Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1591 - 1600 af 2325

    Publikation: Beregningen af det private konsum i nationalregnskabet

    Indhold: , Kapitel 1. Afgrænsning og klassifikation af husholdningernes konsum: , 1.A. Afgrænsning og definitioner. , 1.B. Klassifikationer. , Kapitel 2. Konsumskønnenes placering i nationalregnskabssystemet: , 2.A. Nationalregnskabssystemet i hovedtræk. , 2.B. Det private konsum i relation til afstemningssystemet. , Kapitel 3. Beregning af makroniveauet for husholdningernes konsum ud fra forbrugsundersøgelserne: , 3.A. Metoder til opregning af forbrugsundersøgelsestallene til makroniveau., 3.B. Metodeproblemer ved anvendelse af forbrugsundersøgelsestal til nationalregnskabsformål. , 3.C. Sammenligning af opregnede forbrugsundersøgelsestal og endelige nationalregnskabstal. , Kapitel 4. Beregning af skøn for år-til-år stigningsprocenter for husholdningernes konsum: , 4.A. Stigningsskøn på basis af detailomsætningsindeks og momsstatistik. , 4.B. Stigningsskøn på basis af forbrugsundersøgelserne. , 4.C. Andre kilder og metoder til beregning af forbrugsudviklingen. , 4.D. De skønnede år-til-år stigningsprocenter sammenholdt med de endelige nationalregnskabstal.,  , Bilag 1. Konsumgruppernes varesammensætning i 1976. , Bilag 2. Etableringen af fordelingsmatricen mellem konsumgrupper og brancher. , Bilag 3. RAS-proceduren. , Litteratur, Nationalregnskabsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 3,  , Hent som pdf, Beregningen af det private konsum i nationalregnskabet, Kolofon, Beregningen af det private konsum i nationalregnskabet, Økonomi, Udgivet: 31. december 1981 kl. 09:30, Antal sider: 94, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/20157

    Publikation

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

    22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41944

    Nyt

    Publikation: Input-output systemet i ADAM

    Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold, 1. Indledning, 1.1. Modelversioner, 1.2. Udviklingslinjer, 1.3. Oversigt over rapporten, 2. Input-output systemet i ADAM, 2.1. Importens indplacering i modellen, 2.2. Lagerinvesteringer i input-output modellen, 2.3. Om vrangvendte erhverv i ADAM, 3. Importen, 3.1. Prisudtrykket, 3.2. Efterspørgselsudtrykket, 3.3. Resultater, 4. Priser på erhvervenes produktion (sektorpriser), 4.1. Sektorpriser i september 1979 generationen, 4.2. Sektorpriser i december 1982 generationen, 5. Priser på input og endelig anvendelse, 5.1. Prissammenbindingsrelationer, 5.2. Aggregeringsfejl i prismodellen, 5.3. Erhvervsfordelt bruttofaktorindkomst i årets priser, 6. Brug af input-output systemet i ADAM, oktober 1984, 6.1. input-output systemets generelle opbygning, 6.2. Justeringer i importen, 6.3. Energisystemet i ADAM, 7. Grundmodel og terminologi, 7.1. Det fundamentale system, 7.2. Input-output modellen, 8. Aggregeringsniveauer, 8.1. Generelt om aggregeringsproblemer, 8.2. Sammenbinding i makromodeller, 8.3. Aggregering i modeller med faste input-output koefficienter, 8.4. Aggregering i modeller med bevægelige input-output koefficienter, 8.5. Aggregeringsfejl i prismodeller, 9. De valgte aggregeringsniveauer, 9.1. Erhvervsgrupperingen i ADAM, september 1979, 9.2. Erhvervsgrupperingen i ADAM, december 1982, 9.3. Erhvervsgrupperingen i ADAM, oktober 1984, 9.4. Importens aggregeringsniveau i ADAM, december 1982, 9.5. Importens aggregeringsniveau i ADAM, oktober 1984, 10. Enkeltligningsfejl i input-output modeller, 10.1. Baggrund, 10.2. Enkeltligningsfejl i ADAMs input-output model, 11. Datakonstruktion , 11.1. Foreløbige tabeller og supplerende data, 11.2. Vejledning i dannelse af ADAMs input-output matricer, 11.3. Nulstilling af elementer i input-output tabeller, 11.4. Særlige input-output koefficienter. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 19,  , Hent som pdf, Input-output systemet i ADAM , Kolofon, Input-output systemet i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1985 kl. 09:30, Antal sider: 240, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/23262

    Publikation

    Publikation: Grønne varer og tjenester 2014

    Grønne varer og tjenester er ikke bare produkter, der er direkte miljøbeskyttende, men også produkter, som betyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer. Det er med andre ord alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug., Eksporten af grønne varer og tjenester steg i 2014, Virksomhedernes eksport af grønne varer og tjenester er opgjort til 72 mia. kr. i 2014, hvilket er en stigning på 9 pct. eller 6 mia. kr. Her stod industrien for en eksport på 62 mia. kr. Danmarks samlede eksport af varer og tjenester udgjorde 1.029 mia. kr. i 2014., I, Grønne varer og tjenester 2014, opgøres værdien af varer og tjenester, som har til formål enten at beskytte miljøet eller reducere den miljøbelastende anvendelse af ressourcer. Statistikken er en del af Danmarks Statistiks nye , grønne nationalregnskab, ., 59.000 arbejdspladser i produktion af grønne varer og tjenester, Der er omkring 59.000 arbejdspladser knyttet til produktion af grønne varer og tjenester, fordelt med en tredjedel til produkter inden for miljøbeskyttelse og to tredjedele til produkter inden for ressourcebesparelse. 48 pct. af de ”grønne” jobs er i industrien. Ses på den samlede beskæftigelse i landets virksomheder, er andelen 2,8 pct., Mest forskning og innovation i de grønne virksomheder, Der er en klar tendens til at grønne virksomheder, defineret som virksomheder hvor mindst 25 pct. af omsætningen er fra grønne produkter, er mere aktive med forskning og udvikling (FoU) end tilsvarende virksomheder. Hvor 9 ud af 100 beskæftigede i 2013 arbejdede med FoU i større grønne virksomheder, er det kun 5 ud af 100 i de sammenlignelige ikke-grønne virksomheder., Med hensyn til innovation er der også større aktivitet i grønne virksomheder, med 77 pct. innovative virksomheder mod 66 pct. blandt de ikke-grønne virksomheder. Der er også en lidt større andel af virksomheder med patenter og andre intellektuelle rettigheder, når de grønne virksomheder sammenlignes med de ikke-grønne virksomheder. Hvor 38 pct. af de grønne virksomheder havde IP-rettigheder, var det tilsvarende tal 32 pct. for de ikke-grønne.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, Hent som pdf, Grønne varer og tjenester 2014, Kolofon, Grønne varer og tjenester, Miljø og energi, ISBN pdf: 978-87-501-2198-5, Udgivet: 15. december 2015 kl. 09:00, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

    https://www.dst.dk/pubomtale/22252

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation