Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1691 - 1700 af 2368

    Danmark producerer flest vind-kWh per indbygger blandt OECD-landene (Rettet 9. august 2017)

    Ifølge de nyeste internationale tal producerer danske vindmøller over 2.300 kWh/indbygger om året, hvilket er det højeste i OECD og næsten dobbelt så meget som nummer to på listen, Sverige., 8. august 2017 kl. 7:30 ,  , 9. august 2017: Der er desværre fejl i tal i et tekstafsnit og tilhørende figur. Rettelser er markeret med rødt., Når vinden blæser henover Danmark, indsamler vindmøller en del af kraften, den fører med sig, og omdanner den til energi, vi kan bruge i hverdagen. Ifølge den nyeste internationale oversigt vedrørende producerede gWh fra vindmøller i OECD-landene, lavede møllerne i Danmark lige over 13.000 gWh i 2014, hvilket ligger på niveau med lande som Sverige, Canada, Frankrig og Italien. For at tage højde for forskellen i størrelsen på OECD-landene kan man se på, hvor mange kWh per indbygger, der kom fra vindmøller i landene. Sat op på denne måde producerede Danmark i 2014 over 2.300 kWh/indbygger, hvilket er højere end noget andet land i sammenligningen og næsten dobbelt så højt som det næste land på listen, Sverige., I mindst 15 år har Danmark været det OECD-land, der producerede flest kWh/indbygger, og i perioden er mængden steget med 192 pct. , Anm.: Befolkningstallene er hentet hos OECD, medmindre en * er angivet ved landenavnet. Hvis en * er angivet, er befolkningstallet hentet hos landets offentlige statistikmyndighed på grund af manglende tilgængelighed hos OECD. , Mere end en fjerdedel af vedvarende energi fra vindkraft, Zoomer man ind på Danmark, kan man se, at vedvarende energis andel af den totale energiproduktion er vokset markant siden årtusindeskiftet. Datagrundlaget for den danske energiproduktion tillader, at man sammenligner 2000 og 2016.  I 2000 stod vedvarende energi for 6,9 pct. af den totale energiproduktion, mens tallet i 2016 var 26,5 pct. – altså mere end en fjerdedel af den totale energiproduktion. Energi fra vindkraft spiller også en større rolle i den samlede tilgang af vedvarende energi, end det var tilfældet i 2000. Fra 2000 til 2016 steg andelen af vedvarende energi fra vindkraft i Danmark fra 19 pct. til 27 pct. Sagt på en anden måde kom knap en femtedel af Danmarks vedvarende energi fra vindkraft i 2000, mens mere end en fjerdedel kom fra vindkraft i 2016.,  , Støtte til vindkraft (Afsnit rettet), Udviklingen i produktionen af energi fra vindkraft i Danmark bør ses i sammenhæng med de politiske initiativer, der er taget på området. , Et væsentligt element heri er den støtte i form af PSO-tilskud, der siden 1998 er blevet givet til vindkraft. PSO-tilskud finansieres via PSO-afgiften (grøn afgift), der opkræves via husholdningers og virksomheders elregninger, og er blevet anvendt til specifikke miljøindsatser - herunder støtte til vindkraft., I 2016 blev et flertal på Christiansborg enige om at afskaffe PSO-afgiften. Ifølge aftalen skal afgiften udfases, så den fuldt ud er afskaffet i 2022. Hvilke præcise konsekvenser, udfasningen vil få for støtten til vindkraft, vides endnu ikke., Hvis du har spørgsmål til indholdet i artiklen eller lignende, er du velkommen til at kontakte Flintull Annica Eriksson på tlf: 3917 3066 eller mail: , aer@dst.dk, ., Du kan læse mere om vindkraft i Danmark i , Det Grønne Nationalregnskab, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-08-Danmark-producerer-flest-vind-kwh-per-indbygger-blandt-OECD-landene

    Bag tallene

    Forældre vælger privatskole på grund af ry, værdigrundlag og fagligt niveau - samt utilfredshed med folkeskolen

    Markant flere vælger at sende deres børn i privatskole frem for folkeskole. En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at forældre vælger friskole og private grundskoler på grund af skolens ry, værdiggrundlag, høje faglige niveau, samt utilfredshed med folkeskolen. Forældre, der vælger folkeskolen, lægger derimod stor vægt på det lokale tilhørsforhold. , 13. juni 2017 kl. 10:00 , Af , Helle Harbo Holm, Antallet af børn på fri- og privatskoler er steget med 28 procent siden 2007, mens antallet af børn i folkeskolen i samme periode er faldet med 7 procent. Flere og flere forældre vælger altså folkeskolen fra og friskoler og private grundskoler til, når de skal tage stilling til, hvor børnene skal lære deres ABC og meget andet., Næsten 120.000 børn gik 1. oktober 2016 på en fri- eller privatskole. Det svarer til 16,7 procent af de i alt godt 713.000 grundskoleelever, og det er en stigning på knap 4 procentpoint i forhold til 2007., Figur 1. Udvikling i antal elever i folkeskolen samt friskoler og private grundskoler, Men disse tal siger ikke noget om, hvad der ligger bag forældrenes valg af skole. Danmarks Statistik afholder på Folkemødet 2017 en event, hvor der stilles skarpt på valget af fri- eller privatskoler frem for folkeskoler. , I den forbindelse har DST Survey spurgt forældre til børn i skolealderen, hvorfor de har valgt den skole, de har, til deres barn. Knap 2.000 forældre har deltaget i undersøgelsen. Næsten halvdelen af de forældre, der har valgt en privatskole eller friskole for deres barn, svarer, at de har valgt skolen på grund af dens gode ry. Af de forældre, der valgte folkeskolen, er det kun en fjerdedel, der svarer det samme. , Skolens værdigrundlag, utilfredshed med den folkeskole, barnet hørte til, samt skolens høje faglige niveau har også stor betydning, når forældre vælger privatskole eller friskole til deres børn. Ved valg af folkeskole er det blandt andet vigtigt, at skolen ligger tæt på ens bopæl, og at børnene kommer til at gå i skole med børn fra lokalområdet. , Figur 2: Forældre til børn i fri- og privatskoler: Hvorfor valgte du netop den skole, som dit barn går i?, Figur 3: Forældre til børn i folkeskoler: Hvorfor valgte du netop den skole, som dit barn går i?, Forældrene er også blevet bedt om at tilkendegive, hvor tilfredse de er med skolen på en skala fra 0 – 10. Forældre til børn i folkeskolen giver i gennemsnit karakteren 6,8, mens forældre til børn i en privatskole eller friskole giver karakteren 8,5. Den større tilfredshed med fri- og privatskolerne sammenlignet med folkeskolerne ses på tværs af en række forskellige parametre, fx lærernes faglighed, antallet af elever i klassen og omfanget af vikartimer., Næsten to ud af tre af samtlige forældre synes, at det i høj grad eller nogen grad er et problem, at flere og flere fravælger folkeskolen til fordel for fri- eller privatskoler. Under Danmarks Statistiks paneldebat på Folkemødet diskuterer vi blandt andet, om udviklingen truer sammenhængskraften i Danmark, og hvilke perspektiver udviklingen giver for den danske grundskole., Eventen finder sted fredag d. 16. juni kl. 16.30 Kæmpestranden J26 i #Faktaboksen, hvor Danmarks Statistik holder til sammen med SFI, Kora og Rockwool Fonden. Hvis du har spørgsmål forud for eventen, er du velkommen til at kontakte presseteamet, , presse@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-13-Foraeldre-vaelger-privatskole-paa-grund-af-ry-vaerdigrundlag-og-fagligt-niveau

    Bag tallene

    Statistikken skal til servicetjek

    Alle EU-landenes statistikker skal kigges efter i sømmene. Nu er det Danmarks Statistiks tur., 23. maj 2007 kl. 0:00 ,  , Tirsdag 29. maj og tre dage frem får Danmarks Statistik besøg af tre udenlandske eksperter, som på vegne af EU skal kigge den officielle danske statistik efter i sømmene. EU arbejder hen imod, at statistikkerne i hele unionen baseres på de samme etiske og metodemæssige standarder, og alle EU-lande skal derfor igennem dette peer review, som servicetjekket kaldes. , Delegationen ledes af Jan Matejcek fra Tjekkiets nationale statistik, og han har følgeskab af Paloma Seoane Spiegelberg fra Spanien og direktør Inger Öhman fra Eurostat., Først egenkontrol , Forud for besøget har Danmarks Statistik selv undersøgt, hvor godt man lever op til EU's fælles krav til statistikkerne. Og vi ligger ganske lunt i svinget, vurderer Peter Linde, der er chef for Danmarks Statistiks metode-kontor. , - Vi ligger meget stærkt, når det drejer sig om formidling, politisk uafhængighed og faglig integritet, ligesom vi er gode til at efterleve de statistiske klassifikationer, siger han. , De få emner, hvor der ikke falder smilende smiley´er, drejer sig især om, at statistikkontorerne internt i Danmarks Statistik ikke altid benytter samme fælles standarder, fx når det gælder afprøvning af spørgeskemaer og fejlsøgning. , - Nogle af kritikpunkterne vil vi dog være i stand til at gøre noget ved under den nye Strategi 2010, som er vedtaget for Danmarks Statistik, siger Peter Linde., Talfabrik med fordele og ulemper , Skønhedspletterne har blandt andet deres årsag i den ret omkostningseffektive struktur, som Danmarks Statistik har, sammenlignet med statistikinstitutionerne i mange andre EU-lande.,  Danmarks Statistik er først og fremmest en "talfabrik" med relativt få ansatte, høj decentralisering og et stort output pr. ansat. Andre nationale statistikinstitutioner - for eksempel i Sverige og Tyskland - har i tilgift også en stor, central overbygning med folk, der blandt andet har til opgave at sikre fælles standarder og forbedre den generelle kvalitet af fx spørgeskemaer og undersøgelser. , - Vores decentrale produktionsproces giver en stor faglig kvalitet for den enkelte statistik, men betyder også at de samme problemer kan løses på lidt forskellige måder, siger Peter Linde., Krav om uafhængighed og kvalitet, EU vedtog sine 15 principper for god statistisk opførsel i 2005, samlet i en fælles adfærdskodeks for europæiske statistikker. Kravene er blandt andet, at statistikinstitutionerne skal være fagligt uafhængige, have tilstrækkelige ressourcer, skal udføre kvalitetsarbejde, være upartiske og objektive, ligesom de statistikker, der udgives, skal være relevante, pålidelige, sammenlignelige og lettilgængelige. , Det lyder måske indlysende, men historien viser, at også i demokratiske lande kan der opstå mistanke om, at det kan være svært at modstå fristelsen til at påvirke statistikkerne til egen fordel. , Da Grækenland skulle kvalificere sig til at indføre euroen, viste den officielle statistik, at landet levede op til kravene. Senere viste det sig, at det offentlige underskud i virkeligheden havde været for stort, men det var blevet skjult, fordi man i en årrække havde sat blandt andet militærudgifterne for lavt. , Ingen opfylder alle krav, Det græske eksempel hører til ekstremerne. Men faktisk er der ingen af EU-landene, der i dag lever fuldt op til kravene i den fælles kodeks. , - Landene har problemer på forskellige områder, men fælles for flere er, at kvaliteten af statistikken oftest ikke er genstand for en regelmæssig overvågning og gennemgang, sådan som det foreskrives i kodeksen, siger specialkonsulent Rikke Barthélemy fra Danmarks Statistiks internationale kontor. , I Danmark sikres uafhængighed og troværdighed også ved, at ingen - heller ikke regeringen - har adgang til nye tal, før de bliver offentliggjort. Men sådan er det ikke i alle EU-lande. I nogle lande - fx Storbritannien - får ministre statistikkerne at se, før de offentliggøres. Det kan være én af forklaringerne på, at den engelske nationale statistik har klart lavere troværdighed hos befolkningen end for eksempel den danske eller den svenske, selv om kvaliteten af selve statistikken kan være nok så høj. , I begyndelsen af året kom den franske statistik ud i et uvejr i medierne, fordi man besluttede at udskyde offentliggørelsen af nogle arbejdsløshedstal til et tidspunkt, der lå efter valget. Og senest var den tyske ledighedsstatistik i fokus, fordi beskæftigelsesministeren fremskyndede offentliggørelsen af nye, lave ledighedstal med en dag, så han kunne præsentere dem på arbejdernes festdag 1. maj. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Denne artikel er offentliggjort 23. maj 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-23-Statistikken-skal-til-servicetjek

    Bag tallene

    Rekord siden 2006: Lejlighedssalget stiger under COVID-19

    Sidste gang, niveauet for solgte lejligheder var højere end i tredje kvartal 2020, var i 2006. Sat i forhold til antallet af lejligheder er salget størst på Sjælland og lavest på Fyn og i Jylland. , 18. december 2020 kl. 11:50 , Af , Marie Hohnen, Der har været godt gang i salget af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020, mens Danmark har været påvirket af COVID-19. , I andet kvartal blev der solgt 4.847 lejligheder, mens der er i tredje kvartal blev solgt 5.529 lejligheder ud fra sæsonkorrigerede tal. , Det betyder, at det sæsonkorrigerede salg af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal er på sit højeste niveau siden første kvartal 2006, når man ser på handler foretaget i almindelig fri handel på landsplan. , ”Der har været gang i boligsalget under COVID-19. At der har været krise har ikke sat sit præg på boligmarkedet. Det er især sommerhuse, der har været i høj kurs, men antallet af solgte lejligheder er altså også steget,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han tilføjer: ,  ”Der er sæsonudsving i boligsalget, specielt for sommerhuse og enfamiliehuse, men også lidt for ejerlejligheder. Derfor er det bedst at bruge sæsonkorrigerede data ved sammenligninger mellem kvartaler.”, Størst andel solgte lejligheder på Sjælland i andet og tredje kvartal 2020, I andet og tredje kvartal samlet blev der solgt flest lejligheder i landsdelen København by og landsdelen Østjylland, men det er også de to landsdele, hvor der findes klart flest lejligheder. , Kigger vi i stedet på, hvor mange lejligheder der blev solgt i forhold til antallet af lejligheder i de forskellige landsdele, så topper landsdelen København by og landsdelen Østsjælland. , ”Faktisk ligger alle landsdelene på Sjælland over landsgennemsnittet på 3,39 pct., mens alle landsdele på Fyn og i Jylland ligger under landsgennemsnittet. Landsdelen Bornholm skiller sig ud fra de ti øvrige landsdele i Danmark, fordi der på solskinsøen kun findes meget få ejerlejligheder, så der er tallene for usikre til at opgøre,” siger Jakob Holmgaard., Køberen var i gennemsnit 42,8 år, Gennemsnitskøberen, der købte lejlighed i 2. og 3. kvartal 2020, var 42,8 år gammel., ”Ser vi på kurven over lejlighedskøbernes alder, så er der to toppe. Den første og største top er i slutningen af 20’erne og omfatter primært førstegangskøbere. Den anden top er i midten af 50’erne og udgøres især af eksisterende boligejere, som flytter til en ejerlejlighed eller af forældrekøb,” siger Jakob Holmgaard. , Størst andel førstegangskøbere af lejligheder i og omkring København, Størstedelen (94 pct.) af de solgte ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020 blev købt af privatpersoner, mens den restende andel blev købt af virksomheder eller er uoplyst (meget få). Blandt de ejerlejligheder, som blev solgt til privatpersoner i almindelig fri handel på landsplan, blev 44 pct. købt af førstegangskøbere, mens 56 pct. blev købt af eksisterende boligejere., Den største andel af førstegangskøbere i forhold til alle privatkøbere var i landsdelen Københavns omegn, hvor ca. hver anden solgte lejlighed gik til førstegangskøbere, mens andelen var lavest i landsdelen Sydjylland, hvor ca. hver tredje lejlighed blev købt af en førstegangskøber. , En førstegangskøber er her defineret som en, der ikke har været boligejer i mindst de tre forudgående år. Se mere i analysen: , Hvem er det der køber enfamiliehuse, ., Læs også: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-18-Lejlighedssalget-stiger-under-COVID-19

    Bag tallene

    Stadigt flere skolebørn begynder på fri- og privatskoler (opdateret)

    I 2007 gik omtrent hver ottende nye skoleelev i 0. klasse på en fri- eller privatskole. I 2018 var det mere end hver sjette, og i 14 kommuner gik mere end hver fjerde elev i 0. klasse på fri- eller privatskole. , 2. august 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. juli 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Artiklen er opdateret med tal for 2018. I overskriften er ”nye skolebørn” ændret til ”skolebørn”, så den passer med den nyeste udvikling. Den sidste mellemrubrik er ændret fra ”Op til 40 pct. tilslutning til fri- og privatskoler”., Andelen af elever i 0 klasse, som går på fri- og privatskole er stigende. Således gik 12,4 pct. af de i alt 67.700 elever i 0. klasse på fri- eller privatskole 1. oktober 2007. I 2018 var andelen 17,1 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Blandt alle eleverne fra 0.-9. klasse er andelen på fri- og privatskole lidt højere end blandt eleverne i 0. klasse. 1. oktober 2018 gik 17,7 pct. af eleverne på fri- eller privatskole. , Danmarks Statistik kan ikke sige noget om, hvorfor andelen er stigende, men en , undersøgelse fra 2017, blandt 2.000 forældre til skolebørn i alle aldre viste, at en stor del af forældrene, der vælger fri- og privatskoler, prioriterede skolens ry, værdiggrundlag og høje faglige niveau. Desuden udtrykte en del forældre, at de ikke var tilfredse med den folkeskole, som deres barn hører til. Undersøgelsen blev lavet af Danmarks Statistik i forbindelse med Folkemødet 2017., Anm.: Elever er opgjort 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Langt de fleste går i folkeskole, Selvom andelen af elever, der går på fri- og privatskoler er steget, går langt de fleste grundskoleelever i en folkeskole. 1. oktober 2018 gik 61.400 børn i 0. klasse. 81,7 pct. af dem gik i en folkeskole, mens størstedelen af resten gik på fri- og privatskoler. En lille gruppe – til sammen lidt over 1 pct. af eleverne – gik på specialskoler eller andre skoler., Anm.: Elever er opgjort 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Størst andel på fri- og privatskoler i Region Sjælland, Andelen af elever i 0. klasse, der går på fri- og privatskoler, varierer mellem kommunerne. Således gik ingen af eleverne, der boede i Fanø og Læsø kommuner, på fri- og privatskole i 2018. I Dragør Kommune var andelen 1,0 pct., mens 38,8 pct. af de mindste elever med bopæl i Bornholms Regionskommune og 35,3 pct. af 0. klasseeleverne i Morsø Kommune gik på fri- og privatskoler., I 14 kommuner gik mere end 25 pct. af eleverne i 0. klasse på fri- og privatskole. To af disse kommuner ligger i Jylland. Syv er en del af Region Sjælland, der også er den region med den højeste andel elever i 0. klasse på fri- og privatskoler (20,4 pct.)., Andel elever i 0. kl. på fri- og privatskoler efter bopæl. 2018, Anm.: Kortet viser elever pr. 1. oktober 2018., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Kontakt angående tallene i denne artikel:, Lene Riberholdt, fuldmægtig, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Du kan læse mere om udviklingen på fri- og privatskoler blandt eleverne i 0.-7. klasse i denne , bag-tallene-artikel, fra 2017.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-02-Stadigt-flere-nye-elever-paa-privatskoler

    Bag tallene

    De danske tobakspriser er steget mindst i Europa mellem 1998 og 2019

    Prisen på tobak er i Danmark steget med cirka to tredjedele de seneste 20 år. I samme periode er tobakspriserne tredoblet i EU som helhed. Trods stigningen er de danske husstandes forbrug i kroner på tobak i gennemsnit faldet med 70 procent på 20 år. I europæisk perspektiv var de danske tobakspriser i 2019 relativt lave i forhold til priserne på ting som fødevarer, tøj og transport. , 27. oktober 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Fra 1998 til 2019 er de danske tobakspriser steget med omtrent 65 procent. Især fra 2009 og frem til 2014 steg indekset for tobakspriser i Danmark. I perioderne 1998 til 2009 og 2014 til 2019 har priserne været ret uændrede. I EU er priserne i gennemsnit steget over 200 procent og indekset for tobakspriser er steget jævnt i hele perioden fra 1998 til 2019., I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt, Vi kan konstatere, at prisen på tobak er steget mindre i Danmark end det er tilfælde for resten af EU samlet set, men hvad hvis man ser på, hvor meget tobak koster i forhold til priserne for det samlede privatforbrug – fødevare, tøj, transport, varige forbrugsgoder osv. Generelt er prisniveauet for det samlede privatforbrug i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er det dog stort set ens i Danmark og EU-28 som helhed. Tobak i Danmark er altså relativt billigere i forhold til priserne på privatforbruget generelt, når man holder os op imod andre europæiske lande. Sammenligner man alene med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. Dog er forskellene mindre i disse lande, end i Danmark. Norge er sammen med Island og Schweiz et såkaldt EFTA-land. Disse lande har en særstatus i forhold til EU. Det er dog de lande, der traditionelt set ligner Danmark mest, når man ser på priser. I de nævnte lande ligger prisniveauet for både tobak og privatforbruget over EU-28. Især i Norge og på Island er prisniveauet for tobak væsentligt højere end niveauet for privatforbruget. ,    , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tobak målt i kroner er faldet med mere end 70 procent over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 61,3 procent fra 1998 til 2018, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,8 procent i samme periode. Hvor den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2018 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr. , Data om prisudviklingen er leveret af Thomas Hjorth Jacobsen, og du kan kontakte ham på , tsj@dst.dk, eller 39173662, hvis du har spørgsmål til dette. Data om udviklingen i prisniveauet for tobak og privatforbruget er leveret af Zdravka Bosanac, og har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte hende på , zbo@dst.dk, eller 39 17 34 46. Data om forbrug på tobak fordelt på indkomstgrupper er leveret af Solange Lohmann Rasmussen. Har du spørgsmål til dette, kan hun kontaktes på , slr@dst.dk, eller 39 17 31 56.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-27-De-danske-tobakpriser-er-steget-mindst

    Bag tallene

    Julen koster dig 1.250 kr.

    Julen varer længe, koster mange penge. Og så måske alligevel ikke. Hvis udgiften til jul bliver opgjort som ekstraindkøbet i detailhandlen i december, koster julen nemlig hver voksen dansker omkring 1.250 kr., og udgiften bliver mindre og mindre fra år til år., 11. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Det kan godt være, at Peter Faber i 1848 skrev, at julen varer længe og koster mange penge. Men de seneste år er danskernes udgifter til jul faktisk faldet markant., Beregninger fra Danmarks Statistik viser nemlig, at julen i 2008 kostede hver voksne dansker 1.250 kr. I hvert fald hvis man som udgangspunkt opgør udgiften til jul som ekstraindkøbet i detailhandlen i december., De 1.250 kr. er 300 kr. mindre end året før og næsten 500 kr. mindre end udgiften til jul i 2004, hvor hver voksen dansker brugte knap 1.750 kr., Den markante tilbagegang i danskernes udgifter til jul skal naturligvis ses i lyset af, at julehandlen allerede i 2008 var påvirket af den finansielle krise. Det kan ikke udelukkes at samme krise igen i år vil påvirke udgifterne til jul., Det samlede privatforbrug i Danmark lå sidste år på omkring 845 mia. kr. Heraf udgjorde forbrugsvarer fra detailhandlen omkring en tredjedel, altså 280 mia. kr. I flere år lå detailhandlens salg i december ca. 33 pct. over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Men de seneste to år er salget faldet - senest til knap 24 pct. over gennemsnittet., Derfor er det også svært at sige præcist, hvad vi kan forvente os af årets julehandel, da sammenligningen med de seneste år er meget usikker. Men antager vi, at julehandlen i år ligger på niveau med julehandlen i 2008, kan vi forvente et decembersalg i detailhandlen på 28,1 mia. kr. mod 22,8 mia. kr. i en gennemsnitlig normalmåned., Familier bruger 2.500 kr., Ekstraforbruget i december er med andre ord 5,3 mia. kr., som fordelt ud på alle danskere over 18 år bliver til en udgift på 1.250 kr. En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 2.500 kr., Denne skønsmæssige beregning medregner dog også indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. En betydelig del af de forbrugsvarer, som vi giver hinanden i julegaver, var nok blevet indkøbt alligevel - muligvis på et andet tidspunkt af året. Derfor er julen måske alligevel ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til., Billig flæskesteg i december, Faktisk er visse varer billigere i julemåneden end i de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december i forhold til gennemsnitsprisen i de øvrige måneder af året. Den gennemsnitlige kilopris på svinekam med spæk - bedre kendt som flæskesteg - faldt i både 2007 og 2008 med næsten 4 pct. i forhold til gennemsnittet af de foregående 11 måneder., Hvidkål, peberfrugter og løg er andre fødevarer, som falder markant i pris i julemåneden. Til gengæld skal man ekstra til lommen, hvis man fx vil have icebergsalat, vindruer eller margarine., Læs mere om hvilke dagligvarer, der er mest og mindst populære i julemåneden i artiklen , Steg og kål i maven trods sparejul, i , Netmagasinet Bag Tallene, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. december 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-12-11-Julen-koster-1250kr

    Bag tallene

    IT og Norden: Danmark er i midten

    Danmark ligger i midten med brugen af it og internet sammenlignet med de andre nordiske lande. Sammenlignet med andre OECD-lande ligger Norden i front, og it har tilsyneladende ikke opdelt danskerne i et A- og et B-hold. Det viser den nyeste statistik om Informationssamfundet Norden, der offentliggøres i dag., 18. december 2002 kl. 0:00 ,  , Gælder det udbredelsen af it og internet i Norden, så ligger svenskerne hyppigst i front skarpt forfulgt af islændingene, mens Danmark og Norge ligger i midten, og finnerne oftest ligger sidst. Det viser rapporten , Nordic Information Society Statistics 2002, , der netop er udkommet. , "Rapporten viser, at Norden har virkeliggjort informationssamfundet. Internet er mere udbredt i danske hjem end i hjemmene i bl.a. Holland, USA og Canada," siger kontorchef Peter Bøegh Nielsen. Som kontorchef i Danmarks Statistik er han den danske samarbejdspartner i Nordic Information Society Statistics 2002. De andre partnere er statistikbureauerne i Finland, Island, Norge og Sverige. , Befolkningen ikke delt i A- og B-hold, Rapporten viser, at 81 pct. af de højtuddannede danskere benytter internettet, mens det kun gælder for 49 pct. af de lavt uddannede danskere. Men Peter Bøegh Nielsen forklarer, at det ikke nødvendigvis betyder en øget skævvridning i samfundet: , "Det ser ikke ud til, at danskerne bliver delt i et A- og et B-hold på grund af it," siger han og tilføjer: , "Selv om undersøgelsen viser denne forskel mellem højt og lavt uddannede, så betyder det ikke, at de lavt uddannede er koblet fra. Det er nemlig blandt de lavt uddannede, der for tiden er den største vækst i brug af internettet. Udbredelsen af internettet har snart nået mætningspunktet i Danmark, og det var først de højt uddannede, der nåede det, hvorefter de lavt uddannede nu følger efter." , Ifølge rapporten bruger 23 pct. af danskere over 60 år internet, mens tallet er 74 pct. for de 30-49 årige danskere. "Det er helt sædvanligt med ny teknologi at finde en mindre udbredelse blandt ældre. Udbredelsen af it og internet har ikke nødvendigvis adskilt sig specielt fra ibrugtagningen af anden ny teknologi," siger han. , E-handel: Danmark er et bysamfund, På et område ligger Danmark sidst i forhold til både Island, Sverige og Finland. Det er brugen af e-handel og pc-bank, som er mere udbredt hos de tre nordiske brødre. Der er knyttet en vis usikkerhed til denne måling, da spørgemetoden i landene ikke er helt ens, men forklaringen kan også være, at Danmark er tættere befolket end de andre nordiske lande. , "Danmark er som et stort bymæssigt samfund, når det gælder e-handel. I modsætning til en del islændinge, svenskere og finner bor næsten alle danskere i nærheden af en større by, hvor man kan finde et udvalg af detailbutikker og dermed mærke varerne fysisk," siger Peter Bøegh Nielsen. , "Derimod viser rapporten, at det danske erhvervslivs brug af handel over nettet er mere omfattende end i både Norge, Sverige, Finland og Island," siger han og henviser til Electronic Data Interchange (EDI). EDI bruges fx, når grossister og forretningskæder handler indbyrdes. 21 pct. af virksomhederne i Danmark bruger EDI, mens det i Norge er 18 pct., Sverige 17 pct., Finland 14 pct. og Island 12 pct. , Største internet-problem: Sikkerhed, En række virksomheder i Danmark, Finland, Norge og Sverige blev spurgt om, hvilke problemer, der er størst ved internettet. De svarede enstemmigt, at sikkerheden er det største problem, mens andre problemer som udgifter bl.a. til hjemmesider, it-udstyr, langsom forbindelse, mistet arbejdstid, og tekniske problemer betød langt mindre. , De kan læse , Nordic Information Society Statistics 2002, på , www.dst.dk/it, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-12-18-IT-og-Norden

    Bag tallene

    Byrden fra statistik-indberetninger nede på en halv procent

    Efter års målrettet indsats udgør indberetningerne til Danmarks Statistik nu kun en halv procent af virksomhedernes samlede administrative byrde. Men med EU's hjælp kan det komme endnu længere ned., 8. november 2006 kl. 0:00 ,  , Indberetninger til Danmarks Statistik udgør i dag kun en halv procent af erhvervslivets samlede administrative byrder. Det fremgår af en måling, som Rambøll Management har udført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. , Det pæne resultat af målingen er en følge af adskillige års målrettet arbejde hos Danmarks Statistik. Alene i de seneste to år er det lykkedes at gøre virksomhedernes byrder 12 procent mindre, og samlet er indberetningsbyrden nedbragt med 29 procent siden 1996. , - Resultatet glæder mig, men vi stopper ikke her. Vi fortsætter arbejdet for at mindske byrderne, både herhjemme og i EU, hvor den største del af kravene om statistik kommer fra, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , 800 slap for indberetninger, De sidste to års lettelser har især kunnet mærkes hos 800 små og mellemstore virksomheder, som fra 2005 er blevet helt fritaget for indberetning af udenrigshandelsoplysninger. Andre 600 virksomheder har fået mærkbare lettelser i disse indberetninger. , - Lettelsen er kommet, fordi det er lykkedes os at få en beslutning i EU om at ændre grænsen for, hvor mange virksomheder, der skal indberette tal for udenrigshandel, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Omregnet til penge udgør de seneste to års lettelser 20,9 mio. kr. Dermed er den samlede byrde kommet ned på 146,9 mio. kr. Dette kan man læse i rapporten Indberetninger til Danmarks Statistik 2006, hvor resultaterne fra Rambøl-målingen indgår. , Flere lettelser i støbeskeen, Byrden for især små og mellemstore virksomheder kan blive endnu lettere, hvis indberetningen af oplysninger til udenrigshandels- og momsformål kan ske automatisk, når en virksomhed alligevel laver sin fakturering. Derfor arbejder Danmarks Statistik sammen med blandt andet SKAT på en model, hvor indberetningen bygges ind som en del af virksomhedens almindelige økonomisystem. , Det er anslået, at sådan en integreret løsning kan medføre administrative lettelser for virksomhederne på knapt fire millioner kroner det første år og små 12 millioner efter fire-fem år. , EU er nøglen til mindre byrder, De helt store lettelser skal man til EU for at hente ind, fordi næsten alle kravene til statistik er fastlagt i fælles EU-regler. Alene EU's statistik over udenrigshandel - Intrastat - står for 70 procent af statistikkens indberetningsbyrde på det danske erhvervsliv. , Langt de fleste af EU-statistikkerne ville dog også skulle laves, selv om EU ikke var der - for eksempel udenrigshandlen. Men netop på grund af EU-samarbejdet er der håb om, at man på lidt længere sigt kan skære kraftigt ned i indberetningerne. , - Vi har fra Danmarks Statistiks side længe arbejdet på at få EU til at nedbringe indberetningsbyrden. Og nu ser det faktisk ud til, at holdningerne er ved at skifte. Det bliver mere og mere realistisk, at der kan ske noget mærkbart, siger Jan Plovsing. , På vej mod halvering, Danmark, Holland og Belgien arbejder i øjeblikket på et pilotprojekt, hvor man prøver at skære indberetningsbyrden ned til mindre end det halve. I dag skal virksomhederne både opgive import og eksport, og projektet skal finde ud af, om man kan nøjes med eksporttallene, fordi importtallene i stedet kan trækkes ud af de øvrige landes eksporttal. , For Danmark ville en sådan omlægning betyde, at den samlede byrde på virksomhederne ville blive nedsat fra 146,7 mio. kr. til blot 62 mio. kr. , Hver femte virksomhed indberetter, 60.920 ud af Danmarks knapt 274.000 aktive virksomheder skulle i 2005 indberette til Danmarks Statistik. To tredjedele af virksomhederne var små, med under ti ansatte. I landbrug og fiskeri skulle 56 pct. af de 46.500 virksomheder indberette, mens det fx i industrien kun gjaldt 27 pct. af de 20.500 virksomheder. I alt indsendte erhvervslivet 360.766 spørgeskemaer, og oplysningerne herfra gik til udarbejdelse af 52 erhvervsrettede, lovpligtige statistikker. , Rapporten  Indberetninger til Danmarks Statistik 2006 kan hentes på , www.dst.dk/indberetningsrapport, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 8. november 2006 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-11-08-Indberetningsbyrde-nede-paa-en-halv-procent

    Bag tallene

    Særligt midtjyske kommuner har oplevet stigning i andelen af sommerhusejere

    I 2017 boede hver tiende af landets sommerhusejere i København, mens koncentrationen var størst i Gentofte og lavest på Ærø. Ni ud af de 15 kommuner, hvor andelen af sommerhusejere er steget mest, ligger i Region Midtjylland., 29. maj 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, En klynge af midtjyske kommuner har oplevet en større fremgang i koncentrationen af sommerhusejere. Udviklingen rokker dog ikke ved, at kommunerne med størst koncentration af sommerhusejere ligger omkring Københavns Kommune - hvor hver 10. sommerhusejere for øvrigt bor.   , På tværs af Danmark boede der i 2017 næsten 280.000 mennesker, der kunne kalde sig sommerhusejer. Det svarer til, at 4,8 pct. af danskere det år enten ejede et sommerhus eller en del af et sommerhus. Sammenligner man med 2007 er der kommet lidt over 20.000 nye sommerhusejere til, hvilket svarer til, at den samlede andel af danske indbyggere med sommerhus er steget 0,1 procentpoint fra 4,7. Udviklingen afhænger dog meget af, i hvilken bopælskommune man ser på sommerhusejerne. For eksempel er andelen steget med mere end 0,5 procentpoint i 8 ud af de 19 midtjyske kommuner. Den største stigning finder man i Billund, hvor andelen af sommerhusejere steg med 1,2 procentpoint fra 2007 til 2017., Vallensbæk Kommune har med en nedgang på -1,3 procentpoint oplevet det største fald., ”Helt generelt kan vi se, at mange sjællandske kommuner har oplevet fald i andelen af sommerhusejere, mens kommunerne på både Fyn og i Jylland har oplevet stigninger. Der er også generelt sket et fald i andelen af sommerhusejere i de store byer,” fortæller Jakob Henrik Holmgaard, der arbejder med Danmarks Statistiks Ejendomssalgsstatistik. Han tilføjer: , ”Bemærk dog, at en stigning eller et fald i andelen både kan skyldes flere eller færre sommerhusejere i kommunen og ændringer i befolkningens størrelse og sammensætning”, Højest koncentration af sommerhusejere i Gentofte, Selvom mange sjællandske kommuner har oplevet et fald i andelen af sommerhusejere fra 2007 til 2017, ligger de fem kommuner med den højeste andel sommerhusejere alle på Sjælland. De fem kommuner med flest sommerhusejere var i 2017 Gentofte (10,5 procent), Rudersdal (8,7 procent), Frederiksberg (8,2 procent), Hørsholm (7,6 procent) og Lyngby-Tårbæk (7,5 procent). Disse fem kommuner havde også relativt flest sommerhussejere i 2007. Dog er 2.- og 3.-pladsen byttet over den tiårige periode. , I den anden ende af listen er der tre gengangere fra 2007 til 2017. Ærø er begge år den kommune med den laveste andel sommerhusejere, men Svendborg og Langeland også dukker op på listen begge år. I 2017 var rækkefølgen Ærø (1,3 procent), Ishøj (2,1 procent), Langeland (2,2 procent), Svendborg (2,5 procent) og Nyborg (2,5 procent).  , På landsplan var cirka hver 20. dansker sommerhusejer i 2017., ”Helt generelt bor der relativt flest sommerhusejere i kommunerne umiddelbart nord for København og på Frederiksberg og færrest syd for Fyn og på Østfyn,” siger Jakob Henrik Holmgaard., Hver 10. sommerhusejer bor i København, Mens andelen af sommerhusejere er størst i en række kommuner nord for København er antallet af sommerhussejere højest i København. Primært fordi København er den klart folkerigeste kommune i Danmark. I 2017 var der lidt over 27.000 sommerhusejere i København. Det svarer til, at ca. hvert 10. sommerhus var ejet helt eller delvist af en person, der boede i kommunen. Aarhus og Aalborg er næst på listen over kommuner med flest sommerhusejere, mens Frederiksberg indtager fjerdepladsen og Gentofte tager femtepladsen. , Når man tæller antal sommerhusejere var det Ærø Kommune, der med 81 havde færrest sommerhusejere i 2017. Læsø og Samsø lå på anden- og tredjepladsen, mens Fanø fulgte efter på en fjerdeplads og Langeland tog femtepladsen. Andelsmæssigt havde ingen af de fem kommuner med færrest sommerhusejere mere end lige over 0,1 procent af det samlede antal sommerhusejere., Data til denne artikel er leveret af Jakob Henrik Holmgaard. Hvis du har spørgsmål til, er du velkommen til at kontakte ham på 3917 3124 eller jho@dst.dk., Hvis du vil vide mere om sommerhuse, har Danmarks Statistik udgivet analysen , Sommerhuse i Danmark, . Heri kan du blandt andet se, hvor sommerhusene ligger, hvor langt sommerhusejerne gennemsnitligt har til deres sommerhus, og hvor andelen af sommerhuse, der udlejes, er højest. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-29-sommerhuse

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation