Søgeresultat

Mohammad topper

Næsten 9.000 mænd i Danmark er opkaldt efter islams profet. Fatima og Fatma er de populæreste muslimske pigenavne i Danmark. Navneforsker Eva Meldgaard har undersøgt brugen af muslimske fornavne., 25. april 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Mohammad er det mest populære muslimske fornavn i Danmark. 8.928 mænd i Danmark er opkaldt efter profeten, når man tæller alle staveformer sammen: Mohamad, Mohamed, Mohammad, Mohammed, Muhamad, Muhamed, Muhammad og Muhammed. , Det er den konklusion, navneforsker Eva Meldgaard når frem til efter at have analyseret brugen af muslimske fornavne i Danmark ved hjælp af Danmarks Statistiks navnestatistik. Der er dog grund til at tage et lille forbehold - for hvad er egentlig et muslimsk navn? , "Muslimske navne er en ret udefinérbar størrelse. Et navn bliver ikke muslimsk, fordi det har en muslimsk navnebærer. De fleste forfattere af ordbøger om muslimske fornavne beskriver dem som navne, der har tilknytning til den islamiske kultur og tro," forklarer Eva Meldgaard. , Den pensionerede navneforsker, der er forfatter til blandt andet "Den store navnebog", tilføjer, at mange tyrkere og asiater har fornavne uden forbindelse til islam. , Top ti, En række af de populæreste muslimske drengenavne refererer til profeten Muhammed og hans nærmeste. De næst- og fjerdemest udbredte navne, Ahmad og Mustafa, er to af Muhammeds navne. Det tredjepopulæreste navn, Ali, er profetens svigersøn, mens Mehmet, der ligger nummer fem på listen, er en udvikling af profetens navn. , "Generelt priser muslimske mandsnavne egenskaber som mod, tapperhed og manddom. Kvindernes navne afspejler dyder som skønhed, ynde og ærbarhed," siger Eva Meldgaard. , Blandt pigenavnene fører Fatima og Fatma. Begge navne refererer til profetens datter. Zainab på fjerdepladsen er blandt andet navnet på to af profeten Muhammeds hustruer, og Amina på femtepladsen er profetens mor. , Top ti for det samlede antal muslimske fornavne i Danmark. 2005,  Mænd,  ,  ,  , Kvinder,  , Mohammad , 8928 ,  , Fatima , 1157 , Ahmad , 3923 ,  , Fatma , 1113 , Ali , 3394 ,  , Yasmin , 1080 , Mustafa , 1864 ,  , Zainab , 642 , Mehmet , 1413 ,  , Amina , 635 , Hussein , 1329 ,  , Amal , 422 , Ibrahim , 1232 ,  , Samira , 420 , Yusuf , 1066 ,  , Aisha , 407 , Hassan , 1006 ,  , Iman , 405 , Omar , 851 ,  , Aida , 376 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Modenavne hos pigerne, Modemæssigt har de to former af navnet på profeten Muhammeds datter, Fatima og Fatma, dog problemer. På listen over navngivninger i 2004 blev Fatima og Fatma i 2004 overgået af både blomsternavnet Yasmin og Aya, der betyder "tegn fra Gud". Yasmin er dog et af de navne, der har voldt problemer i Eva Meldgaards opgørelse: , "Yasmin med 'y' er uomtvistelig et muslimsk navn. Men i formen Jasmin med 'j' er det nu også uhyre populært blandt ikke-muslimer. Jeg har derfor valgt at henregne Yasmin blandt de muslimske navne, mens jeg ikke har medtaget Jasmin," beretter Eva Meldgaard. , Navne som Layla (staves også Laila, Leila), Sara (Zara, Zahra) og Nadia (Nadja) er meget populære i den muslimske befolkning, men indgår ligesom Jasmin ikke i Eva Meldgaards opgørelse. Ifølge Eva Meldgaard er det umuligt at sige, hvor mange af navnebærerne der har muslimsk baggrund. Danmarks Statistik har nemlig ingen oplysninger om religiøse tilhørsforhold. , Top ti for muslimsk navngivning i Danmark. 2004, Mænd,  ,  ,  Kvinder,  , Mohammad , 167 ,  , Yasmin , 74 , Ali , 75 ,  , Aya , 49 , Ahmad , 68 ,  , Fatima , 27 , Yusuf , 46 ,  , Amina , 24 , Malik , 33 ,  , Aisha , 24 , Yunus , 33 ,  , Zainab , 20 , Hussein , 32 ,  , Noor , 17 , Omar , 31 ,  , Salma , 16 , Mustafa , 30 ,  , Azra , 14 , Anas , 26 ,  , Aida , 12 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Profeten altid populær, Mens der er kraftige modeudsving i brugen af de muslimske pigenavne, ser Mohammad ud til at være et permanent hit blandt drengene. Samlet set for de mange staveformer af profetnavnet fik 167 små drenge i 2004 navn efter islams grundlægger, der blev født i Mekka i år 570. , Af de 167 drenge, der blev opkaldt efter profeten, blev de 46 stavet Mohammad. Mohammed med 'e' i endelsen fulgte tæt efter, og de to former har antalsmæssigt kørt tæt parløb i mange år. Således gik brugen af begge navneformer drastisk i vejret fra 1993 til 1996.,  , Se Eva Meldgaards , ordbog over muslimske fornavne i Danmark, ., Læs mere om navnemode i artiklen , Korte pigenavne på mode, ., Prøv også , Danmarks Statistiks navnebarometer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-04-25-Mohammad

Bag tallene

Ingen boligmangel i Danmark

Selvom det næsten er umuligt for nye unge familier at få råd til at købe en ejerbolig, og det er uhyre svært at få en lejebolig specielt i de større byer, mener økonomiprofessor Anders Ølgaard ikke, at der er boligmangel i Danmark., 20. september 2001 kl. 0:00 ,  , Priserne på ejerboliger er nu så høje, at mange førstegangskøbere ikke har råd til en ejerbolig, og samtidig er det næsten umuligt at få en lejebolig i de større byer - alligevel mener økonomiprofessor og tidligere overvismand, Anders Ølgaard, ikke at der er boligmangel i Danmark. , "De problemer, der er på boligmarkedet, skyldes ikke, at der er boligmangel. Problemerne skyldes derimod, at vi har en huslejeregulering, der skævvrider priserne på lejeboliger, og at vi på ejerboligområdet fortrinsbehandler ejerne ved, at de har en alt for lav ejendomsbeskatning - den burde være dobbelt så stor," siger Anders Ølgaard, der i mange år har arbejdet med boligøkonomi bl.a. i det såkaldte Ølgaard-udvalg, der fra 1987 til 1993 kulegravede det danske boligmarked., Siden 1981 er udgifterne til husleje og vedligeholdelse for lejeboliger steget med i alt 137 pct. Samtidig er prisen på en ejerlejlighed steget med knap 250 pct., mens enfamiliehusene er steget med 175 pct. I samme periode har den generelle prisstigning kun været på 96 pct. Det viser årets temaundersøgelse om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der netop er udkommet., Men de høje priser rokker tilsyneladende ikke ved folks flyttelyst. Undersøgelsen viser, at der i løbet af et år flytter omkring 700.000 personer. Den megen flytten rundt kan, også ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse, kun være mulig, hvis der er en vis overkapacitet af boliger til rådighed., Afskaf huslejereguleringen!, En lov fra kort før Anden Verdenskrig, der var tænkt som en midlertidig krigsforanstaltning, har foreløbigt fået lov at regulere huslejerne i mere end 60 år. Statsminister Stauning gennemførte i 1939 huslejereguleringen for at undgå spekulation i bolignød, hvis krigen skulle komme. Problemet med den gamle lov er, at den sætter sammenhængen mellem pris og kvalitet ud af spil, mener Ølgaard:, "Netop den gamle lov er årsagen til, at lejeboligmarkedet i dag er kørt helt af sporet. Huslejereguleringen rider hele det danske samfund som en mare," siger Ølgaard. Ølgaard mener, at i dagens Danmark, hvor der ikke er udsigt til krig, betyder huslejereguleringen, at lejen både i private og almene udlejningsejendomme ikke afspejler, hvad en lejlighed er værd, bedømt ud fra kvaliteten - fx flotte stuklofter, plankegulve og smukke altaner, eller en beliggenhed midt i city med udsigt over vandet. Lejen er alene fastsat efter, hvad det har kostet at bygge lejligheden - altså byggeåret. , "Det skævvrider boligmarkedet, og det kommer ikke til at fungere, før huslejereguleringen er afskaffet, og der er skabt sammenhæng mellem pris og kvalitet," siger Ølgaard, og han støttes af de økonomiske vismænd, der i dette års vismandsrapport stempler boligmarkedet som skævt og ineffektivt., "Samfundet betaler en høj pris for, at nogle kan bo særlig billigt i ældre ejendomme, hvor der naturligvis opstår køer og ventelister, fordi lejen er lav. Så det er i de billige lejligheder, folk oplever, at der er boligmangel. De overser bare, at der ofte står andre nybyggede boliger tomme, der blot er for dyre til, at folk vil betale for dem," siger Anders Ølgaard., Tilskud til de forkerte, Et andet problem, som Ølgaard peger på, handler om ejerboligerne. Mens huslejereguleringen har været med til at begrænse huslejen i visse lejligheder, har folk i ejerboliger også en gevinst ved, at "afkastet" af en investering i en ejerbolig beskattes væsentligt lavere end afkastet af andre former for investeringer. Det Økonomiske Råd skønner, at det offentlige herved har et indtægtstab, og ejerne samtidig en skattebesparelse på ca. 15 milliarder kr. , Danmarks Statistik opgør en beregnet husleje for ejerboliger i nationalregnskabet og forbrugerundersøgelsens opgørelser. Det sker ved, at man for boligejerne beregner en indkomst svarende til den sparede husleje - altså til hvad en tilsvarende lejebolig ville have kostet årligt., "Jeg er meget glad for, at Danmarks Statistik på den måde indregner en mere realistisk boligudgift for boligejerne. Disse tal giver et nyttigt udgangspunkt for den politiske debat om beskatningen af ejerboliger. Min egen mening er, at ejendomsbeskatningen burde være dobbelt så høj. Denne indirekte støtte til boligejerne kommer jo ikke de fattige til gode, for det er de rige, der får de store gevinster," siger den tidligere overvismand og uddyber: "Hvis ejendomsbeskatningen blev sat op,ville ejendomspriserne falde, fordi folk først og fremmest går op i, hvilken månedlig ydelse de skal betale. Det vil dermed betyde, at unge mennesker, der skal ud at købe deres første ejerbolig, vil kunne få råd til at købe.", Anders Ølgaard er dog ret pessimistisk, når det handler om hans tro på, at politikerne vil følge, hans eller Det Økonomiske Råds anbefalinger: "Når disse love kan overleve, skyldes det jo, at både lejerne i de billige boliger og ejerne har været gode til at kæmpe for deres velerhvervede rettigheder i velfærdsstaten. Et af de største problemer ved at være ung er, at man ikke er blevet medlem af de velerhvervede rettigheders klubber."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-09-20-Boligmangel

Bag tallene

Indberetning til statistik bliver nemmere

Danmarks Statistik arbejder løbende på, at det skal være nemmere at være indberetter, og at tidsforbruget bliver nedbragt. Næste store skridt i denne proces er, at al indberetning fra 2015 bliver foretaget digitalt., 31. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Landmanden taster oplysninger ind i sit management system, som han plejer, og relevante data ryger videre til Danmarks Statistik. Sådan ser den nære, digitale fremtid ud for en del af dem, der indberetter til Danmarks Statistik. , Papirløse indberetninger, I dag modtager nogle af dem, der skal indberette, stadig et fysisk brev med et skema, hvori de respektive tal skal skrives, før skemaet bliver sendt retur til Danmarks Statistik, hvor en medarbejder manuelt indtaster eller scanner disse tal. , Men lige om lidt hører dette fortiden til. Fra 2015 skal al statistik nemlig indberettes digitalt, ligesom en stor del af statistikken allerede bliver i dag. Danmarks Statistik har allerede udviklet digitale indberetningsblanketter til de fleste statistikker. Her modtager virksomheden en anmodning med et link til sin indberetningsblanket, og digital indberetning har mange fordele for indberetterne. , ”Digitale indberetningsblanketter har den fordel, at man kun ser de relevante spørgsmål. På et papirskema kan der stå: Hvis du svarer ja til spørgsmål 1, så hop til spørgsmål 15. Men mange kan ikke lade være med at læse spørgsmål 2-14. Med den digitale løsning hopper man direkte til spørgsmål 15. Der er altså ingen irrelevante spørgsmål eller informationer,” siger kontorchef i Danmarks Statistik, Carsten Zornig og understreger, at der er flere fordele ved den nye løsning: , ”Når vi arbejder digitalt kan vi lave dynamiske løsninger, som gør hjælpen lettere tilgængelig. Vi kan kontrollere, om data virker valide, så vi med det samme, indberetteren indtaster data, kan give besked, hvis noget ser ukorrekt eller usandsynligt ud. Hvis man indtaster, at omsætningen er steget med 100 pct., får man straks en tilbagemelding, hvorefter indberetteren enten kan rette tallet eller bekræfte, at omsætningen rent faktisk er steget med 100 pct. Det er jo en klar fordel, at man får den besked, mens man sidder ved computeren og har kassebogen åben frem for, at man bliver genkontaktet og anmodet om at rette data på et senere tidspunkt”. , Danmarks Statistik samarbejder med brancheorganisationer og med udvalgte virksomheder om test af nye løsninger for at sikre, at de virker teknisk og har en høj brugervenlighed. Danmarks Statistik indsamler også tilbagemeldinger og ønsker til forbedret brugervenlighed i de enkelte blanketter. Fx har mange indberettere ønsket et samlet overblik over virksomhedens aktuelle indberetningsopgaver til Danmarks Statistik. Det får man nu automatisk, når man indberetter digitalt. , Spørger ikke i øst og vest , Danmarks Statistik arbejder løbende på at reducere indberetningsbyrden inden for de krav, der er til statistikken, og hvis der kan laves en statistik af en tilsvarende høj kvalitet med en mindre stikprøve, så gør man det. Så sent som i december blev to stikprøver reduceret med 20 pct., og dermed slap flere end 200 virksomheder for at indberette. , ”Og når vi udarbejder et spørgeskema, så har vi skåret vores spørgsmål ind til et minimum. Hvis der ikke er direkte krav om, at vi stiller et spørgsmål, så skriver vi klart og tydeligt i spørgeskemaet, at det er frivilligt at svare,” siger Carsten Zornig. , Som noget helt nyt har Danmarks Statistik også været med til at lempe byrden for virksomhederne i regnskabsstatistikken. Typisk indberetter man nu først sine regnskabstal til Erhvervsstyrelsen, og de relevante tal bliver overført direkte til Danmarks Statistik. Dermed bliver data genanvendt, så indberetteren kun skal tilføje supplerende oplysninger i den digitale indberetningsblanket. , Mere automatisering i fremtiden , I dag er der allerede udviklet løsninger, hvor blandt andet nogle hoteller og campingpladser kan indberette via deres bookingsystem og dermed overføre data til Danmarks Statistik blot ved at trykke på en knap. I fremtiden skal der arbejdes for en stadig større andel af den slags automatiserede indberetninger. , Ligeledes har mange svinebedrifter management programmet Agrosoft til at styre produktionen i svinestalden. Herfra kan data sendes direkte til Danmarks Statistik, og på den måde udnytter vi de systemer, der allerede er ude i virksomhederne. På den måde kommer vi nærmere en automatisk indberetning i stedet for en manuel,” siger Carsten Zornig. , ”Noget af det, vi også gerne vil arbejde mere med, er genanvendelse af data for at se på, om der er nogle spørgeskemaer, der med fordel kunne slås sammen. Så skal man måske svare på 18 spørgsmål i ét spørgeskema, hvor man tidligere skulle besvare to spøgeskemaer med hver ti spørgsmål.” , Senest har Danmarks Statistik som led i regeringens Virksomhedsforum taget initiativ til at se nærmere på, hvordan virksomhedernes statistikbyrde kan lettes. I 2014 er der igangsat en række initiativer, bl.a. vil Danmarks Statistik gøre en særlig indsats for virksomheder med mange indberetninger og for virksomheder, der bruger meget tid på at indberette, og for at tilpasse dataindsamling til virksomhedernes tidsplan.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-10-31-indberetning-til-statistik-bliver-nemmere

Bag tallene

And vinder over flæskestegen på julebordet

De seneste ti år har anden og gåsen overtaget flæskestegens dominerende plads på julebordet. Også en tidligere juleklassiker som blodpølse er næsten forsvundet, mens te er blevet voldsomt populær i december., 30. november 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Juletræsfest, julefrokost og julemiddag. Julen er for mange lig med traditioner. Men hvis man ser nærmere på traditionerne, er der faktisk på bare ét årti sket en ændring i, hvad vi putter i indkøbskurvene, når juletraditionerne skal holdes i hævd., I forhold til for ti år siden befinder vi os i dag i en økonomisk krise, og en gennemsnitlig husstands juleforbrug af dagligvarer ligger da også 400 kr. lavere i dag end det gjorde dengang, når forbruget opgøres i faste priser – det vil sige, at der er renset for prisudvikling gennem årene. I 2000 brugte en gennemsnitlig husstand således 11.021 kr. på regnskabsvarer i december, mens det i den seneste forbrugsundersøgelse fra 2010 var faldet til 10.622 kr. , I den samme periode er forbruget i årets øvrige 11 måneder kun faldet med ca. 100 kr. i gennemsnit. Så det er altså særligt i julen, vi holder os tilbage med indkøbene i forhold til tidligere. , Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, som udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug i en gennemsnitlig husstand. Privatforbruget, der modsat regnskabsvarer også indbefatter husleje, energi, bilkøb, hvidevarer osv., er dog samlet set steget i perioden 2000 – 2010. , And og gås på fremmarch, Men forbruget er ikke bare lavere i julen, det har også ændret mønster. Fx flæskesteg, som de fleste nok forbinder med en klassiker på julebordet, har faktisk fået en mindre fremtrædende plads end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 30 kr. på flæskesteg, ribbensteg og deslige. I 2010 var forbruget i december steget til 37 kr., men trods det stigende forbrug er flæskestegen og dens kompagnoner blevet overhalet inden om. Fjerkræet har nemlig i den grad gjort sit indtog og fået en endnu mere dominerende plads på julebordet end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 28 kr. på ænder og gæs i december måned. I 2010 var det steget til 56 kr. – altså en fordobling på ti år., Blodpølse er næsten fortid , Fakta: , Detailomsætningen i december 2011 var 6.757 mio. kr. højere end i en gennemsnitlig måned samme år. Det svarer til, at hver dansker  over 18 år brugte ca. 1.540 kr. mere i detailhandlen i december end i årets øvrige måneder., Blodpølse, der – i hvert fald i nogle landsdele – tidligere har været en klassiker i julen, er i dag så godt som forsvundet. I 2010 var det gennemsnitlige forbrug for en husstand helt nede på 40 øre for blodpølse i julen, mens det ti år tidligere var på 2,40 kr. , Til gengæld er fiskefiletten blevet sværere at komme uden om, når julen skal fejres. Her er forbruget vokset fra 11 kr. i 2000 til 16 kr. i 2010. , Jul er traditionen tro også tid til småkager og især klejner, og det ser ud til, at det kun er til kogning af dejsløjferne, vi tager palmin ned fra hylden i supermarkedet – i hvert fald er forbruget på palmin nærmest ikke-eksisterende ud over i december. Også i december er forbruget i den helt lave ende og en anelse faldende over de seneste ti år. , Appelsiner daler i popularitet , I den sunde afdeling ligger appelsiner, mandariner og klementiner på førstepladsen over den type af frugt, som vi bruger flest penge på i december. Det gælder både i dag og for ti år siden. Men hvor forbruget på den type citrusfrugter i 2000 steg med 272 pct. fra en normal gennemsnitsmåned og til december, så steg det i 2010 kun med 171 pct., og forbruget er i perioden faldet fra 53 kr. til 38 kr. I stedet er forbruget på bananer og æbler steget fra 2000 til 2010, så vores valg af frugt i julen er blevet lidt mere varieret. , Te er hot i julen , Glögg hører stadig julen til – faktisk var forbruget på færdiglavet glögg lidt højere i 2010, end det var i 2000. Men hvis man for alvor vil være med på juletrenden, når det gælder de varme drikke, så skal man servere te – eller måske give det som julegave? I 2010 steg forbruget på te med 148 pct. i december i forhold til resten af året, så hver husstand i gennemsnit brugte 28 kr. på te. Tilbage i 2000 faldt forbruget på te med 9 pct. i julen, og forbruget for en husstand begrænsede sig til knap 9 kr. Kaffe er dog fortsat den varme drik, som vi bruger flest penge på i december. Men hvor en husstand i december 2000 købte kaffe for 51 kr., så var beløbet i 2010 faldet til 45 kr. , Et af de steder, hvor vi tilsyneladende også sparer lidt i dag i forhold til tidligere, er på juletræer og dekorationer. Det brugte en husstand i gennemsnit 59 kr. på i 2000, men kun 39 kr. i december 2010. Men hvad vi sparer på forgængelig pynt som juletræet, sætter vi til gengæld næsten til igen på den pynt, som skal hænge på grenene, idet forbruget på den mere varige jule- og nytårspynt er steget med ca. 18 kr. pr. husstand i december fra 2000 til 2010. ,  , Fakta, : , Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2010 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores , hjemmeside, findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-11-30-juleartikel

Bag tallene

Økonomisk vækst uden stigning i luftemissioner og energiforbrug

Før i tiden var det nærmest en selvfølge, at økonomisk fremgang førte til miljøbelastninger gennem bl.a. stigende udslip af CO2 og drivhusgasser. Sådan er det ikke længere, viser de nyeste tal i Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab., 14. marts 2017 kl. 15:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Økonomisk udvikling fører ofte til mere industri, der fører til øget forbrænding af energi, som sender skadelige stoffer ud i luften. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab er denne sammenhæng dog blevet mindsket.    , Fra 2013 til 2014 voksede det danske bruttonationalprodukt med 1,7 pct., og fra 2014 til 2015 voksede det med 1,6 pct. I samme periode faldt mængden af udslip til luft fra stort set samtlige af de områder, det grønne nationalregnskab måler på. (Se figur 2.3),  , Overordnet set viser tallene fra det grønne nationalregnskab, at udslip af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter faldt med 4,8 pct. fra 2014 til 2015. Fra 2013 til 2014 var faldet på 3,7 pct. I disse tal er de store udslip fra danske transportaktiviteter i udlandet medregnet. Ser man kun på udslippene fra det danske område, var faldet fra 2013 til 2014 på 7,3 pct., Stigningen i CO, 2 , fra forbrænding af biomasse fra 2014 til 2015 er på 0,9 pct. og hænger sammen med en stigning i produktionen og anvendelsen af vedvarende energi – dvs. afbrænding af f.eks. halm, biogas og brænde. Oftest regnes denne del af CO, 2, -udslippene dog for neutral i forhold til den globale opvarmning, fordi antagelsen er, at der bindes en tilsvarende mængde CO, 2, , når biomassen vokser op igen. , Udvikling af udslip af partikler og forsurende stoffer følger den generelle nedadgående udvikling, men tallene for udslip i 2015 er endnu ikke tilgængelige. , Figur 2.3 viser udviklingen i udslip til luft over de seneste år med tilgængelig data, men også, når man sætter emnet i et længere perspektiv, er der sket en tydelig afkobling., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv (ekskl. danske internationale transportaktiviteter i udlandet) havde fulgt stigningen i efterspørgslen efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO, 2, -ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Mere vedvarende energi, Dele af afkoblingen mellem udslippet til luft og den økonomiske udvikling kan føres tilbage til det faktum, at vi i Danmark bruger mere vedvarende energi end tidligere. Som vedvarende energi er her medregnet vindkraft, biomasse (halm, brænde mv.), biogas, bioolie, varmepumper, solenergi, og bionedbrydeligt affald mv. Som nævnt regnes biomassen som neutral i forhold til den globale opvarmning. , Den danske anvendelse af vedvarende energi steg i 2015 med 4,6 pct. ift. 2014. I 2014 var stigningen på 4,7 pct. ift. året før., Vores energiintensitet falder, Som det fremgår i figur 2.2, kan udviklingen af miljø og økonomisk udvikling også beskrives igennem energiintensitet – energiforbrug per krone BNP., På trods af at bruttonationalproduktet voksede i 2014, var der et fald i bruttoenergiforbruget - se figur 2.2. Det gælder også, når man medregner de store mængder energi, som danske transportvirksomheder køber i udlandet i forbindelse med de internationale transportaktiviteter. Disse transportaktiviteter medregnes i nationalregnskabet og bidrager dermed til nationalproduktet., Bruttoenergiforbruget inkl. de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet steg til gengæld med 1,7 pct. i 2015. Det var en vækst, der var på niveau med udviklingen i BNP. Stigningen var mindre (0,8 pct.), hvis de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet ikke medregnes., Resultatet af, at BNP og det samlede bruttoenergiforbrug inkl. bunkring (når skibe tager brændstof ombord) mv. i udlandet steg i takt fra 2014 til 2015, var, at energiintensiteten var den samme i 2014 og 2015. Ses der kun på den indenlandske del af energiforbruget, dvs. ekskl. de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet, så faldt energiintensiteten med 0,8 pct. Faldende energiintensitet betyder, at også sammenhængen mellem energiforbrug og økonomisk vækst mindskes. , Hvis du har lyst til at læse mere om udviklingen i Danmark set med grønne briller, kan du fra 15. marts kl. 9 finde temapublikationen her:  , ’Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015 – Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø’, ., Har du spørgsmål til artiklen eller er du interesseret i at høre mere om det grønne nationalregnskab, er du velkommen til at kontakte Ole Gravgård på tlf: 39173488 eller mail: , ogp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-14-oekonomisk-vaekst-uden-luftemissioner-og-energiforbrug

Bag tallene

Badekåber og barbermaskiner boomer i december

Danskernes udgifter til forskellige varer mangedobles i december. Her står især badekåber og barbermaskiner for det største salgsboom i forhold til resten af året. Samtidig melder især butikker med legetøj og butikker med boligtilbehør sig på banen med den største stigning i omsætningen., 27. november 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Når det er tid til at åbne den første låge i julekalenderen, åbner danskerne samtidig også ekstra for privatforbruget. Således stiger detailsalget med over 30 pct. i december i forhold til en gennemsnitlig måned resten af året., Og det er ikke småting, der bliver proppet i indkøbsposerne. Blandt de varer, der sælger bedst i julemåneden i forhold til resten af året, er blandt andet barbermaskiner og badekåber. Det viser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik laver hvert år på baggrund af forbrugsundersøgelsen., Salget af badekåber eller housecoats til piger ligger 50 gange højere i perioden 25. november til 24. december, som juleundersøgelsen dækker over. Hver husstand i Danmark bruger dog i gennemsnit kun knap 2 kr. op til jul på badekåber til piger, hvilket fortæller mest om, hvor få badekåber, der bliver solgt resten af året., Elektriske barbermaskiner er en anden sællert i julemåneden. Faktisk stiger salget 20 gange, hvilket betyder, at en gennemsnitshusstand her bruger knap 26 kr. på, at far kan få nyt redskab mod skægstubbene. , Frosne ænder flyver højt, Julen er ikke kun hjerternes tid. Det er også madtid. Således stiger supermarkedernes omsætning med 27 pct. sammenlignet med gennemsnittet for årets andre måneder. Ikke overraskende flyver frosne ænder og gæs særlig højt ved juletid. En gennemsnitshusstand bruger seks gange så mange penge på de frosne fjerkræ som i en gennemsnitlig måned., Rødkål køber vi ni gange så meget af, røget ål over fire gange så meget, mens der jo også skal svesker til andestegen. Her ligger salget næsten tre gange højere end i en gennemsnitlig anden måned., Selv om flæskesteg og ribbenssteg også står på bordet i mange hjem i julen, fylder de også middagsbordet i flere andre måneder. Derfor har vi kun en begrænset merudgift til dette på 62 pct. i december., Til gengæld fylder hverken hakkebøffer eller spaghetti med kødsovs lige så meget i maven i årets sidste måned, som de gør i andre måneder. Vi bruger 21 pct. mindre på hakket oksekød i december, ligesom der er endnu mindre okseculotte på menuen. Her falder en husstands udgifter med hele 84 pct., Glemmer sund mad, Folk med en sød tand får til fulde stillet deres behov. Forbruget af rå marcipan, konfektmasse og pistacie ligger ifølge juleopgørelsen fire en halv gange højere i december end i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året. Forbruget af småkager og vaniljevafler fordobles, mens færdigretter som parisertoast og burgere fra frysedisken nidobles., Vi er generelt ikke særlig gode til at prioritere den sunde og slanke linie i juletiden. Godt nok bruger vi mere end dobbelt så mange penge på appelsiner, klementiner og mandariner, men udgiften til både æbler, bananer, salat og tomater ligger markant under andre måneder., Det samme gør sig i øvrigt gældende for udgifter til badevægte, som bemærkelsesværdigt nok yderst sjældent ligger i indkøbsposen i december., Legetøj og boligtilbehør hitter, Men nu skal det hele ikke gå op i fødevarer. Faktisk melder de fleste detailbutikker om markant øget omsætning i december. Legetøjsbutikker, boligtilbehørsbutikker og guldsmedeforretninger topper traditionelt med op til tre en halv gange så meget salg som i en anden gennemsnitlig måned i årets løb., Også forhandlere af musikinstrumenter, fotoforretninger, vinforretninger og parfumerier har kronede dage før jul. Derimod er tendensen tydelig for byggemarkeder og farvehandlere. Danskerne gider ikke bruge juletiden til at sætte hus i stand., Således viser Danmarks Statistiks juleopgørelse baseret på forbrugsundersøgelsen, at en gennemsnitlig husstand stort set stopper enhver investering i byggematerialer som træ, plader, gulvbelægning, lister, mursten, mørtel og klinker. Her ligger forbruget på under en femtedel af det typiske forbrug., Familien har førsteprioritet, Julen står nemlig i familiens tegn, og så må de håndværksmæssige pligter vige pladsen. I stedet står den på ture i biografen eller i svømmehallen, og der bliver brugt over syv gange flere penge på spillekort i december end i en gennemsnitlig måned., Når vi nu er ved spil, så tyder meget på, at flere drømmer om at hente nogle ekstra kroner hjem muligvis til julegaver eller måske netop på grund af allerede mange indkøbte julegaver. Faktisk bruger vi hele tolv en halv gange flere penge på spil på internettet op til jul, mens forbruget til skrabespil også er højere end i andre måneder., Om udgiften til spil sker på bekostning af kæledyrene, er svært at vurdere. Ikke desto mindre er netop kæledyrene en gruppe, der bliver voldsomt nedprioriteret i julebudgettet. En halvering af udgifterne til tørfoder til hund og kat samt til kaninfoder i december giver et håb om, at dyrefoderlagrene i forvejen er overfyldte, eller at der falder lidt rester af til de firbenede fra anden eller flæskestegen., Hvis du vil videre:, Resultaterne i forbrugsundersøgelsen bygger på en stikprøve på 2.463 private husstande. Alle beløb mv. er inkl. moms og afgifter og er omregnet til bedst muligt at svare til situationen i 2005. Statistikken indsamles over tre år (2004-2006) og omregnes til pris- og mængde niveauet i det midterste år, da stikprøven er for lille til at udgive statistik på for et enkelt år., Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, . , Foto: Henning Bagger/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. november 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-11-27-Badekaaber-og-barbermaskiner-boomer-i-december

Bag tallene

Den nye skoleelev hedder Mikkel

Over 60.000 forventningsfulde børn begynder i skole for første gang i august. Danmarks Statistik tegner her et portræt af den typiske nye skoleelev., 4. august 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Med skoletasken på ryggen, penalhuset pakket og madpakken smurt drager titusinder af børn her i august for første gang nogensinde af sted i skole. Glade og fulde af forventninger til de næste mange års skolegang. , Der er flere drenge end piger blandt de 65.825 børn, som blev født i 2002, og som forventes at have første skoledag i denne måned. Drengene udgør 51 pct. af årgangen, mens pigerne tegner sig for 49 pct. af de seksårige. , Mikkel er det mest populære navn blandt drengene fra 2002. Der er altså størst sandsynlighed for, at der går en Mikkel i klassen. I alt bærer 923 drenge i årgangen navnet. Mads følger lige efter med 918, mens Frederik, Mathias og Christian også ligger i toppen af navnelisten for seksårige. Blandt pigerne topper Sofie med 976 navngivne i 2002. ,  , Hver ottende starter i privat skole, Mikkel kan ligesom hovedparten af alle folkeskoleelever se frem til at begynde i en offentlig folkeskole. Hele 88 pct. af de nye skoleelever fik sidste år undervisning i en offentlig folkeskole, mens 12 pct. blev undervist på privat skole. , Målt på landets fem regioner bor de fleste seksårige i Region Hovedstaden. Her har 29 pct. af alle børn født i 2002 nemlig bopæl. Lige efter følger Region Midtjylland og Region Syddanmark med hhv. 24 pct. og 22 pct. af børnene født i 2002. , Mikkel bor i parcelhus. Det gør over halvdelen af hans klassekammerater også. Mens 58 pct. af de seksåriges senge altså står i et parcelhus, lever 11 pct. i række-, kæde- eller dobbelthus og 22 pct. i lejlighed. , Når Mikkel får fri fra skole, tager han i skolefritidsordning (SFO). De seneste tal viser, at 71 pct. af hans jævnaldrende kammerater gør det samme, mens 12 pct. slet ikke benytter sig af offentlige pasningstilbud. ,  , Tre ud af fire bor med begge forældre, Hjemme i parcelhuset venter både mor og far, når Mikkel kommer fra SFO'en - når de da ikke er på arbejde. Tre ud af fire på alder med Mikkel bor nemlig med begge deres forældre. Hver ottende bor udelukkende med sin mor og hendes eventuelle partner, mens det kun er en ud af 71, som deler adresse med sin enlige far og hans eventuelle partner. , En seksårigs forældre har typisk begge en erhvervsmæssig eller kortere videregående uddannelse og får hovedsageligt løn på grundniveau. Mens 11 pct. af fædrene ikke arbejder og derfor lever af overførselsindkomst, er tallet for mødrene hele 22 pct. Til gengæld forsørger knap 4 pct. af mødrene sig som selvstændige, mens tallet for fædrene er 9 pct. , Mikkel har som de fleste andre seksårige én bror eller søster. I hans tilfælde en søster, da en søskende oftest er af modsatte køn. Faktisk kan næsten halvdelen af de seksårige bryste sig med at have præcis én bror eller søster, hver tredje har to søskende, og en ud af ti glæder sig over tre søskende. En enkelt dreng på seks år tegner sig dog for den ubetinget største søskendeflok med sine i alt 18 søskende. I den modsatte ende af skalaen ligger 7 pct. af de seksårige, som er enebørn. ,  , Svømning er populært hos begge køn, De dage Mikkel ikke tager direkte hjem fra SFO, drager han som regel til fodbold og svømning. Begge sportsgrene er de mest populære blandt de yngste drenge, der deltog i den seneste undersøgelse om deres kulturvaner. Mikkels klassekammerat Sofie bruger også sin fritid på svømning, men gymnastik står næsthøjest på listen over de yngste pigers yndlingsaktiviteter. , Med sidste års 237.000 kontakter til lægen for seksårige, kan Mikkel i det nye skoleår regne med at skulle til lægen hver 15. uge svarende til over tre gange om året. Han kan dog håbe på, at han ligesom knap 9 pct. af de seksårige i fjor slet ikke har brug for at kontakte en læge. , Når Mikkel ligger i sin seng om aftenen, kan han tænke tilbage på en dag, der typisk begyndte med brød med pålægschokolade eller marmelade eller med morgenmadscerealier som fx cornflakes eller havregryn. De seksårige er ifølge Fødevareinstituttet nemlig nogle af de bedste i befolkningen til at spise morgenmad. Hele 91 pct. indtager regelmæssigt det, som ernæringseksperter ynder at kalde dagens vigtigste måltid. Det kunne de 19-24-årige godt lære noget af. Her spiser kun hver anden regelmæssigt morgenmad. ,  , Tre ud af fire spiser frokost hver dag, Madpakken i skolen består som regel af rugbrød med pålæg i form af leverpostej og spegepølse. Det er dog kun tre ud af fire blandt de seksårige, der i det hele taget spiser frokost hver eneste dag. Hver fjerde har grønt med til frokosten hver dag, mens lige så mange aldrig spiser grønt til madpakken. , Til gengæld er det kun 13 pct., der aldrig spiser grøntsager til aftensmaden. Her kaster Mikkel sig oftest over gryderetter. Men også kylling står i høj kurs for den seksårige fyr. , Efter sådan en dag burde Mikkel ifølge børnelæger ligge roligt i sin seng ved 20-tiden og sove senest en time senere. På den måde får han den optimale søvn på 10 timer for et skolebarn, så han er frisk og klar næste morgen til en ny dag i skolen. ,  , Hvis du vil vide mere, kan du selv gå på opdagelse i tallene fra, Kulturvaneundersøgelsen, (, www.statistikbanken.dk/KVUB1, ) , Befolkningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BEF1A07, ) , Navnestatistikken (, www.dst.dk/navne, ) , Boligstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BOL66, ) , Pasningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/PAS11, ) , Sygesikringsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/SYGK, ) , DTU Fødevareinstituttets rapport over børn og unges måltidsvaner (, www.food.dtu.dk, ) , Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 4. august 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-08-04-Skolestart

Bag tallene

Julen begynder i november

I de mest juleafhængige brancher nærmer november-salget sig decembers. November og december byder også på et højere forbrug til fx legetøj og smykker samt flere ansatte – specielt studerende - i butikkerne., 8. december 2017 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, I , fem brancher inden for detailhandel, har julehandelen i december stået for mere end 16 pct. af årsomsætningen i branchen siden 2009. Decembers andel af hele årets omsætning i 2016 var størst i branchen detailhandel med spil og legetøj, hvor 22,6 pct. af omsætningen lå i december. Efter spil og legetøj fulgte detailhandel med køkkenudstyr, glas mv. (21,2 pct.), detailhandel med bøger (20,0 pct.), detailhandel med drikkevarer (18,5 pct.) og detailhandel med ure, smykker, guld- og sølvvarer (18,5 pct.)., Læs mere i denne analyse om , julehandelens betydning for detailhandlen, . , Kilde: , Danmarks Statistik, , detailomsætningsindekset, Andelen af hele årets omsætning, som finder sted i december, er siden 2009 faldet i brancherne spil og legetøj samt køkkenudstyr, glas mv., men steget i bogbranchen og har ligget nogenlunde stabil i de brancher, der sælger ure, smykker, guld- og sølvvarer samt drikkevarer. , November haler ind på december, Hvis man i stedet ser på firmaernes salg, viser det sig, at salget i december i de fem brancher samlet er faldet siden 2009, men steget i november, hvorfor forskellen på november og december er blevet mindre. Andelen af hele årets salg, som bliver lagt i november, er ligesom salget steget siden 2009., Anm.: Figuren dækker brancherne detailhandel med spil og legetøj, detailhandel med køkkenudstyr, glas mv., detailhandel med bøger, detailhandel med drikkevarer og detailhandel med ure, smykker, guld- og sølvvarer. Kilde: , Danmarks Statistik, firmaers køb og salg, , særkørsel., Hvor firmaernes salg i de fem detailhandelsbrancher i december 2009 lå næsten 65 pct. over november samme år, var salget i december 2016 kun lidt over 25 pct. højere end i november samme år. , Opgørelsen over firmaernes salg siger ikke noget om, hvorfor firmaerne sælger mere i november og mindre i december. Det er således ikke til at vide, om årsagen alene er øget julehandel., Julepynt købes i november, Men ser man på forbrugsundersøgelsen, ligner det, at hustande i Danmark bruger flere penge på mulige gaveartikler som lego, playmobil, skateboard og løbehjul i november end resten af året, ligesom forbruget af smykker, parfume samt forklæder og grydelapper er højt i november. Disse varer er også kendetegnet ved et højt forbrug i december. , Forbrugsundersøgelsen viser således, at den gennemsnitlige hustand i december 2016 brugte fire gange så mange penge på samlesæt, lego, dublo, playmobil og byggelegetøj end i årets øvrige måneder. I forhold til november var det kun tre gange så meget. Forbruget inden for denne kategori var i december 2016 i gennemsnit ca. 70 kr. pr. hustand., På samme måde brugte den gennemsnitlige hustand tre gange så meget som gennemsnittet pr. måned på smykker og tilbehør til smykker i december 2016, men kun dobbelt så meget som i november. Forbruget af smykker og tilbehør lå i december 2016 på 120 kr. i gennemsnit., Forbruget af skjorter til mænd og babytøj var anderledes. Begge dele blev solgt i stor stil i december, men mindre end gennemsnittet pr. måned i november., Forbruget af juletræer, dekorationer og lignende var dobbelt så højt som årsgennemsnittet i november, men var størst i december. Til gengæld brugte den gennemsnitlige hustand 90 kr. på julepynt i november 2016, hvilket var mere end i december. Her lå forbruget i gennemsnit på ca. 50 kr., Sæsonarbejde i julen, Det øgede salg i butikkerne betyder også flere job. I hele detailbranchen steg antallet af job med 5.000 eller 2,1 pct. fra oktober til december i 2015. Men i de fem brancher med megen julehandel steg antallet af job samlet med 12,9 pct. Stigningen i antallet af job var størst inden for detailhandel med køkkenudstyr, glas mv. (17,8 pct.) og mindst inden for ure og smykker mv. (5,1 pct.)., Ligesom omsætningen og firmaernes salg allerede stiger fra oktober til november, stiger antallet af job også fra oktober til november. I de fem brancher var væksten i antallet af job fra oktober til november 6,2 pct. i 2015 eller knap halvdelen af væksten fra oktober til december. Inden for detailhandel med køkkenudstyr, glas mv. steg antallet af job med 11,3 pct. fra oktober til november mod 17,8 pct. fra oktober til december. Inden for detailhandel med bøger var stigningen i antal job derimod størst fra november til december, da stigningen fra oktober til november blot var 5,4 pct. , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Flere skoleelever står i butik i julemåneden, Næsten halvdelen af de flere job i december bliver udført af enten grundskole- eller gymnasieelever. Fra oktober til december 2015 steg antallet af elever, som arbejdede i en af de fem brancher med 470 til 2.130. Også studerende på erhvervsfaglige - og mellemlange uddannelser samt bachelorstuderende blev der flere af bag kasserne i detailbutikkerne. Antallet af studerende på lange videregående uddannelser, der arbejdede i de fem brancher inden for detailhandel, steg derimod ikke. , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Kontakt, Detailhandel: Fuldmægtig, Lina Pedersen, 39 17 36 75, , lip@dst.dk, Firmaernes salg: Fuldmægtig, Pia Cordsen, 39 17 33 65, , pco@dst.dk, Forbrugsundersøgelsen: Fuldmægtig, Solange Lohmann Rasmussen, 39 17 31 56, , slr@dst.dk, Beskæftigelse i julen: Chefkonsulent, Pernille Stender, 39 16 34 04, , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-08-julen-begynder-i-november

Bag tallene

Det lille nummer gør en stor forskel

Påske er noget vi fejrer til minde om en skelsættende historisk begivenhed med et par tusind år på bagen. Men 2. påskedag 2018 kan vi faktisk også fejre en anden historisk – om end ikke helt så gammel og helt så skelsættende – begivenhed. Det handler om indførelsen af Det Centrale Personregister (CPR) den 2. april 1968, altså for 50 år siden., 27. marts 2018 kl. 12:30 , Af , Jørgen Elmeskov, Registret og vores CPR-numre opleves nok af de fleste, som noget der er så selvfølgeligt, at vi overhovedet ikke tænker på det. Men det har altså betydet en meget stor lettelse for os alle sammen som borgere i Danmark. Bare for at give et eksempel så behøver mange af os ikke at spilde tid på at lave en selvangivelse til SKAT, fordi SKAT takket være den systematiske anvendelse af CPR-nummeret allerede har alle de relevante oplysninger. , Billig og effektiv statistik, Den egentlige årsag til denne klumme er dog, at CPR-systemet har gjort, at vi i Danmark – og en del fortrinsvist nordeuropæiske lande som har lignende systemer – med få midler kan producere statistik af høj kvalitet og med en rækkevidde, man kun kan drømme om andre steder. , Man behøver bare at være sammen med statistikere fra andre lande i kort tid, før én af gevinsterne ved CPR-systemet bliver åbenbar. Samtalen falder før eller siden på emnet folketælling. Det opleves af mange af mine kolleger som en af deres mest krævende opgaver at gennemføre en folketælling, som typisk finder sted hvert tiende år. Det er de fleste steder en operation, der kræver, at man sender et meget stort antal interviewere ud for at tælle op, hvor mange der bor i de forskellige boliger, hvem de er, hvad deres baggrund er, osv., Sidste gang USA havde en folketælling, var en halv million interviewere sat på opgaven, efter at de først var blevet oplært. Ser man på lange tidsserier for amerikansk beskæftigelse, kan man se, at kurven slår et ordentligt sving hvert tiende år, når man er ude og rekruttere interviewere til folketællingen. I Kina, hvor alle tal er store, krævede sidste folketælling omkring 10 millioner interviewere., Stor nøjagtighed i registrene, I Danmark er ordet folketælling gået af mode. Sidste gang, vi havde en ”rigtig” folketælling, var i 1970. Nu trykker vi på nogle taster i Danmarks Statistik, hvis vi vil opgøre befolkningstallet. Og det er noget, vi kan gøre med kort varsel.  Når det er så let, skyldes det ikke bare, at vi har Det Centrale Personregister, men også at det i virkeligheden er stort set umuligt at leve i Danmark uden at havne i registret. Den store brug af CPR-nummeret i forbindelse med ansættelse, lønafregning, åbning af bankkonto og meget andet gør, at registret bliver en meget nøjagtig afbildning af befolkningen i Danmark. Formentlig væsentligt mere nøjagtig end nogen hær af interviewere nogensinde kan håbe på i et land uden et sådant register. , CPR skaber viden om årsager og effekter, Men der er mange andre fordele ved CPR-nummeret. Fordi det er unikt for hver borger, kan vi lave et samlet billede af folks livsforløb og derved danne grundlag for faktabaserede studier af årsager og effekter af sociale forhold og politiske tiltag. Vi kender den familiemæssige baggrund, når børn fødes. Vi kan følge deres vej gennem uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet. Vi er i stand til at skelne mellem lavindkomst som et midlertidigt fænomen for nogle mennesker og et mere varigt fænomen for andre. Vi har netop udgivet en statistik, som viser, at halvdelen af en gruppe unge, som i 2008 hverken var i beskæftigelse, uddannelse eller jobtræning, stadig var i denne situation i 2016. Og vi kan følge, hvordan immigranter klarer sig over tid, og hvordan deres børn og børnebørn klarer sig i det danske skolesystem. , Ikke nok med det. Fordi vi i Danmark også har et centralt virksomhedsregister, og fordi de ansattes CPR-numre kendes, kan vi se, hvilken uddannelsesprofil medarbejderne i forskellige typer virksomheder har. Massevis af andre erkendelser kan også findes ved sammenstilling af oplysningerne., Forskning i verdensklasse, Det giver sig selv, at alle disse oplysninger er en guldgrube for danske forskere, fx på det folkesundhedsmæssige område. Det er helt klart med til at sikre dansk forskning sin høje internationale position, at forskerne har adgang til data, deres kolleger i udlandet kun kan drømme om. Det er ikke kun forskningen, som høster gavn. Den økonomiske politik – hvad enten det handler om skattepolitik, tilbagetrækningspolitik, overførsler eller andet – kan formuleres med en langt større viden om de enkelte instrumenters virkning, end man kan andre steder. , Systemet kræver tillid, Er det bare win-win det hele? Hvis det er, hvorfor har andre lande så ikke for længst efterlignet os? Til det sidste kan man sige, at rigtig mange lande faktisk prøver.  Men når der også er mange, der ikke gør, så skyldes det ikke bare manglende administrativ og statistisk kapacitet, men også et bevidst fravalg. Systemet giver jo mulighed for at kombinere rigtig mange oplysninger om de enkelte borgere. Og det er ikke i alle lande, der er tillid til, at magthaverne kan modstå fristelsen til at udnytte den rige information til skadelige formål. , Vi passer godt på data, Det er helt afgørende for registersystemets bæredygtighed at bevare danskernes tillid til systemet. Det betyder også strenge krav til fx Danmarks Statistiks omgang med data. Selv om vi har oplysninger for de enkelte danskere, offentliggør vi kun statistik for befolkningsgrupper, som er tilpas store til, at man ikke kan identificere nogen enkeltpersoner.  Når vi giver forskere lov til at bruge vores data, bliver data først afidentificerede, og forskerne kan efterfølgende kun arbejde med tallene bag vores IT-brandmur og kan kun trække samlede tabelresultater, men ikke enkeltobservationer ud. Den europæiske statistiklov, der også gælder i Danmark, er meget eksplicit om, at data brugt til statistik ikke må udleveres til administrativt brug., Så der er, og der skal være, meget stramme regler for anvendelsen af og tilgangen til data. På den baggrund kan vi så nyde alle de gevinster, der er i registersystemet. Omkring tredive år før de begivenheder, vi fejrer i påsken, drog Maria og Josef ifølge juleevangeliet til Betlehem, fordi ”alverden skulle skrives i mandtal”. Den slags er vi fri for i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2018/2018-03-27-det-lille-nummer-gor-en-stor-forskel

Rigsstatistikerens klumme

2020

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020