Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1681 - 1690 af 2370

Fire ud af ti holdt ferie i uge 29 i 2023

Juli er den måned, hvor flest danskere holder ferie i løbet af året. Det er også den måned, flest passagerer stiger ombord på et fly., 12. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Så blev det sommer og dermed også sommerferie for mange danskere. Skolerne er nemlig lukkede, og der er skruet ned for personalet i daginstitutionerne. Når der skal planlægges ferie på arbejdspladsen, er juli også den måned, hvor flest kontorstole står tomme, og byggepladser rundt omkring i landet ligger øde hen., I 2023 holdt 41 pct. af de beskæftigede ferie i uge 29, som ligger midt i juli. Uge 29 var tæt efterfulgt af uge 30, hvor 40 pct. kunne lade arbejdstøjet ligge i skuffen. Sommermånederne blev dog lige netop overgået af juleugen – uge 52 – hvor 42 pct. af de beskæftigede holdt ferie i 2023., ”Juli er typisk det tidspunkt på året, hvor flest holder sommerferie. Især uge 29 og 30 skiller sig ud, hvor omkring fire ud af ti beskæftigede holder fri – det er nogenlunde samme niveau som juleugen. Disse uger i juli ligger i den periode, der traditionelt bliver kaldt industriferien, hvor skolerne er lukkede, og hvor en del arbejdspladser også opfordrer deres ansatte til at holde fri,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ifølge ferieloven har man som lønmodtager ret til at afholde tre ugers sammenhængende ferie i hovedferien, hvilket er tidspunktet fra 1. maj til 30. september. , Andel af beskæftigede, der holdt ferie, fordelt på uger, 2023, Kilde: Særkørsel pba. Arbejdskraftundersøgelsen, Flest sætter sig ombord på et fly i juli, Samtidig med, at der er mange danskere, der holder ferie i juli, er det også den måned, hvor flest vælger at tage en tur til udlandet. Sidste år afgik flyet i juli for næsten 1,7 mio. af lufthavnenes knap 15 mio. internationalt afrejsende passagerer i 2023. Sommermånederne (juni, juli og august) udgjorde til sammen næsten en tredjedel af de internationalt afrejsende passagerer. , ”Antallet af passagerer topper i sommermånederne, og især juli er den store rejsemåned. Vintermånederne er de mindst populære, når det kommer til internationale flyvninger. Det er præcis det samme rejsemønster, vi ser hvert år, hvis vi ser bort fra årene med COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Lufthavnenes aktivitet er endnu ikke helt tilbage på niveauet fra før COVID-19, men der er sket en markant stigning i antallet af passagerer i 2023 i forhold til året før og en endnu større stigning i forhold til 2021. Både i 2021 og 2022 var befolkningens rejsevaner hele året påvirket af nedlukninger på grund af COVID-19. Landene lukkede ned i 2020 efter skisæsonen, så januar og februar dette år var ikke påvirket af pandemien., Der skelnes ikke mellem ferie- og forretningsrejsende i tallene for afrejsende passagerer., Afrejsende passagerer fra danske lufthavne til internationale destinationer, januar 2013 til marts 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Når vi i 2023 rejste på ferie til udlandet med mindst fire overnatninger, var vores favoritdestinationer Spanien, Italien, Grækenland, Tyskland og Frankrig. For fire ud af fem rejsende stod den på badeferie, og to ud af tre tog flyet til deres ferie. Det viser den seneste opgørelse over , danskernes ferie- og forretningsrejser for år 2023, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-12-fire-ud-af-ti-holdt-ferie-i-uge-29-i-2023

Bag tallene

Stadigt flere skolebørn begynder på fri- og privatskoler (opdateret)

I 2007 gik omtrent hver ottende nye skoleelev i 0. klasse på en fri- eller privatskole. I 2018 var det mere end hver sjette, og i 14 kommuner gik mere end hver fjerde elev i 0. klasse på fri- eller privatskole. , 2. august 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. juli 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Artiklen er opdateret med tal for 2018. I overskriften er ”nye skolebørn” ændret til ”skolebørn”, så den passer med den nyeste udvikling. Den sidste mellemrubrik er ændret fra ”Op til 40 pct. tilslutning til fri- og privatskoler”., Andelen af elever i 0 klasse, som går på fri- og privatskole er stigende. Således gik 12,4 pct. af de i alt 67.700 elever i 0. klasse på fri- eller privatskole 1. oktober 2007. I 2018 var andelen 17,1 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Blandt alle eleverne fra 0.-9. klasse er andelen på fri- og privatskole lidt højere end blandt eleverne i 0. klasse. 1. oktober 2018 gik 17,7 pct. af eleverne på fri- eller privatskole. , Danmarks Statistik kan ikke sige noget om, hvorfor andelen er stigende, men en , undersøgelse fra 2017, blandt 2.000 forældre til skolebørn i alle aldre viste, at en stor del af forældrene, der vælger fri- og privatskoler, prioriterede skolens ry, værdiggrundlag og høje faglige niveau. Desuden udtrykte en del forældre, at de ikke var tilfredse med den folkeskole, som deres barn hører til. Undersøgelsen blev lavet af Danmarks Statistik i forbindelse med Folkemødet 2017., Anm.: Elever er opgjort 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Langt de fleste går i folkeskole, Selvom andelen af elever, der går på fri- og privatskoler er steget, går langt de fleste grundskoleelever i en folkeskole. 1. oktober 2018 gik 61.400 børn i 0. klasse. 81,7 pct. af dem gik i en folkeskole, mens størstedelen af resten gik på fri- og privatskoler. En lille gruppe – til sammen lidt over 1 pct. af eleverne – gik på specialskoler eller andre skoler., Anm.: Elever er opgjort 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Størst andel på fri- og privatskoler i Region Sjælland, Andelen af elever i 0. klasse, der går på fri- og privatskoler, varierer mellem kommunerne. Således gik ingen af eleverne, der boede i Fanø og Læsø kommuner, på fri- og privatskole i 2018. I Dragør Kommune var andelen 1,0 pct., mens 38,8 pct. af de mindste elever med bopæl i Bornholms Regionskommune og 35,3 pct. af 0. klasseeleverne i Morsø Kommune gik på fri- og privatskoler., I 14 kommuner gik mere end 25 pct. af eleverne i 0. klasse på fri- og privatskole. To af disse kommuner ligger i Jylland. Syv er en del af Region Sjælland, der også er den region med den højeste andel elever i 0. klasse på fri- og privatskoler (20,4 pct.)., Andel elever i 0. kl. på fri- og privatskoler efter bopæl. 2018, Anm.: Kortet viser elever pr. 1. oktober 2018., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Kontakt angående tallene i denne artikel:, Lene Riberholdt, fuldmægtig, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Du kan læse mere om udviklingen på fri- og privatskoler blandt eleverne i 0.-7. klasse i denne , bag-tallene-artikel, fra 2017.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-02-Stadigt-flere-nye-elever-paa-privatskoler

Bag tallene

Rekord siden 2006: Lejlighedssalget stiger under COVID-19

Sidste gang, niveauet for solgte lejligheder var højere end i tredje kvartal 2020, var i 2006. Sat i forhold til antallet af lejligheder er salget størst på Sjælland og lavest på Fyn og i Jylland. , 18. december 2020 kl. 11:50 , Af , Marie Hohnen, Der har været godt gang i salget af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020, mens Danmark har været påvirket af COVID-19. , I andet kvartal blev der solgt 4.847 lejligheder, mens der er i tredje kvartal blev solgt 5.529 lejligheder ud fra sæsonkorrigerede tal. , Det betyder, at det sæsonkorrigerede salg af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal er på sit højeste niveau siden første kvartal 2006, når man ser på handler foretaget i almindelig fri handel på landsplan. , ”Der har været gang i boligsalget under COVID-19. At der har været krise har ikke sat sit præg på boligmarkedet. Det er især sommerhuse, der har været i høj kurs, men antallet af solgte lejligheder er altså også steget,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han tilføjer: , ”Der er sæsonudsving i boligsalget, specielt for sommerhuse og enfamiliehuse, men også lidt for ejerlejligheder. Derfor er det bedst at bruge sæsonkorrigerede data ved sammenligninger mellem kvartaler.”, Størst andel solgte lejligheder på Sjælland i andet og tredje kvartal 2020, I andet og tredje kvartal samlet blev der solgt flest lejligheder i landsdelen København by og landsdelen Østjylland, men det er også de to landsdele, hvor der findes klart flest lejligheder. , Kigger vi i stedet på, hvor mange lejligheder der blev solgt i forhold til antallet af lejligheder i de forskellige landsdele, så topper landsdelen København by og landsdelen Østsjælland. , ”Faktisk ligger alle landsdelene på Sjælland over landsgennemsnittet på 3,39 pct., mens alle landsdele på Fyn og i Jylland ligger under landsgennemsnittet. Landsdelen Bornholm skiller sig ud fra de ti øvrige landsdele i Danmark, fordi der på solskinsøen kun findes meget få ejerlejligheder, så der er tallene for usikre til at opgøre,” siger Jakob Holmgaard., Køberen var i gennemsnit 42,8 år, Gennemsnitskøberen, der købte lejlighed i 2. og 3. kvartal 2020, var 42,8 år gammel., ”Ser vi på kurven over lejlighedskøbernes alder, så er der to toppe. Den første og største top er i slutningen af 20’erne og omfatter primært førstegangskøbere. Den anden top er i midten af 50’erne og udgøres især af eksisterende boligejere, som flytter til en ejerlejlighed eller af forældrekøb,” siger Jakob Holmgaard. , Størst andel førstegangskøbere af lejligheder i og omkring København, Størstedelen (94 pct.) af de solgte ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020 blev købt af privatpersoner, mens den restende andel blev købt af virksomheder eller er uoplyst (meget få). Blandt de ejerlejligheder, som blev solgt til privatpersoner i almindelig fri handel på landsplan, blev 44 pct. købt af førstegangskøbere, mens 56 pct. blev købt af eksisterende boligejere., Den største andel af førstegangskøbere i forhold til alle privatkøbere var i landsdelen Københavns omegn, hvor ca. hver anden solgte lejlighed gik til førstegangskøbere, mens andelen var lavest i landsdelen Sydjylland, hvor ca. hver tredje lejlighed blev købt af en førstegangskøber. , En førstegangskøber er her defineret som en, der ikke har været boligejer i mindst de tre forudgående år. Se mere i analysen: , Hvem er det der køber enfamiliehuse, ., Læs også: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-18-Lejlighedssalget-stiger-under-COVID-19

Bag tallene

De danske tobakspriser er steget mindst i Europa mellem 1998 og 2019

Prisen på tobak er i Danmark steget med cirka to tredjedele de seneste 20 år. I samme periode er tobakspriserne tredoblet i EU som helhed. Trods stigningen er de danske husstandes forbrug i kroner på tobak i gennemsnit faldet med 70 procent på 20 år. I europæisk perspektiv var de danske tobakspriser i 2019 relativt lave i forhold til priserne på ting som fødevarer, tøj og transport. , 27. oktober 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Fra 1998 til 2019 er de danske tobakspriser steget med omtrent 65 procent. Især fra 2009 og frem til 2014 steg indekset for tobakspriser i Danmark. I perioderne 1998 til 2009 og 2014 til 2019 har priserne været ret uændrede. I EU er priserne i gennemsnit steget over 200 procent og indekset for tobakspriser er steget jævnt i hele perioden fra 1998 til 2019., I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt, Vi kan konstatere, at prisen på tobak er steget mindre i Danmark end det er tilfælde for resten af EU samlet set, men hvad hvis man ser på, hvor meget tobak koster i forhold til priserne for det samlede privatforbrug – fødevare, tøj, transport, varige forbrugsgoder osv. Generelt er prisniveauet for det samlede privatforbrug i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er det dog stort set ens i Danmark og EU-28 som helhed. Tobak i Danmark er altså relativt billigere i forhold til priserne på privatforbruget generelt, når man holder os op imod andre europæiske lande. Sammenligner man alene med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. Dog er forskellene mindre i disse lande, end i Danmark. Norge er sammen med Island og Schweiz et såkaldt EFTA-land. Disse lande har en særstatus i forhold til EU. Det er dog de lande, der traditionelt set ligner Danmark mest, når man ser på priser. I de nævnte lande ligger prisniveauet for både tobak og privatforbruget over EU-28. Især i Norge og på Island er prisniveauet for tobak væsentligt højere end niveauet for privatforbruget. , , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tobak målt i kroner er faldet med mere end 70 procent over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 61,3 procent fra 1998 til 2018, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,8 procent i samme periode. Hvor den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2018 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr. , Data om prisudviklingen er leveret af Thomas Hjorth Jacobsen, og du kan kontakte ham på , tsj@dst.dk, eller 39173662, hvis du har spørgsmål til dette. Data om udviklingen i prisniveauet for tobak og privatforbruget er leveret af Zdravka Bosanac, og har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte hende på , zbo@dst.dk, eller 39 17 34 46. Data om forbrug på tobak fordelt på indkomstgrupper er leveret af Solange Lohmann Rasmussen. Har du spørgsmål til dette, kan hun kontaktes på , slr@dst.dk, eller 39 17 31 56.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-27-De-danske-tobakpriser-er-steget-mindst

Bag tallene

Julen koster dig 1.250 kr.

Julen varer længe, koster mange penge. Og så måske alligevel ikke. Hvis udgiften til jul bliver opgjort som ekstraindkøbet i detailhandlen i december, koster julen nemlig hver voksen dansker omkring 1.250 kr., og udgiften bliver mindre og mindre fra år til år., 11. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Det kan godt være, at Peter Faber i 1848 skrev, at julen varer længe og koster mange penge. Men de seneste år er danskernes udgifter til jul faktisk faldet markant., Beregninger fra Danmarks Statistik viser nemlig, at julen i 2008 kostede hver voksne dansker 1.250 kr. I hvert fald hvis man som udgangspunkt opgør udgiften til jul som ekstraindkøbet i detailhandlen i december., De 1.250 kr. er 300 kr. mindre end året før og næsten 500 kr. mindre end udgiften til jul i 2004, hvor hver voksen dansker brugte knap 1.750 kr., Den markante tilbagegang i danskernes udgifter til jul skal naturligvis ses i lyset af, at julehandlen allerede i 2008 var påvirket af den finansielle krise. Det kan ikke udelukkes at samme krise igen i år vil påvirke udgifterne til jul., Det samlede privatforbrug i Danmark lå sidste år på omkring 845 mia. kr. Heraf udgjorde forbrugsvarer fra detailhandlen omkring en tredjedel, altså 280 mia. kr. I flere år lå detailhandlens salg i december ca. 33 pct. over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Men de seneste to år er salget faldet - senest til knap 24 pct. over gennemsnittet., Derfor er det også svært at sige præcist, hvad vi kan forvente os af årets julehandel, da sammenligningen med de seneste år er meget usikker. Men antager vi, at julehandlen i år ligger på niveau med julehandlen i 2008, kan vi forvente et decembersalg i detailhandlen på 28,1 mia. kr. mod 22,8 mia. kr. i en gennemsnitlig normalmåned., Familier bruger 2.500 kr., Ekstraforbruget i december er med andre ord 5,3 mia. kr., som fordelt ud på alle danskere over 18 år bliver til en udgift på 1.250 kr. En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 2.500 kr., Denne skønsmæssige beregning medregner dog også indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. En betydelig del af de forbrugsvarer, som vi giver hinanden i julegaver, var nok blevet indkøbt alligevel - muligvis på et andet tidspunkt af året. Derfor er julen måske alligevel ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til., Billig flæskesteg i december, Faktisk er visse varer billigere i julemåneden end i de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december i forhold til gennemsnitsprisen i de øvrige måneder af året. Den gennemsnitlige kilopris på svinekam med spæk - bedre kendt som flæskesteg - faldt i både 2007 og 2008 med næsten 4 pct. i forhold til gennemsnittet af de foregående 11 måneder., Hvidkål, peberfrugter og løg er andre fødevarer, som falder markant i pris i julemåneden. Til gengæld skal man ekstra til lommen, hvis man fx vil have icebergsalat, vindruer eller margarine., Læs mere om hvilke dagligvarer, der er mest og mindst populære i julemåneden i artiklen , Steg og kål i maven trods sparejul, i , Netmagasinet Bag Tallene, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. december 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-12-11-Julen-koster-1250kr

Bag tallene

Fertiliteten er højere i Danmark end i de fleste nordiske lande

Fertiliteten for kvinder i Danmark er højere end hos vores nordiske naboer med undtagelse af Island. Den danske fertilitet er også højere end EU-gennemsnittet., 15. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Af landene Island, Sverige, Norge og Finland er det kun Island, der havde en højere fertilitet end Danmark i 2023. Altså var det årlige antal fødte sat i forhold til den kvindelige del af befolkningen i alderen 15-49 år højere i Danmark end i de fleste nordiske lande., I Danmark var fertiliteten 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i 2023, mens man fik 1.590 børn pr. 1.000 kvinder i Island, 1.450 i Sverige, 1.400 i Norge og 1.260 i Finland., ”Fertiliteten er højere i Danmark end hos de fleste af vores nordiske naboer. Fra generelt højere fertilitetsniveauer for 10-15 år siden er raten imidlertid faldet i både Danmark og de andre nordiske lande. Det er også værd at bemærke, at der i alle nordiske lande var et hop opad i kurven under COVID-19,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Hvad betyder fertilitet?, Den samlede fertilitet er en indikator, der er defineret som det antal levendefødte, 1.000 kvinder vil sætte i verden i løbet af den fertile alder fra 15-49 år, hvis ingen af de 1.000 kvinder dør før det fyldte 50. år, og de i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Fertiliteten i de nordiske lande, 2003-2023, Kilde: , Hagstofa Íslands, (Island), , Statistikmyndigheten, (Sverige), , Statistisk sentralbyrå, (Norge), , Tilastokeskus, (Finland), , www.statistikbanken.dk/fert1, Den danske fertilitet er på det laveste niveau i over 35 år, 57.470 børn blev født i Danmark i 2023. Det er 960 færre end i 2022, men 1.600 flere end i 2013. Alligevel har fertiliteten været faldende i Danmark i mange år. Med andre ord får vi færre børn pr. kvinde i den fødedygtige alder end tidligere., Fertiliteten på 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i Danmark i 2023 var det laveste niveau siden 1987, hvor den ligeledes lød på 1.500. Den højeste fertilitet i samme periode var i 2008, hvor den var på 1.890 børn pr. 1.000 kvinder., ”Fertiliteten herhjemme har været faldende siden 2016 med en lille afstikker i 2021, hvor lidt flere fik børn end i de omkringliggende år. Hvorvidt der er tale om, at de yngste kvinder udskyder at få børn, som det var tilfældet med den lave fertilitet i midten af 1980’erne, eller om de unge helt fravælger at få børn, vil de kommende år vise,” siger Lisbeth Harbo. , Kigger vi endnu længere tilbage til statistikkens start i 1901, er fertiliteten faldet fra 4.140 børn pr. 1.000 kvinder dengang til altså 1.500 i 2023., ”Fertiliteten er faldet meget siden starten af 1900-tallet, men i 1940’erne og efterkrigstiden var der, hvad der i populær tale kaldes babyboomet. Her blev der født flere børn end i årene forinden, til trods for at antallet af kvinder i alderen 15-49 år i befolkningen var nogenlunde konstant i perioden,” forklarer Lisbeth Harbo., Fra midten af 1960’erne faldt fertiliteten igen og nåede det hidtil laveste niveau i 1983, hvor fertiliteten var 1.380 børn pr. 1.000 kvinder., Fertiliteten i Danmark, 1901-2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod3, , , www.statistikbanken.dk/fod4, og , www.statistikbanken.dk/fert1, Fertiliteten varierer også mellem kommunerne. I 2023 var fertiliteten højest i Favrskov Kommune med 2.100 børn pr. 1.000 kvinder og lavest i Københavns Kommune med 1.340., Danmark ligger over EU-gennemsnittet i fertilitet, Trods den faldende fertilitet i Danmark trækker vi EU-gennemsnittet op. I 2022, som er det seneste opgørelsesår fra , Eurostat, , fik kvinder i Danmark 1.550 børn pr. 1.000 kvinder mod 1.460 i EU-gennemsnit. Danmark ligger generelt i den høje ende, kun overgået af seks andre EU-lande samt altså Island., Frankrig havde med 1.790 børn pr. 1.000 kvinder den højeste fertilitet i EU i 2022, mens Malta lå lavest med 1.080 børn., Fertiliteten i EU-landene plus Norge og Island, 2022, Kilde: , Eurostat

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-15-fertiliteten-er-hoejere-i-DK-end-i-de-fleste-nordiske-lande

Bag tallene

Tredobling i produktionen af danske druer til vin på 6 år

Den danske druedyrkning og vinproduktion er vokset støt, omend den stadig er meget lille sammenlignet med traditionelle vinproducerende landes produktion. Siden 2016 er produktionen af druer tredoblet, og firmaernes salg af fremstillet vin er steget 62 pct., 5. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Kraftig rødvin fra Italien eller sprudlende Champagne fra Frankrig. Udvalget i vinafdelingerne er stort, og de senere år er det også blevet nemmere at finde vin fra danske vingårde. Om end den danske vinproduktion stadig er lille sammenlignet med de store vinlandes, er produktionen af druer herhjemme nemlig stigende. , ”Danske vindruer vil typisk blive produceret til vinproduktion, da de er for sure til at spise. Vi har i løbet af de seneste år set en markant stigning i både produktionen, antal bedrifter og arealet med druer. Fra 2016 til 2022 er produktionen mere end tredoblet til 349 tons druer i 2022,” siger Karsten Larsen, statistikansvarlig i Danmarks Statistik., Produktionen af druer i Danmark, 2016, 2019 og 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af Landbrugs- og gartneritællingen, Siden 2016 er antallet af bedrifter med druer i Danmark steget fra 71 til 146, og det samlede areal er steget fra 75 hektar til 173 hektar. De danske druer udgør dog stadig en lille del af de danske marker. Arealet svarer til arealet med jordbær i Region Midtjylland. I en klassisk fodboldsammenligning svarer det til et areal på 105 fodboldbaner i 2016 og 242 baner i 2022., Det er især øst for Storebælt, vi finder vinmarkerne. Det er også her, andelen er steget mest siden 2016, hvor markerne i denne del af landet udgjorde 45,5 pct. af de danske vinmarker. I 2022 var den sjællandske og bornholmske andel af landets vinmarker steget til 56,3 pct., Danmark har siden år 2000 været anerkendt af EU som et vinland, der må sælge nationalt produceret vin kommercielt, ifølge blandt andet Foreningen Dansk Vin. I 2020 var der 3,2 mio. hektar vinmarker i EU, hvilket svarer til hele Jylland og Fyns areal tilsammen, så de danske vinmarker udgør i den sammenhæng kun en meget lille andel., Dyrket areal med druer i Danmark, 2016, 2019 og 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af Landbrugs- og gartneritællingen, En lille branche med vokseværk, I statistikken Firmaernes køb og salg kan man se, at salget ved fremstilling af vin er steget siden 2016. Fra 13 mio. kr. i 2016 til 34 mio. kr. i 2023. Det indenlandske salg var 32 mio. kr., så eksporten har altså været på 2 mio. kr. i 2023, hvilket er dobbelt så meget som i 2016, hvor den var på 1 mio. kr., Til sammenligning fylder salget af dansk cider og anden frugtvin med 129 mio. kr. noget mere end den klassiske druevin. Heraf bliver ca. to tredjedele eksporteret. Som andel af firmaernes samlede salg udgør fremstilling af vin i Danmark dog en meget lille andel., Den årlige lønsum til ansatte på vingårdene er fordoblet fra 5 mio. kr. i 2016 til 10 mio. kr. i 2022. Der var i 2022 i alt 47 beskæftigede i fremstillingen af vin af druer og ni i dyrkningen af druer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-05-dansk-vinproduktion

Bag tallene

Hvert femte barn på landet går på en fri- eller privatskole

19 pct. af børn i landkommuner gik i 2023 på en fri grundskole mod 11 pct. i 2007. Samtidig er andelen af børn i folkeskolen faldet mest i landkommunerne i samme periode. Det viser tal fra et helt nyt tema fra Danmarks Statistik om land og by., 19. september 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Da skoleklokkerne ringede ud i grundskolen inden sommerferien, var det ca. hvert femte barn, der gik på sommerferie fra en fri grundskole. Det dækker over bl.a. friskoler, lilleskoler, og privatskoler. Andelen af børn på en fri grundskole er steget fra 13 pct. til 18 pct. i hele landet. Stigningen har været størst i landkommunerne fra 11 pct. i 2007 til 19 pct. sidste år., Siden 2007 har andelen af børn i folkeskolen været nedadgående. Nedgangen har været størst i landkommunerne fra 82 pct. i 2007 til 73 pct. i 2023. På landsplan er andelen af børn i folkeskolen faldet fra 81 pct. i 2007 til 74 pct. i 2023. , ”En større andel børn går nu i en fri grundskole i landkommunerne. Det kan hænge sammen med, at der nogle steder er lukket folkeskoler på grund af et faldende antal børn i disse områder. Det kan være en medvirkende årsag til, at flere forældre vælger fx en friskole i stedet for,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Det er dog i oplandskommuner, den største andel af børn går i fri- eller privatskole., Andel af børn, der går på fri- eller privatskole, kommunegrupper, 2007-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby23a, Flere børn har fået længere til skolen, Når skoletasken er pakket, og turen til grundskolen skal tilbagelægges, så er turen dertil blevet længere for børn og unge i hele landet. Siden 2008 har andelen af børn, som har mindre end to kilometer til skolen, generelt været faldende. I de nyeste tal fra 2021 havde 43 pct. af børn i landkommunerne under to km til grundskolen mod 50 pct. i 2008. I hovedstadskommunerne, hvor flest børn havde under to km til skole, gjaldt det 62 pct. af børnene i 2021 mod 67 pct. i 2008., Andel af børn i grundskolen, som har mindre end to km til skole efter kommunegruppe, 2008-2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby47, Stadig flere unge vælger efterskolen til, Der har aldrig været så stor en andel af unge, som valgte et efterskoleophold til som i 2023, og 61 pct. af de unge, der besluttede at tage 10. klasse, valgte at gøre det på en efterskole. , Efterskoler i alle kommunegrupper har oplevet en stigende popularitet de seneste år. Unge i Jylland og på Fyn har længe haft en tradition for at vælge et efterskoleophold, hvorimod der har været længere imellem unge i hovedstaden, som er taget på efterskole. , ”Unge i hovedstads- og storbykommunerne har i de senere år virkelig fået øjnene op for landets efterskoler. Det kan også ses, når der sammenlignes på kommunegrupperne, der efterhånden ligner hinanden i forhold til, hvor mange der tager en 10. klasse på efterskole,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Andel af elever i 10. klasse på efterskole fordelt på kommunegrupper, pr. 1. oktober 2023, Anm.: Tallene er opgjort pr. 1. okt. 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby23, Ser vi på alle elever i 8.-10. klasse, så pakkede 18 pct. af dem - eller 31.845 - tasken og flyttede på efterskole., Om tallene i artiklen, Grupperingen ’fri grundskole’ er en gruppering af lilleskoler, friskoler, privatskoler, religiøse skoler, minoritetsskoler - primært tyske, internationale skoler og kostskoler., Du kan finde listen over alle kommuner placeret i kommunegrupperne her: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, LABY-tabellerne indgår i et helt nyt tema hos Danmarks Statistik om land og by, hvor der bl.a. ses på miljø, kultur, sociale ydelser og sundhed, befolkning, arbejde og indkomst og meget mere fordelt på kommunegrupper og kommuner. Dyk ned i alle tabellerne her: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/land-og-by

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-09-19-hvert-femte-barn-paa-landet-gaar-paa-en-fri-eller-privatskole

Bag tallene

Stor stigning i andel af 15-årige med et fritidsjob

Flere 15-årige kommer ud på arbejdsmarkedet, og andelen af 15-årige med et fritidsjob er steget 4,5 pct. point fra 2019 til 2023. Tre jyske kommuner topper listen over andelen af unge 13-17-årige med et fritidsjob de seneste fem år., 4. marts 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Nye tal viser, at andelen af 15-årige, som har et fritidsarbejde, er steget fra 32,8 pct. i 2019 til 37,4 pct. i 2023. For de 16-årige gik udviklingen i den modsatte retning, idet deres beskæftigelsesfrekvens faldt en smule fra 42,7 pct. i 2019 til 42,5 pct. i 2023. , ”Siden 2019 er der sket en markant udvikling for de 15-årige på arbejdsmarkedet, hvor både drenge og piger i langt højere grad end i 2019 tager et fritidsjob. Dog er det fortsat de 17-årige, som topper beskæftigelsesfrekvensen,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Beskæftigelsesfrekvensen for 13-17-årige er set over ét steget fra 33,1 pct. i 2019 til 35,6 pct. i 2023. Det svarer til, at 123.000 personer i aldersgruppen modtog en lønseddel i 2023 mod 112.000 personer i 2019. , Det er især pigerne blandt de 13-17-årige, som bruger en del af deres fritid på at arbejde. 36,7 pct. af pigerne arbejder i deres fritid, mens fritidsjob er lidt mindre udbredt blandt drengene, hvor 34,6 pct. arbejder i deres fritid. Det svarer til en forskel på 2,1 procentpoint i pigernes favør i 2023., I 2019 var forskellen dog større. Her var beskæftigelsesfrekvensen for pigerne på 34,6 pct., mens den for drengene var på 31,6 pct., hvilket svarer til en forskel på 3,1 procentpoint. Det er især blandt de 17-årige drenge, at andelen med fritidsjob er steget. I 2019 havde 54,6 pct. af drengene et fritidsjob, mens 59,3 pct. af drengene havde et fritidsjob i 2023. For pigernes vedkommende havde 62,0 pct. et fritidsjob i 2019 og 62,9 pct. i 2023., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2019 og 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/RAS210, Over halvdelen af 15-17-årige med fritidsjob arbejder i supermarked, varehus eller restauranter, I 2023 var 53,4 pct. af de 15-17-årige med fritidsjob beskæftiget i supermarkeder, varehuse eller restauranter, heraf arbejdede 38,7 pct. i supermarkeder og varehuse, mens 14,7 pct. var ansat i restauranter. De 13-14-årige med fritidsjob var oftest ansat i post- og kurertjeneste med en andel på 24,3 pct., efterfulgt af restauranter med 9,3 pct., De unge på Læsø topper listen, Næsten halvdelen af de 13-17-årige på Læsø og Fanø arbejder i deres fritid, hvor hhv. 49,3 pct. og 47,8 pct. havde et fritidsjob i 2023. Der bor dog relativt få unge på disse to øer, og derfor svinger beskæftigelsesfrekvensen en del fra år til år. Blandt de større kommuner er der flest unge, der arbejder i Varde Kommune med 47,7 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune og Tønder Kommune med hhv. 46,2 pct. og 44,1 pct. Den laveste beskæftigelsesprocent findes i Frederiksberg Kommune med 28,8 pct. og dernæst i de to københavnske omegnskommuner Gentofte Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune med 29,2 pct. og 29,5 pct. , ”Set over de seneste fem år så er det i Varde, Ringkøbing-Skjern og Tønder Kommuner, hvor flest unge har haft fritidsjob,” siger Pernille Stender., Faktaboks om unges beskæftigelse:, I denne artikel ses der på de 13-17-årige og deres beskæftigelse. Man tælles som beskæftiget, når man arbejder mindst én time i referenceugen ultimo november. Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse samtidig med, at de har et fritidsjob. , Tallene i artiklen er afrundet til en decimal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-03-04-stor-stigning-i-andel-af-15-aarige-med-et-fritidsjob

Bag tallene

En tredjedel af årets cykeltyverier sker om sommeren

Sommeren er højsæson for cykeltyverier, og politiet modtager næsten en tredjedel af årets anmeldelser i 3. kvartal. Set over en lang årrække anmeldes der samlet set færre cykeltyverier, men niveauet er nu lidt højere end før COVID-19., 1. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Det er om sommeren under blå himmel og solskin, at vi har det mest oplagte cykelvejr, men det er også det tidspunkt på året, der er flest cykeltyverier. Mere specifikt er 3. kvartal, altså juli, august og september, den periode på året, hvor der bliver anmeldt flest cykeltyverier rundt om i landet., Ser man på de seneste 10 år fra og med 2014 til og med 2023, udgjorde cykeltyverierne i 3. kvartal i gennemsnit 30,4 pct. af årets anmeldte cykeltyverier. Det kvartal med færrest anmeldte tyverier i gennemsnit har været 1. kvartal med 19,4 pct. af årets anmeldelser., ”Der er færrest anmeldelser af cykeltyverier i de kolde måneder, mens antallet stiger betydeligt i sommermånederne. Det er sandsynligvis blot en afspejling af, hvornår der er flest, der cykler og dermed flest cykler i gadebilledet,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Antal anmeldte cykeltyverier, 1. kvt. 2014 - 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf10, Lidt flere cykeltyverier end før COVID-19, Under COVID-19 tog antallet af anmeldte cykeltyverier et dyk. Det skyldes formentligt, at man ikke parkerede sin cykel foran en café eller arbejdspladsen som vanligt grundet nedlukninger og hjemmearbejde., Sammenligner man med før COVID-19, er der dog sket en mindre stigning i anmeldte cykeltyverier. I 2019 blev der anmeldt 46.212 tyverier – et tal, der har været faldende siden 2009. I 2020 og 2021 ramte anmeldelserne et historisk lavpunkt med henholdsvis 40.642 og 37.437 for så at stige i 2022 og ende på 48.305 sidste år., Cykler er det transportmiddel, hvor der bliver anmeldt flest tyverier. I 2023 blev der anmeldt 5.989 stjålne motorkøretøjer, herunder bil og motorcykel, mens der blev anmeldt 552 stjålne knallerter., Tyveri af forskellige transportmidler efter type, 1995-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Flest cykeltyverier i Hovedstaden, Der bliver anmeldt flest cykeltyverier i de store byer og især i Hovedstaden. I Københavns Kommune blev der i 2023 anmeldt 17.317 cykeltyverier, og tager man Frederiksberg med, stiger tallet med 2.039. I Aarhus modtog politiet 4.576 anmeldelser, og i Odense anmeldte 2.593 personer deres cykel stjålet. I Aalborg blev 1.594 cykler meldt stjålet i 2023., ”I og med der er tale om de største byer i Danmark, giver det også mening, at der her bliver stjålet flest cykler. Sammenholder man antallet af anmeldelser med kommunernes befolkningstal, ligger hovedstaden dog stadig i toppen med 2.641 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere,” siger Iben Pedersen., Fra København er der et stykke ned til den næste kommune, Frederiksberg, hvor 1.950 cykler pr. 100.000 borgere blev meldt stjålet til politiet i 2023. Hernæst følger Lyngby-Taarbæk og Glostrup, som ligger henholdsvis lidt over og lidt under 1.500., Fra de kommuner med flest cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere til dem med færrest er der et stort spring. Lemvig er med 73 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere nederst på listen. Morsø er den eneste anden kommune, der også ligger under 100 cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere i 2023., Anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere, 2023, Anm.: Befolkningen er opgjort i 3. kvartal 2023. , Find din kommune her, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, og , www.statistikbanken.dk/folk1a, I 2023 blev der anmeldt 48.305 cykeltyverier, og der blev rejst 842 sigtelser. 200 personer blev kendt skyldige i cykeltyveri. , De flest domme lyder på en bødestraf.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-01-en-tredjedel-af-aarets-cykeltyverier-sker-om-sommeren

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation