der er også generelt sket et fald i andelen af sommerhusejere i de store byer,” fortæller Jakob Henrik Holmgaard, der arbejder med Danmarks Statistiks Ejendomssalgsstatistik. Han tilføjer: , ”Bemærk dog, at en stigning eller et fald i andelen både kan skyldes flere eller færre sommerhusejere i kommunen og ændringer i befolkningens størrelse og sammensætning”, Højest koncentration af sommerhusejere i Gentofte, Selvom mange sjællandske kommuner har oplevet et fald i andelen af sommerhusejere fra 2007 til 2017, ligger de fem kommuner med den højeste andel sommerhusejere alle på Sjælland. De fem kommuner med flest sommerhusejere var i 2017 Gentofte (10,5 procent), Rudersdal (8,7 procent), Frederiksberg (8,2 procent), Hørsholm (7,6 procent) og Lyngby-Tårbæk (7,5 procent). Disse fem kommuner havde også relativt flest sommerhussejere i 2007. Dog er 2.- og 3.-pladsen byttet over den tiårige periode. , I den anden ende af listen er der tre gengangere fra 2007 til 2017. Ærø er begge år den kommune med den laveste andel sommerhusejere, men Svendborg og Langeland også dukker op på listen begge år. I 2017 var rækkefølgen Ærø (1,3 procent), Ishøj (2,1 procent), Langeland (2,2 procent), Svendborg (2,5 procent) og Nyborg (2,5 procent). , På landsplan var cirka hver 20. dansker sommerhusejer i 2017., ”Helt generelt bor der relativt flest sommerhusejere i kommunerne umiddelbart nord for København og på Frederiksberg og færrest syd for Fyn og på Østfyn,” siger Jakob Henrik Holmgaard., Hver 10. sommerhusejer bor i København, Mens andelen af sommerhusejere er størst i en række kommuner nord for København er antallet af sommerhussejere højest i København. Primært fordi København er den klart folkerigeste kommune i Danmark. I 2017 var der lidt over 27.000 sommerhusejere i København. Det svarer til, at ca. hvert 10. sommerhus var ejet helt eller delvist af en person, der boede i kommunen. Aarhus og Aalborg er næst på listen over kommuner med flest sommerhusejere, mens Frederiksberg indtager fjerdepladsen og Gentofte tager femtepladsen. , Når man tæller antal sommerhusejere var det Ærø Kommune, der med 81 havde færrest sommerhusejere i 2017. Læsø og Samsø lå på anden- og tredjepladsen, mens Fanø fulgte efter på en fjerdeplads og Langeland tog femtepladsen. Andelsmæssigt havde ingen af de fem kommuner med færrest sommerhusejere mere end lige over 0,1 procent af det samlede antal sommerhusejere., Data til denne artikel er leveret af Jakob Henrik Holmgaard. Hvis du har spørgsmål til, er du velkommen til at kontakte ham på 3917 3124 eller jho@dst.dk., Hvis du vil vide mere om sommerhuse, har Danmarks Statistik udgivet analysen , Sommerhuse i Danmark, . Heri kan du blandt andet se, hvor sommerhusene ligger, hvor langt sommerhusejerne gennemsnitligt har til deres sommerhus, og hvor andelen af sommerhuse, der udlejes, er højest.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-29-sommerhuse

Bag tallene

Rekordhøjt antal skilsmisser

Mænd og kvinder i aldersgruppen 40-44 år oplever flest skilsmisser. Samtidig bød 2003 på det højeste antal skilsmisser nogensinde. Ph.d. Michael Svarer fra Århus Universitet har analyseret 7.327 ægteskaber for at finde svaret på, hvad der holder et ægteskab sammen., 7. juli 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Antallet af skilsmisser satte ny rekord i 2003, hvor 15.763 par lod sig skille. Til gengæld blev over dobbelt så mange par - helt præcist 35.041 - viet samme år. Michael Svarer, lektor ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet, har i sin ph.d.-afhandling og i sin efterfølgende forskning analyseret det, han omtaler som ægteskabsmarkedet. , Skilsmisser rammer i 40'erne, For både mænd og kvinder er 40-44 år den mest almindelige skilsmissealder. I 2003 var der 3.393 mænd og 3.507 kvinder, der blev skilt i denne aldersgruppe. Den hyppigste forekomst af skilsmisser i 2003 var efter fire års ægteskab - herefter bliver der færre og færre skilsmisser for hvert ekstra år i ægteskabet. , Fire pct. af de børn, der boede sammen med begge forældre 1. januar 2003, oplevede et familiebrud i løbet af 2003. Et flertal på 82 pct. af disse børn blev boende hos moren efter skilsmissen. , Det holdbare ægteskab, Med udgangspunkt i en stikprøve fra Danmarks Statistik har Michael Svarer analyseret 7.327 ægteskaber. Målet var at belyse ægtepars socioøkonomiske forhold som indkomst, uddannelse, alder og boligforhold. Dermed skulle han være i stand til at bedømme et ægteskabs chance for at holde i længden. , "Hvis et ægteskab skal være holdbart, statistisk set, så skal ingen af parterne have børn i forvejen, der må helst ikke være mere end fire års aldersforskel, parterne må ikke være for unge, når de gifter sig, og de skal gerne bo i provinsen. Desuden er det ikke godt at have været gift før, og det er noget skidt at have den samme uddannelse. Og så er det godt at have boet sammen, før man bliver gift," fortæller Michael Svarer - der som 32-årig bor sammen med sin kæreste og deres fælles barn uden at være gift. , Børn - godt og skidt, Økonomen fra Århus har udtalt sig til en række medier om opskriften på det perfekte ægteskab. Men én ting har været for kompleks at forklare de fleste steder: Om det er godt eller skidt for et ægteskabs holdbarhed at få børn? , "Ægteskabet er teoretisk set en økonomisk enhed, som kun holder, så længe det giver afkast. Man må antage, at hvis ægteskabets værdi vokser, så er det sværere for parret at gå fra hinanden. Børn er ægteskabets vigtigste kapital. Børn er en investering, en investering i fremtiden. Og rigtig nok viser det sig, at børn stabiliserer et ægteskab," siger Michael Svarer. , På basis af talmaterialet fra Danmarks Statistik kan Michael Svarer og kollegaen Mette Verner imidlertid konkludere, at børn på én gang er noget godt og noget skidt for et ægteskabs holdbarhed: , "Det ikke er tilfældigt, hvem der får børn. Det er i overvejende grad de mest stabile ægteskaber, set ud fra de øvrige socioøkonomiske faktorer," forklarer Michael Svarer. , "Når jeg isolerer de statistisk set gode forhold, viser det sig imidlertid, at børn ikke er stabiliserende i sig selv. Tværtimod ser det ud til, at børn kan destabilisere et ellers stabilt ægteskab. Så forplantning kan faktisk også være noget skidt for et godt ægteskab." , Michael Svarer er dog helt klar over, at der er forskel på kølig økonomisk analyse og på det, hans tal ikke siger noget om. Der er måske andre grunde end markedskræfter til at få børn. Selv om de ikke fremgår af statistikken. , FAKTA, Michael Svarer har baseret sit ph.d.-projekt på en stikprøve bestående af 7.327 ægteskaber indgået 1980-95 blandt personer i Danmark født i perioden 1955-65., Få flere oplysninger om vielser og skilsmisser på , www.statistikbanken.dk, eller kontakt Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller e-post , dla@dst.dk, ., Denne artikel er offentliggjort 7. juli 2004.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-07-Aegteskabets-syrlige-frugter

Bag tallene

Pædagogstuderende fuldfører oftere deres studie end andre lignende studerende

Forældre til danske pædagogstuderende har oftest en erhvervsuddannelse, og de tilhører i højere grad de lidt lavere indkomstgrupper, end forældre til øvrige studerende på mellemlange videregående uddannelser. Næsten tre ud af fire pædagogstuderende gennemfører deres studie. , 2. december 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Antallet af pædagoger i de danske pasningstilbud er et aktuelt emne – både i den politiske dagsorden og i den bredere befolkning. I denne artikel ser vi lidt nærmere på udvalgte træk ved de pædagogstuderende og sammenligner dem med studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser (fx sygeplejerske-, lærer- eller maskinmesteruddannelsen)., Fakta om pædagogstuderende per 1. oktober 2018, Den største aldersgruppe blandt pædagogstuderende er de 20-24-årige, der udgør: 46,1 procent., Kønsfordeling: 74,4 procent kvinder og 25,6 procent mænd., Oprindelse: 86,4 procent dansk, 12,2 procent indvandrere og efterkommere samt 1,4 procent uoplyst. , Hvis man tager udgangspunkt i data, der er tilgængelig i Statistikbanken ser man, at der 1. oktober 2018 var lige over 17.700 pædagogstuderende i Danmark (få mere information fra , Statistikbanken, i faktaboksen). Men datamaterialet om de pædagogstuderende kan vise mere, end hvad der umiddelbart ligger tilgængeligt i Statistikbanken. Blandt andet kan man opgøre, at gennemsnitsalderen for pædagogstuderende er 26,7 år, hvilket ligger en smule over de øvrige mellemlange videregående uddannelser, hvor den er 25,8 år. Der foreligger desuden data for gennemførselsraterne for pædagogstuderende, og her kan man se, at cirka hver fjerde ikke gennemfører studiet inden for fem år. For studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser er det cirka hver tredje studerende, der ikke gennemfører., ”Vi kan se, at de pædagogstuderende gennemfører deres studie en smule oftere, end det er tilfældet for de studerende på landets øvrige mellemlange videregående uddannelser,” siger Nikolaj Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, og fortsætter:, ”For årgangen, der startede i 2013, kan vi se, at det var lidt over 70 procent af de pædagogstuderende, der gennemførte studiet. På de øvrige mellemlange uddannelser var det cirka 64 procent”., Pædagogstuderendes forældre er underrepræsenteret i de højere indtægtsgrupper, Generelt gælder det, at den samlede indkomst for forældre til pædagogstuderende, har en tendens til at ligge på et lidt lavere niveau, end det er tilfældet for forældre til studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser. Andelen af pædagogstuderende med forældre, der tilsammen har en indkomst før skat på mindre end 500.000 kr., er 40,4 procent, mens den er 30,9 procent for den anden gruppe., ”For begge grupper gælder det dog, at lige over 40 procent af de studerende har forældre, der har en indkomst på mellem 500.000 og 749.999 kr. før skat om året”, siger Nikolaj Larsen. , Over 25 procent af pædagogstuderende har forældre med grundskolen som højeste uddannelsesniveau , For både pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser gælder det, at deres forældre oftest har en erhvervsfaglig uddannelse. For de pædagogstuderende gælder det for 39,5 procent af mødrene og 46,8 procent af fædre, mens det for den anden gruppe er 37,2 procent af mødrene og 43,6 procent af fædrene., ”Når man ser på forældrenes uddannelse, er fordelingen mellem de pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser rimelig ens,” fortæller Nikolaj Larsen og fortsætter:, ”De største forskelle finder man, når man ser på andelen af forældre med en grundskoleuddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. Her er andelen af både mødre og fædre til pædagogstuderende lige omkring 27 procent, mens det er cirka 19 procent for den anden gruppe.”, Du kan finde flere informationer om de pædagogstuderende i , statistikbanken, ., Data til denne artikel er bearbejdet af Nikolaj Larsen. Har du spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte ham på 3917 3259 eller NKL@dst.dk..

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-29-paedagogstuderende-fuldfoerer-oftere

Bag tallene

Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug (Rettet 7. juni 2018)

Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug. , 16. oktober 2017 kl. 7:30 - Opdateret 5. juni 2018 kl. 10:55 , Af , Magnus Nørtoft, 7. juni 2018: Søjlerne i figuren, som giver andelen af udgifterne var siden opdateringen 5. juni forkerte. De er nu rettet. Tallene i teksten har hele tiden været korrekte. , Siden strukturreformen i 2007 har kommunerne stået for ca. 50 pct., regionerne for ca. 24 pct. og staten for omkring 26 pct. af , det offentlige forbrug, . Sociale kasser og fonde har udgjort en lille del af det offentlige forbrug, ca. 1 pct. , I 2017 brugte kommunerne i alt 265 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, dagtilbud samt ældre og handicappede, mens regionerne brugte 127 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 142 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser, politi og forsvar, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr. , Offentlig forvaltning og service, Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde. Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder er ikke en del af offentlig forvaltning og service., Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. , grafik af den offentlige sektor, under overskriften ”introduktion”., offentligt forbrug (Forbrugsudgifter), Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter)., Kilde: Danmarks Statistik , Beskæftigede i det offentlige, Også når det kommer til ansatte omregnet til , fuldtidsbeskæftigede, ,, er kommunerne den største sektor i det offentlige. I 2017 var 58 pct. af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 24 pct. arbejdede i staten, mens 17 pct. var beskæftiget i regionerne. , Samlet var 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne, selvom kommunerne havde en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede., Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som fx medicin., Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt., Læs mere om udviklingen i offentligt ansatte i , denne analyse, . , Spørgsmål til tallene rettes til:, Afsnittet om offentligt forbrug: Martin Rasmussen, 39 17 35 29, , mra@dst.dk, Afsnittet om offentlig beskæftigelse: Thomas Thorsen: 39 17 30 48, , tst@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-13-kommuner-og-regioner-staar-for-trefjerdedele-af-det-offentlige-forbrug

Bag tallene

FAKTA om offentligt ansatte og brugere af det offentlige

Lønmodtagere på det offentlige overenskomstområde skal have ny overenskomst. Danmarks Statistik har samlet tal for antal lønmodtagere i staten, regioner og kommuner fordelt på brancher samt tal for antal brugere af fx skoler, hospitaler og plejeboliger., 28. februar 2018 kl. 14:55 , Af , Magnus Nørtoft, Lønmodtagere, I alt arbejdede 824.600 lønmodtagere i staten, regionerne eller kommunerne i 4. kvartal 2017. Af de 824.600 arbejdede 122.100 i branchen plejehjem, handicapinstitutioner mv., 114.300 på hospitalerne og 101.400 i børneinstitutioner mv., Ikke alle de 824.600 lønmodtagere er omfattet af overenskomstforhandlingerne, ligesom en mindre gruppe lønmodtagere, som ikke er talt med her, vil være omfattet af overenskomstforhandlingerne og en evt. konflikt. Forskelle skyldes, at overenskomstområderne er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, mens sektorerne er en statistisk inddeling baseret på internationale standarder., Lønmodtagere efter branche. 4. kvartal 2017, Stat, regioner og kommuner i alt, 824.637, Videnservice, 5.677, Rengøring, arbejdsformidling mv., 31.624, Offentlig administration, 82.400, Forsvar, politi og retsvæsen mv., 47.361, Grundskoler, 81.701, Gymnasier og erhvervsfaglige skoler, 39.802, Videregående uddannelsesinstitutioner, 51.194, Voksenundervisning mv., 11.016, Hospitaler, 114.288, Sundhedsvæsen i øvrigt, 25.400, Plejehjem, handicapinstitutioner mv., 122.071, Hjemmehjælp mv., 52.268, Børneinstitutioner mv., 101.361, Andre sociale foranstaltninger, 12.786, Kultur og fritid, 13.660, Andre serviceydelser mv., 18.034, Øvrige brancher, 13.993, Anm.: Lønmodtagerne i stat, regioner og kommuner er fordelt på adhoc-branchegrupper. Kilde: Særkørsel på baggrund af beskæftigelse for lønmodtagere; , www.statistikbanken.dk/10312, ., For mere information om lønmodtagerne i staten, regioner og kommuner kontakt chefkonsulent, Thomas Thorsen, 39 17 30 48, , tst@dst.dk, ., Brugere, Man kan også ses på antallet af brugere af den offentlige service. Her er fire udvalgte tal for antal brugere af offentlig velfærd., Folkeskole:, 542.500 børn gik i folkeskole 1. oktober 2017. 9.300 gik på en specialskole., https://www.statistikbanken.dk/UDDAKT20, Gymnasiale uddannelser:, 152.600 elever gik 1. oktober 2017 på en gymnasial uddannelse. Størstedelen (105.700) gik i det almene gymnasium (stx og hf), mens 43.900 gik på de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx). 2.100 elever gik på internationale gymnasier. , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/UDDAKT30, Plejeboliger og plejehjem:, 41.500 ældre over 66 år boede på plejehjem eller i plejebolig i 2016. 35.000 af dem boede i plejebolig med tilknyttet plejepersonale. Knap 800 af dem i såkaldte friplejeboliger, som ikke er omfattet af den kommunale boligforsyning. 4.000 boede på plejehjem. , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/RESI01, Sygehusbesøg:, 699.000 patienter var indlagt på de danske hospitaler i 2016. 1.795.000 personer blev behandlet ambulant og 820.000 patienter blev behandlet akut ambulant. En person kan godt tælle med i flere af de tre behandlingskategorier. , Se mere i Statistikbanken: , https://statistikbanken.dk/IND05, , , https://www.statistikbanken.dk/amb05, og , https://www.statistikbanken.dk/SKAD05, Biblioteker:, 37,7 mio. besøg fordelt på 416 folkebiblioteker i 2015. , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/BIB2B

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-28-fakta-om-offentligt-ansatte-og-brugere-af-det-offentlige

Bag tallene

Stor forskel på ventetid til plejehjem

I 2016 ventede de ældre i ni kommuner i gennemsnit på en plejebolig eller plejehjemsplads i længere tid end ventetidsgarantien på 60 dage. I 12 kommuner var der ingen ventetid., 16. november 2017 kl. 13:19 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 ventede de ældre i ni kommuner i gennemsnit på en plejebolig eller plejehjemsplads i længere tid end ventetidsgarantien på 60 dage. I 12 kommuner var der ingen ventetid., Ventetiden på en plads på plejehjem eller til en plejebolig varierer mellem kommunerne. De ansøgere, der var fyldt 67 år, ventede i gennemsnit længst i Egedal (97 dage), Lyngby-Taarbæk (94 dage) og Hørsholm (91 dage) i 2016. I ni kommuner var , den gennemsnitlige ventetid, længere end , ventetidsgarantien , på 60 dage., I 12 kommuner var der ingen ventetid på plejeboliger i 2016 og i yderligere 23 kommuner var ventetiden maksimalt to uger., På landsplan ventede kommende beboere i gennemsnit 37 dage på en plejebolig eller plejehjemsplads i 2016., Gennemsnitlig ventetid til plejehjem og plejebolig for 67+ årige. 2016, Anm.: Kortet findes også i , Danmarks Statistiks kortfunktion, . Kilde: , Danmarks Statistik, , Da der her er tale om gennemsnitlige ventetider, kan det ikke udelukkes, at der i kommuner med en relativ lav gennemsnitlig ventetid, er personer, der har måttet vente mere end de lovpligtige 60 dage på at få anvist en plejehjemsplads eller plejebolig., Ventetiden, svinger desuden en del i forskellige år bl.a. afhængigt af, hvor mange, der er blevet visiteret til plejehjem eller plejebolig og midlertidige ændringer i antallet af plejeboliger. I 2016 var ventetiden højere i 55 kommuner og lavere i 34 end i 2010, mens den var uændret i ni kommuner., , Ventelisten til plejehjem eller plejebolig kan deles mellem en fritvalgsliste, hvor der ikke er ventetidsgaranti og en generel venteliste, hvor ventetidsgarantien på 60 dage gælder., I alt stod 18.100 personer på 67 år eller derover i løbet af 2016 på venteliste til plejebolig eller plejehjem. 4.800 af dem stod på den generelle venteliste og var altså omfattet af ventetidsgarantien. Det er disse personer den gennemsnitlige ventetid omfatter., Antallet af plejeboliger konstant siden 2010, Ventetiden til plejeboliger kan ses i sammenhæng med antallet af ældre og plejehjems- og plejeboligpladser. På landsplan er , ældrebefolkningen på 67 år, og derover vokset fra 785.000 i 2010 (4. kvt.) til 961.000 i 2016 (4. kvt.), hvilket svarer til en stigning på lidt under 23 pct. I samme periode har antallet af de forskellige slags , plejeboliger, , stort set ligget på et konstant niveau omkring 41.300 pladser., Tabel 1 Indskrevne 67+ årige i pleje og ældreboliger, 2010, 2016, Plejehjem, 7.691, 4.002, Beskyttede boliger, 1.411, 749, Plejeboliger, 31.768, 35.752, Friplejeboliger, 423, 768, Almene ældreboliger , 26.552, 24.606, I alt, 67.845, 65.877, , , , , - heraf plejeboliger i bred forstand, 41.293, 41.271, Anm.: , Almene ældreboliger, betragtes ikke som , plejeboliger i bred forstand, ., Kilde: , Danmarks Statistik , Flere over 90 år i plejebolig , Gennemsnitsalderen for de ældre, der er indskrevet på plejeboliger i bred forstand, har ligesom antallet af pladser ligget nogenlunde konstant siden 2010. En person på plejehjem er i gennemsnit omkring 84 år. Til gengæld har alderssammensætningen flyttet sig lidt fra 2010 til 2016, så der er flere beboere i den yngre og ældre aldersgrupper., Anm.: Figuren omfattet ældre i plejeboliger i bred forstand, som de fremgår af tabel 1 ovenfor. Kilde: , Danmarks Statistik, , Tabel med ventetider og antal personer på venteliste kan findes her., Spørgsmål om tallene rettes til , Chefkonsulent, Preben Etwill, 39 17 32 72, , pet@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-16-stor-forskel-paa-ventetid-til-plejehjem

Bag tallene

Tyskland er Danmarks største eksportmarked (Rettet 20. september 2017)

Danmarks samhandel med Tyskland dækker over både import og eksport for mange milliarder kroner. Eksporten til Tyskland beskæftiger omkring , 92.000, mennesker i Danmark., 20. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 20. september 2017: Det samlede antal beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland, var desværre forkert i en tidligere version. Det er nu rettet og markeret med rødt., Tyskland var i 2016 Danmarks største marked for såvel import som eksport, når der ses på den samlede handel med varer og tjenester. Her udgør eksporten til Tyskland 13 procent af den samlede danske eksport, og importen fra Tyskland udgør 17 procent af Danmarks samlede import., Det er hovedsageligt varer, vi handler med vores store nabo, og hele 21 procent af Danmarks import af varer kommer fra Tyskland, mens eksporten af varer til Tyskland udgør 14 procent. , Der har i de seneste år været en stigende tendens i eksport af tjenester til Tyskland og import af varer fra Tyskland. I samme periode er tendensen indenfor eksporten af varer og importen af tjenester derimod faldende. , Forskellene fra år til år er dog små. Igennem de seneste 10 år har eksporten af varer til Tyskland ligget mellem 14 og 17 procent af den samlede eksport, mens importen af varer fra Tyskland som andel af den samlede import har ligget mellem lidt under 19 procent og lidt over 21 procent. , Maskiner fylder mest i både importen og eksporten, I alt beløb samhandlen med Tyskland sig til mere end 310 mia. kr. i 2016. Eksporten udgør omkring 145 mia. kr., og importen udgør cirka 165 mia. kr. Betalingsbalancens vare- og tjenesteunderskud overfor Tyskland var i 2016 dermed omkring 20 mia., Går man mere i dybden og ser på, hvilke varer der især blev handlet i 2016, så er maskiner, undt. transportmidler den største varegruppe for såvel eksport som import. Ser man på tjenester, er det tjenestegruppen rejser, hvilket dækker forretnings- og ferierejser, som udgjorde den største del af såvel eksport som import., Eksport 2016, Top-3 varer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 24,0, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 22,9, Færdigvarer og andre varer, 19,2, Top-3 tjenester baseret på værdi, Rejser, 12,9, Bygge- og anlægstjenester, 11,4, Søtransport, 8,3, , , Import 2016, Top-3 importvarer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 31,7, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 19,7, Næringsmidler, drikkervarer, tobak mv., 19,0, Top-3 tjenester baseret på værdi (mia. kr.), Rejser, 11,4, Bygge- og anlægstjenester, 10,2, Søtransport, 6,8, Kilde: statistikbanktabellerne uhv3, uht02. Se , www.dst.dk/bopdok, for forskellen mellem varebegrebet for udenrigshandel med varer og Betalingsbalancen., Beskæftigelse knyttet til eksport, Ved hjælp af en model baseret på Danmarks Statistiks input-output tabeller, Udenrigshandlen med varer samt Betalingsbalancen kan det beregnes, at der i 2013 var ca. , 92.000, beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland. Det anslås, at dette tal og den tilhørende fordeling på brancher er nogenlunde på sammen niveau i 2017., Den største del af beskæftigelsen, som er knyttet til eksporten til Tyskland, er indenfor fremstillingsindustrien. , Efter fremstillingsindustrien følger branchen Handel og transport mv. og Erhvervsservice på en tredjeplads. Tallet omfatter såvel den direkte beskæftigelse, dvs. personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, som den indirekte beskæftigelse, dvs. personer hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder. Den store eksport af rejsetjenester til Tyskland er fordelt ud på de produkter, der er solgt til tyske gæster i Danmark (og kan derfor ikke genfindes i figuren som en selvstændig post)., Ønsker du mere information om samhandlen med Tyskland, er du velkommen til at kontakte Mads Møller Liedig på , mml@dst.dk , eller 3917 3478. Har du spørgsmål til beskæftigelsen, der er tilknyttet eksporten til Tyskland, er du velkommen til at kontakte Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller 3917 3862.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-20-09-Tyskland-er-Danmarks-stoerste-eksportmarked

Bag tallene

Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne

I 65 kommuner dækker valgstederne et større område, end de gjorde i 2005. I fem kommuner dækker valgstederne nu i gennemsnit et areal på 75 kvadratkilometer, mens de i København og Frederiksberg dækker under 2 kvadratkilometer i gennemsnit. , 21. november 2017 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er blevet længere mellem valgstederne siden det første valg til de nuværende kommuner i 2005. For tolv år siden dækkede valgstederne i gennemsnit 23 kvadratkilometer, mens de i år vil dække 31 kvadratkilometer i gennemsnit, viser tal fra Danmarks Statistik,, KMD’s valgside, og Indenrigsministeriet. , Der er imidlertid stor forskel på, hvor stort et område valgstederne dækker forskellige steder i landet. I bykommuner omkring hovedstaden dækker et valgsted det mindste areal – i Frederiksberg og København dækker valgstederne i gennemsnit under 2 kvadratkilometer. I Syddjurs, Viborg, Holstebro og Billund dækker valgstederne i gennemsnit over 75 kvadratkilometer. Men det er valgstedet i Læsø Kommune, som med 119 kvadratkilometer har det største opland., Der er også stor forskel på, hvor meget større valgstedernes opland er blevet siden 2005. Området, som valgstederne i gennemsnit dækker, er vokset med over 30 kvadratkilometer i syv kommuner. Dækningsområdet er med 79,6 kvadratkilometer i gennemsnit vokset mest i Læsø Kommune efterfulgt af Viborg (38,8 kvadratkilometer), Mariagerfjord (37,7 kvadratkilometer), Syddjurs (37,0 kvadratkilometer), Bornholm (36,0 kvadratkilometer), Norddjurs (34,2 kvadratkilometer) og Lolland (32,1 kvadratkilometer) kommuner., Generelt er valgstedernes dækningsområde vokset mest i kommunerne med langt til valgstederne i 2017. Således dækker valgstederne i de syv kommuner ovenfor mindst 50 kvadratkilometer i gennemsnit. Billund, hvor valgstederne i 2017 dækker 77,2 kvadratkilometer, er undtagelsen – her dækker valgstederne det samme område i år som i 2005., Se tal for alle kommunerne i , dette regneark, ., Færre valgsteder, Valgstedernes større opland skyldes, at antallet af valgsteder til valgene har været faldende siden kommunal- og regionsrådsvalget i 2005, hvor der var 1.842 valgsteder i Danmark ifølge , KMD’s valgsite, og Indenrigsministeriet. Til folketingsvalget i 2007 var der 1.645 og til kommunal- og regionsrådsvalget i år vil der være 1.388 tilbage - 25 pct. færre end i 2005. I forhold til det seneste folketingsvalg i 2015 er antallet af valgsteder dog kun faldet med et enkelt., Nedgangen i valgsteder falder sammen med, at man i 2007 med kommunalreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98., Kilde: Danmarks Statistik og KMD’s valgside., Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange valgsteder kommunerne har lukket siden 2005. Ni kommuner har lukket mindst hvert andet valgsted, mens 32 kommuner har det samme antal valgsteder i 2017 som i 2005. I Aarhus Kommune har man i år et valgsted mere end i 2005., Læsø (66,7 pct.), Kerteminde (60,0 pct.) og Lolland (57,9 pct.) kommuner har skåret relativt mest i antallet af valgsteder., Målt i antal valgsteder er den største nedgang sket i Aalborg, hvor der i 2017 er 30 valgsteder færre end i 2005. Derefter følger Lolland med 22 valgsteder færre og Esbjerg med 19 færre. 16 kommuner har mindst ti valgsteder færre ved det kommende kommunalvalg end de havde i 2005., Halvdelen af de små valgsteder forsvundet, Det er særligt de små valgsteder, som ikke længere findes, viser tal for folketingsvalgene fra Danmarks Statistik. Disse valgsteder ligger ofte i tyndt befolkede områder. Antallet af valgsteder med mindre end 500 vælgere er således mere end halveret fra folketingsvalget i 2007 til valget i 2015, og antallet af valgsteder med mellem 500 og 999 vælgere er faldet med omkring en tredjedel. Til gengæld er antallet af valgsteder med mere end 5.000 vælgere steget fra i perioden., Kilde: , Danmarks Statistik, (statistikbanktabellerne FV15S01-10 og FV07S01-10), Danmarks Statistik har tidligere skrevet om , stemmeprocenter, ,, valgte fra lokallister, og kvinder valgt til de forskellige , kommunalbestyrelser, og , partier, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-21-Stor-forskel-paa-hvor-langt-der-er-mellem-valgstederne

Bag tallene

Udlejning af feriehuse størst i Jylland

I Jylland blev feriehusene flittigt lejet ud i juli i år og især til tyske turister. På Fyn og Sjælland er det i højere grad ejeren selv, der nyder ferien i eget sommerhus., 16. november 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juli var den måned, hvor flest nøgler til feriehuse bliver lånt ud. Men der er stor forskel på, hvor mange af landets sommerhuse, der låses op af en lejer, og hvor mange der låses op af ejeren selv., Hvis man lægger antallet af udlejede huse på udlejningsfirmaers travleste dag i juli sammen og holder op mod antallet af huse i kommunen, lå Tønder Kommune øverst på listen med 67 pct. af sommerhusene udlejet. Af de 2.100 sommerhuse i kommunen, svarer det til, at 1.402 var lejet ud gennem et udlejningsfirma. Næstefter Tønder fulgte Varde Kommune med 51 pct. udlejede feriehuse., Om undersøgelsen, Antallet af sommerhuse i Danmark er opgjort efter BBR-registret., Antallet af udlejede sommerhuse er indregistreret af udlejningsfirmaer. Tal for privat udlejning er ikke med i denne opgørelse, og tallet for udlejede huse kan derfor være højere end vist i denne artikel., Andelen er udlejede sommerhuse er beregnet ud fra udlejningsfirmaernes travleste dag, hvorfor dagen kan variere. Derfor vil summen af udlejede huse på årets travleste dag ikke nødvendigvis stemme overens med summen af de individuelle udlejningsfirmaers travleste dag., Kigger man på antallet af udlejede feriehuse toppede Ringkøbing-Skjern Kommune listen med 4.851 udlejede feriehuse ud af 10.383 huse, svarende til en udlejningsprocent på 47., Til sammenligning var udlejningsprocenten for samtlige af landets 220.000 sommerhuse 14,4 pct. Det svarer til 31.580 udlejede sommerhuse, når man udregner summen af udlejningsstedernes travleste dag., ”Hvert år vælger mange tyskere at holde ferie i Danmark, og de er i høj grad med til at trække udlejningsprocenten op i Danmark. Vesterhavet er en populær destination for tyske turister og derfor klart det sted, hvor flest feriehuse bliver lejet ud,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Tyske gæster stod for 2 mio. af i alt 4,2 mio. overnatninger i de danske feriehuse i juli måned. Danske gæster stod for 1,6 mio. af overnatningerne, mens resten fordelte sig på andre nationaliteter., Andel af feriehuse udlejet i de danske kommuner, juli 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af feriehusudlejernes indberetninger til Danmarks Statistik. Se tallene , for alle kommuner her, ., Andelen af udlejede feriehuse var også høj på de danske øer – ud over Sjælland og Fyn. I juli var den fx 42 pct. på Ærø, 23,5 pct. på Samsø og 20,2 pct. på Læsø på årets travleste dag., Lav udlejningsprocent mod øst, Med undtagelse af Bornholm faldt andelen af udlejede sommerhuse, jo længere østpå man kommer. Guldborgssund havde med 11,4 pct. den højeste udlejningsprocent i Region Sjælland., ”Mens der er gang i udlejningerne i Jylland og på øerne, tyder det på, at man i højere grad benytter sig af sit eget hus på Sjælland. Odsherred er med 24.000 huse suverænt den kommune med flest sommerhuse, men udlejningsprocenten for udlejningsfirmaer er her nede på 2,7 pct.,” siger Paul Lubson., På Fyn ligger udlejningsprocenten mellem 4 og 11,5 pct., hvor Kerteminde er lavest og Middelfart og Assens ligger højest., Den mest udlejede dag, Ovenfor er tallene opgjort som summen af hvert udlejningsfirmas travleste dag i løbet af juli. Vil man se på hver enkelt dag, toppede udlejningerne for juli på månedens sidste dag., Det var også denne dag, udlejninger til tyske turister lå højest for juli, mens antallet af danske feriehuslejere var højest den 13. juli, midt i sommerferien. Der var cirka lige mange tyske og danske turister i uge 28, som har været den mest populære uge blandt danske gæster. Alle andre uger har antallet af tyske bookinger været i overtal., ”Tyskere udgør den største andel af lejere, når det kommer til danske feriehuse. I Tyskland lå sommerferien senere end den danske, så derfor peaker udlejningerne for tyske gæster også senere i slut juli eller august,” siger Paul Lubson., Udlejede feriehuse efter gæsternes nationalitet, juli 2022 , Kilde: Særkørsel på baggrund af feriehusudlejernes indberetninger til Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-11-16-andel-feriehuse-udlejet

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation