Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1581 - 1590 af 2323

    Publikation: Beregningen af det private konsum i nationalregnskabet

    Indhold: , Kapitel 1. Afgrænsning og klassifikation af husholdningernes konsum: , 1.A. Afgrænsning og definitioner. , 1.B. Klassifikationer. , Kapitel 2. Konsumskønnenes placering i nationalregnskabssystemet: , 2.A. Nationalregnskabssystemet i hovedtræk. , 2.B. Det private konsum i relation til afstemningssystemet. , Kapitel 3. Beregning af makroniveauet for husholdningernes konsum ud fra forbrugsundersøgelserne: , 3.A. Metoder til opregning af forbrugsundersøgelsestallene til makroniveau., 3.B. Metodeproblemer ved anvendelse af forbrugsundersøgelsestal til nationalregnskabsformål. , 3.C. Sammenligning af opregnede forbrugsundersøgelsestal og endelige nationalregnskabstal. , Kapitel 4. Beregning af skøn for år-til-år stigningsprocenter for husholdningernes konsum: , 4.A. Stigningsskøn på basis af detailomsætningsindeks og momsstatistik. , 4.B. Stigningsskøn på basis af forbrugsundersøgelserne. , 4.C. Andre kilder og metoder til beregning af forbrugsudviklingen. , 4.D. De skønnede år-til-år stigningsprocenter sammenholdt med de endelige nationalregnskabstal.,  , Bilag 1. Konsumgruppernes varesammensætning i 1976. , Bilag 2. Etableringen af fordelingsmatricen mellem konsumgrupper og brancher. , Bilag 3. RAS-proceduren. , Litteratur, Nationalregnskabsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 3,  , Hent som pdf, Beregningen af det private konsum i nationalregnskabet, Kolofon, Beregningen af det private konsum i nationalregnskabet, Økonomi, Udgivet: 31. december 1981 kl. 09:30, Antal sider: 94, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/20157

    Publikation

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

    22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41944

    Nyt

    Publikation: Input-output systemet i ADAM

    Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold, 1. Indledning, 1.1. Modelversioner, 1.2. Udviklingslinjer, 1.3. Oversigt over rapporten, 2. Input-output systemet i ADAM, 2.1. Importens indplacering i modellen, 2.2. Lagerinvesteringer i input-output modellen, 2.3. Om vrangvendte erhverv i ADAM, 3. Importen, 3.1. Prisudtrykket, 3.2. Efterspørgselsudtrykket, 3.3. Resultater, 4. Priser på erhvervenes produktion (sektorpriser), 4.1. Sektorpriser i september 1979 generationen, 4.2. Sektorpriser i december 1982 generationen, 5. Priser på input og endelig anvendelse, 5.1. Prissammenbindingsrelationer, 5.2. Aggregeringsfejl i prismodellen, 5.3. Erhvervsfordelt bruttofaktorindkomst i årets priser, 6. Brug af input-output systemet i ADAM, oktober 1984, 6.1. input-output systemets generelle opbygning, 6.2. Justeringer i importen, 6.3. Energisystemet i ADAM, 7. Grundmodel og terminologi, 7.1. Det fundamentale system, 7.2. Input-output modellen, 8. Aggregeringsniveauer, 8.1. Generelt om aggregeringsproblemer, 8.2. Sammenbinding i makromodeller, 8.3. Aggregering i modeller med faste input-output koefficienter, 8.4. Aggregering i modeller med bevægelige input-output koefficienter, 8.5. Aggregeringsfejl i prismodeller, 9. De valgte aggregeringsniveauer, 9.1. Erhvervsgrupperingen i ADAM, september 1979, 9.2. Erhvervsgrupperingen i ADAM, december 1982, 9.3. Erhvervsgrupperingen i ADAM, oktober 1984, 9.4. Importens aggregeringsniveau i ADAM, december 1982, 9.5. Importens aggregeringsniveau i ADAM, oktober 1984, 10. Enkeltligningsfejl i input-output modeller, 10.1. Baggrund, 10.2. Enkeltligningsfejl i ADAMs input-output model, 11. Datakonstruktion , 11.1. Foreløbige tabeller og supplerende data, 11.2. Vejledning i dannelse af ADAMs input-output matricer, 11.3. Nulstilling af elementer i input-output tabeller, 11.4. Særlige input-output koefficienter. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 19,  , Hent som pdf, Input-output systemet i ADAM , Kolofon, Input-output systemet i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1985 kl. 09:30, Antal sider: 240, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/23262

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation