Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2301 - 2310 af 2368

      Stigende eksport i medicinalindustrien under krisen

      Publikationen sammenfatter udviklingen for Danmarks varehandel, tjeneste-handel og betalingsbalance i 2009 og har et temaafsnit om krisens betydning for Danmarks udenrigshandel.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-30-Stigende-eksport-i

      Pressemeddelelse

      Længere liv, flere uddannede og en større bilpark - danskernes liv anno 2017

      Oplagstallet for den fysiske udgave af publikationen har gennem en årrække været faldende, og sidste år solgte vi 918 eksemplarer af de 2.000 trykte.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-09-laengere-liv-flere-uddannede-og-en-stoerre-bilpark-danskernes-liv-anno-2017

      Pressemeddelelse

      Analyser: Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene?

      Foto: Adobe Stock, Der er ikke en officiel og entydig definition af forældrekøbte boliger. Danmarks Statistik har til brug for denne analyse etableret en definition, der gør det muligt at analysere forældrekøbte boliger i 2023 ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer., Denne analyse opgør bestanden af forældrekøbte boliger og undersøger boligernes type, størrelse og beliggenhed. Derudover ser analysen på beboernes og ejernes karakteristika, såsom køn, alder, uddannelsesstatus og formue., 4. april 2025, Af Emilie Rune Hegelund, Fenja Søndergaard Møller og Jakob Holmgaard , Hovedkonklusioner:, I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig, fordelt på 27.400 boliger., Boligerne omfattede både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.)., Forældrekøbte boliger er mindre end øvrige ejerboliger., Blandt forældrekøbte ejerlejligheder var 72 pct. under 75 kvm, mens det samme gjaldt 40 pct. af de øvrige lejligheder. For forældrekøbte enfamiliehuse var 56 pct. under 125 kvm, mens andelen var 34 pct. for øvrige enfamiliehuse., Forældrekøb udgør 9 pct. af ejerlejlighederne i København og Aarhus., Andelen af forældrekøb var højere blandt de mindre ejerlejligheder. For ejerlejligheder på 50-74 kvm var andelen af forældrekøb 17 pct. i Københavns Kommune og 12 pct. i Aarhus Kommune., Beboerne i forældrekøbte boliger omfatter både ejernes børn, samboende og børn af beboerne., For forældrekøbte ejerlejligheder var 63 pct. af beboerne børn af ejerne, 31 pct. var samboende (fx kærester, ægtefæller eller venner), og 6 pct. var børn af beboerne. Blandt beboerne i enfamiliehuse var fordelingen mere lige mellem de tre grupper, idet 44 pct. var børn af ejerne, 26 pct. var samboende og 30 pct. var børn af beboerne., Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder er typisk unge på 20-29 år., Blandt beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder, der var børn af ejerne, var 74 pct. 20-29 år. For beboere i forældrekøbte enfamiliehuse var andelen 28 pct., mens andelen af 20-29-årige i befolkningen generelt var 13 pct., Ejere af forældrekøbte boliger har typisk højere indkomst og større formue end andre boligejere., Blandt 50-69-årige ejere af forældrekøb i 2023 tilhørte 41 pct. den øverste indkomstgruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 15 pct. For formue lå 44 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger i den øverste formuegruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 14 pct., Hent som pdf, Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene? (pdf), 27.400 forældrekøbte boliger ultimo 2023, Denne analyse opgør antallet af forældrekøbte boliger i Danmark i slutningen af 2023. En forældrekøbt bolig forstås som en privat- eller virksomhedsejet ejerbolig, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Andelsboliger er ikke med i analysen, da tilgængelige data aktuelt ikke giver mulighed for at identificere ejerne til de enkelte andelsbeviser., Analysen opgør antallet af forældrekøb ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer. Se nærmere om analysens datagrundlag i boks 1., I slutningen af 2023 var der 27.400 forældrekøbte boliger ud af 1.325.700 beboede ejerboliger i Danmark. De forældrekøbte boliger blev beboet af i alt 53.700 personer., Forældrekøbte boliger omfatter både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.). Figur 1 viser fordelingen af forældrekøbte boliger og øvrige beboede ejerboliger i henhold til beboelsesareal og boligtype. Det ses, at forældrekøb var hyppigere blandt ejerlejligheder under 75 kvm og enfamiliehuse under 125 kvm end de tilsvarende boligtyper med større beboelsesareal. Mere end halvdelen af de forældrekøbte ejerlejligheder havde således en størrelse på 50-74 kvm (58 pct.), mens den hyppigste størrelse på forældrekøbte enfamiliehuse var på 100-124 kvm (30 pct.). Andelen af øvrige beboede ejerlejligheder på 50-74 kvm var langt mindre (32 pct.), selvom denne størrelse dog var den hyppigst forekomne. For øvrige beboede enfamiliehuse var den hyppigste størrelse på 150 kvm og derover (40 pct.)., Figur 1. Forældrekøb og øvrige beboede ejerboliger fordelt efter boligtype og beboelsesareal. 2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige beboede ejerboliger med et beboelsesareal på 25-750 kvm., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Langt størstedelen af forældrekøbte ejerlejligheder var beliggende i landets fire største kommuner - København (43 pct.), Aarhus (17 pct.), Odense (4 pct.) og Aalborg (5 pct.) - samt Frederiksberg (7 pct.), jf. figur 2. Dette hænger blandt andet sammen med, at der i disse kommuner er et højere udbud af videregående uddannelser. Forældrekøbte enfamiliehuse var i modsætning hertil primært beliggende i landets øvrige kommuner (89 pct.). Det kan hænge sammen med, at beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse i mindre grad er under uddannelse end beboerne i forældrekøbte lejligheder, jf. nedenstående afsnit., Figur 2. Forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beliggenhedskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 1. Definition af forældrekøbte boliger og datagrundlag , I denne analyse defineres forældrekøb som en beboet bolig, der ikke er beboet af ejerne, og hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Definitionen af forældrekøb inkluderer også boliger, der juridisk ejes af en virksomhed, men som beboes af børn, hvis forældre er ejere af virksomheden., Forældrekøbte boliger identificeres med udgangspunkt i Ejerregistret ultimo 2023. Ejerregistret omfatter ejere af ejerboliger, men ikke andels- og lejeboliger. Mere end en tredjedel af etageboligerne i København er , andelsboliger, , men mange andelsboligforeninger kræver, at andelshaveren selv bebor boligen. Det betyder, at det ikke er tilladt at købe en andelsbolig og udleje den til eksempelvis et barn. Dog varierer reglerne fra forening til forening. Nogle foreninger tillader forældrekøb, enten generelt eller under visse betingelser (fx krav om bestyrelsens godkendelse eller en begrænset lejeperiode)., Analysen omfatter både privat- og virksomhedsejede boliger. Der inkluderes kun boliger med identificerbare ejere. For de privatejede boliger er ejerne registreret i Ejerregistret. For de virksomhedsejede boliger er ejerne identificeret ud fra Danmarks Statistiks Deltagerregister, som er baseret på oplysninger fra , Det Centrale Virksomhedsregister, . De virksomhedsejede boliger er afgrænset på en række parametre. Først er Deltagerregistret afgrænset til kun at omfatte virksomhedsejere. Dernæst er data afgrænset til kun at omfatte virksomhedsformerne , enkeltmandsfirmaer, , , interessentskaber mv., , , anpartsselskaber, og , aktieselskaber, . Efterfølgende frasorteres ejere i , anparts-, og , aktieselskaber, , som har en ejerandel på under 50 pct., ligesom , interessentskaber mv., med mere end to ejere frasorteres. Det gør ikke nogen forskel for analysens hovedresultater, om ejerandelen sættes til fx 25 pct. Boliger, som ejes af mere end én virksomhed, frasorteres, da vi ikke her kan identificere ejerfordelingen mellem virksomhederne. Samlet set er der 1.400 virksomhedsejede boliger med 3.000 beboere ud af de i alt 27.400 forældrekøbte ejerboliger med 53.700 beboere., Boligerne kobles med oplysninger fra , Boligopgørelsen, for at afgrænse til beboede boliger. Herefter tilføjes oplysninger om boligejernes bopælsadresse og juridiske familierelationer fra , Befolkningsstatistikregistret, . Disse oplysninger bruges til yderligere at afgrænse data, således at der kun inkluderes boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne., De identificerede beboere i forældrekøbte boliger kobles efterfølgende med oplysninger om køn og alder fra , Befolkningsstatistikregistret, samt uddannelsesstatus fra , Elevregistret, ., Ligeledes kobles de identificerede ejere af forældrekøbte boliger med oplysninger om køn, alder og bopælskommune fra , Befolkningsstatistikregistret, samt oplysninger om deres families ækvivalerede disponible indkomst fra , Indkomststatistikregistret, og deres families samlede nettoformue fra statistikregistret , Formue og gæld, . Nettoformuen er værdien af samtlige formue- og gældsposter trukket fra hinanden. Formueposter omfatter både reale aktiver såsom boliger og biler, finansielle formuer og pensionsformuer, hvorfor værdien af forældrekøbte boliger indgår i ejernes samlede formue. Hvis der er stiftet gæld i forbindelse med forældrekøbet, indgår dette tilsvarende som en gældspost., Den aktuelle analyse fokuserer udelukkende på bestanden af forældrekøbte boliger i 2023, da en ændring i leverancen af ejendomsdata fra 2020 og frem indebærer, at tidligere ejendomsdata ikke er sammenlignelige med de nuværende. Hvis man kigger på bestanden af forældrekøbte boliger i 2020 (, N, =30.600), så var 15.600 (51 pct.) stadig ejet af mindst én af de samme ejere i 2023, 15.200 (50 pct.) var stadig beboet af mindst én af de samme beboere, og 4.500 (15 pct.) var overdraget til mindst ét af ejernes børn., I de kommuner, hvor der er flest forældrekøbte boliger og flest studerende, udgør forældrekøbte lejligheder knap 10 pct. af den samlede bestand af ejerlejligheder. Ultimo 2023 udgjorde forældrekøbte lejligheder således 9 pct. af alle ejerlejligheder i kommunerne København og Aarhus og 8 pct. af alle ejerlejligheder i Frederiksberg Kommune. I Odense Kommune var andelen på 6 pct., og i Aalborg Kommune var andelen 5 pct., mens landsgennemsnittet var 6 pct., jf. figur 3., [note 1], Figur 3. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder. Den stiplede linje viser andelen af forældrekøbte ejerlejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i hele landet., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Forældrekøbte lejligheder udgør en større andel af de mindre ejerlejligheder end af større ejerlejligheder. I figur 4 er alle ejerlejligheder i førnævnte fem kommuner inddelt i størrelsesgrupper. Herefter beregnes andelen af forældrekøb i forskellige størrelsesgrupper og kommuner. Figuren viser, at andelen af forældrekøb er højest blandt mindre ejerlejligheder. I kommunerne København (17 pct.), Frederiksberg (15 pct.) og Aarhus (12 pct.) var det således mellem hver sjette og ottende ejerlejlighed på 50-74 kvm, som var forældrekøb, mens det i kommunerne Odense og Aalborg drejede sig om 8 pct. af alle ejerlejligheder på 50-74 kvm. Den næst-hyppigste lejlighedsstørrelse blandt forældrekøb i de fem kommuner var ejerlejligheder under 50 kvm, hvor den højeste andel af forældrekøb udgjorde 13 pct. (København), og den laveste andel udgjorde 5 pct. (Odense)., Figur 4. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner og størrelsesgrupper. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Beboersammensætningen i forældrekøbte boliger, Kun lidt over halvdelen (54 pct.) af beboerne i forældrekøbte boliger var børn af boligens ejer(e). De resterende beboere boede sammen med et eller flere af ejerens børn og omfattede både børn af beboerne og reelle samboende., Der er forskel på beboersammensætningen på tværs af boligtypen. Figur 5 viser, hvordan beboerne i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordeler sig med hensyn til, hvorvidt de er børn af boligejerne, børn af boligens beboere eller samboende. For forældrekøbte ejerlejligheder udgjordes beboerne hovedsageligt af børn af boligejerne (63 pct.) og disses samboende (31 pct.), mens andelen af børn af beboere var betydeligt mindre (6 pct.). For forældrekøbte enfamiliehuse udgjordes beboerne ligeledes oftest af børn af boligejerne (44 pct.), men her var andelen af børn af beboere (30 pct.) og andelen af samboende (26 pct.) tæt på samme størrelse. De hyppigst forekomne beboersammensætninger var hhv. én beboer, som var barn af boligejeren (41 pct.), samt to beboere, hvoraf kun den ene var barn af boligejeren (36 pct.)., Figur 5. Beboere i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beboerstatus. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., De nedenstående afsnit fokuserer på de 54 pct. af beboerne i forældrekøbte boliger, som er børn af boligejerne. Figur 6 viser, hvordan denne gruppe af beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordeler sig på aldersgrupper., [note 2], Figuren viser, at beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 primært var unge i aldersgrupperne 20-29 år (74 pct.) og 30-39 år (18 pct.), mens beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse primært var personer i aldersgrupperne 20-29 år (28 pct.), 30-39 år (28 pct.) og 40-49 år (20 pct.)., [note 3], Figur 6. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter alder. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Hvor længe har beboerne boet i forældrekøbte boliger?, Størstedelen af beboerne i forældrekøbte boliger, især forældrekøbte ejerlejligheder, har kun boet i boligen en kortere årrække. Figur 7 viser, hvor længe de beboere, som var børn af boligejerne, havde boet i en forældrekøbt lejlighed eller et enfamiliehus. For forældrekøbte lejligheder havde 30 pct. boet i boligen mindre end 2 år, 30 pct. havde boet i boligen 2-3 år, og 17 pct. havde boet i boligen 4-5 år. For forældrekøbte enfamiliehuse havde 27 pct. boet i boligen mindre end 2 år, og 20 pct. havde boet i boligen 2-3 år. Til gengæld havde mere end hver femte beboer (23 pct.) i enfamiliehusene boet i boligen mindst 10 år., Figur 7. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter, hvor længe de har boet i boligen. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Beboernes uddannelsesstatus, Andelen af personer, som var under uddannelse i 2023, varierede på tværs af aldersgrupper, men var i de fleste tilfælde højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt beboere i forældrekøbte enfamiliehuse, jf. figur 8., [note 4], Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. For de resterende aldersgrupper, med undtagelse af aldersgruppen 50+ år, var andelen af personer under uddannelse højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse. Forskellene var særligt udtalte for aldersgrupperne 20-29 år og 30-39 år, hvor hhv. 57 pct. og 13 pct. af beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder var under uddannelse, mens det blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse drejede sig om hhv. 29 pct. og 9 pct., [note 5], Figur 8. Andelen af personer under uddannelse i forskellige aldersgrupper blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Elevregistret., Flest beboere bor i forældrekøb ejet af begge forældre, I et forældrekøb kan boligen ejes af mor eller far eller begge - oftest er det begge forældre, der står som ejere. Figur 9 viser andelen af beboere i forældrekøb, hvor det er hhv. mor, far eller begge, som ejer boligen. Det ses, at for 39 pct. af beboerne ejede begge forældre boligen, mens det i 37 pct. af tilfældene kun var far, der stod som ejer. De resterende 24 pct. boede i en bolig, som kun mor ejede., Figur 9. Beboere i forældrekøbte boliger fordelt efter tilknytning til boligejer. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 2. Omvendte forældrekøb , Denne analyse omhandler forældrekøb, hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Det er dog også muligt at opgøre og undersøge såkaldte omvendte forældrekøb, altså boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er forældre til mindst én af ejerne. Omvendte forældrekøb omfatter både boliger, hvor børn har købt en bolig til deres forældre, men også boliger, hvor forældrene har overdraget ejerskabet til børnene, men har beholdt brugsretten., Ultimo 2023 var der 12.500 personer, som boede i et omvendt forældrekøb fordelt på 8.700 boliger. Størstedelen af de omvendte forældrekøb havde enten én eller to beboere (hhv. 63 og 33 pct.)., Beboerne i de omvendte forældrekøb var hovedsageligt ældre, som var tæt på eller havde krydset folkepensionsalderen - således var 28 pct. 65-74 år, mens 38 pct. var 75-84 år. Desuden var 62 pct. af beboerne kvinder., Ejerne af forældrekøb, De 27.400 forældrekøbte boliger i 2023 havde i alt 36.200 ejere. Aldersfordelingen blandt beboere i forældrekøb, som er børn af boligejerne (figur 6), afspejler sig i alderssammensætningen blandt ejerne af forældrekøb. Ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 var hovedsageligt voksne i alderen 50-59 år og 60-69 år, jf. figur 10. Disse to aldersgrupper udgjorde hhv. 45 pct. og 32 pct. af ejerne. Der var dog også en betydelig andel af ejere på 70-79 år (12 pct.), mens andelen af ejere under 50 år eller på 80 år eller derover var betydeligt lavere., [note 6], Figur 10. Ejere af forældrekøbte boliger fordelt efter alder. 2023, Anm.: Figuren inkluderer alle 36.200 ejere af forældrekøbte boliger., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Vi opdeler nu samtlige personer i alderen 50-69 år med børn - både hjemmeboende og udeboende - i ti lige store grupper rangordnet efter hhv. , familiens ækvivalerede disponible indkomst, og familiens , nettoformue, (såkaldte indkomst- og formuedeciler)., Figur 11 viser andelen af ejere af forældrekøbte boliger og øvrige boligejere i alderen 50-69 år i de ti indkomst- og formuedeciler i 2023. Hvis familiens indkomst og formue ikke hænger sammen med, om man ejer en bolig, så vil andelen af ejere være ligeligt fordelt på tværs af de ti indkomst- og formuedeciler (svarende til den stiplede linje i figur 11). Som det ses af figuren, var der imidlertid hhv. 41 pct. og 19 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste indkomstgrupper. Ligeledes var der hhv. 44 pct. og 21 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste formuegrupper. Øvrige boligejere var ligeledes overrepræsenterede i de øverste deciler, men i mindre grad. Blandt de øvrige boligejere tilhørte 15 pct. den øverste indkomstgruppe, mens 14 pct. tilhørte den øverste formuegruppe. Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at værdien af en forældrekøbt bolig indgår i opgørelsen af ejernes samlede formue, jf. boks 1., Figur 11. Ejere af forældrekøbte boliger i alderen 50-69 år fordelt efter indkomst- og formuedeciler. 2023, Anm.: Indkomst refererer til familiens ækvivalerede disponible indkomst, mens formue refererer til familiens samlede nettoformue. Opdelingen i indkomst- og formuedeciler er baseret på familier, hvor mindst én person er i alderen 50-69 år og har et eller flere børn., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret, Indkomststatistikregistret og Formue og gæld., Andelen af ejere af forældrekøbte boliger i 2023 var højest i kommunerne nord for København. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af 50-69-årige i hver kommune, som ejer en forældrekøbt bolig, så var andelene højst i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor hhv. 5 pct., 5 pct. og 4 pct. ejede en forældrekøbt bolig, jf. figur 12 og bilag 1, tabel 1., Figur 12. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig fordelt efter bopælskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Disse geografiske forskelle er blandt andet et udtryk for indkomst- og formueforskelle på tværs af landets kommuner. Hvis man kun betragter personer i højeste indkomst- og formuekvartil er der fortsat forskelle mellem kommunerne - men som det ses i bilag 1, tabel 2 og tabel 3, er det ikke entydigt kommuner med de højeste indkomster og formuer, som har de højeste andele. Blandt personer i øverste indkomstkvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Samsø og Gentofte (8 pct. i begge kommuner) og lavest i kommunerne Tårnby, Langeland og Brøndby (3 pct. i alle tre kommuner). Blandt personer i øverste formuekvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Gentofte, Hørsholm og Rudersdal (hhv. 8 pct., 7 pct. og 7 pct.) samt lavest i kommunerne Brøndby og Tårnby (3 pct. i begge kommuner). Ud over økonomien kan afstanden til studiestederne også tænkes at have betydning for forældrekøb., Bilag, Bilag 1. Ejere af forældrekøbte boliger i kommuner, Tabel 1. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 20 528, 1 082, 5,3, Rudersdal, 15 283, 713, 4,7, Hørsholm, 7 011, 304, 4,3, Lyngby-Taarbæk, 14 241, 518, 3,6, Furesø, 10 946, 385, 3,5, Allerød, 6 873, 224, 3,3, Dragør, 3 984, 118, 3,0, Solrød, 6 058, 172, 2,8, Hillerød, 14 387, 393, 2,7, Helsingør, 18 896, 490, 2,6, Fredensborg, 11 556, 295, 2,6, Egedal, 11 891, 296, 2,5, Aarhus, 72 237, 1 796, 2,5, Roskilde, 24 151, 589, 2,4, Gladsaxe, 16 468, 396, 2,4, Vallensbæk, 3 579, 85, 2,4, Frederiksberg, 22 456, 522, 2,3, Gribskov, 13 256, 307, 2,3, Lejre, 8 198, 187, 2,3, Skanderborg, 16 291, 359, 2,2, Ærø, 2 027, 44, 2,2, Kerteminde, 7 017, 142, 2,0, Samsø, 1 304, 26, 2,0, Odder, 6 773, 135, 2,0, Greve, 13 641, 270, 2,0, Middelfart, 11 687, 231, 2,0, Assens, 11 933, 232, 1,9, Køge, 17 006, 330, 1,9, Fanø, 1 084, 21, 1,9, Jammerbugt, 10 883, 210, 1,9, Odense, 46 379, 894, 1,9, Rødovre, 10 301, 191, 1,9, Svendborg, 16 362, 303, 1,9, Syddjurs, 12 736, 234, 1,8, København, 120 178, 2 187, 1,8, Guldborgsund, 17 650, 321, 1,8, Kalundborg, 14 430, 262, 1,8, Læsø, 608, 11, 1,8, Esbjerg, 30 563, 545, 1,8, Ballerup, 12 555, 222, 1,8, Brønderslev, 9 786, 173, 1,8, Bornholm, 12 212, 215, 1,8, Vordingborg, 14 029, 246, 1,8, Aalborg, 49 519, 866, 1,7, Rebild, 7 914, 138, 1,7, Norddjurs, 11 042, 192, 1,7, Frederikshavn, 17 627, 304, 1,7, Hedensted, 13 313, 225, 1,7, Ringsted, 9 721, 164, 1,7, Odsherred, 10 331, 173, 1,7, Lemvig, 5 933, 99, 1,7, Sorø, 8 839, 147, 1,7, Frederikssund, 13 835, 230, 1,7, Billund, 7 179, 118, 1,6, Nordfyns, 8 793, 143, 1,6, Holbæk, 20 655, 333, 1,6, Glostrup, 5 781, 93, 1,6, Stevns, 7 211, 116, 1,6, Hjørring, 18 396, 295, 1,6, Høje-Taastrup, 12 657, 200, 1,6, Kolding, 24 258, 383, 1,6, Lolland, 12 449, 195, 1,6, Silkeborg, 25 797, 399, 1,5, Næstved, 23 336, 360, 1,5, Halsnæs, 9 584, 147, 1,5, Herlev, 7 185, 110, 1,5, Struer, 6 017, 92, 1,5, Nyborg, 9 372, 143, 1,5, Herning, 23 051, 350, 1,5, Vejen, 11 364, 170, 1,5, Varde, 14 054, 210, 1,5, Holstebro, 14 911, 221, 1,5, Thisted, 12 157, 179, 1,5, Fredericia, 14 299, 208, 1,5, Hvidovre, 12 575, 182, 1,4, Faaborg-Midtfyn, 14 864, 214, 1,4, Vesthimmerlands, 10 244, 147, 1,4, Favrskov, 12 513, 178, 1,4, Vejle, 30 683, 434, 1,4, Ringkøbing-Skjern, 15 553, 217, 1,4, Randers, 26 026, 354, 1,4, Faxe, 11 075, 148, 1,3, Viborg, 25 766, 341, 1,3, Tønder, 11 110, 147, 1,3, Slagelse, 21 809, 285, 1,3, Mariagerfjord, 12 257, 159, 1,3, Ikast-Brande, 10 955, 141, 1,3, Aabenraa, 16 740, 215, 1,3, Sønderborg, 21 121, 266, 1,3, Horsens, 23 222, 292, 1,3, Morsø, 5 828, 73, 1,3, Tårnby, 11 104, 139, 1,3, Skive, 12 974, 160, 1,2, Ishøj, 5 335, 63, 1,2, Haderslev, 15 620, 177, 1,1, Albertslund, 6 325, 69, 1,1, Langeland, 4 076, 41, 1,0, Brøndby, 9 073, 71, 0,8, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Tabel 2. Personer i alderen 50-69 år i højeste indkomstkvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Samsø, 134, 11, 8,2, Gentofte, 8 077, 662, 8,2, Rudersdal, 6 017, 427, 7,1, Ærø, 214, 15, 7,0, Hørsholm, 2 661, 183, 6,9, Bornholm, 1 092, 75, 6,9, Lyngby-Taarbæk, 4 805, 306, 6,4, Aarhus, 15 115, 942, 6,2, Guldborgsund, 1 937, 120, 6,2, Lolland, 997, 61, 6,1, Furesø, 3 590, 217, 6,0, Odense, 7 612, 451, 5,9, Helsingør, 4 151, 241, 5,8, Jammerbugt, 1 312, 75, 5,7, Allerød, 2 333, 132, 5,7, Hillerød, 3 764, 209, 5,6, Fanø, 199, 11, 5,5, Solrød, 1 782, 98, 5,5, Læsø, 55, 3, 5,5, København, 23 187, 1 259, 5,4, Kerteminde, 1 035, 56, 5,4, Hjørring, 2 341, 126, 5,4, Middelfart, 1 992, 105, 5,3, Fredensborg, 3 024, 159, 5,3, Frederiksberg, 5 685, 297, 5,2, Norddjurs, 1 264, 66, 5,2, Vejen, 1 554, 81, 5,2, Svendborg, 2 559, 133, 5,2, Skanderborg, 3 622, 188, 5,2, Assens, 1 447, 75, 5,2, Gladsaxe, 4 034, 208, 5,2, Dragør, 1 340, 68, 5,1, Frederikshavn, 2 286, 115, 5,0, Esbjerg, 4 801, 239, 5,0, Kalundborg, 2 462, 122, 5,0, Roskilde, 6 352, 311, 4,9, Odder, 1 291, 63, 4,9, Odsherred, 1 235, 60, 4,9, Gribskov, 2 863, 139, 4,9, Syddjurs, 2 105, 102, 4,8, Ishøj, 682, 33, 4,8, Køge, 3 404, 164, 4,8, Struer, 770, 37, 4,8, Vordingborg, 1 787, 85, 4,8, Lemvig, 824, 39, 4,7, Aalborg, 8 538, 401, 4,7, Rødovre, 1 795, 84, 4,7, Thisted, 1 368, 64, 4,7, Lejre, 1 915, 89, 4,6, Egedal, 3 358, 156, 4,6, Herning, 3 704, 171, 4,6, Nordfyns, 1 084, 50, 4,6, Ballerup, 2 498, 115, 4,6, Nyborg, 1 254, 56, 4,5, Brønderslev, 1 254, 56, 4,5, Sorø, 1 463, 65, 4,4, Herlev, 1 337, 59, 4,4, Holbæk, 3 815, 167, 4,4, Vallensbæk, 895, 39, 4,4, Fredericia, 2 309, 100, 4,3, Morsø, 579, 25, 4,3, Rebild, 1 415, 61, 4,3, Høje-Taastrup, 2 221, 95, 4,3, Ringsted, 1 702, 72, 4,2, Kolding, 4 200, 177, 4,2, Varde, 2 073, 87, 4,2, Næstved, 3 625, 152, 4,2, Hvidovre, 2 197, 92, 4,2, Skive, 1 604, 67, 4,2, Glostrup, 1 055, 44, 4,2, Sønderborg, 2 777, 113, 4,1, Holstebro, 2 336, 95, 4,1, Greve, 3 469, 141, 4,1, Vesthimmerlands, 1 206, 49, 4,1, Aabenraa, 2 049, 83, 4,1, Hedensted, 2 159, 87, 4,0, Frederikssund, 2 836, 114, 4,0, Randers, 3 634, 146, 4,0, Faxe, 1 739, 69, 4,0, Viborg, 4 134, 164, 4,0, Silkeborg, 4 951, 196, 4,0, Slagelse, 3 128, 123, 3,9, Mariagerfjord, 1 681, 66, 3,9, Ringkøbing-Skjern, 2 255, 87, 3,9, Stevns, 1 246, 48, 3,9, Favrskov, 2 431, 92, 3,8, Faaborg-Midtfyn, 1 862, 69, 3,7, Ikast-Brande, 1 559, 57, 3,7, Billund, 1 206, 43, 3,6, Vejle, 5 911, 208, 3,5, Haderslev, 1 964, 69, 3,5, Albertslund, 803, 28, 3,5, Horsens, 3 591, 125, 3,5, Tønder, 1 142, 38, 3,3, Halsnæs, 1 549, 51, 3,3, Tårnby, 2 408, 74, 3,1, Langeland, 333, 10, 3,0, Brøndby, 1 148, 33, 2,9, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Indkomstregistret., Tabel 3. Personer i alderen 50-69 år i højeste formuekvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 8 049, 661, 8,2, Hørsholm, 2 591, 193, 7,4, Rudersdal, 5 849, 425, 7,3, Ærø, 286, 19, 6,6, Lolland, 1 010, 67, 6,6, Helsingør, 4 003, 262, 6,5, Samsø, 184, 12, 6,5, Guldborgsund, 2 048, 132, 6,4, Lyngby-Taarbæk, 4 809, 307, 6,4, Aarhus, 16 201, 1 006, 6,2, Vordingborg, 1 656, 101, 6,1, Furesø, 3 657, 223, 6,1, Odder, 1 219, 74, 6,1, Norddjurs, 1 230, 74, 6,0, Kerteminde, 992, 59, 5,9, Assens, 1 351, 80, 5,9, Kalundborg, 2 100, 124, 5,9, Hillerød, 3 731, 217, 5,8, Odense, 7 679, 445, 5,8, Solrød, 1 727, 99, 5,7, Frederikshavn, 2 274, 127, 5,6, Gribskov, 2 755, 152, 5,5, Bornholm, 1 484, 81, 5,5, Sorø, 1 341, 73, 5,4, Skanderborg, 3 649, 198, 5,4, Jammerbugt, 1 445, 78, 5,4, Allerød, 2 487, 134, 5,4, Køge, 3 103, 166, 5,3, Gladsaxe, 4 018, 214, 5,3, Fredensborg, 3 023, 161, 5,3, Lemvig, 853, 45, 5,3, Roskilde, 6 121, 322, 5,3, Brønderslev, 1 201, 63, 5,2, Syddjurs, 2 183, 114, 5,2, København, 22 907, 1 194, 5,2, Hjørring, 2 369, 123, 5,2, Vejen, 1 542, 80, 5,2, Næstved, 3 176, 164, 5,2, Lejre, 1 765, 91, 5,2, Middelfart, 1 807, 93, 5,1, Svendborg, 2 671, 137, 5,1, Dragør, 1 426, 73, 5,1, Esbjerg, 5 011, 252, 5,0, Odsherred, 1 249, 62, 5,0, Frederiksberg, 6 268, 311, 5,0, Thisted, 1 666, 82, 4,9, Holbæk, 3 422, 165, 4,8, Ishøj, 646, 31, 4,8, Rødovre, 1 888, 90, 4,8, Aabenraa, 2 214, 105, 4,7, Morsø, 655, 31, 4,7, Fredericia, 2 129, 100, 4,7, Struer, 788, 37, 4,7, Vesthimmerlands, 1 263, 59, 4,7, Aalborg, 8 417, 391, 4,6, Herning, 3 936, 182, 4,6, Læsø, 65, 3, 4,6, Vallensbæk, 978, 45, 4,6, Nordfyns, 1 087, 50, 4,6, Ringsted, 1 523, 70, 4,6, Slagelse, 2 829, 128, 4,5, Nyborg, 1 240, 56, 4,5, Faaborg-Midtfyn, 1 908, 86, 4,5, Egedal, 3 364, 150, 4,5, Frederikssund, 2 740, 122, 4,5, Skive, 1 691, 75, 4,4, Faxe, 1 486, 65, 4,4, Kolding, 3 945, 172, 4,4, Billund, 1 218, 53, 4,4, Greve, 3 425, 149, 4,4, Fanø, 207, 9, 4,3, Herlev, 1 336, 58, 4,3, Rebild, 1 475, 64, 4,3, Glostrup, 1 022, 44, 4,3, Randers, 3 233, 139, 4,3, Silkeborg, 5 034, 214, 4,3, Stevns, 1 112, 47, 4,2, Halsnæs, 1 398, 59, 4,2, Ballerup, 2 647, 111, 4,2, Viborg, 4 191, 175, 4,2, Varde, 2 292, 95, 4,1, Holstebro, 2 537, 105, 4,1, Ringkøbing-Skjern, 2 519, 104, 4,1, Høje-Taastrup, 2 243, 92, 4,1, Ikast-Brande, 1 564, 64, 4,1, Hedensted, 2 096, 85, 4,1, Sønderborg, 2 817, 114, 4,0, Mariagerfjord, 1 682, 68, 4,0, Favrskov, 2 443, 98, 4,0, Tønder, 1 327, 52, 3,9, Vejle, 5 440, 210, 3,9, Horsens, 3 345, 129, 3,9, Hvidovre, 2 430, 88, 3,6, Haderslev, 2 068, 74, 3,6, Albertslund, 843, 29, 3,4, Langeland, 391, 13, 3,3, Brøndby, 1 306, 39, 3,0, Tårnby, 2 538, 71, 2,8, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Formue og gæld., Noter, Andelen af forældrekøbte enfamilieshuse i disse fem kommuner svingede mellem 6 pct. og 0,3 pct. , [ ↑ ], Det ses af figuren, at der var beboere i forældrekøb, som var hhv. 0-9 år og 10-19 år. Det omfatter fx tilfælde, hvor mor og barn bor sammen i en bolig, som ejes af far, men hvor far ikke selv bor i boligen - samt tilfælde, hvor far og barn bor sammen i en bolig, som ejes af mor, men som mor ikke selv bor i. , [ ↑ ], Beboere i forældrekøb er generelt overrepræsenterede i aldersgrupperne 20-29 år (56 pct.) og 30-39 år (22 pct.), hvis man sammenligner med den øvrige befolknings aldersfordeling, hvor kun 13 pct. tilhører aldersgruppen 20-29 år og 13 pct. tilhører aldersgruppen 30-39 år. , [ ↑ ], Opgørelsen tager udgangspunkt i beboernes uddannelsesstatus ultimo september 2023. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af beboerne i forældrekøbte boliger, som enten var i gang med en uddannelse, da de , flyttede ind, i deres bolig, eller startede på en uddannelse , inden for et år efter indflytning, , så var andelene endnu højere for samtlige grupper på nær de 16-19-årige. , [ ↑ ], I den øvrige befolkning var andelen under uddannelse 82 pct. for de 16-19-årige, dvs. højere end andelen blandt beboere i både forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. For de 20-29-årige var andelen under uddannelse 34 pct. i den øvrige befolkning, dvs. lavere end blandt beboerne i forældrekøbte lejligheder, men højere end andelen blandt beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , [ ↑ ], Hvis man kigger på ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 (N=36.200), var der en lidt højere andel af mænd (55 pct.) end kvinder (45 pct.). , [ ↑ ], Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11, Mail: , ehe@dst.dk, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56, Mail: , jho@dst.dk

      https://www.dst.dk/analyser/55602-foraeldrekoebte-boliger-hvem-er-beboerne-og-hvem-er-foraeldrene

      Analyse

      Analyser: Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov

      Foto: Modelfoto, Adobe Stock, Den 2. august 2022 trådte en ny lov om øremærket barsel i kraft. Den nye lovgivning betyder, at der for lønmodtagere nu er øremærket 11 ugers barsel til fædre og medmødre, hvor det tidligere var to uger. Denne analyse undersøger andelen af fædre med ingen eller højst to ugers orlov, før og efter den nye lovgivning om øremærket barsel trådte i kraft., I analysen har Danmarks Statistik opgjort antallet af fædre, der var berettigede til barselsdagpenge, herunder fædre, der helt eller delvist fravalgte barselsdagpenge. Fædrene identificeres ved at samkøre registre for blandt andet lønmodtagerbeskæftigelsen og befolkningens arbejdsmarkedstilknytning med registeret for barselsdagpenge. Denne analyse supplerer eksisterende opgørelser baseret på data om udbetalte barselsdagpenge. Analysen er samtidig den første opgørelse med data for hele årgang 2023., 11. april 2025, Af Aske Skov Andersen, Anna Skovbæk Mortensen, Fenja Søndergaard Møller og Torben Lundsvig , Hovedkonklusioner:, Fædre holdt længere barselsorlov i 2023 end i 2021, . Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre (med barselsdagpenge eller løn) steg fra 5,6 uger i 2021 til 9,8 uger i 2023., Andelen af fædre med ingen eller højst to ugers barselsorlov er mere end halveret, . Der er ikke alene tale om en gennemsnitsudvikling, idet der er en tydelig tendens til, at færre fædre holder ingen eller relativt kort barselsorlov. Andelen af fædre med højst to ugers barselsorlov faldt således fra 49 pct. i 2021 til 17 pct. i 2023., Forskellene mellem brancher er blevet mindre, . Der er markant færre fædre, som afholdt højst to ugers barselsorlov inden for alle brancher. Der er dog en tendens til, at faldet har været størst inden for de brancher, hvor barselsorlov i 2021 var mindst udbredt. Det gælder fx for , Landbrug, skovbrug og fiskeri, (andelen af fædre med højst to ugers barselsorlov faldt fra 85 pct. til 26 pct.) og , Hoteller og restauranter, (fald fra 69 pct. til 24 pct.)., Fædre holder mere barsel på arbejdspladser, hvor der er mange kvindelige kollegaer, . På arbejdspladser, hvor kvinderne udgør mindre end 10 pct. af de ansatte, var det godt hver fjerde far, der højst holdt to ugers barselorlov i 2023. På arbejdssteder, hvor over halvdelen af de ansatte var kvinder, var den tilsvarende andel kun 11 pct., Hent som pdf, Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov (pdf), Fædres orlovsvarighed blandt lønmodtagere og selvstændige, Forældre til børn født den 2. august 2022 eller senere er omfattet af den nye lovgivning om øremærket barsel. Loven øremærker 11 uger til fædre og medmødre, der er lønmodtagere, hvor det tidligere var to uger., [note 1], Denne analyse undersøger andelen af fædre, der helt eller delvist fravalgte barselsorlov, før og efter den ændrede lovgivning., [note 2], Analysen viser forskelle i andelene over tid og på tværs af forskellige grupper af fædre. Fokus er på beskrivelsen af niveauforskelle, udviklinger og tendenser og ikke årsagssammenhænge, Analysen tager udgangspunkt i fædre, som er samboende med moren, og hvor begge forældre er berettigede til barselsdagpenge. Analysen er især baseret på statistikken , Barselsdagpenge, , der omfatter barselsorlov med dagpenge eller løn afholdt i barnets første leveår. Analysen supplerer eksisterende analyser og rapporter, [note 3], blandt andet ved at inkludere fædre, der er berettigede, men helt fravælger barsel, jf. boks 1., Boks 1. Statistikken Barselsdagpenge , Statistikken , Barselsdagpenge, opgør årligt en forældreårgangs brug af de rettigheder, barselsloven giver dem. En forældreårgang for et givet år er defineret som forældrene til de børn, der er født i løbet af året. Børnene er enten født i Danmark eller indvandret til Danmark senest 14 uger efter fødslen., I analysen refereres der til forældreårgange, når der nævnes årstal. Forældreårgang 2023 omfatter dermed forældre til børn født i 2023, men dele af orloven kan godt være afholdt i 2024., Statistikken er blandt andet baseret på administrative data fra ATP/Udbetaling Danmark og beskriver derfor kun afholdelse af barselsorlov i det omfang, der foreligger en udbetaling fra ATP/Udbetaling Danmark til enten forælderen selv eller dennes arbejdsgiver., Forældre, der ikke har afholdt betalt barselsorlov, indgår også i statistikken (med 0 dages barselsorlov), såfremt deres tilknytning til arbejdsmarkedet har et omfang, der ville have berettiget dem til at holde barsel på dagpenge, hvis de havde ønsket det. Denne kategorisering er blandt andet baseret på opslag i statistikkerne , Beskæftigelse for Lønmodtagere, og , Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, , samt på indkomstforhold, medlemsskab af en A-kasse og modtagelse af dagpenge., Figur 1 viser fædrenes gennemsnitlige antal kalenderdage på barselsorlov med barselsdagpenge eller løn fra 2017 til 2023., [note 4], Figuren er opdelt efter fædrenes primære beskæftigelse som enten lønmodtagere (40.500 fædre i 2023) eller selvstændige (1.500 fædre i 2023). Figuren viser, at det gennemsnitlige antal dage er steget fra 2021 til 2023 i begge grupper, men stigningen er større for gruppen af lønmodtagere (fra 39 dage til 69 dage) end for selvstændige (fra 19 dage til 28 dage)., [note 5], I alle år er det gennemsnitlige antal orlovsdage højere blandt lønmodtagere end blandt selvstændige., Figur 1. Orlovsvarighed for fædre med hhv. lønmodtager- eller selvstændig-status. 2017 til 2023, Anm. For fædre, der har holdt orlov med barselsdagpenge eller løn, følger kategoriseringen som enten lønmodtager eller selvstændig den registrering, der er lagt til grund for sagsbehandlingen hos ATP/Udbetaling Danmark. For fædre, der ikke er registreret hos ATP/Udbetaling Danmark, fordi de ikke har afholdt betalt barselsorlov, er kategoriseringen foretaget på baggrund af oplysninger om løn fra , Beskæftigelse for Lønmodtagere, og , socioøkonomisk status, fra , Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., Selvstændige er ikke omfattet af loven om øremærket barsel. Fædre med beskæftigelse som selvstændige udgør samtidig en mindre del af den samlede fædregruppe (3 pct.), og der er ikke adgang til samme oplysninger om selvstændiges adfærd på arbejdsmarkedet, som for lønmodtageres. Den resterende del af analysen ser derfor udelukkende på lønmodtagere, jf. boks 2., Orlov blandt fædre beskæftigede som lønmodtagere, Fædres gennemsnitlige antal orlovsdage dækker over en betydelig variation i orlovsvarighed. Der var fx både fædre, der holdt 0 dages barselsorlov, og fædre, der holdt mere end 77 dages (11 ugers) orlov., Figur 2 viser andelen af fædre, der holdt orlov i henholdsvis 0 dage, 1-14 dage, 15-77 dage samt over 77 dage (11 uger)., [note 6], Figuren viser andelene i 2017, 2019, 2021 og 2023., Andelen, der helt fravælger orlov steg fra 16 pct. i 2017 til 18 pct. i 2021, men faldt efterfølgende til 9 pct. i 2023. Andelen med 1-14 dages orlov faldt i hele perioden, men især fra 2021 (31 pct.) til 2023 (7 pct.). Samtidig steg andelene med hhv. 15-77 dage (fra 32 pct. i 2021 til 46 pct. i 2023) og mere end 77 dage (fra 19 pct. i 2021 til 37 pct. i 2023)., Figur 2. Fædre fordelt efter orlovsvarighed. 2017 til 2023, Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., De kommende afsnit i analysen fokuserer på andelen af fædre, der holdt 0-14 dages orlov (ingen eller højst to ugers orlov). Denne andel udgjorde 49 pct. i 2021 og 17 pct. i 2023. Andelen med højst to ugers orlov afspejler fædre, der helt eller i nogen grad fravælger deres 11 ugers øremærkede orlov i 2023. I analysen sættes grænsen ved to uger, som var det antal orlovsuger, der var øremærket til fædre i 2021., Boks 2. Afgrænsning af analysepopulation , Der blev født 61.300 børn i 2021, hvor faren var registreret, og 55.400 i 2023 (se statistikbanktabel , FODPF, ). Analysepopulationen består af samtlige registrerede fædre i forældreårgang 2021 og 2023, der var lønmodtagere, samboende med barnets mor og berettigede til barselsdagpenge, i alt 41.500 personer i 2021 og 40.500 personer i 2023 (hhv. 69 og 74 pct. af alle fædre og medmødre)., Ændringen af barselsloven trådte i kraft i august 2022. Forældreårgang 2022 omfatter derfor både forældre, der er omfattet af den nye lovgivning, og forældre, der ikke er. I analysen sammenlignes derfor forældreårgang 2021 og 2023., Analysen omfatter kun barsel afholdt i barnets første leveår., Analysen tager udgangspunkt i samboende forældre, hvor begge er berettigede til at modtage barselsdagpenge, og begge derfor har mulighed for at vælge barsel til eller fra., I analysen indgår kun fædre. Denne afgrænsning er valgt, da forælderens køn kan være væsentligt ift. de forhold, analysen beskæftiger sig med, men der er for få medmødre til, at de kan opdeles på underkategorier. Der var 244 medmødre i 2023, hvilket svarede til 0,6 pct. af alle fædre/medmødre, når man ser på lønmodtagere, som var berettigede til barselsdagpenge og samboende med barnets mor., Barselsloven øremærker ikke barsel til selvstændige eller ledige. Derudover er der ikke adgang til samme oplysninger om selvstændiges adfærd på arbejdsmarkedet, som for lønmodtageres. Derfor afgrænses analysepopulationen til lønmodtagere. Der var i 2023 1.500 fædre med status som selvstændige, som samtidig var berettigede til dagpenge og samboende med barnets mor., Fædre med højst to ugers orlov inden for brancher, Der er forskel på andelen af fædre med højst to ugers orlov på tværs af branchegrupper, men forskellene er blevet mindre fra 2021 til 2023., Figur 3 viser andelen af fædre inden for branchegrupper, der holdt ingen eller højst to ugers orlov, i henholdsvis 2021 og 2023. Figuren viser, at andelen blev reduceret med mellem 15 og 59 procentpoint inden for alle branchegrupper., Målt i procentpoint blev andelen af fædre, der holdt højst to ugers orlov, reduceret mest i branchegrupper med høje andele i 2021. De største fald var i branchegrupperne , Landbrug, skovbrug og fiskeri, (fra 85 pct. til 26 pct.) og , Hoteller og restauranter, (fra 69 pct. til 24 pct.). Andelen blev reduceret mindst i branchegrupper, hvor andelen allerede var lav i 2021, såsom , Finansiering og forsikring, (fra 26 pct. til 11 pct.) og , Offentlig administration, forsvar og politi, (fra 26 pct. til 6 pct.). Det medfører, at forskellene i procentpoint mellem branchegrupper i 2023 var mindre, end de var i 2021., [note 7], Til trods for udligningen af brancheforskelle var der stadig variation mellem branchegrupper ift. andelen af fædre, der holdt højst to ugers barselsorlov., I 2021 var der 58 procentpoints forskel mellem den branchegruppe med den højeste (, Landbrug, skovbrug og fiskeri, ) og laveste (, Finansiering og forsikring, ) andel. I 2023 var der 20 procentpoints forskel mellem den højeste (, Landbrug, skovbrug og fiskeri, ) og den laveste andel (, Offentlig administration, forsvar og politi, )., I begge år var der en tendens til relativt høje andele af fædre med 0-2 ugers orlov inden for branchegrupper, hvori en stor andel af de beskæftigede varetager ufaglærte og faglærte arbejdsfunktioner., Forskellene kan også hænge sammen med branchespecifikke forskelle i antallet af uger med lønret under barsel., [note 8], Figur 3. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov i branchegrupper. 2021 og 2023, Anm. Opgørelsen er baseret på branchegruppen for fædrenes seneste arbejsdssted, hvor der er registreret mere end 120 løntimer månedligt. Arbejdsstedet er registreret mellem 1 og 4 måneder før barnets fødselstidspunkt. I alt er 76 personer udeladt i 2021 pga. manglende oplysninger om branchegruppe og 30 i 2023., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., Forskellene mellem branchegrupper følger overordnet samme tendens som i figur 3, hvis der tages udgangspunkt i antallet af gennemsnitlige orlovsdage frem for andelen af fædre, der holdt højst to ugers barselsorlov. Tendensen til udligning af brancheforskelle fra 2021 til 2023 er dog mindre udtalt., I 2021 havde fædre inden for , Landbrug, skovbrug og fiskeri, og , Hoteller og restauranter, i gennemsnit færrst orlovsdage (14 og 22 orlovsdage i 2021 og 52 og 54 i 2023), mens fædre inden for , Offentlig administration, forsvar og politi, og , Finansiering og forsikring, i gennemsnit havde flest (63 og 58 orlovsdage i 2021 og 86 og 84 i 2023)., Arbejdsstedets størrelse og kønsfordelingen på arbejdsstedet, Andelen af fædre med højst to ugers orlov varierer på tværs af arbejdsstedets størrelse målt ud fra antal ansatte., I figur 4 er fædrenes arbejdssteder i hhv. 2021 og 2023 sorteret efter antal ansatte og fordelt i fem lige store grupper. Inden for hver gruppe er andelen af fædre med højst to ugers orlov beregnet. Figuren viser, at jo flere ansatte, der er på fædrenes arbejdspladser, jo lavere andel tager højst to ugers orlov., I 2023 holdt 30 pct. af fædrene på de mindste arbejdssteder højst to ugers orlov, mens det gjaldt for gennemsnitligt 9 pct. af fædrene på de største arbejdspladsser. En lignende tendens ser man, hvis man sammenligner det gennemsnitlige antal orlovsdage for fædre på arbejdspladser af forskellig størrelse., [note 9], Variationen i fædres orlovsvarighed på tværs af arbejdsstedets størrelse kan blandt andet skyldes forskelle i lønret under orlov, da små arbejdspladser generelt har lavere sandsynlighed for at være overenskomstdækkede end store., [note 10], Derudover kan der muligvis være større, praktiske barrierer for barselsorlov på små arbejdssteder, da fraværet af en enkelt medarbejder kan have større betydning for driften end på store., [note 11], Endelig skal tendensen i figur 4 også ses i sammenhæng med figur 3 ovenfor, som viser, at andelen af fædre med højst to ugers orlov varierer betydeligt mellem branchegrupper, fordi andelen af små og store arbejdssteder også varierer systematisk mellem branchegrupper., Dog gælder det inden for stort alle branchegrupper og i både 2021 og 2023, at jo flere ansatte, der var på farens arbejdssted, jo lavere var andelen af fædre med højst to ugers orlov. Der er dog store variationer mellem branchegrupper og år., Figur 4. Andel fædre med højst to ugers orlov efter antallet af ansatte på arbejdsstedet. 2021 og 2023, Anm. Grupperne er de afrundede kvintilgrænser for antallet af ansatte på fædrenes arbejdssteder i 2021. Kvintilgrænserne er stort set uændrede i 2023. Opgørelsen er baseret på fædrenes seneste arbejsdssted. Arbejdsstedet er registreret mellem 0 og 3 måneder før barnets fødselstidspunkt. I alt er 330 personer udeladt pga. manglende oplysninger om arbejdssted i 2021 og 380 personer udeladt i 2023., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., Kulturen på farens arbejdsplads kan også have en betydning ift. varigheden af hans orlov. Kulturen på en arbejdsplads er formentlig et produkt af mange forhold. Et forhold, der kan have betydning, er kønssammensætningen på arbejdspladsen., [note 12], I figur 5 er alle fædres arbejdssteder i henholdsvis 2021 og 2023 sorteret efter andelen af kvinder på arbejdsstedet og fordelt i fem lige store grupper. Inden for hver gruppe er andelen af fædre med højst to ugers orlov beregnet. Figuren viser, at jo større andel kvinder på arbejdsstedet, jo lavere andel af fædrene tager højst to ugers orlov., I 2023 holdt 26 pct. af fædrene på arbejdssteder med 0-10 pct. kvinder højst to ugers orlov. Den tilsvarende andel blandt fædre på arbejdssteder med 55-100 pct. kvinder var 11 pct., Figur 5. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov efter andelen af kvinder på arbejdsstedet. 2021 og 2023, Anm. Grupperne er de afrundede kvintilgrænser for andelen af kvinder på fædrenes arbejdssteder i 2021. Kvintilgrænserne er stort set uændrede i 2023. Opgørelsen er baseret på fædrenes seneste arbejsdssted. Arbejdsstedet er registreret mellem 0 og 3 måneder før barnets fødselstidspunkt. I alt er 330 personer udeladt pga. manglende oplysninger om arbejdssted i 2021 og 380 i 2023., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., Man finder en lignende tendens, hvis man sammenligner det gennemsnitlige antal orlovsdage for alle fædre på tværs arbejdspladser med forskellige andele kvindelige ansatte. Varigheden af fædrenes barselsorlov stiger, når andelen af kvinder stiger., [note 13], Figur 5 skal ses i sammenhæng med forskellene mellem branchegrupper i figur 3, fordi den gennemsnitlige andel kvinder på de enkelte arbejdspladser også varierer betydeligt mellem brancher. Inden for stort set alle branchegrupper og i både 2021 og 2023 gælder det dog, at når andelen af kvinder på fædrenes arbejdsplads er høj, så er fædrenes gennemsnitlige antal orlovsdage højt, og andelen af fædre, der afholder højst to ugers orlov er lavt, og omvendt. Hvor udtalt denne tendens er varierer dog betydeligt mellem branchegrupper og år., Orlov inden for uddannelsesgrupper, Figur 6 viser andelen af fædre med ingen eller højst to ugers orlov før og efter implementeringen af loven om øremærket barsel for forskellige uddannelsesgrupper. Både i 2021 og 2023 var andelen højest for fædre, der havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse (72 pct. i 2021 og 28 pct. i 2023), mens den var lavest for fædre med lange videregående uddannelser (31 pct. i 2021 og 12 pct. i 2023). Uanset uddannelsesgruppe er andelen af fædre, der tog højst to ugers orlov, mere end halveret fra 2021 til 2023., Figur 6. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov i uddannelsesgrupper. 2021 og 2023, Anm. Lange videregående uddannelser omfatter også ph.d.- og forskeruddannelser., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Uddannelsesregistret, ., Hvis man sammenligner fædre inden for samme aldersgruppe, ser man samme tendens som i figur 6 - jo længere uddannelse, jo lavere andel fædre, der tog højst to ugers orlov., Ser man på det gennemsnitlige antal orlovsdage for alle fædre inden for hver uddannelsesgruppe, ser man stort set samme relative forskelle som i figur 6. Fædre, hvis højest fuldførte uddannelse i 2023 var en lang videregående uddannelse, holdt i gennemsnit 83 orlovsdage, mens fædre med grundskolen som højest fuldførte uddannelse i gennemsnit holdt 53 orlovsdage., Orlov og lønniveau, Figur 7 viser andelen af fædre inden for forskellige løngrupper, der holdt højst to ugers orlov. Alle fædre er inddelt i ti lige store grupper ud fra deres gennemsnitsløn i de tre måneder op til fødslen (løndeciler), så gruppe 1 er de 10 pct. med den laveste gennemsnitsløn., Figuren viser, at andelen af fædre med højst to ugers orlov var lavest, når farens løn var i de midterste løngrupper. Andelene var omvendt højest for fædre, der havde en relativ lav eller relativ høj løn., Tendensen forskyder sig lidt fra 2021. I 2021 havde de tre nederste løngrupper de højeste andele (hhv. 67, 57 og 53 pct.), imens de højeste andele i 2023 var i den øverste (24 pct.) og nederste (27 pct.) løngruppe., Figur 7. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov efter farens lønniveau. 2021 og 2023, Anm. Lønnen er opgjort som den gennemsnitlige månedsløn tre måneder før fødslen. Deciler er beregnet på baggrund af populationen af fædre., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., I figur 8 er andelen af fædre, der tog højst to ugers orlov, beregnet inden for 10 lige store løngrupper, som tager udgangspunkt i , morens, gennemsnitsløn i de tre måneder op til fødslen., Figuren viser, at andelen af fædre med højst to ugers orlov i 2021 var lavest (31 pct.), når morens løn lå i den øverste løngruppe, dvs. moren havde en relativ høj løn. Omvendt var andelen højest (65 pct.), når morens løn var i den næst nederste løngruppe (2. decil), dvs. moren havde en relativ lav løn., [note 14], I 2023 var der en lignende, men mindre tydelig, tendens. 21 pct. af fædrene i den nederste løngruppe holdt højst to ugers orlov, mens det gjaldt for 12 pct. af fædrene i den næst øverste løngruppe (9. decil)., Figur 8. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov efter morens lønniveau. 2021 og 2023, Anm. Løn er opgjort som den gennemsnitlige månedsløn tre måneder før fødslen. Deciler er beregnet på baggrund af populationen af mødre., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., Tendenserne i figur 7 og figur 8 er omtrent de samme, hvis man opgør det gennemsnitlige antal orlovsdage for alle fædre i stedet for andelen fædre, der holdt højst to ugers orlov, inden for henholdsvis løngrupper for faren og løngrupper for moren., [note 15], Løn under orlov, Når fædre holder barselsorlov, gør de det typisk med løn fra deres arbejdsgiver og ikke med barselsdagpenge. Andre undersøgelser har vist, at løn under orloven er en væsentlig faktor i forbindelse med fædres orlovsplanlægning., [note 16], Figur 9 viser, at fædre i 2021 i gennemsnit tog barselsorlov i 34 dage med løn og 6 dage med barselsdagpenge. I 2023 var de tal henholdsvis 59 og 10 dage. Andelen af orlovsdage med løn (85 pct. i 2021 og 86 pct. i 2023) var dermed næsten uændret trods stigning i det samlede antal dage., Mødre afholdt i gennemsnit 50 pct. af deres orlovsdage med løn i 2021 og 60 pct. i 2023., Figur 9. Orlovsdage for fædre med løn og barselsdagpenge. 2017-2023, Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, ., Stigningen i fædres gennemsnitlige antal orlovsdage med løn fra 2021 til 2023, som fremgår af figur 9, kan skyldes, at fædre udnytter en eksisterende ret til at holde orlov med løn i højere grad end tidligere. Stigningen kan også skyldes, at retten til løn under barsel for fædre blev udvidet i flere overenskomster i 2023 som følge af lovændringen i 2022., [note 17], Orlov blandt fædre i forskellige kommuner, Der er geografiske forskelle på andelen af fædre, der fravælger mere end to ugers barselsorlov. Figur 10 viser andelen af fædre, der tog orlov i højst to uger, i 2021 og 2023 fordelt efter , kommunegrupper, ., [note 18], I alle kommunegrupper blev andelen med højst to ugers orlov blevet reduceret til mellem halvdelen og en tredjedel fra 2021 til 2023., I 2021 var andelen af fædre med højst to ugers orlov højere for fædre bosiddende i landkommuner end for fædre i de øvrige kommunegrupper. Fx holdt 63 pct. af fædre i landkommuner og 39 pct. af fædre i hovedstadskommuner højst to ugers orlov., I 2023 var forskellene mellem kommunegrupperne mindre. Andelen af fædre med højst to ugers orlov var 19 pct. i landkommuner og 16 pct. i hovedstadskommuner., Når varigheden af fædrenes orlov opgøres som det gennemsnitlige antal orlovsdage for alle fædre, bliver forskellene mellem kommunegrupperne også mindre fra 2021 til 2023. Der er dog fortsat forskel mellem kommunegrupperne. Fx var fædres gennemsnitlige orlovsvarighed i landkommuner 26 orlovsdage i 2021 og 60 orlovsdage i 2023, i provinsbykommuner var den 34 orlovsdage i 2021 og 65 orlovsdage i 2023 og i hovedstadskommuner var den 51 orlovsdage i 2021 og 76 orlovsdage i 2023., Figur 10. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov i kommunegrupper. 2021 og 2023, Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, ., Forskellen mellem kommunegrupper kan have mange årsager, fx den geografiske fordeling af arbejdspladser inden for branchegrupper og geografiske forskelle i fædres uddannelseslængde og alder. Den tendens, der fremgår af figur 10 findes dog - i større eller mindre grad - uafhængigt af morens indkomstgruppe, farens indkomstgruppe, sektor og uddannelsesniveau., Figur 11 viser, at kommuneforskellene i 2023 er relativt små, og at der er relativt få systematiske forskelle mellem kommunegrupper., Blandt de 10 kommuner med de , laveste, andele finder man i 2023 ud over København (14 pct.) både landkommuner som Bornholm (13 pct.) og Tønder (14 pct.) samt storbykommuner som Aarhus (13 pct.) og Odense (14 pct.), hvor man i 2021 primært fandt hovedstads- og storbykommuner., Blandt de 10 kommuner med de , højeste, andele finder man i 2023 flere hovedstadskommuner end landkommuner, herunder Dragør (32 pct.), Ishøj (27 pct.) og Gentofte (24 pct.), hvor man i 2021 primært fandt landkommuner., [note 19], Figur 11. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov inden for kommuner. 2023, Anm. Intervaller er dannet, så der så vidt muligt er samme antal kommuner i hvert interval. Kommuner med færre end 20 fædre er udeladt., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, ., Bilag, Bilag 1, Tabel 1. Andel fædre med 0-2 ugers orlov i kommuner. 2021 og 2023, Kommune , Kommunegruppe , Andel 2021 , Andel 2023 , Udvikling 2021-2023 , Lolland, Landkommuner, 70, 23, -46, Tønder, Landkommuner, 69, 14, -55, Lemvig, Landkommuner, 69, .., .., Vejen, Oplandskommuner, 68, 23, -45, Hjørring, Landkommuner, 68, 15, -53, Stevns, Oplandskommuner, 67, 25, -42, Vesthimmerlands, Landkommuner, 67, 18, -49, Haderslev, Landkommuner, 67, 15, -51, Varde, Landkommuner, 67, 18, -49, Skive, Landkommuner, 66, 18, -49, Ringkøbing-Skjern, Landkommuner, 66, 19, -46, Norddjurs, Landkommuner, 65, 21, -44, Sønderborg, Landkommuner, 64, 16, -48, Vordingborg, Landkommuner, 64, 26, -37, Esbjerg, Provinsbykommuner, 64, 18, -45, Hedensted, Oplandskommuner, 64, 15, -48, Ishøj, Hovedstadskommuner, 63, 27, -36, Billund, Landkommuner, 63, 12, -51, Guldborgsund, Landkommuner, 62, 24, -39, Frederikshavn, Landkommuner, 62, 23, -39, Mariagerfjord, Landkommuner, 62, 16, -46, Ringsted, Oplandskommuner, 61, 21, -40, Halsnæs, Oplandskommuner, 61, 18, -42, Morsø, Landkommuner, 61, 18, -42, Thisted, Landkommuner, 60, 19, -42, Aabenraa, Landkommuner, 60, 18, -42, Brønderslev, Landkommuner, 60, 20, -40, Brøndby, Hovedstadskommuner, 60, 21, -38, Ikast-Brande, Oplandskommuner, 60, 15, -44, Vallensbæk, Hovedstadskommuner, 60, 25, -34, Nordfyns, Oplandskommuner, 59, 16, -43, Randers, Provinsbykommuner, 59, 20, -39, Langeland, Landkommuner, 59, .., .., Odsherred, Landkommuner, 59, 30, -29, Fredericia, Provinsbykommuner, 59, 17, -42, Holstebro, Provinsbykommuner, 58, 15, -44, Bornholm, Landkommuner, 58, 13, -45, Kolding, Provinsbykommuner, 58, 15, -43, Herning, Provinsbykommuner, 58, 15, -43, Gribskov, Oplandskommuner, 58, 24, -34, Frederikssund, Oplandskommuner, 58, 19, -39, Slagelse, Provinsbykommuner, 58, 19, -38, Viborg, Provinsbykommuner, 57, 15, -42, Assens, Oplandskommuner, 57, 17, -41, Albertslund, Hovedstadskommuner, 57, 21, -37, Faxe, Oplandskommuner, 57, 24, -33, Odder, Oplandskommuner, 56, 21, -36, Syddjurs, Oplandskommuner, 56, 18, -38, Jammerbugt, Landkommuner, 56, 20, -36, Høje-Taastrup, Hovedstadskommuner, 56, 20, -36, Vejle, Provinsbykommuner, 54, 15, -39, Næstved, Provinsbykommuner, 54, 18, -36, Struer, Landkommuner, 54, 20, -34, Horsens, Provinsbykommuner, 54, 18, -36, Middelfart, Oplandskommuner, 54, 16, -38, Faaborg-Midtfyn, Oplandskommuner, 54, 18, -36, Svendborg, Landkommuner, 54, 19, -34, Kalundborg, Landkommuner, 53, 24, -29, Sorø, Oplandskommuner, 53, 16, -37, Nyborg, Oplandskommuner, 52, 15, -38, Glostrup, Hovedstadskommuner, 52, 17, -35, Fredensborg, Oplandskommuner, 52, 23, -29, Holbæk, Oplandskommuner, 52, 17, -35, Greve, Hovedstadskommuner, 51, 20, -31, Rebild, Oplandskommuner, 49, 15, -35, Kerteminde, Oplandskommuner, 49, .., .., Herlev, Hovedstadskommuner, 49, 20, -30, Ballerup, Hovedstadskommuner, 49, 17, -32, Køge, Provinsbykommuner, 49, 19, -30, Solrød, Hovedstadskommuner, 49, 18, -31, Aalborg, Storbykommuner, 48, 14, -34, Helsingør, Provinsbykommuner, 48, 17, -31, Lejre, Oplandskommuner, 48, 21, -27, Hillerød, Provinsbykommuner, 47, 16, -31, Favrskov, Oplandskommuner, 47, 18, -29, Odense, Storbykommuner, 47, 14, -32, Rødovre, Hovedstadskommuner, 46, 16, -30, Hvidovre, Hovedstadskommuner, 45, 20, -25, Gentofte, Hovedstadskommuner, 44, 24, -20, Hørsholm, Hovedstadskommuner, 44, 21, -23, Silkeborg, Provinsbykommuner, 44, 15, -29, Tårnby, Hovedstadskommuner, 44, 15, -29, Skanderborg, Oplandskommuner, 43, 13, -30, Egedal, Hovedstadskommuner, 42, 15, -27, Gladsaxe, Hovedstadskommuner, 42, 19, -23, Roskilde, Provinsbykommuner, 42, 16, -26, Rudersdal, Hovedstadskommuner, 42, 15, -26, Aarhus, Storbykommuner, 40, 13, -27, Dragør, Hovedstadskommuner, 40, 32, -7, Furesø, Hovedstadskommuner, 37, 13, -23, Allerød, Hovedstadskommuner, 34, 19, -15, København, Hovedstadskommuner, 34, 14, -20, Lyngby-Taarbæk, Hovedstadskommuner, 33, 17, -16, Frederiksberg, Hovedstadskommuner, 32, 15, -18, Ærø, Landkommuner, .., .., .., Fanø, Landkommuner, .., .., .., Samsø, Landkommuner, .., .., .., Læsø, Landkommuner, .., .., .., Anm. , Andel 2021, og , Andel 2023, er opgjort i procent. , Udv. 2021-2023, , , Afvigelse fra gns. 2021, og , Afvigelse fra gns. 2023, er opgjort i procentpoint. Kommuner med færre end 20 fædre er udeladt. Tabellen er sorteret efter , Andel 2021, ., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, ., Noter, Læs mere om reglerne på , Beskæftigelsesministeriets, hjemmeside. , [ ↑ ], Se NYT , Lidt flere fædre holder barselsorlov, (2025) for en overordnet beskrivelse af udviklingen i afholdelse af barselsorlov, der ikke er afgrænset til fædre, der holdt højst to ugers orlov. , [ ↑ ], Se fx , Beskæftigelsesministeriet, (2025), , Beskæftigelsesministeriet, (2024) og , Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, (2024). , [ ↑ ], COVID-19 betød, at flere arbejdede hjemme i 2020 og 2021 end i øvrige år (se , Hjemmearbejde er på sit højeste siden COVID-19, ). Årene med COVID-19 følger dog de overordnede tendenser for afholdelse af barselsorlov fra 2016-2019. , [ ↑ ], Stigningen i antallet af dage med udbetalt barsel til fædrene betyder ikke, at barnet samlet set får mere tid med sine forældre i det første leveår. Ud over fædrenes udbetalte barsel afhænger spædbørnenes forældretid af varigheden af mødrenes barselsorlov, antallet af overlappende uger samt afholdelse af ferie og ubetalt orlov i forlængelse af barslen. Se NYT fra Danmarks Statistik , Mænds barselsorlov er steget, og , BARLOV2 i Statistikbanken, . Se også , Beskæftigelsesministeriet (2025), , som viser, at børn ikke starter tidligere i daginstitution efter lovændringen i 2022 til trods for færre betalte orlovsdage samlet set og mere overlap mellem morens og farens orlov. , [ ↑ ], I 2021 holdt 66,9 pct. af fædrene barselsorlov i et helt antal uger, mens det var 50,2 pct. i 2023., I 2021 afholdt 18 pct. af fædrene orlov i nøjagtigt 0 uger, 30 pct. i 2 uger og 1 pct. i 11 uger. I 2023 afholdt 9 pct. af fædrene orlov i 0 uger, 6 pct. i 2 uger og 20 pct. i 11 uger. , [ ↑ ], Udviklingen i de , relative, forskelle mellem branchegrupper fra 2021 til 2023 er mindre entydig. , [ ↑ ], Der er desuden forskelle mellem den offentlige og private sektpr. Blandt fædrene i den private sektor var der en større andel, der holdt højst to ugers orlov, end i den offentlige. I 2021 var andelen 54 pct. i den private sektor og 28 pct. i den offentlige sektor. I 2023 var andelene hhv. 19 pct. og 7 pct. , [ ↑ ], I 2023 havde fædre på arbejdspladser med 1-15 ansatte havde i gennemsnit 52 orlovsdage, imens fædre på de største arbejdspladser med over 700 ansatte i gennemsnit havde 85 orlovsdage. , [ ↑ ], Se fx , Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2025), . , [ ↑ ], Opgørelsen er baseret på arbejdssteder. Arbejdssteder er den erhvervsstatistiske enhed, der bedst modsvarer en konkret, fysisk afgrænset arbejdsplads. I nogle tilfælde er arbejdsstedet identisk med en virksomhed (CVR-nummer). Andre gange udgør flere arbejdssteder en virksomhed. Et arbejdssted med få ansatte kan altså være en del af en større virksomhedsstruktur. Foretager man opgørelsen i figur 4 på baggrund af arbejdspladser på CVR-nummer-niveau, finder man dog samme tendens som i figur 4. , [ ↑ ], Se fx , VIVE (2013), . , [ ↑ ], På arbejdspladser med 0-10 pct. kvinder var det gennemsnitlige antal orlovsdage i 2023 53, imens fædre på arbejdspladser med 55-100 pct. kvinder i gennemsnit holdt 78 orlovsdage. Tendensen findes uafhængigt af virksomhedsstørrelse og uafhængigt af, om man ser på det gennemsnitlige antal orlovsdage eller andelen af fædre, der tager højst to uger orlov. , [ ↑ ], Når man kombinerer oplysningerne fra figur 7 og figur 8 og sammenligner andelen af fædre, der holder højst to ugers orlov, inden for forskellige løngrupper og samtidig holder morens løngruppe konstant, ser man generelt samme tendens som i figur 7. Holder man farens løngruppe konstant og sammenligner andelen af fædre, der holder højst to ugers orlov, inden for forskellige løngrupper for moren, ser man generelt samme tendens som i figur 8. , [ ↑ ], I 2021 afholdte fædre i den nederste løngruppe i gennemsnit 25 orlovsdage, mens fædrene i den øverste løngruppe i gennemsnit afholdte 42 dage. I 2023 var de tilsvarende tal 56 dage og 66 dage. I 2021 afholdte fædre i gennemsnit 31 orlovsdage, når barnets mor var i den nederste løngruppe, og 59 dage, når moren var i den øverste løngruppe. I 2023 var de tilsvarende tal 63 dage og 82 dage. , [ ↑ ], Se fx , VIVE (2013), . , [ ↑ ], Retten til løn under barsel for fædre og medmødre blev med , OK23, udvidet i en række større overenskomster på det private arbejdsmarked. På industriens område blev den udvidet med 4 uger fordelt på 2 uger til faren/medmoren og 2 uger til deling, i finanssektoren blev den udvidet med 10 uger. For slagteriarbejderne blev den udvidet med 4 uger fordelt på 2 uger til faren/medmoren og 2 uger til deling. På det statslige, kommunale og regionale område blev lønretten først udvidet ifm. OK24. , [ ↑ ], Danmarks Statistiks kommunegrupper, kategoriserer Danmarks kommuner efter to kriterier, indbyggertallet i kommunens største by og antallet af jobs inden for en vis pendlingafstand. Kommunegruppen siger overordnet noget om, hvor urban eller landlig en kommune er, og mængden af økonomisk aktivitet i eller nær kommunen. , [ ↑ ], Se bilag 1 for en samlet oversigt over andel fædre med højst to ugers orlov i de enkelte kommuner i 2021 og 2023. , [ ↑ ], Kontakt:, Aske Skov Andersen, Telefon: 20 28 51 37, Mail: , ake@dst.dk, Anna Skovbæk Mortensen, Telefon: 21 77 67 54, Mail: , aom@dst.dk

      https://www.dst.dk/analyser/55714-faerre-faedre-holder-hoejst-to-ugers-barselsorlov

      Analyse

      Analyser: Vikarlektioner i folkeskolen

      Foto: Colourbox, I 2023 lancerede Danmarks Statistik Lærer-elevregistret for grundskolen, der er baseret på data fra Aula-platformen og Unilogin. Registret giver som noget nyt mulighed for at koble lektionerne på skoleskemaet direkte til lærere og elever., Denne analyse præsenterer Lærer-elevregistret for grundskolen og viser, hvordan registret fx kan anvendes til at opgøre andelen af vikarlektioner i folkeskolen ud fra skolernes registreringer. Analysen undersøger blandt andet omfanget af vikarlektioner i skoleåret 2022/2023 fordelt på fag og klassetrin., 3. juli 2025, Af Fenja Søndergaard Møller og Eva Lotti Hansen , Hovedkonklusioner:, Analysen af vikarlektioner omfatter 25,2 mio. lektioner for skoleåret 2022/2023., Lektionerne fordeler sig på 872 folkeskoler, hvilket svarer til 81,4 pct. af alle folkeskoler i Danmark., Andelen af vikarlektioner kan opgøres ud fra lektionens status., Lektionerne er registreret med en status som , normal, eller , vikar, . I alt 11,9 pct. af alle lektioner er registreret som vikarlektioner i skoleåret 2022/2023. Vikarlektioner kan varetages af både vikaransatte, lærere eller andet personale, der med kort varsel dækker ind for den faste lærer., Der er forskel på andelen af vikarlektioner på tværs af fag., Andelen er højest for lektioner, der ikke er bekendtgørelsesfag, fx , Understøttende undervisning, eller temadage. Blandt disse lektioner er 16,9 pct. registreret som vikarlektioner. , Håndværk og design samt madkundskab, har den næsthøjeste andel på 15,0 pct. Andelen i , Dansk, er 10,0 pct., mens andelen i , Matematik, er 10,6 pct., Andelen af vikarlektioner er lavest i afgangsklasserne., For 10. klasserne er andelen af vikarlektioner 6,3 pct., mens den er 8,1 pct. for 9. klasserne. De højeste andele af vikarlektioner er på mellemtrinnet, især for 5. klasserne, hvor andelen er 13,2 pct., Over halvdelen af vikarlektionerne varetages af medarbejdere ansat som lærere eller pædagoger., I alt 53,7 pct. af vikarlektionerne varetages af ansatte lærere eller pædagoger, der vikarierer for den fraværende medarbejder. 42,8 pct. varetages af medarbejdere, der er ansat som vikarer, mens 3,5 pct. varetages af øvrige medarbejdere., Hent som pdf, Vikarlektioner i folkeskolen (pdf), Registrerede aktiviteter og lektioner i Lærer-elevregistret for grundskolen, I 2023 blev , Lærer-elevregistret for grundskolen (LER-grundskole), lanceret. Denne analyse præsentere LER-grundskole og viser, hvordan registret kan anvendes til at opgøre andelen af vikarlektioner i folkeskolen., LER-grundskole er baseret på data fra Aula-platformen, der indeholder information om aktiviteterne i folkeskolen. Data om medarbejdere og elever kommer fra Unilogin. De to datakilder gør det muligt at koble specifikke lektioner på skoleskemaet direkte til lærere og elever., [note 1], Analysen anvender det nyeste data, der omfatter skoleåret 2022/2023., [note 2], I forbindelse med analysen er de registrerede aktiviteter i LER-grundskole afgrænset og valideret. LER-grundskole er dog stadig nyt og relativt uudforsket., LER-grundskole indeholder aktiviteter, der ikke er reel undervisning. Samtidig er der aktiviteter, der overlapper helt eller delvist i tid for den samme klasse. Analysen afgrænser og validerer aktiviteterne i LER-grundskole til aktiviteter, der vurderes at være gennemført undervisning. Figur 1 viser de forskellige skridt fra 60,9 mio. registrerede aktiviteter til den endelige analysepopulation på 25,2 mio. lektioner for skoleåret 2022/2023. Frafaldet afspejler blandt andet, at fejloprettede lektioner ikke nødvendigvis fjernes fra Aula-platformen, ligesom platformen også kan bruges til at registrere aktiviteter, der ikke er undervisning (fx lærermøder)., Den største frasortering sker med afgrænsningen til aktiviteter med tilknyttede elever. Denne frasortering sikrer, at læreraktiviteter ikke indgår i analysepopulationen. Undervejs fjernes også dubletter, fx samme gruppe/klasse med flere aktiviteter på samme tidspunkt. Derudover afgrænses analysen til skoler med mindst 75 pct. registrerede undervisningslektioner ud af det samlede antal forventede lektioner. Denne afgræsning sikrer, at skolerne har gennemført en vis implementering af Aula-registreringerne. Overvejelserne om afgrænsning og validering er nærmere beskrevet i bilag 1., Figur 1. Afgrænsning og validering af analysepopulation. Skoleåret 2022/2023., Anm.: Skoler helt uden registrerede vikarlektioner frasorteres, når der fjernes dubletter. Alle aktiviteter vægtes til sidst efter deres varighed, så den endelig analysepopulation omfatter lektioner på 45 min. Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse., Kilde. , LER-grundskole, , , Institutionsregistret, , , Elevregistret, og , Børne- og undervisningsministeriet, Analysepopulationen på 25,2 mio. lektioner omfatter 872 skoler. Det svarer til 81,4 pct. ud af i alt 1.071 folkeskoler i Danmark., [note 3], De inkluderede skoler fordeler sig på 96 af landets 98 kommuner. Figur 2 viser hvor stor en andel af folkeskolerne i de forskellige kommuner, der indgår i analysen. Kortet viser, at der er skoler med fra alle landsdele. Det har ikke været muligt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem de manglende skoler og brugen af vikarlektioner., Figur 2. Andelen af kommunens folkeskoler i analysepopulationen. Skoleåret 2022/2023., Kilde. , LER-grundskole, og , Institutionsregistret, ., Opgørelse af vikarlektioner med LER-grundskole, I LER-grundskole har alle undervisningslektioner fået tildelt en status som , normal, eller , vikar, . Skolerne foretager typisk fravær- og vikarregistreringen i andre it-systemer, hvorefter systemleverandørerne overfører en opdatering af lektionens status til Aula-platformen. Med LER-grundskole er det derfor muligt at opgøre folkeskolernes brug af vikarer ud fra skolernes registreringer. Tidligere er vikarlektioner hovedsageligt opgjort med afsæt i spørgeskemaer eller ud fra oplysninger om timelønnede lærere (løse vikarer)., Der kan være forskel på, hvordan skolerne opfatter og registrerer vikarlektioner, jf. boks 1. Længerevarende forløb med faste vikarer kan på nogle skoler fx være registreret som , normale, lektioner, mens andre skoler registrerer lektionerne i længere vikarforløb som vikarlektioner. Analysen har ikke undersøgt systematiske forskelle i varigheden af vikarforløbene på tværs af skoler., Boks 1. Undersøgelser af vikarer i folkeskolen , Der kan være forskelle i forståelsen af vikarlektioner på tværs af skoler og medarbejdere. , Vikarer i folkeskolen, fra VIVE undersøger forståelsen af vikarlektioner og konkluderer, at der er forskelle fra skole til skole. Ifølge VIVE's rapport opfatter nogle skoler det ikke som en vikartime, hvis en anden lærer fra årgangsteamet varetager undervisningen, selv om det ikke oprindeligt var påtænkt. Andre skoler har en mere bred forståelse af vikartimer som alle tilfælde, hvor underviseren er en anden end den planlagte., VIVE definerer selv vikartimer bredt som , undervisning, der grundet den tiltænkte undervisers fravær, må afholdes af en anden end den tiltænkte underviser., Her vil der også være tale om en vikartime, hvis en anden lærer (fx fra årgangsteamet) varetager timen. Omvendt er sygefravær, hvor der byttes timer - så man fx får matematik i stedet for dansk - ikke vikartime, såfremt gruppen har den tiltænkte lærer til den pågældende undervisningstime. Denne analyse er baseret på skolernes registreringer af fravær og vikarer, fx når den planlagte medarbejder meldes fraværende, og en alternativ medarbejder derfor kobles på lektionen., I , Notat om folkeskolernes brug af vikarer i undervisningen, har Undervisningsministeriet undersøgt brugen af vikartimer ud fra en stikprøve med 320 folkeskoler i 2018. Undersøgelsen estimerede, at 11,1 pct. af undervisningstimerne på overordnet niveau ikke blev gennemført som planlagt og dermed kunne betegnes som vikartimer., Danmark Læreforening, har undersøgt udviklingen i det gennemsnitlige antal løse vikarer baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Denne opgørelse ser dog ikke på antallet af lektioner., Københavns Kommune, har undersøgt faktorer, der påvirker karaktererne i dansk og matematik. Analysen ser blandt andet på vikarlektioner ud fra LER-grundskole. Analysen når frem til, at landsgennemsnittet for vikarlektionerne i dansk og matematik i 9. klasse er ca. 7 pct., CEPOS, har anvendt LER-grundskole til en opgørelse af vikarlektioner ud fra lektionernes status. Denne analyse frasorterer aflyste lektioner og ser kun på grundskoler, men der filtreres ikke på samme måde ift. fx elever og dubletter., Opgørelsen af vikarlektioner i denne analyse tager ikke højde for, at nogle lektioner har mange elever tilknyttet, imens andre har få elever tilknyttet. Vikarlektionerne og de normale lektioner ligner dog hinanden ift. elevantallet. I gennemsnit har vikarlektionerne tilknyttet 20,9 elever, og medianen er på 21 elever. For de normale lektioner er gennemsnittet 20,5 elever og medianen er 21 elever., Figur 3 viser andelen af vikarlektioner blandt lektioner grupperet efter elevantallet og for alle lektioner uafhængigt af antal elever. Andelen af vikarlektioner er højest for lektioner med 1-9 elever (13,3 pct.) og lavest for lektioner med 10-15 elever (10,7 pct.). I alt 11,9 pct. af alle lektionerne i analysepopulationen er registreret som vikarlektioner., Figur 3. Andelen af vikarlektioner for lektioner opdelt efter antallet af elever. Skoleåret 2022/2023., Kilde. , LER-grundskole, ., Andelen af vikarlektioner på tværs af fagbetegnelser, Lektionerne i LER-grundskole har tilknyttede fagbetegnelser. Fagbetegnelserne er hentet fra fritekstfeltet på Aula-platformen og omkodet til i alt 18 fag, jf. boks 2. Figur 4 viser alle lektionerne i analysepopulationen (N =25,2 mio. lektioner) fordelt på fagbetegnelser. Den største andel af lektionerne i analysepopulationen er , Dansk, (22,2 pct.). Herefter følger kategorien , Anden fagbetegnelse, (15,9 pct.), der omfatter aktiviteter ud over bekendtgørelsesfagene (fx , Adfærd, kontakt og trivsel, eller , Understøttende undervisning, ). Der kan dog være lektioner, der er placeret i kategorien , Anden fagbetegnelse, , selv om det reelt er bekendtgørelsesfag, jf. boks 2., Figur 4. Lektioner fordelt på fagbetegnelser på tværs af alle klassetrin. Skoleåret 2022/2023., Anm.: Kategorien , Øvrige, omfatter følgende fag: , Kristendomskundskab, , , Billedkunst, , , Fysik/Kemi, , , Biologi, , , Geografi, , , Samfundsfag, og , Valgfag, ., Kilde. , LER-grundskole, ., Der er forskel på andelen af vikarlektioner for de forskellige fag. Figur 5 viser andelen af vikarlektioner for de 18 fagbetegnelser. Andelene af vikarlektioner er højest for kategorien , Anden fagbetegnelse, (16,9 pct.) efterfulgt af , Håndværk og design samt madkundskab, (15,0 pct.). Andelen er lavest for , Børnehaveklasse, (9,0 pct.). Der tegner sig samme overordnede billede, hvis lektionerne afgrænses til lektioner med 20-25 elever., Figur 5. Andelen af vikarlektioner for forskellige fagbetegnelser. Skoleåret 2022/2023., Kilde. , LER-grundskole, ., Boks 2. Opgørelse af fagbetegnelser , De indberettede lektioner er beskrevet med en aktivitetsbetegnelse, der kommer fra et fritekstfelt i Aula-systemet. Hos Danmarks Statistik oversættes de indberettede aktivitetsbetegnelser via en tekstgenkendelsesalgoritme til en af 28 fagbetegnelser, der er beskrevet i , Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, ., Hvis ikke aktiviteten kan oversættes til en af de 28 fagbetegnelser, får den betegnelsen , Anden fagbetegnelse, (fx ture og temadage). Herefter er de 29 kategorier aggregeret til 18 kategorier, så aktiviteter såsom , Pædagogisk læringscenter, , , Understøttende undervisning, , , Adfærd, kontakt og trivsel, mv. lægges ind under , Anden fagbetegnelse, . , Børnehaveklasse, er sin egen kategori, da der ikke er deciderede fag på dette klassetrin (0. klasse)., Der er tilfælde, hvor institutionerne ikke har skrevet en tekst som har givet en indikation af, at der er tale om et bekendtgørelsesfag, selvom det i realiteten har været tilfældet. Derfor kan det ske, at bekendtgørelsesaktiviteter oversættes til , Anden fagbetegnelse, . Yderligere er der tekster, som bliver oversat forkert, fordi den fagtekst, som institutionerne har skrevet i Aula, bliver tolket forkert i oversættelsesprogrammet. Håndteringen af aktivitetsbetegnelserne og kategoriseringen i fag er nærmere beskrevet i , dækningsanalysen af LER, ., Andelen af vikarlektioner på tværs af klassetrin, Eleverne kan kobles til lektionerne ud fra deres grupper. Grupperne hentes fra Unilogin-platformen og omfatter både stamklasser, valgfagshold, årgange mv. Ud fra elevernes klassetrin i , Elevregistret, kan lektionernes klassetrin opgøres. Hvis der er elever fra flere klassetrin knyttet til den samme lektion, så får lektionen det klassetrin, der er flest elever fra, jf. boks 3., Figur 6 viser andelen af vikarlektioner for forskellige klassetrin. Andelen af vikarlektioner er lavest i afgangsklasserne, dvs. 10. klasse (6,3 pct.) og 9. klasse (8,1 pct.). De højeste andele af vikarlektioner er på mellemtrinnet, især i 5. klasse (13,2 pct.). Tendensen med lavere andele af vikarlektioner i afgangsklasserne samt højere andele på mellemtrinnet ses også, hvis der fokuseres på specifikke fag som dansk og matematik eller afgrænses til lektioner med 20-25 elever. Tendensen kan afspejle, at de ældre elever i højere grad sendes hjem, hvis deres lærer er syg, mens de yngre elever i stedet tildeles en vikar., Figur 6. Andelen af vikarlektioner på tværs af klassetrin. Skoleåret 2022/2023., Anm.: En lille andel af lektionerne har tilknyttet elever med ukendt klassetrin (under 0,3 pct.). Disse indgår ikke i figuren., Kilde. , LER-grundskole, ., Boks 3. Opgørelse af klassetrin , LER-grundskole gør det muligt at koble elever til lektioner via grupper på Aula-platformen. Grupperne viser hvilke elever, der er tiltænkt den pågældende lektion. Grupperne kan afspejle hele stamklasser (fx , 2B, eller , 4A, ), eller bestemte fag inden for stamklasserne (fx , 8C (Natur/Teknologi), eller , 8KL (Engelsk), ). Der kan også være grupper, der går på tværs af klasserne på en årgang (fx , 8CD (Fransk), , , 5. årgang, eller , 7 klasserne madkundskab, ). De fleste lektioner er knyttet til elever på samme klassetrin, men nogle grupper går på tværs af årgange (fx , Indskoling, , , SFO, eller , Science, ). Lektionerne med disse grupper er i langt de fleste tilfælde i kategorien , Anden fagbetegnelse, ., Alle elever i grupperne har ud over tilhørsforholdet til grupperne samtidig et klassetrin tilknyttet fra , 0.-11. klasse, . Når eleverne er knyttet til lektionerne vha. gruppernes unikke gruppenummer, bruges elevens klassetrin til at danne ét klassetrin for lektionen. Hvis der er elever på tværs af klassetrin, tages der udgangspunkt i det klassetrin, hvor der er flest elever fra. I de tilfælde, hvor der er lige mange elever fra forskellige klassetrin (under 0,5 pct.) vælges det laveste klassetrin. Langt størstedelen af de lektioner, hvor eleverne går på tværs af klassetrin, er lektioner med , Anden fagbetegnelse, ., Der tages højde for, at eleverne kan skifte gruppe hen over skoleåret. Eleverne kobles kun til lektionerne, hvis de indgår i gruppen på det tidspunkt, hvor lektionen afholdes., Analysepopulationen indeholder stort set lige mange lektioner på hvert klassetrin fra 0.-9. klasse (9-11 pct.), men der er væsentlig færre lektioner på 10. klassetrin (0,6 pct.)., Vikarlektioner og medarbejderroller, Lektionerne i LER-grundskole kan kobles til medarbejderne og deres roller. Rollerne tildeles af skolerne og afspejler typisk medarbejdernes ansættelsesforhold (fx lærer, vikar eller pædagog). Boks 4 beskriver de valg, der er foretaget i forbindelse med flet af lektioner og medarbejdere., Blandt vikarlektionerne er 89,6 pct. registreret med to medarbejdere. Den høje andel af lektioner med flere medarbejdere skyldes, at skolerne typisk ikke fjerner den oprindelige medarbejder fra vikarlektionen ved fx sygdom, men i stedet tilføjer den medarbejder, der vikarierer., Figur 7 viser, hvordan vikarlektioner med 1-2 medarbejdere fordeler sig på forskellige medarbejderroller. Figuren viser, at 53,7 pct. af vikarlektionerne kun er tilknyttet medarbejdere ansat som lærere og/eller pædagoger. 42,8 pct. af vikarlektionerne er registreret med vikaransatte., [note 4], Figur 7. Vikarlektioner fordelt på registrerede medarbejderroller. Skoleåret 2022/2023., Anm.: Vikarlektioner med én vikaransat og én læreransat indgår i søjlen med vikarer, da det antages, at den ansatte vikar varetager lektionen. For lektioner med flere registrerede medarbejdere er det dog ikke muligt entydigt at identificere hhv. den vikarierende medarbejder og den oprindeligt tiltænkte medarbejder. Kategorien , Øvrige konstellationer, er blandt andet lektioner, der varetages af ledere, konsulenter, TAP'er eller medarbejdere med ukendte medarbejderroller., Kilde. , LER-grundskole, ., Boks 4. Opgørelse af medarbejderroller , I Unilogin registreres medarbejdere på skolerne med et medarbejdernummer, en medarbejderrolle samt start- og slutdato for medarbejderrollen. Skolerne kan dog godt tildele flere roller til medarbejderne på samme skole på samme tid, ligesom rollerne kan skifte over tid (fx fra vikar til lærer). Det er op til den enkelte skole at registrere medarbejdernes rolle. Der kan være forskelle i registreringspraksis fra skole til skole, fx skelnen mellem kategorierne , Ledelse, og , Leder, eller opfattelsen af vikarer., Analysen opdeler medarbejderrollen i fire kategorier: Lærer, pædagog, vikar og øvrige (leder, ledelse, konsulenter og TAP). Hvis medarbejdere har samme rolle i samme periode opfattes dette som en utilsigtet dublet, og der beholdes kun én observation. Nogle medarbejdere har forskellige roller i samme periode (fx leder og lærer). Her vælges rollerne i prioriteret rækkefølge, så der først vælges lærer, dernæst pædagog, vikar, øvrige og ukendt rolle. Hvis medarbejderen har roller, der overlapper i tid, vælges den førstkommende rolle indtil den næstekommende rolle påbegyndes. Derudover fjernes et lille antal (under 0,1 pct.) medarbejdere med ukendt medarbejderrolle og tidspunkt for rollen. Derved fås en oversigt over medarbejdere med unikke roller hen over skoleåret. Rollerne kobles til de enkelte lektioner i LER-grundskole, så lektionerne kan kategoriseres efter medarbejdernes roller., Blandt alle lektionerne i analysepopulation (N =25,2 mio. lektioner) kan 85,3 pct. af lektionerne knyttes til én medarbejder, imens 11,6 pct. kan knyttes til to medarbejdere. En lille andel (under 0,5 pct.) har flere end to medarbejdere tilknyttet, og 3,0 pct. har én eller flere ukendte medarbejdere tilknyttet., For vikarlektionerne tilføjer skolerne typisk den vikarierende medarbejder uden at fjerne den oprindelige medarbejder. Der kan omvendt være tilfælde, hvor ekstra medarbejdere tilknyttes som en ny aktivitet og derfor utilsigtet frasorteres som led i rens for dubletter, jf. bilag 1., Om analysen, Vikarlektioner i folkeskolen, Udgivet: 3. juli 2025 af Danmarks Statistik, Nr. 2025:07, ISSN: 2446-0354, © Danmarks Statistik 2025, Fenja Søndergaard Møller, Telefon: 23 62 62 99, Email: , fsm@dst.dk, Eva Lotti Hansen, Telefon: 21 59 99 06, Email: , ebr@dst.dk, Bilag, Bilag 1, Afgrænsning og validering af analysepopulationen, LER-grundskole indeholder aktiviteter, der ikke er reel undervisning. Derfor er der foretaget en række filtreringer og afgrænsninger i forbindelse med analysen. Dette bilag beskriver de forskellige trin., Indledende filtrering, Først er aktiviteter filtreret ud, hvis de er registrerede som aflyste. Dernæst fjernes aktiviteter med en varighed på over 10 timer, og aktiviteter med ukendte start- eller sluttidspunkter. Disse aktiviteter dækker typisk over en anden form for aktivitet end klassiske lektioner (fx lejrskoleophold) eller er fejlregistreringer., Nogle skoler registrerer aktiviteter hen over ferieperioder, fx ved aktiviteter, der er lagt ind som ugentlige gentagelser. I analysen er aktiviteter frasorteret, hvis de ligger i hhv. sommerferien, efterårsferien, juleferien, vinterferien eller påskeferien. Lektioner på Store Bededag (analysen vedrører 2022/2023), Kristi Himmelfartsdag og 2. Pinsedag er også fjernet. Ferieperioderne er tilpasset variationer mellem kommunerne., Analysepopulationen afgrænses desuden til folkeskoler, da Aula-platformen er ikke obligatorisk på friskoler og private grundskoler mv., Minimumsregistrering på 75 pct., Datakvaliteten i LER-grundskole afhænger af registreringspraksis på skolerne. Skolerne bruger platformen på forskellige måder og i meget varierende omfang. Der er skoler, der har registreret færre lektioner end forventet eller slet ikke har registreret lektioner, fx hvis skolen har dispensation fra at bruge Aula. For at sikre en vis implementering af registreringerne i Aula inkluderer analysen kun skoler med mindst 75 pct. registrerede undervisningslektioner ud af det samlede antal forventede undervisningstimer , og, 75 pct. af det vejledende antal undervisningstimer i bekendtgørelsesfagene. Det forventede antal lektioner er baseret på , Børne- og undervisningsministeriets, minimumstimetal for bekendtgørelsesfag for elever på forskellige klassetrin i folkeskolen. I Børne- og undervisningsministeriets oversigt over det samlede antal anbefalede lektioner indgår pausetid, men pausetiden er ikke nødvendigvis registreret i Aula. Derfor fratrækkes 200 timers pausetid fra det vejledende minimumstimetal på tværs af alle klassetrin., Herefter optælles alle elevernes lektioner (omregnet til 45 min.), både samlet set og afgrænset til bekendtgørelsesfagene. Der foretages en filtrering af dubletter, så grupper med overlappende aktiviteter ikke tæller dobbelt. Dernæst beregnes andelen af elevens lektioner ift. det forventede antal lektioner. Skolens andel beregnes som et simpelt gennemsnit på tværs af alle eleverne., Skolerne kan reelt godt overholde minimumskravet, selv om skolen i opgørelsen fx ligger på 75 pct. Det kan fx være tilfældet, hvis der er mere end 200 timers uregistreret pausetid i Aula, eller der er øvrige aktiviteter, som ikke registreres. Se , dækningsanalysen af LER, for yderligere om opgørelserne af timetallet for eleverne samt , kvalitetsanalysen af LER, for yderligere om registrets dækningsgrad ift. medarbejdere, grupper og elever., Med grænsen på 75 pct. frasorteres 4,9 mio. aktiviteter (efter afgrænsningen til folkeskoler). Størrelsen på analysepopulationen varierer, men hovedresultaterne ændrer sig ikke nævneværdigt med en grænse på fx 70 pct. eller 80 pct., Frasortering af aktiviteter uden elever og dubletter, For yderligere at kvalificere lektionerne er der koblet elever på alle lektionerne via lektionernes unikke gruppenummer (se boks 3). Analysepopulationen omfatter kun lektioner, der har elever tilknyttet. Lektioner uden elever filtreres fra, da de kan være fejloprettede lektioner, lektioner, der alligevel ikke afholdes, eller læreraktiviteter., I analysen er der desuden renset for dubletter, dvs. aktiviteter for samme gruppe(r) på samme tidspunkt. Der er fx skoler, der opretter nye aktiviteter til en ny lærer eller vikar uden at fjerne den gamle aktivitet. Der er også skoler, der opretter flere aktiviteter på samme tidspunkt, fx hvis en klasse får tilknyttet en pædagog i hele eller dele af lektionen. Der er samtidig tilfælde, hvor aktiviteter i det oprindelige skema beholdes samtidig med, at der oprettes andre aktiviteter. Det kunne fx være en klasse på tur i zoo, hvor turen oprettes som en aktivitet, mens de oprindelige fag fortsat er registreret. Håndteringen af dubletter har stor betydning for størrelsen af analysepopulationen. I analysen håndteres overlappende aktiviteter på denne måde:, 1. Aktiviteter med samme gruppe(r), tidspunkter, fag og status (normal eller vikar): Hvis der er en medarbejder med rollen vikar tilknyttet aktiviteten, vælges denne aktivitet frem for de andre, da vikarerne antages at være tilknyttet de reelt afholdte aktiviteter. For de øvrige aktiviteter frasorteres dubletterne tilfældigt., 2. Aktiviteter med samme gruppe(r), tidspunkter og status (normal eller vikar) men forskellige fag: Hvis der er en medarbejder med rollen vikar tilknyttet aktiviteten vælges denne aktivitet frem for den anden. For de øvrige dubletter vælges bekendtgørelsesfag frem for , Anden fagbetegnelse, . For dubletter med forskellige bekendtgørelsesfag beholdes én af aktiviteterne, udvalgt tilfældigt., 3. Aktiviteter med samme gruppe(r) og tidspunkter men forskellig status (normal eller vikar): Vikarlektionen beholdes og de øvrige dubletter frasorteres tilfældigt uagtet faget., 4. Aktiviteter med samme gruppe(r), der er tidsmæssigt indeholdt i andre aktiviteter, fjernes. Fx fjernes en aktivitet fra kl. 11-12, hvis der for samme gruppe også er en aktivitet fra kl. 9-14., 5. Aktiviteter, der overlapper delvist i tid beholdes, da de anses for at udgøre særskilte aktiviteter. Fx beholdes begge aktiviteter, selvom én aktivitet er fra kl. 8-12, og der for samme gruppe også er en aktivitet fra kl. 10-14., Filtreringen kan betyde, at analysepopulationen omfatter for få lektioner, hvis der fx er tale om flere forskellige aktiviteter, hvor stamklassen/gruppen deles op uden at få et nyt unikt gruppenummer. Der kan omvendt være situationer, hvor den samme gruppe af elever har flere gruppenumre tilknyttet, selv om der reelt er tale om den samme gruppe. Her vil overlappende aktiviteter ikke blive frasorteret., Ovenstående betyder samtidig, at antallet af lektioner med flere medarbejdere kan risikere at være understimeret, hvis dubletterne er udtryk for en tilknytning af ekstra medarbejdere., It-systemer, Skolerne anvender typisk andre it-systemer end Aula til registrering af fravær og tildeling af vikarer. Det er skolernes it-leverandører, der efterfølgende overfører registreringerne til Aula-platformen. Skoler med denne registreringsform indgår stadig i LER-grundskole, og lektionerne er også med i analysepopulationen, hvis de i øvrigt opfylder ovenstående krav. Skoler med 0 registrerede vikarlektioner frasorteres dog, da de anses for at mangle registreringerne i Aula., Danmarks Statistik har undersøgt, om der er forskelle i andelen af vikarlektioner på tværs af tre forskellige it-leverandører. Hvis andelen af vikarlektioner beregnes for grupper af skoler med samme leverandør, er der store forskelle i de overordnede andele (andelen svinger fra 3 pct. til 17 pct.). For alle tre leverandører er der dog skoler med meget små andele af vikarlektioner (under 1 pct.) og skoler med meget høje andele (over 27 pct.). Der er samtidig samme mønster på tværs af leverandører ift. hvilke fag og klassetrin, der har høje/lave andele af vikarlektioner, og fordelingen af medarbejderrollerne for vikarlektionerne følger også samme mønster på tværs af leverandører., Vægtning, Aktiviteterne vægtes til sidst efter deres varighed beregnet ud fra lektionernes start- og sluttidspunkter. Der er 78,0 pct. af aktiviteterne, der har en varighed på 45 min., imens 5,6 pct. varer 90 min. og 5,6 pct. varer 30 min. Samlet set er antallet af lektioner omregnet til 45 minutters varighed lidt lavere end antallet af aktiviteter., Registrerede medarbejdere, Lektionerne i analysepopulationen er koblet til information om medarbejderne fra Unilogin. Lektioner med flere tilknyttede medarbejdere betyder dog ikke nødvendigvis, at der er flere medarbejdere til stede. For vikarlektionerne tilføjer skolerne fx typisk den vikarierende medarbejder uden at fjerne den oprindelige medarbejder. Disse lektioner vil derfor stå som havende flere medarbejdere tilknyttet, men reelt vil kun vikaren være til stede., Figur 8 viser, hvordan lektionerne i analysepopulationen med to tilknyttede medarbejdere fordeler sig ift. medarbejdernes roller. Langt størstedelen (78,4 pct.) af lektionerne har én lærer registreret. Lektioner med én lærer og én vikar udgør 4,1 pct. af alle lektioner. For disse lektioner er det sandsynligvis vikaren, der reelt er til stede., Figur 8. Lektioner fordelt på registrerede medarbejderroller. Skoleåret 2022/2023., Anm.: Figuren viser registrerede medarbejderroller for lektioner med højst to registerede medarbejdere. Skolerne kan tilføje medarbejdere uden, at medarbejderne reelt er til stede. Samtidig kan antallet af lektioner med flere medarbejdere være understimeret, hvis de frasorterede dubletter er udtryk for en tilknytning af ekstra medarbejdere. Figuren kan derfor ikke anvendes til at vurdere udbredelsen af tolærerordningen. Kategorien , Øvrige konstellationer, er blandt andet lektioner, der varetages af ledere, konsulenter, TAP'er eller medarbejdere med ukendte medarbejderroller., Kilde. , LER-grundskole, ., Kontakt , Danmarks Statistik, , hvis datasættet bag analysen ønskes stillet til rådighed til forskningsbrug., Noter, LER-grundskole, supplerer Danmarks Statistiks , Elevregister, , der følger eleverne gennem uddannelsessystemet. , [ ↑ ], Et skoleår går fra 1. august til 31. juli, altså går skoleåret 2022/2023 fra 1. august 2022 til 31. juli 2023. , [ ↑ ], Ved opgørelsen af antal skoler i kommunerne fraregnes skoler, der er nedlagt inden den 1. august 2023 eller ikke er folkeskoler. Der tælles unikke hovedinstitutioner, dvs. skoler med underafdelinger tæller med én gang. , [ ↑ ], Samme tendens viser sig, hvis der afgrænses til fx dansk og matematik eller lektioner med 20-25 elever. , [ ↑ ], Kontakt:, Eva Lotti Hansen, Telefon: 21 59 99 06, Mail: , ebr@dst.dk

      https://www.dst.dk/analyser/55969-vikarlektioner-i-folkeskolen

      Analyse

      Analyser: Kvinder på krisecentre 2017-2023

      Foto: Modelfoto, Adobe Stock, Krisecentre tilbyder ophold til personer, der har været udsat for vold i nære relationer. Frem til juli 2024 var krisecentre forbeholdt kvinder. I alt har 12.200 kvinder været på krisecenter i perioden 2017-2023., Denne analyse undersøger karakteristika ved de 12.200 kvinder, der fra 2017 til 2023 har haft ophold på et krisecenter. Analysen ser blandt andet på kvindernes familiemæssige baggrund, alder, oprindelse og uddannelsesniveau. Analysen ser også på, om kvinderne i årene op til deres ophold på et krisecenter har været ofre for anmeldt vold eller trusler, om kvindernes partnere eller fædre tidligere er blevet straffet for vold eller trusler, samt om kvinder var anbragt uden for hjemmet, da de var 15 år., 28. januar 2025, Af Pia Cecilie Enevoldsen, Cecilie Pauludan Madsen, Silas Turner og Magnus Nørtoft , Analysens hovedkonklusioner:, Kvinder på krisecentre er som gruppe yngre end øvrige kvinder., 68 pct. af kvinderne på krisecentre i 2017-2023 var 18-39 år. Blandt øvrige kvinder var andelen 34 pct., Kvinder på krisecentre har oftere børn end jævnaldrende kvinder., Det gør sig især gældende blandt kvinder i 20'erne. Fx var 67 pct. af de 25-29-årige kvinder på krisecentre mødre, mens andelen var 25 pct. blandt øvrige 25-29-årige kvinder., Indvandrere og efterkommere er oftere end kvinder med dansk oprindelse på krisecentre., 0,6 pct. af de 18-49-årige kvinder med dansk oprindelse var på et krisecenter i 2017-2023. Blandt indvandrere og efterkommere gjaldt det for hhv. 1,8 pct. og 1,9 pct., Kvinder på krisecentre har oftere end øvrige kvinder alene en grundskoleuddannelse., 45 pct. af kvinderne på krisecentre i 2017-2023 havde grundskole som højest fuldførte uddannelse. Blandt øvrige kvinder var andelen 21 pct., Kvinder på krisecentre er oftere end øvrige jævnaldrende kvinder ofre for anmeldt vold eller trusler., Fx har 29 pct. af 18-29-årige kvinder på krisecentre været ofre for anmeldt vold eller trusler 1-10 år før, de kom på krisecenter. Blandt øvrige kvinder i samme aldersgruppe havde 5,2 pct. været udsat for anmeldt vold eller trusler i en tilsvarende periode. , Kvinder på krisecentre har oftere end andre en far straffet for vold eller trusler i deres barndom., 11,4 pct. af fædrene til 18-37-årige kvinder på krisecentre blev straffet for vold eller trusler, mens kvinderne var 0-18 år. Blandt fædre til øvrige 18-37-årige kvinder var andelen 3,6 pct., Kvinder på krisecentre var oftere end andre kvinder anbragt, da de var 15 år., Blandt 18-39-årige kvinder på krisecentre i 2017-2023 var 6,7 pct. anbragt uden for hjemmet, da de var 15-årig. Blandt øvrige kvinder på 18-39 år var andelen 1,3 pct., Hent som pdf, Kvinder på krisecentre 2017-2023 (pdf), Kvinder på krisecentre er relativt unge, Personer i Danmark har mulighed for at tage ophold på et krisecenter, hvis de bliver udsat for vold i nære relationer. Frem til juli 2024 var de omkring 80 krisecentre i Danmark forbeholdt kvinder. Siden da er der åbnet krisecentre forbeholdt mænd. Krisecentrene tilbyder støtte, omsorg, rådgivning og husly til både ofre for vold og deres børn. I perioden 2017-2023 var der i alt 17.100 ophold på krisecentre. Disse ophold fordeler sig på 12.200 kvinder, som denne analyse fokuserer på. Analysen sammenligner disse kvinder med øvrige kvinder og deres status i 2023. Afgrænsninger og datakilder er nærmere beskrevet i boks 2., Kvinderne på krisecentre er i gennemsnit yngre end øvrige kvinder i Danmark. Figur 1 viser, hvordan kvinder med ophold på krisecentre fordeler sig på et-års-alderstrin sammenlignet med øvrige kvinder over 17 år i befolkningen. 7.700 af kvinderne på krisecentre var 18-39 år, hvilket svarer til 68 pct. af alle kvinder med ophold i perioden. Til sammenligning gjaldt det for 34 pct. af øvrige kvinder. Kvinderne på krisecentre i 2017-2023 udgjorde, hvad der svarer til 0,9 pct. af alle kvinder i alderen 18-39 år., Figur 1. Aldersfordeling for kvinder på krisecentre i 2017-2023 og øvrige kvinder i befolkningen, Anm.: Alderen på kvinder på krisecentre 2017-2023 er opgjort ultimo året for seneste ophold på et krisecenter, mens alderen for kvinder i befolkningen er opgjort ultimo 2023., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregisteret, ., Kvinder på et krisecenter kan have haft et eller flere ophold i perioden. Et ophold er en indskrivning på et krisecenter. Flytter en kvinde direkte fra et krisecenter til et andet, er det også et nyt ophold, jf. boks 1. 76 pct. af kvinderne på krisecentre havde haft ét ophold i perioden, imens 16 pct. havde to ophold, og 8 pct. var gengangere med tre eller flere ophold i perioden 2017-2023. Hvis kvinderne har været indskrevet flere gange, ser analysen på kvindernes status ved det seneste ophold, jf. boks 1., Boks 1. Kvinder på krisecenter , Kvinder kan søge ophold på krisecentre, hvis de har været udsat for vold i nære relationer. Krisecentre skal ifølge , servicelovens § 109, tilbyde et midlertidigt ophold til kvinder, som har været udsat for vold, trusler eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Krisecentre yder støtte, omsorg, rådgivning og husly til ofre for vold samt deres børn, men fungerer ikke som et behandlingstilbud. Siden juli 2024 har det også været muligt for mænd at søge hjælp på krisecentre. Analysen her ser dog alene på kvinder. , Det er ikke al vold i nær relation mod kvinder, der fører til ophold på et krisecenter. Det kan fx skyldes, at nogle søger hjælp i deres netværk, eller af anden årsag ikke har brug for et opholdssted, eller at krisecentrene ikke har kapacitet til at huse alle ansøgere. Forskellige undersøgelser estimerer omfanget af partnervold og vold i nære relationer. VIVE estimerer fx i , Partnervold i Danmark 2020, , at cirka 82.000 kvinder årligt bliver udsat for vold i en nær relation. Justitsministeriets estimat i , Offerundersøgelserne 2005-2022, er på 59.000-69.000 ofre for partnervold årligt (heraf 63 pct. kvinder). De forskellige estimater kan både skyldes et mørketal, og at vold afgrænses forskelligt i de forskellige opgørelser., Denne analyse ser på de 12.200 kvinder, der har haft mindst ét ophold på krisecentre i perioden 2017-2023. Blandt kvinderne med flere ophold, ser analysen på kvinderes status ved det seneste ophold. Seneste ophold er valgt, da Danmarks Statistik ikke har data for ophold før 2017 og dermed ikke oplysninger om, hvorvidt første ophold i statistikken er kvindens første ophold på krisecenter. Et ophold forstås som én eller flere overnatninger på et krisecenter. Når en kvinde indskrives på et nyt krisecenter, påbegyndes et nyt ophold. Også hvis opholdet påbegyndes samme dag, som et ophold på et andet krisecenter afsluttes., Kvinder på krisecentre sammenlignes med øvrige kvinder og deres status i 2023., Anonyme kvinder indgår alene i det samlede antal kvinder og ophold på krisecentre. De 850 anonyme kvinder udgør 7 pct. af de 12.200 kvinder på krisecentre i 2017 til 2023., Kvinder på krisecentre er oftere blevet mor end jævnaldrende, Kvinder på krisecentre er oftere mødre til mindst ét barn end øvrige kvinder på samme alder, jf. figur 2. Forskellen er størst blandt kvinder i 20'erne. Fx udgjorde mødre 67 pct. af 25-29-årige kvinder på krisecentre i 2017-2023, mens det gjaldt for 25 pct. blandt øvrige 25-29-årige kvinder. Blandt 18-49-årige kvinder var 72 pct. af kvinderne på krisecentre blevet mødre, mens det gjaldt for 53 pct. af øvrige kvinder., Figur 2. Andel kvinder med egne børn, Anm.: Figuren opgør kvinder, der har fået børn. Kvinder med ikke-hjemmeboende børn indgår dermed også som kvinder med børn. Øvrige kvinders børn er opgjort ultimo 2023, Kilde. , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregisteret, ., Når man alene ser på kvinder med børn, har kvinder på krisecentre oftere flere børn end andre kvinder med børn. Fx var andelen med mere end to børn 28 pct. blandt kvinder på krisecentre, der havde fået børn. Blandt øvrige kvinder med børn havde 22 pct. mere end to børn., [note 1], Omtrent halvdelen af kvinderne har børn med på krisecenter, Krisecentre tilbyder ophold til kvinder og deres børn, jf. boks 1. Blandt alle kvinder på krisecenter havde 51 pct. børn med under deres seneste ophold i 2017-2023. 24 pct. af alle kvinderne på et krisecentre havde et enkelt barn med, mens to børn fulgte med 19 pct. af kvinderne. 8 pct. af kvinderne havde mere end to børn med på krisecenter., Medbragte børn på krisecenter er mest udbredt blandt kvinder i de aldersgrupper, som typisk har hjemmeboende børn. Fordelt på femårs-aldersintervaller var flest kvinder mellem 30-35 år på et krisecenter med børn, jf. figur 3. I denne aldersgruppe havde 1.680 kvinder børn med, hvilket svarer til 68 pct. af alle 30-35-årige kvinder på krisecentre. Denne andel er lidt lavere end blandt kvinder på 35-39 år. I denne aldersgrupper havde 73 pct. af kvinderne børn med på krisecentre., Andelen af kvinder på krisecenter med børn var lavest i de aldersgrupper, som enten typisk endnu ikke havde fået børn, eller som kan have voksne børn. Fx var andelen på krisecenter med børn 24 pct. blandt 18-24-årige., Figur 3. Kvinder på krisecenter med- og uden børn fordelt på kvindens alder. 2017-2023, Anm.: Figuren opgør status ved det seneste ophold for kvinder på krisecentre i 2017-2023. Kvinder kan godt have børn, selvom de ikke har dem med på krisecenter. Kvinder på mere end 49 år er ikke med i figuren., Kilde. , Krisecenterregistret, ., Boks 2. Data i analysen , Oplysninger om kvinder på krisecentre er hentet fra , Krisecenterregistret, . Dette register indeholder også oplysninger om, hvilke børn kvinderne har med på krisecenter. Disse børn er ikke nødvendigvis kvindernes egne børn. Oplysningerne fra Krisecenterregistret er sammenkoblet med data fra fem andre registre. Oplysninger om kvinderne fra disse fem registre er koblet med krisecenterregisteret så tæt på den seneste indskrivningsdato på et krisecenter (2017-2023) som muligt. De fem registre er:, Befolkningsregisteret: Oplysninger om alder, oprindelse, egne børn og herkomst stammer fra , Befolkningsregisteret, . , Egne børn, er de børn, som kvinderne har født eller adopteret. , Egne børn, er derfor ikke nødvendigvis børn, som kvinderne bor sammen med, eller børn som kvinderne har med på krisecenter., Højest fuldførte uddannelse: Oplysninger om højest fuldførte uddannelse er hentet i , registeret for Højest fuldførte uddannelse, . Højest fuldførte uddannelse er status pr. 30. september året før indskrivning. 5,1 pct. af kvinderne (580 kvinder) har ikke uddannelsesoplysninger året før, de blev indskrevet på et krisecenter. Dette hænger både sammen med, at nogle ikke var i befolkningen, og at nogle ikke havde registreret uddannelsesoplysninger i uddannelsesregisteret., Indkomstregisteret: Oplysninger og socioøkonomisk status stammer fra , Indkomstregisteret, . I dette register er , socioøkonomisk status, som hovedregel defineret ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde. Uddannelsessøgende er personer, som var studieaktive 1. oktober eller mindst 3 måneder i løbet af året og havde under 950 løntimer. Indkomstoplysningerne dækker året før indskrivningen. 2,2 pct. af kvinderne har ikke oplysninger om socioøkonomisk status i indkomstregisteret. Det svarer til 260 kvinder, som typisk ikke var i befolkningen året før, de boede på et krisecenter., Kriminalitetsregisteret: , Kriminalitetsregisteret - Ofre for anmeldte forbrydelser, bruges til at finde ofre for anmeldt vold. I denne analyse er , vold, afgrænset til ofre for , seksualforbrydelser, og , voldsforbrydelser, . , Voldsforbrydelser, indeholder både vold og trusler. Fra og med april 2019 indgår desuden psykisk vold, da dette blev strafbart. Analysen ser på forbrydelser, som blev begået 1-10 år før den seneste indskrivning på et krisecenter i perioden 2017-2023. Denne afgrænsning er valgt for så vidt muligt at se på vold og trusler tidligere i kvindernes liv, som ikke har direkte relation til voldsepisoden, som førte til indskrivning på et krisecenter. Afgrænsningen fører dog også til, at den tidligere vold for nogle kvinder kan have relation til samme gerningsmand, som var årsag til, at de søgte på krisecenter., Anbringelsesregisteret: Oplysninger om, hvorvidt kvinderne var anbragt uden for hjemmet i det kalenderår, de fyldte 15 år, er hentet fra , Anbringelsesregisteret, . Kvinderne betragtes som værende anbragt, hvis de var anbragt i hele eller dele af året uagtet om anbringelse enten begyndte eller sluttede i løbet af året eller løb i hele det pågældende kalenderår., Kvinderne på krisecentre sammenlignes med øvrige kvinder i befolkningen ultimo 2023, deres uddannelsesstatus 30. september 2023 samt indkomstoplysninger relateret til hele 2023., Partnere og fædre, Denne analyse ser på partnere og fædre til kvinder på krisecentre. Fokus er på, hvorvidt partnerne og fædrene er dømt for seksualforbrydelser, vold eller trusler., Oplysninger om partnernes og fædrenes kriminalitet er hentet fra , Kriminalitetsregisteret - Domme, . Analysen benytter oplysninger om , domme, til opgørelsen af fædrenes og partneres vold, mens analysen som tidligere nævnt benytter , anmeldelser, til opgørelsen af kvinderne udsat for vold. Oplysninger om domme sikrer, at det er bevist, at en given person har begået volden, mens oplysninger om anmeldelser sikrer, at alle ofre er med i opgørelsen, uagtet om gerningspersonen kan dømmes til straf. Analysen er afgrænset til domme med en straf til følge. En , straf, er en bøde på mindst 1.000 kr. eller en frihedsstraf, jf. kriminalitetsregisteret. , Vold, er afgrænset på samme måde, som for de kvindelige ofre for vold, så domme for , seksualforbrydelser, samt , vold og trusler, indgår i analysen. For partnerne indgår straffe afsagt 1-10 år før indskrivning på et krisecenter eller i perioden 2013-2022 for øvrige kvinders partnere. Denne afgræsning er valgt for så vidt muligt at se på tidligere vold, som ikke er episoden, som førte til kvindens ophold på et krisecenter. For fædrene ser analysen på domme for vold i perioden, hvor kvinderne var 0-18 år., Partnere, til kvinderne i analysen kan både være ægtefælle, samlevende og samboende partner, jf. , befolkningsstatistikkens familietyper, . Partnere er opgjort primo kvartalet for indskrivning på et krisecenter eller for øvrige kvinder ultimo 2023. Evt. partnere, som ikke deler adresse med kvinderne, er ikke med i analysen., Fædrene, er afgrænset, så de omfatter fædre til kvinder i alderen 18-37 år. Aldersafgrænsningen skyldes, at kriminalitetsregisteret over domme går tilbage til 1980, og kvinder på krisecentre i 2017 på mere end 37 år vil være født før 1980. Samtidig indgår kun fædre, som er knyttet til kvinderne i registeret, hvorfor i alt 4.820 fædre til kvinder på krisecentre indgår i analysen. Det svarer til 72 pct. af 18-37-årige kvinder på krisecentre. Andelen med manglende far-oplysninger er højere for indvandrere (73 pct.) end for kvinder med dansk oprindelse (2,4 pct.) og for efterkommere (1,9 pct.). Den høje andel blandt indvandrerkvinder skyldes blandt andet, at de ikke er født i Danmark, og at oplysninger om far oftest bliver registreret ved fødslen., Kvinder med ikke-dansk oprindelse er oftere på krisecentre, Indvandrere og efterkommere er oftere end kvinder med dansk oprindelse på krisecentre. Målt som andel af herkomstgruppen i 2023 var 0,6 pct. af de 18-49-årige kvinder med dansk oprindelse på krisecentre i 2017-2023. Det svarer til 5.120 kvinder. Blandt indvandrere havde 1,8 pct. eller 3.990 kvinder været på et krisecenter, og blandt efterkommere gjaldt det for 1,9 pct. eller 910 kvinder., Efterkommere er overvejende yngre, når de kommer på krisecenter, end indvandrere og personer med dansk oprindelse. Således var andelen af efterkommere på krisecentre størst i aldersgruppen 18-24 år (2,3 pct.), efterfulgt af de 25-29-årige (2,0 pct.), jf. figur 4. Blandt indvandrere var andelen på krisecentre størst i aldersgrupperne 35-39 år og 30-35 år (begge 2,1 pct.), og blandt personer med dansk oprindelse var andelen nogenlunde lige stor i de tre fem-års-aldersgrupper fra 25 år til 39 år (0,7 pct.). Andelene på krisecentre er opgjort som kvinder på krisecentre 2017-2023 i forhold til antallet af kvinder i samme alders- og herkomstgruppe i 2023., Figur 4. Andel kvinder på krisecentre i 2017-2023 fordelt på alders- og herkomstgrupper, Anm.: Kvinder på mere end 49 år er ikke med i denne figur. Kvinder på krisecenter 2017-2023 er sammenholdt med øvrige kvinder i samme aldersgrupper ultimo 2023, Kilde. , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregisteret, ., Knap halvdelen på krisecentre har ikke en ungdomsuddannelse, Det er mere udbredt ikke at have fuldført en ungdomsuddannelse (gymnasial- eller en erhvervsfaglig uddannelse) blandt kvinder på krisecentre end blandt øvrige kvinder. Således havde 45 pct. af kvinderne, som havde ophold på et krisecenter i 2017-2023, grundskole som højest fuldførte uddannelse. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år i 2023 gjaldt det for 21 pct., Andelen, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, er påvirket af alderen, idet en del yngre kvinder endnu ikke har færdiggjort deres uddannelse. Andelen uden ungdomsuddannelse falder med alderen både blandt kvinder på krisecentre og blandt øvrige kvinder. Men andelen med grundskole som højest fuldførte uddannelse falder mindre blandt kvinder på krisecentre end blandt øvrige kvinder, jf. figur 5. Fx var andelen med grundskole som højest fuldførte uddannelse 11 pct. blandt 25-29-årige kvinder i 2023, mens den var 53 pct. blandt kvinder, der var 25-29 år, da de var på et krisecenter i 2017-2023., Figur 5. Andel kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregisteret, ., Andelen med grundskole som højest fuldførte uddannelse er større blandt kvinder på krisecentre i alle herkomstgrupper end blandt øvrige kvinder i samme alders- og herkomstgruppe. Fx havde 44 pct. af 25-39-årige med dansk oprindelse, som var på krisecenter, grundskole som højest fuldførte uddannelse. For øvrige 25-39-årige kvinder med dansk oprindelse gjaldt det for 10 pct., [note 2], Halvdelen af kvinderne, der kommer på krisecentre, er studerende eller erhvervsaktive, Kvinder på krisecentre er relativt sjældent enten erhvervsaktive eller under uddannelse. 46 pct. af de 18-49-årige kvinder på krisecentre i 2017-2023 var enten erhvervsaktive eller under uddannelse i året inden, de kom på krisecenter. Det er en mindre andel end de 84 pct. af øvrige 18-49-årige kvinder i 2023, der enten var erhvervsaktive eller under uddannelse. Kvindernes status som erhvervsaktive eller under uddannelse er defineret ud fra socioøkonomisk status i indkomstregisteret, jf. boks 2., Når kvinder på krisecentre i mindre grad end øvrige kvinder er erhvervsaktive eller under uddannelse, skal det bl.a. ses i sammenhæng med, at de oftere er kontanthjælpsmodtagere. 27 pct. af kvinderne på krisecentre modtog kontanthjælp som primær indtægtskilde i året inden indskrivning på et krisecenter, mens det gjaldt for 6 pct. af øvrige kvinder i 2023., Andelen, som var erhvervsaktive eller under uddannelse, var lavere blandt kvinder på krisecentre end blandt øvrige kvinder i alle aldersgrupper, jf. figur 6., Figur 6. Andel kvinder med status som erhvervsaktive eller under uddannelse i året før ophold på krisecenter, Anm.: Kvinder på over 49 år er ikke med i denne figur. Arbejdsmarkedsstatus for øvrige kvinder er opgjort for 2023., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregisteret, ., Socioøkonomisk status og uddannelsesniveau kan være sammenfaldende, så personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse oftere end andre personer hverken er erhvervsaktive eller under uddannelse. Ser man alene på kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse, er andelen, som er erhvervsaktive eller under uddannelse, også lavere blandt 18-49-årige, der har haft ophold på et krisecenter (32 pct.), end blandt øvrige kvinder (62 pct. i 2023)., Kvinder på krisecentre har oftere været offer for anmeldt vold, Kvinder bliver indskrevet på krisecentre, fordi de har været udsat for vold fra deres partner eller anden nær relation, [note 3], . Kvinderne på krisecentre har imidlertid også oftere end andre kvinder været offer for anmeldt vold i årene op til, at de blev indskrevet på krisecenter. I dette afsnit ser vi på anmeldt vold begået i perioden 1-10 år inden indskrivning på krisecenter eller i perioden 2013-2022 for kvinder, som ikke har været på krisecenter. Derved ses der på om kvinderne har været udsat for andre anmeldte voldshændelser end den vold, der førte til indskrivningen på krisecenter. Det er dog muligt, at voldsepisoder i den periode, vi undersøger i dette afsnit, blev begået af den samme voldsperson, som var årsag til, at kvinderne søgte krisecentre, [note 4], . Det er også muligt, at voldsepisoder i dette afsnit kan være årsag til, at kvinder blev indskrevet på krisecenter, hvis kvinderne har været på krisecenter flere gange., Figur 7 viser andelen af 18-49-årige kvinder, som i perioden 1-10 år inden de tog ophold på et krisecenter, har været offer for vold, som er blevet anmeldt til politiet. I figuren sammenlignes med øvrige 18-49-årige kvinder, som var udsat for vold i en tilsvarende periode. Vold er i analysen afgrænset til , seksualforbrydelser, samt , vold og trusler, , jf. boks 2. Siden 2019 har både fysisk og psykisk vold været kriminelt. Uanset aldersgruppe har kvinder, som har haft ophold på et krisecenter, i højere grad end andre kvinder været offer for anmeldt vold., Figur 7 viser ofre for anmeldt vold og trusler. Hverken ophold på krisecentre eller ofre for anmeldt vold dækker samtlige kvinder udsat for vold, da nogle kvinder kan have været udsat for vold uden at anmelde det til politiet eller søge ophold på krisecentre, jf. boks 1. Fx har 77 pct. af kvinderne, som har haft ophold på krisecentre, , ikke, anmeldt vold inden for et halvt år før eller efter opholdets begyndelse. , Figur 7. Andel ofre for anmeldt vold. 1-10 år før ophold på krisecenter eller i 2013-2022, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Kriminalitetsregisteret (ofre), ., Kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse er oftere end andre kvinder ofre for anmeldt vold og har samtidig oftere været på krisecentre. Men ser man alene på kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse, er det fortsat mere udbredt at have været udsat for anmeldt vold eller trusler blandt kvinder, der kommer på et krisecenter (31,6 pct. af 18-49-årige), end blandt øvrige 18-49-årige kvinder (3,9 pct.)., Partnere til kvinder på krisecentre er oftere end andre straffet for vold, I dette afsnit ser vi på partnerne til kvinderne, som var på krisecentre i 2017-2023. Vi sammenligner denne gruppe med partnere til øvrige kvinder i 2023, jf. boks 2, [note 5], . Afsnittet undersøger, hvor stor en andel af partnerne, som er straffet for vold i perioden 1-10 år før kvinderne tog på krisecenter eller i perioden 2013-2022 for partnere til kvinder, som ikke har været på krisecenter. I dette afsnit ser vi dermed på andre voldsepisoder end volden op til indskrivningen på krisecentret, og vi ser på al den vold, som partnerne er dømt for og ikke kun vold mod deres partner., Partnere til kvinder på krisecentre er i højere grad straffet for vold end øvrige kvinders partnere. Blandt partnere til 18-49-årige kvinder på krisecentre var 6,8 pct. straffet for vold 1-10 år før kvindens seneste ophold på et krisecenter, mens det gjaldt for 0,5 pct. af øvrige 18-49-årige kvinders partnere, at de var blevet straffet for vold i 2013-2022. Vold inkluderer , seksualforbrydelser, samt , vold og trusler, . En straf er defineret som en bøde på mindst 1.000 kr. eller en frihedsstraf, jf. boks 2., Opgørelsen i dette afsnit dækker alene vold, som personer er blevet straffet for. Vold, som enten ikke er anmeldt eller ikke fører til en straf, indgår ikke i denne opgørelse., En lille del af kvindernes partnere er straffet for vold mod kvinderne, som senere blev indskrevet på et krisecenter. Således er 6,8 pct. af de straffede partnerne til kvinder på krisecentre dømt for vold mod kvinderne, der kom på krisecenter, [note 6], ., Figur 8 viser andelen af partnere, som har fået en straf for vold, fordelt på kvindernes alder. I alle aldersgrupper er det mere udbredt blandt kvinder på krisecentre at have en partner, som er tidligere straffet for vold. Figur 8 dækker straf for vold, uanset hvem offeret er., Figur 8. Andel straffet for vold blandt partnere til kvinder på krisecenter og øvrige kvinder. 1-10 år før ophold på krisecenter eller i 2013-2022, Anm.: Kun partnere til 18-49-årige kvinder, er med i denne figur. Vold dækker , seksualforbrydelser, , , vold, og , trusler, ., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Kriminalitetsregisteret (domme), ., Fædre til kvinder på krisecentre oftere straffet for vold, I dette afsnit ser vi på fædre til de 18-37-årige kvinder, som var på krisecentre i 2017-2023, og på hvorvidt fædrene er straffet for vold, jf. boks 2. Afsnittet fokuserer på fædrene, da væsentligt færre kvinder end mænd generelt bliver straffet for vold, [note 7], ., Fædre til kvinder på krisecentre sammenlignes med fædre til øvrige kvinder i samme aldersgruppe, som var i befolkningen i slutningen af 2023. Opgørelsen viser, hvor stor en andel af fædrene, der er straffet for vold, mens kvinderne var 0-18 år. I denne del af analysen indgår alene fædre, som det har været muligt at knytte til døtre i registeret (4.820 fædre til kvinder, som har været på krisecenter). Det svarer til 72 pct. af 18-37-årige kvinder på krisecentre. Manglende oplysninger om fædre er især udbredt blandt indvandrere, jf. boks 2., 11,4 pct. af fædrene til kvinder, der har været på et krisecenter i 2017-2023, blev straffet for vold, mens kvinderne var 0-18 år. Blandt øvrige kvinder var 3,6 pct. af fædrene straffet for vold, mens kvinderne var børn., [note 8], Figur 9. Andel fædre straffet for vold blandt 18-37-årige kvinder i kvindernes barndom (0-18 år)., Anm.: Kun fædre til kvinder med kendt far indgår i opgørelsen. 72 pct. af de 18-37-årige kvinder med ophold på krisecentres fædre indgår i opgørelsen. Straffe for vold omfatter straf for seksualforbrydelser samt vold og trusler., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Kriminalitetsregisteret (domme), ., Kvinder på krisecentre var oftere anbragt som barn, Kvinder på krisecentre var oftere end andre kvinder anbragt uden for hjemmet som børn. 6,7 pct. af 18-39-årige kvinder på krisecentre i 2017-2023 var anbragt uden for hjemmet som 15-årige. Blandt øvrige kvinder i samme aldersgruppe var 1,3 pct. anbragt. Andelen, som var anbragt uden for hjemmet som 15-årig, er højere blandt yngre kvinder på krisecenter (18-29 år) end blandt kvinder på mindst 30 år på krisecenter, jf. figur 10., Figur 10. Andel af 18-39-årige kvinder anbragt uden for hjemmet, da de var 15 år., Anm.: Figuren viser anbragte uden for hjemmet på et tidspunkt i det kalenderår, de fyldte 15 år., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Anbringelser, ., Noter, Kvinder under 30 år på krisecentre har oftere børn end andre kvinder uanset herkomst. , [ ↑ ], Blandt 25-39-årige indvandrere og efterkommere på krisecentre havde hhv. 34 pct. og 46 pct. grundskole som højest fuldførte uddannelse. Til sammenligning var andelene blandt øvrige indvandrere og efterkommere i samme aldersgruppe 10 pct. og 14 pct. , [ ↑ ], Ifølge , Undersøgelse om vold i nære relationer 2022, fra Socialstyrelsen har knap 90 pct. af kvinderne, der kommer på krisecentre, været udsat for vold af en tidligere eller nuværende partner, da de tog på krisecenter. , [ ↑ ], Ifølge Social- og Boligstyrelsens , Undersøgelse om vold i nære relationer 2023, svarede tre ud af fire kvinder, at de havde været udsat for fysisk vold i en nær relation inden for 12 måneder, forud for at de har søgt hjælp på et krisecenter eller et ambulant rådgivningstilbud. , [ ↑ ], Partnere til kvinder på krisecentre er ligesom kvinderne selv overrepræsenterede blandt personer uden for arbejdsmarkedet og blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. , [ ↑ ], Det er ikke i alle voldsafgørelser, at offeret er kendt i registeret. 84 pct. af de tilkendte straffe for vold i 2005-2023 havde et offer kendt i kriminalitetsregisteret i samme periode. , [ ↑ ], 2,1 pct. af mødrene til kvinder, der har været på et krisecenter, er straffet for vold, mens kvinderne var 0-18 år. For mødre til øvrige kvinder i samme aldersgruppe var andelen 0,5 pct. , [ ↑ ], En , straf, er defineret som en bøde på mindst 1.000 kr. eller en frihedsstraf, mens vold omfatter , vold og trusler, samt , seksualforbrydelser, , jf. boks 2. , [ ↑ ], Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk, Silas Turner, Telefon: 21 54 42 57, Mail: , str@dst.dk

      https://www.dst.dk/analyser/55287-kvinder-paa-krisecentre-2017-2023

      Analyse

      Analyser: Kvinder på krisecentre 2017-2023

      Foto: Modelfoto, Adobe Stock, Krisecentre tilbyder ophold til personer, der har været udsat for vold i nære relationer. Frem til juli 2024 var krisecentre forbeholdt kvinder. I alt har 12.200 kvinder været på krisecenter i perioden 2017-2023., Denne analyse undersøger karakteristika ved de 12.200 kvinder, der fra 2017 til 2023 har haft ophold på et krisecenter. Analysen ser blandt andet på kvindernes familiemæssige baggrund, alder, oprindelse og uddannelsesniveau. Analysen ser også på, om kvinderne i årene op til deres ophold på et krisecenter har været ofre for anmeldt vold eller trusler, om kvindernes partnere eller fædre tidligere er blevet straffet for vold eller trusler, samt om kvinder var anbragt uden for hjemmet, da de var 15 år., 28. januar 2025, Af Pia Cecilie Enevoldsen, Cecilie Pauludan Madsen, Silas Turner og Magnus Nørtoft , Analysens hovedkonklusioner:, Kvinder på krisecentre er som gruppe yngre end øvrige kvinder., 68 pct. af kvinderne på krisecentre i 2017-2023 var 18-39 år. Blandt øvrige kvinder var andelen 34 pct., Kvinder på krisecentre har oftere børn end jævnaldrende kvinder., Det gør sig især gældende blandt kvinder i 20'erne. Fx var 67 pct. af de 25-29-årige kvinder på krisecentre mødre, mens andelen var 25 pct. blandt øvrige 25-29-årige kvinder., Indvandrere og efterkommere er oftere end kvinder med dansk oprindelse på krisecentre., 0,6 pct. af de 18-49-årige kvinder med dansk oprindelse var på et krisecenter i 2017-2023. Blandt indvandrere og efterkommere gjaldt det for hhv. 1,8 pct. og 1,9 pct., Kvinder på krisecentre har oftere end øvrige kvinder alene en grundskoleuddannelse., 45 pct. af kvinderne på krisecentre i 2017-2023 havde grundskole som højest fuldførte uddannelse. Blandt øvrige kvinder var andelen 21 pct., Kvinder på krisecentre er oftere end øvrige jævnaldrende kvinder ofre for anmeldt vold eller trusler., Fx har 29 pct. af 18-29-årige kvinder på krisecentre været ofre for anmeldt vold eller trusler 1-10 år før, de kom på krisecenter. Blandt øvrige kvinder i samme aldersgruppe havde 5,2 pct. været udsat for anmeldt vold eller trusler i en tilsvarende periode. , Kvinder på krisecentre har oftere end andre en far straffet for vold eller trusler i deres barndom., 11,4 pct. af fædrene til 18-37-årige kvinder på krisecentre blev straffet for vold eller trusler, mens kvinderne var 0-18 år. Blandt fædre til øvrige 18-37-årige kvinder var andelen 3,6 pct., Kvinder på krisecentre var oftere end andre kvinder anbragt, da de var 15 år., Blandt 18-39-årige kvinder på krisecentre i 2017-2023 var 6,7 pct. anbragt uden for hjemmet, da de var 15-årig. Blandt øvrige kvinder på 18-39 år var andelen 1,3 pct., Hent som pdf, Kvinder på krisecentre 2017-2023 (pdf), Kvinder på krisecentre er relativt unge, Personer i Danmark har mulighed for at tage ophold på et krisecenter, hvis de bliver udsat for vold i nære relationer. Frem til juli 2024 var de omkring 80 krisecentre i Danmark forbeholdt kvinder. Siden da er der åbnet krisecentre forbeholdt mænd. Krisecentrene tilbyder støtte, omsorg, rådgivning og husly til både ofre for vold og deres børn. I perioden 2017-2023 var der i alt 17.100 ophold på krisecentre. Disse ophold fordeler sig på 12.200 kvinder, som denne analyse fokuserer på. Analysen sammenligner disse kvinder med øvrige kvinder og deres status i 2023. Afgrænsninger og datakilder er nærmere beskrevet i boks 2., Kvinderne på krisecentre er i gennemsnit yngre end øvrige kvinder i Danmark. Figur 1 viser, hvordan kvinder med ophold på krisecentre fordeler sig på et-års-alderstrin sammenlignet med øvrige kvinder over 17 år i befolkningen. 7.700 af kvinderne på krisecentre var 18-39 år, hvilket svarer til 68 pct. af alle kvinder med ophold i perioden. Til sammenligning gjaldt det for 34 pct. af øvrige kvinder. Kvinderne på krisecentre i 2017-2023 udgjorde, hvad der svarer til 0,9 pct. af alle kvinder i alderen 18-39 år., Figur 1. Aldersfordeling for kvinder på krisecentre i 2017-2023 og øvrige kvinder i befolkningen, Anm.: Alderen på kvinder på krisecentre 2017-2023 er opgjort ultimo året for seneste ophold på et krisecenter, mens alderen for kvinder i befolkningen er opgjort ultimo 2023., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregisteret, ., Kvinder på et krisecenter kan have haft et eller flere ophold i perioden. Et ophold er en indskrivning på et krisecenter. Flytter en kvinde direkte fra et krisecenter til et andet, er det også et nyt ophold, jf. boks 1. 76 pct. af kvinderne på krisecentre havde haft ét ophold i perioden, imens 16 pct. havde to ophold, og 8 pct. var gengangere med tre eller flere ophold i perioden 2017-2023. Hvis kvinderne har været indskrevet flere gange, ser analysen på kvindernes status ved det seneste ophold, jf. boks 1., Boks 1. Kvinder på krisecenter , Kvinder kan søge ophold på krisecentre, hvis de har været udsat for vold i nære relationer. Krisecentre skal ifølge , servicelovens § 109, tilbyde et midlertidigt ophold til kvinder, som har været udsat for vold, trusler eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Krisecentre yder støtte, omsorg, rådgivning og husly til ofre for vold samt deres børn, men fungerer ikke som et behandlingstilbud. Siden juli 2024 har det også været muligt for mænd at søge hjælp på krisecentre. Analysen her ser dog alene på kvinder. , Det er ikke al vold i nær relation mod kvinder, der fører til ophold på et krisecenter. Det kan fx skyldes, at nogle søger hjælp i deres netværk, eller af anden årsag ikke har brug for et opholdssted, eller at krisecentrene ikke har kapacitet til at huse alle ansøgere. Forskellige undersøgelser estimerer omfanget af partnervold og vold i nære relationer. VIVE estimerer fx i , Partnervold i Danmark 2020, , at cirka 82.000 kvinder årligt bliver udsat for vold i en nær relation. Justitsministeriets estimat i , Offerundersøgelserne 2005-2022, er på 59.000-69.000 ofre for partnervold årligt (heraf 63 pct. kvinder). De forskellige estimater kan både skyldes et mørketal, og at vold afgrænses forskelligt i de forskellige opgørelser., Denne analyse ser på de 12.200 kvinder, der har haft mindst ét ophold på krisecentre i perioden 2017-2023. Blandt kvinderne med flere ophold, ser analysen på kvinderes status ved det seneste ophold. Seneste ophold er valgt, da Danmarks Statistik ikke har data for ophold før 2017 og dermed ikke oplysninger om, hvorvidt første ophold i statistikken er kvindens første ophold på krisecenter. Et ophold forstås som én eller flere overnatninger på et krisecenter. Når en kvinde indskrives på et nyt krisecenter, påbegyndes et nyt ophold. Også hvis opholdet påbegyndes samme dag, som et ophold på et andet krisecenter afsluttes., Kvinder på krisecentre sammenlignes med øvrige kvinder og deres status i 2023., Anonyme kvinder indgår alene i det samlede antal kvinder og ophold på krisecentre. De 850 anonyme kvinder udgør 7 pct. af de 12.200 kvinder på krisecentre i 2017 til 2023., Kvinder på krisecentre er oftere blevet mor end jævnaldrende, Kvinder på krisecentre er oftere mødre til mindst ét barn end øvrige kvinder på samme alder, jf. figur 2. Forskellen er størst blandt kvinder i 20'erne. Fx udgjorde mødre 67 pct. af 25-29-årige kvinder på krisecentre i 2017-2023, mens det gjaldt for 25 pct. blandt øvrige 25-29-årige kvinder. Blandt 18-49-årige kvinder var 72 pct. af kvinderne på krisecentre blevet mødre, mens det gjaldt for 53 pct. af øvrige kvinder., Figur 2. Andel kvinder med egne børn, Anm.: Figuren opgør kvinder, der har fået børn. Kvinder med ikke-hjemmeboende børn indgår dermed også som kvinder med børn. Øvrige kvinders børn er opgjort ultimo 2023, Kilde. , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregisteret, ., Når man alene ser på kvinder med børn, har kvinder på krisecentre oftere flere børn end andre kvinder med børn. Fx var andelen med mere end to børn 28 pct. blandt kvinder på krisecentre, der havde fået børn. Blandt øvrige kvinder med børn havde 22 pct. mere end to børn., [note 1], Omtrent halvdelen af kvinderne har børn med på krisecenter, Krisecentre tilbyder ophold til kvinder og deres børn, jf. boks 1. Blandt alle kvinder på krisecenter havde 51 pct. børn med under deres seneste ophold i 2017-2023. 24 pct. af alle kvinderne på et krisecentre havde et enkelt barn med, mens to børn fulgte med 19 pct. af kvinderne. 8 pct. af kvinderne havde mere end to børn med på krisecenter., Medbragte børn på krisecenter er mest udbredt blandt kvinder i de aldersgrupper, som typisk har hjemmeboende børn. Fordelt på femårs-aldersintervaller var flest kvinder mellem 30-35 år på et krisecenter med børn, jf. figur 3. I denne aldersgruppe havde 1.680 kvinder børn med, hvilket svarer til 68 pct. af alle 30-35-årige kvinder på krisecentre. Denne andel er lidt lavere end blandt kvinder på 35-39 år. I denne aldersgrupper havde 73 pct. af kvinderne børn med på krisecentre., Andelen af kvinder på krisecenter med børn var lavest i de aldersgrupper, som enten typisk endnu ikke havde fået børn, eller som kan have voksne børn. Fx var andelen på krisecenter med børn 24 pct. blandt 18-24-årige., Figur 3. Kvinder på krisecenter med- og uden børn fordelt på kvindens alder. 2017-2023, Anm.: Figuren opgør status ved det seneste ophold for kvinder på krisecentre i 2017-2023. Kvinder kan godt have børn, selvom de ikke har dem med på krisecenter. Kvinder på mere end 49 år er ikke med i figuren., Kilde. , Krisecenterregistret, ., Boks 2. Data i analysen , Oplysninger om kvinder på krisecentre er hentet fra , Krisecenterregistret, . Dette register indeholder også oplysninger om, hvilke børn kvinderne har med på krisecenter. Disse børn er ikke nødvendigvis kvindernes egne børn. Oplysningerne fra Krisecenterregistret er sammenkoblet med data fra fem andre registre. Oplysninger om kvinderne fra disse fem registre er koblet med krisecenterregisteret så tæt på den seneste indskrivningsdato på et krisecenter (2017-2023) som muligt. De fem registre er:, Befolkningsregisteret: Oplysninger om alder, oprindelse, egne børn og herkomst stammer fra , Befolkningsregisteret, . , Egne børn, er de børn, som kvinderne har født eller adopteret. , Egne børn, er derfor ikke nødvendigvis børn, som kvinderne bor sammen med, eller børn som kvinderne har med på krisecenter., Højest fuldførte uddannelse: Oplysninger om højest fuldførte uddannelse er hentet i , registeret for Højest fuldførte uddannelse, . Højest fuldførte uddannelse er status pr. 30. september året før indskrivning. 5,1 pct. af kvinderne (580 kvinder) har ikke uddannelsesoplysninger året før, de blev indskrevet på et krisecenter. Dette hænger både sammen med, at nogle ikke var i befolkningen, og at nogle ikke havde registreret uddannelsesoplysninger i uddannelsesregisteret., Indkomstregisteret: Oplysninger og socioøkonomisk status stammer fra , Indkomstregisteret, . I dette register er , socioøkonomisk status, som hovedregel defineret ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde. Uddannelsessøgende er personer, som var studieaktive 1. oktober eller mindst 3 måneder i løbet af året og havde under 950 løntimer. Indkomstoplysningerne dækker året før indskrivningen. 2,2 pct. af kvinderne har ikke oplysninger om socioøkonomisk status i indkomstregisteret. Det svarer til 260 kvinder, som typisk ikke var i befolkningen året før, de boede på et krisecenter., Kriminalitetsregisteret: , Kriminalitetsregisteret - Ofre for anmeldte forbrydelser, bruges til at finde ofre for anmeldt vold. I denne analyse er , vold, afgrænset til ofre for , seksualforbrydelser, og , voldsforbrydelser, . , Voldsforbrydelser, indeholder både vold og trusler. Fra og med april 2019 indgår desuden psykisk vold, da dette blev strafbart. Analysen ser på forbrydelser, som blev begået 1-10 år før den seneste indskrivning på et krisecenter i perioden 2017-2023. Denne afgrænsning er valgt for så vidt muligt at se på vold og trusler tidligere i kvindernes liv, som ikke har direkte relation til voldsepisoden, som førte til indskrivning på et krisecenter. Afgrænsningen fører dog også til, at den tidligere vold for nogle kvinder kan have relation til samme gerningsmand, som var årsag til, at de søgte på krisecenter., Anbringelsesregisteret: Oplysninger om, hvorvidt kvinderne var anbragt uden for hjemmet i det kalenderår, de fyldte 15 år, er hentet fra , Anbringelsesregisteret, . Kvinderne betragtes som værende anbragt, hvis de var anbragt i hele eller dele af året uagtet om anbringelse enten begyndte eller sluttede i løbet af året eller løb i hele det pågældende kalenderår., Kvinderne på krisecentre sammenlignes med øvrige kvinder i befolkningen ultimo 2023, deres uddannelsesstatus 30. september 2023 samt indkomstoplysninger relateret til hele 2023., Partnere og fædre, Denne analyse ser på partnere og fædre til kvinder på krisecentre. Fokus er på, hvorvidt partnerne og fædrene er dømt for seksualforbrydelser, vold eller trusler., Oplysninger om partnernes og fædrenes kriminalitet er hentet fra , Kriminalitetsregisteret - Domme, . Analysen benytter oplysninger om , domme, til opgørelsen af fædrenes og partneres vold, mens analysen som tidligere nævnt benytter , anmeldelser, til opgørelsen af kvinderne udsat for vold. Oplysninger om domme sikrer, at det er bevist, at en given person har begået volden, mens oplysninger om anmeldelser sikrer, at alle ofre er med i opgørelsen, uagtet om gerningspersonen kan dømmes til straf. Analysen er afgrænset til domme med en straf til følge. En , straf, er en bøde på mindst 1.000 kr. eller en frihedsstraf, jf. kriminalitetsregisteret. , Vold, er afgrænset på samme måde, som for de kvindelige ofre for vold, så domme for , seksualforbrydelser, samt , vold og trusler, indgår i analysen. For partnerne indgår straffe afsagt 1-10 år før indskrivning på et krisecenter eller i perioden 2013-2022 for øvrige kvinders partnere. Denne afgræsning er valgt for så vidt muligt at se på tidligere vold, som ikke er episoden, som førte til kvindens ophold på et krisecenter. For fædrene ser analysen på domme for vold i perioden, hvor kvinderne var 0-18 år., Partnere, til kvinderne i analysen kan både være ægtefælle, samlevende og samboende partner, jf. , befolkningsstatistikkens familietyper, . Partnere er opgjort primo kvartalet for indskrivning på et krisecenter eller for øvrige kvinder ultimo 2023. Evt. partnere, som ikke deler adresse med kvinderne, er ikke med i analysen., Fædrene, er afgrænset, så de omfatter fædre til kvinder i alderen 18-37 år. Aldersafgrænsningen skyldes, at kriminalitetsregisteret over domme går tilbage til 1980, og kvinder på krisecentre i 2017 på mere end 37 år vil være født før 1980. Samtidig indgår kun fædre, som er knyttet til kvinderne i registeret, hvorfor i alt 4.820 fædre til kvinder på krisecentre indgår i analysen. Det svarer til 72 pct. af 18-37-årige kvinder på krisecentre. Andelen med manglende far-oplysninger er højere for indvandrere (73 pct.) end for kvinder med dansk oprindelse (2,4 pct.) og for efterkommere (1,9 pct.). Den høje andel blandt indvandrerkvinder skyldes blandt andet, at de ikke er født i Danmark, og at oplysninger om far oftest bliver registreret ved fødslen., Kvinder med ikke-dansk oprindelse er oftere på krisecentre, Indvandrere og efterkommere er oftere end kvinder med dansk oprindelse på krisecentre. Målt som andel af herkomstgruppen i 2023 var 0,6 pct. af de 18-49-årige kvinder med dansk oprindelse på krisecentre i 2017-2023. Det svarer til 5.120 kvinder. Blandt indvandrere havde 1,8 pct. eller 3.990 kvinder været på et krisecenter, og blandt efterkommere gjaldt det for 1,9 pct. eller 910 kvinder., Efterkommere er overvejende yngre, når de kommer på krisecenter, end indvandrere og personer med dansk oprindelse. Således var andelen af efterkommere på krisecentre størst i aldersgruppen 18-24 år (2,3 pct.), efterfulgt af de 25-29-årige (2,0 pct.), jf. figur 4. Blandt indvandrere var andelen på krisecentre størst i aldersgrupperne 35-39 år og 30-35 år (begge 2,1 pct.), og blandt personer med dansk oprindelse var andelen nogenlunde lige stor i de tre fem-års-aldersgrupper fra 25 år til 39 år (0,7 pct.). Andelene på krisecentre er opgjort som kvinder på krisecentre 2017-2023 i forhold til antallet af kvinder i samme alders- og herkomstgruppe i 2023., Figur 4. Andel kvinder på krisecentre i 2017-2023 fordelt på alders- og herkomstgrupper, Anm.: Kvinder på mere end 49 år er ikke med i denne figur. Kvinder på krisecenter 2017-2023 er sammenholdt med øvrige kvinder i samme aldersgrupper ultimo 2023, Kilde. , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregisteret, ., Knap halvdelen på krisecentre har ikke en ungdomsuddannelse, Det er mere udbredt ikke at have fuldført en ungdomsuddannelse (gymnasial- eller en erhvervsfaglig uddannelse) blandt kvinder på krisecentre end blandt øvrige kvinder. Således havde 45 pct. af kvinderne, som havde ophold på et krisecenter i 2017-2023, grundskole som højest fuldførte uddannelse. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år i 2023 gjaldt det for 21 pct., Andelen, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, er påvirket af alderen, idet en del yngre kvinder endnu ikke har færdiggjort deres uddannelse. Andelen uden ungdomsuddannelse falder med alderen både blandt kvinder på krisecentre og blandt øvrige kvinder. Men andelen med grundskole som højest fuldførte uddannelse falder mindre blandt kvinder på krisecentre end blandt øvrige kvinder, jf. figur 5. Fx var andelen med grundskole som højest fuldførte uddannelse 11 pct. blandt 25-29-årige kvinder i 2023, mens den var 53 pct. blandt kvinder, der var 25-29 år, da de var på et krisecenter i 2017-2023., Figur 5. Andel kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregisteret, ., Andelen med grundskole som højest fuldførte uddannelse er større blandt kvinder på krisecentre i alle herkomstgrupper end blandt øvrige kvinder i samme alders- og herkomstgruppe. Fx havde 44 pct. af 25-39-årige med dansk oprindelse, som var på krisecenter, grundskole som højest fuldførte uddannelse. For øvrige 25-39-årige kvinder med dansk oprindelse gjaldt det for 10 pct., [note 2], Halvdelen af kvinderne, der kommer på krisecentre, er studerende eller erhvervsaktive, Kvinder på krisecentre er relativt sjældent enten erhvervsaktive eller under uddannelse. 46 pct. af de 18-49-årige kvinder på krisecentre i 2017-2023 var enten erhvervsaktive eller under uddannelse i året inden, de kom på krisecenter. Det er en mindre andel end de 84 pct. af øvrige 18-49-årige kvinder i 2023, der enten var erhvervsaktive eller under uddannelse. Kvindernes status som erhvervsaktive eller under uddannelse er defineret ud fra socioøkonomisk status i indkomstregisteret, jf. boks 2., Når kvinder på krisecentre i mindre grad end øvrige kvinder er erhvervsaktive eller under uddannelse, skal det bl.a. ses i sammenhæng med, at de oftere er kontanthjælpsmodtagere. 27 pct. af kvinderne på krisecentre modtog kontanthjælp som primær indtægtskilde i året inden indskrivning på et krisecenter, mens det gjaldt for 6 pct. af øvrige kvinder i 2023., Andelen, som var erhvervsaktive eller under uddannelse, var lavere blandt kvinder på krisecentre end blandt øvrige kvinder i alle aldersgrupper, jf. figur 6., Figur 6. Andel kvinder med status som erhvervsaktive eller under uddannelse i året før ophold på krisecenter, Anm.: Kvinder på over 49 år er ikke med i denne figur. Arbejdsmarkedsstatus for øvrige kvinder er opgjort for 2023., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregisteret, ., Socioøkonomisk status og uddannelsesniveau kan være sammenfaldende, så personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse oftere end andre personer hverken er erhvervsaktive eller under uddannelse. Ser man alene på kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse, er andelen, som er erhvervsaktive eller under uddannelse, også lavere blandt 18-49-årige, der har haft ophold på et krisecenter (32 pct.), end blandt øvrige kvinder (62 pct. i 2023)., Kvinder på krisecentre har oftere været offer for anmeldt vold, Kvinder bliver indskrevet på krisecentre, fordi de har været udsat for vold fra deres partner eller anden nær relation, [note 3], . Kvinderne på krisecentre har imidlertid også oftere end andre kvinder været offer for anmeldt vold i årene op til, at de blev indskrevet på krisecenter. I dette afsnit ser vi på anmeldt vold begået i perioden 1-10 år inden indskrivning på krisecenter eller i perioden 2013-2022 for kvinder, som ikke har været på krisecenter. Derved ses der på om kvinderne har været udsat for andre anmeldte voldshændelser end den vold, der førte til indskrivningen på krisecenter. Det er dog muligt, at voldsepisoder i den periode, vi undersøger i dette afsnit, blev begået af den samme voldsperson, som var årsag til, at kvinderne søgte krisecentre, [note 4], . Det er også muligt, at voldsepisoder i dette afsnit kan være årsag til, at kvinder blev indskrevet på krisecenter, hvis kvinderne har været på krisecenter flere gange., Figur 7 viser andelen af 18-49-årige kvinder, som i perioden 1-10 år inden de tog ophold på et krisecenter, har været offer for vold, som er blevet anmeldt til politiet. I figuren sammenlignes med øvrige 18-49-årige kvinder, som var udsat for vold i en tilsvarende periode. Vold er i analysen afgrænset til , seksualforbrydelser, samt , vold og trusler, , jf. boks 2. Siden 2019 har både fysisk og psykisk vold været kriminelt. Uanset aldersgruppe har kvinder, som har haft ophold på et krisecenter, i højere grad end andre kvinder været offer for anmeldt vold., Figur 7 viser ofre for anmeldt vold og trusler. Hverken ophold på krisecentre eller ofre for anmeldt vold dækker samtlige kvinder udsat for vold, da nogle kvinder kan have været udsat for vold uden at anmelde det til politiet eller søge ophold på krisecentre, jf. boks 1. Fx har 77 pct. af kvinderne, som har haft ophold på krisecentre, , ikke, anmeldt vold inden for et halvt år før eller efter opholdets begyndelse. , Figur 7. Andel ofre for anmeldt vold. 1-10 år før ophold på krisecenter eller i 2013-2022, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Kriminalitetsregisteret (ofre), ., Kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse er oftere end andre kvinder ofre for anmeldt vold og har samtidig oftere været på krisecentre. Men ser man alene på kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse, er det fortsat mere udbredt at have været udsat for anmeldt vold eller trusler blandt kvinder, der kommer på et krisecenter (31,6 pct. af 18-49-årige), end blandt øvrige 18-49-årige kvinder (3,9 pct.)., Partnere til kvinder på krisecentre er oftere end andre straffet for vold, I dette afsnit ser vi på partnerne til kvinderne, som var på krisecentre i 2017-2023. Vi sammenligner denne gruppe med partnere til øvrige kvinder i 2023, jf. boks 2, [note 5], . Afsnittet undersøger, hvor stor en andel af partnerne, som er straffet for vold i perioden 1-10 år før kvinderne tog på krisecenter eller i perioden 2013-2022 for partnere til kvinder, som ikke har været på krisecenter. I dette afsnit ser vi dermed på andre voldsepisoder end volden op til indskrivningen på krisecentret, og vi ser på al den vold, som partnerne er dømt for og ikke kun vold mod deres partner., Partnere til kvinder på krisecentre er i højere grad straffet for vold end øvrige kvinders partnere. Blandt partnere til 18-49-årige kvinder på krisecentre var 6,8 pct. straffet for vold 1-10 år før kvindens seneste ophold på et krisecenter, mens det gjaldt for 0,5 pct. af øvrige 18-49-årige kvinders partnere, at de var blevet straffet for vold i 2013-2022. Vold inkluderer , seksualforbrydelser, samt , vold og trusler, . En straf er defineret som en bøde på mindst 1.000 kr. eller en frihedsstraf, jf. boks 2., Opgørelsen i dette afsnit dækker alene vold, som personer er blevet straffet for. Vold, som enten ikke er anmeldt eller ikke fører til en straf, indgår ikke i denne opgørelse., En lille del af kvindernes partnere er straffet for vold mod kvinderne, som senere blev indskrevet på et krisecenter. Således er 6,8 pct. af de straffede partnerne til kvinder på krisecentre dømt for vold mod kvinderne, der kom på krisecenter, [note 6], ., Figur 8 viser andelen af partnere, som har fået en straf for vold, fordelt på kvindernes alder. I alle aldersgrupper er det mere udbredt blandt kvinder på krisecentre at have en partner, som er tidligere straffet for vold. Figur 8 dækker straf for vold, uanset hvem offeret er., Figur 8. Andel straffet for vold blandt partnere til kvinder på krisecenter og øvrige kvinder. 1-10 år før ophold på krisecenter eller i 2013-2022, Anm.: Kun partnere til 18-49-årige kvinder, er med i denne figur. Vold dækker , seksualforbrydelser, , , vold, og , trusler, ., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Kriminalitetsregisteret (domme), ., Fædre til kvinder på krisecentre oftere straffet for vold, I dette afsnit ser vi på fædre til de 18-37-årige kvinder, som var på krisecentre i 2017-2023, og på hvorvidt fædrene er straffet for vold, jf. boks 2. Afsnittet fokuserer på fædrene, da væsentligt færre kvinder end mænd generelt bliver straffet for vold, [note 7], ., Fædre til kvinder på krisecentre sammenlignes med fædre til øvrige kvinder i samme aldersgruppe, som var i befolkningen i slutningen af 2023. Opgørelsen viser, hvor stor en andel af fædrene, der er straffet for vold, mens kvinderne var 0-18 år. I denne del af analysen indgår alene fædre, som det har været muligt at knytte til døtre i registeret (4.820 fædre til kvinder, som har været på krisecenter). Det svarer til 72 pct. af 18-37-årige kvinder på krisecentre. Manglende oplysninger om fædre er især udbredt blandt indvandrere, jf. boks 2., 11,4 pct. af fædrene til kvinder, der har været på et krisecenter i 2017-2023, blev straffet for vold, mens kvinderne var 0-18 år. Blandt øvrige kvinder var 3,6 pct. af fædrene straffet for vold, mens kvinderne var børn., [note 8], Figur 9. Andel fædre straffet for vold blandt 18-37-årige kvinder i kvindernes barndom (0-18 år)., Anm.: Kun fædre til kvinder med kendt far indgår i opgørelsen. 72 pct. af de 18-37-årige kvinder med ophold på krisecentres fædre indgår i opgørelsen. Straffe for vold omfatter straf for seksualforbrydelser samt vold og trusler., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Kriminalitetsregisteret (domme), ., Kvinder på krisecentre var oftere anbragt som barn, Kvinder på krisecentre var oftere end andre kvinder anbragt uden for hjemmet som børn. 6,7 pct. af 18-39-årige kvinder på krisecentre i 2017-2023 var anbragt uden for hjemmet som 15-årige. Blandt øvrige kvinder i samme aldersgruppe var 1,3 pct. anbragt. Andelen, som var anbragt uden for hjemmet som 15-årig, er højere blandt yngre kvinder på krisecenter (18-29 år) end blandt kvinder på mindst 30 år på krisecenter, jf. figur 10., Figur 10. Andel af 18-39-årige kvinder anbragt uden for hjemmet, da de var 15 år., Anm.: Figuren viser anbragte uden for hjemmet på et tidspunkt i det kalenderår, de fyldte 15 år., Kilde. , Krisecenterregistret, og , Anbringelser, ., Noter, Kvinder under 30 år på krisecentre har oftere børn end andre kvinder uanset herkomst. , [ ↑ ], Blandt 25-39-årige indvandrere og efterkommere på krisecentre havde hhv. 34 pct. og 46 pct. grundskole som højest fuldførte uddannelse. Til sammenligning var andelene blandt øvrige indvandrere og efterkommere i samme aldersgruppe 10 pct. og 14 pct. , [ ↑ ], Ifølge , Undersøgelse om vold i nære relationer 2022, fra Socialstyrelsen har knap 90 pct. af kvinderne, der kommer på krisecentre, været udsat for vold af en tidligere eller nuværende partner, da de tog på krisecenter. , [ ↑ ], Ifølge Social- og Boligstyrelsens , Undersøgelse om vold i nære relationer 2023, svarede tre ud af fire kvinder, at de havde været udsat for fysisk vold i en nær relation inden for 12 måneder, forud for at de har søgt hjælp på et krisecenter eller et ambulant rådgivningstilbud. , [ ↑ ], Partnere til kvinder på krisecentre er ligesom kvinderne selv overrepræsenterede blandt personer uden for arbejdsmarkedet og blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. , [ ↑ ], Det er ikke i alle voldsafgørelser, at offeret er kendt i registeret. 84 pct. af de tilkendte straffe for vold i 2005-2023 havde et offer kendt i kriminalitetsregisteret i samme periode. , [ ↑ ], 2,1 pct. af mødrene til kvinder, der har været på et krisecenter, er straffet for vold, mens kvinderne var 0-18 år. For mødre til øvrige kvinder i samme aldersgruppe var andelen 0,5 pct. , [ ↑ ], En , straf, er defineret som en bøde på mindst 1.000 kr. eller en frihedsstraf, mens vold omfatter , vold og trusler, samt , seksualforbrydelser, , jf. boks 2. , [ ↑ ], Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk, Silas Turner, Telefon: 21 54 42 57, Mail: , str@dst.dk

      https://www.dst.dk/analyser/55287-kvinder-paa-krisecentre-2017-2023

      Analyse

      Analyser: Kulturvaner i 60 år

      Foto: Colourbox, I 2024 har Kulturvaneundersøgelsen været gennemført i en periode på 60 år. I den forbindelse har Danmarks Statistik gjort dele af undersøgelserne sammenlignelige over hele eller dele af perioden., Denne analyse viser udviklingen i forskellige befolkningsgruppers kulturvaner med fokus på kultur uden for hjemmet i form af at gå på kunstudstilling og til koncert. Danmarks Statistik har ikke tidligere beskrevet udviklingen i disse kulturaktiviteter over denne periode. Analysen omhandler desuden kulturvaner i 2024 med fokus på geografiske forskelle, årsager til fravalg af kulturaktiviteter samt relationen mellem kulturforbrug som voksen i 2024 og kultur oplevet i barndommen. Analysen trækker tråde til forskningen på området, [note 1], ., 6. marts 2025, Af Anders Yde Bentsen og Magnus Nørtoft , Hovedkonklusioner:, Brugen af kulturaktiviteter over tid, . Andelen af befolkningen, som læste trykte aviser, lå stabilt frem til og med 2012, hvorefter den faldt fra 87 pct. i 2012 til 21 pct. i 2024. Andelen, der har været på kunstudstilling eller til koncert inden for det seneste år, har ligget på nogenlunde samme niveau (48-57 pct.) i 1964-2024. Andelen, som har været i biografen, er steget fra 57 pct. i 1964 til 67 pct. i 2024., Kvinder har lidt oftere end mænd været på kunstudstilling eller til koncert, . Fx havde 56 pct. af kvinderne i 2024 været til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, mens andelen var 52 pct. for mænd. Andelen, der har været på kunstudstilling eller til koncert, var desuden typisk højest blandt unge under 35 år., Unge går oftere end ældre til rytmisk koncert, mens ældre oftere end unge er til klassisk koncert., Andelen, som havde været til rytmisk koncert, var størst blandt de 16-34-årige gennem hele perioden, mens andelen der havde været til klassisk koncert (bortset fra i 1993) var størst blandt personer på 65 år eller derover., I 2024 var museumsbesøg mest udbredt blandt borgere i de største byer., Andelen, som havde været på museum inden for det seneste år, var højest i hovedstads- og storbykommuner. Fx var andelen, som havde været på museum, størst i kommunerne København (80 pct.), Gentofte (80 pct.) og Lyngby-Taarbæk (79 pct.), som alle er hovedstadskommuner. Andelen, som havde overværet livesport inden for det seneste år, var størst i provinsbykommuner., Kulturinteresse går delvist i arv., Andelen af voksne, som benyttede kulturaktiviteter i 2024, var større blandt dem, der også oplevede kultur i deres barndomshjem. Det gjaldt både for andelene, som havde været på museum, til koncert eller havde overværet livesport, ligesom det gjaldt uanset, hvilken kulturaktivitet der foregik i barndomshjemmet., Hent som pdf, Kulturvaner i 60 år (pdf), Kulturforbrug siden 1964, Kulturvaneundersøgelsen er blevet gennemført periodisk siden 1964. Undersøgelsen er en stikprøvebaseret undersøgelse, hvor et bredt udsnit af borgere svarer på spørgsmål om kulturforbrug. Kultur forstås bredt og omfatter fx sport, scenekunst, avislæsning og radiolytning, jf. boks 2. I perioden 1964-2024 har undersøgelsen ændret formål og struktur, men det er muligt at sammenligne dele af de otte undersøgelser fra 1964, 1975, 1987, 1993, 1998, 2004, 2012 og 2024., Danskernes kulturvaner har på nogle områder ændret sig i perioden 1964-2024. I forhold til tidligere læste langt færre trykte aviser i 2024, mens andelen, der havde været i biografen henholdsvis til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, har ligget nogenlunde stabilt i alle årene, hvor Kulturvaneundersøgelsen er gennemført, jf. figur 1., Figur 1. Andel, der har været til koncert eller på kunstudstilling, har været i biografen eller læser trykte aviser, Anm.: Figuren viser alene de år, hvor Kulturvaneundersøgelsen er foretaget. Andelen, som var i biografen inden for det seneste år, er ikke opgjort for 1975, hvorfor linjen er stiplet., Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Den teknologiske udvikling kan have betydning for nogle kulturaktiviteter. Tidligere læste langt de fleste trykte aviser (87 pct. i 2012). I 2024 var det omvendt, så de færreste læste avis på tryk (21 pct.). De kraftige fald fra 2012 til 2024 i andelen, der læser trykte aviser, kan ses i sammenhæng med den teknologiske udvikling, hvor det er blevet mere udbredt at læse nyheder digitalt. Fx havde 99 pct. forbrugt nyheder inden for de seneste 12 måneder i 2024., [note 2], Udviklingen i andelen af biografgængere samt koncert- og kunstudstillingsgæster kan også ses i sammenhæng med samfundsudviklingen, fx kan stigende uddannelsesniveau og øgede økonomiske ressourcer have betydning, jf. boks 1., Boks 1. Forskning om kulturforbrug og samfundsudvikling , Forskning på kulturområdet viser, at kulturforbrug er højere blandt grupper med høj indkomst og - i særdeleshed - længere uddannelse. Stigende uddannelse og indkomst i befolkningen frem mod 2024 kan dermed være én forklaring på stigende kulturforbrug - en forklaring, der dog næppe kan stå alene., Forskningen har peget på, at personer, der forbruger, det der traditionelt har været opfattet som "finkultur" - fx scenekunst og kunstmuseum - tidligere primært overværede netop "finkultur", men nu også i stigende grad forbruger, hvad der traditionelt har været opfattet som "populærkultur" - fx rytmiske koncerter, livesport og biograffilm. Hvis stadig flere forbruger både fin- og populærkultur (i forskningen omtalt som "omnivores"), kan det forklare det stigende samlede kulturforbrug - uden at flere personer er kulturelt aktive. I en dansk kontekst peger forskning på, at de mest kulturelt aktive er blevet mere altædende, mens gruppen af kulturelt inaktive også er faldet. Stigningen i kulturforbrug er derfor nok en kombination af ændrede forbrugsmønstre blandt de mest kulturelt aktive, samt at flere i det hele taget gør brug af samfundets kulturtilbud., Der er ikke meget forskning, om , hvorfor, flere skulle være blevet kulturforbrugere - ud over måske ændringer i uddannelse og indkomst. Men måske det også er relevant at se på udbudssiden. Kan ændringer i typen af kulturtilbud eller adgangen hertil have engageret en større gruppe? For eksempel er det ret oplagt, at teknologiske forandringer er en stor del af forklaringen på det markante fald i læsningen af fysiske aviser. Tilsvarende var det drastiske fald i kulturforbrug under Covid-19-nedlukningerne en bemærkelsesværdig illustration af det institutionelle kulturudbuds betydning for (muligheden for) kulturforbrug., Forfatter: Ea Hoppe Blaabæk, Rockwool Fonden. Se referencer i bilag 2., Kulturvaneundersøgelsen har ændret sig over tid. Undersøgelsen har fx indeholdt forskellige spørgsmål og dækket forskellige formål. I undersøgelserne i 1964 og 1975 var der bl.a. spørgsmål om tidsforbrug på forskellige tidspunkter af døgnet, mens undersøgelserne fra 1993 og frem har et snævrere og dybere fokus på kultur, jf. boks 2. Det er imidlertid muligt at sammenligne brugen af en række forskellige kulturtilbud over den 60-årige periode. Danmarks Statistik har tidligere set på udviklingen inden for sport og motion, biografer, biblioteker og læsning (fag- og skønlitteratur), [note 3], . Denne analyse sætter fokus på kultur uden for hjemmet og især besøg på kunstudstilling, og om man har været tilskuer til koncert. Analysen går desuden yderligere i dybden med kulturforbruget i 2024, da den seneste undersøgelse indeholder en række nye spørgsmål om fx kulturforbrug i barndommen., Boks 2. Kulturvaneundersøgelsen i 60 år , Kulturvaneundersøgelsen er i forskellige former gennemført siden 1964. Den første undersøgelse hed Radio- og Fjernsynsundersøgelsen, og respondenterne skulle bl.a. krydse af, hvilke radioprogrammer de hørte regelmæssigt på en liste over alle de faste udsendelser, der var på det tidspunkt. Man skulle også krydse af i et detaljeret skema, hvad man havde foretaget sig hver halve time dagen før. Undersøgelserne handlede da også mere bredt om befolkningens tidsanvendelse, men i 1993 fik den navnet ¿Befolkningens kultur- og fritidsaktiviteter¿ og samtidig et mere snævert fokus på kulturvaner. Undersøgelserne dækker befolkningen på 16 år eller derover. I 1964 og 2012 omfatter undersøgelsen desuden de 15-årige. Det var i øvrigt først i 2004, at man blev dus med respondenterne og fra 1987 til 2012 var der også separate skemaer til børn. I denne analyse refererer vi til alle undersøgelserne som , Kulturvaneundersøgelser, , uagtet hvad de hed, da de blev foretaget., For at følge med udviklingen i samfundet, kulturvanerne og sproget har spørgeskemaet ændret sig over årene. Derfor kan spørgsmålene ikke direkte sammenlignes over tid. For at gøre dem mere sammenlignelige har Danmarks Statistik foretaget en række harmoniseringer, fx sammenlægninger af svarkategorier. Ofte har man i forskellige undersøgelser spurgt på forskellige måder til, hvor ofte man deltager i en kulturaktivitet. I harmoniseringen er svarene derfor sammenlagt til, at man enten , har, eller , ikke har, foretaget en aktivitet. Det er dog ikke alt, der kan sammenlignes i alle år. Fx er andelen, der har været i biografen, ikke med i undersøgelsen fra 1975., Forskellige aktører har gennemført undersøgelsen af danskernes kulturvaner for Kulturministeriet i forskellige perioder. Siden 2018 har Danmarks Statistik forestået gennemførsel af undersøgelsen. Fra 2018 til 2023 spurgte man ind til de seneste tre måneder for at afdække forskelle hen over året, hvilke fx gjorde nedlukningerne i forbindelse med COVID-19 tydelige i opgørelserne. Det betyder, at det for denne periode ikke er muligt at lave mål for at have deltaget i en kulturaktivitet inden for det seneste år. Med et nyt spørgeskema for 2024 er det igen muligt at sammenligne udvalgte kulturaktiviteter tilbage i tid., Kunstudstilling og koncert siden 1987, Spørgsmålene om besøg på kunstudstilling og koncert har været en del af alle undersøgelserne siden 1987. I alle undersøgelserne svarer omtrent halvdelen, at de enten har været på kunstudstilling eller til klassisk eller rytmisk koncert (54 pct. i 2024), jf. figur 1. Den stabile udvikling dækker imidlertid over udsving i andelene, som har været til henholdsvis rytmisk koncert og på kunstudstilling. Andelen til rytmisk koncert steg i undersøgelserne frem til 2004, mens andelen på kunstmuseum var lavere i 1998 og 2004 end i de øvrige undersøgelser, jf. figur 2. Andelene, som har været til klassisk koncert, lå i alle seks undersøgelser lavere end de to andre kulturaktiviteter. Deltagelse i kulturaktiviteter kan ses i sammenhæng med udviklingen i samfundet og adgangen til kulturtilbud, jf. boks 1., Figur 2. Andel til klassisk koncert, rytmisk koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år. 1987-2024, * , Koncert (klassisk eller rytmisk) eller kunstudstilling, indeholder alle som har været til én eller flere af de tre aktiviteter klassisk koncert, rytmisk koncert samt kunstudstilling., Anm.: Kunstudstilling omfatter også besøg på kunstmuseum. Afstanden mellem søjlerne afspejler ikke afstanden i tid., Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Unge og kvinder er oftere brugere af kultur, Kulturforbruget er generelt lidt højere blandt kvinder end blandt mænd. I alle årene fra 1987, hvor undersøgelsen er foretaget, var det lidt mere udbredt at gå til koncert eller på kunstudstilling blandt kvinder end blandt mænd, jf. figur 3. I 2024 var andelen, som havde været på kunstmuseum eller til koncert det seneste år, 56 pct. blandt kvinder, mens samme andel for mænd var 52 pct., Andelen, der går til koncert eller på kunstudstilling, falder med alderen. Personer på 65 år eller derover har således i mindre grad end de yngre aldersgrupper været på kunstudstilling eller til koncert inden for det seneste år. I 2024 gjaldt det for 48 pct. af personer på 65 år eller derover, mens andelen var 53 pct. for 35-64-årige og 61 pct. for 16-34-årige., Forskellen mellem aldersgrupperne er blevet mindre i de senere år. Især blandt personer på 65 år eller derover har andelen, som har været til koncert eller på kunstudstilling, været stigende. I 1998 havde 37 pct. af personerne på 65 år eller derover været til koncert eller på kunstudstilling. I 2012 var andelen steget til 51 pct., hvorefter den faldt til 48 pct. i 2024, jf. figur 3. Den stigende andel ældre, som deltager i kulturaktiviteter, kan muligvis ses i sammenhæng med den generelt stigende levealder., [note 4], Figur 3. Andel til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år. Køn og aldersgrupper. 1987-2024., Anm.: I 2012 omfatter aldersgruppen 16-34 år desuden de 15-årige., Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Forskellige kulturaktiviteter har forskellig udbredelse i forskellige aldersgrupper, jf. figur 4. Fx er det at gå til rytmisk koncert særligt udbredt blandt unge (16-34 år), omend andelen, som har været til rytmisk koncert, er steget markant for de to aldersgrupper over 34 år især til og med undersøgelsen i 2004. At gå til klassisk koncert er lidt mere udbredt blandt ældre aldersgrupper, jf. figur 4. Andelen på kunstudstilling er vokset mere i den ældre aldersgrupper frem til 2012 end i de to yngre aldersgrupper. , Figur 4. Andel til klassisk koncert, rytmisk koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år. Aldersgrupper. 1987-2024., Anm.: I 2012 omfatter aldersgruppen 16-34 år desuden de 15-årige., Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Indtil nu har vi set på udviklingen i kulturvaner over en relativt lang periode og med fokus på koncerter og kunstudstillinger, da disse kulturtyper er sammenlignelige tilbage til 1987. Muligheden for at se på kulturforbruget inden for forskellige befolkningsgrupper over en så lang periode er dog begrænset, jf. boks 2. I det følgende går vi dybere ned i brug af forskellige kulturaktiviteter uden for hjemmet i 2024. I de følgende afsnit ses på et bredere udsnit af kulturaktiviteter end de forrige., Kulturaktiviteter tiltrækker forskellige alders- eller uddannelsesgrupper, I dette afsnit ser vi på kulturvaner i 2024 og på brugen af forskellige kulturaktiviteter fordelt på alders- og uddannelsesgrupper. Vi har fokus på kulturaktiviteterne koncert, livesport og museum, da disse tre aktiviteter repræsenterer forskelligartede kulturaktiviteter. Inden for det seneste år havde 62 pct. af de adspurgte været til koncert, 45 pct. havde overværet livesport og 62 pct. havde været på museum. De tre kulturaktiviteter er bredere defineret end aktiviteterne tidligere i analysen, jf. boks 3., Generelt er der flere brugere af kulturtilbud blandt personer med længere uddannelser og blandt personer i yngre aldersgrupper. Men forskellene mellem uddannelses- og aldersgrupper varierer mellem de forskellige kulturaktiviteter., Figur 5 viser andelen, der benytter forskellige kulturtilbud fordelt på alders- og uddannelsesgrupper. Andelen, som har overværet livesport inden for det seneste år, er højest blandt de 16-34-årige i alle uddannelsesgrupperne og lavest i den ældste aldersgruppe. Inden for den samme aldersgruppe er forskellen på tværs af uddannelsesgrupperne mindre. Modsat er museumsbesøg inden for det seneste år på nogenlunde samme niveau i de tre aldersgrupper inden for den samme uddannelsesgruppe, mens aktiviteten er mere udbredt blandt personer med lange videregående uddannelser end blandt personer med grundskole eller erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse., Den høje andel, der har besøgt museum, blandt 16-34-årige med grundskole som højest fuldførte uddannelse kan ses i lyset af, at en del af disse personer vil være elever på ungdomsuddannelser, som kan have deltaget i kulturaktiviteterne med skolen., Brug af koncerter er mest udbredt i den yngre aldersgruppe (uanset uddannelsesgruppe) og er stigende med uddannelsesniveauet blandt de 35-64-årige og blandt personer over 64 år., Figur 5. Andel, der har været til udvalgte kulturtilbud efter alders- og uddannelsesgrupper. 2024, Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Boks 3. Kulturvaneundersøgelsen i 2024 og kultur i barndommen , Kulturvaneundersøgelsen er i 2024 gennemført med et nyt spørgeskema, som vil blive anvendt fremadrettet. Undersøgelsen indsamles som en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen fra 16 år og ældre med bopæl i Danmark og dækker kultur- og fritidsvaner bredt: film, medier, bøger, sociale medier, digitale spil, teknologi, musik, scenekunst, museer, sport, motion, fritid, biblioteker og frivillighed., Kernen i undersøgelsen er at afdække, hvor ofte befolkningen deltager i eller gør brug af forskellige kulturaktiviteter, men den indeholder også spørgsmål om, på hvilken måde de gør det. Blandt andet spørges der til, hvordan man får adgang, hvor man deltager henne, aktivitetens type eller genre, selvudøvelse, formål, hvem man deltager sammen med og hvorfor man eventuelt ikke deltager., I undersøgelsen spørges alle til deres deltagelse i overordnede kulturaktiviteter som biograf, nyheder og museum. For at spørgeskemaet ikke bliver for langt, bliver hver deltager dog kun spurgt mere detaljeret ind til en delmængde af aktiviteter. Det betyder, at der er flere muligheder for at dele svarene op på fx alder og uddannelse, når det gælder de overordnede spørgsmål, fordi der er flere svar. For at kunne beskrive forskellige befolkningsgruppers kulturforbrug ser analysen derfor i afsnittene om kultur i 2024 på de mere overordnede kategorier af kulturaktiviteter. I afsnittene om kulturvaner tilbage i tid ses i stedet på udvalgte underkategorier, da disse er sammenlignelige med de tidligere Kulturvaneundersøgelser., Kulturvaneundersøgelsen indeholder en fast kerne af spørgsmål samt en mindre mængde spørgsmål, der udskiftes. De udskiftelige spørgsmål har til formål at dække en bredere vifte af emner uden at gøre spørgeskemaet længere. I 2024 var der blandt andet en række spørgsmål om kulturvanerne i barndomshjemmet., Flest på museum i storbyerne, Andelen af borgere, der har været på museum, er højere i kommuner tæt på de store byer. I 2024 var andelen i hovedstads- og storbykommuner, som havde været på museum inden for de seneste år, hhv. 72 pct. og 68 pct., mens den var lavere i oplandskommuner (60 pct.), provinsbykommuner (58 pct.) og landkommuner (52 pct.). For koncerter var mønsteret det samme, omend forskellene var mindre, jf. figur 6. Kommunegrupperne er dannet ud fra kommunernes største by og jobtilgængeligheden i kommunerne. Fx er provinsbykommuner bl.a. karakteriseret ved, at kommunens største by har 30.000-100.000 indbyggere, [note 5], ., Andelen, som har overværet livesport, er omtrent den samme i de fem kommunegrupper. I 2024 havde 43 pct. i hovedstadskommunerne overværet livesport inden for det seneste år. I landkommunerne var andelen 44 pct. Andelen var med 48 pct. højest i provinsbykommuner, jf. figur 6., Andelen, som benytter kulturaktiviteter forskellige steder i landet, kan være påvirket af afstanden til disse kulturtilbud. Museerne ligger fx typisk tættere i nærheden af de større byer., Figur 6. Andel i kommunen, som har været til koncert, livesport eller på museum inden for det seneste år. 2024, Anm.: For beskrivelse af , Danmarks Statistiks kommunegrupper, Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Fordelt på kommuner var andelen af museums- og koncertgæster også størst i en række hovedstads- og storbykommuner, mens forskellen i andelen, som havde været til livesport, i kommunerne var mindre. I det følgende ser vi på museumsgæster som eksempel. Andelen, der har været til hhv. koncert, livesport og museum inden for det seneste år i de enkelte kommuner, kan ses i bilag 1, [note 6], ., De fleste kommuner, hvor en relativt høj andel af befolkningen har været på museum, er enten hovedstads- eller storbykommuner. Dertil kommer enkelte provinsbykommuner, som ligger tæt på de store byer. Andelen, som havde været på museum, var størst i kommunerne København (80 pct.), Gentofte (80 pct.) og Lyngby-Taarbæk (79 pct.), som alle er hovedstadskommuner. Andelen på museum var imidlertid også høj i oplandskommunerne Fredensborg (78 pct.) og Skanderborg (71 pct.), som begge var blandt de ti kommuner med højeste andele i 2024, jf. figur 7. Omvendt var andelen, som havde være på museum lavest i landkommunerne Kalundborg (44 pct.), Varde (44 pct.), Skive (44 pct.) og Vesthimmerland (44 pct.). Andelen, som har været på museum, kan både ses i sammenhæng med adgangen til museer og befolkningssammensætningen ift. fx alder og uddannelse., Figur 7. Andel i kommunen, som har været på museum inden for det seneste år. 2024, * De 25 kommuner med under 100 besvarelser angående museumsbesøg i Kulturvaneundersøgelsen indgår ikke i opgørelsen af hensyn til usikkerheden i opgørelsen., Kilde. , Statistikbanken.dk/kv2geo, ., Hvorfor undlader nogle at deltage i kulturaktiviteter?, I 2024 har Kulturvaneundersøgelsen spurgt til barrierer for at benytte kulturaktiviteter. Spørgsmålet er stillet til personer, som ikke har benyttet en given kulturaktivitet inden for det seneste år. For koncert gælder det for 38 pct. for livesport 55 pct. og for museum 38 pct., Den hyppigste årsag til at fravælge kulturtilbud er , Det interesserer mig ikke, efterfulgt af , Jeg er mere et hjemmemenneske, , , Det er for dyrt, samt , Jeg har ikke tid, . , Det interesserer mig ikke, er mest udbredt både blandt personer, der fravælger livesport (50 pct.), museum (45 pct.) og koncert (30 pct.). , Det er for dyrt, og , Jeg er mere et hjemmemenneske, er desuden hyppige grunde til ikke at gå til koncert (begge 29 pct.)., I Kulturvaneundersøgelsen kan personer, som fravælger kulturtilbud, vælge flere forskellige grunde til, at de ikke benytter et kulturtilbud, og nogle af grundene i undersøgelsen kan være delvis overlappende. De dybere årsager til, at vi fravælger kultur, kan muligvis ses i sammenhæng med vores opvækst, jf. boks 4., Figur 8. Årsag til fravalg af kulturaktiviteter blandt personer, som har fravalgt. 2024, Anm.: Figuren viser andele blandt dem, der ikke har deltaget i den pågældende kulturaktivitet inden for det seneste år. For koncert gælder det for 38 pct. for livesport 55 pct. og for museum 38 pct., Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Boks 4. Forskning om årsager til kulturforbrug , Ikke alle forbruger kultur på samme måde, og fravalg af (klassisk) kultur er mere udbredt blandt grupper med kortere uddannelse og lavere indkomst. Vi ved pt. kun lidt om, hvorfor en pæn andel i spørgeskemaundersøgelser angiver, at de ikke bruger kultur - og hvad de så laver i stedet. En del af forklaringen kan være barrierer i adgang (det er for dyrt, afstanden er for lang, tilbuddene er ikke relevante, osv.). En væsentlig del af forklaringen ligger dog nok også i, at interesse for kultur er socialt tillært., Den familie og det miljø, man vokser op i som barn og ung, former i væsentlig udstrækning ens kulturelle præferencer. Hvis man ikke er vokset op med kulturforbrug - i familien, i ens sociale omgangskreds eller i ens nærmiljø - er man langt mindre tilbøjelig til at forbruge kultur som voksen. Forskning viser, at når forældre eksponerer børn for kultur, bruger børn mere kultur (fx læser mere), og de bruger også som voksne mere kultur., Et væsentligt aspekt af den sociale arv i kulturforbrug er sandsynligvis, at man over barndommen opbygger en interesse for kultur, en erfaring med hvad kultur kan bidrage med, og en viden om hvordan man tilgår den. Resultaterne her viser da også, at manglende interesse er den langt største barriere for kulturforbrug., Forfatter: Ea Hoppe Blaabæk, Rockwool Fonden. Se referencer i bilag 2., Sammenhæng med kultur i barndommen, I Kulturvaneundersøgelsen 2024 spørges der til kultur i barndomshjemmet. Der er blevet spurgt til seks forskellige typer af kultur - fx , Der var mindst én voksen, der jævnligt læste, lyttede til eller så nyheder, og , Jeg blev jævnligt taget med på museum, i teatret eller til koncerter, ., Andelen, som benytter kulturtilbud, er større blandt dem, der også oplevede kultur i deres barndomshjem. Figur 9 viser andelen, som hhv. har overværet koncert, har været tilskuer til livesport eller har været på museum inden for det seneste år. Figuren er opdelt efter, om en given kulturaktivitet var tilstede i barndomshjemmet. For alle kombinationer af kulturaktiviteter som voksen og som barn var andelen, som havde benyttet en kulturaktivitet (koncert, livesport, museum) som voksen, større, hvis der var foregået en kulturaktivitet i barndomshjemmet, end hvis den samme kulturaktivitet ikke var foregået. Dette gør sig også gældende, hvis man tager højde for uddannelse ved alene at se på personer inden for samme uddannelsesgruppe. Perspektiver fra forskningen på sammenhængen mellem kultur i barndommen og voksenlivet er beskrevet i boks 4., Figur 9. Andel, som har været til koncert, livesport eller på museum fordelt efter kulturaktiviteter i barndommen. 2024, Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Forskellige typer af kultur i barndomshjemmet er sammenfaldende med kultur i voksenlivet. Andelen, som har været til koncert eller på museum inden for det seneste år, er størst blandt personer, der svarer , passer helt, eller , passer nogenlunde, på udsagnet: , Jeg blev jævnligt taget med på museum, i teatret eller til koncerter, ., Forskellen i andelen til koncert eller på museum mellem dem, som har svaret , passer helt, eller , passer nogenlunde, , og dem, der har svaret , passer ikke, , varierer også mellem forskellige kulturaktiviteter i barndommen. Forskellen var mindst ift. udsagnene , Der blev jævnligt dyrket sport og motion, og , Der blev jævnligt sunget, spillet på musikinstrumenter eller lignende, ., Andelen, som havde overværet livesport som voksen, varierede mest mellem dem, som husker, at , der jævnligt blev sunget, spillet på musikinstrumenter eller lignende, og dem, som ikke mener, at det passer på deres barndomshjem. Forskellen var omvendt mindst, når det kom til, hvorvidt , der jævnligt blev sunget, spillet på musikinstrumenter eller lignende, ., Bilag, Bilag 1: Kultur i kommunerne, Tabel 1. Andel, der har deltaget i udvalgte kulturaktiviteter inden for det seneste år. Kommunefordelt. 2024, Kommune , Koncert, pct. , Livesport, pct. , Museum, pct. , Albertslund, .., .., .., Allerød, .., .., .., Assens, 59, 48, 57, Ballerup, 58, 38, 67, Billund, .., .., .., Bornholm, 58, 35, 53, Brøndby, .., .., .., Brønderslev, .., .., .., Dragør, .., .., .., Egedal, 54, 35, 57, Esbjerg, 59, 52, 57, Fanø, .., .., .., Favrskov, 61, 46, 64, Faxe, 56, 34, 56, Fredensborg, 61, 34, 78, Fredericia, 59, 47, 47, Frederiksberg, 73, 41, 77, Frederikshavn, 58, 43, 62, Frederikssund, 56, 46, 60, Furesø, 65, 46, 72, Faaborg-Midtfyn, 52, 36, 59, Gentofte, 66, 41, 80, Gladsaxe, 60, 39, 71, Glostrup, .., .., .., Greve, 62, 39, 56, Gribskov, 54, 33, 62, Guldborgsund, 54, 46, 56, Haderslev, 63, 56, 52, Halsnæs, 56, .., .., Hedensted, 45, 42, 59, Helsingør, 57, 42, 64, Herlev, .., .., .., Herning, 58, 57, 59, Hillerød, 63, 43, 64, Hjørring, 56, 49, 53, Holbæk, 64, 39, 57, Holstebro, 63, 47, 55, Horsens, 66, 46, 55, Hvidovre, 63, 50, 58, Høje-Taastrup, 56, 41, 62, Hørsholm, .., .., .., Ikast-Brande, 53, 44, 52, Ishøj, .., .., .., Jammerbugt, 66, 38, 47, Kalundborg, 48, 27, 44, Kerteminde, .., .., .., Kolding, 56, 49, 59, København, 75, 44, 80, Køge, 58, 39, 58, Langeland, .., .., .., Lejre, .., .., .., Lemvig, .., .., .., Lolland, 59, 42, 49, Lyngby-Taarbæk, 61, 44, 79, Læsø, .., .., .., Mariagerfjord, 57, 54, 57, Middelfart, 61, 43, 52, Morsø, .., .., .., Norddjurs, 57, 42, 54, Nordfyns, 51, 43, 47, Nyborg, 55, 37, 55, Næstved, 57, 46, 49, Odder, .., .., .., Odense, 68, 46, 66, Odsherred, 53, 38, 48, Randers, 65, 54, 62, Rebild, 59, 46, 59, Ringkøbing-Skjern, 65, 56, 63, Ringsted, 61, 48, 58, Roskilde, 68, 44, 69, Rudersdal, 70, 43, 71, Rødovre, 63, 43, 58, Samsø, .., .., .., Silkeborg, 68, 54, 64, Skanderborg, 65, 46, 71, Skive, 59, 46, 44, Slagelse, 53, 47, 52, Solrød, .., .., .., Sorø, 60, 33, 61, Stevns, .., .., .., Struer, .., .., .., Svendborg, 64, 43, 64, Syddjurs, 54, 39, 58, Sønderborg, 57, 44, 52, Thisted, 60, 49, 50, Tønder, 60, 46, 53, Tårnby, 60, 46, 65, Vallensbæk, .., .., .., Varde, 57, 48, 44, Vejen, 55, 45, 53, Vejle, 60, 45, 59, Vesthimmerlands, 59, 52, 44, Viborg, 62, 54, 51, Vordingborg, 62, 33, 48, Ærø, .., .., .., Aabenraa, 56, 45, 52, Aalborg, 62, 48, 59, Aarhus, 68, 47, 74, Anm.: Kommuner med under 100 besvarelser er udeladt, Kilde. , Statistikbanken.dk/kv2geo, Bilag 2: Referencer, Referencer til boks 1, Friedman, S., & Reeves, A. (2020). From Aristocratic to Ordinary: Shifting Modes of Elite Distinction. , American Sociological Review, , 85(2)., Katz-Gerro, T., Jæger, M.M. (2013). Top of the Pops, Ascend of the Omnivores, Defeat of the Couch Potatoes: Cultural Consumption Profiles in Denmark 1975-2004, , European Sociological Review, , 29(2)., Blaabæk, E. H., & Jæger, M. M. (2024). No substitute for the real thing? Physical and digital cultural participation in Denmark during the COVID-19 pandemic. , Acta Sociologica, , 67(1)., Referencer til boks 4, Jæger, M.J. and Breen, R. (2016). A Dynamic Model of Cultural Reproduction. , American Journal of Sociology, , 121(4), Kraaykamp, G. and van Eijck, K. (2011). The Intergenerational Reproduction of Cultural Capital: A Threefold Perspective. , Social Forces, , 89(1), Nagel, I. and Lemel, Y. (2019). The effects of parents' lifestyle on their children's status attainment and lifestyle in the Netherlands. , Poetics, , 74, Noter, Ea Hoppe Blaabæk, Rockwool Fonden, har skrevet analysens boks 1 og boks 4 med forskning inden for kulturvaner. , [ ↑ ], Se mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2025 nr. 23: , Læsning af skønlitteratur på højeste niveau i 30 år, [ ↑ ], Se mere i disse to udgivelser: 1) Nyt fra Danmarks Statistik 2024 nr. 360: , Faldende aldersforskel i kulturvaner, . 2) Nyt fra Danmarks Statistik 2025 nr. 23: , Læsning af skønlitteratur på højeste niveau i 30 år, [ ↑ ], Generelt er forskellen på forskellige aldersgruppers kulturaktiviteter faldet, jf. Nyt fra Danmarks Statistik 2024 nr. 360: , Faldende aldersforskel i kulturvaner, . , [ ↑ ], Jf. , Danmarks Statistiks kommunegrupper, [ ↑ ], Kommuner med under 100 besvarelser i Kulturvaneundersøgelsen indgår ikke i opgørelsen af hensyn til den statistiske usikkerhed. Det drejer sig om 25 kommuner. , [ ↑ ], Kontakt:, Anders Yde Bentsen, Telefon: 40 33 68 81, Mail: , ayb@dst.dk, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk

      https://www.dst.dk/analyser/55489-kulturvaner-i-60-aar

      Analyse

      Analyser: Omfattende danske handels- og investeringsrelationer med USA

      Foto: Colourbox, Danmark har betydelige handels- og investeringsrelationer med udlandet, herunder med USA. Handels- og investeringsrelationerne til USA kan ikke koges ned til et enkelt tal. Der er brug for flere forskellige kilder for at kunne forstå, hvordan økonomierne er integreret, herunder statistik om samhandel, formueindkomst, investeringer og datterselskaber. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på de blinde vinkler, der opstår ved en bilateral analyse, når forsyningen af varer og tjenester mellem lande finder sted via datterselskaber i tredjelande., Denne analyse samler statistikker om danske handels- og investeringsrelationer med USA og dykker ned i fortolkningen af statistikkerne. Analysen er udarbejdet af Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank., [note 1], 10. marts 2025, Af Stefan Gottschalck Anbro, Alina Grecu, Mathias Busk Tjørnum og Robert Wederkinck, [note 2], Hovedkonklusioner:, USA er Danmarks største eksportmarked og samtidig det land, som Danmark har de største formueindtægter fra., I 2024 kom 18 pct. af de danske eksportindtægter og 21 pct. af de danske formueindtægter fra USA. Eksporten af varer udgjorde 68 pct. af den samlede danske eksport til USA., Dansk eksport til USA er præget af international organisering af produktionen., Traditionelt tænker man på vareeksport som varer, der produceres i eksportlandet og dernæst fragtes og afsættes i importlandet. Det er imidlertid ikke det typiske billede for dansk vareeksport til USA. I 2024 krydsede 75 pct. af den danske vareeksport til USA ikke den danske grænse. Hovedparten af denne type af dansk eksport er varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet., Importen fra USA er domineret af tjenester., Den danske import af tjenester fra USA var i 2024 på 135,2 mia. kr., svarende til 71 pct. af den samlede import fra USA. Importen af tjenester fra USA udgjorde 17 pct. af den samlede danske tjenesteimport., USA er det land, som Danmark investerer mest i, og samtidig det land, som investerer mest i Danmark., De danske investeringer i USA svarer til 94 pct. af dansk BNP i 3. kvartal 2024, mens de amerikanske investeringer i Danmark svarer til 74 pct. af dansk BNP. , Mange danske datterselskaber i USA., I 2023 var der flere end 950 dansk kontrollerede datterselskaber i USA med 91.000 ansatte. USA er dermed blandt de lande, hvor danske virksomheder har etableret flest datterselskaber., USA ejer et betydeligt antal datterselskaber i Danmark., Der var 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022. Amerikanske datterselskaber i Danmark beskæftigede lige over 40.700 ansatte., Amerikanske lønmodtagere i Danmark., I Danmark var der i 2023 2.600 fuldtidsbeskæftigede internationale lønmodtagere med amerikansk statsborgerskab., Hent som pdf, Omfattende danske handels- og investeringsrelationer med USA (pdf), USA's betydning for dansk eksport og formueindkomst er steget, Den samlede belysning af de danske handels- og investeringsrelationer med USA sammenfattes i betalingsbalancen og kapitalbalancen. Betalingsbalancens løbende poster er opdelt i import, eksport, indkomst og overførsler. Indkomsten er primært formueindkomst fra investeringer i værdipapirer og datterselskaber. Investeringer fremgår af kapitalbalancen. Denne analyse belyser de forskellige dele., USA's betydning for dansk eksport og formueindkomst er stor, og den har været stigende i en årrække. I 2024 udgjorde eksporten af varer og tjenester til USA 18 pct. af Danmarks samlede eksport, mens den i 2015 udgjorde 11 pct., jf. figur 1. Til sammenligning udgjorde eksporten til det næststørste eksportmarked, Tyskland, 12 pct. i 2024., I 2024 udgjorde formueindkomsten fra USA 21 pct. af Danmarks samlede indtægter fra formueindkomst. Andelen af formueindkomst fra USA ud af den samlede formueindkomst har udvist en stigende tendens i de seneste ti år på trods af fald i 2020 og 2021. Således udgjorde formueindkomsten fra USA i 2015 17 pct. af den samlede formueindkomst., Figur 1. USA's andel af samlet eksport samt formueindkomst. 2015-2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/bbq, og særkørsel fra Danmarks Statistik., Den danske eksport til USA var i 2024 domineret af varer, jf. figur 2. Danmark eksporterede i alt for 366,4 mia. kr. til USA, hvoraf 248,6 mia. kr. var eksport af varer, svarende til 68 pct. Eksporten af tjenester var på 117,8 mia. kr. Omvendt fyldte tjenester mest i importen fra USA. I 2024 importerede Danmark for 189,1 mia. kr. fra USA, hvoraf tjenesteimporten udgjorde 72 pct. med 135,2 mia. kr., Figur 2. Danmarks udenrigshandel med USA. 2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/bbq, ., Betalingsbalancens tal for handel med varer og tjenester ovenfor omfatter kun direkte handel mellem danske og udenlandske residenter., [note 3], Handel med varer og tjenester kan dog også ske via datterselskaber i udlandet. Dette indgår ikke i tallene for handel med varer og tjenester, jf. boks 1 nedenfor., Boks 1. Handel og indkomst - to aspekter af Danmarks økonomiske relation til udlandet , De økonomiske relationer mellem lande antager flere forskellige former., For det første kan lande handle varer og tjenester direkte. Det er fx tilfældet, når en dansk virksomhed sælger en vare eller en tjeneste direkte til en udenlandsk virksomhed. Denne handel indgår i betalingsbalancens opgørelse af vare- og tjenestehandlen., For det andet kan et land afsætte varer og tjenester til et andet land via datterselskaber i udlandet. Dette er fx tilfældet, hvis en dansk virksomhed etablerer et datterselskab i et andet land og lader dette datterselskab producere varer, som datterselskabet selv ejer og efterfølgende sælger. Hvis aktiviteterne giver anledning til overskud i det udenlandske datterselskab, vil dette overskud registreres i betalingsbalancen som en del af Danmarks formueindkomst., For at få et dækkende billede af de økonomiske relationer mellem to lande er det derfor ikke tilstrækkeligt at se på statistikken over handel med varer og tjenester. Formueindkomsten bør også inddrages i den samlede belysning., En blind vinkel opstår dog, hvis et datterselskab i et andet land sælger varer eller tjenester til et tredje land. Det kunne fx være et dansk datterselskab i Canada, som sælger varer til USA. Et overskud i det canadiske datterselskab vil lede til dansk formueindkomst fra Canada, hvorved den økonomiske relation til USA i en vis forstand undervurderes. Den samme blinde vinkel gør sig gældende på importsiden, når Danmark køber varer eller tjenester af andre landes, herunder USA's, datterselskaber i udlandet. Fx har en række amerikanske techvirksomheder hovedsæder i Irland, og deres salg til danske residenter vil derfor registreres som import fra Irland og ikke USA., Eksport af varer, der ikke krydser grænsen, er steget betydeligt, Dykker man ned i varehandlen, kan der foretages en opdeling på varer, der krydser den danske grænse, og varer, der ikke krydser den danske grænse. Handel med varer, der ikke krydser den danske grænse, er bl.a. knyttet til danske virksomheders produktion i udlandet, jf. boks 2. Den del af vareeksporten til USA, der ikke krydser den danske grænse, er steget betydeligt over årene i forbindelse med globaliseringen og en stigende tendens til international organisering af produktionen., Eksporten til USA af varer, der ikke krydser den danske grænse, beløb sig i 2024 til 185,2 mia. kr., svarende til 75 pct. af den samlede værdi af vareeksporten til USA. Det er en stigning fra 47 pct. i 2015. Sammenligner man med eksporten af varer til resten af verden, fremgår det, at varer, der ikke krydser den danske grænse, spiller en særligt fremtrædende rolle i vareeksporten til USA. Varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde i 2024 12 pct. af værdien af den samlede vareeksport til resten af verden., Boks 2. Varer, der ikke krydser den danske grænse , Handlen med varer kan opdeles i varer, der krydser den danske grænse, og varer, der ikke krydser den danske grænse. Varer, der ikke krydser den danske grænse, består af varer, der handles i forbindelse med forarbejdning i udlandet, merchanting varer og danske køb af proviant og brændstof i udlandet., Handel i forbindelse med forarbejdning i udlandet dækker over tilfælde, hvor danske virksomheder får forarbejdet varer i udlandet, mens de bevarer ejerskabet over varerne. I denne sammenhæng vil køb af råvarer og halvfabrikata i udlandet og salg af forarbejdede produkter uden, at disse bringes hjem til Danmark, indgå i statistikken som varer, der ikke krydser den danske grænse. Der kan fx være tale om, at en dansk virksomhed køber råvarer i USA og lader dem forarbejde hos en amerikansk virksomhed, fx eget datterselskab, hvorefter den danske virksomhed sælger den færdige vare til en amerikansk slutkunde., Merchanting består dels af rene handelsvarer, som købes og sælges igen uden, at den danske mellemhandler er involveret i varens produktion. Derudover kan der være tale om varer, der handles af såkaldte fabriksløse producenter. En fabriksløs producent er kendetegnet ved at lade en partner producere varer uden, at den fabriksløse producent ejer råvarerne under produktionsprocessen. Samtidig kontrollerer den fabriksløse producent dog produktionen, blandt andet ved at levere intellektuelle rettigheder til produktionen. I praksis kan der fx være tale om en dansk virksomhed, der får varer produceret hos en partner i Canada. Efter endt produktion køber den danske virksomhed den færdige vare af sin partner, hvorefter varen videresælges til en slutkunde, fx i USA. Uanset om der er tale om rene handelsvarer eller varer, der handles af fabriksløseproducenter, gør særlige forhold sig gældende for den statistiske opgørelse af merchanting varerne. I mellemhandlerens land opgøres merchanting som nettoeksport (salgsværdi - købsværdi), mens importen i købslandet opgøres til den fulde værdi (svarende til salgsværdien). Derudover vil importen i købslandet typisk blive opgjort som import fra det land, hvor varen afsendes fra, ikke som import fra mellemhandlerens land., Den del af varehandlen, der krydser den danske grænse, kan fordeles efter detaljerede varegrupper. Den største varegruppe i eksporten til USA af varer, der krydser den danske grænse, var i 2024 , kemikalier og kemiske produkter, (herunder , medicinalvarer, ) med en værdi på 21,5 mia. kr., jf. figur 3. Dette svarer til 34 pct. af den samlede eksport til USA af varer, der krydser den danske grænse. Den næststørste varegruppe var , maskiner, undt. transportmidler, med en værdi på 19,6 mia. kr. I importen fra USA af varer, der krydser den danske grænse, var den største varegruppe i 2024 , mineralske brændstoffer, smøremidler o.l., med en værdi på 14,9 mia. kr., Figur 3. Udenrigshandel med varer, der krydser dansk grænse, USA som partnerland. 2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/uhq, ., Den del af varehandlen, der ikke krydser den danske grænse, opgøres uden detaljer om varens type. Figur 4 viser fordelingen af eksport og import til/fra USA på overordnede kategorier., I eksporten af varer til USA, der ikke krydser dansk grænse, fyldte , varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning, mest med en værdi på 175,2 mia. kr., svarende til 95 pct. af den type af handel. Som led i produktionen af danske varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning købes forarbejdningstjenester. Målt på køb af forarbejdningstjenester produceres en betydelig del af den samlede mængde varer, der sælges i udlandet i forbindelse med forarbejdning, i USA. Den samlede danske import af , forarbejdningstjenester, lå i 2024 på 24,5 mia. kr. Heraf udgjorde import af , forarbejdningstjenester, fra USA 10,1 mia. kr., I importen fra USA af varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde , bunkring og proviantering, den største gruppe af varer, der ikke krydser den danske grænse. , Bunkring og proviantering, dækker over danske skibes køb af brændstof og forsyninger i udlandet. Importen af , bunkring og proviantering, fra USA var i 2024 på 10,3 mia. kr., svarende til 74 pct. af den samlede import af varer, der ikke krydser den danske grænse., Figur 4. Udenrigshandel med varer, der ikke krydser dansk grænse, USA som partnerland. 2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/uhq, ., Dansk tjenesteeksport til USA domineres af søtransport, Den danske eksport af tjenester til USA var i 2024 domineret af , søtransport, , jf. figur 5. Danmark eksporterede søtransporttjenester for 49,9 mia. kr. til USA, svarende til 42 pct. af den samlede eksport af tjenester til USA i 2024. Den næststørste tjenestegruppe i eksporten til USA var , royalties og licenser, med 24 pct. af den samlede tjenesteeksport., Importen af tjenester fra USA blev i 2024 domineret af , andre forretningstjenester, med en værdi på 64,1 mia. kr., svarende til 47 pct. af den samlede tjenesteimport fra USA. , Andre forretningstjenester, dækker blandt andet over , professionelle og administrative tjenester, , , reklame, markedsanalyse og meningsmåling, samt , forsknings- og udviklingstjenester, ., Figur 5. Udenrigshandel med tjenester, USA som partnerland, 2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/uhq, ., Voksende investeringsrelationer med USA, Danmark har en høj grad af finansiel integration med udlandet med store og voksende investeringer på tværs af landegrænserne. Et vedvarende betalingsbalanceoverskud har medvirket til, at Danmarks investeringer i udlandet overstiger udlandets investeringer i Danmark, og at Danmark dermed har opbygget en udlandsformue. De samlede danske investeringer i udlandet svarer til 384 pct. af dansk BNP i 3. kvartal 2024, mens udlandets investeringer i Danmark svarer til 325 pct., En betydelig del af danske investeringer i udlandet er placeret i USA. De danske investeringer i USA er næsten fordoblet fra at udgøre 53 pct. af dansk BNP i 4. kvartal 2015 til at udgøre 94 pct. i 3. kvartal 2024, jf. figur 6. Tilsvarende er de amerikanske investeringer i Danmark steget fra 43 til 74 pct. af BNP i samme periode., Figur 6. Indbyrdes investeringer mellem Danmark og USA som andel af dansk BNP. 4. kvartal 2015 - 3. kvartal 2024, Anm.: Tallene dækker over den danske kapitalbalance over for USA, og omfatter alle former for investeringer i virksomheder, noterede aktier, obligationer mv. Amerikanske porteføljeinvesteringer i Danmark som aktier og obligationer er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande. Tallene for 2015-2023 er beholdningen i 4. kvartal, mens beholdningen for 2024 er i 3. kvartal., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF, Danmarks Statistik samt egne beregninger., USA er det land, som Danmark investerer mest i, og samtidig det land, som investerer mest i Danmark. I 3. kvartal 2024 var en fjerdedel af alle danske investeringer i udlandet placeret i USA, jf. figur 7. Investeringerne i USA er mere end dobbelt så store som investeringerne i hhv. Storbritannien og Tyskland, som er de lande med det næststørste omfang af danske investeringer i udlandet efter USA., Vender man billedet og ser på, hvem der investerer i Danmark, er USA også det land med flest investeringer i Danmark. I 3. kvartal 2024 var hver femte krone, som udlandet har investeret i Danmark, fra USA., Figur 7. Danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark. 3. kvartal 2024, Anm.: Danmarks kapitalbalance opgjort i 3. kvartal 2024. Kapitalbalancen består af aktiver og passiver fra direkte investeringer, porteføljeinvesteringer samt andre investeringer som fx lån og indskud. De fremhævede lande udgør de tre lande med de største aktiver og passiver over for Danmark. Modpartslandet er opgjort efter første modpartsland. Amerikanske porteføljeinvesteringer i Danmark som aktier og obligationer er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF samt egne beregninger., Betydelige formueindtægter fra USA, I 2024 fik Danmark en samlet formueindkomst på sine investeringer i USA på 69 mia. kr., jf. figur 8. Næsten halvdelen af formueindkomsten kom fra amerikanske selskaber ejet af danske ikke-finansielle selskaber. En fjerdedel af formueindkomsten kom fra rente- og udbyttebetalinger til danske formueforvaltere i forsikrings- og pensionssektoren samt investeringsfonde. USA modtager også formueindkomst fra investeringer i Danmark. Det drejer sig i høj grad om overskud og udbytte i danske ikke-finansielle selskaber., Fraregnes USA's formueindkomst på investeringer i Danmark fra den danske formueindkomst fra investeringer i USA, har Danmark en nettoformueindkomst på 39 mia. kr. i 2024. Den positive nettoindkomst fra USA skyldes, at de samlede danske investeringer i USA er en del større end de amerikanske investeringer i Danmark., Figur 8. Danmarks indtjening fra formueindkomsten i USA og udgifterne til USA's investeringer i Danmark. 2024, Anm.: Søjlen til venstre viser danske sektorers formueindkomst (dansk indtjening) fra investeringer i USA, mens søjlen til højre viser USA's formueindkomst (dansk udgift) fra investeringer i danske sektorer. Grafen dækker hele 2024. Afkast dækker over udbytter, rentebetalinger og indtjening i et udenlandsk datterselskab, som ikke er blevet udbetalt endnu (reinvesteret indtjening). Formueindkomsten indeholder ikke kapitalgevinster- eller tab. Data for forsikrings- og pensionssektoren er ikke gennemlyst, så nogle investeringer i investeringsfonde er ultimativt ejet af forsikrings- og pensionssektoren. Formueindkomsten fra amerikanske porteføljeinvesteringer i Danmark som aktier og obligationer er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF samt egne beregninger., Fordobling af porteføljeinvesteringer på ti år, Investeringerne kan opdeles i porteføljeinvesteringer, direkte investeringer og andre investeringer, som primært dækker over lån og indskud. Porteføljeinvesteringer er investeringer på tværs af landegrænser i obligationer og aktier i virksomheder, hvor investoren ikke har bestemmende indflydelse i virksomheden., Porteføljeinvesteringerne er koncentreret i aktier. Danske investorer har investeringer i udenlandske aktier for i alt 3.850 mia. kr., svarende til 130 pct. af dansk BNP i 4. kvartal 2024. Danmark har investeringer for 1.900 mia. kr. i amerikanske aktier, hvilket svarer til halvdelen af de samlede investeringer i udenlandske aktier, jf. figur 9., Porteføljeinvesteringer mellem Danmark og USA er over de seneste ti år fordoblet, målt som andel af dansk BNP. I 2015 havde Danmark investeringer svarende til 38 pct. af dansk BNP i amerikanske aktier og obligationer. I 2024 er det tal steget til 74 pct. af dansk BNP. De amerikanske investeringer i Danmark er ligeledes næsten fordoblet fra 36 pct. af dansk BNP i 2015 til 59 pct. i 2024., Figur 9. Danske investeringer i USA og amerikanske investeringer i Danmark fordelt på investeringstype. 3. kvartal 2024, Anm.: Danmarks kapitalbalance over for USA er opgjort for 3. kvartal 2024 fordelt på investeringstyper. Aktier og obligationer udgør porteføljeinvesteringer. Amerikanske porteføljeinvesteringer i Danmark som aktier og obligationer er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande. Aktier omfatter både aktier (børsnoterede og unoterede) og investeringsforeningsbeviser. Øvrige investeringer dækker over finansielle derivater, reserveaktiver, og andre investeringer mv., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF samt egne beregninger., Det er primært danske pensionsselskaber og investeringsfonde, som investerer i amerikanske aktier, jf. figur 10. I løbet af 2024 købte danske investorer udenlandske aktier for i alt 222 mia. kr., hvoraf omkring 38 pct. var amerikanske. De store investeringer i amerikanske aktier giver danske investorer en valutarisiko i dollar, som i høj grad afdækkes. Ved udgangen af 2024 havde den danske forsikrings- og pensionssektor således afdækket 65 pct. af deres valutarisiko fra dollareksponeringer. Investeringsfonde afdækker ikke i samme grad deres aktieinvesteringer., Udlandet har også betydelige investeringer i danske aktier - i alt for 3.422 mia. kr., svarende til 116 pct. af BNP. Størstedelen af investeringerne er i danske børsnoterede C25-aktier, hvoraf omkring 62 pct. ejes af udlandet. Udlandets aktiebeholdning er specielt koncentreret i de store medicinalvirksomheder som Novo Nordisk og i andre store internationale selskaber som fx DSV, Pandora og Carlsberg. Næsten halvdelen af udlandets beholdning af danske aktier ejes direkte fra USA., Figur 10. Dansk ejerskab af amerikanske aktier og amerikansk ejerskab af danske aktier. 4. kvartal 2024, Anm.: Danmarks beholdning af amerikanske aktier fordelt på den danske holdersektor, samt USA's beholdning af danske aktier opdelt på den danske sektor, som USA har investeret i. Beholdningerne er opgjort for 4. kvartal 2024 og omfatter noterede- og unoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser. Amerikanske aktieinvesteringer i Danmark er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF samt egne beregninger., Voksende direkte investeringer i amerikanske datterselskaber, Direkte investeringer er virksomheders investeringer i udenlandske datterselskaber, jf. boks 3. Danske direkte investeringer i udlandet er fordelt på relativt få lande og er især koncentreret på de lande, som Danmark har størst samhandel med. Det drejer sig primært om USA og vores umiddelbare europæiske nabolande. Over de seneste ti år er danske direkte investeringer i USA steget med 267 pct., mens de amerikanske investeringer i Danmark er steget med 185 pct., USA er det land, som Danmark foretager flest direkte investeringer i, og samtidig det land, som foretager flest direkte investeringer i Danmark. Samlet set står den danske industri for ca. 59 pct. af de danske direkte investeringer i USA, hvor en stor del af investeringerne kommer fra medicinal- og maskinindustrien. De fem danske selskaber med flest direkte investeringer står for 45 pct. af de samlede direkte investeringer., Direkte investeringer i USA kan blandt andet stimulere den lokale realøkonomiske aktivitet i form af produktion og beskæftigelse. De danske datterselskaber i USA beskæftiger således et betydeligt antal ansatte i USA, ligesom de amerikanske datterselskaber gør det i Danmark., Figur 11. Danmarks direkte investeringer i USA og USA's direkte investeringer i Danmark. 3. kvartal 2024, Anm.: Søjlen til venstre viser danske direkte investeringer i USA fordelt på hvilken dansk sektor, som foretager investeringerne. Søjlen til højre viser hvilke danske sektorer, som USA foretager direkte investeringer i. Tallene er opgjort på første modpartsland for 3. kvartal 2024., Kilde. Danmarks Nationalbank., Boks 3. Direkte investeringer mellem Danmark og udlandet , Direkte investeringer er investeringer på tværs af landegrænsen, som er karakteriseret ved, at investoren har en væsentlig indflydelse på beslutningerne i den virksomhed, der er investeret i. Internationalt defineres direkte investeringer som investeringer i udenlandske virksomheder og filialer, hvor investoren besidder mindst 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne i virksomheden. De fleste direkte investeringer foretages af koncerner, der ejer 100 procent af det selskab, som de investerer i. Direkte investeringer har typisk en længere horisont og er ofte foretaget med henblik på en varig økonomisk forbindelse mellem investoren og virksomheden., Formålet med direkte investeringer kan blandt andet være at skabe værditilvækst gennem aktivt ejerskab, fx hvis investoren har ekspertise i at udvikle virksomheden. Investeringerne kan også foretages med henblik på at overtage og få adgang til fx distributionsnet, kundebaser, intellektuelle kompetencer eller patenter. Direkte investeringer er i denne analyse som i kapitalbalancen opgjort efter første investorland, dvs. det første land, som modtager investeringen fra Danmark, eller det land, som overfører investeringen til Danmark. Udlandets direkte investeringer i Danmark passerer ofte gennem et eller flere transitlande, før de når Danmark. Det skyldes blandt andet komplicerede ejerstrukturer, hvor investeringer fra oprindelseslandet foretages via holdingselskaber, ofte hjemhørende i lande som Luxembourg, Holland og Irland., Kompleksiteten i virksomhedernes globale organisering kan gøre det vanskeligt at identificere, hvor i verden den økonomiske aktivitet finder sted, og hvilke lande der i sidste ende bærer risikoen og får afkastet af investeringen. Derfor opgøres investeringerne udover første modpartsland tillige på ultimativt investorland, hvor der ses gennem ejerstrukturer, og landet, som investeringerne kontrolleres fra, identificeres. Denne statistiske opgørelse viser i lighed med opgørelse på første investorland, at USA klart er det land, der ultimativt investerer mest i Danmark., Øget aktivitet i datterselskaber i USA, Mange virksomheder i Danmark har etableret datterselskaber i andre lande, og USA lå i top fem blandt de lande med flest dansk kontrollerede datterselskaber i 2023 (læs definitionen i boks 4). I alt var der 15.000 datterselskaber i udlandet med en samlet beskæftigelse på 1,7 mio. ansatte, hvoraf 950 virksomheder og 91.000 ansatte var lokaliseret i USA. Fra 2022 til 2023 steg antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA med over 4.000, hvilket svarer til en vækst på 5 pct. Set i et tiårigt perspektiv er antallet af ansatte i datterselskaber i USA steget mere end 50 pct., jf. figur 12., Figur 12. Antal datterselskaber og antal ansatte i USA over tid. 2013-2023, Kilde. , www.statistikbanken.dk/ofats4, Ser man på fordelingen af ansatte på tværs af delstater i USA var der beskæftigelsesmæssig aktivitet i 42 ud af 50 delstater, jf. figur 13. Aktiviteten i fem delstater - New Jersey, Californien, New York, North Carolina og Maryland - udgjorde 48.000 ansatte, hvilket svarer til mere end 50 pct. af alle ansatte i dansk kontrollerende datterselskaber i USA. Dette kan til dels hænge sammen med den generelle økonomiske aktivitet i disse stater., Figur 13. Antal ansatte i danske datterselskaber fordelt på amerikanske stater. 2023, Anm.: Danmarks Statistik har indsamlet data om datterselskabernes' registrerings adresse i USA i 2023 ved hjælp af forskellige kilder og registre. Det kan godt ske, at registreringsadressen og arbejdsstedsadressen ikke er det samme. Der er ingen ansatte i staterne North Dakota, South Dakota, Wyoming, Arkansas, West Virginia, Main, Alaska og Hawaii. Starterne Alaska og Hawaii vises ikke på kortet., Kilde. , www.statistikbanken.dk/ofats4, og særkørsel fra Danmarks Statistiks., Boks 4. Hvad er et dansk kontrolleret udenlandsk datterselskab? , Undersøgelsen omfatter datterselskaber (samt underliggende datter-datterselskaber mv.) og filialer, som er beliggende uden for Danmark, og som kontrolleres af en dansk modervirksomhed i hele eller dele af perioden. Modervirksomheden anses for at have kontrol, hvis den direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af stemmerettighederne eller har kontrollerende indflydelse., Datagrundlaget for statistikken om danske selskabers datterselskaber i USA omfatter alle dansk registrerede selskaber med et eller flere datterselskaber under deres kontrol i USA. Det betyder, at statistikken også omfatter dansk registrerede selskaber, som endeligt er ejet fra udlandet. Ved at samkøre oplysninger fra den registerbaserede statistik om udenlandsk ejede firmaer i Danmark kan man identificere, hvilke virksomheder der er endeligt ejet fra Danmark., I 2022 var der i Danmark 13.000 udenlandsk ejede firmaer med lidt under 350.000 ansatte omregnet til årsværk. Der var lidt over 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022, jf. figur 14. Selskaberne beskæftigede lidt over 40.700 ansatte i Danmark, hvilket svarer til 12 pct. af al udenlandsk aktivitet i Danmark., Figur 14. Antal udenlandsk ejede selskaber i Danmark og deres ansatte opgjort i årsværk. 2019-2022, Anm.: Ansatte er i figuren opgjort i årsværk., Kilde. , www.statistikbanken.dk/ifatsf20, Internationale lønmodtagere fra USA i Danmark, I Danmark var der i 2023 2.600 fuldtidsbeskæftigede internationale lønmodtagere med amerikansk statsborgerskab i alderen 18-64 år., [note 4], Det svarer til 1,3 pct. af det samlede antal på 200.000 fuldtidsbeskæftigede internationale lønmodtagere i Danmark i 2023 - og 0,1 pct. af alle fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark (2,4 mio.)., Internationale lønmodtagere omfatter indvandrere, der ikke er danske statsborgere og har opholdt sig i Danmark i højst 10 år - eller ikke har bopæl i Danmark (se , DST Analysen Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, )., [note 5], International lønmodtagere fra USA var især beskæftigede inden for branchegrupper som , videregående uddannelsesinstitutioner, (11 pct.), , it-konsulenter, (9 pct.), , medicinalindustri, (6 pct.), , virksomhedskonsulenter, (5 pct.) og , legetøj og anden fremstillingsvirksomhed, (5 pct.), jf. figur 15., Figur 15. Internationale lønmodtagere fra USA fordelt på standardbranchegruppering 127, top-5. 2023, Anm.: Antal lønmodtagere er omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Personer med uoplyst branchekode indgår ikke., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., Noter, Analysen er baseret på tal fra statistikkerne, som de så ud ved udgangen af februar. , [ ↑ ], Mathias Busk Tjørnum og Robert Wederkinck er ansat hos Danmarks Nationalbank. , [ ↑ ], Virksomheder, organisationer og privatpersoner betragtes som residenter i det land, hvor de har deres primære økonomiske interesser. Det indebærer, at danske virksomheders udenlandske filialer og datterselskaber regnes som udenlandske residenter, mens filialer eller datterselskaber, som en udenlandsk virksomhed måtte have i Danmark, regnes som danske residenter. Tilsvarende er danske privatpersoner, som er fast bosat i udlandet, udenlandske residenter, mens udenlandske privatpersoner, som er fast bosat i Danmark, regnes som danske residenter. , [ ↑ ], Danmarks Statistik opgør ikke antallet af lønmodtagere i USA med dansk statsborgerskab, men , Office of Homeland Security Statistics, opgør blandt andet arbejdstilladelser fordelt på statsborgerskab. , [ ↑ ], Hvis der udelukkende tages udgangspunkt i statsborgerskabet og ikke afgrænses ift. fødested eller opholdslængden i Danmark, var der i 2023 3.800 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra USA ud af i alt 308.300 lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab. , [ ↑ ], Kontakt:, Stefan Gottschalck Anbro, Telefon: 51 60 58 46, Mail: , sfb@dst.dk, Alina Grecu, Telefon: 30 55 18 24, Mail: , agc@dst.dk

      https://www.dst.dk/analyser/55556-omfattende-danske-handels-og-investeringsrelationer-med-usa

      Analyse

      Analyser: Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene?

      Foto: Adobe Stock, Der er ikke en officiel og entydig definition af forældrekøbte boliger. Danmarks Statistik har til brug for denne analyse etableret en definition, der gør det muligt at analysere forældrekøbte boliger i 2023 ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer., Denne analyse opgør bestanden af forældrekøbte boliger og undersøger boligernes type, størrelse og beliggenhed. Derudover ser analysen på beboernes og ejernes karakteristika, såsom køn, alder, uddannelsesstatus og formue., 4. april 2025, Af Emilie Rune Hegelund, Fenja Søndergaard Møller og Jakob Holmgaard , Hovedkonklusioner:, I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig, fordelt på 27.400 boliger., Boligerne omfattede både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.)., Forældrekøbte boliger er mindre end øvrige ejerboliger., Blandt forældrekøbte ejerlejligheder var 72 pct. under 75 kvm, mens det samme gjaldt 40 pct. af de øvrige lejligheder. For forældrekøbte enfamiliehuse var 56 pct. under 125 kvm, mens andelen var 34 pct. for øvrige enfamiliehuse., Forældrekøb udgør 9 pct. af ejerlejlighederne i København og Aarhus., Andelen af forældrekøb var højere blandt de mindre ejerlejligheder. For ejerlejligheder på 50-74 kvm var andelen af forældrekøb 17 pct. i Københavns Kommune og 12 pct. i Aarhus Kommune., Beboerne i forældrekøbte boliger omfatter både ejernes børn, samboende og børn af beboerne., For forældrekøbte ejerlejligheder var 63 pct. af beboerne børn af ejerne, 31 pct. var samboende (fx kærester, ægtefæller eller venner), og 6 pct. var børn af beboerne. Blandt beboerne i enfamiliehuse var fordelingen mere lige mellem de tre grupper, idet 44 pct. var børn af ejerne, 26 pct. var samboende og 30 pct. var børn af beboerne., Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder er typisk unge på 20-29 år., Blandt beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder, der var børn af ejerne, var 74 pct. 20-29 år. For beboere i forældrekøbte enfamiliehuse var andelen 28 pct., mens andelen af 20-29-årige i befolkningen generelt var 13 pct., Ejere af forældrekøbte boliger har typisk højere indkomst og større formue end andre boligejere., Blandt 50-69-årige ejere af forældrekøb i 2023 tilhørte 41 pct. den øverste indkomstgruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 15 pct. For formue lå 44 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger i den øverste formuegruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 14 pct., Hent som pdf, Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene? (pdf), 27.400 forældrekøbte boliger ultimo 2023, Denne analyse opgør antallet af forældrekøbte boliger i Danmark i slutningen af 2023. En forældrekøbt bolig forstås som en privat- eller virksomhedsejet ejerbolig, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Andelsboliger er ikke med i analysen, da tilgængelige data aktuelt ikke giver mulighed for at identificere ejerne til de enkelte andelsbeviser., Analysen opgør antallet af forældrekøb ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer. Se nærmere om analysens datagrundlag i boks 1., I slutningen af 2023 var der 27.400 forældrekøbte boliger ud af 1.325.700 beboede ejerboliger i Danmark. De forældrekøbte boliger blev beboet af i alt 53.700 personer., Forældrekøbte boliger omfatter både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.). Figur 1 viser fordelingen af forældrekøbte boliger og øvrige beboede ejerboliger i henhold til beboelsesareal og boligtype. Det ses, at forældrekøb var hyppigere blandt ejerlejligheder under 75 kvm og enfamiliehuse under 125 kvm end de tilsvarende boligtyper med større beboelsesareal. Mere end halvdelen af de forældrekøbte ejerlejligheder havde således en størrelse på 50-74 kvm (58 pct.), mens den hyppigste størrelse på forældrekøbte enfamiliehuse var på 100-124 kvm (30 pct.). Andelen af øvrige beboede ejerlejligheder på 50-74 kvm var langt mindre (32 pct.), selvom denne størrelse dog var den hyppigst forekomne. For øvrige beboede enfamiliehuse var den hyppigste størrelse på 150 kvm og derover (40 pct.)., Figur 1. Forældrekøb og øvrige beboede ejerboliger fordelt efter boligtype og beboelsesareal. 2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige beboede ejerboliger med et beboelsesareal på 25-750 kvm., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Langt størstedelen af forældrekøbte ejerlejligheder var beliggende i landets fire største kommuner - København (43 pct.), Aarhus (17 pct.), Odense (4 pct.) og Aalborg (5 pct.) - samt Frederiksberg (7 pct.), jf. figur 2. Dette hænger blandt andet sammen med, at der i disse kommuner er et højere udbud af videregående uddannelser. Forældrekøbte enfamiliehuse var i modsætning hertil primært beliggende i landets øvrige kommuner (89 pct.). Det kan hænge sammen med, at beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse i mindre grad er under uddannelse end beboerne i forældrekøbte lejligheder, jf. nedenstående afsnit., Figur 2. Forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beliggenhedskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 1. Definition af forældrekøbte boliger og datagrundlag , I denne analyse defineres forældrekøb som en beboet bolig, der ikke er beboet af ejerne, og hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Definitionen af forældrekøb inkluderer også boliger, der juridisk ejes af en virksomhed, men som beboes af børn, hvis forældre er ejere af virksomheden., Forældrekøbte boliger identificeres med udgangspunkt i Ejerregistret ultimo 2023. Ejerregistret omfatter ejere af ejerboliger, men ikke andels- og lejeboliger. Mere end en tredjedel af etageboligerne i København er , andelsboliger, , men mange andelsboligforeninger kræver, at andelshaveren selv bebor boligen. Det betyder, at det ikke er tilladt at købe en andelsbolig og udleje den til eksempelvis et barn. Dog varierer reglerne fra forening til forening. Nogle foreninger tillader forældrekøb, enten generelt eller under visse betingelser (fx krav om bestyrelsens godkendelse eller en begrænset lejeperiode)., Analysen omfatter både privat- og virksomhedsejede boliger. Der inkluderes kun boliger med identificerbare ejere. For de privatejede boliger er ejerne registreret i Ejerregistret. For de virksomhedsejede boliger er ejerne identificeret ud fra Danmarks Statistiks Deltagerregister, som er baseret på oplysninger fra , Det Centrale Virksomhedsregister, . De virksomhedsejede boliger er afgrænset på en række parametre. Først er Deltagerregistret afgrænset til kun at omfatte virksomhedsejere. Dernæst er data afgrænset til kun at omfatte virksomhedsformerne , enkeltmandsfirmaer, , , interessentskaber mv., , , anpartsselskaber, og , aktieselskaber, . Efterfølgende frasorteres ejere i , anparts-, og , aktieselskaber, , som har en ejerandel på under 50 pct., ligesom , interessentskaber mv., med mere end to ejere frasorteres. Det gør ikke nogen forskel for analysens hovedresultater, om ejerandelen sættes til fx 25 pct. Boliger, som ejes af mere end én virksomhed, frasorteres, da vi ikke her kan identificere ejerfordelingen mellem virksomhederne. Samlet set er der 1.400 virksomhedsejede boliger med 3.000 beboere ud af de i alt 27.400 forældrekøbte ejerboliger med 53.700 beboere., Boligerne kobles med oplysninger fra , Boligopgørelsen, for at afgrænse til beboede boliger. Herefter tilføjes oplysninger om boligejernes bopælsadresse og juridiske familierelationer fra , Befolkningsstatistikregistret, . Disse oplysninger bruges til yderligere at afgrænse data, således at der kun inkluderes boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne., De identificerede beboere i forældrekøbte boliger kobles efterfølgende med oplysninger om køn og alder fra , Befolkningsstatistikregistret, samt uddannelsesstatus fra , Elevregistret, ., Ligeledes kobles de identificerede ejere af forældrekøbte boliger med oplysninger om køn, alder og bopælskommune fra , Befolkningsstatistikregistret, samt oplysninger om deres families ækvivalerede disponible indkomst fra , Indkomststatistikregistret, og deres families samlede nettoformue fra statistikregistret , Formue og gæld, . Nettoformuen er værdien af samtlige formue- og gældsposter trukket fra hinanden. Formueposter omfatter både reale aktiver såsom boliger og biler, finansielle formuer og pensionsformuer, hvorfor værdien af forældrekøbte boliger indgår i ejernes samlede formue. Hvis der er stiftet gæld i forbindelse med forældrekøbet, indgår dette tilsvarende som en gældspost., Den aktuelle analyse fokuserer udelukkende på bestanden af forældrekøbte boliger i 2023, da en ændring i leverancen af ejendomsdata fra 2020 og frem indebærer, at tidligere ejendomsdata ikke er sammenlignelige med de nuværende. Hvis man kigger på bestanden af forældrekøbte boliger i 2020 (, N, =30.600), så var 15.600 (51 pct.) stadig ejet af mindst én af de samme ejere i 2023, 15.200 (50 pct.) var stadig beboet af mindst én af de samme beboere, og 4.500 (15 pct.) var overdraget til mindst ét af ejernes børn., I de kommuner, hvor der er flest forældrekøbte boliger og flest studerende, udgør forældrekøbte lejligheder knap 10 pct. af den samlede bestand af ejerlejligheder. Ultimo 2023 udgjorde forældrekøbte lejligheder således 9 pct. af alle ejerlejligheder i kommunerne København og Aarhus og 8 pct. af alle ejerlejligheder i Frederiksberg Kommune. I Odense Kommune var andelen på 6 pct., og i Aalborg Kommune var andelen 5 pct., mens landsgennemsnittet var 6 pct., jf. figur 3., [note 1], Figur 3. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder. Den stiplede linje viser andelen af forældrekøbte ejerlejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i hele landet., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Forældrekøbte lejligheder udgør en større andel af de mindre ejerlejligheder end af større ejerlejligheder. I figur 4 er alle ejerlejligheder i førnævnte fem kommuner inddelt i størrelsesgrupper. Herefter beregnes andelen af forældrekøb i forskellige størrelsesgrupper og kommuner. Figuren viser, at andelen af forældrekøb er højest blandt mindre ejerlejligheder. I kommunerne København (17 pct.), Frederiksberg (15 pct.) og Aarhus (12 pct.) var det således mellem hver sjette og ottende ejerlejlighed på 50-74 kvm, som var forældrekøb, mens det i kommunerne Odense og Aalborg drejede sig om 8 pct. af alle ejerlejligheder på 50-74 kvm. Den næst-hyppigste lejlighedsstørrelse blandt forældrekøb i de fem kommuner var ejerlejligheder under 50 kvm, hvor den højeste andel af forældrekøb udgjorde 13 pct. (København), og den laveste andel udgjorde 5 pct. (Odense)., Figur 4. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner og størrelsesgrupper. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Beboersammensætningen i forældrekøbte boliger, Kun lidt over halvdelen (54 pct.) af beboerne i forældrekøbte boliger var børn af boligens ejer(e). De resterende beboere boede sammen med et eller flere af ejerens børn og omfattede både børn af beboerne og reelle samboende., Der er forskel på beboersammensætningen på tværs af boligtypen. Figur 5 viser, hvordan beboerne i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordeler sig med hensyn til, hvorvidt de er børn af boligejerne, børn af boligens beboere eller samboende. For forældrekøbte ejerlejligheder udgjordes beboerne hovedsageligt af børn af boligejerne (63 pct.) og disses samboende (31 pct.), mens andelen af børn af beboere var betydeligt mindre (6 pct.). For forældrekøbte enfamiliehuse udgjordes beboerne ligeledes oftest af børn af boligejerne (44 pct.), men her var andelen af børn af beboere (30 pct.) og andelen af samboende (26 pct.) tæt på samme størrelse. De hyppigst forekomne beboersammensætninger var hhv. én beboer, som var barn af boligejeren (41 pct.), samt to beboere, hvoraf kun den ene var barn af boligejeren (36 pct.)., Figur 5. Beboere i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beboerstatus. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., De nedenstående afsnit fokuserer på de 54 pct. af beboerne i forældrekøbte boliger, som er børn af boligejerne. Figur 6 viser, hvordan denne gruppe af beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordeler sig på aldersgrupper., [note 2], Figuren viser, at beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 primært var unge i aldersgrupperne 20-29 år (74 pct.) og 30-39 år (18 pct.), mens beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse primært var personer i aldersgrupperne 20-29 år (28 pct.), 30-39 år (28 pct.) og 40-49 år (20 pct.)., [note 3], Figur 6. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter alder. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Hvor længe har beboerne boet i forældrekøbte boliger?, Størstedelen af beboerne i forældrekøbte boliger, især forældrekøbte ejerlejligheder, har kun boet i boligen en kortere årrække. Figur 7 viser, hvor længe de beboere, som var børn af boligejerne, havde boet i en forældrekøbt lejlighed eller et enfamiliehus. For forældrekøbte lejligheder havde 30 pct. boet i boligen mindre end 2 år, 30 pct. havde boet i boligen 2-3 år, og 17 pct. havde boet i boligen 4-5 år. For forældrekøbte enfamiliehuse havde 27 pct. boet i boligen mindre end 2 år, og 20 pct. havde boet i boligen 2-3 år. Til gengæld havde mere end hver femte beboer (23 pct.) i enfamiliehusene boet i boligen mindst 10 år., Figur 7. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter, hvor længe de har boet i boligen. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Beboernes uddannelsesstatus, Andelen af personer, som var under uddannelse i 2023, varierede på tværs af aldersgrupper, men var i de fleste tilfælde højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt beboere i forældrekøbte enfamiliehuse, jf. figur 8., [note 4], Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. For de resterende aldersgrupper, med undtagelse af aldersgruppen 50+ år, var andelen af personer under uddannelse højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse. Forskellene var særligt udtalte for aldersgrupperne 20-29 år og 30-39 år, hvor hhv. 57 pct. og 13 pct. af beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder var under uddannelse, mens det blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse drejede sig om hhv. 29 pct. og 9 pct., [note 5], Figur 8. Andelen af personer under uddannelse i forskellige aldersgrupper blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Elevregistret., Flest beboere bor i forældrekøb ejet af begge forældre, I et forældrekøb kan boligen ejes af mor eller far eller begge - oftest er det begge forældre, der står som ejere. Figur 9 viser andelen af beboere i forældrekøb, hvor det er hhv. mor, far eller begge, som ejer boligen. Det ses, at for 39 pct. af beboerne ejede begge forældre boligen, mens det i 37 pct. af tilfældene kun var far, der stod som ejer. De resterende 24 pct. boede i en bolig, som kun mor ejede., Figur 9. Beboere i forældrekøbte boliger fordelt efter tilknytning til boligejer. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 2. Omvendte forældrekøb , Denne analyse omhandler forældrekøb, hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Det er dog også muligt at opgøre og undersøge såkaldte omvendte forældrekøb, altså boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er forældre til mindst én af ejerne. Omvendte forældrekøb omfatter både boliger, hvor børn har købt en bolig til deres forældre, men også boliger, hvor forældrene har overdraget ejerskabet til børnene, men har beholdt brugsretten., Ultimo 2023 var der 12.500 personer, som boede i et omvendt forældrekøb fordelt på 8.700 boliger. Størstedelen af de omvendte forældrekøb havde enten én eller to beboere (hhv. 63 og 33 pct.)., Beboerne i de omvendte forældrekøb var hovedsageligt ældre, som var tæt på eller havde krydset folkepensionsalderen - således var 28 pct. 65-74 år, mens 38 pct. var 75-84 år. Desuden var 62 pct. af beboerne kvinder., Ejerne af forældrekøb, De 27.400 forældrekøbte boliger i 2023 havde i alt 36.200 ejere. Aldersfordelingen blandt beboere i forældrekøb, som er børn af boligejerne (figur 6), afspejler sig i alderssammensætningen blandt ejerne af forældrekøb. Ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 var hovedsageligt voksne i alderen 50-59 år og 60-69 år, jf. figur 10. Disse to aldersgrupper udgjorde hhv. 45 pct. og 32 pct. af ejerne. Der var dog også en betydelig andel af ejere på 70-79 år (12 pct.), mens andelen af ejere under 50 år eller på 80 år eller derover var betydeligt lavere., [note 6], Figur 10. Ejere af forældrekøbte boliger fordelt efter alder. 2023, Anm.: Figuren inkluderer alle 36.200 ejere af forældrekøbte boliger., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Vi opdeler nu samtlige personer i alderen 50-69 år med børn - både hjemmeboende og udeboende - i ti lige store grupper rangordnet efter hhv. , familiens ækvivalerede disponible indkomst, og familiens , nettoformue, (såkaldte indkomst- og formuedeciler)., Figur 11 viser andelen af ejere af forældrekøbte boliger og øvrige boligejere i alderen 50-69 år i de ti indkomst- og formuedeciler i 2023. Hvis familiens indkomst og formue ikke hænger sammen med, om man ejer en bolig, så vil andelen af ejere være ligeligt fordelt på tværs af de ti indkomst- og formuedeciler (svarende til den stiplede linje i figur 11). Som det ses af figuren, var der imidlertid hhv. 41 pct. og 19 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste indkomstgrupper. Ligeledes var der hhv. 44 pct. og 21 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste formuegrupper. Øvrige boligejere var ligeledes overrepræsenterede i de øverste deciler, men i mindre grad. Blandt de øvrige boligejere tilhørte 15 pct. den øverste indkomstgruppe, mens 14 pct. tilhørte den øverste formuegruppe. Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at værdien af en forældrekøbt bolig indgår i opgørelsen af ejernes samlede formue, jf. boks 1., Figur 11. Ejere af forældrekøbte boliger i alderen 50-69 år fordelt efter indkomst- og formuedeciler. 2023, Anm.: Indkomst refererer til familiens ækvivalerede disponible indkomst, mens formue refererer til familiens samlede nettoformue. Opdelingen i indkomst- og formuedeciler er baseret på familier, hvor mindst én person er i alderen 50-69 år og har et eller flere børn., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret, Indkomststatistikregistret og Formue og gæld., Andelen af ejere af forældrekøbte boliger i 2023 var højest i kommunerne nord for København. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af 50-69-årige i hver kommune, som ejer en forældrekøbt bolig, så var andelene højst i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor hhv. 5 pct., 5 pct. og 4 pct. ejede en forældrekøbt bolig, jf. figur 12 og bilag 1, tabel 1., Figur 12. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig fordelt efter bopælskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Disse geografiske forskelle er blandt andet et udtryk for indkomst- og formueforskelle på tværs af landets kommuner. Hvis man kun betragter personer i højeste indkomst- og formuekvartil er der fortsat forskelle mellem kommunerne - men som det ses i bilag 1, tabel 2 og tabel 3, er det ikke entydigt kommuner med de højeste indkomster og formuer, som har de højeste andele. Blandt personer i øverste indkomstkvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Samsø og Gentofte (8 pct. i begge kommuner) og lavest i kommunerne Tårnby, Langeland og Brøndby (3 pct. i alle tre kommuner). Blandt personer i øverste formuekvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Gentofte, Hørsholm og Rudersdal (hhv. 8 pct., 7 pct. og 7 pct.) samt lavest i kommunerne Brøndby og Tårnby (3 pct. i begge kommuner). Ud over økonomien kan afstanden til studiestederne også tænkes at have betydning for forældrekøb., Bilag, Bilag 1. Ejere af forældrekøbte boliger i kommuner, Tabel 1. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 20 528, 1 082, 5,3, Rudersdal, 15 283, 713, 4,7, Hørsholm, 7 011, 304, 4,3, Lyngby-Taarbæk, 14 241, 518, 3,6, Furesø, 10 946, 385, 3,5, Allerød, 6 873, 224, 3,3, Dragør, 3 984, 118, 3,0, Solrød, 6 058, 172, 2,8, Hillerød, 14 387, 393, 2,7, Helsingør, 18 896, 490, 2,6, Fredensborg, 11 556, 295, 2,6, Egedal, 11 891, 296, 2,5, Aarhus, 72 237, 1 796, 2,5, Roskilde, 24 151, 589, 2,4, Gladsaxe, 16 468, 396, 2,4, Vallensbæk, 3 579, 85, 2,4, Frederiksberg, 22 456, 522, 2,3, Gribskov, 13 256, 307, 2,3, Lejre, 8 198, 187, 2,3, Skanderborg, 16 291, 359, 2,2, Ærø, 2 027, 44, 2,2, Kerteminde, 7 017, 142, 2,0, Samsø, 1 304, 26, 2,0, Odder, 6 773, 135, 2,0, Greve, 13 641, 270, 2,0, Middelfart, 11 687, 231, 2,0, Assens, 11 933, 232, 1,9, Køge, 17 006, 330, 1,9, Fanø, 1 084, 21, 1,9, Jammerbugt, 10 883, 210, 1,9, Odense, 46 379, 894, 1,9, Rødovre, 10 301, 191, 1,9, Svendborg, 16 362, 303, 1,9, Syddjurs, 12 736, 234, 1,8, København, 120 178, 2 187, 1,8, Guldborgsund, 17 650, 321, 1,8, Kalundborg, 14 430, 262, 1,8, Læsø, 608, 11, 1,8, Esbjerg, 30 563, 545, 1,8, Ballerup, 12 555, 222, 1,8, Brønderslev, 9 786, 173, 1,8, Bornholm, 12 212, 215, 1,8, Vordingborg, 14 029, 246, 1,8, Aalborg, 49 519, 866, 1,7, Rebild, 7 914, 138, 1,7, Norddjurs, 11 042, 192, 1,7, Frederikshavn, 17 627, 304, 1,7, Hedensted, 13 313, 225, 1,7, Ringsted, 9 721, 164, 1,7, Odsherred, 10 331, 173, 1,7, Lemvig, 5 933, 99, 1,7, Sorø, 8 839, 147, 1,7, Frederikssund, 13 835, 230, 1,7, Billund, 7 179, 118, 1,6, Nordfyns, 8 793, 143, 1,6, Holbæk, 20 655, 333, 1,6, Glostrup, 5 781, 93, 1,6, Stevns, 7 211, 116, 1,6, Hjørring, 18 396, 295, 1,6, Høje-Taastrup, 12 657, 200, 1,6, Kolding, 24 258, 383, 1,6, Lolland, 12 449, 195, 1,6, Silkeborg, 25 797, 399, 1,5, Næstved, 23 336, 360, 1,5, Halsnæs, 9 584, 147, 1,5, Herlev, 7 185, 110, 1,5, Struer, 6 017, 92, 1,5, Nyborg, 9 372, 143, 1,5, Herning, 23 051, 350, 1,5, Vejen, 11 364, 170, 1,5, Varde, 14 054, 210, 1,5, Holstebro, 14 911, 221, 1,5, Thisted, 12 157, 179, 1,5, Fredericia, 14 299, 208, 1,5, Hvidovre, 12 575, 182, 1,4, Faaborg-Midtfyn, 14 864, 214, 1,4, Vesthimmerlands, 10 244, 147, 1,4, Favrskov, 12 513, 178, 1,4, Vejle, 30 683, 434, 1,4, Ringkøbing-Skjern, 15 553, 217, 1,4, Randers, 26 026, 354, 1,4, Faxe, 11 075, 148, 1,3, Viborg, 25 766, 341, 1,3, Tønder, 11 110, 147, 1,3, Slagelse, 21 809, 285, 1,3, Mariagerfjord, 12 257, 159, 1,3, Ikast-Brande, 10 955, 141, 1,3, Aabenraa, 16 740, 215, 1,3, Sønderborg, 21 121, 266, 1,3, Horsens, 23 222, 292, 1,3, Morsø, 5 828, 73, 1,3, Tårnby, 11 104, 139, 1,3, Skive, 12 974, 160, 1,2, Ishøj, 5 335, 63, 1,2, Haderslev, 15 620, 177, 1,1, Albertslund, 6 325, 69, 1,1, Langeland, 4 076, 41, 1,0, Brøndby, 9 073, 71, 0,8, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Tabel 2. Personer i alderen 50-69 år i højeste indkomstkvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Samsø, 134, 11, 8,2, Gentofte, 8 077, 662, 8,2, Rudersdal, 6 017, 427, 7,1, Ærø, 214, 15, 7,0, Hørsholm, 2 661, 183, 6,9, Bornholm, 1 092, 75, 6,9, Lyngby-Taarbæk, 4 805, 306, 6,4, Aarhus, 15 115, 942, 6,2, Guldborgsund, 1 937, 120, 6,2, Lolland, 997, 61, 6,1, Furesø, 3 590, 217, 6,0, Odense, 7 612, 451, 5,9, Helsingør, 4 151, 241, 5,8, Jammerbugt, 1 312, 75, 5,7, Allerød, 2 333, 132, 5,7, Hillerød, 3 764, 209, 5,6, Fanø, 199, 11, 5,5, Solrød, 1 782, 98, 5,5, Læsø, 55, 3, 5,5, København, 23 187, 1 259, 5,4, Kerteminde, 1 035, 56, 5,4, Hjørring, 2 341, 126, 5,4, Middelfart, 1 992, 105, 5,3, Fredensborg, 3 024, 159, 5,3, Frederiksberg, 5 685, 297, 5,2, Norddjurs, 1 264, 66, 5,2, Vejen, 1 554, 81, 5,2, Svendborg, 2 559, 133, 5,2, Skanderborg, 3 622, 188, 5,2, Assens, 1 447, 75, 5,2, Gladsaxe, 4 034, 208, 5,2, Dragør, 1 340, 68, 5,1, Frederikshavn, 2 286, 115, 5,0, Esbjerg, 4 801, 239, 5,0, Kalundborg, 2 462, 122, 5,0, Roskilde, 6 352, 311, 4,9, Odder, 1 291, 63, 4,9, Odsherred, 1 235, 60, 4,9, Gribskov, 2 863, 139, 4,9, Syddjurs, 2 105, 102, 4,8, Ishøj, 682, 33, 4,8, Køge, 3 404, 164, 4,8, Struer, 770, 37, 4,8, Vordingborg, 1 787, 85, 4,8, Lemvig, 824, 39, 4,7, Aalborg, 8 538, 401, 4,7, Rødovre, 1 795, 84, 4,7, Thisted, 1 368, 64, 4,7, Lejre, 1 915, 89, 4,6, Egedal, 3 358, 156, 4,6, Herning, 3 704, 171, 4,6, Nordfyns, 1 084, 50, 4,6, Ballerup, 2 498, 115, 4,6, Nyborg, 1 254, 56, 4,5, Brønderslev, 1 254, 56, 4,5, Sorø, 1 463, 65, 4,4, Herlev, 1 337, 59, 4,4, Holbæk, 3 815, 167, 4,4, Vallensbæk, 895, 39, 4,4, Fredericia, 2 309, 100, 4,3, Morsø, 579, 25, 4,3, Rebild, 1 415, 61, 4,3, Høje-Taastrup, 2 221, 95, 4,3, Ringsted, 1 702, 72, 4,2, Kolding, 4 200, 177, 4,2, Varde, 2 073, 87, 4,2, Næstved, 3 625, 152, 4,2, Hvidovre, 2 197, 92, 4,2, Skive, 1 604, 67, 4,2, Glostrup, 1 055, 44, 4,2, Sønderborg, 2 777, 113, 4,1, Holstebro, 2 336, 95, 4,1, Greve, 3 469, 141, 4,1, Vesthimmerlands, 1 206, 49, 4,1, Aabenraa, 2 049, 83, 4,1, Hedensted, 2 159, 87, 4,0, Frederikssund, 2 836, 114, 4,0, Randers, 3 634, 146, 4,0, Faxe, 1 739, 69, 4,0, Viborg, 4 134, 164, 4,0, Silkeborg, 4 951, 196, 4,0, Slagelse, 3 128, 123, 3,9, Mariagerfjord, 1 681, 66, 3,9, Ringkøbing-Skjern, 2 255, 87, 3,9, Stevns, 1 246, 48, 3,9, Favrskov, 2 431, 92, 3,8, Faaborg-Midtfyn, 1 862, 69, 3,7, Ikast-Brande, 1 559, 57, 3,7, Billund, 1 206, 43, 3,6, Vejle, 5 911, 208, 3,5, Haderslev, 1 964, 69, 3,5, Albertslund, 803, 28, 3,5, Horsens, 3 591, 125, 3,5, Tønder, 1 142, 38, 3,3, Halsnæs, 1 549, 51, 3,3, Tårnby, 2 408, 74, 3,1, Langeland, 333, 10, 3,0, Brøndby, 1 148, 33, 2,9, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Indkomstregistret., Tabel 3. Personer i alderen 50-69 år i højeste formuekvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 8 049, 661, 8,2, Hørsholm, 2 591, 193, 7,4, Rudersdal, 5 849, 425, 7,3, Ærø, 286, 19, 6,6, Lolland, 1 010, 67, 6,6, Helsingør, 4 003, 262, 6,5, Samsø, 184, 12, 6,5, Guldborgsund, 2 048, 132, 6,4, Lyngby-Taarbæk, 4 809, 307, 6,4, Aarhus, 16 201, 1 006, 6,2, Vordingborg, 1 656, 101, 6,1, Furesø, 3 657, 223, 6,1, Odder, 1 219, 74, 6,1, Norddjurs, 1 230, 74, 6,0, Kerteminde, 992, 59, 5,9, Assens, 1 351, 80, 5,9, Kalundborg, 2 100, 124, 5,9, Hillerød, 3 731, 217, 5,8, Odense, 7 679, 445, 5,8, Solrød, 1 727, 99, 5,7, Frederikshavn, 2 274, 127, 5,6, Gribskov, 2 755, 152, 5,5, Bornholm, 1 484, 81, 5,5, Sorø, 1 341, 73, 5,4, Skanderborg, 3 649, 198, 5,4, Jammerbugt, 1 445, 78, 5,4, Allerød, 2 487, 134, 5,4, Køge, 3 103, 166, 5,3, Gladsaxe, 4 018, 214, 5,3, Fredensborg, 3 023, 161, 5,3, Lemvig, 853, 45, 5,3, Roskilde, 6 121, 322, 5,3, Brønderslev, 1 201, 63, 5,2, Syddjurs, 2 183, 114, 5,2, København, 22 907, 1 194, 5,2, Hjørring, 2 369, 123, 5,2, Vejen, 1 542, 80, 5,2, Næstved, 3 176, 164, 5,2, Lejre, 1 765, 91, 5,2, Middelfart, 1 807, 93, 5,1, Svendborg, 2 671, 137, 5,1, Dragør, 1 426, 73, 5,1, Esbjerg, 5 011, 252, 5,0, Odsherred, 1 249, 62, 5,0, Frederiksberg, 6 268, 311, 5,0, Thisted, 1 666, 82, 4,9, Holbæk, 3 422, 165, 4,8, Ishøj, 646, 31, 4,8, Rødovre, 1 888, 90, 4,8, Aabenraa, 2 214, 105, 4,7, Morsø, 655, 31, 4,7, Fredericia, 2 129, 100, 4,7, Struer, 788, 37, 4,7, Vesthimmerlands, 1 263, 59, 4,7, Aalborg, 8 417, 391, 4,6, Herning, 3 936, 182, 4,6, Læsø, 65, 3, 4,6, Vallensbæk, 978, 45, 4,6, Nordfyns, 1 087, 50, 4,6, Ringsted, 1 523, 70, 4,6, Slagelse, 2 829, 128, 4,5, Nyborg, 1 240, 56, 4,5, Faaborg-Midtfyn, 1 908, 86, 4,5, Egedal, 3 364, 150, 4,5, Frederikssund, 2 740, 122, 4,5, Skive, 1 691, 75, 4,4, Faxe, 1 486, 65, 4,4, Kolding, 3 945, 172, 4,4, Billund, 1 218, 53, 4,4, Greve, 3 425, 149, 4,4, Fanø, 207, 9, 4,3, Herlev, 1 336, 58, 4,3, Rebild, 1 475, 64, 4,3, Glostrup, 1 022, 44, 4,3, Randers, 3 233, 139, 4,3, Silkeborg, 5 034, 214, 4,3, Stevns, 1 112, 47, 4,2, Halsnæs, 1 398, 59, 4,2, Ballerup, 2 647, 111, 4,2, Viborg, 4 191, 175, 4,2, Varde, 2 292, 95, 4,1, Holstebro, 2 537, 105, 4,1, Ringkøbing-Skjern, 2 519, 104, 4,1, Høje-Taastrup, 2 243, 92, 4,1, Ikast-Brande, 1 564, 64, 4,1, Hedensted, 2 096, 85, 4,1, Sønderborg, 2 817, 114, 4,0, Mariagerfjord, 1 682, 68, 4,0, Favrskov, 2 443, 98, 4,0, Tønder, 1 327, 52, 3,9, Vejle, 5 440, 210, 3,9, Horsens, 3 345, 129, 3,9, Hvidovre, 2 430, 88, 3,6, Haderslev, 2 068, 74, 3,6, Albertslund, 843, 29, 3,4, Langeland, 391, 13, 3,3, Brøndby, 1 306, 39, 3,0, Tårnby, 2 538, 71, 2,8, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Formue og gæld., Noter, Andelen af forældrekøbte enfamilieshuse i disse fem kommuner svingede mellem 6 pct. og 0,3 pct. , [ ↑ ], Det ses af figuren, at der var beboere i forældrekøb, som var hhv. 0-9 år og 10-19 år. Det omfatter fx tilfælde, hvor mor og barn bor sammen i en bolig, som ejes af far, men hvor far ikke selv bor i boligen - samt tilfælde, hvor far og barn bor sammen i en bolig, som ejes af mor, men som mor ikke selv bor i. , [ ↑ ], Beboere i forældrekøb er generelt overrepræsenterede i aldersgrupperne 20-29 år (56 pct.) og 30-39 år (22 pct.), hvis man sammenligner med den øvrige befolknings aldersfordeling, hvor kun 13 pct. tilhører aldersgruppen 20-29 år og 13 pct. tilhører aldersgruppen 30-39 år. , [ ↑ ], Opgørelsen tager udgangspunkt i beboernes uddannelsesstatus ultimo september 2023. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af beboerne i forældrekøbte boliger, som enten var i gang med en uddannelse, da de , flyttede ind, i deres bolig, eller startede på en uddannelse , inden for et år efter indflytning, , så var andelene endnu højere for samtlige grupper på nær de 16-19-årige. , [ ↑ ], I den øvrige befolkning var andelen under uddannelse 82 pct. for de 16-19-årige, dvs. højere end andelen blandt beboere i både forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. For de 20-29-årige var andelen under uddannelse 34 pct. i den øvrige befolkning, dvs. lavere end blandt beboerne i forældrekøbte lejligheder, men højere end andelen blandt beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , [ ↑ ], Hvis man kigger på ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 (N=36.200), var der en lidt højere andel af mænd (55 pct.) end kvinder (45 pct.). , [ ↑ ], Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11, Mail: , ehe@dst.dk, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56, Mail: , jho@dst.dk

      https://www.dst.dk/analyser/55602-foraeldrekoebte-boliger-hvem-er-beboerne-og-hvem-er-foraeldrene

      Analyse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation