Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1751 - 1760 af 2375

Derfor flytter folk

Ny statistik kan fortælle om folks motiver for at flytte. Statistikken har allerede vist sig nyttig i kommunernes planlægning og til forskning., 1. juni 2001 kl. 0:00 , , Når befolkningstallet pludselig falder i kommunen, begynder de kommunale politikere og embedsmænd som regel at klø sig eftertænksomt i nakken. For hvorfor flytter folk væk fra kommunen? Og hvem er det, der flytter? Hvor gamle er de, hvad er deres indkomst, har de børn, hvor flytter de hen osv.? Og for mange kommuner er der grund til at dykke ned i tallene, hvis konsekvensen af flyttemønstrene fx er, at skattegrundlaget i kommunen falder. , Tidligere kunne man ved hjælp af oplysninger i Danmarks Statistiks registre kun beskrive den enkelte person, der flyttede fra et sted til et andet. Men det sagde ikke meget om, hvilke motiver personen kunne have for at flytte. Det kan man til gengæld få indblik i med den nye statistik, Bevægelsesstatistik på familie- og husstandsniveau, der også kan sige noget om, hvorvidt det fx er hele husstanden, der flytter, eller om husstanden blot bliver berørt af en flytning. Ved at se på hele husstanden, kan man fx få svar på, om det er en hel familie, der flytter samlet til en ny bolig, eller om der kun er tale om, at manden flytter fra konen, at teenageren flytter hjemmefra, eller at mand og kone begge flytter, men til hver sin nye bolig. Desuden kan den nye statistik give oplysninger om de boliger, familierne flytter imellem (boligens størrelse, type, byggeår mm.). , Børnefamilier forlader Odense, I Odense har politikere og embedsmænd måttet se i øjnene, at antallet af gode skatteydere skrumpede ind, og befolkningstallet faldt i kommunen. At der flytter flere fra end til Odense er faktisk meget atypisk for en større by, derfor var der god grund til at sætte fokus på flyttemønstrene til og fra kommunen, fortæller Tina Slot, der leder kommunens statistikfunktion: , "Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det er børnefamilierne, der flytter fra byen og de studerende, der flytter til byen. Den udvikling vil kommunen gerne standse, da de der flytter har højere indkomster end de, der kommer til. Odense tiltrækker unge mennesker, der skal have en uddannelse, men tallene viser, at de unge forlader byen igen, når de er færdiguddannede." , Af tallene kan der altså aflæses nogle signaler, som er politisk interessante for kommunen, og som den kan forsøge at handle på, så de uhensigtsmæssige flyttemønstre bliver brudt. , "Gennem tallene er vi fx blevet opmærksomme på, at det er de 25-34 årige børnefamilier, der forlader Odense. Desuden kan vi se, at de vælger at flytte til omegnskommunerne samt København og Århus. Netop nu er vi i gang med at analysere, hvad der tiltrækker familierne i omegnskommunerne," siger Tina Slot. , På den baggrund kan kommunalpolitikerne danne sig et billede af, om det er utilfredshed med kommunens serviceniveau - fx forskelle i kommuneskatten, takster på daginstitutioner, adgangen til og udbuddet af boliger, ejendomsskatten eller pladsgarantier på børneinstitutioner - der får folk til at flytte, eller om det bare skyldes familiemæssige eller beskæftigelsesmæssige forhold. , Forskning i boligvalg, En undersøgelse fra Århus, som Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut har gennemført, viser, at mange flytter til bebyggelser magen til dem, som de selv er vokset op i. Folk flytter altså til noget, som de kender. Der er dermed god grund til at beholde et lige så bredt boligtilbud, som det vi har i dag, konkluderer undersøgelsen. , Undersøgelsen bygger på interview med 800 personer, der er flyttet inden for de seneste to år. Ved hjælp af oplysninger fra Danmarks Statistiks bevægelsesstatistik kunne Thorkild Ærø sikre sig, at han kom i kontakt med netop de personer, han gerne ville. Et kriterium var fx, at hele husstanden skulle være flyttet samlet til en tom bolig, hvor der altså ikke i forvejen boede andre. Samtidig blev der lagt vægt på at finde frem til de 25-40 årige, som var flyttet. Thorkild Ærø ville desuden i kontakt med folk, som var flyttet til helt bestemte områder i Århus; undersøgelsen skulle desuden dække flytninger til alle typer af boliger. , "Ud over at kunne konkludere, at folk orienterer sig mod noget de kender, når de vælger bolig, så viser undersøgelsen også, at folk generelt er meget glade for det område, de bor i. Og mange mener, at andres eventuelle negative opfattelser af området, er helt forkerte. Det gælder både folk, der skal forsvare et belastet kvarter, som de bor i, men også parcelhusejere oplever, at de må forsvare deres boligvalg over for venner, der fx bor i byen," siger Thorkild Ærø.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-06-01-Folk-flytter

Bag tallene

Markant flere børn bliver passet ude

De danske børn er blevet en generation af institutionsbørn. Antallet af børn i offentlig børnepasning er steget næsten 75 pct. de seneste ti år., 11. august 2001 kl. 0:00 , , Der er sket en markant stigning i brugen af offentlig børnepasning de seneste ti år. For ti år siden gjorde 54 pct. af de nul til ni-årige brug af offentlig børnepasning, i 2000 er andelen steget til 76 pct. Det viser en opgørelse over de sociale ressourcer fra Danmarks Statistik. , Det er specielt de seks til ni-årige, der i højere grad bliver passet ude. I den aldersgruppe er andelen af børn, der bliver passet ude, næsten fordoblet på ti år - fra 43 til 79 pct. Men også andelen af børnehavebørn (tre til fem år) er steget fra 76 pct. i 1990 til 92 pct. i 2000. Og andelen af børn på nul til to år, der bliver passet i vuggestue eller dagpleje, er steget fra 47 pct. til 56 pct. , Børnepasningsbehovet er stærkt afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet. Fra 1990 til 2000 er arbejdsløsheden faldet fra 234.000 til 118.000. I samme periode er beskæftigelsen steget med 85.000 personer, hvilket naturligvis giver et stigende behov for børnepasning. , "Erfaringerne viser, at kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet har størst betydning for familiens behov for børnepasning. Derfor er faldet i deltidsbeskæftigelsen - og dermed kvindernes øgede arbejdstid - af stor betydning. Fra 1990 til 2000 er antallet af kvinder på deltid faldet fra 340.000 til 220.000," siger Steffen Hougaard, der er ansvarlig for den sociale ressourceopgørelse. , Fald i normeringen, De seneste ti år er der blevet ansat knap 25.000 flere til at passe børn, og samtidig er der blevet flere børn pr. medarbejder - på nogle områder flere end på andre. Den største stigning har været i skolefritidsordningerne (SFO) og fritidshjem, hvor der er blevet henholdsvis 28 og 24 pct. flere børn pr. medarbejder. Det betyder, at der i dag er 12,7 børn pr. medarbejder i SFO og 8,3 børn pr. medarbejder i fritidshjem. Til gengæld er der kun kommet 3,5 pct. flere børn pr. medarbejder i børnehaver og 5 pct. flere i vuggestuer, så der nu er 5,4 børn pr. medarbejder i børnehaver og 2,6 i vuggestuer. I dagplejen er der ikke sket nogen ændring - her er der 3,2 børn pr. medarbejder. Ved første øjekast er der heller ikke sket nogen ændring i de aldersintegrerede institutioner (4,8 børn pr. medarbejder), men bag tallet gemmer der sig en stigning i antallet af små børn i løbet af de ti år, og det betyder, at der faktisk er sket en stigning på 10-11 pct. i antallet af børn pr. medarbejder. , For hele daginstitutionsområdet er andelen af uddannet personale steget fra 59,3 pct. i 1990 til 59,6 pct. i 2000. , "Det er en lille stigning, men alligevel er det væsentligt, at der er tale om en stigning. Ud fra tallene kan man se, at det fald, der er sket i normeringen i vuggestuer og børnehaver, samtidig har ført til, at der er en lidt større andel af uddannet personale. I fritidshjemmene har den faldende normering til gengæld ført til, at der i højere grad anvendes ikke-uddannet personale," siger Steffen Hougaard.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-11-Passet-ude

Bag tallene

Hver sjette danske møbel- og beklædningsvirksomhed har været udsat for piratkopiering

Inden for de seneste fem år har 17 pct. af virksomhederne, der arbejder med møbler, tøj og sko, kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering. Dermed oplever denne gruppe virksomheder oftest, at deres produkter bliver piratkopieret., 3. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Inden for de seneste fem år har 17 pct. af virksomhederne, der arbejder med møbler, tøj og sko, kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering. Dermed oplever denne gruppe virksomheder oftest, at deres produkter bliver piratkopieret., 3,4 pct. af virksomhederne i Danmark oplyser, at de har kendskab til, at deres produkter er blevet piratkopieret de seneste fem år. Men for virksomheder, der arbejder med produktion, transport og salg af møbler- og beklædning, er andelen med 16,6 pct. markant højere. Det viser , Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder, med data fra 2017. , ”Andelen dækker kun virksomheder, der ved, at deres produkter er blevet ulovligt kopieret. Andelen, der bliver udsat for piratkopiering, kan derfor være langt højere. Endvidere kan piratkopiering inden for nogle områder - fx It og kommunikation - være vanskeligere at spotte end inden for møbler og beklædning,” siger Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andelen, der har kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering, er bortset fra møbel- og beklædningsvirksomheder størst blandt medico- og sundhedsvirksomheder, hvor 8,0 pct. har kendskab til piratkopiering af deres produkter inden for de seneste fem år. Andelen er med 0,1 pct. mindst inden for turisme., Kilde: Danmarks Statistik, , Patenter og IP-rettigheder, tabelsamling 2017, ., Anm.: Undersøgelsen dækker ikke virksomheder med færre end ti ansatte. , *Statistikken er opdelt i ressourceområder, som er en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg. , Om tallene om piratkopiering, Tallene om piratkopiering i denne artikel er en del af Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes , Handel med patenter og IP-rettigheder, . Undersøgelsen er en stikprøve på ca. 3.000 af omtrent 17.000 virksomheder med mere end 10 fuldtidsbeskæftigede. , Statistikken er opdelt i ressourceområder, som er en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg. Fx indeholder ”Møbler og beklædning” ikke alene producenter og sælgere af møbler og beklædning, men også producenter af fx tekstilmaterialer, som indgår i fremstillingen af møbler og beklædning. Også nogle designvirksomheder er en del af dette ressourceområde., Du kan læse mere om, hvordan undersøgelsen er lavet i , statistikdokumentationen, ., Store virksomheder har oftest kendskab til piratkopiering, Virksomheder med mere end 100 ansatte har oftere kendskab til piratkopiering end virksomheder med færre ansatte. 9,3 pct. af virksomhederne med 100-249 ansatte har kendskab til, at deres produkter er blevet piratkopieret de seneste fem år. For virksomheder med mere end 250 ansatte er andelen 10,4 pct. Til sammenligning er andelen for virksomheder med 20-99 ansatte omkring 4,5 pct., mens den er endnu lavere for virksomheder med 10-19 ansatte., Næsten to tredjedele søger forlig eller aftale, Størstedelen (63,4 pct.) af virksomhederne, der har kendskab til piratkopiering af deres produkter, søger forlig eller en anden aftale med modparten. Lidt mere end hver fjerde rejser et civilt søgsmål i retssystemet. Nogle virksomheder indgiver desuden anmeldelse eller anmodning til politi eller toldmyndighed., Blandt virksomhederne, der arbejder med møbler og beklædning, der som nævnt er mest udsat for piratkopiering, er andelen, som forsøger at indgå forlig eller aftale med modparten over 80 pct., ”Samlet viser tallene, at en mindre del af de danske virksomheder ender i retssystemet, fordi de har været udsat for piratkopiering,” siger Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , Patenter og IP-rettigheder, tabelsamling 2017, ., Anm.: Figuren dækker ikke virksomheder med færre end ti ansatte og kun de 3,4 pct. af virksomheder, der har kendskab til piratkopiering. Andelene summer ikke til 100, da virksomhederne både kan vælge ikke at tage tiltag og at tage flere end et tiltag., Du kan se alle resultaterne af Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder i , dette regneark, . , Danmarks Statistik har udført en lignende undersøgelse med data fra 2014. Her er andelen, der er blevet piratkopieret omtrent den samme som i 2017. Resultaterne kan ses i , dette regneark, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig, Danmarks Statistik, , psj@dst.dk, , 39 17 30 56. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-03-Virksomheder-udsat-for-piratkopiering

Bag tallene

Rekordmange nye politibetjente

Hele 955 politibetjente- og kadetter blev færdiguddannede i 2019, mens 428 blev det i 2010. Af de nye betjente og kadetter fra 2019 var 5,9 pct. indvandrere og efterkommere, og 20,7 pct. var kvinder., 25. august 2020 kl. 13:28 , Af , Majken Lenskjold, Aldrig før har vi uddannet så mange politibetjente og kadetter., Det viser tal fra Danmarks Statistiks elevregister, der går tilbage til år 1970., Antallet af personer, der har fuldført en politiuddannelse (både kadet- og betjent), er steget fra 428 personer i 2010 til 955 personer i 2019. Det er en stigning på 123 pct., ”Stigningen hænger sammen med, at optaget på politiskolen er øget i perioden. I 2010 blev der optaget 493 betjente, mens der i 2019 blev optaget 812,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han fortsætter: , ”Det hænger også sammen med, at der i 2017 blev indført mulighed for at blive uddannet politikadet. Der blev uddannet 55 kadetter i 2017, 103 i 2018 og 109 i 2019, og de tæller med i opgørelsen.”, Den røde graf i figuren herover viser antallet af personer, der har fuldført en politibetjent eller –kadetuddannelse. I 2019 havde 955 fuldført, hvilket er rekordhøjt niveau. , Flere nye kvindelige betjente, Flere kvinder tager en politiuddannelse end tidligere, viser tallene. , I 2010 blev der uddannet 72 kvinder, mens der i 2019 blev uddannet 198 kvinder, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen: , ”Kvinderne er gået fra at stå for 16,8 pct. af den samlede gruppe af nyuddannede betjente og kadetter i 2010 til at stå for 20,7 pct. i 2019. Der er dog sket et lille fald fra 2015-19, da andelen i 2015 lød på 22,2 pct. kvinder.”, Faktaboks: Om politiuddannelserne, På politiskolen i Danmark kan man enten blive uddannet politibetjent (basisuddannelsen) eller politikadet. , Politiets basisuddannelse varer to år og fire måneder. Når man har gennemført uddannelsen bliver man fastansat som politibetjent. Uddannelsens længde har ændret sig flere gange i perioden 2010-19, og det kan have en betydning for tallene., Politikadetuddannelsen varer seks måneder. Når man bliver optaget på uddannelsen, bliver man samtidig ansat som politikadet på prøve. Gennemfører man uddannelsen med et tilfredsstillende resultat, bliver man fastansat som politikadet i en politikreds. Det kan være et springbræt til at blive uddannet politibetjent. , Kilde: , politi.dk, Stadig flest mandlige betjente, Selvom antallet af kvinder med en politiuddannelse er steget i perioden, så bliver der stadig uddannet flest mandlige politibetjente. , Antallet er gået fra 356 uddannede mandlige betjente og kadetter i 2010 til 757 i 2019. Det er en stigning på 112 pct. , Få indvandrere blandt de nyuddannede, Flest af de nyuddannede betjente har dansk baggrund., I 2019 havde 94 pct. dansk baggrund, mens indvandrere og efterkommere tilsammen stod for 6 procent. , ”Andelen af nyuddannede politibetjente- og kadetter med indvandrer- og efterkommerbaggrund har fra 2010-19 ligget på ca. 4. pct. I 2016 var andelen nede på 1 pct., og i 2019 steg den til 6 pct.,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, ”I hele befolkningen udgør indvandrere og efterkommere ca. 20 pct. Der er derfor en forskel på fordelingen i befolkningen og blandt de politiuddannede,” siger han. , Faktaboks: Indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab., Læs mere her, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Nikolaj Kær Schrøder Larsen. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte ham på NKL@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-08-25-rekordmange-nye-politibetjente

Bag tallene

IT og Norden: Danmark er i midten

Danmark ligger i midten med brugen af it og internet sammenlignet med de andre nordiske lande. Sammenlignet med andre OECD-lande ligger Norden i front, og it har tilsyneladende ikke opdelt danskerne i et A- og et B-hold. Det viser den nyeste statistik om Informationssamfundet Norden, der offentliggøres i dag., 18. december 2002 kl. 0:00 , , Gælder det udbredelsen af it og internet i Norden, så ligger svenskerne hyppigst i front skarpt forfulgt af islændingene, mens Danmark og Norge ligger i midten, og finnerne oftest ligger sidst. Det viser rapporten , Nordic Information Society Statistics 2002, , der netop er udkommet. , "Rapporten viser, at Norden har virkeliggjort informationssamfundet. Internet er mere udbredt i danske hjem end i hjemmene i bl.a. Holland, USA og Canada," siger kontorchef Peter Bøegh Nielsen. Som kontorchef i Danmarks Statistik er han den danske samarbejdspartner i Nordic Information Society Statistics 2002. De andre partnere er statistikbureauerne i Finland, Island, Norge og Sverige. , Befolkningen ikke delt i A- og B-hold, Rapporten viser, at 81 pct. af de højtuddannede danskere benytter internettet, mens det kun gælder for 49 pct. af de lavt uddannede danskere. Men Peter Bøegh Nielsen forklarer, at det ikke nødvendigvis betyder en øget skævvridning i samfundet: , "Det ser ikke ud til, at danskerne bliver delt i et A- og et B-hold på grund af it," siger han og tilføjer: , "Selv om undersøgelsen viser denne forskel mellem højt og lavt uddannede, så betyder det ikke, at de lavt uddannede er koblet fra. Det er nemlig blandt de lavt uddannede, der for tiden er den største vækst i brug af internettet. Udbredelsen af internettet har snart nået mætningspunktet i Danmark, og det var først de højt uddannede, der nåede det, hvorefter de lavt uddannede nu følger efter." , Ifølge rapporten bruger 23 pct. af danskere over 60 år internet, mens tallet er 74 pct. for de 30-49 årige danskere. "Det er helt sædvanligt med ny teknologi at finde en mindre udbredelse blandt ældre. Udbredelsen af it og internet har ikke nødvendigvis adskilt sig specielt fra ibrugtagningen af anden ny teknologi," siger han. , E-handel: Danmark er et bysamfund, På et område ligger Danmark sidst i forhold til både Island, Sverige og Finland. Det er brugen af e-handel og pc-bank, som er mere udbredt hos de tre nordiske brødre. Der er knyttet en vis usikkerhed til denne måling, da spørgemetoden i landene ikke er helt ens, men forklaringen kan også være, at Danmark er tættere befolket end de andre nordiske lande. , "Danmark er som et stort bymæssigt samfund, når det gælder e-handel. I modsætning til en del islændinge, svenskere og finner bor næsten alle danskere i nærheden af en større by, hvor man kan finde et udvalg af detailbutikker og dermed mærke varerne fysisk," siger Peter Bøegh Nielsen. , "Derimod viser rapporten, at det danske erhvervslivs brug af handel over nettet er mere omfattende end i både Norge, Sverige, Finland og Island," siger han og henviser til Electronic Data Interchange (EDI). EDI bruges fx, når grossister og forretningskæder handler indbyrdes. 21 pct. af virksomhederne i Danmark bruger EDI, mens det i Norge er 18 pct., Sverige 17 pct., Finland 14 pct. og Island 12 pct. , Største internet-problem: Sikkerhed, En række virksomheder i Danmark, Finland, Norge og Sverige blev spurgt om, hvilke problemer, der er størst ved internettet. De svarede enstemmigt, at sikkerheden er det største problem, mens andre problemer som udgifter bl.a. til hjemmesider, it-udstyr, langsom forbindelse, mistet arbejdstid, og tekniske problemer betød langt mindre. , De kan læse , Nordic Information Society Statistics 2002, på , www.dst.dk/it, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-12-18-IT-og-Norden

Bag tallene

Byrden fra statistik-indberetninger nede på en halv procent

Efter års målrettet indsats udgør indberetningerne til Danmarks Statistik nu kun en halv procent af virksomhedernes samlede administrative byrde. Men med EU's hjælp kan det komme endnu længere ned., 8. november 2006 kl. 0:00 , , Indberetninger til Danmarks Statistik udgør i dag kun en halv procent af erhvervslivets samlede administrative byrder. Det fremgår af en måling, som Rambøll Management har udført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. , Det pæne resultat af målingen er en følge af adskillige års målrettet arbejde hos Danmarks Statistik. Alene i de seneste to år er det lykkedes at gøre virksomhedernes byrder 12 procent mindre, og samlet er indberetningsbyrden nedbragt med 29 procent siden 1996. , - Resultatet glæder mig, men vi stopper ikke her. Vi fortsætter arbejdet for at mindske byrderne, både herhjemme og i EU, hvor den største del af kravene om statistik kommer fra, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , 800 slap for indberetninger, De sidste to års lettelser har især kunnet mærkes hos 800 små og mellemstore virksomheder, som fra 2005 er blevet helt fritaget for indberetning af udenrigshandelsoplysninger. Andre 600 virksomheder har fået mærkbare lettelser i disse indberetninger. , - Lettelsen er kommet, fordi det er lykkedes os at få en beslutning i EU om at ændre grænsen for, hvor mange virksomheder, der skal indberette tal for udenrigshandel, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Omregnet til penge udgør de seneste to års lettelser 20,9 mio. kr. Dermed er den samlede byrde kommet ned på 146,9 mio. kr. Dette kan man læse i rapporten Indberetninger til Danmarks Statistik 2006, hvor resultaterne fra Rambøl-målingen indgår. , Flere lettelser i støbeskeen, Byrden for især små og mellemstore virksomheder kan blive endnu lettere, hvis indberetningen af oplysninger til udenrigshandels- og momsformål kan ske automatisk, når en virksomhed alligevel laver sin fakturering. Derfor arbejder Danmarks Statistik sammen med blandt andet SKAT på en model, hvor indberetningen bygges ind som en del af virksomhedens almindelige økonomisystem. , Det er anslået, at sådan en integreret løsning kan medføre administrative lettelser for virksomhederne på knapt fire millioner kroner det første år og små 12 millioner efter fire-fem år. , EU er nøglen til mindre byrder, De helt store lettelser skal man til EU for at hente ind, fordi næsten alle kravene til statistik er fastlagt i fælles EU-regler. Alene EU's statistik over udenrigshandel - Intrastat - står for 70 procent af statistikkens indberetningsbyrde på det danske erhvervsliv. , Langt de fleste af EU-statistikkerne ville dog også skulle laves, selv om EU ikke var der - for eksempel udenrigshandlen. Men netop på grund af EU-samarbejdet er der håb om, at man på lidt længere sigt kan skære kraftigt ned i indberetningerne. , - Vi har fra Danmarks Statistiks side længe arbejdet på at få EU til at nedbringe indberetningsbyrden. Og nu ser det faktisk ud til, at holdningerne er ved at skifte. Det bliver mere og mere realistisk, at der kan ske noget mærkbart, siger Jan Plovsing. , På vej mod halvering, Danmark, Holland og Belgien arbejder i øjeblikket på et pilotprojekt, hvor man prøver at skære indberetningsbyrden ned til mindre end det halve. I dag skal virksomhederne både opgive import og eksport, og projektet skal finde ud af, om man kan nøjes med eksporttallene, fordi importtallene i stedet kan trækkes ud af de øvrige landes eksporttal. , For Danmark ville en sådan omlægning betyde, at den samlede byrde på virksomhederne ville blive nedsat fra 146,7 mio. kr. til blot 62 mio. kr. , Hver femte virksomhed indberetter, 60.920 ud af Danmarks knapt 274.000 aktive virksomheder skulle i 2005 indberette til Danmarks Statistik. To tredjedele af virksomhederne var små, med under ti ansatte. I landbrug og fiskeri skulle 56 pct. af de 46.500 virksomheder indberette, mens det fx i industrien kun gjaldt 27 pct. af de 20.500 virksomheder. I alt indsendte erhvervslivet 360.766 spørgeskemaer, og oplysningerne herfra gik til udarbejdelse af 52 erhvervsrettede, lovpligtige statistikker. , Rapporten Indberetninger til Danmarks Statistik 2006 kan hentes på , www.dst.dk/indberetningsrapport, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 8. november 2006

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-11-08-Indberetningsbyrde-nede-paa-en-halv-procent

Bag tallene

Særligt midtjyske kommuner har oplevet stigning i andelen af sommerhusejere

I 2017 boede hver tiende af landets sommerhusejere i København, mens koncentrationen var størst i Gentofte og lavest på Ærø. Ni ud af de 15 kommuner, hvor andelen af sommerhusejere er steget mest, ligger i Region Midtjylland., 29. maj 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, En klynge af midtjyske kommuner har oplevet en større fremgang i koncentrationen af sommerhusejere. Udviklingen rokker dog ikke ved, at kommunerne med størst koncentration af sommerhusejere ligger omkring Københavns Kommune - hvor hver 10. sommerhusejere for øvrigt bor. , På tværs af Danmark boede der i 2017 næsten 280.000 mennesker, der kunne kalde sig sommerhusejer. Det svarer til, at 4,8 pct. af danskere det år enten ejede et sommerhus eller en del af et sommerhus. Sammenligner man med 2007 er der kommet lidt over 20.000 nye sommerhusejere til, hvilket svarer til, at den samlede andel af danske indbyggere med sommerhus er steget 0,1 procentpoint fra 4,7. Udviklingen afhænger dog meget af, i hvilken bopælskommune man ser på sommerhusejerne. For eksempel er andelen steget med mere end 0,5 procentpoint i 8 ud af de 19 midtjyske kommuner. Den største stigning finder man i Billund, hvor andelen af sommerhusejere steg med 1,2 procentpoint fra 2007 til 2017., Vallensbæk Kommune har med en nedgang på -1,3 procentpoint oplevet det største fald., ”Helt generelt kan vi se, at mange sjællandske kommuner har oplevet fald i andelen af sommerhusejere, mens kommunerne på både Fyn og i Jylland har oplevet stigninger. Der er også generelt sket et fald i andelen af sommerhusejere i de store byer,” fortæller Jakob Henrik Holmgaard, der arbejder med Danmarks Statistiks Ejendomssalgsstatistik. Han tilføjer: , ”Bemærk dog, at en stigning eller et fald i andelen både kan skyldes flere eller færre sommerhusejere i kommunen og ændringer i befolkningens størrelse og sammensætning”, Højest koncentration af sommerhusejere i Gentofte, Selvom mange sjællandske kommuner har oplevet et fald i andelen af sommerhusejere fra 2007 til 2017, ligger de fem kommuner med den højeste andel sommerhusejere alle på Sjælland. De fem kommuner med flest sommerhusejere var i 2017 Gentofte (10,5 procent), Rudersdal (8,7 procent), Frederiksberg (8,2 procent), Hørsholm (7,6 procent) og Lyngby-Tårbæk (7,5 procent). Disse fem kommuner havde også relativt flest sommerhussejere i 2007. Dog er 2.- og 3.-pladsen byttet over den tiårige periode. , I den anden ende af listen er der tre gengangere fra 2007 til 2017. Ærø er begge år den kommune med den laveste andel sommerhusejere, men Svendborg og Langeland også dukker op på listen begge år. I 2017 var rækkefølgen Ærø (1,3 procent), Ishøj (2,1 procent), Langeland (2,2 procent), Svendborg (2,5 procent) og Nyborg (2,5 procent). , På landsplan var cirka hver 20. dansker sommerhusejer i 2017., ”Helt generelt bor der relativt flest sommerhusejere i kommunerne umiddelbart nord for København og på Frederiksberg og færrest syd for Fyn og på Østfyn,” siger Jakob Henrik Holmgaard., Hver 10. sommerhusejer bor i København, Mens andelen af sommerhusejere er størst i en række kommuner nord for København er antallet af sommerhussejere højest i København. Primært fordi København er den klart folkerigeste kommune i Danmark. I 2017 var der lidt over 27.000 sommerhusejere i København. Det svarer til, at ca. hvert 10. sommerhus var ejet helt eller delvist af en person, der boede i kommunen. Aarhus og Aalborg er næst på listen over kommuner med flest sommerhusejere, mens Frederiksberg indtager fjerdepladsen og Gentofte tager femtepladsen. , Når man tæller antal sommerhusejere var det Ærø Kommune, der med 81 havde færrest sommerhusejere i 2017. Læsø og Samsø lå på anden- og tredjepladsen, mens Fanø fulgte efter på en fjerdeplads og Langeland tog femtepladsen. Andelsmæssigt havde ingen af de fem kommuner med færrest sommerhusejere mere end lige over 0,1 procent af det samlede antal sommerhusejere., Data til denne artikel er leveret af Jakob Henrik Holmgaard. Hvis du har spørgsmål til, er du velkommen til at kontakte ham på 3917 3124 eller jho@dst.dk., Hvis du vil vide mere om sommerhuse, har Danmarks Statistik udgivet analysen , Sommerhuse i Danmark, . Heri kan du blandt andet se, hvor sommerhusene ligger, hvor langt sommerhusejerne gennemsnitligt har til deres sommerhus, og hvor andelen af sommerhuse, der udlejes, er højest.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-29-sommerhuse

Bag tallene

Rekordhøjt antal skilsmisser

Mænd og kvinder i aldersgruppen 40-44 år oplever flest skilsmisser. Samtidig bød 2003 på det højeste antal skilsmisser nogensinde. Ph.d. Michael Svarer fra Århus Universitet har analyseret 7.327 ægteskaber for at finde svaret på, hvad der holder et ægteskab sammen., 7. juli 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Antallet af skilsmisser satte ny rekord i 2003, hvor 15.763 par lod sig skille. Til gengæld blev over dobbelt så mange par - helt præcist 35.041 - viet samme år. Michael Svarer, lektor ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet, har i sin ph.d.-afhandling og i sin efterfølgende forskning analyseret det, han omtaler som ægteskabsmarkedet. , Skilsmisser rammer i 40'erne, For både mænd og kvinder er 40-44 år den mest almindelige skilsmissealder. I 2003 var der 3.393 mænd og 3.507 kvinder, der blev skilt i denne aldersgruppe. Den hyppigste forekomst af skilsmisser i 2003 var efter fire års ægteskab - herefter bliver der færre og færre skilsmisser for hvert ekstra år i ægteskabet. , Fire pct. af de børn, der boede sammen med begge forældre 1. januar 2003, oplevede et familiebrud i løbet af 2003. Et flertal på 82 pct. af disse børn blev boende hos moren efter skilsmissen. , Det holdbare ægteskab, Med udgangspunkt i en stikprøve fra Danmarks Statistik har Michael Svarer analyseret 7.327 ægteskaber. Målet var at belyse ægtepars socioøkonomiske forhold som indkomst, uddannelse, alder og boligforhold. Dermed skulle han være i stand til at bedømme et ægteskabs chance for at holde i længden. , "Hvis et ægteskab skal være holdbart, statistisk set, så skal ingen af parterne have børn i forvejen, der må helst ikke være mere end fire års aldersforskel, parterne må ikke være for unge, når de gifter sig, og de skal gerne bo i provinsen. Desuden er det ikke godt at have været gift før, og det er noget skidt at have den samme uddannelse. Og så er det godt at have boet sammen, før man bliver gift," fortæller Michael Svarer - der som 32-årig bor sammen med sin kæreste og deres fælles barn uden at være gift. , Børn - godt og skidt, Økonomen fra Århus har udtalt sig til en række medier om opskriften på det perfekte ægteskab. Men én ting har været for kompleks at forklare de fleste steder: Om det er godt eller skidt for et ægteskabs holdbarhed at få børn? , "Ægteskabet er teoretisk set en økonomisk enhed, som kun holder, så længe det giver afkast. Man må antage, at hvis ægteskabets værdi vokser, så er det sværere for parret at gå fra hinanden. Børn er ægteskabets vigtigste kapital. Børn er en investering, en investering i fremtiden. Og rigtig nok viser det sig, at børn stabiliserer et ægteskab," siger Michael Svarer. , På basis af talmaterialet fra Danmarks Statistik kan Michael Svarer og kollegaen Mette Verner imidlertid konkludere, at børn på én gang er noget godt og noget skidt for et ægteskabs holdbarhed: , "Det ikke er tilfældigt, hvem der får børn. Det er i overvejende grad de mest stabile ægteskaber, set ud fra de øvrige socioøkonomiske faktorer," forklarer Michael Svarer. , "Når jeg isolerer de statistisk set gode forhold, viser det sig imidlertid, at børn ikke er stabiliserende i sig selv. Tværtimod ser det ud til, at børn kan destabilisere et ellers stabilt ægteskab. Så forplantning kan faktisk også være noget skidt for et godt ægteskab." , Michael Svarer er dog helt klar over, at der er forskel på kølig økonomisk analyse og på det, hans tal ikke siger noget om. Der er måske andre grunde end markedskræfter til at få børn. Selv om de ikke fremgår af statistikken. , FAKTA, Michael Svarer har baseret sit ph.d.-projekt på en stikprøve bestående af 7.327 ægteskaber indgået 1980-95 blandt personer i Danmark født i perioden 1955-65., Få flere oplysninger om vielser og skilsmisser på , www.statistikbanken.dk, eller kontakt Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller e-post , dla@dst.dk, ., Denne artikel er offentliggjort 7. juli 2004.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-07-Aegteskabets-syrlige-frugter

Bag tallene

Kina ny stor handelspartner

Importen af kinesiske varer til Danmark er fordoblet på blot fem år, og siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. På eksportsiden ligger Kina nu lige efter Rusland som det vigtigste eksportmarked udover EU, Norge, USA og Japan., 20. februar 2005 kl. 0:00 , , Der er tæt trafik på handelsruterne mellem Kina og Danmark. Samhandelen med Kina stiger kraftigt, og importen fra Kina er fordoblet i løbet af de sidste fem år. , De nyeste oplysninger om Danmarks udenrigshandel i 2004 belyser, hvordan Riget i Midten fortsætter med at kravle op ad listen over Danmarks vigtigste samhandelspartnere. Siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. , , I 2004 steg værdien af den danske import fra Kina med 18 pct. til 16,1 mia. , kr. - i de seneste fem år er importen fra Kina i gennemsnit vokset med 14 pct. om året. Ingen andre af Danmarks betydningsfulde samhandelspartnere kan fremvise vækstrater, som kommer i nærheden af dette. Tyskland og Sverige har i de sidste fem år fremvist årlige vækstrater på henholdsvis syv og seks pct. i gennemsnit. , Den suverænt største importvare fra Kina er beklædningsgenstande. Importen af beklædningsgenstande er steget 36 pct. siden 1999. Importen af beklædningsgenstande havde en værdi af fire mia. kr. i 2004. Kontormaskiner, databehandlingsudstyr og elektriske apparater ligger også helt i top over de mest importerede varer fra Kina. , Danmarks samhandel med Kina fordelt på import og eksport. 1988-2004, Kina er ottende vigtigste importland , Importen fra Kina udgør nu for første gang mere end 4 pct. af den samlede danske import. For syv år siden var andelen nede på 2 pct. Kina indtager dermed 8. pladsen på listen over de vigtigste importlande, kun overgået af Italien, Norge, Frankrig, Storbritannien, Holland, Sverige og Tyskland. , Danmark importerede varer fra Tyskland til en værdi af 88,8 mia. kr. i 2004, hvilket betyder, at 22 pct. af al dansk import stammede fra nabolandet mod syd. Dermed er Tyskland fortsat Danmarks suverænt mest betydningsfulde handelspartner på importsiden. , Flere danske varer i Kina, Strømmen af varer mellem Danmark og Kina går dog begge veje. Også danske virksomheder sender i stigende omfang varer til Kina. Dog er strømmen af varer fra Danmark til Kina langt mindre voldsom end omvendt. , Den danske eksport til Kina havde i 2004 en værdi på 5,8 mia. kr. Eksporten til Kina er i gennemsnit steget med 21 pct. om året i de seneste fem år, og eksporten til Kina vokser derfor i øjeblikket kraftigere end importen. Dermed udgør eksporten til Kina 1,3 pct. af hele den danske eksport. , Ser man på de danske eksportmarkeder uden for EU og Norge, er der set fra danske virksomheders synsvinkel nu kun tre eksportmarkeder, der overgår det kinesiske, nemlig Rusland, Japan og USA. Værdien af eksporten til Rusland lå i 2004 imidlertid "kun" 150 mio. kr. over værdien af eksporten til Kina. , Den største eksportvare til Kina er varegruppen maskiner til industrien, som i 2004 havde en værdi på 1,5 mia. kr. Værdien af denne eksport er firedoblet siden 1999. Også på anden- og tredjepladsen over de mest eksporterede varer til Kina findes forskellige former for maskiner. På fjerdepladsen følger medicinske og pharmaceutiske produkter, mens fisk, krebs og bløddyr ligger på femtepladsen over de mest eksporterede varer til Kina. , Stort handelsunderskud, På grund af den store import fra Kina til Danmark har Danmark et handelsunderskud i samhandelen med Kina på 10,3 mia. kr. - dette underskud har været stabilt i de seneste år, hvilket indikerer, at eksporten holder trit med importen. Til sammenligning havde Danmark et handelsoverskud på syv mia. kr. i samhandelen med Tyskland i 2004.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-20-Samhandel-med-kina

Bag tallene

Spiritusulykker med høje promiller sker ofte på knallert

Selvom knallerter kun udgør 3,4 pct. af alle private køretøjer i Danmark, så står de for 38 pct. af spiritusulykker med promille over 2.0. Jo højere promillen bliver, jo mere fylder knallerter i statistikken over spiritusulykker i trafikken., 29. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 skete der 56 spiritusulykker i trafikken, hvor en eller flere personer kom til skade, og hvor føreren af det forulykkede køretøj havde en promile på 2.0 eller derover. , Knallerter stod for 21 af disse spiritusulykker med over 2.0 i promille, hvilket svarer til 38 pct. af alle spiritusulykker af den type i 2018. , ”Knallertkørerne fylder 13 pct. af spiritusulykkerne, hvor promillen er i den lave ende af skalaen dvs. mellem 0,5 og 0,8 promille, hvorefter knallerternes andel af spiritusulykker stiger i takt med promillen,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., Disse tal dækker kun spiritusulykker med personskade, hvor politiet er blevet tilkaldt. Tallet er underestimeret, da spiritusulykker, som ikke kommer til politiets kendskab, herunder de som registreres på skadestuerne, ikke indgår i denne statistik. , Knallerters andel af spiritusulykker. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12, Antallet af spiritusulykker på knallert er kraftigt faldende, Set over en 10-årig periode er antallet af spiritusulykker, hvor knallertføreren har overskredet promillegrænsen, faldet kraftigt. , I 2008 skete der 224 spiritusulykker på knallerter, hvor knallertførerens promillegrænse var overskredet. Dette tal var faldet til 65 i 2018, hvilket svarer til et fald på 71 pct., Dermed er antallet af spiritusulykker på knallerter også faldet mere, end antallet af spiritusulykker med overskreden promillegrænse er generelt. , For alle førere af køretøjer og fodgængere er dette tal faldet fra 744 i 2008 til 259 i 2018 svarende til et fald på 65 pct. , Tilskadekomne og dræbte i spiritusulykker hvor promillegrænsen er overskredet. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12, , Fakta: Hvordan ser den typiske knallertejer ud?, I Danmark er der rundt regnet registreret 116.000 ejere til knallerter. , 78 pct. af knallertejerne er mænd, 18 pct. er kvinder og i 5 pct. af tilfældene er ejerens køn uoplyst. , Den typiske knallertejer er 45-54 år gammel og folk i denne aldersgruppe ejer 25 pct. af alle knallerter i Danmark. Den næststørste gruppe af knallertejere er de 55-64 årige, som ejer 19 pct. af alle knallerter. , Der er flest spiritusulykker på knallert blandt de 45-54 årige, denne gruppe står for 28 pct. af årets samlede spiritusulykker på knallert i 2018. , Den tredjestørste gruppe er de 35-44 årige, som ejer 15 pct. efterfulgt af de 25-34 årige, som ejer 11 pct. af alle knallerter. De 35-44 årige stod for 22 pct. af spiritusulykkerne på knallert i 2018 og de 25-34 årige stod for 8 pct. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BIL6, , Tabel: Knallertejere og spiritusulykker. 2018, Alder, Andel af ejere i procent, Andel af spiritusulykker i procent, Spiritusulykker pr. 10.000 knallertejer, Uoplyst, 5, 0, 0, Under 20 år, 7, 12, 10, 20-24 år, 6, 5, 4, 25-34 år, 11, 8, 4, 35-44 år, 15, 22, 8, 45-54 år, 25, 28, 6, 55-64 år, 19, 18, 5, 65-74 år, 10, 8, 4, 75 år og derover, 3, 0, 0, , Har du spørgsmål vedrørende spiritusulykker, kan du kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen på tlf: 39 17 33 05 mail: , HCH@dst.dk, Har du spørgsmål til knallertejere og bestanden af køretøjer, kan du kontakte Karina Moric tlf: 39 17 30 32 mail: , KAM@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-18-spiritusulykker-med-hoeje-promiller-sker-ofte-paa-knallert

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation