Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1781 - 1790 af 2325

    NYT: 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

    Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom

    2. marts 2016, Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 pct.) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig. Knap hver tredje (31 pct.) af mændene med karakteren 02 har fået en dom, og blandt mænd med karakteren 12 er kun 4 pct. blevet dømt., Hver tiende kvinde der dumper i matematik får dom, Tendensen med stigende kriminalitet, i takt med faldende karakter, gælder også for kvinder, men andelen af dømte kvinder er lavere. Lidt over hver tiende kvinde (13 pct.), der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve i matematik, har fået en dom som 25-årig, mod 41 pct. af mændene. Blandt dem med karakter fra grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik og/eller dansk har 5 pct. af kvinderne en dom mod 18 pct. af mændene. , Danskkarakteren betyder mere for kriminalitet end matematik, Når man kigger på faget dansk, ser man samme tendens med stigende kriminalitet i takt med faldende karakter. Der er lidt flere mænd og kvinder der har dumpet grundskolens afgangsprøve i skriftlig dansk, som har begået kriminalitet, sammenlignet med dem der dumper grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Blandt mænd og kvinder der dumper i dansk har 28 pct. således begået kriminalitet, hvilket er 3 procentpoint mere end de der har dumpet i matematik (25 pct.). For karakteren 4 og højere er forskellen i andelen med domme under 1 procentpoint. , Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom, 2. marts 2016 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen (tillæg), Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Den undersøgte population består af 25-29-årige pr. 31. december 2014, hvor Danmarks Statistik har en karakter fra grundskolens skriftlige afgangsprøve i matematik og / eller dansk. Det drejer sig om i alt 255.951 personer, hvoraf 7.614 kun har karakter i et af fagene. DST har ikke karakteroplysninger om alle 25-29-årige pr. samme dato, da denne gruppe også omfatter personer, som ikke har aflagt prøve i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøver fx indvandrere, personer der har gået på en prøvefri skole, eller personer om hvem oplysningerne om karakterer ikke er blevet indberettet. Personer med karakterer fra den gamle 13-trinsskala har fået konverteret deres karakter til den nye 7-trinsskala. Såfremt at der registreret en karakter fra de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse for hhv. matematik og dansk er denne karakter anvendt. Hvis der ikke er registreret en karakter fra 9. klasse, men karakter fra de skriftlige prøver i hhv. matematik og dansk fra 10. klasse, er karakterer for disse prøver anvendt. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26418

    Nyt

    NYT: Industriens konjunkturcyklus i opgangsfase

    Konjunkturcyklus maj 2015

    25. juni 2015, Siden krisen i 2008-2009 har industrien gennemløbet to mindre konjunkturcyklusser og er nu på vej ind i en tredje, med sin aktuelle placering i fasen , opgang under normalen, . Konjunkturcyklussen er baseret på konjunkturbarometerdata og er en grafisk måde at præsentere den økonomiske og erhvervsmæssige tilstand på. I forhold til industrien fremstår cyklusserne for service, bygge og anlæg samt detailhandel mere stagnerede., Industrien har samme udviklingsmønster i EU, Konjunkturcyklussen for industrien i hele EU viser det samme overordnede mønster som for Danmark, at den er på vej ind i en tredje opgangsfase efter krisen i 2008-2009. Dog har nedgangsfasen i 2014-2015 blot været en lille krølle i sammenligning med det herresving dansk industri har taget - og nedgangen for EU er ikke gået under normalen. , Hvad er en konjunkturcyklus?, Til forskel fra en traditionel fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje er data i en konjunkturcyklus sat ind i et kvadrantsystem, defineret ved de fire økonomiske faser o, pgang over normalen, , , nedgang over normalen, , , nedgang under normalen, og , opgang under normalen, . Normalen er defineret ud fra tidsseriens middelværdi. De fire faser betegnes også som højkonjunktur, afmatning, lavkonjunktur og opsving, men disse betegnelser bruges ofte i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere indikatorer såsom BNP og ledighed mv., Den lodrette akse angiver en sammensat konjunkturindikator, værdi, , som det kendes fra de sæsonkorrigerede konjunkturbarometre for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel. Her er den udregnet ved en statistisk metode, principalkomponentanalyse, som vægter den samlede information i de bagvedliggende indikatorer. Den vandrette akse angiver konjunkturværdiens , ændring, fra måned til måned og dermed retningen i konjunkturudviklingen. Punkterne på grafen markerer de enkelte måneder, og afstanden imellem punkterne kan tolkes som hastigheden i konjunkturudviklingen., Stagnerende konjunkturcyklus for serviceerhvervet, Konjunkturcyklusserne for , serviceerhverv, har ikke bevæget sig meget over de seneste 18 måneder. Det gælder både for Danmark og for hele EU, og konjunkturforløbene er meget ens., Sneglefart i byggeriet, Konjunkturcyklusserne for , bygge og anlæg, har siden 2011 kun langsomt bevæget sig opad og har enkelte gange været kortvarigt inde i nedgangsfasen. Siden januar 2015 har konjunkturværdien ligget i fasen opgang over normalen. Kurven for EU viser i princippet det samme udviklingsmønster, men ligger dog stadig under normalen., Udvikling i detailhandlen, Konjunkturcyklusserne for , detailhandel, ligger omtrent samme sted for både Danmark og EU i opgang over normalen. Turen derhen har siden 2012 dog været noget forskellig, hvor den danske detailhandel længe har været tæt på at falde tilbage i nedgang. , Interaktivt værktøj afslører dynamikker, Sidst i denne NYT beskrives konjunkturcyklusmetoden, og på hjemmesiden for , konjunkturcyklus, kan udviklingerne over tid i de fire erhverv - industri, bygge og anlæg, service og detailhandel - "afspilles", hvorved indbyrdes dynamikker træder frem. Husk at klikke "halen" på og bestemme dens længde (der kan , ikke, klikkes på illustrationen herunder)., Konjunkturcyklussens metode, Metoden til at danne konjunkturcyklussen er den samme som anvendes af EU-kommissionen (DG ECFIN). Til forskel fra en traditionel grafisk fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje, er data i en konjunkturcyklus som nævnt sat ind i et kvadrantsystem, defineret af de fire økonomiske faser o, pgang over normalen, , , nedgang over normalen, , , nedgang under normalen, og , opgang under normalen, . , Betegnelserne , over, og , under, normalen bestemmes ud fra indikatorens middelværdi set over en længere periode. For industrien går oplysningerne tilbage til 1998. Det samme gælder for bygge og anlæg og detailhandel, mens det for serviceerhverv kun er tilbage til 2000., Udsving og vendepunkter, Det visuelle forløb giver mulighed for sammenligning af et aktuelt konjunkturcyklusforløb med tidligere konjunkturcyklusser, både hvor hurtigt forandringen indtræffer, og hvor store udsvingene er. Forløbet er behæftet med en vis usikkerhed især mht. de seneste måneders udvikling, og det revideres løbende. Overordnet set er resultaterne dog robuste. , Ved analyse af konjunkturindikatorer er der fokus på vendepunkter, såkaldte , turningpoints, , hvor konjunkturerne vender til det dårligere eller det bedre. Da konjunkturindikatorerne både indeholder relevant information og en del "støj" (korttidsudsving), er kurverne i konjunkturcyklussen udglattede ved bortfiltrering af korttidsudsving. Kurverne kan derfor godt være sene til at rette ind efter vendepunkter, der i første omgang opfattes som korttidsudsving. For de danske cyklusser er det valgt at mindske kurvens udglatning de seneste seks måneder, for derved tidligere at fange eventuelle vendepunkter. De nyeste punkter er således tættere på originaldata, men det indebærer også risiko for, at kurven her er påvirket af midlertidige udsving, som efterfølgende viser sig ikke at udgøre et vendepunkt., Der henvises til uddybende metodebeskrivelse på , hjemmesiden, under Dokumentation., Konjunkturcyklus maj 2015, 25. juni 2015 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturcyklus, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Konjunkturcyklussen for det enkelte erhvervsområde er baseret på 4-5 indikatorer fra de månedlige konjunkturbarometerundersøgelser. Hvis indikatorerne udviser et sæsonmønster, er der korrigeret herfor. Indikatorerne standardises og derfra dannes en principalkomponent, dvs. en enkelt variabel, der bedst repræsenterer samtlige indikatorer i datasættet. Dernæst udglattes data og standardiseres igen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24198

    Nyt

    NYT: Mere bælgsæd på de danske marker

    Afgrøder i dansk landbrug 2025

    14. juli 2025, Over en periode på 10 år er arealet med bælgsæd mere end fordoblet fra 12.000 ha til knap 30.000 ha i 2025. Størsteparten af arealet med bælgsæd består af hestebønner, som er en foderafgrøde med et højt indhold af protein. Hestebønner kan anvendes i stedet for importeret soja. Bælgsæd udmærker sig ved at fiksere luftens naturlige kvælstof i jorden, hvormed behovet for tilførsel af gødning mindskes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Grøn trepart, "Grøn trepart" er en betegnelse for en aftale regeringen indgik sidste år med erhvervet, Danmarks Naturfredningsforening og andre interessenter. Aftalen tilstræber en omlægning af det danske landbrugsareal med mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandet. Her kan større arealer med bælgsæd spille en vigtig rolle. Læs mere om , grøn trepart, ., Andre arealer af miljømæssig betydning, Varig græs og braklægning er andre arealer af betydning for klima, miljø og biodiversitet. Varig græs dyrkes som oftest mindre intensivt, mens braklagte arealer slet ikke gødes og pløjes. Varig græs har været ret konstant på 200-250.000 ha i de seneste 10 år. Derimod er braklægningen steget drastisk fra under 30.000 ha i 2015 til over 200.000 ha i 2025. Samlet udgør varig græs og braklægning 18 pct. af det danske landbrugsareal i 2025., For 100 år siden, Bælgsæd har aldrig været nogen meget betydningsfuld afgrøde i dansk landbrug. For 100 år siden dyrkede landmændene blot 6.000 ha med bælgsæd. Se mere om afgrøder tilbage i tiden til 1920 i , statistikbanken, ., Økologisk bælgsæd, De økologiske landmænd dyrkede i 2024 13.000 ha med bælgsæd, heraf både areal under omlægning til økologi og fuldt omlagt økologisk areal. Det svarer til næsten 40 pct. af hele arealet med bælgsæd. Anvendelse af bælgsæd i sædskiftet giver særlig mening for økologer på grund af den kvælstoffikserende virkning. Se flere tal om økologiske afgrøder i , statistikbanken, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Afgrøder i dansk landbrug 2025, 14. juli 2025 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51497

    Nyt

    NYT: Prisudviklingen i 2025 blev anført af ejerlejligheder

    Ejendomssalg (kvt.) 4. kvt. 2025

    30. marts 2026, I 2025 var ejerlejligheder den boligtype, der oplevede den største prisstigning på landsplan. Sammenlignet med 2024 steg priserne på ejerlejligheder i gennemsnit med 10,7 pct. Enfamiliehuse blev 6,0 pct. dyrere, mens sommerhuspriserne steg med 4,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej67, Huspriserne gik op i 2025 - kraftigst stigning på Sjælland, Alle fem regioner i Danmark oplevede i 2025 stigende priser på enfamiliehuse i forhold til året før. Region Hovedstaden skilte sig ud med den største fremgang på 10,0 pct., mens stigningen var mere begrænset i Region Nordjylland med 1,3 pct. Generelt var udviklingen mest markant på Sjælland, mens Vestdanmark havde en mere moderat prisvækst., Region Hovedstaden fører an i prisudviklingen på ejerlejligheder, Fire ud af fem regioner oplevede i 2025 stigende priser på ejerlejligheder sammenlignet med året før. Region Hovedstaden havde den største fremgang med en stigning på 14,0 pct., mens Region Nordjylland, som den eneste region, registrerede et fald på 1,3 pct. Prisstigningen i Region Hovedstaden er mere end dobbelt så høj som i Region Midtjylland, der oplevede den næststørste prisstigning på ejerlejligheder.  Selvom priserne på ejerlejligheder i Region Hovedstaden er steget markant fra 2024 til 2025, udgør stigningen ikke en historisk rekord. Til sammenligning steg priserne med 28,1 pct. i 2005 op til finanskrisen, mens de under COVID-19 steg med 12,7 pct. fra 2020 til 2021, næsten på niveau med stigningen fra 2024 til 2025., Sommerhusmarkedet i fremgang fra 2024 til 2025, Fra 2024 til 2025 gik priserne på sommerhuse op i hele landet. Region Syddanmark oplevede den største stigning på 6,4 pct., mens Region Nordjylland havde den mest beskedne fremgang på 1,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej67, Stigningen i sommerhussalget slog rekord i 2025 på landsplan, I 2025 blev der solgt 20.686 sommerhuse, hvilket svarer til en stigning på 26,0 pct. i forhold til året før. Det er den største årlige stigning siden statistikkens begyndelse i 1992., Salget af ejerlejligheder steg også markant i samme periode med 20,1 pct. på landsplan - fra 8.842 i 2024 til 10.619 i 2025. Stigningen er dog væsentligt lavere end under COVID-19, hvor salget steg med 53,4 pct. fra 2019 til 2020., Salget af enfamiliehuse steg ligesom de andre boligtyper - med 10,8 pct. fra 2024 til 2025 på landsplan, fra 51.609 til 57.184 handler. Denne udvikling ligger omtrent på niveau med stigningen fra 2023 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen88, 2025: Ejerlejligheder trækker fra på boligmarkedet, I fjerde kvartal 2025 er priserne på andelsboliger steget med 9,5 pct. på landsplan siden 2022, mens ejerlejligheder og enfamiliehuse er steget med hhv. 17,2 og 10,0 pct. i samme periode. I 2025 har ejerlejligheder oplevet betydeligt større prisstigninger end både enfamiliehuse og andelsboliger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Ejendomssalg (kvt.) 4. kvt. 2025, 30. marts 2026 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51600

    Nyt

    NYT: Flere søger om støtte til handicapbil

    Støtte til handicapbil 2024

    27. august 2025, I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020. Mens antallet af ansøgninger er steget, er antallet af bevillinger faldet. Ud af alle ansøgninger i 2024 endte 1.040 med en bevilling. Det er et fald på 4 pct., mens antallet af afviste ansøgninger er steget med 17 pct., sammenlignet med 2023. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I Region Sjælland, som havde den laveste andel af bevillinger, modtog 38 pct. af ansøgerne en bevilling. Det samme gjorde sig gældende for 68 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland, som er den region med den højeste andel af bevillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Færrest bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden, Opgjort pr. indbygger var det Region Hovedstaden, der modtog færrest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2024. Her blev der modtaget 23 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Dette var ligeledes regionen med færrest bevillinger pr. indbygger med 12 bevillinger pr. 100.000 indbyggere. , Regionen med flest ansøgninger pr. indbygger var Region Nordjylland, som modtog 40 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Regionen med flest bevillinger pr. indbygger var Region Midtjylland, hvor der blev givet 25 bevillinger pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Støtte til handicapbil 2024, 27. august 2025 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2026, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51811

    Nyt

    NYT: Fordobling i andelen der bruger AI ugentligt

    Kulturvaner (år) 2025

    4. marts 2026, Andelen af befolkningen, der bruger AI ugentligt, er fra 2024 til 2025 steget fra 17 til 37 pct. Mens mænd i 2024 var næsten dobbelt så tilbøjelige som kvinder til at bruge AI ugentligt, er der i 2025 næsten ikke forskel på mænd og kvinder. Det skyldes, at selvom andelen var større for mænd end kvinder i 2024 (22 pct. mod 12 pct.), så er andelen af kvinder, der bruger AI ugentligt, tredoblet fra 2024 til 2025, mens andelen af mænd kun er lidt mindre end fordoblet. I 2025 brugte 38 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne AI på ugentlig basis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Private formål overhaler arbejde, som den mest almindelige brug af AI, I 2025 steg andelen af befolkningen til 34 pct., der brugte AI til private formål, hvor andelen i 2024 udgjorde 15 pct. Det er den største stigning på tværs af de formål, der er spurgt ind til, og gør private formål til det mest udbredte formål i 2025. I 2024 var arbejde det mest almindelige formål. Der er sket stigninger inden for alle kategorier, hvilket afspejler den generelt større brug af AI. Den laveste stigning for brug af AI er i forbindelse med skole eller uddannelse, som er steget fra en andel på 15 pct. til 17 pct. Den lave stigning skyldes, at det er de unge, som er klart mest tilbøjelige til at bruge AI til uddannelsesformål. For denne gruppe er andelen, der gør det, kun steget med 4 procentpoint, fra 58 til 62 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ai2, Andelen af befolkningen, der bruger AI, falder jævnt med alderen, Andelen, der bruger AI ugentligt, falder jævnt med alderen. Mens det i 2025 var 66 pct. af de 16-24-årige, der brugte AI ugentligt, er den tilsvarende andel 11 pct. blandt de 75+-årige. Der har dog været en generel stigning i anvendelsen af AI-værktøjer på tværs af alder fra 2024 til 2025. For de ældste aldersgrupper - de 65-74 årige og de 75+-årige - er sket en firedobling i anvendelsen af AI. Stigningen i procentpoint er størst blandt de 16-24-årige, som stiger fra en andel på 34 pct. i 2024 til en andel på 66 pct. i 2025, hvilket svarer til næsten en fordobling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse er eksisterende årstabeller for Kulturvaneundersøgelsen opdateret med perioden 2025. Enkelte tabeller opdateres ikke, da spørgsmålene er udgået af spørgeskemaet. Nye årstabeller på baggrund af nye spørgsmål i spørgeskemaet for 2025 udkommer 27. marts., Kulturvaner (år) 2025, 4. marts 2026 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52821

    Nyt

    NYT: Hver ottende har svært ved at få penge til at slå til

    Levevilkårsundersøgelsen 2025

    12. december 2025, I 2025 havde 12 pct. af befolkningen svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Det viser resultaterne fra Levevilkårsundersøgelsen 2025. At få pengene til at slå til er et af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomiske afsavn. 20 pct. havde ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr., mens 14 pct. ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet. 8 pct. havde ikke råd til bil, mens 6 pct. havde svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Tre ud af ti enlige med børn har ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet, I 2025 havde 29 pct. af husstandstypen , enlig med mindst et hjemmeboende barn, ikke råd til, at husstanden kunne tage på en uges årlig ferie væk fra hjemmet. Til sammenligning havde 10 pct. af , par uden børn, ikke råd, mens 9 pct. af , par med mindst et hjemmeboende barn, ikke havde råd. Blandt , enkeltpersonershusstande, var det 21 pct., der ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Økonomi og livstilfredshed følges ad, Personer fra husstande, der havde meget svært ved at få pengene til at slå til, havde i gennemsnit en livstilfredshed på 5,2 på en skala, hvor 0 er slet ikke tilfreds og 10 er fuldt ud tilfreds. Lidt højere gennemsnitlig livstilfredshed havde personer fra husstande med svært (6,2) eller lidt svært (7,2) ved at få pengene til at slå til. I den modsatte ende lå personer fra husstande, der havde meget let ved at få pengene til at slå til, med en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,4. Personer fra husstande, der havde let ved at få pengene til at slå til, havde en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,2, mens personer fra husstande med nogenlunde let ved at få pengene til at slå til havde 7,8 i gennemsnitlig livstilfredshed., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Levevilkårsundersøgelsen 2025, 12. december 2025 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52859

    Nyt

    NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

    Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024

    24. juni 2025, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52884

    Nyt

    NYT: Flere ser scenekunst for børn og unge

    Scenekunst 2024/2025

    20. januar 2026, I sæsonen 2024/2025 blev danskproduceret scenekunst set af 2,5 mio. tilskuere på de statsstøttede og statsgodkendte teatre samt til forestillinger fra andre statsstøttede og statsgodkendte scenekunstproducenter. Der var lidt over 1,8 mio. tilskuere til opførelser på teatrenes stationære scener og næsten 700.000 på turné. I perioden fra sæson 2018/2019 til 2024/2025 er der en stigning i antallet af tilskuere til forestillinger målrettet børn og unge under 25 år samt familieforestillinger. I 2024/2025-sæsonen udgjorde tilskuere til disse forestillinger 940.000, hvilket er en stigning på omkring 20 pct. sammenlignet med sæson 2018/2019, hvor tilskuerantallet var 790.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, Andelen af børne- og ungeforestillinger er steget, 410 af de 880 produktioner, som de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter opførte i sæsonen 2024/2025, havde børn og unge under 25 år som den primære målgruppe. Andelen af produktioner målrettet børn og unge er steget over tid. I 2018/2019-sæsonen var 42 pct. af produktionerne rettet mod denne målgruppe, mens andelen udgjorde 46 pct. i 2024/2025. Tendensen er den samme, når der ses på antallet af opførelser. I sæsonen 2024/2025 udgjorde produktioner med børn og unge som målgruppe 58 pct. af alle opførelser sammenlignet med 52 pct. i 2018/2019., Flest tilskuere til skuespil og musikdramatik, Skuespil var den genre, der tiltrak flest tilskuere i 2024/2025 med 47 pct. af det samlede publikum på de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter. Herefter fulgte Musical og operette med 15 pct. samt Musikteater og teaterkoncerter med 12 pct. Ballet og dans udgjorde tilsammen 12 pct. af tilskuerne, mens Opera udgjorde 6 pct. Samlet set udgjorde de musikdramatiske genrer - musical og operette, musikteater og teaterkoncerter samt opera - ca. en tredjedel af det samlede publikum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04a, Største andel af produktioner på turné i Danmark opført i Østjylland, I sæsonen 2024/2025 opførte de statsstøttede teatre 430 ud af 880 teaterproduktioner på turné i Danmark. Østjylland var den landsdel, hvor flest turnéproduktioner blev opført, idet halvdelen af alle turnéproduktioner havde opførelser her. Næstflest turnéproduktioner blev opført i Byen København, hvor 41 pct. af produktionerne blev opført. Herefter fulgte Sydjylland samt Vest- og Sydsjælland, hvor hhv. 39 pct. og 35 pct. af turnéproduktionerne nåede ud. Den mindste andel af turnéproduktionerne fandt sted på Bornholm, som havde 7 pct. af de turnerende produktioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene09a, Scenekunst 2024/2025, 20. januar 2026 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52896

    Nyt

    NYT: 87 pct. af alle børn har mindst én bedsteforælder

    Husstande, familier og børn 1. januar 2026

    13. februar 2026, Blandt de 0-17-årige har 87 pct. mindst én bedsteforælder, som også er bosat i Danmark pr. 1. januar 2026. Bedsteforældre forstås som de forældre, der er registret til børnenes forældre i CPR. 37 pct. af børnene har alle fire bedsteforældre, 25 pct. har tre, mens 18 pct. har to bedsteforældre. 7 pct. af de 0-17-årige har en enkelt bedsteforælder i befolkningen. Antal bedsteforældre varierer med børnenes alder. Således har op mod halvdelen af de alleryngste børn fire bedsteforældre, mens det samme kun gør sig gældende for 24 pct. af de 15-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/paaroe02, Gennemsnitsalderen for at blive førstegangsbedsteforældre er 55 år, Den gennemsnitlige alder for, hvornår de personer, der er blevet bedsteforældre, blev det for første gang, er 54,6 år. Førstegangsbedstefædrene var ældst, 56,0 år, mens bedstemødrene i gennemsnit var 53,5 år, da de fik første barnebarn. De, som blev bedsteforældre for første gang gennem en datter (morfar og mormor), er generelt halvandet år yngre, end de, hvor det var en søn, som gjorde dem til bedsteforældre (farfar og farmor). De mænd, der blev morfar, da de fik første barnebarn, var således 55,4 år i gennemsnit, mens de, der blev farfar, til sammenligning var 56,9 år. Tilsvarende var de kvinder, der blev mormor, i gennemsnit 52,8 år, mens de, der blev farmor, var 54,4 år, da de fik første barnebarn. , Gennemsnitsalder for førstegangsbedsteforældre,  , Farfar, Morfar, Farmor, Mormor,  , alder (år), 2026, 56,9, 55,4, 54,4, 52,8, Anm.: Beregningerne er baseret på personer i befolkningen pr. 1. januar 2026., De længste ægteskaber i Danmark har varet over 70 år, Pr. 1. januar 2026 var der 122.625 ægteskaber, som har varet 50 år eller længere. Det er en stigning på 23 pct. i forhold til for ti år siden, hvor 99.807 ægteskaber havde varet i mere end 50 år. Denne udvikling skal ses i lyset af, at antal personer i de ældste aldersgrupper (75 år og ældre) i samme periode er steget 46 pct. I langt de fleste ægteskaber bor begge parter også på samme adresse, nemlig 97 pct. af alle ægteskaber uanset dets længde. Andelen, hvor parterne ikke deler bopæl, er højest blandt de længstvarende ægteskaber, fx boede 8 pct. af parterne i ægteskaber af 65 års varighed på hver sin adresse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/parfh2a, Husstande, familier og børn 1. januar 2026, 13. februar 2026 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Husstande, familier og børn, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands-, familie- og børnestatistikkernes grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53147

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation