Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2341 - 2350 af 2368

    Analyser: Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked

    Foto: Colourbox, Fra 2008 til 2023 steg lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark med 7,7 pct. for de 18 til 64-årige. Stigningen skyldes, at flere danskerne er kommet i beskæftigelse, men også at et stort antal internationale lønmodtagere er blevet en del af det danske arbejdsmarked., Denne analyse omhandler en afgrænset gruppe af internationale lønmodtagere med højst 10 års ophold i Danmark, der i 2023 udgjorde 200.000 fuldtidspersoner., Analysen ser nærmere på de internationale lønmodtagere i 2023, herunder hvilket statsborgerskab de havde, og hvilke brancher de var beskæftiget i. Analysen ser også på, hvilke kommuner de internationale lønmodtagere arbejdede i, og sammenligner deres lønniveau med øvrige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked., 31. oktober 2024, Af Aske Skov Andersen og Thomas Thorsen , Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af internationale lønmodtagere er steget, . Andelen af internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er steget fra 4,1 pct. i 2008 til 8,4 pct. i 2023., Internationale lønmodtagere er fra Østeuropa, . De mest almindelige statsborgerskaber blandt internationale lønmodtagere var i 2023 polsk (14 pct.), rumænsk (10 pct.), svensk (7 pct.) og ukrainsk (6 pct.)., Der er forskel på andelen af internationale lønmodtagere på tværs af brancher, . Inden for , Landbrug, skovbrug og fiskeri, var 34 pct. af lønmodtagerne internationale i 2023, mens det gjaldt for 3 pct. inden for , Sundhed og socialvæsen, ., Der er forskel på andelen af internationale lønmodtagere på tværs af sektorer, . Andelen af internationale lønmodtagere inden for , Offentlig forvaltning og service, var 3 pct. i 2023. Inden for , Virksomheder og organisationer, var den 11 pct., Internationale lønmodtagere havde i 2023 en lavere løn end øvrige lønmodtagere, . Medianlønnen for internationale lønmodtagere var 12 pct. lavere end for øvrige lønmodtagere. Internationale lønmodtagere var dog også overrepræsenterede blandt de 10 pct. fuldtidspersoner med de højeste lønninger. Forskellene kan blandt andet skyldes, at internationale og øvrige lønmodtagere er fordelt forskelligt mellem branchegrupper, arbejdsfunktioner, uddannelsesniveauer og ift. anciennitet., Inden for branchegrupper var der store forskelle på internationale og øvrige lønmodtageres lønniveau., Inden for , Bygge og anlæg, havde internationale lønmodtagere en 14 pct. lavere medianløn end øvrige lønmodtagere, men inden for , Finansiering og forsikring, havde internationale lønmodtagere en medianløn, der var 15 pct. højere., Hent som pdf, Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked (pdf), Afgrænsning af internationale lønmodtagere, Denne analyse beskriver lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, der ikke er danske statsborgere og har opholdt sig i Danmark i højst 10 år eller ikke har bopæl i Danmark, [note 1], [note 2], , jf. boks 1., I analysen omtales denne afgrænsede gruppe af lønmodtagere som , internationale lønmodtagere, ., Med den anvendte definition udgjorde internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked 200.100 fuldtidspersoner i 2023. Heraf havde størstedelen, 160.300 fuldtidspersoner, bopæl i Danmark og 39.800 havde ikke bopæl i Danmark., Figur 1 viser alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, der ikke havde dansk statsborgerskab, men havde bopæl i Danmark, fordelt på opholdsvarighed i hele år (257.400 fuldtidspersoner). Figuren viser, at størstedelen af disse lønmodtagere havde opholdt sig i Danmark i relativt få år. 62 pct. havde opholdt sig i Danmark i højst 10 år (markeret med blåt) og er dermed omfattet af den definition, der anvendes i denne analyse., Figuren viser desuden, at 10-årsgrænsen for opholdsvarighed har stor betydning for den anvendte definition af internationale lønmodtagere. Hvis grænsen sættes til 5, 7 eller 15 år i stedet for 10, vil antallet af internationale lønmodtagere med bopæl i Danmark i 2023 kunne opgøres til hhv. 89.900, 116.500 eller 201.800 fuldtidspersoner (mod altså 160.300 med grænsen på 10 år), [note 3], ., Samtidig viser figuren, at andelen af lønmodtagere falder gradvist med antallet af opholdsår, og at denne tendens bliver svagere, jo længere opholdsperiode der er tale om. Over tid bliver lønmodtagere med bopæl i Danmark, som ikke har dansk statsborgerskab, altså generelt mindre tilbøjelige til at udvandre fra Danmark og kan i højere grad sidestilles med øvrige lønmodtagere på dette punkt., Figur 1. Lønmodtagere uden dansk statsborgerskab og med bopæl i Danmark fordelt på opholdsår. Fuldtidspersoner, 2023., Anm. Figuren indeholder kun lønmodtagere, der ikke har dansk statsborgerskab, som har indvandrerstatus, og som har haft bopæl i Danmark i hele eller dele af 2023 (se boks 1 for den præcise afgrænsning). Dvs. figuren viser populationen af lønmodtagere med bopæl i Danmark, der kan betragtes som internationale, hvis man ser bort fra det anvendte kriterium vedr. opholdsvarighed. X-aksen angiver antal sammenhængende år siden seneste indvandring til Danmark afrundet til hele år., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., Boks 1. Internationale lønmodtagere , I denne analyse fordeles alle lønmodtagere i en af to kategorier, , internationale lønmodtagere, og , øvrige lønmodtagere, ., Der er opstillet en række kriterier, som alle skal være opfyldt, for at en person kategoriseres som international lønmodtager. Personer, der ikke opfylder et eller flere af kriterierne, kategoriseres som øvrige lønmodtagere., For personer, der har bopæl i Danmark, er kriterierne:, Personen er ikke dansk statsborger, og, Personen er registreret som , indvandrer, , og, Personen har opholdt sig sammenhængende i Danmark i højst 10 år. Dvs. seneste indvandringsdato er registreret mindre end 10 år inden årets sidste dag., For personer, der ikke har bopæl i Danmark, er kriterierne:, Personen er ikke dansk statsborger, og, Personen har ikke tidligere i Danmark været registreret som , person af dansk oprindelse eller som efterkommer, ., Personer, der har opholdt sig sammenhængende i Danmark længere end 10 år, betragtes som `fastboende'. På den baggrund antages de at orientere sig mod det danske arbejdsmarked tilnærmelsesvist i samme grad som øvrige lønmodtagere., For personer, der , ikke, har bopæl i Danmark, anvendes der ikke et kriterium vedr. varighed, hvorfor populationen af internationale lønmodtagere kan indeholde personer, der har arbejdet i Danmark i flere end 10 sammenhængende år, mens de har været bosiddende i udlandet., Personer, hvis statsborgerskab er ukendt, er efter al sandsynlighed ikke danske statsborgere (1.900 fuldtidspersoner) og betragtes derfor som internationale lønmodtagere, hvis de øvrige kriterier er opfyldt., Andelen af internationale lønmodtagere fordoblet, Der har været en stigning i beskæftigelsen i Danmark fra 2008 til 2023. Antallet af lønmodtagere på 18-64 år, opgjort som fuldtidspersoner, er steget med 171.000 til 2.393.000 i 2023, hvilket svarer til en stigning på 7,7 pct., [note 4], Se boks 2 for en beskrivelse af opgørelsen af fuldtidspersoner pba. , Beskæftigelsen for lønmodtagere, . Stigningen skal blandt andet ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesfrekvensen på arbejdsmarkedet generelt har været stigende, [note 5], . En anden årsag til den øgede beskæftigelse er, at antallet af internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er steget., Det fremgår af figur 2, at antallet af internationale lønmodtagere, opgjort som fuldtidspersoner, steg fra 91.000 i 2008 til 200.000 i 2023 og dermed blev mere end fordoblet. Antallet af øvrige lønmodtagere steg også betydeligt i denne periode, men alligevel er andelen af internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked steget fra 4,1 pct. i 2008 til 8,4 pct. i 2023., [note 6], Antallet og andelen af internationale lønmodtagere er steget i hele perioden fraregnet årene umiddelbart efter finanskrisen og COVID-19., Figur 2. Udvikling i andel og antal internationale lønmodtagere. Fuldtidspersoner 2008-2023, Anm. Se Boks 1 for den præcise afgrænsning af internationale lønmodtagere. Implementeringen af ferieloven i 2020 ændrer lidt på opgørelsen af løntimer for primært funktionærer, hvilket betyder, at der registreres færre løntimer for funktionærer før end efter. Både internationale og øvrige lønmodtagere er omfattet af dette., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., Der er en overvægt af mænd på det danske arbejdsmarked generelt, men overvægten er mere markant blandt internationale lønmodtagere, hvor mænd i 2023 udgjorde 62 pct. Blandt øvrige lønmodtagere var andelen af mænd 51 pct., Internationale lønmodtagere er desuden yngre end øvrige lønmodtagere. Gennemsnitsalderen for internationale lønmodtagere var 36 år i 2023, mens den var 43 år for øvrige lønmodtagere., Boks 2. Population , Lønmodtagere, Analysens datagrundlag vedrørende lønmodtagere på det danske arbejdsmarked stammer fra , Beskæftigelsen for lønmodtagere, (BFL). I BFL indgår alle lønmodtagere, der modtager løn fra en dansk virksomhed. Det vil sige, at også personer med eller uden dansk statsborgerskab, der har bopæl uden for Danmark, men arbejder i en dansk virksomhed, indgår (eksempelvis grænsependlere). Omvendt vil det sige, at personer, der har dansk bopæl og arbejder i Danmark, men er ansat i en udenlandsk virksomhed, hvorfra de er udstationeret i Danmark, ikke indgår i analysen. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blev der indberettet, hvad der svarer til, 5.200-6.800 fuldtidspersoner (lønmodtagere og selvstændige uden ansatte) inden for denne kategori i løbet af 2023. Se evt. , jobindsats.dk, ., Selvstændige og medarbejdende ægtefæller indgår heller ikke i populationen. Dog indgår personer, der modtager løn fra et selskab, som vedkommende selv ejer, da disse regnes som lønmodtagere., Endelig indgår au pairs ikke, da deres indkomst ikke indberettes til eIndkomst., I analysen indgår kun personer, hvis alder ved udgangen af en måned var mellem 18 og 64 år. Fylder personen hhv. 18 eller 65 år i løbet af året, tæller personen med i en del af året., Formålet er at frasortere lønmodtagere i ungdomsjobs for dermed at opnå en mere rimelig sammenligning mellem internationale og øvrige lønmodtagere., I analysen indgår ikke søfolk, der arbejder på skibe i udlandet, da disse reelt opererer på et internationalt arbejdsmarked og derfor ikke er sammenlignelige med lønmodtagere, der som udgangspunkt opererer på det danske arbejdsmarked., Opgørelse af fuldtidspersoner, BFL indeholder samtlige lønnede arbejdstimer (løntimer), hver enkelt lønmodtager har haft i løbet af et år i samtlige stillinger (og dermed også bijobs), som personen har været ansat i. I analysen er disse løntimer omregnet til fuldtidspersoner ved at dividere med et årsværk svarende til 1923,96 timer., Flest internationale lønmodtagere fra Polen, Figur 3 viser, at de mest almindelige statsborgerskaber blandt internationale lønmodtagere i 2023 var polsk (14 pct.), rumænsk (10 pct.), svensk (7 pct.), og ukrainsk (6 pct.)., Størstedelen af de internationale lønmodtagere har statsborgerskab i et EØS-land eller Storbritannien (65 pct.)., Dette skal ses i lyset af, at der gælder forskellige regler for ophold og arbejde i Danmark for hhv. personer med statsborgerskab i et EØS-land og personer med statsborgerskab i et land uden for EØS, ligesom EØS-borgere har bedre mulighed for at pendle til Danmark fra deres hjemland. Ser man bort fra lønmodtagere med statsborgerskab i Ukraine og Syrien, som til dels er kommet til Danmark som flygtninge, [note 7], , er Indien (4 pct.) det hyppigste statsborgerskabsland for lønmodtagere uden for EØS., Figur 3. Internationale lønmodtagere fordelt efter statsborgerskab. Fuldtidspersoner, 2023, Anm. Personer, hvis statsborgerskab er ukendt, indgår ikke i figuren (300 fuldtidspersoner). Der er formentlig tale om personer, der ikke har dansk statsborgerskab. Hvert enkelt land opsummeret i , Øvrige lande, repræsenterer maksimalt 0,4 pct. af de internationale lønmodtagere., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., Største andel internationale lønmodtagere i Tårnby, Internationale lønmodtageres arbejdssteder er fordelt uens mellem landets kommuner (figur 4). Særligt i kommunerne i den sydlige del af Jylland og i hovedstadskommunerne er der relatvt store andele internationale lønmodtagere. Det indtryk bliver særligt tydeligt, hvis man frasorterer lønmodtagere beskæftiget inden for , Landbrug, skovbrug og fiskeri, (højre panel i figur 4). Herunder er kommunerne Tårnby (16 pct.), Lyngby-Taarbæk (15 pct.), København (13 pct.) og Billund (12 pct.) særligt fremtrædende., Dertil kommer en række kommuner i andre dele af landet, hvor andelen af internationale lønmodtagere også er relativt stor. Fx Lolland (15 pct.), Langeland (10 pct.), Kerteminde (9 pct.) og Lemvig (8 pct.). I flere af disse kommuner er der formentlig tale om, at enkeltvirksomheder med en forholdsvis høj andel internationale lønmodtagere beskæftiger en stor del af lønmodtagerne i kommunen. Fx var 12 pct. af alle lønmodtagere og 67 pct. af alle internationale lønmodtagere i Lolland Kommune beskæftiget inden for branchegruppen , Anlægsentreprenører, , hvilket til dels skal ses i sammenhæng med byggeriet af Femern-forbindelsen., Figur 4. Andel internationale lønmodtagere fordelt på arbejdsstedskommune. Fuldtidspersoner, 2023, Anm. Lønmodtagere med ukendt arbejdsstedskommune indgår ikke (1.200 fuldtidspersoner). Andelen af internationale lønmodtagere i de enkelte kommuner fremgår af bilag 1., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., En mindre del af de internationale lønmodtagere på 40.000 fuldtidspersoner er ansat i danske virksomheder, men har ikke bopæl i Danmark. Denne gruppe udgør 2 pct. af alle lønmodtagere i Danmark, men i enkelte kommuner - typisk tæt på Tyskland eller Sverige - udgør gruppen relativt store andele af alle lønmodtagere., I Lolland Kommune var 11 pct. af lønmodtagerne internationale og havde ikke bopæl i Danmark, i Tårnby Kommune var det 9 pct., mens det var 8 pct. i Aabenraa Kommune., I Københavns Kommune var der antalsmæssigt langt flest (8.000 fuldtidspersoner), men de udgjorde blot 2 pct., [note 8], En del af lønmodtagerne i denne gruppe må formodes at være såkaldte grænsependlere., Laveste andel inden for Offentlige forvaltning og service, I 2023 var andelen af internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked 8,4 pct., men andelen varierer mellem brancher. Den største andel finder man i branchegruppen , Landbrug, skovbrug og fiskeri, (34 pct.). Herefter følger branchegrupperne , Hoteller og restauranter, (25 pct.) og , Rengøring, rejsebureauer og anden operationel service, (19 pct.)., De laveste andele af internationale lønmodtagere var i branchegrupperne , Offentlig administration, forsvar og politi, (1 pct.), , Sundhed og socialvæsen, (3 pct.) og , Vandforsyning og renovation, (4 pct.). De to førstnævnte er sammen med , Undervisning, de tre branchegrupper, der hovedsageligt indeholder lønmodtagere inden for , Offentlige forvaltning og service, . Andelen af internationale lønmodtagere inden for , Offentlig forvaltning og service, var 3 pct., mens den var 11 pct. inden for , Virksomheder og organisationer, ., Figur 5. Internationale lønmodtagere fordelt på 19 standardbranchegrupper. Fuldtidspersoner, 2023., Anm. Den stiplede, lodrette linje repræsenterer andelen af internationale lønmodtagere på tværs af branchegrupper. Opgørelsen er baseret på branchekoden for arbejdsstedet. Personer med uoplyst branchekode indgår ikke (2.100 fuldtidspersoner)., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., Højest andel inden for Landbrug og gartneri, I figur 5 ovenfor er lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked fordelt på overordnede branchegrupper (, standardgruppering 19, ), som på den ene side opfanger de væsentligste forskelle mellem forskellige dele af arbejdsmarkedet, og på den anden kan dække over forholdsvis store forskelle inden for de enkelte branchegrupper., Opgør man lønmodtagere på mere detaljerede branchegrupper (, standardgruppering 127, ), træder nogle af forskellene frem, [note 9], ., Af figur 6 fremgår fx, at det især er inden for undergruppen , Landbrug og gartneri, (som er en underkategori af , Landbrug, skovbrug og fiskeri, ), at over en tredjedel (36 pct.) af de beskæftigede er internationale lønmodtagere., Det fremgår desuden, at undergruppen , Videregående uddannelsesinstitutioner, har en relativt stor andel (18 pct.) af internationale lønmodtagere, mens den overordnede gruppe , Undervisning, har en relativt lille andel (5 pct.), som det fremgik af figur 5., Et eksempel er også branchegruppen , Handel, , hvori andelen af internationale lønmodtagere er 7 pct., mens undergrupperne , Internethandel, postordre mv., og , Engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer, beskæftiger en markant højere andel internationale lønmodtagere end andre dele af branchegruppen (hhv. 19 pct. og 15 pct.)., Endnu et eksempel er branchegruppen , Industri, , hvori andelen af internationale lønmodtagere er 10 pct., mens de tre undergrupper , Slagterier, , , Fiskeindustri, samt , Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed, beskæftiger en højere andel internationale lønmodtagere end andre dele af branchen (hhv. 25 pct., 24 pct. og 18 pct.), Figur 6. Internationale lønmodtagere fordelt på 127 branchegrupper, top-20. Fuldtidspersoner, 2023., Anm. Den stiplede, lodrette linje repræsenterer andelen af internationale lønmodtagere på tværs af branchegrupper. Opgørelsen er baseret på branchekoden for arbejdsstedet. Personer med uoplyst branchekode indgår ikke (2.100 fuldtidspersoner). Branchegruppen `Eksterritoriale organisationer og organer' indgår ikke., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., Sammenhæng mellem branche og statsborgerskab, Figur 3 viste, at internationale lønmodtagere er meget forskelligt fordelt mellem statsborgerskabslande. Til dette kan bemærkes, at lønmodtagere for de enkelte statsborgerskabslande også fordeler sig systematisk mellem branchegrupper., Figur 7 fordeler internationale lønmodtagere med fire statsborgerskaber på standardbranchegrupper (med 127 grupper) og viser de fem standardbranchegrupper, der beskæftiger flest lønmodtagere fra hvert enkelt land. Figuren viser således, at internationale lønmodtagere med polsk statsborgerskab særligt er beskæftiget inden for brancher såsom , Arbejdsformidling og vikarbureauer, (9 pct.), , Anlægsentreprenører, (7 pct.) og , Byggeentreprenører, (7 pct.)., Internationale lønmodtagere med italiensk statsborgerskab, er særligt beskæftiget inden for , Restauranter, (18 pct.) og , Hoteller, (5 pct.), men samtidig inden for brancher som , Videregående uddannelsesinstitutioner, (8 pct.) og , IT-konsulenter mv., (4 pct.)., Internationale lønmodtagere med statsborgerskab i Indien eller USA arbejder især inden for branchegrupper som , Videregående uddannelsesinstitutioner, (hhv. 6 pct. og 11 pct.), , IT-konsulenter, (hhv. 18 pct. og 9 pct.) og , Medicinalindustri, (hhv. 5 pct. og 6 pct.)., Her bør man dog være opmærksom på, at der er forskellige regler for tildeling af opholdstilladelse afhængigt af statsborgerskabsland. Personer, der har statsborgerskab i et land uden for EU og Norden (såsom USA og Indien), kan have ringere muligheder for at komme til Danmark for at arbejde, såfremt de ikke kan varetage en specialistfunktion og/eller kan få en relativt høj løn. Personer, der er statsborgere i Norden eller et EU-land som Polen og Italien, er derimod underlagt samme regler uanset løn og arbejdsfunktion., Figur 7. Internationale lønmodtagere fra udvalgte lande fordelt på top-5 standardbranchegrupper. Fuldtidspersoner, 2023., Anm. Det samlede antal lønmodtagere varierer meget mellem branchegrupperne. Opgørelsen er baseret på branchekoden for arbejdsstedet. Den detaljerede standardbranchegruppering med 127 grupper er anvendt. Personer med uoplyst branchekode eller statsborgerskab indgår ikke (2.400 fuldtidspersoner). Se bilag 3 for top-5 for de 40 største (jf.3) statsborgerskabslande., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., Internationale lønmodtagere har lavere medianløn, I 2023 var median-årslønnen (se boks 3) for internationale lønmodtagere 412.000 kr., mens den var 464.000 kr. for øvrige lønmodtagere, hvilket svarer til en forskel på 12 pct., Figur 8 viser, hvordan de internationale lønmodtagere fordeler sig på løndeciler for alle fuldtidslønmodtagere. Forskellen i løn mellem internationale og øvrige lønmodtagere kommer til udtryk ved, at internationale lønmodtagere er overrepræsenterede blandt de 30 pct. af fuldtidslønmodtagerne, der generelt har de laveste lønninger., Forskellen skal ses i sammenhæng med, at internationale lønmodtagere er overrepræsenterede i branchegrupper med relativt lave medianlønninger, [note 10], . Internationale lønmodtagere er desuden yngre end øvrige lønmodtagere, ligesom de i gennemsnit vil have en kortere anciennitet på det danske arbejdsmarked end øvrige lønmodtagere, hvilket også kan medvirke til at forklare lønforskellene., Det skal også ses i sammenhæng med, at internationale og øvrige lønmodtagere ikke varetager de samme arbejdsfunktioner, og at der kan være forskelle med hensyn til de to gruppers uddannelsesmæssige sammensætning., Internationale lønmodtagere er dog også overrepræsenterede i 10. decil, dvs. blandt de 10 pct. af fuldtidslønmodtagerne med de højeste lønninger. Det kommer også til udtryk, hvis man alene betragter årslønninger over 750.000 kr. om året, som er grænsen mellem 9. og 10. decil. For denne gruppe er median-årslønnen 964.000 kr. for internationale og 918.000 kr. for øvrige lønmodtagere, hvilket svarer til en forskel på 5 pct. i internationale lønmodtageres favør, [note 11], . Det kommer også til udtryk ved, at internationale lønmodtagere var en anelse overrepræsenteret i enkelte branchegrupper med relativt høje medianlønninger, [note 12], ., Figur 8. Andel internationale lønmodtagere fordelt på løndeciler. Årsløn for fuldtidspersoner, 2023, Anm. `Årsløn for fuldtidspersoner' er en persons samlede lønsum for året omregnet til fuldtidsniveau. Lønnen er opgjort pba. , bredt lønbeløb, . Decilerne er beregnet med udgangspunkt i fuldtidspersoner og indeholder dermed ikke det samme antal personer. Se Boks 3., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., Boks 3. Beregning af løn , Lønbegreb, I analysen anvendes , bredt lønbeløb, til opgørelsen af årslønnen for hver enkelt lønmodtager. Bredt lønbeløb indeholder A-indkomst, som er arbejdsmarkedsbidragspligtig, i nogle tilfælde ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst, samt frynsegoder og ATP-bidrag., Lønopgørelserne i denne analyse er ikke sammenlignelige med , lønstatistikken, , hvor der tages udgangspunkt i , præsterede timer, , som ikke inkluderer fraværstimer., Beregning af årsløn, Årslønnen er givet for hver enkelt person ved at dividere den samlede lønsum for året med personens fuldtidsbrøk (1923,96 , løntimer, = 1 fuldtidsperson) for året - på tværs af alle ansættelsesforhold, personen har haft. Dvs. at for personer, der har arbejdet mindre, end hvad der svarer til fuldtid, opregnes årslønnen til fuldtid, og for personer, der har arbejdet mere end fuldtid, nedregnes den til fuldtid., Denne fremgangsmåde gør det muligt at lave sammenligninger af personer med forskellig beskæftigelsesgrad og mellem personer, der har været i beskæftigelse i Danmark i hhv. hele og dele af 2023., Lønsammenligninger, Sammenligninger af grupper (fx internationale og øvrige lønmodtageres) løn foretages i analysen pba. medianen af årslønnen. Medianen beregnes med udgangspunkt i fuldtidsbrøken for hver person, sådan at den udtrykker midterværdien for fuldtidspersoner (og ikke midterværdien for alle observationer/personer.) Dette indebærer, at summen af fuldtidspersoner, der har hhv. højere og lavere årsløn end medianen, er ca. 50 pct., mens antallet af personer varierer (`vægtet median'). Samme fremgangsmåde anvendes til beregning af deciler., Formålet er også her at gøre det muligt at sammenligne personer med forskellig beskæftigelsesgrad- og varighed og undgå fx, at arbejdssteder med stor personaleomsætning påvirker median eller decilopdeling uforholdsmæssigt., Bredt lønbeløb indeholder , ikke, pensionsindbetalinger. Det kan skabe en skævhed ifm. lønsammenligningerne i analysen, hvis andelen af lønnen, der udbetales som pension, varierer systematisk mellem grupper., Derudover kan andelen af timelønnede og funktionærer variere mellem grupper. Funktionærer vil som regel være registreret med et større antal løntimer end sammenlignelige timelønnede, eftersom funktionærer i væsentlig højere grad end timelønnede vil have betalt fravær., Lønforskelle inden for brancher, Forskellen i medianårsløn for internationale og øvrige lønmodtagere kan delvist henføres til, at andelen af internationale lønmodtagere varierer mellem branchegrupper. Den overordnede lønforskel mellem internationale og øvrige lønmodtagere dækker dog også over store lønforskelle , inden for, branchegrupper., Figur 9 viser den relative forskel på median-årslønninger for internationale og øvrige lønmodtagere inden for branchegrupper. Fx var lønnen for internationale lønmodtagere 4,5 pct. lavere inden for , Industri, , 14,7 pct. lavere inden for , Sundhed og socialvæsen, og 13,5 pct. lavere inden for , Bygge og anlæg, ., Samtidig er der branchegrupper, hvor internationale lønmodtagere havde , højere, median-årslønninger end øvrige lønmodtagere. Det gælder fx , Videnservice, (3,2 pct.), , Finansiering og forsikring, (14,6 pct.) samt den lille branchegruppe , Råstofindvinding, , inden for hvilken internationale lønmodtagere tjente 30,2 pct. mere end øvrige lønmodtagere., Figur 9 danner sammen med figur 8 et overordnet billede af en forskelligartet lønmodtagergruppe, som både var overrepræsenteret i den laveste ende af lønskalaen og i brancher med relativt lave medianlønninger, men samtidig - om end i mindre grad - var overrepræsenteret i den øverste del af lønskalaen., Figur 9. Medianløn for internationale lønmodtagere relativt til øvrige lønmodtagere fordelt på 19 branchegrupper. Årsløn for fuldtidspersoner, 2023, Anm. `Årsløn for fuldtidspersoner' er en persons samlede lønsum for året omregnet til fuldtidsniveau - inden for hver branchegruppe. Dvs. at en person, der fx har sit primære job inden for én branche og et bijob inden for en anden, indgår i beregningen af median-årslønnen i begge disse branchegrupper med en årsløn opregnet fra det faktiske antal løntimer, der er præsteret i hver branchegruppe. Lønnen er opgjort pba. , bredt lønbeløb, . Medianen er beregnet med udgangspunkt i fuldtidspersoner. Se boks 3. Opgørelsen er baseret på branchekoden for arbejdsstedet. Personer med uoplyst branchekode indgår ikke (2.100 fuldtidspersoner)., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., En forklaring på lønforskelle mellem internationale og øvrige lønmodtagere inden for en branchegruppe kan være, at de to grupper har forskellige uddannelsessammensætninger og varetager forskellige arbejdsfunktioner med forskellige lønniveauer inden for branchegruppen., Eksempelvis var median-årslønnen inden for branchegruppen , Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 12,6 pct. lavere for internationale lønmodtagere end for øvrige lønmodtagere. Denne forskel kan have en sammenhæng med, at internationale lønmodtagere oftere varetager mere manuelle arbejdsfunktioner, mens øvrige lønmodtagere oftere varetager ledelses- og specialistfunktioner. Dette understøttes af lønmodtagernes fordeling på arbejdsfunktioner (DISCO-koder) inden for branchegruppen. Data om arbejdsfunktioner er dog ikke fuldt dækkende, da det fx ikke er obligatorisk for virksomheder med under 10 ansatte at indberette DISCO-koder., Bilag, Bilag 1. Internationale lønmodtagere fordelt efter kommune, Tabel 1. Andel internationale lønmodtagere fordelt efter arbejdsstedskommuner. Fuldtidspersoner, 2023., Kommune , Antal internationale lønmodtagere, fuldtidspersoner , Andel internationale lønmodtagere, procent , Tårnby, 3 891, 16,2, Lolland, 1 970, 15,4, Lyngby-Taarbæk, 4 508, 14,7, København, 48 605, 13,5, Aabenraa, 3 008, 12,3, Billund, 2 064, 12,1, Tønder, 1 367, 11,8, Samsø, 129, 11,4, Gladsaxe, 4 652, 11,1, Ishøj, 766, 10,5, Greve, 1 535, 10,4, Langeland, 298, 10,4, Sønderborg, 2 664, 10,3, Brøndby, 2 274, 9,8, Fredensborg, 917, 9,6, Hørsholm, 676, 9,6, Vejen, 1 451, 9,5, Gentofte, 3 156, 9,4, Ikast-Brande, 1 820, 9,4, Frederiksberg, 2 942, 9,2, Høje-Taastrup, 3 087, 9,1, Kerteminde, 708, 9,1, Albertslund, 1 605, 9,0, Vallensbæk, 389, 8,9, Horsens, 3 191, 8,9, Dragør, 216, 8,8, Ringkøbing-Skjern, 1 967, 8,8, Rødovre, 1 152, 8,7, Helsingør, 1 451, 8,7, Assens, 943, 8,6, Fanø, 55, 8,5, Vordingborg, 1 003, 8,4, Lemvig, 511, 8,4, Hvidovre, 2 108, 8,1, Vejle, 3 648, 8,1, Nordfyns, 528, 8,0, Stevns, 315, 7,9, Vesthimmerlands, 1 014, 7,9, Ringsted, 1 071, 7,8, Haderslev, 1 321, 7,8, Rudersdal, 1 577, 7,7, Varde, 1 182, 7,7, Norddjurs, 838, 7,7, Egedal, 647, 7,3, Køge, 1 725, 7,1, Ballerup, 3 031, 7,0, Hedensted, 1 166, 7,0, Herlev, 1 352, 6,9, Frederikshavn, 1 382, 6,9, Allerød, 858, 6,8, Gribskov, 563, 6,8, Odder, 368, 6,8, Solrød, 290, 6,7, Furesø, 697, 6,6, Ærø, 94, 6,6, Nyborg, 537, 6,5, Halsnæs, 400, 6,4, Hillerød, 1 786, 6,4, Esbjerg, 3 099, 6,4, Kolding, 2 696, 6,2, Fredericia, 1 528, 6,1, Hjørring, 1 341, 6,0, Faxe, 563, 5,9, Lejre, 348, 5,8, Aarhus, 9 759, 5,8, Herning, 2 182, 5,7, Frederikssund, 653, 5,6, Roskilde, 1 937, 5,6, Thisted, 853, 5,6, Glostrup, 970, 5,5, Guldborgsund, 895, 5,5, Faaborg-Midtfyn, 706, 5,4, Odense, 4 584, 5,3, Mariagerfjord, 845, 5,3, Bornholm, 627, 5,2, Odsherred, 412, 5,2, Favrskov, 761, 5,2, Holstebro, 1 100, 5,2, Rebild, 455, 5,2, Struer, 290, 5,1, Viborg, 1 957, 5,1, Middelfart, 704, 5,0, Jammerbugt, 488, 5,0, Syddjurs, 463, 4,9, Skive, 780, 4,9, Kalundborg, 807, 4,8, Næstved, 1 083, 4,7, Silkeborg, 1 460, 4,6, Aalborg, 4 293, 4,6, Skanderborg, 969, 4,5, Holbæk, 926, 4,4, Slagelse, 1 148, 4,4, Sorø, 350, 3,9, Brønderslev, 365, 3,9, Randers, 1 150, 3,8, Morsø, 253, 3,8, Læsø, 18, 3,6, Svendborg, 583, 3,5, Christiansø, 0, 0,0, Anm. Lønmodtagere er fordelt efter arbejdsstedskommune, ikke bopælskommune., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., Bilag 2. Andel internationale lønmodtagere fordelt på standardbranchegrupper, Tabel 2. Andel internationale lønmodtagere inden for 127 standardbranchegrupper. Fuldtidspersoner, 2023., 19 standardbranchegrupper (127 standardbranchegrupper) , Antal internationale lønmodtagere, fuldtidspersoner , Andel internationale lønmodtagere, procent , Andre serviceydelser mv, Frisører, vaskerier og andre serviceydelser, 1 550, 14,8, Reparation af husholdningsudstyr, 111, 4,6, Private husholdninger med ansat medhjælp, 15, 4,0, Organisationer og foreninger, 724, 2,2, Bygge og anlæg, Anlægsentreprenører, 3 486, 20,5, Byggeentreprenører, 4 384, 17,2, Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde, 4 492, 15,7, Bygningsfærdiggørelse, 4 025, 9,8, Bygningsinstallation, 2 492, 5,5, Ejendomshandel og udlejning, Udlejning af erhvervsejendomme, 352, 6,3, Ejendomsmæglere mv., 815, 5,6, Boligudlejning, 254, 2,0, Energiforsyning, Elforsyning, 1 002, 9,6, Gasforsyning, 27, 2,0, Varmeforsyning, 3, 0,2, Finansiering og forsikring, Finansiel service, 740, 6,8, Pengeinstitutter, 2 226, 6,4, Kreditforeninger mv., 646, 4,5, Forsikring og pension, 305, 1,5, Handel , Internethandel, postordre mv., 1 902, 19,4, Engrosh. med føde-, drikke- og tobaksvarer, 2 920, 15,0, Specialbutikker med fødevarer, 435, 9,4, Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr, 3 668, 8,5, Detailh. med beklædning og fodtøj, 964, 7,7, Engrosh. med korn og foderstof, 206, 6,9, Engrosh. med it-udstyr, 736, 6,5, Agenturhandel, 290, 6,5, Bilværksteder mv., 1 099, 5,9, Detailh. med tekstiler og husholdningsudstyr mv., 2 207, 5,6, Supermarkeder og varehuse mv., 2 169, 5,0, Anden engroshandel, 1 698, 4,4, Engrosh. med andre maskiner, 1 263, 4,3, Detailh. med forbrugerelektronik, 93, 3,7, Bilhandel, 657, 3,1, Tankstationer, 75, 2,7, Detailh. med kultur- og fritidsprodukter, 143, 2,3, Hoteller og restauranter, Restauranter, 14 035, 24,8, Hoteller mv., 3 883, 24,4, Industri , Slagterier, 2 883, 25,0, Fiskeindustri, 542, 23,5, Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed, 1 265, 18,0, Fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 3 183, 13,0, Reparation og installation af maskiner og udstyr, 1 542, 12,9, Bagerier, brødfabrikker mv., 1 004, 12,3, Medicinalindustri, 4 013, 11,7, Fremst. af metal, 542, 11,5, Metalvareindustri, 3 271, 11,4, Betonindustri og teglværker, 1 143, 11,1, Glasindustri og keramisk industri, 159, 10,1, Fremst. af skibe og andre transportmidler, 275, 10,1, Træindustri, 669, 10,0, Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil, 335, 9,9, Fremst. af andet elektronisk udstyr, 1 195, 9,8, Beklædningsindustri, 125, 9,3, Tobaksindustri, 53, 9,0, Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv., 372, 8,5, Anden fødevareindustri, 848, 8,2, Fremst. af basiskemikalier, 361, 7,8, Plast- og gummiindustri, 746, 7,5, Fremst. af medicinske instrumenter mv., 403, 7,1, Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv., 237, 7,0, Fremst. af elektriske motorer mv., 280, 6,7, Fremst. af ledninger og kabler, 100, 6,7, Møbelindustri, 457, 6,3, Fremst. af maling og sæbe mv., 419, 6,2, Læder- og fodtøjsindustri, 5, 5,6, Fremst. af andre maskiner, 1 688, 5,4, Mejerier, 476, 5,2, Tekstilindustri, 123, 5,1, Drikkevareindustri, 157, 4,5, Papirindustri, 174, 4,3, Trykkerier mv., 101, 3,3, Olieraffinaderier mv., 17, 2,4, Information og kommunikation, Udgivelse af computerspil og anden software, 1 766, 21,4, Informationstjenester, 1 164, 14,5, It-konsulenter mv., 7 458, 12,1, Telekommunikation, 587, 4,8, Produktion af film, tv og musik mv., 227, 4,4, Forlag, 346, 3,9, Radio- og tv-stationer, 81, 1,4, Kultur og fritid, Lotteri og andet spil, 139, 10,5, Teater, musik og kunst, 481, 8,0, Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter, 202, 7,2, Sportsklubber, 995, 6,6, Biblioteker, museer mv., 193, 1,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, Landbrug og gartneri, 10 806, 36,4, Skovbrug, 543, 18,9, Fiskeri, 160, 15,5, Offentlig administration, forsvar og politi, Offentlig administration, 753, 0,8, Forsvar, politi og retsvæsen mv., 178, 0,3, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 13 675, 24,7, Arbejdsformidling og vikarbureauer, 7 883, 20,0, Anden operationel service, 1 884, 12,7, Rejsebureauer, 390, 9,9, Udlejning og leasing af materiel, 619, 8,4, Vagt og sikkerhedstjeneste, 102, 1,8, Råstofindvinding, Service til råstofindvinding, 373, 23,3, Indvinding af olie og gas, 243, 22,5, Indvinding af grus og sten, 25, 2,2, Sundhed og socialvæsen, Hospitaler, 3 073, 2,8, Daginstitutioner og dagcentre mv., 4 618, 2,7, Plejehjem mv., 3 004, 2,5, Læger, tandlæger mv., 1 113, 2,2, Transport, Skibsfart, 3 728, 31,1, Luftfart, 1 127, 25,3, Post og kurertjeneste, 3 341, 25,2, Fragtvognmænd og rørtransport, 3 345, 11,6, Hjælpevirksomhed til transport, 3 499, 10,8, Lokaltog, bus og taxi mv., 1 468, 8,6, Regional- og fjerntog, 148, 2,7, Undervisning, Videregående uddannelsesinstitutioner, 7 702, 17,6, Voksenundervisning mv., 481, 3,1, Gymnasier og erhvervsfaglige skoler, 497, 1,2, Grundskoler, 1 009, 1,2, Vandforsyning og renovation, Rensning af jord og grundvand, 10, 6,2, Renovation og genbrug, 387, 4,2, Kloak- og rensningsanlæg, 24, 1,3, Vandforsyning, 3, 0,5, Videnservice, Forskning og udvikling, 2 996, 16,0, Virksomhedskonsulenter, 3 785, 10,2, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 4 308, 9,2, Anden videnservice, 926, 8,3, Reklame- og analysebureauer, 869, 8,2, Revision og bogføring, 967, 5,0, Dyrlæger, 56, 1,7, Advokatvirksomhed, 108, 1,2, Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., Bilag 3. Andel internationale lønmodtagere fordelt efter statsborgerskabsland og standardbranchegrupper, Tabel 3. Internationale lønmodtagere fra udvalgte statsborgerskabslande fordelt på top-5 standardbranchegrupper. Fuldtidspersoner, 2023., Statsborgerskabsland (127 standardbranchegrupper) , Antal, fuldtidspersoner , Andel fra statsborgerskabsland i branchegruppe, procent , Afghanistan, Restauranter, 120, 12,4, Daginstitutioner og dagcentre mv., 116, 12,0, Supermarkeder og varehuse mv., 101, 10,4, Plejehjem mv., 80, 8,2, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 46, 4,7, Bangladesh, Restauranter, 360, 33,9, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 221, 20,8, Arbejdsformidling og vikarbureauer, 63, 5,9, Post og kurertjeneste, 49, 4,6, Landbrug og gartneri, 43, 4,0, Brasilien, Videregående uddannelsesinstitutioner, 168, 12,0, Medicinalindustri, 135, 9,6, Landbrug og gartneri, 130, 9,3, Arbejdsformidling og vikarbureauer, 79, 5,6, It-konsulenter mv., 77, 5,5, Bulgarien, Restauranter, 1 218, 23,4, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 891, 17,1, Engrosh. med føde-, drikke- og tobaksvarer, 327, 6,3, Post og kurertjeneste, 249, 4,8, Fragtvognmænd og rørtransport, 229, 4,4, Eritrea, Slagterier, 453, 16,5, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 223, 8,1, Daginstitutioner og dagcentre mv., 208, 7,6, Plejehjem mv., 197, 7,2, Frisører, vaskerier og andre serviceydelser, 159, 5,8, Filippinerne, Daginstitutioner og dagcentre mv., 260, 11,5, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 225, 9,9, Landbrug og gartneri, 210, 9,3, Plejehjem mv., 209, 9,2, Skibsfart, 208, 9,2, Finland, Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr, 103, 9,4, Pengeinstitutter, 86, 7,8, Videregående uddannelsesinstitutioner, 68, 6,2, It-konsulenter mv., 66, 6,0, Luftfart, 42, 3,8, Frankrig, Videregående uddannelsesinstitutioner, 280, 9,2, Restauranter, 191, 6,3, It-konsulenter mv., 170, 5,6, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 160, 5,3, Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr, 157, 5,2, Grækenland, Restauranter, 251, 11,5, Videregående uddannelsesinstitutioner, 246, 11,2, Medicinalindustri, 150, 6,9, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 130, 5,9, It-konsulenter mv., 121, 5,5, Indien, It-konsulenter mv., 1 319, 18,5, Videregående uddannelsesinstitutioner, 459, 6,4, Skibsfart, 447, 6,3, Medicinalindustri, 369, 5,2, Forskning og udvikling, 307, 4,3, Iran, Videregående uddannelsesinstitutioner, 372, 11,6, Plejehjem mv., 221, 6,9, Restauranter, 212, 6,6, Hospitaler, 204, 6,3, Daginstitutioner og dagcentre mv., 191, 5,9, Irland, Bygningsinstallation, 137, 10,7, Virksomhedskonsulenter, 112, 8,8, Arbejdsformidling og vikarbureauer, 109, 8,5, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 68, 5,3, It-konsulenter mv., 66, 5,2, Island, It-konsulenter mv., 115, 7,6, Restauranter, 110, 7,3, Daginstitutioner og dagcentre mv., 72, 4,7, Hospitaler, 72, 4,7, Plejehjem mv., 50, 3,3, Italien, Restauranter, 1 288, 17,7, Videregående uddannelsesinstitutioner, 615, 8,5, Hoteller mv., 356, 4,9, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 326, 4,5, It-konsulenter mv., 303, 4,2, Kina, Restauranter, 696, 25,3, Videregående uddannelsesinstitutioner, 666, 24,2, Medicinalindustri, 108, 3,9, Forskning og udvikling, 106, 3,9, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 98, 3,6, Kroatien, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 180, 11,0, Restauranter, 128, 7,8, It-konsulenter mv., 63, 3,8, Hoteller mv., 61, 3,7, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 58, 3,5, Letland, Skibsfart, 269, 10,8, Bygningsfærdiggørelse, 202, 8,1, Arbejdsformidling og vikarbureauer, 189, 7,6, Landbrug og gartneri, 143, 5,7, Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde, 134, 5,4, Litauen, Landbrug og gartneri, 930, 14,3, Bygningsfærdiggørelse, 567, 8,7, Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde, 438, 6,7, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 409, 6,3, Byggeentreprenører, 277, 4,3, Nederlandene, Videregående uddannelsesinstitutioner, 190, 8,7, It-konsulenter mv., 137, 6,3, Landbrug og gartneri, 105, 4,8, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 100, 4,6, Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr, 90, 4,1, Nepal, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 1 154, 39,7, Restauranter, 928, 31,9, Internethandel, postordre mv., 134, 4,6, Hoteller mv., 120, 4,1, Arbejdsformidling og vikarbureauer, 69, 2,4, Norge, Hospitaler, 330, 10,8, It-konsulenter mv., 172, 5,6, Virksomhedskonsulenter, 126, 4,1, Restauranter, 116, 3,8, Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr, 115, 3,8, Pakistan, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 154, 11,9, Lokaltog, bus og taxi mv., 108, 8,4, Restauranter, 102, 7,9, Videregående uddannelsesinstitutioner, 71, 5,5, Byggeentreprenører, 62, 4,8, Polen, Arbejdsformidling og vikarbureauer, 2 481, 9,2, Anlægsentreprenører, 2 010, 7,5, Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde, 1 868, 7,0, Byggeentreprenører, 1 863, 6,9, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 1 631, 6,1, Portugal, Restauranter, 801, 21,7, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 407, 11,0, Fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 262, 7,1, Arbejdsformidling og vikarbureauer, 167, 4,5, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 124, 3,4, Rumænien, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 2 609, 12,8, Landbrug og gartneri, 2 369, 11,7, Arbejdsformidling og vikarbureauer, 1 418, 7,0, Post og kurertjeneste, 1 040, 5,1, Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde, 931, 4,6, Rusland, It-konsulenter mv., 118, 9,7, Videregående uddannelsesinstitutioner, 100, 8,2, Virksomhedskonsulenter, 72, 5,9, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 59, 4,8, Skibsfart, 50, 4,1, Slovakiet, Restauranter, 159, 10,6, It-konsulenter mv., 126, 8,4, Arbejdsformidling og vikarbureauer, 89, 5,9, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 88, 5,9, Hoteller mv., 58, 3,9, Spanien, Restauranter, 448, 9,9, Videregående uddannelsesinstitutioner, 427, 9,4, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 273, 6,0, Medicinalindustri, 259, 5,7, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 218, 4,8, Statsløse, Daginstitutioner og dagcentre mv., 99, 9,1, Restauranter, 88, 8,1, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 81, 7,4, Plejehjem mv., 72, 6,6, Lokaltog, bus og taxi mv., 56, 5,1, Storbritannien, Virksomhedskonsulenter, 356, 7,2, Videregående uddannelsesinstitutioner, 299, 6,1, It-konsulenter mv., 290, 5,9, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 226, 4,6, Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr, 200, 4,1, Sverige, It-konsulenter mv., 832, 6,2, Restauranter, 782, 5,8, Hjælpevirksomhed til transport, 623, 4,6, Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr, 592, 4,4, Luftfart, 537, 4,0, Syrien, Restauranter, 623, 8,6, Daginstitutioner og dagcentre mv., 608, 8,4, Lokaltog, bus og taxi mv., 550, 7,6, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 436, 6,0, Fragtvognmænd og rørtransport, 344, 4,8, Thailand, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 272, 17,0, Restauranter, 262, 16,4, Daginstitutioner og dagcentre mv., 134, 8,4, Plejehjem mv., 122, 7,6, Byggeentreprenører, 95, 5,9, Tyrkiet, Restauranter, 298, 13,7, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 167, 7,7, Videregående uddannelsesinstitutioner, 116, 5,3, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 87, 4,0, Engrosh. med føde-, drikke- og tobaksvarer, 80, 3,7, Tyskland, Videregående uddannelsesinstitutioner, 1 033, 9,3, It-konsulenter mv., 424, 3,8, Hjælpevirksomhed til transport, 395, 3,6, Fragtvognmænd og rørtransport, 371, 3,3, Virksomhedskonsulenter, 344, 3,1, USA, Videregående uddannelsesinstitutioner, 288, 11,1, It-konsulenter mv., 246, 9,5, Medicinalindustri, 160, 6,2, Virksomhedskonsulenter, 128, 4,9, Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed, 122, 4,7, Ukraine, Landbrug og gartneri, 4 363, 35,7, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 953, 7,8, Restauranter, 661, 5,4, Hoteller mv., 463, 3,8, Arbejdsformidling og vikarbureauer, 292, 2,4, Ungarn, Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, 254, 9,6, Restauranter, 203, 7,7, Arbejdsformidling og vikarbureauer, 170, 6,4, It-konsulenter mv., 159, 6,0, Landbrug og gartneri, 105, 4,0, Vietnam, Landbrug og gartneri, 492, 43,3, Restauranter, 106, 9,3, Frisører, vaskerier og andre serviceydelser, 90, 7,9, Slagterier, 40, 3,5, Videregående uddannelsesinstitutioner, 35, 3,1, Anm. 127 standardbranchegrupper. Kun de 40 statsborgerskabslande, der er nævnt i figur 3 indgår i tabellen., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., Noter, Hertil kommer en række afgrænsninger ift. herkomsttype, jf. boks 1. , [ ↑ ], Den 28. oktober 2024 udgav Danmarks Statistik , Flere beskæftigede indvandrere og efterkommere, , som beskriver beskæftigelsesudviklingen for blandt andet indvandrere og efterkommere fra 2013 til 2023. Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med resultaterne i analysen, især fordi populationen, den omhandler, ikke er afgrænset til indvandrere med højst 10 års ophold i Danmark. , [ ↑ ], Vi har testet hovedresultaterne i analysen med hhv. 5, 7 og 15 års grænse for opholdsvarighed. Antallet og andelen af internationale lønmodtagere ændrer sig inden for fx branchegrupper, men fordelingerne ændrer sig ikke nævneværdigt. , [ ↑ ], Ifølge Statistikbanken (LBESK22) steg antallet af fuldtidsbeskæftigede fra 2008K4 til 2023K4 med 231.000 til 2.497.000 i 2023K4, hvilket svarer til en stigning på 10,2 pct. Forskellen skyldes primært, at opgørelsen af lønmodtagere i denne analyse er afgrænset aldersmæssigt til 18-65 år. Dertil kommer, at beskæftigelsestallene på dst.dk og i statistikbanken opgøres på måneds- eller kvartalsniveau, mens der i analysen anvendes årsopgørelser. , [ ↑ ], Se fx , emnesiden for Arbejdsmarkedsstatus (RAS), . , [ ↑ ], Internationale lønmodtagere er bl.a. defineret ved, at de ikke har dansk statsborgerskab, og regler for tildeling af dansk statsborgerskab og dobbelt statsborgerskab ændrer sig løbende. Udviklingen i antallet og andelen af internationale lønmodtagere er derfor ikke nødvendigvis kun drevet af forhold relateret til arbejdsmarkedet, men også administrative forhold. , [ ↑ ], Andelen af internationale lønmodtagere med ukrainsk statsborgerskab, der i 2023 havde opholdsgrundlaget , Ukraine (særlov), var 57 pct., Andelen af internationale lønmodtagere med syrisk statsborgerskab, der i 2023 havde opholdsgrundlaget , Asyl mv., , , Familiesammenføring, Mindreårige børn, Refererer til flygtning, eller , Familiesammenføring, Ægteskab eller fast samlivsforhold, Refererer til flygtning, var 97 pct. , [ ↑ ], Se DST Analysen , Hvem pendler fra Sverige til Danmark, for tal for pendlerne i Øresundsregionen. , [ ↑ ], Se bilag 2 for en komplet oversigt over andel internationale lønmodtagere i hver af de 127 brancheundergrupper. , [ ↑ ], Navnlig , Landbrug, skovbrug og fiskeri, (34 pct.), , Hoteller og restauranter, (25 pct.) og , Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, (19 pct.), jf. figur 5. , [ ↑ ], Den , gennemsnitlige, lønforskel mellem internationale og øvrige lønmodtagere (3 pct.) bliver dermed også noget mindre end forskellen i medianlønnen, fordi de højeste indkomster blandt de internationale lønmodtagere trækker gennemsnittet op i højere grad, end det er tilfældet for øvrige lønmodtagere. , [ ↑ ], Det gælder , Råstofindvinding, (17 pct.), , Information og kommunikation, (11 pct.) og , Videnservice, (9 pct.). , [ ↑ ], Kontakt:, Aske Skov Andersen, Telefon: 20 28 51 37, Mail: , ake@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/54720-flere-internationale-loenmodtagere-paa-det-danske-arbejdsmarked

    Analyse

    Modelversioner

    Det løbende arbejde med model og data giver anledning til at både modellens ligninger og datagrundlaget udvikles og ændres. En modelversion vil typisk opsamle resultaterne af udviklingsarbejder på flere områder. Derfor er samlingen af en ny modelversion også forbundet med aftestning, fejlsøgninger og dokumentation. I forbindelse med aftestningen af en ny modelversion inviteres modellens brugere til at afprøve en betaversion af modellen i en periode på omtrent 3 måneder. Efter betaperioden tages den nye model i brug., En modelversion er en samlet pakke. Pakken indeholder ny model, ny databank samt reviderede fremskrivninger og grundforløb. Desuden er det ofte nødvendigt at revidere mange af de redskaber og formodeller, som tilbydes sammen med ADAM. Dokumentationen af modellens ligninger, data og egenskaber fornyes også i forbindelse med samlingen af en ny modelversion. Ofte benyttes modelversioner til også at opgradere den software, som er en del af pakken., Modelversioner samles typisk med 1-2 års mellemrum. Det kan være oftere, fx hvis der sker store datamæssige ændringer som følge af fx revisioner i Nationalregnskabet., ADAM marts 2024, Modelversionen ADAM marts 2024 afløser modelversionen april 2023. , I modelversion marts 2024 (Mar24) - der udkom i en betaversion fra begyndelsen af maj 2024 - er den sidste modelversion på det nuværende nationalregnskab i 2010-priser. Hensigten med med Mar24 er at forberede model og databank til hovedrevisionen af nationalregnskabet i juli 2024. Der er dog enkelte ændringer i forhold til modelversionen april 2023, der primært drejer sig om datagrundlaget for pension samt ændringer som følge af ny skatteaftale i december 2023., Derudover er formodellerne Basta og Uadam blevet revideret. Pskat forventes at blive færdiggjort i løbet af modelversionens betaperiode., Pension, Data til pensionsmodellen i Mar24 versionen af ADAM bygger fra 2014 til 2022 på registerdata. Kilderne er formueregisteret, register for pensionsindbetalinger (CPS), paf-register og eIndkomst. Tilsammen danner registrene et datagrundlag, der dækker pensionsformuer (, Wp, ), -indbetalinger (, Tp, ) og –udbetalinger (, Typ, )., Formueregisteret dækker i store træk bredere end det hidtidige pensionsdata. Særligt er dækningen af pengeinstitutter bedre og underopdelingen på pensionsordninger (r,o1,o2) og aftalegrundlag (c,i) fås nu fra data i stedet for beregnede nedfordelinger af aggregerede størrelser. Wp er større i Mar24 end i Apr23 i perioden 2014-2022, og forskellen kommer fra en større dækning af pengeinstitutterne (, Wp_b, ). , De nye kilder til data har kunnet flettes ind i den eksisterende pensionsmodel og ændrer dermed ikke modellens ligninger væsentligt., Personlige indkomstskatter, Ændringen i de personlige indkomstskatter er delvist en konsekvens af skattereformen, som blev annonceret i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen i december 2022 og blev en aftale i december 2023. Et af elementerne i skatteaftalen er at den nuværende topskat erstattes af tre nye skatter (mellemskat, topskat og top-topskat) på et ændret indkomstgrundlag og forskellige bundfradrag. Indkomstgrundlaget for de nye 'top'-skatter er bredere end personlig indkomst, som er grundlaget for topskatten. Forskellen er at der ikke medregnes fradrag for arbejdsmarkedsbidrag., Data for indkomsterne i de personelige indkomstskatter er revideret og udbygget. Den nye opgørelse er konsistent med statistikbanktabellen PSKAT2. Samtidig øges antallet af indkomst- og fradragskomponenter i en enkelt post sådan at selvangivelsens hovedposter kan genskabes på aggregeret niveau i ADAMs databank. , Fradrag og indkomster opdeles som tidligere på socioøkonomiske grupper. I Mar24 opdateres nøglerne årligt ud fra skatteregisteret. Lønmodtagerfradragene bliver opdelt i 6 forskellige fradrag i Mar24, bidrag til a-kasse, befordringsfradrag, beskæftigelsesfradrag, jobfradrag, pensionsfradrag, øvrige lønmodtagerfradrag, Privat forbrug, Nye pensionstal og ændringer i udskudt skat påvirker opgørelsen af den forbrugsbestemmende formue. , Pensionsindbetalinger sker i den erhvervsaktive alder, hvor indkomsten og skatteprocenten er relativ høj. Udbetalingerne kommer i pensionsalderen, hvor indkomst og skatteprocenten kan være lavere. Der er også lavere beskatning af afkast i en pensionsordning. Kapitalindkomst indgår i grundlaget for kommunale skatter, hvor landsgennemsnittet er omtrent 25 pct. I pensionsordninger beskattes afkast med satsen for pensionsafkastskat, og satsen for pensionsafkastskatten er ca. 15 pct., Lønrelationen, I den foregående modelversion Apr23 blev definitionen af dagpengenes kompensationsgrad ændret til værdien af , dagopen, og gennemsnitlig løn efter skat. Ændringen kom fordi beskæftigelsesfradraget gradvist var blevet stort. t. I Mar24 er der ændringer i indkomstskatteligningerne. Herunder bliver beskæftigelsesfradraget og andre lønmodtagerfradrag behandlet eksplicit. Det betyder ligningen for kompensationsgraden ikke kan være uændret, men skal tilpasses de nye skattevariabler., Bemærk at de kommende skatter (mellem-, top- og top-top-skat) som afløser den nuværende topskat ikke indgår i beregningen af kompensationsgraden. Hypotesen er at beskatningen af lønmodtagere med indkomst på fx top-top-skatteniveau næppe har for betydningen for den måde dagpengesystemets satser påvirker den gennemsnitlige løn på kort sigt eller på ledigheden på langt sigt., Øvrige ændringer, Ny tidsserie for huspriserne, ændring af ligning for offentlig gæld (realkredit i almennyttige boligselskaber) samt samtidig ændring i kilde til visse elementer i den offentlige gæld. Derudover er der generelle fejlrettelser i databanken.,  , For yderligere og detaljeret oplysninger om modelversion april 2023 henvises til , Vedrørende modelversion Marts 2024, .,  , ADAM april 2023, Modelversionen ADAM april 2023 afløser modelversionen oktober 2020. , I modelversion april 2023 (Apr23) er der en række ændringer i forhold til forgængeren modelversion oktober 2020 (Okt20), der vedrører grænsen mellem dansk økonomi og udlandet. De mest væsentlige ændringer i denne henseende drejer sig om reeksport og grænsearbejde., Derudover er der ændringer i flere af modellens centrale ligninger. De fleste af modellens adfærdsligninger er reestimeret på en ny og udvidet tidsperiode. I mange tilfælde er specifikationer ændret i større eller mindre omfang. Det gælder fx eksport, privat forbrug, boliginvesteringer., Reeksport, Der er arbejdet med at tre-dele ADAM's vareeksport i 1) eksport forarbejdet i indland, 2) eksport forarbejdet i udland og 3) reeksport. Udskilningen af eksport forarbejdet i udlandet er ikke færdig i Apr23, hvor eksporten er opdelt i to: 1) eksport forarbejdet i Danmark og i udlandet og 2) reeksport. Reeksporten angiver eksport af tidligere importerede varer uden yderligere forarbejdning. Opdelingen er gjort for alle eksportgrupper undtagen turistindtægter. Dermed skrives industrieksporten i Apr23 som:, Ovenstående ligning opdeler eksport til i en del (fE59d), hvor forhold mellem danske produktionsforhold og danske priser i forhold til udenlandske priser påvirker eksportomfanget, og i reeksport (fE59r), som ikke afhænger af forhold på det danske arbejdsmarked. Prisen på reeksport bestemmes alene af importpris og en eksogen avanceprocent., Privat forbrug, Modellens makroforbrugsfunktion er blevet reestimeret med 2 nye forklarende variable, forbrugernes kreditvilkår, , akrestan, , og boligprisen, , phk, ., Der har ikke tidligere været en forklarende variabel for kreditvilkår i forbrugsfunktionen. Boligformuen har længe været en del af forbrugsfunktionens langsigtsdel via formuevariablen W, cp, , men nu er , phk, som noget nyt eksplicit med i kortsigtsdelen., Reestimation af makroforbrugsfunktionen er stor bidragsyder til ændrede modelegenskaber i Apr23. En sammenligning af modelversionerne Apr23 og Okt20 viser større førsteårsmultiplikatorer, samt hurtigere og mindre svingende tilpasning til ligevægt især i effekten på forbruget., Forbrugssystemet , Forbrugssystemet er omformuleret til løbende priser. Det gør det nemmere at pålægge budgetrestriktionen og reducere betydningen af målefejlene fra splittet på pris og mængde., Boligmodel , Der er ikke ændret i ligningerne for relationerne i boligmodellen i Apr23, men boligmodellen er reestimeret som følge af ændringer i to grundlæggende dataserier, nemlig boligprisen, , phk, , og grundprisen, , phgk, , samt en udvidet estimationsperiode., Vægtningen af boligprisindekset er ændret fra kvartalsvise vægte til andel af årets salg til vurderingspris tilbage til 1992. Kilden til grundprisen er ændret for perioden 1996-2019, idet der anvendes en ny opgørelse af grundpriser fra Boligøkonomisk Videncenter., Lønrelation, I lønrelationen er der flere ændringer. Dagpengenes kompensationsgrad, , btyd, , som indgår i ligningen for ligevægtsledigheden , bulbw, , er respecificeret og tager nu hensyn til indkomstskat og beskæftigelsesfradrag. Desuden er den reciprokke dagpengeperiode inkluderet som ny variabel, , rdagp, , i ligningen for ligevægtsledigheden., Selskabsskat og nordsøselskaber, Stigende energipriser som følge af krigen i Ukraine har medført, at de særlige regler for beskatning af kulbrintevirksomheder er blevet aktuelle, og der er derfor opstået et behov for selvstændig udskillelse af skattepligtig indkomst og skatteprovenu i kulbrinteselskaber i Adam Okt20 og efterfølgende modelversioner. I Apr23 er selskabsskatteligningerne udvidet med nye ligninger og variabler, sådan at selskabsskatteprovenuet fra kulbrintevirksomhederne indgår eksplicit i det samlede skatteprovenu. I Adam Apr23 er selskabsskatten fra kulbrintevirksomheder syc_e udskilt og det samlede provenu givet som:, Dette har gjort det muligt, at ind-fortolke specifikke lovregler på selskabsskatteområdet i fremskrivninger og scenarier., Demografi, Apr23 er udvidet med data og relationer for grænsearbejde, seniorpension og ny flexydelse. Derudover er data for antallet af SU-modtagere opdateret, så det i Apr23 opgøres om helårsmodtagere i stedet for berørte personer., Øvrige ændringer, Korrektion af variablen for høstkorrektion, samt tilføjelse af en række supplerende variabler og ligninger relevante i forbindelse med konjunkturanalyser mv. fx gns. timeløn på DA-området, AKU ledighed, nominel effektiv kronekurs, sammenvejet udenlandsk bnp, 3 mdr. pengemarkedrente (CIBOR).,  , For yderligere og detaljeret oplysninger om modelversion april 2023 henvises til Om modelversion April 2023.,  , ADAM oktober 2020, Modelversionen ADAM oktober 2020 afløser modelversionen juni 2019. , Den nye modelversion vil indeholde variabler som eksplicit beskriver den langsigtede ligevægtsløsning. Input-output (I-O) systemet er tilpasset og er blevet mere robust og konsistent. Desuden er der ændringer i flere af modellens centrale ligninger. Det gælder fx forbrugssystem og boligmodel.,  , Konjunkturrenset niveauer, Der indgår en række konjunkturrenset variabler i arbejdsmarkedetsbalancen. Historisk bestemmes nogen af konjunkturrensede niveauer ud fra HP-filter, fx beskæftigelsen og og nettoledigheden, mens andre bestemmes ud fra basale definitioner, som fx arbejdsstryken, altså , UA_s=Q_s+UL_s , De konjunkturrenset niveauer påvirker ikke modellens marginale i egenskaber. I fremskrivninger er det dog muligt at lukke konjunkturgabene gradvist. Hvis der fokuseres på bruttoledigheden kan dette beskrives ud fra ligningen , Dif(bulbw_s)=0.5*dif(bulbw)-0.5*(bulbw_s[-1] -bulbw[-1] ) , På langt sigt er der sammenfalde mellem faktiske, ønsket og konjunkturrenset niveauer. ,  , Input-output systemet, Forbedrede muligheder for at justere i input-outputsammenhænge, Rettelser i relationen for fødevareeksport og sammenbindingen til produktion i landbrug og fødevareindustri, Rettelser og ændringer de variabler som måler bvt-konsistens, dvs. fSpxz og tjkfyf,  , Forbrugssystemet , I forbindelse med Covid-19, har vi set et fald i turistindtægter i Danmark, og et negativt stød til turistindtægter har været af interesse at analysere. I det hidtidige forbrugssystem vil et fald i turistindtægter påvirke alle forbrugsgrupper, uden at tage hensyn til hvilke forbrugsgrupper som påvirkes mest at turistindtægter. I det nye forbrugssystem, skilles forbrugsbeslutningen for danskere og turister ad, og det vil være fordelingen af turisternes forbrug som afgør hvor meget hver forbrugsgruppe bliver påvirket af et stød til turistindtægter. Den nye formulering af forbrugssystemet, giver dermed mere information af et stød til turistindtægter (Et)., Der er også brugt en ny kilde til fordelingen af turistindtægterne, som viser en variation over den historiske periode. Forbrugsvarer var en stor del af turistindtægterne tidligere. Men den andel er blevet mindre og er gradvis blevet erstattet af forbrug af tjenesteydelser som fx hotelophold og restaurantbesøg.,  , Boligmodel , Den afhængige variable i den stokastiske relation for boligkapitalen er nu kapitaltilgangsraten, som ikke særligt påvirket af de volatile afskrivninger. Herved kan der undgås et par støddummier. Forbrugsstigningen indgår i den stokastiske relation, hvilket generelt set giver lidt større første årseffekter. , Ligningerne for kapitalapparatet i løbende priser (bruttokapitalen Kbh og nettokapitalen Knbh) er omformuleret, så omvurderingsvariablene (Okbh og Oknbh) bestemmes eksplicit. Modellens egenskaber er uændrede. Der er dog introduceret en variabel fKnbhr for andre mængdemæssige boligkapitalændringer. Variablen er negativ, når den korrigerer for boligtabet ved naturkatastrofer.,  , Øvrige ændringer,  , Afskaffelse af licens of mediecheck til de personer, som hidtil har betalt nedsat licens. , Eksogen variabel til skattefri engangstilskud., Ny relation for turistindtægternes prisindeks (pet), som følge af det nye prissystem. , Følgende relationer er reestimeret: Makroforbrug, lagerinvesteringer, prisrelationer. ,  , ADAM juni 2019, Modelversionen ADAM juni 2019 afløser modelversionen oktober 2018. , Input-output systemet, Input-output systemet (I-O systemet)  i ADAM er blevet gennemgået i modelversionen af juni 2019. Gennemgangen er koncentreret om brugermæssige aspekter, først og fremmest brugen af justeringsled i I-O systemet og sikring mod mulige inkonsistenser af tilgang og anvendelse i I-O systemet. , Det har vist sig, at justeringsled for henholdsvis priser og mængder skal indgå forskelligt i I-O systemets ligninger, se , JAO020119, . Der er derfor i ADAM, jun2019 indført to justeringsled for hver leverance (celle) i I-O systemet, ét for prisjusteringer i cellen og ét for mængdejusteringer i cellen.  Ligningerne bliver længere, men når justeringsleddene er 0, er I-O systemet grundlæggende uændret i forhold til ADAM Okt 91. Justeringer af priser og mængder i I-O systemet skulle være mærkbart enklere at udføre, fordi pris- og mængdevirkninger nu er skilt ad. Samtidig er I-O systemet nu pålagt bånd, som sikrer at mængdejusteringer får marginale effekter uden at at der opstår problemer med konsistensen i det samlede system. Men brugerne af modellen må stadig være forsigtige med prisjusteringer, da der endnu ikke er en tilsvarende konsistenssikring for pris-jled., Brugen af ADAM  har vist, at der let i praksis opstår inkonsistenser mellem tilgang og anvendelse i modellen – især ved justeringer i I-O systemet. Modellen er derfor gået efter med focus på dette. Der er fundet udfordringer mange steder, især i forbindelse med ”undtagelserne” fra standard I-O modellen og i forbindelse med fordelingen af ADAMs investeringer på underkomponenter.  I-O systemet bestemmer grundlæggende kun de aggregerede investeringsarter fIm,  fIb og fIkn, men i praksis opdeles disse på offentlig og privat sektor og på brancher. Denne opdeling  har været en hovedkilde til inkonsistenser tidligere, men er nu korrigeret (Der udestår stadig unøjagtigheder omkring brancherne landbrug og fødevarer, der modsat normen følger en udbudsbestemmelse af produktionen, omkring branchen for hovedsagelig offentlig produktion og omkring justeringer af importmarkedsandelene).,  , Obligatorisk opsparing, ATP, satsregulering og indkomstoverførsler, Det er også en ændring i atp-bidrag og obligatorisk opsparing for modtagere af offentlige ydelser, som følge af at aftalen om afskaffelse af satsreguleringspuljen og ny obligatorisk opsparing for modtagere af offentlige ydelser blev indgået. Obligatorisk opsparing for modtagere af offentlige ydelser inkluderes i ADAM som en indbetaling til ATP. Indbetalinger til ATP er derfor ændret i ADAM jun19, for at inkludere ATP-bidrag fra modtagere af offentlige ydelser.  Videre knyttes indbetalinger til ATP fra modtagere af offentlige ydelser tættere til de enkelte ydelser, og udviklingen i antallet af modtager i de enkelte ydelser. Relationen for indkomstoverførsler er også ændret, for at arbejdsgiverandelen af atp-bidraget skal blive en mere eksplicit del af indkomstoverførslen og ikke længere indgå som en del af satsen. Det giver en mere korrekt sammenhæng mellem sats og reguleringsindeks.,  , Grøn ejerafgift, Den grønne ejerafgift (tidligere vægtafgift) er en skat på på biler. I nationalregnskabet hører ejerafgiften til i gruppen af personlige indkomstskatter. Ændringer i indkomstskatter påvirker disponibel indkomst., I TMK011219 er der fokus på ejerafgiftens virkning på real disponibel indkomst. Konklusion er, at den valgte opgørelse af bilforbruget og prisen på bilforbruget bevirker, at ejerafgiften samtidig får status som en afgift. Det kendetegner afgifter at de påvirker priserne. I Okt18 er der således to effekter på real disponibel indkomst. En ændring i ejerafgiften påvirker prisen, pcpuxh, der angiver hvor stor en mængde varer, som forbrugerne kan anskaffe for en given indkomst. Men ejerafgiften påvirker samtidig disponibel indkomst, og dermed det beløb, som forbrugerne har til rådighed til forbrug., I TMK011219 er vurderingen at priseffekten er plausibel og tilstrækkelig. Derfor foreslås at opgørelsen af disponibel indkomst ændres, dvs., Ydl_hc = Yd_hc + , Syv, - Tip_cf + Sywpc + Typn_cf - (yrh+ Spzejh) - (Inv - Invo), Ydk_h = Yd_h + , Syv, + (Tpc_h_cf - Typc_cf_h) - Tip_cf + Sywpc + Typn_cf - Kyr_h·(Yrh+Spzejh), Hvor, Yd_hc, og , Yd_h, er disponibel indkomst for henholdsvis samlet privat sektor og husholdningerne, som de opgøres i nationalregnskabet. I nationalregnskabet er alle personlige indkomstskatter et fradrag i disponibel indkomst. I de nye relationen er der korrigeret for ejerafgiften,, Syv, ., Ændringen i sammenhængen for real disponibel indkomsten og ændringer i atp-bidraget har betydningen for data i makroforbrugsfunktionen og lønrelationen. I Jun19 er der medtaget en , reestimert forbrugsrelation, . ,  , Øvrige ændringer, Af hensyn til produktivitetsanalyser er der ændret i ligningerne for offentlig produktion. Der er ændret i modellens relationer for offentlig varekøb (, fVm01, og , fVe01, ). Disse følger nu den offentlige produktion (, fXo1, ) fremfor offentligt BVT (, fYfo1, ). Herudover er der ændret i relationerne for , fXqz_co, og , pxqz_co, . Prissammenhængen for leverance fra andre tjenester til offentlig forbrug, , pxqz_co,,   er ændret, for at knytte prisen på tjenesteleverancen endnu tættere til prisen i offentlig forvaltning og service., Se papiret , TMK03918, .,  , Desuden er der medtaget ændringer som følge af løbende tilpasninger og fejlrettelser. Disse ændringer er næsten alle at finde i de dele af modellen, som er tæt knyttet til io-systemet., ADAM oktober 2018, Modelversionen Adam oktober 2018 afløser modelversionen juli 2017 og den senere patch fra juli 2018 (Jul17x)., Den nye modelversion indeholder ændringer på en række områder, som beskrives nedenfor. Desuden er modellens stokastiske relationer reestimeret. I betaversionerne er den reestimerede boligmodel indarbejdet. Den endelige model forventes at indeholde reestimerede ligninger på alle områder., Ændringerne i modellens finansielle ligninger har to formål. Først og fremmest forbedres modellens steady state vækstegenskaber, således at det bliver lettere at opstille scenarier med en blanding af stigende aktiekurser og udbetalinger af udbytter. Steady state vækstforløb fra modelgruppen har hidtil indeholdt uændrede aktiekurser og store udbetalinger af udbytter. I modelgruppens steady state vækstforløb, vil der fremover også være kursgevinster på aktier. Ændringerne indebærer samtidig, at selskaberne udbetaler udbytter, som afhænger af overskuddets størrelse. Dermed er alle private undersektorer pålagt budgetrestriktioner. Selskaberne udbetaler udbytter, og husholdningerne sikrer balancen for den samlede private sektor gennem makroforbrugsfunktionen., Serien for ledige dagpengemodtagere er tilbageført, sådan at den er i overensstemmelsen med tilbageføringen af netto- og bruttoledigheden. Det betyder samtidig at fordelingen af arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate ledige kontanthjælpsmodtagere er genberegnet. Ændringen giver flere ledige dagpengemodtagere, færre arbejdsmarkedsparate ledige kontanthjælpsmodtagere og flere øvrige kontanthjælpsmodtagere. Dermed er gruppen af offentlig forsørgede personer udenfor arbejdsstyrken øget. Ændringerne berører perioden før 2000. Ændringerne har påvirket dagpengesatsen, som nu er mere i tråd med en beregnet maksimal dagpengesats. Det ændrer samtidig dagpengenes kompensationsgrad før 2000, som sammenlignet med tidligere databanker nu falder mindre i 1990'erne., Indkomstoverførslerne til aktiverede dagpengemodtagere indeholder også udgifter til personer i løntilskud. Det hænger sammen med at visse ordninger udelukkende benyttes af kommunerne. I NR manualerne er særlige subsidier til offentlig forvaltning og service ikke tilladt, og den pågældende udgift til løntidsskud er derfor en indkomstoverførsel. Det giver en ny post i indkomstoverførslerne, som er relateret til kommunalt AF-aktiverede personer i løntilskud. Resultatet er at den historiske implicitte sats for AF-aktiverede udenfor arbejdsstyrken bliver mere konstant., Ændringerne i befolknings- og arbejdsmarkedsregnskabet giver anledning til en revideret udgave af formodellen UADAM, som dog ikke er med i betaversionen., Okt18 indeholder også ændringer i modellens skatteligninger. Den gradvis udfasning af sundhedsbidraget er ledsaget af en kompensation for mistet rentefradrag. Aftalen fra Forårspakke 2.0 betyder, at sundhedsbidraget udfases, bundskatten øges og at der kompenseres for skatteværdien af rentefradraget gennem et såkaldt skattenedslag for renteudgifter op til et loft på 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtepar. Skattenedslaget er indarbejdet i skatteligninger i Okt18. Desuden er der medtaget en effekt på bolig-usercost., Ligningerne for pso-afgiften er også ændret, da pso-afgiften udfases frem mod 2019. Pso-afgiften (udgiften til vedvarende energi) skal i stedet finansieres over finansloven fremadrettet., Betaversionen af Okt18 indeholder en særbehandling af importen af skibe, fly og boreplatforme. Ændringer i data og ligninger gør det nemmere at fremskrive bevægelser i ind- og udflagning af skibe., Der er ændret i ligningerne for offentlig produktion. I Okt18 opfattes offentlig produktion som værende på linje med privat produktion. Produktionen er (delvist) bestemt ved outputmetoden. Forskellen mellem inputberegnet og outputberegnet produktion er produktivitet (TFP). Ændringerne i ligningerne forhindrer samtidig, at der kan opstå inkonsistens i opgørelsen af BVT i offentlig service og forvaltning., Modellens stokastiske relationerne er reestimeret. I betaversionerne er den reestimerede boligmodel indarbejdet. Den endelige model forventes at indeholde reestimerede ligninger på alle områder., ADAM juli 2017x, Modelversionen Adam juli 2017x afløser modelversionen juli 2017., Modelversionen juli 2017 patch 2 (Jul17x) afløser modelversionen juli 2017 patch 1 (Jul17). Modelversion Jul17x indeholder rettelser, som væsentligt mindsker risikoen for inkonsistens. Problemerne med modellens ligninger og de rettelser, som det har givet anledning til, er beskrevet i modelgruppepapirerne jnr04718 og jnr13718. Rettelserne kan opdeles i grupper:, - Indførelse af restriktioner på io-celler i løbende og faste priser, - Ligningen for lagerinvesteringer, - Fjernelse af J-led i identiteter, - Rettelse i opskrivning af relation til bestemmelse af afgifter i faste priser, Io-cellerne bruges til at knytte produktion og import til efterspørgslen samt at binde priserne på anvendelser til de samlede produktionsomkostninger. Seneste ændring i io-ligningerne er i modelversion Jul17, hvor sammenhængene mellem offentligt forbrug og den dertil knyttede produktion blev beskrevet mere detaljeret. Der var ingen restriktion som sikrede konsistens i io-cellerne. Det er tilføjet i Jul17x. Der er til Jul17x også ændringer i io-sammenhængene, som berører nordsøproduktionen af olie og gas. , Der findes tjekvariabler i ADAM, der gør det muligt at undersøge om modellen er konsistent. Et af disse tjek vedrører bruttoværditilvæksten (BVT). BVT kan opgøres både fra anvendelsessiden og fra tilgangssiden, og io-sammenbindingen skal sørge for at de to opgørelse af BVT bliver næsten ens. Figurerne nedenfor beskriver diskrepansen i modelgruppens steady state vækstforløb i de seneste modelversioner:, Grafen til venstre viser diskrepansen i pct. af BVT i løbende priser. I modelgruppens steady state vækstforløb har Jul17 en diskrepans i løbende priser på knap 0,02 pct. af BVT på langt sigt. Der findes ikke en diskrepans i Okt16, og den er fjernet i Jul17x, jf. rettelserne. Grafen til højre viser, at der er diskrepans i alle modelversioner i modelgruppen steady state vækstforløb for BVT i faste priser. Jul17 har den største diskrepans på 0,03 pct. af BVT på langt sigt. Okt16 har en diskrepans på langt sigt på godt 0,01 pct. af BVT i faste priser. På kort sigt har Jul17x også en diskrepans, men den er mindre end de to foregående modelversioner, og diskrepansen går mod nul på langt sigt., Nedenfor gennemgås ændringerne i modellen i flere detaljer:, Offentlig forbrug, Der var i Jul17 ikke nogen restriktion, som sikrede at io-cellerne i søjlen for , Co, stemmede med ligningen for bestemmelsen af , Co, . Rettelserne er dokumenteret i papiret jnr04718. Overordnet set er følgende restriktion inkluderet i løbende og faste priser, hvor hhv. , pxo_co, og , fXo_co, bestemmes:, Hvor,  i = a, b, e, h, ne, nf, ng, nz, qf, qs, qz, o, og, j = 01, 2, 3r, 3k, 3q, 59, 7b, 7y, s. Sp_co, er anvendelsesfordelte skatter og afgifter. , Energieksport, I Jul17 var der ikke relationer, som sikrede at priser og mængder overholdte kædeaggregeringsrestriktionen, dvs. at dansk produktion af energi til eksport, Xe_e3, og dansk produktion af energi til indenlandsk efterspørgsel, Xexe3, var den samlede danske energiproduktion:  , Det gøres i Jul17x ved at indføre relationen:, Og prissammenhængen overholdes da: , Lagerinvesteringer, Relationerne for investeringerne er ændrede, og justeringer i endelige priser modposteres i lagerinvesteringerne. Det foregår ved, at justeringen i priserne omregnes til en samlet værdi i løbende priser, som modregnes i lagerinvesteringerne. Modregning findes i variablen, , Xqz_ilz, og justeringen indregnes i , qz, -erhvervets lagerinvesteringer , Xqz_il, . Tidligere blev justeringen også indregnet i faste priser, men justeringen skal kun med i løbende priser. Derfor ændres der i ligningen for investeringer i faste priser, , fdIl, , hvor , Xqz_il, erstattes med , Xqz_il-Xqz_ilz, , og derved bliver:, Ligeledes ændres relationen for , qz, -erhvervets lagerinvesteringer i faste priser:, Jul17:  fXqz_il  = (Xqz_il + Xqz_ilz)/pxqzxo , til , Jul17x: fXqz_il  = Xqz_il/pxqzxo,  , Det betyder at , Xqz_il, kun får betydning for lagerinvesteringsprisen.,  , Fjernelse af J-led i identiteter,  ,  J-led (og mange) k-faktorer indeholder historiske residualer. Principielt  , Y = f(X) + J, . Herunder er der også relationer, som skyldes aggregeringsslør. Nationalregnskabet laves på et meget detaljeret niveau. I Adams ligninger repræsenteres de samme tidsserier på et højere detaljeringsniveau. Specielt er det i input-output systemet forenklet antaget at samme pris kan benyttes i alle celler i rækken. Dermed holder rækkerestriktionen, mens søjlerestriktionen typisk vil være approksimativ. Der gælder noget tilsvarende i prissammenbindingen. Derfor er det restled (og k-faktorer) i en række relationer, som reelt burde være identiteter. I fremskrivninger og analyser bør disse J-led ikke aktiveres, da det giver mulighed for at introducere inkonsistens. , J-led som skal være nul historisk og i fremskrivninger er fjernet. Det betyder f.eks. at relationerne , pnimp1, pnibp1,  pne01,  pxo_co, pxqz_co, og , fxqz_il,  ikke længere har j-led. Relationer, der ikke stemmer historisk, men som har karakter af at være identiteter i fremskrivninger og analyser, har fortsat J-led. Disse J-led skal bruges varsomt - helst kun midlertidigt og kortvarigt. Eksempler på relationer med sådanne J-led er , fXo_co, Ilo, Ilo1, pilo, pilo1, og , Jfdil, ., Der er også J-led i io-koefficienter. Hvis man benytter sig af disse J-led, skal man være særligt opmærksom på om io-koefficienterne overholder et bånd, hvor positive J-led og negative J-led tilsammen sikrer at kædeaggregeringsformlen overholdes. Modellens ligninger indeholder - med få undtagelser - indtil videre ikke automatik på dette område. Brugeren af modellen må selv sørge for, at der er konsistens. Det nemmeste er at undgå at aktivere J-leddene i io-ligningerne, så vidt det er muligt. De endelige priser kan justeres. Her er der en automatik, som sikrer at der medjusteres konsistent i prisen på lagerinvesteringer.   , Rettelse i opskrivning af bestemmelse af afgifter i faste priser, Som tidligere nævnt, så kan BVT-identiteten opskrives fra både anvendelsessiden og fra tilgangssiden. Tabellen nedenfor viser de ligninger, som bruges i ADAM. ,  , BVT i løbende priser bestemmes ved (a) og og i faste priser ved (d). Ligningerne (b) og (c) bruges til at beregne diskrepansen mellem anvendelsessiden og tilgangssiden i løbende priser (tjkyf) og faste priser (tjkfyf), dvs.:, tjkyf,    =  Relation (b) - Relation (a), tjkfyf,   = Relation (c) - Relation (d) ,  , En udfordring er dog, at der ikke findes afgifter i faste priser, og de er derfor bestemt ved approksimationen i Jul17:, Ligningen vil i princippet være korrekt i fremskrivningsperioden, men da ligningen er opskrevet med aggregerede variabler, vil der opstå aggregeringsfejl i den historiske periode og i fremskrivningsperioden. Desværre har det vist sig at der var fejl i ligningen for , fSpxz, i Jul17 og tidligere. For det første var afgifter på værdigenstande, , Ikn, , faldet ud af relationen. For det andet var udtrykket for anvendelse, , fA, , ikke altid blevet korrekt. Disse fejl er rettet i Jul17x. I nogle tilfælde var fejlen i , fSpxz , væsentlig (, tjkfyf, ). Som ovenfor beskrevet, var diskrepansen i modelgruppens steady state vækstforløb for BVT i løbende priser af en væsentlig størrelse i modelversion Jul17. Fejlen i , Spxz, -relationen er en væsentlig årsag til denne diskrepans-fejl. Notatet tmkxxxxx beskriver overvejelserne i forbindelse med med ændringerne i , fSpxz, relationen til Jul17x. Vurderingen i notatet er, at der forsat er en aggregeringsfejl, men at den er lille. , Der kan læses yderligere om modelversion Jul17x i papir nmh10818., ADAM juli 2017, Modelversionen Adam juli 2017 afløser modelversionen okt16., Der er få ændringer i modelversionen jul17 , - Befolkning og arbejdsmarkedsbalance giver mulighed for fordeling på ydelse såvel som aktivitet , - Ændring i leverance af private tjenester til offentligt forbrug , - Omlægning af LD opsparing , - Samt mindre tilpasninger og fejlrettelser , Befolkning og arbejdsmarked , Arbejdsmarkedsbalancen og befolkningsregnskabet beskriver befolkningen, hvor undergrupperne er opdelt af aktivitet. For offentlig forsørgede er det afgørende om modtagerne af den offentlige ydelse er passive modtagere eller aktive modtagere. Fx vil modtagere af kontanthjælp ofte være i et forløb, hvor der kan være passive og aktive perioder. Personer i aktive perioder vil blive indplaceret i en gruppe af aktiveringsydelser. De samme personer vil i perioder uden aktivering blive placeret i en gruppe af passive modtagere. Aktivitetsopdelingen er designet således at tilknytningen til arbejdsmarkedet er tydelig. Men nogle gange er det hensigtsmæssigt at opdele modtagere af indkomstoverførsler efter ydelse. Det giver modelversionen jul17 mulighed for. , Ændringen er et resultat af arbejdet i en analysegruppe med deltagere fra FM, BM, STAR og Dst. Analysegruppen konkluderede at nogle få, ekstra fordelinger af enkelte grupper i befolkningsregnskabet vil give mulighed for at opstille et befolkningsregnskab, der approksimativt kan beskrive en gruppering efter ydelse., Gruppen af kommunalt aktiverede opdeles i undergrupper, så det fremgår at der blandt de aktiverede er modtagere af integrationsydelse, ledighedsydelse, revalideringsydelse og sygedagpengemodtagere. Desuden opdeles gruppen af passive kontanthjælpsledige så det fremgår at en del af dem får integrationsydelse. Modtagere af integrationsydelse kan også være i kommunale løntilskudsordninger. , Det betyder at der nu findes data og modelrelationer for følgende ydelsesopdelte memoposter:, - Integrationsydelse , - Ledighedsydelse , - Revalideringsydelse , - Sygedagpenge , - Kommunal aktivering , - Ledige på kontanthjælp , De historiske opdelinger er fundet tilbage til 2007. , Ændring i leverance af private tjenester til offentlig forbrug , Leverancer fra servicebranchen (qz) til offentligt forbrug (Co) har historisk haft en meget forskellig prisudvikling end leverancer til øvrige anvendelser. For at fange denne forskel er produktionen i qz-branchen delt i to. En del, der leverer til anvendelse i offentligt forbrug (Xqz_co), og en del, der leverer til de øvrige anvendelser (Xqzxo)., Modelmæssigt følger den del af produktionen, der leverer til offentligt forbrug (Xqz_co), prisen på den offentlige sektors produktion. Den resterende del (Xqzxo) følger den generelle branche-prisadfærd for qz-branchen. Den samlede produktion i qz-branchen er summen af de to komponenter. Mængdeudviklingen i den del, der leverer til offentligt forbrug følger den offentlige sektors produktion. , Produktionen i den offentlige branche er ligeledes delt op i leverance til offentligt forbrug (Xo_co) og leverancer til øvrige anvendelser (Xoxco). Begge dele følger prisudviklingen på produktionen i den offentlige sektor. Den samlede produktion i den offentlige branche er summen af de to komponenter. Ændringerne er inkluderet for at øge sammenhængen mellem udviklingen i den offentlige sektor og den offentlige branche., Omlægning af LD opsparing , Omlægningen af LDs pensionsformue fra at være opgjort med udskudt skat til en aldersopsparingslignende ordning (uden udskudt skat) i 2015 omfattede kun godt og vel halvdelen af denne formue. Det har derfor været nødvendigt at udvide ADAMs ligninger så de kan håndtere at LDs pensionsformue fra og med ultimo 2015 består af såvel en del der påhviler en udskudt skat (o1-delen) og resten der ikke gør (o2-delen). Ændringerne er slået igennem i LD-ordningsspecifikke ligninger (dvs. venstresidevariablers navne slutter med ”_ld”), samt i ligninger for følgende variabler: Tip_cf, Typn_cf, Wp, Wcp, Sywp, Syp og Tfcp_cf_x. , Øvrige ændringer , Der er flere mindre fejlrettelser ændringer, som karakteriseres som rent tekniske ændringer, ADAM oktober 2016, Modellens hovedsigte er at indarbejde det historisk reviderede nationalregnskab fra november 2016. Modellens stokastiske relationer har i forbindelse med beta-udgivelsen fået justeres konstantleddet, så niveauerne stemmer overens med de reviderede tal fra nationalregnskabet., Yderligere er eksportrelationerne reestimeret på gammelt nationalregnskab. De reestimerede parametre er ikke væsentlig forskellige fra tidligere estimationer. , Samtidig er der arbejdet med at indbygge udbudseffekter i eksporten. Der er således mulighed for at få udbudseffekter i eksporten i eksperimenter som påvirker den samlede bruttoværditilvækst., Usercost for erhvervenes maskinkapital er justeret således at investeringer i forskning og udvikling straksafskrives med 100 pct. Det giver ændringer afskrivningraten for skattemæssige afskrivninger, men erhvervenes usercost er i al væsentlighed uændrede., Indkomsbegrebet til makroforbrugsrelationen er ændret, så de frivillige pensionsopsparinger ikke længere trækkes ud sammen med de obligatoriske pensionsopsparinger. Dermed behandles de frivillige pensionsopsparinger som en fri opsparing, mens de obligatoriske pensionsopsparinger stadig opfattes som en form for skat. Denne ændring reducerer forbrugsrelationens residualer i 2013 og 2014 betydeligt., Reestimationen af makroforbruget giver en hurtigere tilpasning mod ligevægtsniveauet, mens resten af parametrene er nogenlunde uændrede ifht. tidligere modelversion. Ændring og reestimation af makroforbruget er dokumenteret i BGS16516., I boligkapitalmængdeligningen er der indført to dummies for at rette op på et strukturelt brud i 2005. Bruddet opstår da et højt Tobins q ikke følges af en tilsvarende stigning i boligkapitalmængden., Reestimationen af boligmodellen giver en lidt lavere værdi til koefficienten der vedrører ændringen i Tobins q i boligkapitalmængdeligningen. Derudover ændrer reestimationen ikke nævneværdigt på parametrene i boligpris- eller boligkapitalmængdeligningen. Ændring og reestimation af boligmodellen er dokumenteret i BGS18416. , ADAM oktober 2015, Modelversionens hovedsigte er at estimere på det hovedreviderede nationalregnskab fra november 2014. Der er dog også enkelte andre ændringer, som ikke skyldes reestimationer. , Modelversionen oktober 2015 (Okt15) indeholder reestimerede stokastiske relationer på et tilbageført datagrundlag. Det nye og reviderede nationalregnskab med basisår 2010 udkom i efteråret 2014. De nye tal blev med det samme indarbejdet i ADAMs databank og der blev ændret i modellens ligninger således at modellen kunne rumme revisioner og omklassifikationer. Resultatet var modelversion Adam oktober 2014 (Okt14)., Datagrundlaget for Okt14 var i første omgang kun tilgængelig for en meget kort periode, således var databanken komplet for perioden 2005-2013. Modellens relationer blev derfor ikke fuldt reestimeret. Kun konstantleddet blev korrigeret så niveauerne passede med ændringen af basisår. , De estimerede elasticiteter til Okt15 er meget sammenlignelige med dem, som blev fundet på tidligere nationalregnskabstal. Der ses heller ikke en væsentlig forskel på multiplikatoregenskaber, når der sammenlignes med modelversionen Okt14., Modelversionen Adam oktober 2015 (Okt15) afspejler at databanken er blevet tilbageført og at modellens stokastiske relationer er blevet reestimeret. Med modelversionen Okt15 er Adam fuldt tilpasset det nye nationalregnskab. , Der er desuden nyskabelser og videreudviklinger i modellen på følgende områder:, - Arbejdsmarked og Uadam., Revisionerne i statistikken , Offentlig Forsørgede, er indarbejdet i befolkningsregnskabet og arbejdsmarkedsbalancen i Okt15 og i formodellen Uadam 2016. Modtagere af integrationsydelser er nu en selvstændig gruppe i befolkningsregnskabet. Midlertidigt fravær fra beskæftigelse har fået en selvstændig gruppe som vedrører større konflikter på arbejdsmarkedet. Relationen for uddannelsessøgende udenfor arbejdsmarkedet er reestimeret., - , Forbrug og bolig, . Den forbrugsbestemmende formue er tilbageført med en ny kilde for kapitalværdien af lejeboliger. Makroforbruget, systemet for fordelingen af forbrugskomponenter samt boligmodellen er reestimeret.  , - , Udenrigshandel, . Den samlede vareimport er tilbageført efter ny metode før 1990. Import- og eksportrelationerne er reestimeret., - , Faktorblok, priser og løn., Bygningskapital er tilbageført efter ny metode før 1995. Relationerne for løn, outputpriser og efterspørgsel efter produktionsfaktorer er reestimeret. , - , Sektorbalancer og pension, . Pensionsdata er på visse områder tilbageført på ny. Der er ændringer i data og relationer som følge af kapitalpensionens omlægning til aldersopsparing. Herunder er pensionsindbetalinger og udbetalinger gennemgået mht. skattevirkning. Dette har medført ændringer i relationerne for de personlige indkomstskatter og i andre personlige skatter., - , Skatter, afgifter, indkomstoverførsler og subsidier., Ændringerne i arbejdsmarkedsbalancen afspejles i reviderede satser for indkomstoverførslerne. Ligeledes er ydelsen til flygtninge udskilt som en selvstændig indkomstoverførsel til husholdninger. Der er ændret i fordelingen af skattemæssige afskrivninger i henholdsvis selskabskat og beskatninger for overført overskud af egen virksomhed. Relationen for ejendomskatten er reestimeret. , - , Ny softwareversion. , Der bruges nu Gekko softwareversion 2.0. Gekko 2 er resultatet af en større udviklingsindsats, og der er tilføjet betydelig ny funktionalitet. Samtidig er den grundlæggende struktur gennemgået og kommandosyntaksen har flere markante ændringer. Hjælpefilen til Gekko indeholder en oversigt over ændringer. Modelgruppens brugervejledning kan ligeledes være nyttig i forbindelse med overgangen til Gekko 2.,  , ADAM oktober 2014, Modelversionens hovedsigte er at indarbejde det hovedreviderede nationalregnskab og indeholder således kun nye nationalregnskabstal og de deraf nødvendige afledte modelrettelser., Det hovedreviderede nationalregnskab omfatter en ny opgørelse af de offentlige finanser., Forskning og Udvikling. Et af de vigtigste nye principper i ESA2010 er en ændret behandling af udgifter til forskning og udvikling, der fremover behandles som investeringer frem for løbende omkostninger. I 2008 medfører denne principændring en forøgelse af BNP., Ændringer i skatter og afgifter. Der er sket væsentlige ændringer i opgørelsen af skatter og afgifter. Fx bliver kirkeskatten og kontingent til A-kasse m.v. ikke længere betragtet som skatter. Ændringerne betyder, at det samlede skatteprovenu falder og sammen med stigningen i BNP betyder det, at skattetrykket reduceres i 2008., Imputerede pensionsbidrag for tjenestemænd. De imputerede pensionsbidrag for tjenestemænd bliver fremover opgjort ved en aktuarmæssig beregningsmetode. Hidtil er der benyttet en konvention om, at de imputerede pensionsbidrag er lig de faktiske udbetalinger til pensionerede tjenestemænd., Ny måling af offentlig realvækst. Beregningen af den offentlige produktion og det offentlige individuelle forbrug i faste priser ændres ved revisionen således, at realvæksten fremover vil blive beregnet med mængdeindikatorer. Det drejer sig fx om folkeskoleundervisning, hospitalsbehandlinger og plejehjemspladser. De offentliggjorte fastprisstørrelser efter gammel (input) metode er fortsat inkluderet i ADAMs databank., Hovedrevisionen omfatter implementering af ESA2010 (European System of National and Regional Accounts). For betalingsbalancen implementeres BPM6 (Balance of Payments and International Investment position Manual). Ved samme lejlighed indføres en række nye forbedrede datakilder og metoder., Basis/referenceåret skifter fra 2005 til 2010., Revisionen betyder at BNP justeres op, Sammenfattende betyder revisionen at BNP opjusteres, og de væsentlige ændringer kan fordeles som følger på de vigtigste efterspørgselskomponenter., Det private forbrug inkl. foreninger og velgørende organisationer (NPISH) opjusteres. Opjusteringen skyldes hovedsageligt, at udgifterne i NPISH øges. Dels er privatskoler og efterskoler flyttet fra det offentlige til NPISH, dels er der indsamlet nye og bedre oplysninger om aktiviteten i organisationerne., Investeringerne opjusteres primært som følge af, at de værdier, der skabes ved forskning og udvikling, nu bliver betragtet som værditilvækst og investeringer. Tidligere indgik de som en del af virksomhedernes omkostninger. Ændringerne beskrives mere udførligt nedenfor. Desuden øges de militære investeringer, da udgifter til militær materiel ikke længere betragtes som løbende udgifter til varer og tjenesteydelser. Desuden øges investeringerne i maskiner og software, mens investeringerne i bygge- og anlæg reduceres., Det offentlige forbrug nedjusteres. Nedjusteringen er et resultat af flere modsatrettede effekter, fx kan nævnes en ændret afgrænsning af den offentlige sektor, hvor noget flyttes til NPISH, den ny behandling af investeringer i forskning og udvikling, den ny beregning af bidrag til tjenestemandspensioner samt den ny behandling af de militære udgifter til materiel., Der sker samlet set en mindre opjustering af eksport og import. Den væsentligste revision i positiv retning for både import og eksport knytter sig til en ændret behandling af bygge- og anlægsaktivitet., Revisionen betyder at det offentlige forbrug nedjusteres, Afgrænsningen af den offentlige sektor ændres. Banedanmark, Skov- og Naturstyrelsen og A/S Øresund er i det reviderede nationalregnskab en del af offentlig forvaltning og service. Herudover vil Danmarks Radio blive inkluderet i offentlig forvaltning og service fra 2007. Privatskoler og efterskoler vil i det reviderede nationalregnskab være placeret i NPISH sektoren (velgørende organisationer, idrætsforeninger, private nødhjælpsorganisationer og fagforeninger m.v.) fremfor ¿ som tidligere - i offentlig forvaltning og service. Samlet set betyder ændringerne i afgrænsningen af den offentlige sektor, at det offentlige forbrug nedjusteres, mens der kun er begrænset effekt på den offentlige saldo., Det offentliges udgifter til forskning og udvikling i form af løn og køb af varer og tjenesteydelser bliver i det reviderede nationalregnskab betragtet som investeringer. I det hidtidige nationalregnskab er disse udgifter indgået som offentligt forbrug. Det offentliges forskningsområder ligger især i de videregående uddannelser og sundhedsområdet. Effekten på det offentlige forbrug er begrænset, idet afskrivningerne på investeringerne vil indgå i opgørelsen af det offentlige forbrug. Der er ingen effekt på den offentlige saldo., I nationalregnskabet laves et tillæg til tjenestemændenes løn, der skal afspejle den opsparing til deres pension, som de ville have haft, hvis deres pensionsordning havde været en almindelig arbejdsmarkeds-pension med indbetaling af bidrag. I det hidtidige nationalregnskab er benyttet en konvention om, at indbetalinger er lig udbetalinger. I det reviderede nationalregnskab vil der i beregningen blive taget udgangspunkt i oplysninger om det faktiske antal tjenestemandsansatte. Ændringen vil reducere det offentlige forbrug i de senere år, da der er færre tjenestemandsansatte end tidligere. I tidlige år vil ændringen øge det offentlige forbrug. Derved vil ændringen isoleret set reducere væksten i det offentlige forbrug. Der er ingen effekt på den offentlige saldo., I det reviderede nationalregnskab vil alle militære udgifter til materiel, der bruges i mere end et år, blive betragtet som investeringer. I det hidtidige nationalregnskab er udgifter til fx kampvogne og våbensystemer ikke blevet betragtet som investeringer men som køb af varer og tjenesteydelser. Effekten på det offentlige forbrug er begrænset fordi reduktionen i køb af varer og tjenesteydelser modsvares af øgede afskrivninger. Der er ingen effekt på den offentlige saldo., Fra 2008 vil realvæksten i dele af det offentlige forbrug blive beregnet vha. indikatorer for den producerede mængde. Som nævnt vil det offentlige forbrug mv. beregnet fra inputsiden også være inkluderet i Adams databank. Disse adskiller sig fra de mængdeindikatorbaserede tal med et efterstillet 'gl'. , Skattetrykket justeres ned, Skattetrykket bliver mindre. Det skyldes at BNP justeres op og at skatteindtægterne samlet justeres ned. Ændringer omfatter, Kirkeskatten vil ikke længere være en skat, men en overførsel fra husholdninger., Kontingent til A-kasse og efterløn vil ikke længere være en skat, men et frivilligt bidrag., PSO-afgiften (Public Service Obligation ) vil blive betragtet som en skat, der delvist bruges til tilskud til vedvarende energi., Overskud fra Danske spil vil blive betragtet som en skat. I det hidtidige nationalregnskab blev overskuddet betragtet som en overførsel til offentlig forvaltning og service., Kulbrinteskat og olierørledningsafgift vil ikke blive betragtet som skatter, men som ressourceindtægter., Den grønne check vil blive betragtet som en overførsel til husholdningerne. I det hidtidige nationalregnskab blev den del af den grønne check, der lå inden for den beregnede skat, betragtet som en negativ skat., Medielicens: Fra indførelsen af medielicensen i 2007 bliver licensindtægterne betragtet som skat. Det betyder samtidig, at Danmarks Radio bliver en del af offentlig forvaltning og service., Skatteprovenuet fra selskabsskatten vil alene blive betragtet som indtægt i staten (statslig forvaltning og service). Hidtil er en del af provenuet blevet betragtet som indtægt i kommunerne (kommunal forvaltning og service)., Den samlede virkning på betalingsbalancens løbende poster er begrænset, For det første bemærkes flytningen af ¿merchanting¿ fra tjeneste- til vareeksport. Merchanting er køb og videresalg af varer, der ikke passerer den danske grænse. En anden væsentlig ændring er, at varer, der afsendes og modtages i forbindelse med forarbejdning, uden at varerne skifter ejer, ikke længere indgår i varehandlen. I stedet indgår forarbejdningens værdi i tjenestehandlen. Reparation af varer flyttes også ud af varehandlen. I stedet indgår reparationens værdi under tjenestehandel. Ideen er, at betalingsbalanceregnskabets posteringer skal afspejle transaktioner, hvor der sker et ejerskifte., En anden synlig ændring er, at danske entreprenørers nybyggeri i udlandet nu vil blive behandlet som eksport af en tjenesteydelse. Tidligere blev kun byggereparationer behandlet som en tjeneste. Nettoværdien af et nybyggeri blev betragtet som en indkomst fra udlandet, og et eventuelt vareinput fra Danmark blev betragtet som vareeksport. Udenlandske entreprenørers nybyggeri i Danmark bliver behandlet efter de nye retningslinjer., Den ændrede behandling af byggebranchens aktivitet i udlandet betyder fx, at branchens IO-koefficient axb_esq for produktionsleverancer til tjenesteeksporten er øget fra jun14¿s til okt14¿s databank.,                     axb_esq,                Jun14      Okt14  ,   2006    0,0089    0,0679,   2007    0,0101    0,0801,   2008    0,0072    0,0917,   2009    0,0119    0,0859,   2010    0,0117    0,0785, Betydning for ADAM oktober 2014, Datagrundlaget for modellen ændres grundlæggende, og det giver modelændringer især på følgende områder:, Faktorblok. Kapital er nu inkl. forskning og udvikling og opgøres i mediopriser., Skatter og afgifter. Manualrettelser., Indkomstoverførsler og subsidier. Manualrettelser., Sektorbalancer. NPISH flytter til husholdningssektoren., Input-output system. Opfølgning på jun14. Eksport af energi og søtransport. , Befolkningsregnskab og arbejdsmarkedsbalance. Orlovspersoner og øvrig i randen af arbejdsmarkedet.  , Modellen reestimeres ikke. I stedet foretages en niveaukorrektion af modellens stokastiske relationer. , Effekterne i de to modelversioner meget sammenlignelige. Effekten på bnp i faste priser tyder på at Okt14 giver lidt kraftigere aktivitetseffekter på kort sigt. En væsentlig del af forklaringen er opjusteringen af kapitalapparatet. For uændrede elasticiteter og tilpasningsparametre giver det en kraftigere effekt på investeringerne. De hovedreviderede nationalregnskabstal trækker således i retning af en krafitigere accelerator. Hvis vi kigger lidt længere frem, så er de mellemfristede multiplikatorer også meget sammenlignelige. Det gælder fx ved et eksperiment, hvor det offentlige varekøb øges. Her skal det bemærkes at den umiddelbare effekt på offentlig forbrug, , fCo, , er mindre i Okt14. Derfor er det ikke overraskende at de ekspansive effekter generelt er mindre. Det ses fx i effekten på den samlede beskæftigelse. En medvirkende forklaring er at beskæftigelsen målt i timer er revideret op, mens beskæftigelsen målt i hoveder er revideret ned, dvs. den gennemsnitlig arbejdstid er fx øget med knap 5% i de private erhverv. Det giver tilsammen mindre effekter på beskæftigelsen målt i hoveder., Effekterne på løn og priser er tilsvarende mindre. Hvis effekten på beskæftigelsen er lille, så er effekten på ledigheden og ledighedsprocenten også mindre. Det betyder at lønpresset bliver mindre. ,  , ADAM juni 2014, Modelversionens hovedsigte er at slutte det nuværende nationalregnskabsregime med en helt aktuel model, sådan at efterårets store modelversion (Oktober 2014, Okt14) kun indeholder nye nationalregnskabstal og de deraf afledte modelrettelser. Det betyder, at modellen får følgende indhold:, ·Revideret Uadam. Baggrunden er revisioner i offentlig forsørgede tilbage til 2007, nye tal for flexydelse og en ny udgave af midlertidig uddannelse og midlertidig arbejdsmarkedsordning., ·Ændringer i pensionsmodel (alderspension) med rettelse i forbrugsbestemmende formue., ·Rettelser i personskatter og selskabsskatter., ·IO-system med IO-koefficienter., ·Vending af offentlig sektor sådan at det offentlige forbrug bestemmes med udgangspunkt i variabler, som beskriver den offentlige sektor. Erhvervet af offentlige tjenester knyttes til udviklingen i offentlig sektor., ·Ændringer i behandlingen af aktier i den finansielle delmodel., ·Ændring i usercost, som følge af delvist egenfinansiering af kapital., ·En række fejlrettelser., ·Reestimation af modellens stokastiske relationer - herunder reestimation af makroforbrug, forbrugssystem, faktorefterspørgselsrelationer, prisrelationer og importrelationer., ·Ny data for boligejernes andel af restindkomsten i boligbenyttelse., Selvom modellen indeholder flere betydelige ændringer, så er multiplikatoregenskaberne generelt meget sammenlignelige med den foregående model, Jul13. , Ændringerne i multiplikatoregenskaber er et resultat af alle ændringer i modellen. Ligeledes kan grundforløbene have en betydning. Aktivitetseffekten af et ekspansivt stød er dog kun marginalt anderledes. Det samme mønster genfindes i mange andre eksperimenter i de to modeller. ,  , De fleste af de ændringer, som har betydning for multiplikatorerne, kommer fra omformuleringen af input-output systemet og de tilhørende prissammenbindingsligninger. Ændringerne bidrager til marginal svagere crowding-out effekt i modellen. Der er ændringer i prismodellen for både landbrug og fødevareindustri og for boligbenyttelse. I begge tilfælde betyder ændringerne en svagere crowding out effekt. I jul13 er der ikke effekter på outputpriser i landbrug og fødevareproduktion på grund af antagelsen om fuldkommen konkurrence på verdensmarkedet. I jun14 er handelsavancer behandlet mere konsistent, sådan at ekspansive stød med givne markedspriser vil give et fald i outputprisen. I boligbenyttelse er prisrelationerne ligeledes ændret. Effekten af ændringerne er endnu ikke fuldt belyst. De foreløbige analyser tyder på at boligmodellen bliver marginalt langsommere. Ydermere er importpriselasticiteten estimeret marginal lavere., Der er desuden ændringer i ligningerne for det offentlige varekøb for salget af offentlige varer og tjenester. Disse ændringer har i nogle tilfælde betydning for effekten på offentlig produktion og offentlig forbrug. , Førsteårsmultiplikatorerne er ikke ændret væsentlig. I enkelte tilfælde er førsteårsmultiplikatorerne dog ikke er helt identiske. De væsentligste ændringer vedrører vendingen af den offentlige sektor, som giver marginalt anderledes effekter på det offentlige forbrug. Reestimationen af forbrugsligninger har øget konjunkturfølsomheden i bilkøbet og bidrager til en kraftigere effekt på det private forbrug på kort sigt., Eksperimentet med moms, , Spg, , er et eksempel på, at forbruget , alt andet lige, er blevet mere sensitivt overfor indkomstændringer, hvorfor forbruget stiger mere i Jun14 end Jul13. Når privatforbruget, , fCp, , som i momseksperimentet bliver lidt større, kommer der mere gang i økonomien, hvilket øger afgiftsindtægterne, , Sp, . , Spg, sænkes dog med mere i Jun14 end i Jul13, hvilket samlet betyder, at budgetunderskuddet, , Tfn_o, , øges en smule i Jun14 i forhold til Jul13. I eksperimentet med personskatterne, , Ssysp, , ses det, at stigningen i forbruget er lavere i Jun14 end i Jul13. Dette skyldes ændringerne i pensionsrelationer, som gør indbetalingerne større, hvilket umiddelbart nedsætter den forbrugsbestemmende indkomst på kort og langt sigt, , Ydk_h,  og , Ydl_hc, ., Eksperimentet med skattepligtige overførsler, , Tyrrs, , er et eksempel på, at indkomstgrupperne har fået nye broligninger. Dette betyder fx, at det beregnede skatteprovenu fra øgede overførsler er større i Jun14 end i Jul13. Effekten på økonomien er derfor mindre, der bliver betalt mere i skat, men til gengæld er det offentlige budgetunderskud ligeledes mindre. Det sidste eksempel i den korte gennemgang her er stødet til den offentlige beskæftigelse, , Qo1, . Eksperimentet er et eksempel på, hvordan vendingen i det offentlige erhverv og sektor har direkte betydning for det offentlige forbrug, , fCo, . Det samlede offentlige forbrug afhænger også af køb af varer og tjenester. I Jun14 er det offentlige varekøb afhængig af den private efterspørgsel. Dermed er der en mindre effekt på det samlede offentlige forbrug i Jun14. Tilsvarende er effekten på de offentlige udgifter mindre og den marginale negative effekt på det offentlige budget er lavere. Når der kigges på de tre andre eksperimenter, ses det, hvordan andre eksperimenter påvirkes indirekte af vendingen af IO-systemet. Hvor , fCo, faldt i Jul13, er , fCo, uændret i Jun14., Analysen af førsteårs-multiplikatorerne findes i modelgruppepapiret nmh19d14., ADAM juli 2013, I Jul13 er indbygget ny timebeskæftigelse samt ny netto- og bruttoledighed, og de tilsvarende modeldele (dvs. faktorefterspørgsel, outputpriser og lønrelation) er re-estimeret og ændret. Dertil kommer nogle mindre ændringer, som enten er fejlrettelser eller opfølgning på udviklingsprojekter. De nye data vedrører nationalregnskab og arbejdsmarkedsstatistik. , Nationalregnskabet, version juni 2013, indeholder reviderede arbejdstimetal. Jf. NYT fra Danmarks Statistik nr. 359, 2013. Se også notatet , Ekstraordinær revision af løn, beskæftigelse og timer, , som kan findes på , www.dst.dk/nationalregnskab, . Revisionen nødvendiggør en tilpasning af modellens relationer. Først og fremmest er faktorblokken re-estimeret. Men det har også været nødvendigt at re-estimere brancheprisrelationerne., Arbejdsmarkedsstatistikken har offentliggjort en lang tidsserie for nettoledigheden. Jf. , Statistikbanken.dk, tabel AULAAR: Fuldtidsledige (netto) efter køn og personer/pct., I Adam har vi hidtil brugt vores egen tilbageføring af nettoledigheden. Det har givet anledning til en afklarende analyse. Den historiske nettoledighed, som er medtaget i Adams databank, vil med tiden erstatte den offentliggjorte nettoledighed. Ændringerne i nettoledigheden er forholdsvis små og vedrører udelukkende perioden 1979-2000, hvor der også er konsekvensrettet i bruttoledigheden og arbejdsstyrken. Revisionen har gjort det nødvendigt at re-estimere lønrelationen og relationen for uddannelsessøgende udenfor arbejdstyrken., Der er samlet nye data for eksportmarkedet fordelt på Adams sitc-grupper. De nye data for eksportmarkedet er blevet  indbygget i databanken og eksportrelationerne er blevet reestimeret., Relationen for obligationskursen på statsobligationer er ændret. Tidligere er den beregnet som forholdet mellem kursværdien og den nominelle værdi, men er nu udtrykt som en funktion af afdragsraten og varigheden., Der er også foretaget en enkelt mindre revision i modellens finansielle konti. Revisionen berører både data og ligninger., I de seneste modelversioner, Dec09 og Okt12, er der gennemført en sanering af modellens variabelnomenklatur. Saneringsrunden afsluttes med i Jul13 at omdøbe de EU-relaterede subsidier og afgifter., ADAM oktober 2012, Modelversionen Oktober 2012 (Okt12) er efterfølgeren til modelversionen December 2009 (Dec09). I okt12 indarbejdes større ændringer i pensionsdata og befolkningsdata. Desuden er der ved overgangen til modelversion okt12 indarbejdet ændringer på følgende områder i modellen:, Befolkning og arbejdsmarked , Lønrelation og bruttoledighed , Pensionssystem, indkomst og formue , Input-output system , Boligmodel , Priser , Skatter og afgifter , 3.1 Bolig, I Okt12 bestemmes boliginvesteringerne ud fra bruttokapitalen, , fKbh, , og nettokapitalen ud fra sin dynamiske identitet. Dette er forskelligt fra modelversion Dec09, hvor nettokapitalen blev bestemt ud fra bruttokapitalen, hvorefter boliginvesteringerne blev bestemt ud fra nettokapitalen. Investeringsreaktionen er derfor anderledes og reagerer hurtigere og med pukkel i Okt12, mens investeringsreaktionen var mere langstrakt i Dec09. Forskellen er udtalt ved renteeksperimentet, hvor boliginvesteringernes reaktion fylder mere end ved det ufinansierede varekøbseksperiment, hvor reaktionen i det private forbrug og dermed i boligefterspørgslen kun kommer gradvist, mens selve varekøbets effekt dominerer. Beskæftigelsens tilpasningstid ved et renteeksperiment i Okt12 bliver derved lidt kortere samtidig med at maksimumeffekten er forøget. Det afspejler, at den ligevægtsskabende løneffekt skabes hurtigere, når arbejdsløsheden reagerer mere., 3.2 Input-output, I Input-output systemet er inkluderet en dummy option, der tillader eksogenisering af visse anvendelsespriser via dummyer , Dpn< j>, . Eksogeniseringsmuligheden opnås ved at justere cellerne i rækken for , Xqz, . Med eksogenisering slået fra er der ingen ændring i beregningen af cellerne ift. modelversion Dec09. Med eksogeniseringsmuligheden slået til beregnes cellen , Xqz_< j>, residualt ud fra den givne nettopris og værdien af de øvrige celler i søjlen for anvendelsen. Summen af ændringerne opsamles i lagercellen for , Xqz, (gennem , Xqz_ilz, ), således at rækkesummen for Xqz forbliver uændret. Målet for den samlede justerings størrelse er , Xqz_ilz /Y, . Man bør ikke eksogenisere for mange anvendelsespriser ad gangen, for så bliver der nemt en inkonsistens i forhold til produktionspriserne, som kan give konvergensproblemer., Rettelse i IO systemet. Erhvervsfordelte investeringspriser. JAOxxxx., Rettelse i energiligninger. Produktionen af råvarer er nu bundet sammen med eksporten af energivarer. Desuden er der ændret i io-ligningerne , xe_xne, og , xe_xng, . Inputtet fra råvareproduktion i olieraffinaderier (, ng, ) og energiforsyning (, ne, ) følger nu råvareproduktionen i et fast forhold. Der er desuden ændret på ligningerne for import af råolie og import af kul, således at importen af disse falder/stiger når den indenlandske råvareproduktion stiger/falder., 3.3 Kapitaltal, faktorblok og sektorpriser, I sektorprisrelationerne er udtrykket for de langsigtede enhedsomkostninger ændret således, at ejendomsskatternes optræden heri er konsistent med ejendomsskatternes optræden i andre produktionsskatter på erhverv, jf. MMI17112 og MMI24512. Den nye formulering har ikke betydning for modellens egenskaber., J-led og eksogeniseringsmuligheder i faktorblokken for , fKnm< i>wx, , , fKnm< i>wx, , , fKnb< i>wx, , , fVm< i>wx, , , fVe< i>wx, og , Hq< i>wx, er fjernet, så det er kun muligt at støde til de ønskede størrelser gennem , fKnm< i>w, , , fKnb< i>w, , , fVm< i>w, , , fVe< i>w, og , Hq< i>w, eller trenderne., Kapitalakkumulationsligningerne er ændret, så prisindeksene for kapitalmængderne er ændret fra pknb< i>(-1)/(0.5*pib< i>(-1)+0.5*pib< i>), til nu kpfib< i>*pknb< i>(-1)/pib< i>(-1) (og tilsvarende for pim, pinvb og pinvm)., 3.5 Befolkning og bruttoledighed, Datagrundlaget for Adams befolkningsregnskab er blevet ændret. , 3.6 Lønrelation mm, Det er valgt at bruge bruttoledigheden i lønligningen, og at gøre forskellen på bruttoledigheden og nettoledigheden proportional med bruttoledigheden, så de to ledighedsbegreber udvikler sig proportionalt., Udover skiftet af ledighedsbegrebet, er der ikke nævneværdig forskel på lønrelation i Okt12 modelversionen og lønrelationen i Dec09 modelversionen. Koefficienterne til hhv. arbejdsløshed og inflation er uændrede. Forskellen er dog at restriktionerne på de to nævnte parametre netop accepteres når der bruges nettoledighed, men afvises, når der bruges bruttoledighed. Koefficienten til inflationen, når bruttoledigheden anvendes, kan netop accepteres når den bindes til 0.2, jf. DKN25o12., 3.7 Offentlige indtægter og udgifter, O-branchen er omformuleret så asymmetrien mellem fYfo og Yfo er fjernet. Variablene , lohkk, , , loh, og , lohk, er fjernet, så offentlige lønningerne ændres gennem variablen , klo, ., Skattesatsen i ejendomsskatterelationen er ændret fra at være en implicit beregnet skattesats til at være regelsatsen. Dette har betydning for modellens boligusercost., Der er sket ændringer i modelligningerne for andre produktionsskatter (de ikke varefordelte indirekte skatter) ved det, at de andele, som fordeler de samlede afgiftsprovenuer ud på ADAM-brancher er blevet ændret til eksogene variable i stedet for faste koefficienter. Dvs. der er fremstillet en tidsserie for hver af andelene i ligningerne. Derudover er ligningerne for de andre produktionsskatter i ADAM-okt12 identiske med dem, der lægger i ADAM-dec09. For yderligere information henvises til arbejdspapiret RBJ27612., 3.8 Pension, Pensionsmodellen i ADAM er ændret af tre årsager: dels de nye pensionstal omtalt i afsnit 2, dels ændring i ligningen for PAL-belastningsgraden og dels introduktionen af nye kapitalpensionskonti (uden udskudt skat) fra og med 2013, jf. MOL04811, MOL21n11 og MOL02o12., Generelt er pensionsmodellens ligninger ændrede så vi kan danne variabler, med værdier fra de nye pensionstal, der modsvarer de variabler som har deres værdier fra nationalregnskabet. Herefter har vi defineret k-faktorovergange, så begge variabeltyper kan koeksistere i modellen og databanken. For bidrag til og ydelser fra kollektive ordninger i private pensionsenheder har vi rettet fejl i ligningsdefinition., Definitionen af ligningen for ADAMs PAL-belastningsgrad, bsywp, (tidl. misvisende kaldet friholdelsesbrøk) er udvidet med en k-faktor, så den i højere grad afspejler (de højere) talværdier som faktisk observeres af SKAT., I ADAM har vi defineret to sæt ligninger for de nye kapitalpensionskonti uden udskudt skat, et sæt for kapitalpensionskonti under kollektive ordninger og et sæt for kapitalpensionskonti under individuelle ordninger. Hvert sæt har præcist samme specifikation som for tilsvarende kapitalpensionsordninger, hvor der ikke skeles til om det er med udskudt skat eller ej., 3.9 Øvrige relationer, Der er ændret i relationerne for energiimportpriserne dvs. pm3k,pm3r og pm3q. Relationerne er opstillet som fejlkorrektionsligninger og ændringen består i at langsigtsligevægten er formuleret i en selvstændig ligning. Dette muliggør at man lettere kan sikre et en-til-en gennemslag fra olieprisen. Alle tre ligninger er reestimeret og egenskaberne er uændrede., Herudover er modellens relationer reestimeret. Det betyder at der nye parametre faktorblok, lagerrelationer, makroforbrug og forbrugssystem, eksport samt import og importpriser., Modellens multiplikatoregenskaber er gennemgået og vil blive dokumenteret i en gennemgang af modellens standardmultiplikatorer, som forventes at udkomme i foråret 2013. Modellens kort- og langsigtede egenskaber ligner på mange områder Dec09¿s egenskaber., ADAM december 2009, Modelversion december 2009, (Dec09) er efterfølgeren til modelversionen april 2008 (Apr08). Dec09 indeholder , markante forenklinger og nyudviklinger, i forhold til Adam Apr08. Dec09 har færre erhverv og færre varegrupper. I Apr08 var der 19 erhverv. Der var 11 eksportvaregrupper og 15 importvaregrupper. I dec09 er antallet af erhverv reduceret til 12 og antallet af varegrupper i udenrigshandlen er reduceret til 7 og 10 i henholdsvis eksport og import. , Input-output, systemet er omformuleret til at kunne håndtere kædeaggregerede nationalregnskabstal. Det betyder at Dec09 ikke har io-koeffficienter som tidligere. Derimod er io-systemets celler med leverancer i løbende priser indbygget i modellen. Der er  også udviklet en del på faktorefterspørgselssystemet og forbrugssystemet. Disse og andre mindre modelændringer er beskrevet i modelgruppepapirer, som løbende har kunnet downloades fra Adams hjemmeside , www.dst.dk/Adam, ., Forenklingen og nyudviklingen betyder at modellens variabler er revideret ganske kraftigt både i antal og i indhold. Samtidig er der ryddet op i , variabelnavngivningen, i store dele af modellen. De nye navne knytter sig især til sektorbalancerne. Her giver de nye navne en klar indikation af både afsender og modtager af en betaling ¿ helt på linje med den nomenklatur der er brugt i de finansielle balancer. Samlet betyder det, at der er ændret i klassebetegnelser og suffix¿er for bl.a. afgifter, skatter, overførselsindkomster og andre overførsler. Installationspakken indeholder et hjælpeværktøj, Apr2dec, som anviser (forslag til) nyt variabelnavn, når det gamle kendes. , Modellens fejlkorrektionsrelationer er tilføjet en , trendkorrektion, . Trendkorrektionen er i denne sammenhæng en opsplitning af konstantleddet i en niveaudel og en trenddel. Trendkorrektionen betyder at ligningernes langsigtede niveau er i bedre overensstemmelse med de historiske værdier, der er estimeret på., Modelversionen Dec09 er estimeret på nationalregnskabstal frem til 2007 eller 2008 i 2000-priser. I løbet af modellens aftestningsperiode er nationalregnskabstallene blevet revideret og basisåret er skiftet til 2005. Derfor er modellen tilpasset de nyeste NR tal ved en såkaldt , niveaukorrektion, . Niveaukorrektionen svarer til en simpel reestimation af konstantleddet i modellens adfærdsligninger på en 10-årig periode., Modellens , multiplikatoregenskaber, er gennemgået og vil blive dokumenteret sammenhængende i en ny udgave af Adam bogen, som forventes at udkomme i foråret 2012. Modellens kort- og langsigtede egenskaber ligner på mange områder Apr08¿s egenskaber. Den nye formulering af lønrelationen sikrer nemmere fortolkning af modellens langsigtede crowding out. Desuden er crowding-out tiden en smule længere, og de kortsigtede konjunktureffekter er marginalt mindre., ADAM april 2008, Vedr. modelversionen april 2008,  , Modelversionen april 2008 (Apr08) er en opfølgning på modelversionen april 2007 (Apr 07). I modelversion Apr07 indarbejdedes nationalregnskabets nye kædetal på baggrund af data for perioden 1994-2003. Efterfølgende er databanken i stort omfang tilbageført til 1966 (og i enkelte tilfælde længere). Det har givet mulighed for at reestimere modellens stokastiske relationer. Modelversionen april 2008 opsamler reestimationerne, og modellen er dermed helt omplantet til de kædebaserede nationalregnskabstal. , Der er indarbejdet enkelte andre ændringer i modellen. Her er der ændringer på følgende områder: , Ledighed , Lønrelation , Boligmodel , Finansiel delmodel , Selskabsskatten , Papirets afsnit 2 og 3 beskriver ændringerne i modellen. I afsnit 2 er der fokus på ændringer på datasiden, mens afsnit 3 indeholder en oversigt over ændringerne i modellens relationer. I afsnit 4 sammenfattes ændringernes betydning for den samlede models egenskaber. , I papirets sidste afsnit dokumenteres ændringer i brugerfaciliteter mv. Endelig indeholder bilaget en oversigt over nye og udgående variabler. ,  , 1. Baggrund for modelversionen - nationalregnskab i kæder, Papiret tmk23607 giver en generel introduktion til overgangen til kædeindeks. Papirene , Mow16d04, (internt notat om bl.a flertrinsaggregering) og , Grh02307, (om bl.a dynamiske identiteter i kapitalapparatet) gennemgår flere resultater for kædeindeks. Principielt er der ikke nye eller ændrede data for modelversionen apr08. Det nye består i at databanken i stort omfang er tilbageført til 1966. Nationalregnskabstallene for 1996-1989 er indarbejdet i databanken. Herudover er mange adam variabler tilbageført. Tilbageføringen omfatter først og fremmest alle de variabler, der har været brug for i reestimationen modellens stokastiske relationer. , Io-matricerne er ikke tilbageført. Men io-matricens randtotaler er tilbageført. Dermed er den funktionelle del af databanken komplet inkl erhvervsfordeling, forbrugsgrupper og varegrupper i udenrigshandlen. Tilbageføringen er lavet med den seneste historiske databank, adbk0405, som har lange tidsserier. Adbk0405 indeholder nationalregnskabstal i det gamle nationalregnskabsregime, dvs med faste vægte. Derfor har det være nødvendigt at korrigere (fx proportionalt) de tilbageførte serier, således at de kædeaggregere til hovedstørrelserne fra nationalregnskabet. ,  , 1.1 Øvrige ændringer i datagrundlaget, Udover overgangen til kædeindeks fra nationalregnskabet er der ændringer i datagrundlaget på fire områder; nemlig en ny opgørelse af ledigheden, indførelse af kulbrinteskatten, en forenklet behandling af de finansielle sektordata og en ny opgørelse af udskudt skat, som indgår i den forbrugsbestemmende formue. ,  , Ny ledighed, Fra januar 2008 er opgørelsen af ledighed ændret. Nye opgørelsesmetoder betyder at ledighed opgøres 14-15.000 lavere end ved den gamle metode. De to vigtigste ændringer vedrører behandlingen af feriedagpengemodtagere, som ikke længere indgår i ledighedstallet, og samt en ny opgørelsesmetode af ledige på kontanthjælp. Dermed bliver der bedre overensstemmelse mellem opgørelsen af ledige og opgørelsen af modtagere af kontanthjælp. Den ændrede opgørelse af ledighed påvirker den samlede arbejdsstyrke og har i øvrigt konsekvenser for ADAMs befolkningsregnskab. Det giver også en anledning til at indføre en ny indkomstoverførsel; nemlig udbetaling af feriedagpenge. Ændringerne er beskrevet i , Ændring i opgørelse af ledighed, (, ceo11408), og i , Opdeling af ledige på hhv. dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (ceo30608), Selskabsskatter, Kulbrinteskatten udskilles fuld specificeret med skattemæssige afskrivninger, fradrag, og en provenuerelation. Kulbrinteskatten udgør i sig selv en efterhånden betydende del af de samlede skatteindtægter og har derfor selvstændig interesse. Men særbehandlingen af kulbrinteskatte betyder også at beskrivelsen af de øvrige selskabsskatter kan forbedres. , "Overskudsdelingen" fra Nordsøproduktionen, , Tiore, , udskilles som en del af Tior, idet overskudsdelingen er indplaceret som en jordrente i nationalregnskabet. Ændringer er beskrevet i , Forslag til ny selskabsskatterelation, (ttq08n07) , Finansiel delmodel, Datagrundlaget for den finansielle delmodel er blevet forenkling. Hvor der før flere forskellige aktiver, så der nu aktier, obligationer og øvrige fordringer. De øvrige fordringer behandles generelt som lån, uanset der er tale om mange forskellige fordringstyper. Ændringerne er beskrevet i , Den finansielle model i adam, april 2008, (nbb13908). , Den forbrugsbestemmende formue, Behandlingen af udskudt skat på pensionsindeståender er ændret. Variablen , Wp, , der tidligere var et konstrueret udtryk af alle foregående indbetalinger på pensionskonti, er nu erstattet af den samlede private pensionsformue på særlige skattemæssige vilkår som opgjort i pensionsmodellen; variabelnavnet er det samme, men data er ændret (den nærmere definition fremgår af ligningen). Variablen Wps, der var et udtryk for udskudt skat på pensionsindbetalinger, udgåår. I stedet korrigeres den samlede pensionsformue ved opgørelsen af den forbrugsbestemmende formue, Wcp. Der korrigeres dels for beskatningen af de forventede pensionsudbetalinger, dels for den mildere beskatning af pensionsafkastet i den tid, pensionsmidlerne indestår på særlige skattevilkår (sat til gennemsnitligt 12 år); alt sammen omregnet til nutidsværdi med efter-skat obligationsrenten som diskonteringsfaktor. ,  , 2. Oversigt over modelændringer, Alle modellens stokastiske relationer er reestimeret med overgangen til kædeindeks. I de fleste tilfælde er konsekvensen blot, at modellens parametre ændres marginalt ved reestimationen. Men i enkelte tilfælde giver reestimationerne større ændringer og iøvrigt anledning til ændre relations form eller indhold. De følgende afsnit giver en oversigt over resultaterne af reestimationerne. ,  , 2.1 Kapitaltal, faktorblok og sektorpriser, Relationer for efterspørgslen af arbejdskraft og maskinkapital er reestimeret. For enkelte erhverv er der ændringer. Det gælder fx 1. års effekten i qq-erhvervets investeringsligning, hvor tilpasningen til det ønskede kapitalapparat er blevet noget mindre. Men samlet set vil de reestimerede relationer næppe give anledning til ændringer i modellens samlede egenskaber. De reestimerede faktorefterspørgselsrelationer er beskrevet i , titel (ebjxxxxx)., Relationerne for bygningsinvesteringerne er reestimeret uden egentlige ændringer. De estimerede parametre er meget lig de tidligere modelversioner. Reestimationen er beskrevet i , Reestimation af bygningsinvesteringer i ADAM, (, ceo28408), . , Relationerne for erhvervenes ernergikøb, , fVe, , er reestimeret. De estimerede parametre er ikke meget forskellige fra tidligere modelversioner, og ændringerne påvirker ikke den samlede models egenskaber væsentlig. De reestimerede relationer er beskrevet i , Reestimation af energiforbruget, (mst07408), Efterfølgende blev sektorprisrelationerne reestimeret. I flere af prisrelationerne giver reestimationen på kædetal anledninger til ændringer i parametrene, men som den samlede prismodel har ikke markant forskellig fra prismodellen i de seneste modelversioner. De reestimerede relationer er beskrevet i , Reestimation af sektorpriser `08, (mst22908),  , 2.2 Forbrug og bolig, Boligmodellen er reestimeret med få ændringer i kontantprisrelationen. For det første er der inkluderet en afdragsvariabel (defineret som 1. års afdrag i forhold til gæld), og for det andet er trenden omformuleret, jf. THV01806. Priselasticiteten er blevet mindre, hvilket hovedsagligt skyldes en kortere estimationsperiode, samt den mere korrekte formulering af trenden. , Makroforbrugsfunktionen estimeres sammen med kontantprisrelationen. Reestimationen på kædetal har kun haft marginal betydning for forbrugsfunktionen parametre. Forbrugs-relationen, kontantprisrelationen og boliginvesteringsrelationen er beskrevet i stribe modelgruppepapirer igennem den seneste periode. Modelgruppepapiret , Den ny kontantprisrelation og forbrugsrelation, (thj23908) sammenfatter resultaterne og beskriver de estimerede relationer. , Udgiftssystemet DLU, som fordeler forbruget på forbrugsekomponenter, er restimeret med små ændringer i systemets parametre. De reestimerede relationer er beskrevet i , Reestimation af DLU, (Aiv31308). ,  , 2.3 Udenrigshandel, Importrelationerne er reestimeret i to omgange. I , nnb10d07, reestimeres importrelationerne på fastpris nationalregnskabstal og i , nnb10408, reestimeres på kædetal. Reestimationerne giver kun marginale ændringer i relationernes parametre. , Eksportrelationerne er også reestimeret på kædetal. Desuden er der fundet nye indikator funktioner som bedre beskriver udviklingen i efterspørgslen på verdensmarkedet for danske eksportvarer. Indikatorfunktioner, som i realiteten er importfunktion for de mest betydende aftagerlande, bruges som grundlag for en sammenvejning til et samlet indeks for udviklingen i efterspørgslen på verdensmarkedet for danske eksportvarer. Sammenvejningen af de enkelte landes efterspørgsel er og har hele tiden været et kædeindeks. Priselasticiteterne i de reestimerede eksportrelationer er da også på samme niveau, som i den seneste modeversion. Eksportrelationerne er beskrevet i , Eksportrelationer estimeret på kædeindeks, (tmkxxxxx). ,  , 2.4 Lønrelation, arbejdsmarked mm, Lønrelation er reestimeret. Den ændrede definition af ledigheden er inddraget i den reestimerede relation. Desuden er definitionen af lønkvoten redefineret og wedgen indgår nu også i niveau i lønrelationen. Den reestimerede lønrelation giver et bedre historisk fit og betyder samtidig at modellens dynamiske egenskaber på kort og mellemlangt sigt er ændret. På langt sigt er modellens egenskaber bevaret. Den reestimerede lønrelation er beskrevet i , Ny lønrelation til ADAM (ebj25308), . , I forbindelse med samlingen af den endelige modelversion blev lønrelationen estimeret på ny. Det var der flere grunde til. Der blev fundet en fejl i beregningen af dagpengenes kompensationsgrad i 1972-1974. Desuden blev var der vurderingen, at wedgen placering i niveaurelationen gav anledning til skatte- og afgiftseffekter, som ikke var tilstrækkelig undersøgt. Løsningen blev i første omgang at definerer wedgen, så den ikke påvirkes af afgifts- og skatteændringer. Den endelige versionen adskiller sig i øvrigt ikke væsentligt fra den relation, som blev præsenteret i , ebj25308., Relationen for uddannelsessøgendes deltagelse i arbejdsstyrken er reestimeret med det resultat at uddannelsessøgende i lidt højere grad vurderes at indgå som arbejdskraftreserve. Den reestimerede relation er beskrevet i , Reestimation af uddannelsessøgende (nnb22508)., Den ændrede ledighed giver i sig selv ikke anledning til nye relationer. Men en konsekvens er at modtagere af feriedagpenge nu indgår eksplicit i befolkningsregnskabet og at udgiften til feriedagpenge bliver en selvstændig indkomstoverførsel. Emnet er, sammen med andre afledte ændringer, beskrevet i , Ændring i opgørelse af ledighed, (, ceo11408), og i , Opdeling af ledige på hhv. dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (ceo30608), . ,  , 2.5 Offentlige indtægter og udgifter, Indførelsen af kulbrinteskatten og "overskudsdeling"/"jordrente" har betydning for de almindelige selskabsskatter. De relationer først og fremmest en bedre historisk beskrivelse af selskabsskatteprovenuet og dermed samtidig også bedre forudsigelsesegenskaber. Relationerne forventes ikke at påvirke modellens samlede egenskaber når der ses bort fra helt specifikke eksperimenter som fx stød til oliepriser eller afskrivningsregler. De nye relationer er beskrevet i , ttq08n07, . , Personlige indkomstskatter (indførelse af ny ledighed/feriedagpenge, samt effekter på indkomst som følge af tilbageføring) ,  , 2.6 Øvrige relationer, Lagerinvesteringer er reestimeret uden markante ændringer. Men overgangen til kædeindeks betyder at relationerne giver et dårligere fit og at parametrene blive kan så signifikante. Reesitmationerne er beskrevet i , Lagerinvesteringsrelationerne på kædetal, (ttq10408) ,    , 3. Samlede egenskaber, Modelversionen har på flere områder ændrede egenskaber. Reestimationerne har generelt forbedret modellens forudsigelsesegenskaber. Der hænger først og fremmest sammen med at modellens relationer nu er estimeret frem til 2004, hvor estimationsperioden tidligere gik frem til 2001 eller 2002. Relationerne kan nu bedre beskrive udviklingen frem til 2007. De nye relationer for selskabsskatten giver et bedre grundlag for at fremskrive selskabsskatten og er dermed også et fremskridt for fremskrivningsegenskaberne. , Egenskabsmæssigt er det især lønrelationen og boligmodellen, der har betydning for modellens samlede egenskaber. Samlet set er modellen multiplikatorer blevet mere stabile og måske en anelse langsommere. Det illustreres i figur 1, hvor effekten på beskæftigelsen af et øget offentligt varekøb er vist for modelversionerne jul05, apr07 og apr08. Svingninger i multiplikatoren på mellemlangt og langt sigt er blevet mindre i apr08. På kort sigt er effekten blevet lidt større og tilpasningen med den langsigtede ligevægt er blevet lidt langsommere. , De ændrede multiplikatoregenskaber er et resultat af alle ændringerne i modellen. Men de væsentligste bidrag kommer fra lønrelationen og kontantprisrelationen. Der har været udviklet på begge relationer med det resultat at relationerne er blevet omformuleret og parametrene er reestimeret. Forklaringen på de ændrede egenskaber ligge nok så meget i det sidstnævnte; nemlig at reestimationerne giver ændringer i parametrene. En af de væsentligste ændringer gælder lønnens følsomhed over for ændringer i ledigheden. Den følsomhed er estimeret mindre i apr08. En anden væsentligt ændring er kontantprisens følsomhed over for ændringer i usercost. Kontantprisens usercost følsomhed er også blevet mindre. , Der er korrigeret for en uhensigtsmæssighed i sammenhængen mellem kommunal fordringserhvervelse og kommunale rentestrømme. Ændringer i den komunale fordringserhvervelse afspejles ikke forholdsvist i henholdsvis kommunale renteudgifter og renteindtægter. Den er er grundforløbet til modelversionen april 2008 ændret sådan at den kommunale fordringserhvervelse som udgangspunkt ikke påvirkes. Ændringer i i kommunale udgifter og indtægter påvirker nu istedet nettooverførslerne mellem stat og kommuner (bloktilskud og refusioner). For staten er sammenhængen mellem fordringserhvervelse og rentestrømme bedre beskrevet. Rentestrømmene har virkning på indkomstopgørelsen - herunder især den disponible indkomst - på mellemlant og lagt sigt. , 4. Brugerfaciliteter, Adam apr08 er kompileret i PCIM version 11.52. , Databank og grundkørsel, Modelversionen er ledsaget af de historiske databanker: hit0408 og hist0408 samt et steady state vækst forløb i perioden 2008-2047, lang08.bnk. Lang08 er velegnet til multiplikatoranalyser. , Tabeller og tabelvariabler, Eftermodellen (dvs. alt efter AFTER$), som indeholder bl.a indeholder en del aggregater, er blevet revideret bl.a som følge af overgangen til kædeindeks. , Variabelliste og andre opslagssystemer, Variabelliste, den inverterede formelfil og ligningsbrowseren er opdateret. , Eksempelsamlingen er revideret og distribueres nu også som en del af hjælpesystemet. , For- og eftermodeller, Formodellen Uadam08 er revideret til bedre at understøtte modelversionen Apr08. , ADAM april 2007, Vedr. modelversionen april 2007,  , Et nyt revideret nationalregnskab med (få) manualrettelser, et nyt basisår og fastprisstørrelser opgjort ved kædeindeks blev offentliggjort i juli 2005. NR revisionen blev fulgt op af tilpasning af modelversionen april 2004. Resultatet var modelversionen Juli 2005 (jul05), hvor manualrettelser og skift af basisår blev adopteret. Med modelversionen april 2007 (apr07) indarbejdes kædeindeksene også. Der er gode grunde til at mene, at kædeindeks er mere retvisende i perioder med vækst og ved ændringer i relative priser. Da modellen bruges til både historiske analyser og såvel kortsigtede konjukturanalyser som mellemfristede og lange simulationer, er det væsentligt at adoptere kædeindeks i modellens datagrundlag. , Opgaven med at indbygge kædeindeks indebærer, på linie med skift af basisår, at store dele af datagrundlaget skiftes ud. Men udfordringen ved indbygning af kædeindeks er større end ved skift af basisår. Ved skift af basisår afgrænses modelændringerne til modellens adfærdsrelationer, som må restimeres. Overgangen til kædeindeks betyder også at modellens identiteter må omskrives. , Adoptionen af kædeindeks har særlig betydning for dynamiske identiteter og for modellens input-output system. Men behandlingen af disse emner er henlagt til selvstændige arbejdspapirer. Se fx GRH02307 og MOW02205, I den løbende brug af modellen opdages ind imellem uhensigtsmæssigheder, og der viser sig behov for tilføjelser og ændringer. Derfor er der også indbygget revisioner og ændringer, som ikke relaterer til indførelsen af kædeindeks. , Papirets afsnit 2 og 3 beskriver ændringerne i modellen. I afsnit 2 er der fokus på ændringer på datasiden, mens afsnit 3 indeholder en oversigt over ændringerne i modellens relationer. I afsnit 4 sammenfattes ændringernes betydning for den samlede models egenskaber. , I papirets sidste afsnit dokumenteres ændringer i brugerfaciliteter mv. Endelig indeholder bilaget en oversigt over nye og udgående variabler. ,  , 1. Baggrund for modelversionen - nationalregnskab i kæder, Nedenfor beskrives baggrunden for modelversionen apr07. Den altovervejede ændring vedrører overgangen til kædeindeks. Men før kædeindeksene præsenteres kan det være nyttigt at opsummere de centrale egenskaber ved de hidtidige opgørelser med faste vægte. ,  , Nationalregnskab - mængdeindeks med faste vægte, Datagrundlaget for modellens mængdestørrelser har hidtil været nationalregnskabets mængdeindeks med faste vægte. , I den konkrete beregning af mængder bruges Laspeyres metoden. Dvs mængden i året , t, beregnes i basisårets priser: ,  , (1)  ,   ,  , Et indeks, som beskriver mængdevæksten fra periode , 0, til periode , t, , fås ved at sammenligne med basisåret ,  , (2)  ,  , Her er , wi0, vægte, der sammenvejer væksten i de enkelte komponenter. Vægtene afhænger alene af forhold i basisåret - heraf navnet faste vægte. I basisåret er værdi- og mængdeopgørelser ens (priserne er lig 1), så vægtene kan være både værdi- og mængdeandele. , Når mængdeindekset er Laspeyres, er prisindekset er Paasche. ,  , (3)  ,    , Fastvægtsregimet har behagelige, additive egenskaber. Der gælder at , ændringer kan aggregeres over tid ved summering , aggregater er summen af komponenter ,  , Bnp-identiteten i faste priser kan levere eksempler på de additive egenskaber. ,  , (4a)  ,  , (4b)  ,  , (4c)  ,  , I (4c) kombineres (4a) og (4b) til dekomponere ændringerne i bnp. Men her er det mere almindeligt at dekomponere i vækstbidrag ,  , (5a),    , Men en lille omskrivning fås relationen (5b), som viser at væksten er et vejet gennemsnit af væksten i komponenterne. Og vægtene er foregående års mængdeandele ,  , (5b)  ,  ,  , hvor ,  , Nationalregnskab - mængdeindeks med løbede vægte, Med overgangen til kædeindeks eller løbende vægte forsvinder additiviteten - sådan umiddelbart. I nationalregnskabet bruges stadig et Laspeyres mængdeindeks - men altså nu med løbende vægte. Kædemængdeindekset beregnes herefter således: ,  , (6) ,  ,  ,  ,  ,  , Hvor , wit-1, er vægte fra foregående år. Vægtene er nu entydigt værdiandele. Konsekvensen er samtidigt at vægtene ændres successivt, og dermed forsvinder de simple additive egenskaber. Væksten fra periode , 0, til periode , t, må i stedet beregnes som produktet af kædeindeks. Dvs ,  , (7)  ,  ,  , Aggregering er ikke additiv. Men i en periode af gangen bevares de additive egenskaber. ,  , (8a-8c)  ,  , Ved konsekvent at opskrive i foregående års priser, dvs (8c), er det stadig muligt at bruge summation. Det er nyttigt i mange sammenhænge. I modellens relationer er det gennemgående foretrukket at bruge formuleringen i (8b) - jf. bnp identiteten i relation (11) nedenfor. , Spejlbilledet af Laspeyres kædemængdeindeks er et Paasche kædeprisindeks. Dvs ,  , (9)  ,  ,  , Dekomponering af væksten kan stadig foregå ved at veje væksten i de enkelte komponenter sammen. Men vægtene skal være foregående års værdiandele. Dvs ,  , (10)  ,  , Resultatet er, at mængderelationerne bliver en smule anderledes. I (11) ses bnp-aggregatet i kæder: ,  , (11)  ,   , Dekomponeringsformlen ligner også den hidtidige. Men vægtene er foregående års værdiandele (hvor det tidligere var foregående års mængdeandele). ,  , (12)  ,  ,  , Papirene , Mow16d04, (internt notat om bl.a flertrinsaggregering) og , GRH02307 - Dynamiske identiteter med kædeindeks , (om bl.a dynamiske identiteter i kapitalapparatet) gennemgår flere resultater for kædeindeks. ,  , 1.1 Øvrige ændringer i datagrundlaget, For modelversionen jul05 datagrundlaget perioden 1990-2003. Revisionen af nationalregnskabet omfattede i første omgang perioden 1990-2003. Tilbageføringen til 1966 af NR er først foretaget efterfølgende. Tilbageføringen af data har ikke været problemfri. Den endelige version af de historiske NR tal forelå derfor først i maj/juni måned 2007. Datagrundlaget for apr07 omfatter derfor også perioden 1966-1989. , For kapital - såvel maskin- som bygnings-kapital - er data udvidet til også at omfatte opgørelse i løbende (ultimo)-priser. Pensionsdata og skattemæssige afskrivninger er tilbageført. Sidstnævnte er tilbageført af hensyn til reestimationen af faktorblokken. , På befolkningsområdet er beskrivelsen af aktiveringsordningerne indenfor arbejdesstyrken blevet udvidet. Inputdata er desuden gennemgået for at sikre at de demografiske variabler er tilbageført så langt som muligt. Det betyder, at databanken nu mere konsistent kan beskrive arbejdsudbud og modtagere af offentlige ydelser tilbage til 1984. Ændringerne har betydet at grundlaget for de personlige indkomstskatter har måttet genberegnes. Det er i første omgang sket for perioden 2000-2006. ,  , 2. Oversigt over modelændringer, Indførelsen af kædeindeksene betyder at alle relationer i modellen, der bruger mængdeaggregater må omskrives jf. relation 8b overfor. Det indebærer at en stor del af modellens identiteter og definition er ændret. Men mange af modellens andre relationer bruger også aggregater, der hidtil ikke har været defineret eksplicit. Af hensyn til læsbarheden af modellens relationer, er disse implicitte mængdeaggregater nu indført som selvstændige variabler. Mange af de sidstnævnte variabler var tidligere en del af modellens tabeldel. , Modellens adfærdsrelationer er ikke reestimeret. Der er i stedet lavet en niveaukorrektion af konstantleddet. Niveaukorrektionen er beregnet, så niveauet i den estimerede relation ændres svarende til ændringen i de reviderede tal. Principperne for niveaukorrektionen er beskrevet i , Tmk16605, . Bemærk at faktorblokken, som den eneste undtagelse, er blevet restimeret. , Der er to årsager til at adfærdsrelationerne ikke er reestimeret. Der er - for det første - et stor behov for at få en model færdiggjort på kædetallene så hurtigt som muligt. Men da tilbageføringen af databanken først har kunnet foretages senere, ville en estimationen af adfærsdrelationerne forsinke overgangen til kædeindeks betydeligt. En anden grund er at niveaukorrektionen bevarer modellens egenskaber. Niveaukorrektionen betyder, at modellens elasticiteter er uændrede. Hvis modellen egenskaber ændres, så vil årsagen alene kunne tilskrives ændringen i datagrundlaget. , På særlige områder er der dog ændringer, som ikke har med overgangen til kædeindeks at gøre. ,  , 2.1 Kapitaltal og faktorblok, Ændringerne i kapitaltallene og faktorblokkens relationer har i høj grad med overgangen til kædeindeks at gøre. Overgangen til kædeindeks betyder bl.a at de dynamiske identiteter nu må formuleres i løbende priser, og at der må tages højde for omvurderinger, når kapitalprisen ændres. Ændringen indebærer samtidig at dateringen af kapitalen bliver vigtig. Det gælder fx i usercost. Usercost er nu generelt opgjort på baggrund af medio kapitalstokken, hvor det tidligere var kapitalstokken ultimo. Ændringerne er beskrevet i GRH02307, Omformuleringen af faktorblokken - herunder den nye definition af usercost - har betydet at det har været nødvendigt at reestimere relationerne for efterspørgslen efter produktionsfaktorer. Resultaterne af reestimationerne er beskrevet i , Ebjxxxxx, og , Abd09107, . ,  , 2.2 Pensionsmodel, offentlige indtægter og udgifter, Pensionmodellen er omformuleret således at renter før skat er indgår eksplicit. Det har den fordel, at grundlaget for den del af pensionsafkastskatten, der vedrører afkastet på pensionsopsparingen, ikke længere skal opgøres approximativt. Det giver en mere pædagogisk opskrivning af både pensionmodel og realrenteafgiftsrelationerne. Omskrivningen forbedrer samtidig egenskaberne i relationerne. Ændringerne er beskrevet i , Ebjxxxxx, og , Tmk02n07, Relationerne for de personlige indkomstskatter er også ændret. Her indgik nogle indkomster og fradrag tidligere kun implicit i opgørelsen af personlig og skattepligtig indkomst. Nu er hver komponent beskrevet i selvstændige variabler og relationer. Det giver nogle ekstra variabler i makrodelen af skattebestemmelsen. Til gengæld bliver beskrivelsen af indkomster og skatter for de socioøkonomiske grupper nemmere at læse. , Ændringer er beskrevet i , tmk02n07, . , Overførselsindkomsterne reguleres almindeligvis med satsreguringsprocenten. Satsreguleringsprocenten følger den generelle lønudvikling. Men fra 2004 reguleres børnefamilieydelsen med prisudviklingen. Der er derfor indført et nyt reguleringsindex, der følger udviklingen i forbrugerpriserne. Ændringerne er beskrevet i , tmk02n07, . ,  , 2.3 Øvrige ændringer og rettelser, Herudover er der en række følgeændringer og rettelser i forbrugsdelen, den finansielle delmodel og skatter/afgifter. , Bemærk også at hvor modellens relationer var fordelt på fire forskellige typer; nemlig identiter (I), definitioner (D), estimerede relationer (S) og øvrige (G), så er der i apr07 en ny gruppe af relationer - korrektionsfaktor relationer (K). Denne type var tidligere en del af de øvrige relationer (G-relationer). Ændringen er en formalitet og har ingen som helst betydning for modellens egenskaber. Men opdelingen er nyttig i aftestningen af nye relationer og især af nye databanker. ,  , 3. Samlede egenskaber, Indførelsen af kædeindekset er et fremskridt. Når priserne ændres, vil det almindeligvis give ændringer i sammensætningen. Forbrugerne substituerer dyre varer med billigere varer. Det kendte eksempel er computerprisindekset, som har været markant faldende i en periode: Samtidig er anskaffelserne af computere steget kraftigt. Hvis anskaffelsen af computere indregnes i mængdeopgørelsen med en fast pris i basisåret, vil væksten blive overvurderet efter basisåret og undervurderet i årene før. Problemstillingen kendes også under navnet , substitutions-bias, eller , substitionsskævhed, . , Kædeindeks introducerer til gengæld sti-afhængighed. Det paradoksale er her at hvis en ændring i en retning efterfølges en tilsvarende ændring i den modsatte retning, så vil man ikke havne i udgangspunktet. Se fx Dan Knudsen og Faisel Sethi, Working Papers 2004:21, Danmarks Nationalbank. , Men de hidtidige analyser af modellens samlede egenskaber tyder ikke på at overgangen til kædeindeks giver væsentlige ændringer. Modellens egenskaber er meget lig den forrige models egenskaber. De få forskelle, der er mellem de to modelversioner, kan tilskrives de øvrige ændringer i modellen. Modellens samlede egenskaber er beskrevet i , Tmk13707, . ,  ,  , 4. Brugerfaciliteter, Adam apr07 er konkret kompilleret i version 11.52. ,  , Databank og grundkørsel, Modelversionen er ledsaget af de historiske databanker: hit0707 og hist0707 samt et steady state vækst forløb i perioden 2007-2046, lang07.bnk. Lang07 er velegnet til multiplikatoranalyser. ,  , Tabeller og tabelvariabler, Eftermodellen (dvs. alt efter AFTER$), som indeholder bl.a indeholder en del aggregater, er blevet revideret bl.a som følge af overgangen til kædeindeks. ,  , Variabelliste og andre opslagssystemer, Variabelliste, den inverterde formelfil og ligningsbrowseren er opdateret. , Eksempelsamlingen er revideret og distribueres nu også som en del af hjælpesystemet. , For- og eftermodeller, Formodellen Uadam07 er revideret til bedre at understøtte modelversionen Apr07.  , ADAM juli 2005, 1. Indledning., Et nyt revideret nationalregnskab med få manualrettelser, nyt basisår og fastprisstørrelser opgjort ved kædeindeks blev offentliggjort i juli 2005. NR revisionen blev fulgt op af en ny modelversion. Papiret skitserer kort baggrunden for modelversionen og giver en oversigt over ændringerne.,  , 2. Baggrund - en modelversion i juli 2005, Modelversionen juli 2005 er en revideret og niveaukorrigeret udgave af nuværende model, april 2004., Modelversionen håndterer manualrettelser , skiftet af basisår, og tilføjer et modul med fastprisstørrelser ved kædeindeks. Modelversionen indeholder kun i begrænset omfang nyudviklinger. Baggrunden for den strategi var, at modellen med større sikkerhed kunne være klar ved offentliggørelsen af det reviderede nationalregnskab, og at skiftet ville være nemmere at håndtere for de af ADAMs brugere, der havde behov for modelanalyser tidligt i 2. halvår 2005., Revisionen af NR er trinvist. I første omgang kom reviderede data for perioden 1990-2000 (2001) i faste priser: De første tal var til rådighed maj, men mange af tal kom først i juli. Tilbageføringen til 1966 foretages først senere. Det betød at opstillingen af en databank for perioden 1990-2001 kunne påbegyndes i juni, og at den kunne færdiggøres i juli. I tiden mellem første og anden databank kunne en niveaukorrigeret model tilrettes og aftestes i samme takt, som tallene inddrages i databanken.,  , 3. Oversigt over modelændringer, Der er medtaget udviklingsresultater i modelversionen. Manualrettelserne betød, at modellens relationer måttes ændres. Samtidig blev det vurderet at de finansielle statuskonti skulle med. Desuden er der indarbejdet resultater fra udviklingsarbejde på pensionsmodellen og befolkningsregnskabet. Dertil kom en mindre tilpasninger, der var vist sig nødvendige ved brugen af modellen., Revisionerne kan påvirke modellens fremskrivningsegenskaber. Det sker, hvis revisionen ændrer sammenhænge i niveauer. Derfor har derfor været nødvendigt at gennemgå modellen niveaurelationer. Mulighederne for niveaukorrektioner diskuteres i afsnit 3.4., I afsnit 3.5 præsenteres det nye tabelmodul, der approksimerer officielle fastprisstørrelser beregnet med kædeindeks., 2.1 Manualændringer, Indkomstskatterne periodiseres efter optjeningstidspunkt og ikke efter forfaldstidspunkt. Opdelingen mellem forskudsskat og slutskat er allerede afskaffet. Det betyder at selskabsskatterelationerne er ændret. De tidligere relationer approximerede de komplicerede regler for henholdsvis "a conto"-ordningen og "restskatteordningen". Det har givet mulighed for om en forenkling af den nuværende relation., Atp er ikke længere en del af de offentlige fonde. Ordningen betragtes nu som en privat opsparing på linie med den særlige pensionsopsparing (sp). Dermed må fondens indbetalinger, udbetalinger, afkast og formue beskrives på linie med de andre private pensionsordninger. Der er række følgerettelser:, Indbetalinger og udbetalinger til atp er ikke længere en del af henholdsvis skatter og overførselsindkomster , Overførslerne mellem staten og atp-ordningen skal omplaceres. Realrenteafgifter er ikke længere en mellemregning mellem offentlige undersektorer, men derimod en del af realrenteafgiftprovenuet. Staten supplerer indbetalinger fra ledige og måske andre indkomstoverførselsmodtagere. Overførslen må nu behandles eksplicit. , Atp-bidragene indgår ikke længere som en skat i forskellige indkomstafgrænsningerne og opgørelsen af lønomkostninger. , Atp-bidragene spiller en særlig rolle i reguleringsindeksene , Aktiverede kontanthjælpsmodtagere omplaceres fra gruppen af modtagere af overførselsindkomst til gruppen i støttet beskæftigelse. De er dermed en del af beskæftigelsen. Udgiften til ydelserne er herefter et subsidie., 3.2 Finansielle statuskonti, finansiel delmodel og aktiekurser, Som noget nyt kommer en ny finansiel delmodel. Den væsentligste ændring er datagrundlaget og ændring af princippet om kursjusteringer. Datagrundlaget baseres på finansielle konti fra 5. kontor. Her er sammenhængen mellem primo og ultimo beholdninger givet ved køb/salg (nettofordringserhvervelse) og omvurderinger (kurstab/gevinst). , Sektorinddeling og fordringstyper bestemmes således af 5. kontors opgørelse. Disse er tidligere gennemgået i (JAOxcxxx). Den store landevinding bliver i første omgang at udskifte FINDANs formuer med disse nye tal., I forhold til tidligere opgørelser i FINDAN skal vi have bestemt kurserne, her er valgt obligationer og aktier, idet vi ignorer derfor kronens variation da den givet ved eurozonen. Indenfor obligationer og aktier Skelnes mellem realkredit og statsobligationer og indenlandske og udenlandske aktier. I første omgang bliver kurserne eksogene. Se CLJxxxc for udledning og datagrundlag for kurser., Endvidere er rentestrømme givet ved rentesats multipliceret med primo formuen. Dette er en approksimation af de grove. Senere skal vi have lavet en mere præcis relation for rentestrømme. Se CLJxxxxcc, Porteføljevalget er ligeledes simplificeret kraftigt. Nettofordringserhvervelsen placeres på fordringer efter primo formuens sammensætning. Består primo formuen således af 50% aktier og 50% obligationer placeres nettofordringserhvervelsen med fifty-fifty (se JJJxxxc). Dette er en yderlig simplificering, men taget i betragtning den korte periode vi har data for er mere avancerede udgaver ikke på tapet lige nu. , Endvidere vil der være specielle fordringer i visse sektorer der behandles særskilt. (se JJJJxxxc). ,  , 2.3.3 Løbende tilpasning af modellen, Inddragelsen af befolkningsregnskabet betyder at beskrivelsen af indkomstoverførsler kan nuanceres. Der er nye relationer for stort set alle indkomstoverførsler. Der er tilføjet følgerettelser i arbejdsudbud, indkomstskatter og subsidier., For selskabsskatten har det vist sig at opdelingen på finansielle selskaber og øvrige selskaber ikke er har nogen videre betydningen for beskrivelsen af det samlede provenue, Da opdelingen samtidig er besværlig i den løbende opdatering af databanken, er den afskaffet., Råolieprisen, , pm3r,, som hidtil har været en eksogen variabel, knyttes nu til en spotmarkedspris (i dollar) og til udviklingen i dollarkursen. For , pm3q, og , pm3k, er ændret tilsvarende. (Se EBJ19505), Herover er der ændret sektorprisrelationerne. Ændringen er af teknisk karakter, idet de egentlige relationer er uændrede. Men en ny dummykonstruktion gør det muligt for brugeren at knytte prisdannelsen til udviklingen i en eksogen lønkvote. (Se , EBJ18505 - Styring af lønkvoten i ADAM , ), 2.4 Niveaukorrektion, Herudover er der ingen modelrettelser. Derimod er en generel niveaukorrektion nødvendig af hensyn til fremskrivningsegenskaberne. Korrektionen kan komme på tale i alle relationer udover definitionsligninger og identiteter. Nr revisionen indeholder kun få manualrettelser og kan derfor i det store hele betragtes, som et skift af basisår. Derfor vil der kun opstå fremskrivningsproblemer i niveaurelationerne. Især kan fejlkorrektionsrelationer være svære at fremskrive uden en niveaukorrektion., Niveaukorrektionen kan implementeres på flere måder. I denne sammenhæng har tre alternativer været i betragtning:, Reestimation af af relationen , Reestimation af konstantleddet , Beregning af konstantleddet , En egentligt reestimation er at foretrække. Men af flere grunde er det ikke en mulig løsning. Det har - for det første - ikke været muligt at få data til en tilstrækkelig lang estimationsperiode, og - for det andet - ville reestimationer kunne ændre relationernes egenskaber., En reestimation af konstantleddet alene og en beregning af konstantleddet er principielt samme løsning. Men metoderne er forskellige. Ved beregningen af kontantleddet antages af det forholdet mellem det faktiske niveau i venstresidevariablen , y, og niveaurelationen , yw, igennemsnit skal være uændret. Beregningen kan foretages i et enkelt år eller i en periode. Metoden kan skitseres således., Hvis , y, 1995, repræsenteres værdierne for den endogene variabel i 1995-priser, og relationen er følgende, hvor , yw, 1995, repræsenterer niveaurelationen. Når relationen opstilles i 2000-priser tilføjes et nyt konstantled, , kyw, . Dvs, Det foreslås, som udgangspunkt, at det nye konstantled indgår multiplikativt. Herefter er kravet:, dvs,  , Fordelen ved at beregne korrektionen er, at den nemt og hurtigt kan implementeres. En reestimation af konstantleddet er mere krævende og der er større risiko for fejl. Men niveaukorrektionen kan ikke bruges i alle tilfælde. Det gælder fx relationer, der er estimeret i et system. Her er en reestimation af konstantleddene et alternativ.,  , 2.5 Fastprisstørrelser ved kædeindeks i tabelmodul, Den officielle opgørelse af NR i faste priser er nu baseret på kædeindeks. Af hensyn til muligheden for at offentliggøre officielle NR tal i faste priser er der brug for en omregning. For række centrale variabler indbygges derfor et tabelmodul. Brugeren kan eventuelt tilføje flere variabler på egen hånd. ,  Et eksempel på tabelmodulets relationer kan præsenteres i tilfældet, hvor det ønskes at aggregere den erhvervsfordelte produktion , X , i, , hvor , i, løber over ADAMs 19 erhverv, til den samlede produktion , X, hvor prefix , fk, gives til fastpriskædestørrelserne, mens prefix , f, gives til fastprisstørrelser med fast basisår. Variablen uden prefix beskriver løbende priser. Det ses fra relationen, at væksten i den samlede produktion findes ved at sammenveje mængdevæksten i de enkelte erhverv med erhvervenes andele af den samlede produktion i forrige periode., Korrektionsfaktoren , kfxk, er nødvendig, fordi ADAMs mikrodata for fastprisstørrelserne, her erhvervenes produktion, er dannet på baggrund af nationalregnskabets fastprisstørrelser med prisbasis i år 2000. Korrektionsfaktoren vil som hovedregel være større jo længere der er mellem det betragtede år og året, der anvendes som prisbasis i tilfældet med faste prisvægte., Tabelmodulet kommer til at omfatte variabler, der skal til for at opstille en forsyningsbalance baseret på kædeindekserede fastprisstørrelser, samt en række underopdelinger af forsyningsbalancens enkelte komponenter. En nærmere beskrivelse af modulet er under udarbejdelse., ADAM april 2005, 1. Indledning, I modelversionen april 2004 (apr04), som afløser modelversionen februar 2002, er en lang række af modellens relationer ændret. Nedenfor givet et kortfattet sammendrag af de væsentligste ændringer. Der sammenlignes med versionen februar 2002 (feb02). Bemærk, at der er udsendt en patch til feb02, som hovedsaglig udvidede beskrivelsen af de personlige indkomstskatter betydelig. Patch-versionen er indeholdt i apr04. , De væsentligste nye elementer i modelversionen apr04 er resultaterne af udviklingsarbejderne med arbejdsmarkedet og skattebestemmelsen - herunder skatternes indflydelse på arbejdsudbuddet - og inddragelsen af de nye erhvervsfordelte arbejdstimetal. Sidstnævnte har vidtrækkende afledte effekter især på datasiden (bl.a på beskæftigelse mv). Men apr04 indeholder også ændringer fordelt på mange af modellens øvrige dele. , I afsnit 2 gives en oversigt over ændringer fordelt efter modeldel, og i afsnit 3 beskrives ændringer i software mv. I bilagsdelen findes en oversigt over nye og udgåede modelvariabler. En stor del af variabeludskiftningen kan henføres til inddragelsen af de erhvervsfordelte arbejdstimetal. ,  , 2. Væsentlige modelændringer i ADAM, april 2004, Modelversionen apr04 er en udvidelse af modelversionen feb02. Målt i antallet af relationer og variabler er der tale om en udvidelse. Antallet af relationer er øget fra ca. 2000 i patch-versionen til ca. 2250 i apr04. Antallet af variabler er øget fra ca. 3500 til ca. 4100. Stigningen i antallet af relationer og variabler findes overvejende i beskrivelsen af arbejdsmarkedet og i beskrivelsen af skatterne, hvorfor der først og fremmest er tale om en udvidelse i dybden og detaljen. , Antallet af nye og ændrede relationer og variabler er større end nettotilgangen. Men for langt størstedelen af de øvrige ændringer er årsagen at datagrundlaget er ændret som følge af inddragelsen af de erhvervsfordelte arbejdstimetal. , Datagrundlag, Der er inddraget nye erhvervsfordelte arbejdstimetal fra NR. Arbejdstimetallene betyder bl.a at erhvervfordelte besæftigelser, lønsummer og restindkomster er reviderede tilbage til 1966. De erhvervsfordelte arbejdstimetal er nye i ADAMs databank. Men de afledte revisioner har betydning for variabler, der allerede findes i databanken, hvorfor et stort antal variabler har fået suffix 1. , I forbindelse med arbejdsudbuddet, overførselsindkomsterne og skattebestemmelsen bygger befolkningsvariablerne nu på den detaljeret demografiske formodel Uadam. , Der er inddraget en ny registerbaseret opgørelse af bilparken. Bilparken opgøres nu på linie med øvrig maskinkapital i såvel mængde og værdi. , I de personlige indkomstskatter er beskrivelsen udvidet, sådan at skatteprovenue kan beskrives på de socioøkonomiske grupper: selvstændige, lønmodtagere, ledige, efterlønnere, folkepensionister og øvrige. Opdelinger bygger på detaljerede indkomstfordelinger fra indkomststatistikken. Det betyder, at formodellen misk-mask vil blive revideret kraftigt. , Der er brugt reviderede serier for den offentlige sektors investeringer. Konsekvensen er at fordelingen af de samlede investeringer mellem offentlig og privat sektor er ændret. Ligeledes er fordelingen mellem maskin- og bygningsinvesteringer ændret i begge sektorer. Inddragelsen af disse tal har betydet en lang række revisioner for opgørelserne i af sektorer og undersektorer. ,  , Forbrug og bolig, Den væsentligste ændring i ADAMs forbrugssystem skal findes i opgørelse af bilparken. Der er nu indført en rigtig bilbeholdning i form af brutto- og nettokapitalbeholdning samt afgang og afskrivninger konsistent hermed vha. data fra nationalregnskabet. Denne innovation har betydet at Stone-Rowe transformationen for bilkøbet er udgået af modellen. Estimationen på de nye data betyder, at det kortsigtede konjunkturmedløb i bilkøbet er blevet mindre jf. PRJ20204. , Opgørelsen af bilbeholdningen har også indflydelse på den forbrugsbestemmende formue. Derfor er forbrugs- og boligmodellen reestimeret med den nye bilbeholdning i formuen. , Endelig er DLU også reestimeret. ,  , Faktorefterspørgsel,  , Som følge af reviderede erhvervsfordelte arbejdstimetal og beskæftigelsestal er faktorefterspørgselsrelationerne reestimeret. Restimationerne har ikke ændret modellens egenskaber væsentligt. , Efterspørgsel efter arbejdskraft og maskinkapital , Efterspørgsel efter energiinput , ne-erhvervet ,  , Sektorpriser, Sektorprisrelationerne er reestimeret uden væsentlige ændringer (sektorprisen i , ne, -erhvervet er særbehandlet jf. afsnittet om faktorefterspørgsel). ,  , Løn og arbejdsmarked, Der er foretaget en række ændringer og tilføjelser på arbejdsmarkedsområdet. , Modellen til bestemmelse af arbejdsstyrken bygger nu på formodellen Uadam og indholder et simpelt befolkningsregnskab for personer i den arbejdsdygtigealder. Bestanden af personer i uddannelse og aktivering i uddannelse udenfor arbejdsstyrken har indbygget konjunkturmodløb. Specielt vælges konjunkturmodløbet i personer aktiveret i uddannelse sådan, at arbejdsstyrkens konjunkturmedløb er uændret i forhold til februar 2002. Modelleringen af arbejdsstyrken er beskrevet i mow28n03 og rhm10204. , Som udgangspunkt betragtes arbejdsudbuddet som eksogent, når der ses bort fra konjunkturmedløbet i arbejdsstyrken. Brugeren gives dog mulighed for at introducere langsigtede effekter af skatteændringer mm. i arbejdsudbud og løndannelsen. Således kan der opnås adfærdsvirkninger i deltagelse i efterlønsordningen, gennemsnitlig arbejdstid og løndannelsen. Dette er beskrevet i mow28n03 og mow16204. , Lønrelationen er indtil videre reestimeret på skitsen fra feb02, men ændringer overvejes i forbindelse med den endelige modelversion. , Når modellen køres med eksogent arbejdsudbud, påvirkes de samlede modelegenskaber ikke væsentligt af ændringerne i arbejdsmarkedsdelen. ,  ,  , Skatter, Beskrivelsen af de personlige indkomstskatter er blevet mere detaljeret. Skatteprovenuet kan nu bestemmes for de socioøkonomiskegrupper selvstændige (inkl. medhjælpende hustruer), lønmodtagere, ledige, efterlønnere (inkl. overgangydelse), folkepensionister og øvrige. Restgruppen af øvrige omfatter hovedsaglig en modtagere af overførslesindkomster og uddannnelsesøgende iøvrigt. Indkomstfordelingerne for de socioøkonomiske grupper er baseret på oplysninger fra indkomststatistikken, og er indarbejdet i MISKMASK. , Da oplysningerne om kildeskatterne ikke længere er baseret på oplysninger om forskudskatten, men derimod på slutskattter, er forskuds-, rest- og slutkatter overgangen i sdk-relationen afskaffet. , Herudover er der en række følgerettelser, som også kan henføres til inddragelsen af arbejdstimetallet og revisionen af sektorfordelingen af investeringerne. Bl. a. er selskabsskatterelationen reestimeret. , Finansiel delmodel og rentedannelse, Ændringer overvejes i forbindelse med endelig version. ,  , Øvrige ændringer, Inddragelsen af reviderede serier for investeringer og de nye erhvervsfordelte arbejdstimetal har medført følgerettelser i mange af modellens øvrige dele. , Ændringerne omfatter: , Sektorbalancer, : Relationerne for den offentlige sektors udgifter og nettofordringserhvervelsen er revideret - uden det dog har påvirket udgifternes og balancens størrelse. Derimod er der ændringer i størrelsen af undersektorernes disponible indkomst og fordringserhvervelse. Altsammen er en følge af ændringen i investeringerne. , Lønsum og restindkomst:, Revisionen af de erhvervsfordelte lønsummer ændrer relationerne for de erhversfordelte restindkomster. Relationen for den personlige restindkomst er ligesom restindkomsten i selskaberne også påvirket. , Findan:, Revisionen af den gennemsnitlige timeløn i industrien , Prodv, : Følgerettelser , Pension:, følgerettelser , Prissam:, følgerettelse , Transf, : Følgerettelse , Afgift:, følgerettelse , Siqj:, følgerettelse ,  ,  , Samlede modelegenskaber, Følger senere , 3. Brugerfaciliteter, ADAM, april 2004, kører i PCIM 9.12. Bemærk at PCIM 7.04 (dos-udgaven) ikke længere distribueres. , Databank og grundkørsel, Modelversionen er ledsaget af historiske databanker, hit1203.bnk, hit0404.bnk og et steady state vækst forløb i perioden 2003-2042, lang03.bnk. Lang03.bnk er velegnet til multiplikatoranalyser. ,  , Tabeller og tabelvariabler, Eftermodellen (dvs. alt efter AFTER$) er blevet revideret, og en lang række nye tabelvariabler er lagt ind. ,  , Variabelliste og andre opslagssystemer, Variabelliste, den inverterde formelfil og ligningsbrowseren er opdateret. ,  , For- og eftermodeller, Detaljerede demografiske oplysninger på 1-årsalderstrin fra befolkningstællingerne, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), fra arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA), ledighedsstatistikken (CRAM), den sammenhængede socialestatistik og nationalregnskabet (og herigennem arbejdsstyrkestatistikken) er samlet i formodellen Uadam. Formodellen samler disse statistikker til en arbejdsmarkedsbalance til brug for ADAM. Formodellen kan levere demografisk baserede udgangsskøn til modelkørsler. , Formodulet MISKMASK er udvidet kraftigt og omplantet til Excel. ,  , 4. Afslutning, Dokumentationen af modelversionen opdateres løbende på modelgruppens hjemmeside , www.dst.dk/adam., Spørgsmål vedrørende den ny modelversion kan endvidere rettes til modelgruppen (Tony Maarsleth Kristensen, tlf.: 3917 3204) , ADAM februar 2002 patch, Rettelser og ændringer i patch'en til ADAM, februar 2002, I patch'en til modelversionen februar 2002 (feb02) er en mindre del af modellens relationer ændret. Der gives nedenfor et kortfattet sammendrag af de væsentligste ændringer. Ændringerne er beskrevet i modelgruppepapirer. , Skatter og afgifter, Dummyen, , dsk, , tillader en mere detaljeret tilgang til de personlige indkomstskatter. Nye relationer danner provenuer for de forskellige indkomstskattetrin i på personlig indkomst og skattepligtig indkomst. , Disse relationerne kan erstatte de mere aggregerede provenurelationer, når dummy'en sættes lig en 1. Dummy konstruktionen er lavet, så der er mulig at skifte tilbage til de mere aggregerede provenurelationer ved at nulstille , dsk, . , Faktorefterspørgsel, Værdien af stormskaderne i 1999 og dermed er værdien er ¿andre mængdemæssige ændringer¿ ændret. Det betyder at den dynamiske identitet for kapitalværdierne er ændret i nogle erhverv. , Relationen for rentesatsen i diskontering af afskrivninger, , iwbzsu,, er fejlrettet. Rettelsen har kun betydning i historiske simulationer. , Løn og arbejdsmarked, Trendudtryk i arbejdsudbuddet, , Ua, , er erstattet af variablen , dtua, . Relationen for de årlige lønomkostninger i den offentlige sektor, , lohk, , er fejlrettet. Ændringen kan have marginal betydning for modellens egenskaber i eksperimenter, der påvirker ATP-ordningerne., Eksport, Trendudtryk i turisteksporten, , fEt, , er erstattet af variablen , dtfetw, ., Samlede modelegenskaber, De samlede modelegenskaber er ikke påvirket af ændringerne. Men en del instrumentvariabler er ændret og der vil kunne forekomme marginale forskelle i egenskaberne i forhold til den officielle modelversion. , 2.   Softwareændringer, Patch-versionen er kompileret i PCIM version 9.07, men er også tilgængelig i PCIM 7.04.. Bemærk at PCIM 7.04 ikke kan afvikles under Windows XP. Der er endvidere nye, opdaterede udgaver af Ligningsbrowseren. , 3.   Databank og grundkørsel, Modelversionen er ledsaget af historiske databanker, hit1202.bnk og hist1202.bnk, og et steady state vækst forløb i perioden 2000-2039, lang02.bnk. Lang02.bnk er velegnet til multiplikatoranalyser. , 4.   Tabeller og tabelvariabler, Eftermodellen (dvs. alt efter AFTER$) er blevet revideret, og enkelte nye tabelvariabler er lagt ind. , 5.   For- og eftermodeller, Ingen ændringer. , ADAM februar 2002, 1. Væsentlige modelændringer i ADAM, februar 2002, I modelversionen februar 2002 (feb02), som afløser modelversionen april 2000, er en lang række af modellens relationer ændret. Der gives nedenfor et kortfattet sammendrag af de væsentligste ændringer. Der sammenlignes med versionen april 2000 (apr00)., Der er inddraget nye, reviderede tal for kapital- og investeringstal, ligesom modelversionen omfatter ny information om ejer-lejer forholdet på boligmarkedet. Ligeledes gives en mere detaljeret beskrivelse af den offentlige sektors undergrupper: stat, kommuner og fonde. Endelig bygger beskrivelsen af de skattemæssige afskrivninger på nyt, revideret datamateriale. En mere komplet fortegnelse over ændringerne i modellens variabler findes i papiret PRJ06502., Mere substantielle beskrivelser af det nye datagrundlag findes i de modelgruppepapirer om det pågældende område jf. gennemgangen nedenfor. ,  , Forbruget, På forbrugsområdet er der flere væsentlige ændringer. Makroforbruget og boligefterspørgsel og kontantpris er estimeret som et sammenhængende system, der sikrer bedre sammenhæng mellem det samlede forbrug og boligforbruget., Der er nye relationer for bilkøbet og fordelingen af transportforbruget. Desuden er det dynamiske udgiftssystem, DLU, reestimeret. En samlet oversigt over ændringerne i forbrugsrelationerne og boligmodellen findes i papiret RHM07602, Datagrundlaget er beskrevet i JAO28N01 , Eksport, Fødevareeksporten, , fE0, , fastlægges ved en udbudsfunktion, hvor det tidligere var en efterspørgselsfunktion. Der er samtidig givet mulighed for at brugeren kan indlægge en eksportpriselasticitet på den del af serviceydelserne, der ikke er søtransport, dvs , fEsq, . Disse ændringer er beskrevet i MOW12601 og MOW05901, Den øvrige eksport bestemmes fortsat ved efterspørgselsfunktioner. Estimationerne er beskrevet i TMK14D00, Import, Reestimationen af importrelationerne er beskrevet i MAC14801, Faktorefterspørgsel, Beskrivelsen af faktorefterspørgslen er baseret på nye, reviderede investerings- og kapital. Ligeledes er der indarbejdet ny, revideret information om de skattemæssige afskrivninger i usercost. En beskrivelse af det nye datagrundlag findes i DGR02102., Maskiner og beskæftigelse, Efterspørgslen efter arbejdskraft og maskinkapital er reestimeret på de nye datagrundlag uden ændringer i estimationsskitsen. Dog er det drivende produktionsbegreb nu produktionen, , fX , med tidligere BVT, , fYf, . Reestimationen har ikke påvirket de samlede egenskaber væsentligt. De endelige relationer er beskrevet i DGR20502., Bygninger, For efterspørgslen efter bygningskapital gælder endvidere at ejendomsskatten er medtaget i usercost og inflationsforventningerne er baseret på den aggregerede bygningsinvesteringspris, , pibp, . Ved reestimationen bliver priselasticiteten mindre end i Apr00. Reestimationen er beskrevet i LBT04202., Erhvervene energi- og materialeforbrug, I relationerne for erhvervenes energiefterspørgsel indgår nu et Törnqvistprisindeks i stedet for bvt-deflatoren i opgørelsen af den relative energipris. De nye relationer er dokumenteret i LNI23502., eoh-erhvervene (energiproduktion, offentlig tjenester og boligbenyttelse), Faktorefterspørgslen i e-, o- og h-erhvervet (ekskl. boligefterspørgsel og boliginvesteringer) er bortset fra tekniske omformuleringer uændrede. Ændringer for e, o og h-erhvervene er beskrevet i , DGR10o01 - Faktorefterspørgsel i e, h og o-erhvervene, ne-erhvervet (forsyning af el, gas og fjernvarme), Faktorefterspørgsel og prisdannelsen særbehandles i ne-erhvervet. Det antages, at produktionen foretages med to faktorer, dvs. energi, , fVene, , og 'kapacitet', , fKzne, . Herefter sammensættes den efterspurgte 'kapacitet' af de øvrige produktionsfaktorer, dvs bygnings- og maskinkapital, , fKbne, og , fKmne, , samt materialer, , fVmne, , og arbejdskraft, , Hqne, . Modelleringen er beskrevet i , EBJ31502, ., Boligmarkedet, På boligområdet er der indarbejdet information om forholdet mellem ejer- og lejerandelen af boligmassen. Herudover er boligusercost nu inkl. drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Efterspørgslen efter boliger bestemmes nu i sammenhæng med det samlede private forbrug, som nævnt ovenfor. Boliginvesteringsrelationen er reestimeret. En samlet oversigt over papirer om bolig- og forbrugsområdet findes i , RHM07602 - Forbrug/bolig-model til ADAM, februar 2002 - endelige ligninger, Sektorpriser, Sektorprisrelationerne er reestimeret uden væsentlige ændringer (dog er sektorprisen i ne-erhvervet særbehandlet jf. afsnittet om faktorefterspørgsel). Dokumentationen findes i EBJ15202, Løn og arbejdsmarked, Her er ingen væsentlige ændringer. Serien for den gennemsnitlige arbejdstid i industrien, , Hgn, , er revideret i de seneste år (fra 1995). Lønrelationen, , lna, , relationen arbejdsudbuddet, , Ua, , og relationen for arbejdstiden, , hgn, , er reestimeret uden store ændringer. Arbejdet på disse områder er beskrevet i , AAN08502 - Hgn-relationen , AAN08302 - Reestimation af Hgn og lna , Skatter og afgifter, Der er indarbejdet ny, revideret information om de skattemæssige afskrivninger, som bl.a er indarbejdet i nye relationer for selskabsskatteprovenuet, hvor også acontoordninger er indarbejdet. Disse ændringer beskrevet i TMK08301,THV14801 og HCO08301., Herudover er ØMU-gælden indlagt i variablen Wzzomu HCO01301, Pensionsmodel, I pensionsmodellen er der taget højde for at den særlige pensionsordning (SP) kan blive omklassificeret i nationalregnskabet. Hidtil er indbetalinger blevet klassificeret som skat og udbetalinger som indkomstoverførsel. Med denne ændring er det muligt behandle SP som en privat opsparing. Ændringen er beskrevet i TMK06602., Finansiel delmodel og rentedannelse, Den finansielle delmodel er uændret. Livsforsikringsselskabers og pensionskassers nettofordringserhvervelse, , Tffpn, , opgøres datamæssigt fra pensionsdatabanken, pbank. Det betyder at opgørelsen af livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne finansielle formue er ændret. , Samlede modelegenskaber, De samlede modelegenskaber er påvirket af ændringerne i data og model. Overordnet set fås hurtigere tilpasning og mere stabile multiplikatorer. En stor del af årsagen kan findes i ændrede renteeffekter i prisdannelsen. Men ændringerne på bl.a forbrug-bolig området bidrager også til ændrede samlede egenskaber. En beskrivelse af multiplikatorerne ved en række standard eksperimenter findes i TMK07602., 2. Softwareændringer, ADAM, februar 2002, kører uændret i PCIM 7.04, men er også tilgængelige i en testudgave af PCIM 8 for Windows. Bemærk at PCIM 7.04 ikke kan afvikles under Windows XP, det kan testudgaven af PCIM 8 derimod. Der er endvidere nye, opdaterede udgaver af Ligningsbrowseren og hjælpefilerne til PCIM., 3. Databank og grundkørsel, Modelversionen er ledsaget af historiske databanker, hit4798.bnk, hit0702.bnk og hist0702.bnk, og et steady state vækst forløb i perioden 2000-2039, lang02.bnk. Lang02.bnk er velegnet til multiplikatoranalyser., 4. Tabeller og tabelvariabler, Eftermodellen (dvs. alt efter AFTER$) er blevet revideret, og en lang række nye tabelvariabler er lagt ind. Bl.a er den realøkonomiske fordeling af indtægter og udgifter for stat, kommuner og sociale fonde nu beskrevet., 5. For- og eftermodeller, Energi- og emissionsmodellen EMMA er opdateret. Ændringerne er beskrevet i , DGR30302, . De øvrige for- og eftermodeller BRAS, FUSK, MISKMASK, RASQ er tilpasset til ændringerne i modelversionen, ligesom hjælpe- og dokumentationsmodulerne DEMO, EKSEMSAM er opdaterede., ADAM april 2000, I modelversionen ADAM, april 2000 er det nye nationalregnskab i 1995-priser indarbejdet og modellens stokastiske relationer er reestimeret. Nedenfor gives en kortfattet oversigt over de væsentligeste ændringer:, Forbruget, Parameteren til selskabsindkomsten var i dec 99 versionen bundet til 0.3 (dvs. mindre end parameteren til husholdningsindkomsten), men kan nu estimeres til 0.25 Relationen for benzinforbruget , fcg, er skrevet på mere ADAM-traditionel loglineær form. Der estimeres pæne benzinpriselasticiteter., Import, Varegruppen , fM7q, var tidligere en niveaurelation, men estimeres nu på fejlkorrektionsform med en tilpasningsparameter tæt på 1. Den måde, som trenderne er skrevet op på i pcim-format, er ændret. Før var trenden indbygget i relationen som funktion af tiden. Nu ligger trenden som en eksogen variabel. Det sikrer mod absurde værdier i lange fremskrivninger., Sektorpriser, Fejlkorrektionsparameteren var tidligere bundet til 0.25, men bliver nu bundet til 0.2, fordi spredningen derved falder væsentligt., Løn, Der er en lidt langsommere tilpasning end i dec 99, men tilpasningen er dog hurtigere end i maj 98. Den kortsigtede priselasticitet er vokset lidt, og parametrene til (kortsigts-) skattevariabler er blevet større og signifikante. , Samlede modelegenskaber, Modelegenskaberne er ikke ændret væsentligt i forhold til dec 99. , Diverse, ADAM, april 2000, kører uændret i PCIM 7.04. Modelversionen er ledsaget af en bank, lang00.bnk, indeholdende et steady state vækst forløb i perioden 2000-2039. Eftermodellen (dvs. alt efter AFTER$) er blevet revideret, og en lang række nye talvariable er lagt ind. , En oversigt over ændringer vedr. ADAM, apr 00 findes i modelgruppepapiret MAR9o00. , ADAM december 1999, ADAM, dec 99 indeholder en lang række ændringer, deraf er de væsentligeste:, Pensionsmodel, Modellen er blevet komplementeret med en pensionsmodel, hvor pensionsopsparingen er beskrevet med fire forskellige ordninger; arbejdsgiveradministrerede ordninger med hhv løbende og engangsudbetalinger samt privattegnede ordninger også med hhv. løbende og engangsudbetalinger. , Ændring af sektorbalancesystemet, Sektorbalancesystemet er revideret således at det nu typisk er muligt at identificere både afsender og modtager af en transaktion. Strukturen i systemet er meget lig Nationalregnskabets institutionelle system. , Skatte- og afgiftsområdet, Her er der sket en række ændringer og tilpasninger, hvoraf den væsentligste er indførelsen af en personlig indkomst ved siden af skattepligtig indkomst som skattegrundlag. Ændringen er en direkte konsekvens af pinsepakken fra 1998. ,  , Softwareændringer, ADAM, dec. 1999, kører PCIM 7.04. Opgraderingen ventes problemfri, da alle gamle faciliteter er bevaret. PCIM brugerhåndbogen vil stadig være anvendelig. ,  , Grundkørsel, Modelversionen er ledsaget af en bank, lang99.bnk, indeholdende et steady state vækst forløb i perioden 1999-2038. Lang99.bnk er velegnet til multiplikatoranalyser. ,  , Talvariable, Eftermodellen (dvs. alt efter AFTER$) er blevet revideret, og en lang række nye talvariable er lagt ind. , En oversigt over ændringer vedr. ADAM, dec 99 findes i, modelgruppepapiret TMK28200.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM/Modelversionsnyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation