Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1831 - 1840 af 2368

Ni nøgletal om Danmark og USA

Bruttonationalproduktet i USA er relativt højere end i Danmark. Det samme gælder indkomstuligheden og drabsraten. Omvendt er det offentlige forbrug og skattetrykket højere i Danmark end i USA., 27. april 2020 kl. 9:00 - Opdateret 12. oktober 2020 kl. 15:50 , Af , Magnus Nørtoft, og , Marie Hohnen, Danmarks Statistik har samlet ni nøgletal, der beskriver forskelle og ligheder på Danmark og USA. , Tallene viser, at vi kan forventes at leve i nogenlunde lige mange år i gennemsnit, få nogenlunde lige mange børn, og at nogenlunde lige mange relativt til indbyggetallet går på arbejde i de to lande. Til gengæld er indkomstuligheden større i USA end i Danmark, mens den offentlige sektor og skattetrykket er højere i Danmark end i USA. Stemmeprocenten er en del lavere i USA end i Danmark, og der er 5 drab pr. 100.000 indbyggere i USA, mens tallet for Danmark er 1 pr. 100.000 indbyggere. , Sammenligning af Danmark og USA ud fra forskellige nøgletal, , , Danmark, USA, Større BNP pr. indbygger i USA, BNP pr. indbygger (2019), 60 195 $, 65 143 $, , , , , Offentligt forbrug større i DK*, Offentligt forbrug i pct. af BNP (2018), 24,3 pct., 14,1 pct., , , , , Næsten dobbelt så højt skattetryk i DK, Skatter og afgifter i pct. af BNP (2018), 44,9 pct., 24,3 pct., , , , , Flere i beskæftigelse i DK, Beskæftigelsesfrekvens (2019), 75,0 pct., 71,4 pct., , , , , Større indkomstulighed i USA, Gini-koefficient (2016), 26, 39, , , , , Længere levetid i DK, Forventet levetid (2018), 81,0 år, 79 år, , , , , Samme fertilitet , Fødte pr. kvinde (2018), 1,7 børn, 1,7 børn, , , , , 5 gange så mange drab i USA, Drab pr. 100.000 indbyggere (2018), 1 drab, 5 drab, , , , , Højere stemmeprocent i DK, Stemmeprocent (2019 og 2016), 85 pct., 56 pct., Kilde: Danmarks Statistik på baggrund af Eurostat, OECD, FN (UNODC), Verdensbanken og IDEA., Anm.: Nogle af tallene i tabellen kan findes anderledes afgrænset i Statistikbanken, ligesom tallene for nogle af indikatorerne kan være offentliggjort for senere år, end de fremgår i ovenstående tabel. , *Ved sammenligningen af nøgletallene for USA og Danmark skal være man opmærksom på, at særligt den offentlige sektor er indrettet forskelligt i de to lande. Det har blandt andet betydning for omfanget af det offentlige forbrug og skattetrykket. Fx indgår undervisning og lægebehandling i Danmark i overvejende grad i det offentlige forbrug og er skattefinansieret, mens undervisning og lægebehandling i USA i højere grad er privat forbrug., Forklaring på kilder, •, BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra , OECD’s opgørelse for 2019, ., •, Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene (2018) er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 182, . , •, Skattetrykket måles som det samlede provenu indkrævet fra skatter og afgifter i procent af BNP. Tallene er baseret på , OECD’s opgørelse for 2018, ., •, Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. Tallene er baseret på , OECD’s opgørelse for 2020, . , •, Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er baseret på , OECD’s opgørelse for 2016, ., •, Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. Tallene er baseret på , Verdensbankens opgørelse for 2018, . , •, Fødte pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn en kvinde kan forvente at føde igennem hendes reproduktive alder, og at de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Tallene er baseret på , Verdensbankens opgørelse for 2018, ., •, Mordraten pr. 100.000 angiver antal forsættelige drab pr. 100.000 indbygger. Tallene er baseret på , Verdensbankens opgørelse for 2018, ., •, Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for USA er fra præsidentvalget i 2016. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-03-31-ni-noegletal-om-danmark-og-usa

Bag tallene

Det er blevet dyrere at bruge kulturen i Danmark

Museer, biografer, teatre og festivaler er alle steget mere i pris end de generelle priser i samfundet., 19. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Kulturinteresserede danskere må grave dybere i lommerne, når billetten til museer, teatre og andre kulturoplevelser skal betales. Således er en række populære kulturtilbud steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fire år. , Den største prisstigning blandt kulturtilbuddene har fundet sted på danske museer, hvor billetten gennemsnitligt koster kulturforbrugeren 42 pct. mere i 2020, end den gjorde i 2016. De generelle forbrugerpriser i samfundet er i perioden steget med 3 pct., mens de generelle priser på tjenester er steget med 6 pct. , Dermed er museernes indgangspriser steget 12 gange så meget som de generelle forbrugerpriser i samfundet og 7 gange så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet. , ”Museernes priser tog et stort hop på i løbet af 2016, hvilket nok skal ses i lyset af, at den daværende regering gav statslige museer mulighed for at tage entré,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Martin Birger Larsen. , ”Dog er museernes priser blevet ved med at stige støt i tiden derefter, og prisstigningen skyldes altså ikke blot et enkeltstående hop i 2016.”, Prisstigningen på 42 pct. betyder, at hvis en museumsbillet kostede 100 kr. i 2016, så kostede den 142 kr. i 2020. Hvis priserne på museumsbilletter havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling, så havde billetten kostet 103 kr. i 2020. , Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 36 pct. af alle voksne danskere et museum i løbet af 2019. , Prisudvikling på udvalgte kulturtilbud. 2016 & 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Biografer har set næststørst prisstigning, Den næststørste prisstigning på kulturområdet har fundet sted i biograferne, hvor billetprisen er steget med 18 pct. siden 2016, svarende til en vækst, som er 5 gange større end udviklingen i de generelle forbrugerpriser og 3 gange større end den generelle udvikling for priser på tjenester. , 26 pct. af alle voksne danskere slog et smut forbi biografen i løbet af 2019. Biografer er mest populære blandt de helt unge. , Læs mere om danskernes biografvaner her. , Tredjestørste prisstigninger blandt kulturtilbuddene fandt sted ved teatrene, hvor billetten kostede forbrugeren 14 pct. mere i 2020, end den gjorde for fire år siden. , 27 pct. af alle voksne danskere besøgte teatret i løbet af 2019. , De mindste prisstigninger blandt kulturoplevelserne skete blandt festivaler samt zoologiske haver og akvarier. Prisen på disse oplevelser steg i perioden med 10 pct., hvilket dog stadig var mere end samfundets generelle prisudvikling for forbrugsvarer og tjenester. , Læs mere om de danske festivalgængere her. , 10 pct. af alle voksne danskere lagde vejen forbi en musikfestival i 2019, mens 15 pct. i løbet af året besøgte zoologiske haver eller dyreparker og 5 pct. besøgte et akvarium. , Tabel: Så meget er priserne på kulturen steget, , Stigning i pct. 2016-2020 , Museum, 42, Biograf, 18, Revy og teater, 14, Zoo og akvarium, 10, Festivaler, 10, Streamingtjenester, 0, , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Tabel: Voksne danskeres forbrug af kulturtilbud på årsbasis, , Har besøgt/brugt:, Pct. af alle danskere over 16 år, Museum, 36, Teater, 27, Biograf, 26, Zoologiske haver og dyreparker, 5, Musikfestivaler, 10, Akvarier, 5, Betalte streamingtjenester, 54, , Kilde: Danmarks Statistik, , Kulturvaneundersøgelsen, , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks? , Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid. , Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder., Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Indekset tager højde for såkaldte ’nul-priser’ dvs. priser der stiger fra nul til noget positivt eller omvendt, førstenævnte som det var tilfældet med statslige museer i 2016. De forskellige tal indarbejdes i et samlet indeks, som tager højde for forskellige institutioners besøgstal og viser prisstigninger i gruppen under ét. , Kilde: Danmarks Statistik, , Læs mere om, hvem der hyppigst bruger museerne i artiklen , ”Museumsgæster er storforbrugere af kultur”, Læs mere om tendenser og udviklinger inden for teater og scenekunst i artiklen , ”Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem”, Læs mere om danskernes biografvaner, og hvordan den typiske biografgænger ser ud, i artiklen , ”Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien” , Har du spørgsmål til tal om priser på kulturen, kan du kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på mail: , MBL@dst.dk, Har du spørgsmål til tal om danskernes kulturvaner, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , ATA@dst.dk, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-19-det-er-blevet-dyrere-at-bruge-kulturen-i-danmark

Bag tallene

Danske malkekøer er de mest produktive i EU

I forhold til resten af EU producerer danske malkekøer langt mere mælk pr. ko. Samtidig er de danske malkekøer de seneste tyve år blevet relativt mere produktive end malkekøerne i andre EU-lande., 23. oktober 2018 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danske malkekøer er produktive i forhold til malkekøerne i andre EU-lande. I 2017 producerede en dansk malkeko i gennemsnit 9.600 kg mælk, hvilket er den højeste produktion i EU. I Nederlandene producerede malkekøerne i gennemsnit 8.700 kg mælk, og i Storbritannien og Tyskland leverede malkekøerne hhv. 8.100 og 7.800 kg mælk pr. ko. Det viser beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., ”Den meget høje produktivitet hos danske malkekøer skyldes en kombination af godt avlsarbejde, faglig rådgivning og dygtig driftsledelse,” siger specialkonsulent i Danmarks Statstik, Mona Larsen., I forhold til malkekøerne i en række af de østeuropæiske lande – som Polen og Litauen - er produktiviteten generelt højere i de vesteuropæiske lande., Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., Anm.: Kurverne er stiplede, når data for et år mangler. Tallene bag figuren kan ses i tabellen nederst i denne artikel., Danske malkekøers produktivitet vokset mest, De seneste tyve år er den danske malkekos årlige produktion af mælk vokset mere end i sammenlignelige lande som Nederlandene, Tyskland og Storbritannien. I 1998 producerede danske og hollandske malkekøer i gennemsnit hhv. 6.800 og 6.600 kg. mælk om året. Siden da er mælkeproduktionen pr. malkeko vokset hurtigere i Danmark end i Nederlandene, og i 2016 var produktionen hele 16 pct. højere i Danmark. I 2017 er forskellen mellem Danmark og Nederlandene dog faldet til 9 pct., Forskellen i mælkeproduktionen for en dansk malkeko og en fra Tyskland er også vokset siden 1998. For tyve år siden producerede danske malkekøer 13 pct. mere mælk end de tyske. I 2017 var forskellen 19 pct. Til gengæld er forskellen i effektiviteten hos danske og britiske malkekøer kun steget en anelse fra 13 pct. i 1998 til 15 pct. i 2017., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Mona Larsen, Danmarks Statistik, som kan kontaktes på 39 17 33 99 eller , mla@dst.dk, Om tallene, Tallene i artiklen er beregnet på baggrund af den , samlede mælkeproduktion, - både konventionel og økologisk - og , alle malkekøer, i slutningen af året i de respektive lande. Denne metode anvendes af Eurostat i deres årlige statistik om landbrug, skov og fiskeri. Se , seneste offentliggørelse fra Eurostat her, Mælkeydelsen pr. malkeko er beregnet som den totale produktion af mælk for det enkelte år divideret med antallet af malkekøer ved slutningen af året. Dette kan give en lille usikkerhed i tallene, hvis antallet af malkekøer ikke er stabilt i løbet af året i de enkelte lande., I Danmark opgøres den faktiske mælkeydelse på ca. 89 pct. af alle de danske malkekøer af , Ydelseskontrollen, – denne ydelse ligger ca. 500 kg højere end den beregnede mælkeydelse, hvilket betyder, at effektiviteten pr. ko i denne artikel kan være en anelse undervurderet., Beregnet mælkeydelse pr. ko pr. år, År, Tyskland, Nederlandene, Polen, Storbritannien, Danmark, Litauen, 1993, 5308, 6079, 5449, 6549, 1994, 5319, 6231, 5466, 6564, 1995, 5457, 6398, 5537, 6593, 1996, 5540, 6408, 5849, 6643, 3086, 1997, 5710, 6648, 5943, 6573, 3324, 1998, 5862, 6587, 3748, 5916, 6769, 3562, 1999, 5946, 6773, 3817, 6159, 6742, 3443, 2000, 6200, 7097, 3986, 6198, 7328, 3907, 2001, 6198, 6832, 4057, 6676, 7250, 3890, 2002, 6296, 6928, 4046, 6670, 7488, 3981, 2003, 6526, 7214, 4223, 6800, 7910, 3992, 2004, 6591, 7137, 4330, 6760, 8029, 4245, 2005, 6964, 4328, 4450, 2006, 7469, 4723, 2007, 6949, 7313, 4518, 7119, 8138, 4774, 2008, 6794, 7117, 4607, 7222, 8065, 4761, 2009, 6814, 7343, 7294, 8247, 4770, 2010, 7085, 7659, 4854, 7504, 8429, 4815, 2011, 7240, 7741, 5075, 7827, 8290, 5100, 2012, 7323, 7576, 5400, 7690, 8647, 5361, 2013, 7343, 7647, 7677, 8863, 5447, 2014, 7541, 7747, 5777, 8013, 9345, 5704, 2015, 7625, 7875, 6202, 8054, 9259, 5773, 2016, 7746, 8100, 6218, 7867, 9621, 5682, 2017, 7763, 8709, 6361, 8111, 9569, 5743, Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-23-danske-malkekoeer-er-de-mest-effektive-i-eu

Bag tallene

Færre og færre indbrud i julen

Juleaftensdag er stadig den dag med flest indbrud i beboelse, men antallet af indbrud både juleaftensdag og i juledagene var i 2017 det laveste i perioden fra 2007, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af indbrud i juledagene var 66 pct. lavere i 2017 end i 2009., 20. december 2017 kl. 7:30 - Opdateret 12. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017., Sidste år blev der begået 872 indbrud i beboelse i dagene 23.-31. december. Det er det laveste antal siden 2007 og 66 pct. lavere end de 2.554 indbrud, der blev begået i juledagene i 2009, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der dækker de seneste ti år., Flest indbrud i beboelse blev alle årene begået juleaftensdag, men også den 23. december og nytårsaftensdag ligger højt i hele perioden. I 2017 blev 216 indbrud begået den 24. december. I 2009 var antallet af indbrud juleaftensdag med 785 mere end tre gange højere., På landsplan er antallet af indbrud i beboelse på årsbasis også faldet siden 2009, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., I 2017 var antallet af indbrud i beboelse juleaftensdag 2,7 gange højere end antallet på en gennemsnitsdag. Også den 23. december og nytårsaftensdag fik relativt mange danskere besøg af en indbrudstyv i 2017. Til gengæld lå dagene mellem den 24. december og den 31. december omkring eller under gennemsnittet for hele 2017 på knap 80 indbrud om dagen., Nordsjælland hårdest ramt, Målt i forhold til antal indbyggere blev der begået flest jule-indbrud i landsdel Nordsjælland og landsdel Fyn. I disse landsdele blev der i 2017 begået over to indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere fra 23.-31. december., Til sammenligning blev der begået omkring et juleindbrud pr. 10.000 indbyggere i landsdelene Byen København, Østsjælland og Nordjylland i 2017, mens der blev begået 0,5 indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere i landsdel Vestjylland og ingen juleindbrud på Bornholm., Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december., Se hvor mange indbrud, der var i juledagene i 2017 i en given kommune i tabellen nederst i artiklen., Flest indbrud på fredage, Efter juleaftensdag, hvor der var flest indbrud i beboelse (216) i hele 2017, følger den 24. november (204), den 10. november (181) og den 9. december (177). Alle disse datoer – bortset fra juleaftensdag - var fredage i 2017, hvilket gjorde sig gældende for ni af de 11 dage med flest indbrud i 2017. Den 25. november og den 24. december var henholdsvis en lørdag og en søndag., Dage med flest indbrud i beboelse. 2017, Dato, Antal indbrud, 24. december, 216, 24. november, 204, 10. november, 181, 8. december, 177, 13. oktober, 176, 3. november, 176, 1. december, 175, 15. december, 167, 27. oktober, 156, 27. januar, 153, 25. november, 153, I løbet af hele 2017 fandt 6.052 af de i alt 29.029 indbrud sted på en fredag. Dermed er fredag den ugedag, hvor flest indbrud blev begået., For yderligere information om tallene:, Chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, Indbrud i beboelse i juledagene (23.-31. dec.) i kommunerne. 2017, Kommune, Indbrud, Aarhus, 88, København, 68, Odense, 59, Fredericia, 33, Rudersdal, 24, Helsingør, 21, Kolding, 21, Sønderborg, 19, Næstved, 17, Aalborg, 17, Gentofte, 16, Gladsaxe, 16, Lyngby-Taarbæk, 16, Ballerup, 15, Esbjerg, 14, Randers, 14, Frederiksberg, 13, Holbæk, 13, Egedal, 12, Middelfart, 12, Vejle, 12, Silkeborg, 12, Roskilde, 11, Sorø, 10, Lolland, 10, Vejen, 10, Fredensborg, 9, Faxe, 9, Skanderborg, 9, Herlev, 8, Gribskov, 8, Kalundborg, 8, Ringsted, 8, Vordingborg, 8, Aabenraa, 8, Horsens, 8, Hjørring, 8, Høje-Taastrup, 7, Furesø, 7, Hørsholm, 7, Assens, 7, Nordfyns, 7, Mariagerfjord, 7, Jammerbugt, 7, Hillerød, 6, Slagelse, 6, Guldborgsund, 6, Faaborg-Midtfyn, 6, Nyborg, 6, Frederikssund, 5, Halsnæs, 5, Lejre, 5, Kerteminde, 5, Haderslev, 5, Varde, 5, Skive, 5, Brønderslev, 5, Vesthimmerlands, 5, Rødovre, 4, Allerød, 4, Svendborg, 4, Billund, 4, Holstebro, 4, Morsø, 4, Thisted, 4, Ishøj, 3, Tårnby, 3, Greve, 3, Køge, 3, Solrød, 3, Odsherred, 3, Herning, 3, Favrskov, 3, Ikast-Brande, 3, Hedensted, 3, Viborg, 3, Frederikshavn, 3, Brøndby, 2, Dragør, 2, Glostrup, 2, Stevns, 2, Syddjurs, 2, Norddjurs, 2, Ringkøbing-Skjern, 2, Albertslund, 1, Hvidovre, 1, Vallensbæk, 1, Langeland, 1, Tønder, 1, Lemvig, 1, Bornholm, 0, Ærø, 0, Fanø, 0, Struer, 0, Odder, 0, Samsø, 0, Læsø, 0, Rebild, 0

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-20-faerre-og-faerre-indbrud-i-julen

Bag tallene

Store forskelle på tallenes hurtighed

Der er betydelig forskel på, hvilken fart konjunkturtallene kommer på gaden med i EU-landene og USA, viser en ny international benchmarking. EU stræber efter at nå de bedste europæiske og amerikanske standarder inden for de næste fem år., 11. april 2002 kl. 0:00 , , Hurtigere, hurtigere, hurtigere. Der har i de senere år været en stor international interesse for hurtigere konjunkturtal. Og presset er stigende, fordi statistikkerne stadig ikke er hurtige og omfattende nok, især når man sammenligner de europæiske med de amerikanske statistikker., Presset kommer i særlig grad fra den Europæiske Central Bank, der sukker efter lige så hurtige statistikker som i USA, så den har de tilsvarende informationer at styre pengepolitikken efter. Og imens EU-landenes statistikbureauer kæmper for at fremrykke statistikkerne, er der netop i EU-regi kommet en benchmarking-rapport af udgivelsestiderne i EU-landene og USA. , Undersøgelsen viser, at der også mellem de enkelte EU-lande er store forskelle på, hvor hurtigt konjunkturtallene bliver offentliggjort. Det skyldes blandt andet, at landene benytter meget forskellige metoder til at indsamle og bearbejde statistikken på. 12 konjunkturindikatorer er blevet undersøgt, og for tre af indikatorerne er Danmark blandt de tre hurtigste lande - for ingen af indikatorerne er Danmark blandt de langsomste land., Rapporten skal bruges som grundlag for at diskutere, hvilke konkrete krav der skal stilles til hver enkelt konjunkturstatistiks hurtighed og indhold. Cheferne for EU-landenes statistikbureauer har indtil videre besluttet en generel forpligtelse til at nedbringe udgivelsestiderne inden for de næste fem år, så de er sammenlignelige med de bedste europæiske og amerikanske standarder. Det forventes, at chefstatistikerne i løbet af efteråret vil beslutte konkrete mål for de vigtigste indikatorer., Afhængig af eksterne kilder, Når landene udgiver en konjunkturstatistik for en bestemt måned, måler man udgivelsestiden i forhold til, hvor lang tid efter månedens udløb, statistikken bliver offentliggjort. For enkelte statistikker svinger udgivelsestiden i EU-landene fra 17 til 180 dage. , En af grundene til de store forskelle er, at nogle statistikker bygger på spørgeskemaundersøgelser og andre på administrative registre. Spørgeskemaundersøg-elserne er langt det hurtigste at arbejde med, hvorimod det er noget tungere med de administrative registre, som er eksterne kilder, og derfor har statistikbureauerne mindre mulighed for at forkorte produktionsprocessen på det område. Fordelene ved administrative registre er til gengæld, at de er totalt dækkende, og at man ikke belemrer befolkningen eller virksomhederne med spørgeskemaer. Danmark er et af de lande, der på mange områder bruger administrative registre., En anden grund til forskellene i udgivelsestiderne er, at nogle lande indsamler data fra en bestemt dag eller uge først på måneden, mens andre lande venter med at indsamle data til hele måneden er gået. Derudover offentliggør nogle lande i større udstrækning foreløbige tal., "Netop på det punkt kan Danmark måske lære af nogle af de andre EU-lande, som sender foreløbige tal ud, selvom de fx kun offentliggør nogle hovedtal eller kun har en del af den endelige offentliggørelse med. I Danmarks Statistik har vi i dag en hovedregel om, at vi først offentliggør vores tal, når vi er næsten 100 pct. færdige - det gælder dog ikke det kvartalsvise nationalregnskab," fortæller kontorchef i Danmarks Statistik, Bente Dyrberg, der har siddet med i den task-force, der har arbejdet med benchmarkingen., Dilemma mellem hurtighed og troværdighed, "For Danmarks Statistik er det ikke nyt at sætte fokus på udgivelsestiderne. Det har vi gjort i næsten seks år nu, og opstramninger af vores procedurer har betydet, at fx Erhvervsstatistikkens udgivelsestider er blevet reduceret med mere end en tredjedel," siger Bente Dyrberg og fortsætter:, "Hvis vi skal forkorte udgivelsestiderne yderligere, betyder det, at vi skal til at ændre metoder til fx i øget grad at udgive foreløbige tal eller ligefrem skønne os frem til tallene, og det vil være noget helt nyt for os og mange af de andre EU-lande.", Når USA er verdensberømt for sine hurtige konjunkturstatistikker, skyldes det bl.a., at de amerikanske statistikbureauer i langt højere grad end de europæiske offentliggør skøn, prognoser og hovedtal. Det giver efterfølgende revisioner, som ofte er så store, at det rejser kritik af metoderne - det gælder fx det amerikanske nationalregnskab., Bente Dyrberg pointerer derfor, at de nye krav om hurtigere statistikker også stiller krav om en diskussion af, hvad det er man vil som statistikbureau:, "Dilemmaet står mellem hurtighed og troværdighed, derfor skal vi drøfte, hvilke krav vi som statistikbureau vil stille til tallenes kvalitet. Spørgsmålet er, hvor langt vi vil gå - hvor er grænsen mellem statistik og prognosevirksomhed?", "Jeg mener, at vi skal være meget omhyggelige med at sikre os kvaliteten i statistikken, men samtidig skal vi være åbne over for nye metoder," siger Bente Dyrberg., En ny metode, som for tiden afprøves i detailomsætningsindekset, er, at EU hurtigere får data fra en repræsentativ stikprøve fra de enkelte lande. Ud fra stikprøverne kan EU så udarbejde hovedtal for EU under ét, og de enkelte lande offentliggør deres nationale tal., Benchmarking-rapporten skal nu inspirere de ansvarlige for hver enkelt indikator i Danmarks Statistik til at overveje, om de eksisterende produktionsmetoder kan gøres hurtigere eller ændres, samt hvilke lande man kan lære af., Læs mere om resultaterne af benchmarkingen i International benchmarking af udgivelsestider for konjunkturstatistikker.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-04-11-Tallenes-hurtighed

Bag tallene

Teenage-kriminelle får oftere frihedsstraf

Domstolene idømmer i stigende grad unge mellem 15 og 17 frihedsstraf. På blot tre år er der sket en fordobling i antallet af helt unge, der modtager retssystemets strengeste afgørelsesform - ubetinget frihedsstraf. Udviklingen drives af, at flere og flere helt unge bliver dømt for vold., 23. februar 2006 kl. 0:00 , , Flere og flere af de helt unge kriminelle får hårde straffe ved domstolene. , Antallet af 15-17-årige, der blev idømt ubetinget frihedsstraf, slog alle rekorder i 2004. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. , På blot tre år er der sket en fordobling i antallet af helt unge, der modtager retssystemets strengeste afgørelsesform - ubetinget frihedsstraf. 402 straffesager endte i 2004 med afgørelsen ubetinget frihedsstraf til et ungt menneske mellem 15 og 17 år. , Hvis vi betragter udviklingen i et lidt længere tidsperspektiv, er der i forhold til 1990 sket en firedobling i antallet af afgørelser til ubetinget frihedsstraf for de 15-17-årige. , Tidligere var det en absolut sjældenhed, at en 15-årig lovovertræder fik en ubetinget dom - i 1990 og 1991 skete det to gange hvert år og i 1992 skete det seks gange. I 2004 var der imidlertid hele 52 eksempler på, at en 15-årig blev idømt retssystemets strengeste afgørelsesform. , For de 17-åriges vedkommende blev der i 1990 afsagt 76 afgørelser til ubetinget frihedsstraf. Det tal var i 2004 steget til 215 - næsten en tredobling. , På grund af deres unge alder afsoner de 15-17-årige dog kun sjældent deres frihedsstraf i et traditionelt fængsel, men derimod i institutioner udenfor Kriminalforsorgen. Mange unge bliver desuden idømt den såkaldte ungdomssanktion - her skal han eller hun udstå hovedparten af sin straf på en sikret institution for unge kriminelle. Ud af de i alt 402 straffesager mod de helt unge, som i 2004 endte med en dom til ubetinget fængsel, var der i de 97 tilfælde tale om en dom til ungdomssanktion. , Antallet af 15-17-årige, der "kun" bliver idømt betinget frihedsstraf, er også steget - dog ikke så kraftigt. I de seneste tre år er antallet af betingede frihedsstraffe for vold steget med 50 pct. , Flere voldsdomme blandt mindreårige , En væsentlig baggrund for udviklingen er, at flere og flere helt unge bliver dømt for vold. , De seneste ti års forskellige "voldspakker" med skærpede straffe for voldsforbrydelser har tilsyneladende haft en markant effekt - også blandt de mindreårige. Statistikken fortæller, at stadig flere unge bliver dømt for vold, og samtidig får de en strengere straf for deres forbrydelse. , I de fleste aldersklasser har antallet af voldsdomme i de seneste år været stagnerende eller svagt faldende. Men ikke blandt de helt unge. Tværtimod. Navnlig de unge mellem 15 og 17 år har oplevet en markant stigning i antallet af afgørelser for voldsforbrydelser. Generelt kan man sige, at antallet af voldsdomme stiger kraftigere og kraftigere, jo yngre en aldersgruppe vi fokuserer på. , , I 2004 idømte de danske domstole 985 fængselsstraffe (betingede såvel som ubetingede) for voldsforbrydelser til unge mellem 15 og 17 år - en stigning på 56 pct. på blot tre år. I forhold til de foregående ti år er der tale om langt over en fordobling i antallet af helt unge, som bliver idømt fængselsstraf for en voldsforbrydelse. , 17-årige får flest straffe for voldsforbrydelser, De 17-årige udgør nu den aldersgruppe, som får flest frihedsstraffe for voldsforbrydelser. , Til sammenligning er antallet af 18-20-årige, som bliver idømt en fængselsstraf for voldsforbrydelser, "kun" steget med 13 pct. i løbet af de seneste ti år. Og for de 21-23-årige er der ligefrem sket et fald på 14 pct. i antallet af fængselsstraffe for voldsforbrydelser i forhold til 1990. , Når vi taler om stigningen i antallet af voldsdomme, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at også antallet af anmeldelser for vold har været stigende på det seneste. I perioden fra 2001 til 2004 er der sket en stigning på 14 pct. i antallet af anmeldelser for vold. , Udviklingen kan også ses i lyset af, at der tilbage i 1990 blandt de 15-årige overhovedet ikke var nogen, der blev idømt frihedsstraf for såkaldt alvorligere vold. I 1994 blev der til gengæld afsagt fem afgørelser til 15-årige for alvorligere vold, i 2003 var tallet steget til 26 afgørelser, og i 2004 var der 18 afgørelser inden for alvorligere vold., Find flere tal om dette emne på statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/straf4, . ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-02-23-Flere-unge-faar-ubetinget-faengsel

Bag tallene

Danske statsborgerskaber er ulige fordelt blandt udlændinge

Hver anden dansk-tyrker har fået dansk statsborgerskab, mens det samme kun gælder for én ud af 12 islændinge bosat i Danmark. Der er betydelige forskelle på, hvor stor del af indvandrerne og deres efterkommere, som har dansk statsborgerskab., 3. april 2006 kl. 0:00 , , 200.000 indvandrere og efterkommere i Danmark har dansk statsborgerskab. Det svarer til 43 pct. af de i alt 463.000 indvandrere og efterkommere, som bor i Danmark. Blandt de forskellige grupper af personer med udenlandsk baggrund er der imidlertid betydelige forskelle på, hvor stor en del af indvandrerne og deres efterkommere, som har dansk statsborgerskab. , Tyrkerne udgør den største befolkningsgruppe i Danmark med udenlandsk baggrund. Af de i alt 55.500 tyrkere har næsten halvdelen (47 pct.) dansk statsborgerskab. Andelen af personer, som har fået dansk statsborgerskab, er dog større blandt libaneserne i Danmark. Blandt de 22.500 personer med libanesisk baggrund, har fire ud af hver fem dansk statsborgerskab. Der er i stor udstrækning tale om tidligere statsløse palæstinensere. , Blandt indbyggere i Danmark med irakisk baggrund er kun en ud af tre danske statsborgere. , Store forskelle blandt nabolandene, Blandt vore nordiske broderfolk med bopæl i Danmark har langt de fleste bevaret deres oprindelige statsborgerskab. Der er dog alligevel markante forskelle: Af de 7.800 islændinge i Danmark har således kun en ud af hver 12 skaffet sig dansk statsborgerskab, og af de 15.700 nordmænd i Danmark har kun hver fjerde skiftet det norske statsborgerskab ud med et dansk. Svenskerne giver hyppigere afkald på deres statsborgerskab: Af de 14.500 svenskere i Danmark har mere end en tredjedel (nemlig 37 pct.) fået dansk statsborgerskab. , Det er dog Tyskland, som er det land blandt vores naboer, hvor udvandrerne til Danmark i størst omfang har fået dansk statsborgerskab. Blandt de 25.900 tyskere bosat i Danmark har tæt ved halvdelen dansk statsborgerskab, altså en langt større andel end nogen af vore nordiske nabofolk kan opvise. , Flere efterkommere søger statsborgerskab, Hvis vi nøjes med at fokusere på indvandrernes efterkommere, har vi mulighed for udelukkende at analysere statsborgerskaber blandt personer, som er født i Danmark af forældre, som enten er indvandrere eller udenlandske statsborgere. Det giver os mulighed for at udelukke personer, som kun opholder sig i Danmark i en kortere periode fx i forbindelse med studieophold eller et midlertidigt arbejde. , Her viser statistikken, at ni ud af ti personer med libanesisk baggrund, som er født i Danmark, har dansk statsborgerskab. Herfra er der et stykke vej ned til gruppen af tyrkere - her er det en andel på 64 pct. af efterkommerne, som har dansk statsborgerskab. Blandt irakerne er det godt halvdelen (54 pct.), som har dansk statsborgerskab. , Blandt efterkommerne af europæiske indvandrere er islændingene fortsat meget lidt tilbøjelige til at ansøge om dansk statsborgerskab. Kun 17 pct. af alle islændinge som er født i Danmark, har dansk statsborgerskab. Herfra er der unægtelig et stort spring op til de 71 pct. af de tyske efterkommere, som har fået dansk pas. De svenske og norske efterkommere har været noget mere villige til at tage dansk statsborgerskab end islændingene, men ligger dog fortsat langt under de tyske efterkommeres niveau. 57 pct. af de norske efterkommere og 52 pct. af de svenske efterkommere har dansk pas. , Befolkningen i Danmark fordelt efter statsborgerskab og oprindelse pr.1. januar 2006, Antal personer , Procent , Dansk , statsborgerskab, Udenlandsk , statsborgerskab, I alt, Dansk , statsborgerskab, Udenlandsk , statsborgerskab, I alt, Hele befolkningen i alt , 5.157.408 , 270.051 , 5.427.459 , 95,0 , 5,0 , 100,0 , Personer med dansk oprindelse , 4.957.171 , 7.053 , 4.964.224 , 99,9 , 0,1 , 100,0 , Indvandrere og efterkommere, i alt , 200.237 , 262.998 , 463.235 , 43,2 , 56,8 , 100,0 , Tyrkiet , 25.841 , 29.709 , 55.550 , 46,5 , 53,5 , 100,0 , Irak , 9.189 , 17.733 , 26.922 , 34,1 , 65,9 , 100,0 , Tyskland , 12.577 , 13.298 , 25.875 , 48,6 , 51,4 , 100,0 , Libanon , 17.890 , 4.619 , 22.509 , 79,5 , 20,5 , 100,0 , Bosnien-Hercegovina , 8.537 , 12.415 , 20.952 , 40,7 , 59,3 , 100,0 , Pakistan , 10.658 , 8.626 , 19.284 , 55,3 , 44,7 , 100,0 , Jugoslavien (ex) , 7.547 , 9.868 , 17.415 , 43,3 , 56,7 , 100,0 , Somalia , 6.816 , 9.748 , 16.564 , 41,1 , 58,9 , 100,0 , Norge , 4.106 , 11.638 , 15.744 , 26,1 , 73,9 , 100,0 , Polen , 7.094 , 7.586 , 14.680 , 48,3 , 51,7 , 100,0 , Sverige , 5.402 , 9.107 , 14.509 , 37,2 , 62,8 , 100,0 , Iran , 9.967 , 4.422 , 14.389 , 69,3 , 30,7 , 100,0 , Vietnam , 8.688 , 4.181 , 12.869 , 67,5 , 32,5 , 100,0 , Storbritannien , 2.560 , 9.550 , 12.110 , 21,1 , 78,9 , 100,0 , Afghanistan , 1.973 , 9.273 , 11.246 , 17,5 , 82,5 , 100,0 , Sri Lanka , 7.459 , 2.851 , 10.310 , 72,3 , 27,7 , 100,0 , Marokko , 6.182 , 2.939 , 9.121 , 67,8 , 32,2 , 100,0 , Kina , 1.903 , 6.178 , 8.081 , 23,5 , 76,5 , 100,0 , Island , 646 , 7.181 , 7.827 , 8,3 , 91,7 , 100,0 , Thailand , 1.481 , 5.894 , 7.375 , 20,1 , 79,9 , 100,0 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bef3, Tabellen viser de 20 største indvandrergrupper i Danmark (både indvandrere og efterkommere) med angivelse af, hvor mange af dem, der er danske statsborgere. , Statistikken viser i øvrigt, at de to største befolkningsgrupper i Danmark med fremmed baggrund er tyrkerne og irakerne - disse to grupper udgør tilsammen 82.500 personer. Det svarer ret nøje til antallet af mennesker i Danmark, der stammer fra samtlige vores nabolande: Norge, Sverige, Tyskland, Polen og Storbritannien.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-04-03-Statsborgerskaber

Bag tallene

67.000 børn er klar til første skoledag

De hedder Emma, Cecilie og Sofie; Frederik, Mads og Christian. 81 pct. af dem skal passes af det offentlige efter skoletid. 8600 af dem er enebørn. Og de har i gennemsnit 16 års uddannelse foran sig. Danmarks Statistik tegner et portræt af den børneårgang, som netop nu sætter sig til skolepulten for første gang., 2. august 2004 kl. 0:00 , , Hvis landets skolelærere ikke kan huske navnet på en af de nye elever i børnehaveklassen, gør de klogt i at forsøge sig med Emma eller Frederik. Da de nye elever i landets børnehaveklasser blev navngivet, var disse navne nemlig de suverænt mest populære. På de efterfølgende pladser kommer Cecilie, Sofie, Sarah, Julie og Katrine for pigernes vedkommende og Mads, Christian, Mathias, Rasmus og Mikkel for drengenes. , Udsigt til mange års skolegang , De børn, som netop nu begynder i børnehaveklassen, kan glæde eller ærgre sig over, at de i gennemsnit har ca. 16 års uddannelse foran sig, indtil de har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. , 67.000 nye skoleelever , Der blev født 66.174 børn i 1998. Det er i stort omfang disse børn, som udgør skoleårgangen på knap 67.000 børn. 89 pct. af årgangen begynder i en offentlig skole, mens de øvrige elever er indskrevet i en privat skole. Lidt over halvdelen af børnene blev født i en familie, hvor far og mor var gift, mens resten blev født udenfor ægteskab. , Antallet af nye elever i børnehaveklassen er faldet med ca. 1000 elever i forhold til sidste år. I forhold til 2001 er der nu knap 3400 færre børn blandt de yngste elever. , Flere og flere skal i institution efter skole , Langt de fleste nye elever i børnehaveklassen går ikke lige hjem, når skoledagen slutter. Otte ud af ti børn går direkte over i en offentlig institution efter skoletid. For ti år siden var dette tal en del lavere. Dengang gik fem ud af ti elever på institution efter skoletid. , Næsten 94 pct. af børnene gik i børnehave før skolestart. , Få seksårige kommer til skade i trafikken , Blandt forældrene er der traditionelt stor bekymring for børnenes færden i trafikken på vej til skole. Men ifølge statistikken kommer hovedparten af de seksårige til skade som passager i en personbil snarere end som cyklist eller fodgænger. Sidste år kom 29 seksårige til skade i trafikken. Et barn blev dræbt, 12 kom alvorligt til skade, mens 16 kom lettere til skade. Fire af de 29 kom til skade på cykel, otte kom til skade som fodgænger, mens resten kom til skade som passager i en personbil. , De fleste bor med far og mor , De nye skoleelever er vokset op i forskellige familietyper. Dog er langt de fleste vokset op i en traditionel familie med far og mor og en eller flere biologiske søskende. Tre ud af fire i børnehaveklassen bor sammen med både far og mor. 16 pct. af børnene bor med en enlig mor, mens 6 pct. af børnene bor i et hjem, hvor moderen lever sammen med en anden partner end den biologiske far. 1 pct. bor med en enlig far. 0,5 pct. bor i et hjem, hvor faderen lever sammen med en anden partner end den biologiske mor, mens 0,7 pct. af børnene er udeboende. , 8600 har ingen søskende , Langt de fleste af de nye børn i børnehaveklassen har søskende, og langt de fleste af børnene bor sammen med deres søskende. Tre ud af fire bor udelukkende sammen med helsøskende. 13 pct. er enebørn. 7 pct. af børnene bor udelukkende sammen med halvsøskende. 4 pct. af årgangen bor sammen med både hel- og halvsøskende. 0,2 pct. af børnene bor udelukkende sammen med papsøskende. 0,2 pct. af børnene bor sammen med både hel- og papsøskende. 0,1 pct. bor udelukkende sammen med halv- og papsøskende. , Kræver kød , En undersøgelse viser, at børn i seksårsalderen placerer frikadeller, millionbøf og smørrebrød på podiet over de mest efterspurgte retter på middagsbordet. Feltet af forfølgere består af pølser, kylling og fiskefilet på tredje, fjerde og femtepladsen. , Indkøb til skolestart , Husstande med to voksne og et eller flere børn bruger i gennemsnit 530 kroner i løbet af året på rygsække, tasker, penalhuse mv.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-08-02-Klar-til-skolestart

Bag tallene

Europæisk kvalitetstjek: Der er høj tillid til Danmarks Statistik

I midten af januar slog internationale statistikeksperter vejen forbi København for at lave en vurdering af kvaliteten i Danmarks Statistiks arbejde. Besøget, som kaldes et peer review, strakte sig over fem dage og resulterede i masser af ros, men også et par råd til, hvordan statistikken kan blive endnu bedre. , 15. maj 2015 kl. 9:00 , Af , Mia Parsbæk Pedersen, Overodnet set går det ret godt for statistikproduktionen i Danmark. Peer review teamet konkluderer i deres endelige rapport, at Danmarks Statistik i høj grad lever op til de europæiske standarder for god statistik. De lægger ligeledes vægt på, at der er fuld tiltro til Danmarks Statistiks professionalisme og uafhængighed. Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov ser store fordele ved besøget: , ”Det er en utrolig sund proces at have nogle udefrakommende til at kigge sig efter i kortene. Bare forberedelsen til peer review'et gav os inspiration til tiltag, der vil være fornuftige”, siger han. , Danmarks Statistik havde sidst besøg af et peer review team tilbage i 2007. På daværende tidspunkt havde de fælles krav til europæisk statistik, der kaldes Code of Practice (CoP), kun eksisteret i to år. Derfor var formålet med besøget dengang at finde ud af, om de europæiske lande levede op til de principper for god statistikpraksis, der er beskrevet i CoP. Jean-Michel Duur, som er en del af 2015-peer review teamet, forklarer, at januars undersøgelse havde et lidt andet fokus: , ”Vi forsøger at identificere styrkerne ved de nationale statistik-systemer og de nationale statistik institutioner i relation til Code of Practice, men også nogle områder, der kan forbedres”., Fakta-boks, Peer review undersøgelserne fortages i alle EU-lande. Formålet er at undersøge, om landene lever op til de europæiske grundprincipper for officiel statistikproduktion, som er beskrevet i European Statistics Code of Practice (CoP), herunder principper om faglig uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og kvalitet. , , Det peer review team, der foretog undersøgelsen af Danmarks Statistik, bestod af franske Jean-Michel Duur, italienske Michelle Jouvenal og irske Adrian Redmond, der alle er eksperter indenfor statistikproduktion. De er en del af et større team af ekspertkonsulenter, som Eurostat har sammensat til at fortage undersøgelserne., Danmarks Statistik ligger lunt i svinget, Først og fremmest understreger den nye rapport, at der er stor tillid til Danmarks Statistiks uafhængighed og professionalisme. Brugen af administrative data fremhæves som en stor styrke; der er både roser til effektiviteten og kvaliteten i statistikproduktionen. I rapporten kan man også læse, at Danmarks Statistik er dygtig til at inddrage brugerne af statistikken i udarbejdelsen af den. Til sidst påpeger teamet, at Danmarks Statistik har en imponerende Forskningsservice, der sikrer forskerne en unik fjernadgang til mikrodata. , Peer reviewerne havde også til opgave at identificere områder hos Danmarks Statistik, hvor der er plads til forbedringer. Jørgen Elmeskov er positiv overfor peer review’ernes forbedringsforslag: , ”Jeg synes, at anbefalingerne i det store hele er "spot on". Det er lidt imponerende, at et hold af udefrakommende eksperter kunne komme så godt ind i sagerne på så kort tid”, uddyber han., Blandt de vigtigste anbefalinger er:, Lov om Danmarks Statistik bør opdateres ved at indskrive bestemmelser om uafhængighed og fortrolighed , Koordinationen med andre nationale statistiskproducenter bør styrkes. I den forbindelse anbefales det at etablere en klar definition af hvad ’officiel dansk statistik’ er og en fælles formidlingsportal , Danmarks Statistik bør formalisere arbejdet med de myndigheder, der leverer administrative data til statistikkerne , Information og feedback til indberetterene af statistik bør forbedres , Formidlingen af statikkerne kan forbedres i form af mere analyse og brug af interaktive kort , Danmarks Statistik er klar til forbedringer , For at imødekomme disse forslag til forbedringer har Danmarks Statistik udarbejdet en række tiltag, som enten allerede er i gang eller vil blive søsat i den nærmeste fremtid. , Opdateringen af Lov om Danmarks Statistik er højt prioriteret. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet drøfter for øjeblikket, hvordan denne proces bedst kan forløbe. Lovforslaget skal bl.a. tage højde for den europæisk CoP og anbefalingerne fra peer review teamet. , Danmarks Statistik er også indstillet på at blive bedre til at koordinere med andre producenter af nationalstatistik. Der bliver blandt andet sat en proces i gang, der skal resultere i en klar definition af, hvad officiel dansk statistik er. Danmarks Statistik vil arrangere en række dialogmøder med eksterne producenter af national statistik, hvor man skal finde frem til en klar definition, fælles kvalitetskriterier og en model til kvalitetssikring. Jørgen Elmeskov giver udtryk for, at særligt dette punkt kan gøres bedre: , ”Peer review'et har givet ekstra impuls til vores samtaler med andre statistikproducenter om en større grad af koordinering. Man kan godt undre sig over, at der har været så lidt koordinering historisk i et ellers gennemorganiseret land.”, For at formalisere arbejdet med institutioner, der leverer administrative data, vil Danmarks Statistik fremsætte en standardprocedure, som skal følges i samarbejdet. , Ved udgangen af 2015 vil Danmarks Statistik desuden sørge for mere omfattende information og feedback til de virksomheder, der indberetter tal til brug i statistikkerne. Hver virksomhed vil modtage et tilpasset overblik over, hvilken information de bedes oplyse og efterfølgende modtage feedback i form af de statistiske resultater, de har bidraget til. , Danmarks Statistik har også en plan for at imødekomme det sidste af de fremhævede forbedringsforslag, som er formidlingen af statistik. For at lave skarpere analyser, bliver der oprettet en analyse-gruppe, der skal sørge for bedre analytisk indhold i institutionens udgivelser. Desuden vil Danmarks Statistik blive dygtigere til visuelt at formidle statistik. Derfor er Danmarks Statistik i gang med at afprøve forskellige typer af interaktive kort og udarbejde demoer. Baseret på resultatet af afprøvningen bliver der i løbet af 2015 præsenteret et forslag til, hvordan udfordring kan løses. , Disse initiativer er et udpluk fra en større rapport, hvori Danmarks Statistik detaljeret og præcist beskriver, hvordan institutionen vil imødekomme peer review teamets anbefalinger. Desuden fremhæver Jørgen Elmeskov, at resultaterne af peer review-besøget vil have indflydelse på den fremtidige strategi: , ”Peer review'ets anbefalinger vil helt sikkert påvirke den strategi frem mod år 2020, som vi er i færd med at udarbejde.”

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-05-15-peerreview

Bag tallene

Overskuddet på betalingsbalancen skyldes i højere grad varehandel, der ikke krydser grænsen

Den største drivkraft i Danmarks overskud på betalingsbalancen gennem de seneste år, stammer fra dansk handel med varer, der ikke krydser den danske grænse. , 28. februar 2018 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Betalingsbalancen er et udtryk for Danmarks økonomiske mellemværende med udlandet. Her er bl.a. udgifter og indtægter fra samhandlen med andre lande en vigtig faktor. Handlen med varer og tjenester er to nøglekomponenter til at forklare udviklingen i Danmarks overskud på betalingsbalancen., Når danske virksomheder sælger varer og tjenester til udlandet, får de indtægter, der bidrager positivt til overskuddet på betalingsbalancen, og omvendt er der udgifter forbundet med køb af varer og tjenester fra udlandet, som bidrager negativt til overskuddet på betalingsbalancen., De løbende poster er den delbalance i betalingsbalancen, der ofte anvendes, når man taler om overskud eller underskud på betalingsbalancen. Årsagen til dette er, at størstedelen af den økonomiske aktivitet, der påvirker betalingsbalancen, registreres her., Foruden udenrigshandel med varer og tjenester omfatter de løbende poster løbende overførsler og løbende løn- og formueindkomst. Dvs. de lønindtægter danskere tjener i udlandet, samt de indtægter danskere har fra investeringer foretaget i udlandet. Hvis de samlede indtægter er større end udgifterne, kommer der overskud på betalingsbalancen., Det seneste årti er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster steget betydeligt. I 2017 var overskuddet mere end seksdoblet til 162 mia. kr. i forhold til 2007., Det særlige ved 2017, i forhold til 2007, er at overskuddet i højere grad bliver genereret af salg af varer, som ikke er traditionel eksport ud af landet. Det er danske virksomheders varehandel uden for Danmark, som har stået bag størstedelen af udviklingen – altså handel med varer, der købes og sælges uden for Danmark og dermed ikke passerer den danske grænse., ”Varer, som ikke passerer den danske grænse, består dels af varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet og dels af avancen på varer, der både købes og videresælges uden for Danmarks grænser – såkaldt merchanting,” forklarer Caroline Bo fra Danmarks Statistiks udenrigsøkonomiske kontor., Varer der ikke krydser den danske grænse, Merchanting er udbredt blandt multinationale virksomheder som led i deres internationale organisering af produktionen. Som vist i figuren nedenfor, kan der eksempelvis være tale om et dansk moderselskab, som køber varer fra sit datterselskab i Kina., Varerne videresælges i uforandret stand til en kunde i USA, og varerne sendes direkte til USA uden at passere den danske grænse. Men fortjenesten, som det danske moderselskab tjener, indgår i Danmarks betalingsbalance som eksport af merchantingvarer til USA., I 2017 udgjorde Danmarks avance fra merchantinghandel 45,6 mia. kr. , En anden måde at organisere produktionen på, er når danske selskaber lader virksomheder i udlandet stå for forarbejdningen af varer, som de selv leverer (og ejer). Denne form for organisering er, ligesom merchanting, udbredt blandt multinationale virksomheder., Eksemplet i figuren nedenfor viser en såkaldt forarbejdningsorganisering, hvor et dansk selskab ejer varerne gennem værdikæden. I eksemplet køber det danske moderselskab varer i både Danmark og Vietnam til produktionen i Kina., Moderselskabet betaler det kinesiske datterselskab for forarbejdningstjenesten og fakturerer den amerikanske kunde for varerne. Moderselskabet ejer varerne igennem hele produktionen og sælger dem først, når de bliver solgt som færdigvarer til kunden USA., I 2017 blev der solgt udenlandsk forarbejdede varer til udlandet for over 65 mia. kr., hvilket er mere end en fordobling i forhold til salget i 2013., Hvornår tæller varer med i betalingsbalancen?, Da betalingsbalancen er en opgørelse over Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet indebærer det, at det kun er varer, der er handlet med udlandet, der indgår. Med andre ord, omfatter ’varer, der passerer grænsen’ kun varer, der er solgt til en udenlandsk modpart., Danskejede råvarer, der sendes til udlandet for at blive forarbejdet, indgår således ikke i betalingsbalancen, da de ikke er solgt endnu. Efter forarbejdningen sælges færdigvarerne enten til en udenlandsk kunde eller en dansk kunde., Hvis varerne bliver solgt til en udenlandsk kunde, indgår salget i betalingsbalancen. Hvis de forarbejdede varer derimod sendes tilbage til Danmark og bliver solgt til en dansk kunde, så indgår salget ikke i betalingsbalancen., Overskud på 75 milliarder kroner, I 2017 udgjorde alene overskuddet fra handel med varer, der ikke krydsede den danske grænse 46 procent af det samlede betalingsbalanceoverskud. Det svarer til 75 milliarder kroner. Det vil sige, at salget af varer, der ikke krydsede grænsen var 75 milliarder kroner større end købet af varer, der ikke krydsede grænsen. , Når man betragter import og eksport separat, vil man se, at selvom den danske varehandel uden for Danmarks grænser bidrager stort til det samlede overskud på betalingsbalancen, så er det stadig den traditionelle form for samhandel, der er mest udbredt., I 2017 udgjorde eksport af varer, som ikke krydser den danske grænse 14,8 procent af den samlede vareeksport. Varer, som krydser den danske grænse, udgjorde derimod hele 85,2 procent af vareeksporten. , Hvis du har spørgsmål til betalingsbalancen eller udenrigshandel, der ikke krydser den danske grænse, kan du kontakte Caroline Bo (, cbo@dst.dk, , tlf.: 39 17 32 14) eller Søren Burman (, sbu@dst.dk, , tlf.: 39 17 30 29), der har medvirket til udarbejdelsen af denne artikel og beregningerne heri., I , NYT fra Danmarks Statistik, , der udkom 8. februar 2018, indgår en tabel, der viser hvilke varer, der indgår i betalingsbalancen som ‘varer, som krydser dansk grænse’ og ’varer, som ikke krydser dansk grænse.’, Læs mere om globaliseringens effekt på Danmarks betalingsbalance i analysen , Globalisering gør det vanskeligere at fortolke betalingsbalancen, publiceret af Danmarks Nationalbank i februar 2018. En nærmere beskrivelse af virksomhedernes internationale organisering af produktionen fås i Danmarks Statistiks analyse , Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, fra oktober 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-28-overskuddet-paa-betalingsbelancen-skyldes-i-hoejere-grad-varehandel

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation