Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 611 - 620 af 2371

    Stofmisbrugsbehandling

     , Her på siden kan du finde oplysninger om, hvor mange personer der modtager stofmisbrugsbehandling visiteret af kommunerne i Danmark. Statistikken inkluderer ikke anonyme eller selvbetalte behandlinger. Du kan også finde tal om antal nye behandlinger, der påbegyndes årligt og manglende overholdelse af behandlingsgarantien.,  , Personer i stofmisbrugsbehandling, Her kan du se, hvor mange personer der er i stofmisbrugsbehandling fordelt på køn., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV003), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Nystartede stofmisbrugsbehandlingsforløb, Her kan du se antal nystartede stofmisbrugsbehandlingsforløb., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV004), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Antal personer i stofmisbrugsbehandling, Her kan du se, hvor mange personer der er i stofmisbrugsbehandling i de enkelte kommuner., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV002), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Manglende overholdelse af behandlingsgaranti, Her kan du se, i hvor mange tilfælde kommunerne ikke har overholdt behandlingsgarantien på 14 dage efter anmodning om behandling., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV004), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Stofmisbrugsbehandling, Statistikkens formål er at belyse stofmisbrugsbehandling i Danmark, som kommunerne visiterer til borgere efter Servicelovens § 101, Sundhedslovens § 142 og Barnets Lov § 33. Statistikken anvendes bl.a. til at redegøre for omfanget af borgere i stofmisbrugsbehandling, antal og typer af stofmisbrugsbehandlinger samt til at overvåge overholdelse af behandlingsgarantien på 14 dage fra anmodning om behandling til iværksættelse af behandling., Statistikken er udarbejdet siden 2015 og er sammenlignelig i hele perioden, men der er løbende sket betydelige forbedringer af datakvaliteten. Ved denne udgivelse har alle kommuner godkendt deres indberetninger for 2021-2024., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Brug for flere tal om Stofmisbrugsbehandling?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om antal anmodninger, iværksættelse og afsluttede behandlinger, personer i behandling over og under 18 år, procentvis andel sager med overskridelse af behandlingsgarantien samt data om afslutningsstatus., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, SMDB-support, Telefon: 39 17 34 90, Mail: , smdb@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/stofmisbrugsbehandling

    Emneside

    Serviceerhvervenes produktion og omsætning

    Indeksene for serviceerhvervenes omsætning og produktion viser, hvordan det går i servicebranchen. Service er ikke-fysiske produkter, værdien er den tjeneste eller assistance, som forbrugeren modtager. Serviceerhvervene dækker bandt andre brancherne transport, rådgivning samt underholdning. Et eksempel er techbranchen, der leverer service i form af fx IT-support og cybersikkerhed., Indeksene i serviceerhververnes produktion og omsætning, Her ser du indeksene for serviceerhvervenes produktion og omsætning pr. kvartal., Hent flere tal i Statistikbanken om Serviceerhvervenes produktionsindeks (SPOP2K), Mere om figuren, Seneste opdatering, 23.9.2025, Opdateres næste gang, 22.12.2025, Kilder, Statistikken om Serviceerhvervenes produktions- og omsætningsindeks er baseret på eksisterende statistikker. Omsætningsværdier hentes fra , Firmaernes køb og salg, . Indeks hentes fra , Producentprisindeks for tjenester, . Til at opsplitte til faglige enheder anvendes , Arbejdssteder og job, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Statistikken belyser konjunkturerne i serviceerhvervenes. Statistikken indeholder to indeks, dels et indeks over mængdemæssig produktion og dels et indeks over omsætning. Statistikken er baseret på omsætningsindeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, , på prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, samt statistikken "Arbejdssteder og job". Produktionsindeks for serviceerhverv udarbejdes med basisår 2021, med tal fra 2021 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Brug for flere tal om Serviceerhvervenes produktion og omsætning?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal og indeks for hver måned opdelt efter servicebrancherne., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Firmaernes køb og salg, Telefon: , Mail: , fiks@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/serviceerhverv/serviceerhvervenes-produktion-og-omsaetning

    Emneside

    Sygedagpenge

    Her kan du finde statistik om sygedagpengemodtagere fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning samt oplysninger om, hvor mange der delvist har genoptaget deres arbejde fordelt på lønmodtagere og selvstændige., Delvist genoptaget arbejde , En situation, hvor en sygemeldt lønmodtager eller selvstændig arbejder et reduceret antal timer i forhold til den normale arbejdstid og modtager sygedagpenge for de timer, der ikke arbejdes. Ordningen bruges eksempelvis, når en stressramt person gradvist skal træne sig op til igen at klare en fuld arbejdsuge., Sygedagpengemodtagere over tid, Her kan du se udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere, fordelt på arbejdsmarkedstilknytning. Samme person kan optræde under flere kategorier, fx både som lønmodtager og ledig, men tælles kun med én gang i totalen., Hent flere tal i Statistikbanken om Sygedagpenge (SYGEDP01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.5.2025, Kilder, Statistikkens datagrundlag beror på udtræk Kommunerens Sygedagpengesystem, hvor alle oplysninger fra en sag fremsende til Danmarks Statistik, hvis der er sket ændringer siden den forrige dataleverance. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Sygedagpenge, Sygedagpengemodtagere med delvist genoptaget arbejde, Her kan du se udviklingen af antallet af sygedagpengemodtagere med delvist genoptaget arbejde fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning., Hent flere tal i Statistikbanken om Sygedagpenge (SYGEDP01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.5.2025, Kilder, Statistikkens datagrundlag beror på udtræk Kommunerens Sygedagpengesystem, hvor alle oplysninger fra en sag fremsende til Danmarks Statistik, hvis der er sket ændringer siden den forrige dataleverance. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Sygedagpenge, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Sygedagpenge, Formålet med statistikken Sygedagpenge er at oplyse om udgifterne til sygedagpenge samt om antallet af sygedagpengemodtagere både opgjort som antal berørte personer og antal fuldtidspersoner. Statistikken er udarbejdet siden 1995, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra år 2020 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Sygedagpenge, Brug for flere tal om Sygedagpenge?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal i forhold til alder, geografi og udbetalte beløb., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Anna Skovbæk Mortensen, Telefon: 21 77 67 54, Mail: , aom@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/sygedagpenge

    Emneside

    Publikation: Import-, beskæftigelses- og energimultiplikatorer 1982

    Indhold: , Tekstafsnit: , 1. Indledning., 2. Data og beregninger. , 3. Import og beskæftigelse. , 4. Energi. , 5. Tabeltyper. , 6. Tabelindhold og brug af tabellerne., 7. English summary and translations. , Tabelafsnit: , Oversigtstabeller 1982 og 1984: , A.1.1 Erhvervenes direkte og indirekte krav til input 1982. , A.1.2 De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til input 1982. , A 2.1 Erhvervenes direkte og indirekte krav til input 1984. , A 2.2 De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til input 1984. , Detaljerede tabeller 1982: , B. 1 Erhvervenes direkte krav til input. , B. 2 Erhvervenes direkte og indirekte krav til input. , B. 3 De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til input. , C. 1 Erhvervenes direkte krav til input. , C. 2 De endelige anvendelsers direkte krav til input. , C. 3 Erhvervenes direkte og indirekte krav til input. , C. 4 De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til input., D. 1 Erhvervenes direkte krav til beskæftigelsen. , D. 2 Erhvervenes direkte og indirekte krav til beskæftigelsen. , D. 3 De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til beskæftigelsen. , E. 1 Erhvervenes bruttoenergiforbrug. , E. 2 De endelige anvendelsers bruttoenergiforbrug. , F. 1 Fordelingen af erhvervenes beskæftigelse på forårsagende endelig efterspørgsel. , F. 2 Fordelingen af erhvervenes bruttoenergiforbrug på forårsagende endelig efterspørgsel., Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 21, Nationalregnskabsnotat,  ,   , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1982, 1981, 1980, 1979, Hent som pdf, Import-, beskæftigelseses og energimultiplikatorer 1982 , Kolofon, Import-, beskæftigelses- og energimultiplikatorer , Økonomi, Udgivet: 31. december 1986 kl. 09:30, Antal sider: 72, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/20151

    Publikation

    Publikation: Input-output systemet i ADAM

    Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold, 1. Indledning, 1.1. Modelversioner, 1.2. Udviklingslinjer, 1.3. Oversigt over rapporten, 2. Input-output systemet i ADAM, 2.1. Importens indplacering i modellen, 2.2. Lagerinvesteringer i input-output modellen, 2.3. Om vrangvendte erhverv i ADAM, 3. Importen, 3.1. Prisudtrykket, 3.2. Efterspørgselsudtrykket, 3.3. Resultater, 4. Priser på erhvervenes produktion (sektorpriser), 4.1. Sektorpriser i september 1979 generationen, 4.2. Sektorpriser i december 1982 generationen, 5. Priser på input og endelig anvendelse, 5.1. Prissammenbindingsrelationer, 5.2. Aggregeringsfejl i prismodellen, 5.3. Erhvervsfordelt bruttofaktorindkomst i årets priser, 6. Brug af input-output systemet i ADAM, oktober 1984, 6.1. input-output systemets generelle opbygning, 6.2. Justeringer i importen, 6.3. Energisystemet i ADAM, 7. Grundmodel og terminologi, 7.1. Det fundamentale system, 7.2. Input-output modellen, 8. Aggregeringsniveauer, 8.1. Generelt om aggregeringsproblemer, 8.2. Sammenbinding i makromodeller, 8.3. Aggregering i modeller med faste input-output koefficienter, 8.4. Aggregering i modeller med bevægelige input-output koefficienter, 8.5. Aggregeringsfejl i prismodeller, 9. De valgte aggregeringsniveauer, 9.1. Erhvervsgrupperingen i ADAM, september 1979, 9.2. Erhvervsgrupperingen i ADAM, december 1982, 9.3. Erhvervsgrupperingen i ADAM, oktober 1984, 9.4. Importens aggregeringsniveau i ADAM, december 1982, 9.5. Importens aggregeringsniveau i ADAM, oktober 1984, 10. Enkeltligningsfejl i input-output modeller, 10.1. Baggrund, 10.2. Enkeltligningsfejl i ADAMs input-output model, 11. Datakonstruktion , 11.1. Foreløbige tabeller og supplerende data, 11.2. Vejledning i dannelse af ADAMs input-output matricer, 11.3. Nulstilling af elementer i input-output tabeller, 11.4. Særlige input-output koefficienter. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 19,  , Hent som pdf, Input-output systemet i ADAM , Kolofon, Input-output systemet i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1985 kl. 09:30, Antal sider: 240, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/23262

    Publikation

    Publikation: Danske virksomheders samarbejde 2003

    Rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003 dokumenterer, at samarbejdende virksomheder i Danmark styrker deres konkurrenceevne markant. Rapporten - et hæfte på 43 sider med 30 figurer og tabeller - tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse., Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Det fremgår af , Danske virksomheders samarbejde 2003, . Godt 1.600 danske virksomheder inden for forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. , På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder. , Især virksomheder, der indgår i en koncern, og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , Virksomhederne er motiverede for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , Som de største barrierer for samarbejde peger virksomhederne på deres egen størrelse og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer. , Det er navnlig inden for brancherne forretningsservice og transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. Langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast virksomhedssamarbejde., Hent som pdf, Danske virksomheders samarbejde, Kolofon, Danske virksomheders samarbejde, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1402-6, Udgivet: 11. juni 2004 kl. 09:30, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04

    https://www.dst.dk/pubomtale/7686

    Publikation

    Publikation: Grønne varer og tjenester 2014

    Grønne varer og tjenester er ikke bare produkter, der er direkte miljøbeskyttende, men også produkter, som betyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer. Det er med andre ord alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug., Eksporten af grønne varer og tjenester steg i 2014, Virksomhedernes eksport af grønne varer og tjenester er opgjort til 72 mia. kr. i 2014, hvilket er en stigning på 9 pct. eller 6 mia. kr. Her stod industrien for en eksport på 62 mia. kr. Danmarks samlede eksport af varer og tjenester udgjorde 1.029 mia. kr. i 2014., I, Grønne varer og tjenester 2014, opgøres værdien af varer og tjenester, som har til formål enten at beskytte miljøet eller reducere den miljøbelastende anvendelse af ressourcer. Statistikken er en del af Danmarks Statistiks nye , grønne nationalregnskab, ., 59.000 arbejdspladser i produktion af grønne varer og tjenester, Der er omkring 59.000 arbejdspladser knyttet til produktion af grønne varer og tjenester, fordelt med en tredjedel til produkter inden for miljøbeskyttelse og to tredjedele til produkter inden for ressourcebesparelse. 48 pct. af de ”grønne” jobs er i industrien. Ses på den samlede beskæftigelse i landets virksomheder, er andelen 2,8 pct., Mest forskning og innovation i de grønne virksomheder, Der er en klar tendens til at grønne virksomheder, defineret som virksomheder hvor mindst 25 pct. af omsætningen er fra grønne produkter, er mere aktive med forskning og udvikling (FoU) end tilsvarende virksomheder. Hvor 9 ud af 100 beskæftigede i 2013 arbejdede med FoU i større grønne virksomheder, er det kun 5 ud af 100 i de sammenlignelige ikke-grønne virksomheder., Med hensyn til innovation er der også større aktivitet i grønne virksomheder, med 77 pct. innovative virksomheder mod 66 pct. blandt de ikke-grønne virksomheder. Der er også en lidt større andel af virksomheder med patenter og andre intellektuelle rettigheder, når de grønne virksomheder sammenlignes med de ikke-grønne virksomheder. Hvor 38 pct. af de grønne virksomheder havde IP-rettigheder, var det tilsvarende tal 32 pct. for de ikke-grønne.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, Hent som pdf, Grønne varer og tjenester 2014, Kolofon, Grønne varer og tjenester, Miljø og energi, ISBN pdf: 978-87-501-2198-5, Udgivet: 15. december 2015 kl. 09:00, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

    https://www.dst.dk/pubomtale/22252

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation