Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1681 - 1690 af 2325

    NYT: Formuen i fast ejendom steg i 2024

    Husholdningernes formue i fast ejendom 2024

    29. april 2025, Hver familie, som ejede fast ejendom, oplevede i gennemsnit en stigning i markedsværdien af deres faste ejendom på ca. 123.000 kr. i 2024. Dette svarer til en samlet stigning i husholdningernes formue i fast ejendom på ca. 178 mia. kr. Husholdningernes formue i fast ejendom udgjorde dermed 4.609 mia. kr. ultimo 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejerfof1, Familier i Region Hovedstaden oplevede den største stigning målt i kr., Region Hovedstaden oplevede den største stigning i den gennemsnitlige markedsværdi målt i kr. med ca. 188.000 kr. pr. familie, hvor landsgennemsnittet lå på ca. 123.000 kr. Udviklingen i Region Hovedstaden svarer til en stigning i markedsværdien på 4,5 pct. Den største procentuelle stigning fandt sted i Region Sjælland med en stigning på 6,7 pct., Ejerlejligheder steg mere end enfamiliehuse, På landsplan steg markedsværdien af ejerlejligheder i 2024 med 5,1 pct. og er dermed højere end stigningen i markedsværdien af enfamiliehuse, som lå på 3,8 pct. Fire ud af fem regioner oplevede en stigning i den gennemsnitlige markedsværdi af både ejerlejligheder og enfamiliehuse, hvorimod markedsværdien af ejerlejligheder i Region Nordjylland i gennemsnit faldt med 15.000 kr. Region Nordjylland oplevede imidlertid også den største gennemsnitlige stigning i markedsværdien af sommerhuse med ca. 96.000 kr., mens sommerhusene i Region Midtjylland i gennemsnit faldt med ca. 21.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdfoe1, Friværdien steg mest i Region Hovedstaden og Region Syddanmark i 2023, Ved at tage hensyn til den gæld, der er tinglyst på de enkelte ejendomme, er det muligt at beregne en friværdi pr. ultimo 2023. Stigningen i husholdningernes formue i fast ejendom (andelsboliger undtaget) var på landsplan 185 mia. kr. i 2023, mens den tinglyste restgæld faldt med ca. 52 mia. Det betyder, at den samlede friværdi på landsplan steg med 11,2 pct. svarende til 237 mia. kroner. Det var ejerene af fast ejendom bosat i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der oplevede den største stigning i friværdien i 2023 med en stigning på hhv. 15,6 pct. og 13,2 pct., hvor den mindste stigning i friværdien fandt sted i Region Midtjylland med 5,6 pct. Ser man på udviklingen i den gennemsnitlige friværdi i kr. i 2023, steg den ligeledes mest i Region Hovedstaden og Region Syddanmark med hhv. ca. 297.000 kr. og 158.000 kr. pr. familie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejerfof1, Husholdningernes formue i fast ejendom 2024, 29. april 2025 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51374

    Nyt

    NYT: Ti virksomheder står for en tredjedel af eksporten

    Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder

    25. september 2023, Få virksomheder har stor betydning for den danske udenrigshandel. Set over de første syv måneder af 2023 udgør de ti største virksomheder 32 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester. De fem største udgør 27 pct. Andelen er faldet i forhold til 2022, hvor de ti største virksomheder stod for 38 pct. af den samlede eksport. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 745 mia. kr. ud af en samlet eksport af varer og tjenester på 1.983 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, De ti største virksomheders andel af vareeksporten er steget i 2023, Når der alene ses på vareeksporten udgør de ti største virksomheder 31 pct. af den samlede vareeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er mere end i 2022, hvor de udgjorde 29 pct. I hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 309 mia. kr. ud af en samlet vareeksport på 1.050 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Tjenesteeksporten for de ti største virksomheder er faldet i 2023, For tjenesteeksporten udgør de ti største virksomheder 44 pct. af den samlede tjenesteeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er et fald i forhold til 2022, hvor de udgjorde 58 pct. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder tjenester for 531 mia. kr. ud af en samlet tjenesteeksport på 933 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder, 25. september 2023 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel (tema), Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51841

    Nyt

    NYT: Københavnerne har mindst plads til hus og have

    Arealanvendelse 2016

    16. maj 2017, Der er stor forskel på hvor meget plads vi bor på i forskellige landsdele. I Byen København optager hver indbygger i gennemsnit kun 54 m, 2, overfladeareal til boligformål, mens bornholmerne kan brede sig på mest plads med 808 m, 2, areal til boligformål pr. indbygger. Det viser de første beregninger af arealanvendelsen baseret på kobling af registeroplysninger og matrikelkort. Vi bruger i alt 2.403 km, 2, (5,6 pct.) af Danmarks areal til boligformål. Det vil sige de bygninger, vi bor i og de tilknyttede arealer (private haver, gårdanlæg, parkeringspladser m.m.). Vi bruger yderligere 790 km, 2, (1,8 pct.) til sommerhusområder og andre rekreative faciliteter., Det meste areal anvendes til landbrug og skovbrug, Den største del af det danske areal (35.258 km, 2, ) anvendes af de primære erhverv, som er direkte afhængige af jorden. Alle de øvrige erhverv anvender tilsammen 1.301 km, 2, , svarende til 3 pct. Det er branchegruppen , offentlig administration, undervisning og sundhed, som anvender mest areal (350 km, 2, ) blandt de øvrige erhverv. Det svarer til 61 m, 2, pr. dansker anvendt til rådhuse, folkeskoler, institutioner, hospitaler mv., For hver beskæftiget i , offentlig administration, undervisning og sundhed, anvendes der 395 m, 2, . Set i forhold til beskæftigelsen er , forsyning, den mest arealkrævende af branchegrupperne blandt de øvrige erhverv - for hver beskæftiget i forsyningen anvendes 3.654 m, 2, . , Forsyning, omfatter bl.a. affaldsbehandling, kraftværker, renseanlæg mv. Også branchen , kultur, fritid og anden service, anvender mere areal, end hvad der svarer til dens andel af beskæftigelsen. Denne gruppe omfatter bl.a. golfbaner, idrætsanlæg, forlystelsesparker, biografer og lign., Anvendelsen af Danmarks areal efter branche og øvrige anvendelseskategorier. 2016,  , Km, 2, Pct., M, 2, pr., indbygger, M, 2, pr. , beskæftiget, Areal i alt, 42, 926, 100,0, 7, 521, -, Primære erhverv, 35, 258, 82,2, 6, 177, 491, 523, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 35, 234, 82,1, 6, 173, 521, 685, Råstofindvinding, 24, 0,1, 4, 5, 794, Øvrige erhverv, 1, 301, 3,0, 228, 464, Industri, 153, 0,4, 27, 529, Forsyning, 81, 0,2, 14, 3, 654, Bygge og anlæg, 63, 0,2, 11, 352, Handel og transport mv., 321, 0,7, 56, 434, Information og kommunikation, finans og,  ,  ,  ,  , forsikring, ejendomshandel, 98, 0,2, 17, 428, Erhvervsservice, 88, 0,2, 15, 287, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 350, 0,8, 61, 395, Kultur, fritid og anden service, 148, 0,3, 26, 958, Andre anvendelser, 6, 366, 14,8, 1, 116, -, Husholdninger (boligformål), 2, 403, 5,6, 421, -, Rekreative faciliteter (inkl. sommerhuse), 790, 1,8, 138, -, Infrastruktur, 1, 467, 3,4, 257, -, Uden kendt el. specifik anvendelse, 1, 706, 4,0, 299, -, Arealregnskab er en del af det grønne nationalregnskab, Denne udgivelse om arealanvendelsen er en del af udbygningen af , Grønt nationalregnskab for Danmark, (, dst.dk/groentnr, ). Opgørelsen er lavet på basis af matrikelkortet og en række administrative kilder og registre om boliger, bygninger, arbejdssteder, ejendomme og kommuneplaner (læs mere i , statistikdokumentationen, ). Opgørelsen supplerer udgivelsen , Arealdække 2016, fra 6. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:42, . , Arealanvendelse 2016, 16. maj 2017 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealanvendelse, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28512

    Nyt

    NYT: Mindre skovhugst i 2024

    Hugsten i skove og plantager 2024

    15. december 2025, Efter nogle år med stigninger i hugsten i de danske skove var hugsten i 2024 10 pct. mindre sammenlignet med året før, hvor hugsten var rekordstor. Sammenlignet med tidligere år er hugsten stadig på et højt niveau, og den er 20 pct. større end for 10 år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Gode priser på træ, Den store hugst i de seneste år skal med stor sikkerhed ses i sammenhæng med gode priser på træ, som navnlig har forbedret de private skoves økonomi., Mere skov i Danmark, Gennem årene har vi fået mere skov i Danmark. År for år er arealet med skov steget. Set over en periode på 100 år er arealet fordoblet, så skov nu udgør 15 pct. af Danmarks areal. I samme periode er arealet med landbrug faldet med næsten 600.000 ha, heraf ca. 180.000 ha de seneste 35 år. Se ældre tal for Danmarks landbrugsareal fordelt på afgrøder i , www.statistikbanken.dk/hst1920, ., Danmarks areal med skov og landbrug,  , 1923, 1931, 1951, 1965, 1976, 1990, 2015, 2024,  , 1.000 ha, Skovareal, 322, 348, 371, 405, 406, 445, 625, 655, Landbrug, 3, 210, 3, 239, 3, 139, 3, 001, 2, 912, 2, 788, 2, 633, 2, 605, Kilde: Diverse udgaver af Statistisk Årbog og Skove og plantager, fra statistikbanken HST1920 og AFG5, Hugsten i skove og plantager 2024, 15. december 2025 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2026, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50048

    Nyt

    NYT: Landbrugsarealet skrumper år for år

    Arealdække 2024

    27. januar 2026, Danmarks landareal er i 2024 opgjort til 42.956 km². Af dette var 24.800 km² (58 pct.) dækket af landbrugsafgrøder. Det er en tilbagegang på 979 km² (4 pct.) set i forhold til 2011, som er opgørelsens første år. Omvendt er der i 2024, set i forhold til 2011, blevet 310 km² mere bebyggelse og infrastruktur (bygninger, veje m.m.), svarende til en forøgelse på 6 pct. På samme måde er der blevet 201 km² mere lysåben natur (mose, hede, eng m.m.), 145 km² mere skov og 81 km² mere sø og vandløb. Dette svarer til en forøgelse på hhv. 6, 3 og 8 pct. Endelig er der i samme periode sket en stigning på 248 km² i kategorien "Andre overflader", hvilket dækker over overfladetyper som kirkegårde, byggegrunde samt idrætsanlæg og forskellige andre typer af rekreative arealer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, Intensivt dyrkede afgrøder dominerer landbrugsarealet, Af det samlede landbrugsland var det meste intensivt opdyrket med et- og toårige afgrøder i form af bl.a. korn og rodfrugter. Dette fyldte på landsplan knap 23.000 km², medens en mindre del (335 km²) var opdyrket med flerårige vækster til avl af frugt, bær og juletræer. Den resterende del var udlagt til ekstensiv drift i form af bl.a. græsarealer., Mest landbrug i Lolland, Morsø, Stevns og Struer kommuner, Landbrugets arealmæssige tilstedeværelse varierer fra kommune til kommune. Mest fremtrædende er det i kommuner som Lolland, Morsø, Stevns og Struer, hvor det udgør over 70 pct. af det samlede areal. Omvendt er landbrugsarealerne helt fraværende i centrale hovedstadskommuner som Frederiksberg, Gentofte og Rødovre, medens de i forstads- og omegnskommuner til Hovedstadsområdet mange steder dækker under 10 pct. af arealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Mest tilbagegang i landbrugsarealerne i jyske kommuner, Ligesom det er forskelligt, hvor meget landbrugsarealerne fylder fra kommune til kommune, er der også forskel på, hvor i landet man finder denne arealtypes største tilbagegang. Målt i absolutte tal har jyske kommuner som Vejle, Viborg, Ringkøbing-Skjern, Herning og Varde oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealerne, hvor nedgangen siden 2011 har været 30 km² eller mere. Målt relativt i forhold til arealet i 2011 er det Odense samt kommunerne omkring Hovedstadsområdet og i Østjylland, som i 2024 har oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Arealdække 2024, 27. januar 2026 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealdække, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54635

    Nyt

    Forskning og udvikling

    Hvor mange penge går fra erhvervslivet og den offentlige sektor til forskning og udvikling (FoU)? Og hvor stor en andel af Danmarks samlede BNP svarer det til? Forskning og udvikling er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling samt for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed. Forskningsstatistikkerne opgør omfanget og indholdet af FoU-aktiviteter i erhvervslivet og den offentlige sektor., Forskning og udvikling (FoU) , Arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelse af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder., Udgifter til egen FoU , Virksomhedens udgifter til sin egen forsknings- og udviklingsaktiviteter, inklusiv løn til både interne og eksterne medarbejdere samt udgifter til anlæg, bygninger og øvrig drift., FoU-årsværk , Personale, der har udført forskning og udvikling for virksomheden omregnet til årsværk. Personale omfatter både teknisk personale og forskere, inklusiv eksterne medarbejdere., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., Udvikling i udgifter til forskning og udvikling, Figuren viser, hvordan erhvervslivet og den offentlige sektors udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) har udviklet sig de seneste ti år. Udgifterne er opgjort i pct. af BNP. Udgifter for seneste år er et foreløbigt tal., Hent flere tal i Statistikbanken om FoU udgifter i pct. af BNP (CFABNP), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er en årlig stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2024 indsamles oplysninger fra 3.416 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve fra en rammepopulation af ca. 22.000 virksomheder. , Dataindsamlingen for FoU og innovation i erhvervslivet gennemføres som én samlet dataindsamling i ét spørgeskema. For lige referenceår indsamles overordnede data om FoU- udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. For de ulige referenceår indsamles en fuld FoU-undersøgelse med detaljerede oplysninger om fx finansieringskilder., Virksomhederne til stikprøven udvælges afhængigt af antallet af ansatte og branche. Udvalgssandsynligheden er 100 pct. blandt de største virksomheder (virksomheder med 100+ ansatte eller omsætning større end 1 mia. kr.), og udvalgssandsynligheden er faldende i takt med, at antallet af ansatte falder. For at sikre den samlede kvalitet af statistikken, har FoU-intensive brancher højere dækning end mindre FoU-intensive brancher. Virksomhederne i stikprøven er tilfældigt udvalgt., Ud fra en bruttopopulation hentet fra Det Erhvervsstatistiske Register, ESR, dannes en undersøgelsespopulation (rammepopulation), hvor virksomheder i bestemte brancher eller med meget få ansatte (afhængigt af branche) er sorteret fra. Undersøgelsespopulationen er den population, der senere regnes op til og altså den population, som undersøgelsen beskriver. I 2024 består undersøgelsespopulationen af ca. 22.000 virksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i erhvervslivet, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling, Figuren viser erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling opdelt på investerings- og driftsudgifter for de seneste tre år. Seneste år er foreløbige tal., Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervslivets udgifter til egen FoU (FORSK01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er en årlig stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2024 indsamles oplysninger fra 3.416 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve fra en rammepopulation af ca. 22.000 virksomheder. , Dataindsamlingen for FoU og innovation i erhvervslivet gennemføres som én samlet dataindsamling i ét spørgeskema. For lige referenceår indsamles overordnede data om FoU- udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. For de ulige referenceår indsamles en fuld FoU-undersøgelse med detaljerede oplysninger om fx finansieringskilder., Virksomhederne til stikprøven udvælges afhængigt af antallet af ansatte og branche. Udvalgssandsynligheden er 100 pct. blandt de største virksomheder (virksomheder med 100+ ansatte eller omsætning større end 1 mia. kr.), og udvalgssandsynligheden er faldende i takt med, at antallet af ansatte falder. For at sikre den samlede kvalitet af statistikken, har FoU-intensive brancher højere dækning end mindre FoU-intensive brancher. Virksomhederne i stikprøven er tilfældigt udvalgt., Ud fra en bruttopopulation hentet fra Det Erhvervsstatistiske Register, ESR, dannes en undersøgelsespopulation (rammepopulation), hvor virksomheder i bestemte brancher eller med meget få ansatte (afhængigt af branche) er sorteret fra. Undersøgelsespopulationen er den population, der senere regnes op til og altså den population, som undersøgelsen beskriver. I 2024 består undersøgelsespopulationen af ca. 22.000 virksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i erhvervslivet, Den offentlige sektors udgifter til forskning og udvikling, Tabellen viser den offentlige sektors udgifter til egen udgifter til forskning og udvikling opdelt på udgiftstype for de seneste tre år. Den offentlige sektor består af tre undersektorer: Højere læreanstalter, Øvrige offentlige forskningsinstitutioner og Private ikke-erhvervsdrivende institutioner. , Seneste år er foreløbige tal., Hent flere tal i Statistikbanken om FoU-omkostninger i den offentlige sektor (FOUOFF07), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er spørgeskemabaseret og indsamles blandt ca. 650 offentlige og private ikke- profitorienterede enheder, der tilsammen antages at udføre al signifikant forskning og udvikling i den offentlige sektor. Statistikken indsamles på to spørgeskemaer: ét til universitetshospitaler, og ét til øvrige indberettere (hovedsageligt universiteter)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i den offentlige sektor, FoU-årsværk i den offentlige sektor, Figuren viser antallet af årsværk, der udfører udgifter til forskning og udvikling i den offentlige sektor opdelt på delsektorer og personalekategorier. Figuren viser foreløbige tal., Hent flere tal i Statistikbanken om FoU-årsværk i den offentlige sektor (FOUOFF02), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er spørgeskemabaseret og indsamles blandt ca. 650 offentlige og private ikke- profitorienterede enheder, der tilsammen antages at udføre al signifikant forskning og udvikling i den offentlige sektor. Statistikken indsamles på to spørgeskemaer: ét til universitetshospitaler, og ét til øvrige indberettere (hovedsageligt universiteter)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Det offentlige forskningsbudget, Statistikken Det offentlige forskningsbudget viser det offentlige budget for forskning og udvikling fra 2001 og frem., Statistikken udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet, der sørger for indsamling af data fra ministerierne vedrørende indholdet af forskning og udvikling i ministeriernes finanslovskonti. Danmarks Statistik overtog pr. 1. januar 2008 opgaven fra Dansk Center for Forskningsanalyse ved Århus Universitet., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Det offentlige forskningsbudget, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Formålet med Forskning og udvikling i den offentlige sektor er at belyse omfanget af forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere hvor stor en andel af BNP, der anvendes til forskning og udvikling. Undersøgelsen er gennemført efter OECD's retningslinjer for forskningsstatistik, beskrevet i Frascati-manualen. Statistikken er udarbejdet siden 1997, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Formålet med statistikken Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet er at belyse omfanget af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde og de anvendte ressourcer på området. Undersøgelsen er gennemført efter EU og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECD-lande. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i erhvervslivet, Innovation i erhvervslivet, Formålet med denne statistik er at belyse innovationen i det danske erhvervsliv. Innovationen udtrykkes som implementering af nye produkter, produktions- og arbejdsprocesser samt markedsføring og organisation. Statistikken er udarbejdet siden 2007, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2020 og frem. Undersøgelsen er spørgeskemabaseret, og er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for innovationsstatistik, beskrevet i Oslo-manualen. Danske data er dermed direkte sammenlignelige med de øvrige EU-landes., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Innovation i erhvervslivet, Brug for flere tal om Forskning og udvikling?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om erhvervslivets FoU-aktiviteter på branche- og regionsniveau. Derudover kan du finde oplysninger om den offentlige sektors FoU-aktiviteter inden for udvalgte fagområder og formålstyper samt forskningsbudgetter., Gå til Statistikbanken, Forskning og udvikling i det offentlige:, Tabelsamling, 2024 - foreløbige tal, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, Forskning og udvikling i erhvervslivet:, Tabelsamling, 2024 - Foreløbige tal, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2017, Kontaktperson for denne statistik, Julius Gotthardt Møller, Telefon: 23 74 66 48, Mail: , jgm@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/forskning-udvikling-og-innovation/forskning-og-udvikling

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation