Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1701 - 1710 af 2371

Julefrokost bliver dyrere i år

Der er udsigt til en dyrere julefrokost i år – uanset om den afholdes på en restaurant eller inden for hjemmets fire vægge. , 24. november 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Vi nærmer os den klassiske julefrokostsæson, og igen i år skal man have flere penge op af lommen, hvis man deltager i festen. Hvis julefrokosten afholdes ude i byen på fx en restaurant eller en cafe, så er regningen steget med 5,3 pct., hvis vi sammenholder de nyeste tal i forbrugerprisindekset fra oktober 2023 med oktober 2022. Vælger man i stedet at købe ind til festen i supermarkedet, så vil regningen for fødevarer samlet set lyde på 3,5 pct. mere end den gjorde sidste år. Til sammenligning er den samlede stigning i forbrugerprisindekset kun 0,1 pct. i samme periode. , ”Generelt er oplevelser – herunder restaurantbesøg – blevet dyrere i løbet af det seneste år, og derfor skal man forvente, at regningen er højere, når der skal afregnes. Vælger man i stedet at tage turen til supermarkedet og lægge de traditionelle julefrokostvarer i indkøbskurven, kan der være stor forskel i udviklingen alt efter, hvad man køber. Fx er æg og friske grøntsager steget henholdsvis 7,2 og 7,8 pct. i pris. Til gengæld ligger prisen for varer som svinekød, smør og fisk på omkring samme niveau som for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik og fortsætter:, ”Stigningerne på såvel fødevarer som restaurantbesøg skal ses i lyset af, at de allerede var steget fra oktober 2021 til oktober 2022, og nu er de fra oktober 2022 til oktober 2023 steget yderligere. Dog kan vi se, at fødevarer generelt er faldet en smule i pris siden juli 2023.” , Forbrugerprisindeks, oktober 2023 ift. oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Prisen for desserten vil også være højere, da slik og marcipan koster 11,6 pct. mere, og chokolade er steget med 6,6 pct. ift. oktober 2022. , Derimod er prisen for at tænde komfuret eller opvarme hjemmet faldet, da der har været prisfald på hhv. 58,1 og 48 pct. på naturgas og elektricitet. , ”De store fald i energi skyldes, at vi oplevede meget store prisstigninger på energi fra oktober 2021 til oktober 2022. Prisen på elektricitet toppede i oktober 2022, mens prisen på gas toppede en måned tidligere nemlig i september 2022. Prisniveauet for energi er nu på niveau med oktober 2021,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Dyrere øl, spiritus og alkoholfri øl i supermarkederne , Bliver julefrokosten afholdt inden for hjemmets fire vægge eller et sted, hvor man selv skal sørge for drikkevarer, bliver det dyrere end sidste år. Prisen på spiritus er steget med 4,6 pct., og hælder man øl i glasset, så er prisen 4,4 pct. højere end for et år siden. Den største stigning ses på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl, som nu koster 14,8 pct. mere end ved julefrokosten sidste år. Derimod er prisen på vin faldet 0,2 pct. Bliver julefrokosten afholdt på en restaurant eller café, og bestiller man en kold øl, så skal man betale 5,8 pct. mere, end man skulle sidste år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-24-julefrokost-bliver-dyrere-i-aar

Bag tallene

Der udgives flere og flere nye børnebøger

På seks år er antallet af børnebogs-udgivelser steget med 28 pct. Især e-bøger stormer frem, mens nye udgivelser af gammeldags trykte bøger er vokset mere moderat. , 22. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Rettelse: Der er tilføjet en præcisering i artiklen, som er markeret med rødt., Børnebogsudvalget på internettet – og til dels også i landets boghandlere - er de sidste seks år blevet større. I 2012 blev der udgivet 2.083 førsteudgaver (en ikke tidligere udgivet bog) og i 2017 var dette antal vokset til 2.667. Det svarer til en stigning på 28 pct. , Udviklingen er især drevet frem af e-bøger, som har stået for 905 førsteudgivelser i 2017 mod 541 i 2012, hvilket svaret til en stigning på 67 pct. Trykte bøger voksede fra 1.542 førsteudgivelser i 2012 til 1762 i 2017, hvilket svaret til en stigning på 14 pct. , 2012 er valgt som basisåret, da tal for e-bøger ikke er komplette for årene før. , En bog registreres i alle de formater, den udkommer i, og dermed kan den samme førsteudgave af en specifik titel udkomme som både trykt bog og som ebog og blive registreret herefter., "Digitaliseringen har gjort det nemmere end nogensinde før at fremstille bøger, og antallet af mikroforlag er steget markant de sidste år. Men de allerstørste forlag udgiver også flere titler, så der er tale om en spredt vækst,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Petur Solnes Jonsson med henvisning til Slots- og Kulturstyrelsens årsrapport , Bogen og litteraturens vilkår 2018., Børnebøger, første udgave. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BOG04, Anm: *I 2016 skete der en retrodigitalisering, hvor en stor mængde tidligere udgivet materialet blev digitaliseret i e-bogsformat, hvilket påvirker tallet det år. Retrodigitaliserede bøger tæller fra 2017 ikke med i statistikken, hvilket forklarer faldet fra 2016-2017., Der udgives flere romaner og noveller til børn, Det er især vækst i bogkategorien ”romaner og noveller for børn,” som har drevet udviklingen frem. Fra 2012-2017 er denne kategori vokset med 534 første udgaver, hvilket svaret til en stigning på 32 pct. Der er også sket en mindre stigning i antallet af biografier, der målrettes børn, fra 10 første udgaver i 2012 til 28 i 2017. , 63 pct. af børnebøgerne i 2017, som udkom på dansk, var skrevet af en dansk forfatter. Dette tal har ligget nogenlunde stabilt siden 2012. I 2007 var blot 43 pct. af børnebøgerne af en dansk forfatter. , E-bøger fylder mere i kataloget over nye udgivelser, I 2012, da e-bøger for første gang var registreret fyldestgørende i statistikken, stod e-bøgerne for 26 pct. af alle børnebogs-førsteudgaver det år. E-bøgernes andel af det samlede antal første udgaver på et år er sidenhen vokset og lå i 2017 på 34 pct., hvilket svarer til en stigning på 8 procentpoint. , Børnebøger første udgaver, trykte bøger og e-bøgers andel, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BOG04, , , Fakta om børnebøger, I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var der 168 aktive forlag, der udgav børnebøger. Dette er det højeste antal siden statistikkens start i 2008. , Knap 12 pct. af forlagenes omsætning kom fra børne- og ungdomsbøger. Dette tal har ikke ændret sig nævneværdigt siden 2013, hvor Danske Forlags årsstatistik starter. , Flest børnebøger udgivet på dansk var i 2017 skrevet af danske forfattere. Næst flest – knap 17 pct. - var oversat fra engelsk og tredje flest – knap 6 pct. - var oversat fra svensk. , Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen & Danmarks Statistik,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-22-der-udgives-flere-og-flere-nye-boerneboeger

Bag tallene

Staycation: Flere danskere vil holde påskeferie i danske sommerhuse

Danskere har forud-booket 74 pct. mere tid i hjemlandets feriehuse i påsken sammenlignet med året før., 30. marts 2021 kl. 12:30 , Af , Presse, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres påskeferie end normalt., Således har danskere allerede rundt regnet forud-booket 14.000 hus-uger i danske feriehuse i påskemånederne marts og april 2021, hvilket er 74 pct. mere, end hvad der var forud-booket for den kommende påske sidste år. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”Aldrig er antallet af danske forud-bookinger i påsken steget så voldsomt som i år,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”De nuværende rejsevejledninger fraråder danskere at rejse ud i verden, og det er nok den effekt, vi kan se i statistikken over forud-bookinger af danske sommerhuse.”, Danskeres forud-bookinger af feriehuse i kommende marts og april måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2 , Anm: Forud-bookingerne i kommende påskemåneder måles i alle årene pr. januar måned og viser altså, hvor mange der i januar måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende påske., Stigende trend accelereret af Covid-19, Antallet af danskere som valgte at bruge påsken i et dansk sommerhus, var dog også stigende allerede inden Covid-19 gjorde sit indtog. , I 2015 blev der i alt udlejet knap 13.000 hus-uger til danskere i påskemånederne, et tal som var steget til knap 18.000 i 2019, som er det seneste hele år, hvor Covid-19 ikke påvirker statistikken. Dette svarer til en stigning på 39 pct., Bemærk, at der i dette afsnit tælles faktisk udlejede uger, som er udlejernes endelige resultater, når regnskabet er gjort op, og ikke forud-bookinger, som i artiklens første afsnit. , ”Væksten accelerer dog kraftig, efter Covid-19’s indtog i 2020. Her voksede antallet af udlejede hus-uger med 66 pct. i når man sammenligner påsken 2019 med påsken 2020,” forklarer,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson., ”Covid-19 har altså pustet til en trend, som allerede var i opadgående retning.” , Udlejede hus-uger købt af danskere i marts og april måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, , Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse, Selvom flere danskere holder sommerhus-ferie i påsken, så er sommermånederne stadig de klart mest populære., Således svarer de i marts og april 2020 danske udlejede hus-uger til 11 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Juli er den mest populære sommerhusmåned for danskerne og står alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Herefter følger august som alene står for 12 pct. af de samlede hus-uger udlejede til danskere. , Kilder: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: , Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19, Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-03-30-staycation-flere-danskere-vil-holde-paaske-ferie-i-danske-sommerhuse

Bag tallene

Så store prisforskelle er der på mad, hotel og shopping i dine favorit-ferielande

Bulgarien og Kroatien har de billigste forbrugerpriser blandt de lande, som danskerne oftest rejser til i sommerferien, og som er på listen over lande, som ferierende må rejse til fra slutingen af juni. Danmarks Statistik guider i denne artikel til favoritferielandene med de billigste hoteller, restauranter og butikker. , 2. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I sommermånederne plejer danskerne at strømme til udlandet for at slikke sol, bade og shoppe. Der er dog store prisforskelle på en række ferie-forbrugsgoder ferielandene imellem. , De billigste hoteller og restauranter blandt danskernes favoritdestinationer, som åbner fra slutningen af juni, findes i Bulgarien. Her er hotellerne og restauranterne 69 pct. billigere end i Danmark og 38 pct. billigere end Kroatien, som har de næst billigste hotel- og restaurantpriser., Bulgarien og Kroatien indtager henholdsvis 8. og 9. pladsen på listen over danskernes favoritdestinationer i sommerferien. , Spanien, som er danskernes absolutte favoritdestination, har de 5. billigste hotel- og restaurantpriser blandt favoritferielandene. Her er priserne på hotelovernatninger og restaurantmiddage 43 pct. billigere, end de er i Danmark. Dog er Spanien 84 pct. dyrere end Bulgarien og 14 pct. dyrere end Kroatien, som er de to billigste lande på området. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, , Fakta: Danskernes top 10-favorit sommerferiedestinationer, 2018, Land, Pct. af alle lange udlandsrejser i sommerperioden, Spanien, 14, Italien, 13, Grækenland, 10, Frankrig, 7, Tyskland, 7, Sverige, 6, Tyrkiet, 4, Bulgarien, 3, Kroatien, 3, USA, 3, Kilde: Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelsen ”Ferie- og forretningsrejser”, , Anm: Tyrkiet og Sverige er ikke på listen over lande, hvortil UM’s rejsevejledninger aktuelt er lempet. Derfor indgår landene ikke i prissammenligningen., Bulgarien og Spanien har billigst alkohol, Mad og drikke købt uden for restauranter er også en vigtig komponent for mange på ferie, og også på den front er der store prisforskelle mellem landene. De billigste fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer findes i Bulgarien, hvis priser på området er 41 pct. lavere end Danmarks. , Herefter følger Spanien med de næstlaveste priser, som er 27 pct. lavere end priserne i Danmark. De dyreste priser findes i Frankrig, hvis priser på føde- og drikkevarer dog stadig er 12 pct. billigere end i Danmark., Prisniveau fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Kigger man på priserne på alkohol, så ligger Bulgarien og Spanien også i den helt billige ende. I Bulgarien er alkohol 40 pct. billige end i Danmark, mens det i det næst billigste land, Spanien, er 32 pct. billigere, Det dyreste land at købe alkohol i er danskernes 3. mest populære sommerferieland Grækenland. Her koster det 7 pct. mere end i Danmark, mens de øvrige favoritferielande alle har billigere alkoholpriser end Danmark, Prisniveau alkohol. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Shopping er billigst i Bulgarien og Spanien – dyrest i Frankrig, Står den på shopping efter tøj og sko på rejsen, så fås det også billigst i Bulgarien, hvor priserne er 44 pct. under de danske. Herefter følger Spanien, med priser som er 34 pct. under de danske. Dyrest blandt favoritlandene er det at shoppe i Frankrig, hvor priserne dog stadig er 22 pct. under de danske på området. , Prisniveau beklædning og fodtøj. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Fakta: Her er de billigste forbrugspriser overordnet set, Et lands forbrugspriser kan også udtrykkes i ét samlet tal, som på overordnet plan måler priserne i landet. De danske forbrugerpriser er fx generelt 37 pct. dyrere end gennemsnittet i EU’s medlemslande., Priserne i tabellen er opgjort efter, hvordan priserne i landene ser ud i forhold til danske priser og udregnet i procent., Land, Forholdet til danske priser i procent, Bulgarien, -63 pct., Kroatien, -50 pct., Grækenland, -39 pct., Spanien, -32 pct., Italien, -27 pct., Tyskland, -25 pct., Frankrig og Monaco, -20 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/PPP, , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent i Danmarks Statistik Zdravka Bosanac, telefon: 39 17 34 46 mail: zbo@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-02-saa-store-prisforskelle-er-der-paa-mad-hotel-og-shopping-i-dine-favorit-ferielande

Bag tallene

Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme

Lønforskellen mellem lønmodtagere, der bor i en kommune, og lønmodtagere, der arbejder i samme kommune, er op til 15.000 kr. om måneden. , 17. november 2017 kl. 10:18 , Af , Magnus Nørtoft, Det er langt fra sikkert, at lønmodtagere med arbejde i en given kommune tjener det samme, som lønmodtagere med bopæl i kommunen gør. Sætter man lønmodtagerne med bopæl i en kommune overfor lønmodtagere med arbejdsplads i den samme kommune, viser det sig, at der i nogle kommuner er flere tusinde kroners forskel i gennemsnitlig månedsløn mellem de to grupper., Størst er , lønforskellen , i Dragør, hvor lønmodtagere med bopæl i kommunen i 2016 tjente 15.019 kr. mere om måneden end lønmodtagere, der arbejdede i Dragør. Også i Hørsholm (13.771 kr.), Gentofte (11.526 kr.), Furesø (11.471 kr.), Rudersdal (10.781 kr.) og Solrød (10.367 kr.) tjente lønmodtagere, der boede i kommunen mere end 10.000 kr. mere om måneden end dem, der arbejdede i kommunen i 2016. , Den store forskel i Dragør skyldes, at arbejdspladser i Dragør Kommune har den tredje laveste månedsløn i Region Hovedstaden, mens lønmodtagerne, som bor i Dragør har den 7. højeste månedsløn i Region Hovedstaden. , Den store lønforskel i Gentofte skyldes derimod ikke, at lønmodtagere med bopæl og lønmodtagere med arbejdsplads i kommunen ligger i forskellige ender af lønskalaen. Lønmodtagerene med arbejdsplads i Gentofte har den tredje højeste månedsløn sammenlignet med øvrige kommuner, mens lønmodtagere med bopæl i Gentofte har den højeste månedsløn af alle kommuner. , Månedslønnen er den beregnede fuldtidsløn, så lønforskelle skyldes ikke i udgangspunktet, at nogle lønmodtagere er på deltid. , I den anden ende af skalaen var der tre kommuner, hvor månedslønnen for dem, der arbejdede dér, var mindst 5.000 kr. højere, end dem som boede i kommunen. Disse kommuner er Ballerup (5.926 kr.), Billund (5.280 kr.) og Brøndby (5.230 kr.). , Lønforskellen i Ballerup skyldes, at lønmodtagerene, som arbejder i Ballerup, har den højeste månedsløn blandt alle landets kommuner. Tilsvarende gælder for Billund, hvor arbejdsgiverne betalte den højeste månedsløn uden for hovedstadsområdet. , I København var forskellen 3.671 kr. i favør til lønmodtagerne med arbejdssted i kommunen., Lønmodtagere, som både arbejder og bor i samme kommune, tæller med i gennemsnittet for både dem med bopæl og dem med arbejdssted i kommunen. , Anm.: I grønne kommuner er månedslønnen for lønmodtagere, der arbejdede i kommunen højere end for dem, der boede i samme kommune. I blå kommuner var månedslønnen for lønmodtagere, der boede i kommunen højere end for dem, der arbejdede i samme kommune., Kilde: , Danmarks Statistik, Udover København og en række kommuner umiddelbart vest for hovedstaden skiller kommunerne Billund, Ikast-Brande (4.226 kr.) og Kalundborg (2.678 kr.) sig ud som kommuner, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunens månedsløn var under 2.000 kr. mindre end månedslønnen for dem, der arbejdede i kommunerne., Kommunerne, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunen fik forholdsmæssigt mest i lønningsposen i forhold til dem, der arbejdede i kommunerne, ligger stort set alle sammen i Region Hovedstaden eller på Østsjælland. Fanø, hvor lønmodtagernes bosiddende i kommunen havde en månedsløn, der var 6.421 kr. højere end dem, der havde arbejdsplads i kommunen, er undtagelsen. Ellers er kommunerne Odder (3.945 kr.), Skanderborg (3.718 kr.), Favrskov (3.432 kr.) og Rebild (3.314 kr.) de kommuner udenfor hovedstadens opland, hvor lønforskellen mellem lønmodtagere med bopæl og arbejdssted var størst i dem med bopæl i kommunens favør. , Danmarks Statistik har for nyligt udgivet en , analyse, , der ser på, hvor stor en del af kommunernes skatteindtægter, der kommer fra arbejde udenfor kommunegrænsen., Kontakt: Chefkonsulent Maria Boye, 39 17 34 22, , mab@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-17-Dem-med-bopaal-og-dem-med-arbejdssted-tjener-langt-fra-det-samme

Bag tallene

Danskerne er vilde med at spare op

I forhold til vores nabolande anser danskerne det i højere grad for fornuftigt at spare op. Til gengæld er vi mere skeptiske end vores nabolande, når det kommer til at bruge penge på varige forbrugsgoder. Danskerne skiller sig også ud i forhold til de fleste andre lande i EU., 6. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danskerne skiller sig ud i forhold til vores nabolande, når det kommer til, hvad vi mener, at det er fornuftigt at gøre med vores penge. Det viser , internationale opgørelser af forbrugernes forventninger, , som Danmarks Statistik har set på. I Danmark svarer befolkningen i langt højere grad end i Sverige og Tyskland, at de anser det for fornuftigt at spare op. Omvendt svarer både tyskerne og svenskerne, at det lige nu er et fornuftigt tidspunkt at købe større forbrugsgoder på. Også i forhold til EU-gennemsnittet skiller Danmark sig ud med langt større lyst til at spare op., ”Danskerne har i flere år og især umiddelbart efter finanskrisen angivet, at de i stigende grad har fokusereret på at spare op frem for at øge forbruget og har stort set bibeholdt denne adfærd siden. Det danske privatforbrug er ellers stigende, men danskerne har i mindre grad end borgerne i en række andre vesteuropæiske lande lyst til at købe. I fx Tyskland, Sverige, Nederlandene og Belgien er købelysten større end lysten til at spare op,” siger specialkonsulent, Zdravka Bosanac, Danmarks Statistik., Fra 2008 til 2015 er indikatoren for købelyst steget i både Danmark, Tyskland, Sverige og EU. Fra 2015 har indikatoren været stabil, med undtagelse af Sverige, hvor den faldt fra 2017 til 2018. Indikatoren for lyst til at spare op er omvendt lavere i 2018 end i 2008., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database, , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? , Danmark adskiller sig fra flertallet af EU-lande, I forhold til de fleste andre EU-lande adskiller Danmark sig ved, at indikatorerne for købelyst og lyst til at spare op ligger langt fra hinanden. I en række lande i Vesteuropa er begge indikatorer ofte positive, mens de begge oftest er negative i Syd- og Østeuropa. , ”Når indikatorerne for købelyst og opsparing begge er negative, giver det en indikation af, at forbrugerne hverken har lyst til eller mulighed for at købe større forbrugsgoder eller spare op på nuværende tidspunkt. Dette gælder især Grækenland, hvor begge indikatorer er på samme niveau omkring minus 60. Samme billede kan i mildere grad observeres i Portugal, Spanien, Bulgarien, Rumænien og en række andre østeuropæiske lande”, siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Når begge indikatorer er positive – som fx i Tyskland, Sverige og Finland - giver det omvendt en indikation af, at forbrugerne både har lyst til og mulighed for at spare op og købe større forbrugsgoder.”, I Danmark følges indikatorerne – ligesom i Italien, Belgien og Nederlandene – ikke ad. I Danmark og Italien er lysten til at spare op noget højere end købelysten, mens det er omvendt i Belgien og Nederlandene. Disse afvigelser fra flertallet giver dog også god mening:, ”Når man ønsker at forbruge mere, vil man alt andet lige også nedspare mere, lige som man vil forbruge mindre, hvis man sparer mere op. Derfor giver indikatorerne for Danmark også god mening,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database, , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? Indikatorerne for Irland bygger på gennemsnittet for januar-juni. , Læs seneste nyt om forbrugerforventningerne, Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Zdravka Bosanac, som kan kontaktes på 39 17 34 46, , zbo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-06-Danskerne-er-vilde-med-at-spare-op

Bag tallene

Flere par af samme køn har hjemmeboende børn

På 10 år er antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, steget med 128 pct., 15. august 2018 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, , Børnefamilier hvor de voksne er gift med en af samme køn – eller lever i registreret partnerskab - er i vækst i Danmark. , I 2008 var der 601 par af samme køn, som havde hjemmeboende børn. I 2018 var dette tal steget til 1370, hvilket er en forøgelse på 128 pct. , Mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn 1990 - 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Anm: Opgørelsen tæller kun personer af samme køn, som er gift, og personer som lever i registreret partnerskab. Opgørelsen tæller alene børn, som er hjemmeboende. , Der er dog langt fra lige fordeling i familier med to mænd og familier med to kvinder., I 2018 var der 2732 kvindepar registreret i Danmark, hvoraf 1316 havde hjemmeboende børn. Knap halvdelen af kvindeparrene havde altså børn i 2018. , Kun 53 af mandeparrene havde hjemmeboende børn, hvilket svarer til 2 pct. af de 2425 mandepar. , Andelen af mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Væksten i par af samme køn, som har børn, kan altså i høj grad siges at være drevet frem af familier med to kvinder. , Mande- og kvindeparrene har færre hjemmeboende børn end ægtepar af forskelligt køn, Mande- og kvindeparrene har færre børn end ægtepar, hvor de voksne er af forskelligt køn. , Således havde 21 pct. af ægtepar af forskelligt køn 2 hjemmeboende børn, mens kun 12 pct. af mande- og kvindepar havde det., Antal hjemmeboende børn i pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Flest par af samme køn i hovedstaden, Flest mande- og kvindepar bosætter sig i Region Hovedstaden, især i København og på Frederiksberg., Her bor flest mande- og kvindepar - kommuner, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Dernæst kommer Region Midtjylland og Syddanmark, hvor især kommunerne som Aarhus, Horsens, Randers og Odense er valgt som bopælskommuner. , Her bor flest mande- og kvindepar - Regioner, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, , , Fakta – Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: , Danmarkshistorien, ) , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere som par at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion (før kunstig befrugtning), at registrere den ikke fødende kvinde som ’medmoder.’ Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen). , , Data til denne artikel er leveret af Amy Frølander. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , amf@dst.dk, eller 39173626. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-14-flere-par-af-samme-koen-har-hjemmeboende-boern

Bag tallene

25 procent færre taxaer og 41 procent flere busser (rettet)

Overordnet set bruger danskerne vejene lige så meget i dag, som de gjorde for 10 år siden, men især udenfor Region Hovedstaden er antallet af taxaer faldet. I stedet er der kommet flere busser., 18. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 19. juli 2018, kl. 09:25: Titlen i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel., , , På landsplan er antallet af taxaer (personbiler til hyrevognskørsel) faldet med mere end 25 procent fra 2007 til 2018. I faktiske tal var der 5.591 taxaer i Danmark i 2007, mens tallet er 4.156 i 2018. Udviklingen i antallet af taxaer svinger meget fra region til region, men det er en markant nedadgående tendens, der præger det overordnede billede., Bestanden af personbiler til hyrevognskørsel pr 1. januar, Enhed: antal, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Region Hovedstaden, 2.341, 2.324, 2.365, 2.296, 2.246, 2.175, 2.091, 2.104, 2.269, 2.107, 2.210, 2.254, Region Sjælland, 822, 799, 799, 767, 725, 678, 601, 601, 613, 530, 465, 398, Region Syddanmark, 938, 947, 928, 928, 878, 850, 799, 760, 736, 674, 619, 587, Region Midtjylland, 894, 911, 913, 936, 914, 899, 854, 816, 848, 703, 636, 595, Region Nordjylland, 531, 521, 522, 514, 479, 453, 412, 394, 410, 363, 346, 317, Uoplyst, 65, 98, 116, 92, 74, 58, 38, 14, 7, 7, 7, 5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Færre taxaer udenfor Region Hovedstaden, Fra 2007 til 2018 er antallet af taxaer faldet markant i alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden. Region Sjælland har med en tilbagegang på mere end 50 procent fra 2007 til 2018 oplevet det største fald blandt regionerne. I Region Nordjylland er der sket et fald på over 40 procent, i Region Syddanmark er faldet cirka 37 procent og i Region Midtjylland er tilbagegangen på cirka 33 procent. I Region Hovedstaden er der et mindre fald på knap 4 procent., Flere busser til rutekørsel, Antallet af taxaer i Danmark er faldet, men det modsatte gør sig gældende for busser til rutekørsel. Fra 2007 til 2018 er antallet i Danmark steget. I 2018 var antallet af busser til rutekørsel i Danmark steget med cirka 41 procent i forhold til 2007. I hele Danmark var der 5.194 busser til rutekørsel i 2007, mens tallet er 7.320 i 2018., Bestanden af busser til rutekørsel i Danmark pr. 1. januar, Enhed: antal, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Hele landet, 5.194, 5.256, 5.467, 5.637, 5.873, 5.972, 5.977, 6.177, 6.506, 6.796, 7.099, 7.320, Er du interesseret i transport i Danmark, kan du for eksempel læse mere her:, Færre pendler fra Skåne til Region Hovedstaden, Flere jyske familier køber ekstra bil, Data er leveret af Karina Moric Ingemann, og har du spørgsmål, kan du kontakte hende på , kam@dst.dk, eller 39 17 30 32.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-18-25-procent-faerre-taxaer-og-41-procent-flere-busser

Bag tallene

Stor stigning i krydstogtskibe i havne udenfor København

Siden 2014 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Desuden er Københavns Havn over ti år blevet mere populær som start- eller slutdestination for krydstogtpassagerer. , 9. august 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2017 lagde 463 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2007 var tallet 348, hvilket svarer til en stigning på 33 procent fra 2007 til 2017. Stigningen fra 2007 til 2017 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men stigningen skyldes i høj grad, at havnene udenfor København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2007 til 2017. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe. , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal, , , 2007, , , 2008, , , 2009, , , 2010, , , 2011, , , 2012, , , 2013, , , 2014, , , 2015, , , 2016, , , 2017, , , Københavns Havn, , , 288, , , 300, , , 332, , , 303, , , 368, , , 357, , , 343, , , 313, , , 283, , , 311, , , 325, , , Øvrige havne, , , 60, , , 66, , , 42, , , 48, , , 56, , , 81, , , 67, , , 53, , , 64, , , 94, , , 138, , , I alt , , , 348, , , 366, , , 374, , , 351, , , 424, , , 438, , , 410, , , 366, , , 347, , , 405, , , 463, , , Passagertallet stiger i hele landet og skibene vokser, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer- altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2007 til 2017. Stigningen er mere klar, når man ser på passagertallet end for antallet af krydstogtskibe, men den dækker alligevel over nogle udsving. Blandt andet blev en nedgang i udviklingen fra 2008 til 2010 for passagerer i havne udenfor København afløst af en stigning fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2015 var udviklingen rimelig jævn, før den begyndte at stige kraftigt fra 2015 til 2017. Stigningen er mindre markant i Københavns Havn, men det er værd at bemærke, at København har klart flest gennemgående passagerer fra krydstogtskibe. Generelt er stigningen i antallet af gennemgående passagerer større end stigningen i antallet af krydstogtskibe, der lægger til i de danske havne. Dermed tyder meget på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, men de data viser, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal, , , 2007, , , 2008, , , 2009, , , 2010, , , 2011, , , 2012, , , 2013, , , 2014, , , 2015, , , 2016, , , 2017, , , Københavns Havn, , , 218, , , 245, , , 272, , , 314, , , 381, , , 318, , , 479, , , 319, , , 323, , , 387, , , 422, , , Øvrige havne, , , 40, , , 50, , , 37, , , 24, , , 57, , , 85, , , 83, , , 66, , , 74, , , 111, , , 160, , , I alt, , , 258, , , 295, , , 309, , , 338, , , 438, , , 403, , , 562, , , 385, , , 397, , , 498, , , 582, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-09-stor-stigning-i-krydstogtskibe-i-havne-udenfor-kbh

Bag tallene

To ud af tre unge bliver konfirmeret

Efter et par år med fald i andelen af konfirmander blandt de unge har tallet ligget stabilt de seneste to år. I 2022 blev ca. 66 pct. af en "konfirmationsårgang" konfirmeret i kirken – med stor variation på danmarkskortet. Nordjylland har den højeste andel konfirmander, mens hovedstadsområdet har den laveste., 4. maj 2023 kl. 13:00 , , Højsæsonen for konfirmationer er i fuld gang. I 2022 blev ca. 45.700 unge konfirmeret, svarende til ca. 66 pct. af de 14-15-årige. Året før var andelen af konfirmationsårgangen nogenlunde den samme, imens antallet af konfirmander var 45.000 unge., Andelen af unge, der bliver konfirmeret, har dermed ligget stabilt de seneste to år efter et par år med synligt fald. Konfirmationsprocenten faldt i 2019, og kurven fortsatte videre nedad i 2020. Her medførte udbruddet af COVID-19 i det tidlige forår en ny virkelighed med udskudte konfirmationer, konfirmandundervisning på zoom og aflyste eller amputerede fester. , Konfirmationsprocent, , 2006-2022 (hele landet), Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, FAKTA / Konfirmationsprocent, Konfirmationsprocenten er beregnet ved at sammenholde antallet af konfirmationer et givent år med det gennemsnitlige antal af unge i de to årgange af 14-årige og 15-årige i befolkningen., Antallet af konfirmationer er baseret på data fra Kirkeministeriet, som ikke rummer data på individniveau om bl.a. alder. Dermed er konfirmander under 14 år også omfattet i det samlede antal konfirmationer., Største fald i Helsingør Stift, Det nuværende niveau på 66 pct. er noget lavere, end det var for 10 år siden. Dengang blev 71 pct. af de 14-15-årige konfirmeret. , Udviklingen ses tydeligst på Sjælland, hvor Helsingør Stift med 9 procentpoint har haft det største fald i løbet af ti år, ., , Konfirmationsprocent, pr. stift, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, I forvejen har Københavns og Helsingør Stifter den laveste andel unge, der bliver konfirmeret – i 2022 var det 39 pct. i København og 53 pct. i Helsingør., Fyns Stift har som det eneste haft en stigning i andelen af konfirmationer fra 2012-2022., Unge med dansk oprindelse, bliver hyppigst konfirmeret, Når unge i det østlige Sjælland fravælger konfirmationen i særlig høj grad, skal det bl.a. ses på baggrund af befolkningssammensætningen i dette område. Det pointerer afdelingsleder hos Danmarks Statistik, Dorthe Larsen., ”Der er mange grunde til, at unge fravælger konfirmationen. Blandt andet spiller det en rolle, at mange kommuner i provstierne med en lav konfirmationsprocent har en særlig høj andel af borgere med ikke-vestlig baggrund,” siger Dorthe Larsen., I Helsingør Stift finder man således kommuner med en langt højere andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end landsgennemsnittet på knap 10 pct. Fx Høje Taastrup med en andel på 26 pct., Rødovre og Glostrup med 19 pct. samt Gladsaxe og Herlev, med en andel på 18 pct. , I København er andelen på ca. 16 pct., , Konfirmationsprocent, fordelt på provstier, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Danmarkskortets kirkelige inddeling, Landet er inddelt i ti stifter. Hvert stift er inddelt i provstier (102 i alt). Hvert provsti er inddelt i sogne (2.129 i alt).

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-04-to-ud-af-tre-konfirmeret

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation