Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1661 - 1670 af 2368

Kø ved billetlugen fører sjældent til Oscar-nomineringer

”Under Sandet” blev som den femte danske film på bare syv år nomineret til en Oscar for bedste ikke-engelsksproget film. I alt er 12 danske film blevet nomineret i kategorien siden 1956., 24. januar 2017 kl. 16:00 , , Men en oscarnominering er ikke et udtryk for, at filmen var en succes i biografen., Faktisk skal man langt ned på listen over danske film for at finde den mest sete oscarnominerede film. ”Jagten”, som også vandt en Oscar for filmåret 2010, blev set 652.527 gange i de danske biografer, viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning solgte den mest sete danske film i biograferne, ”Olsen Banden ser rødt", over 1,2 mio. billetter tilbage i 1976., Blandt de seneste 20 års danske film ligger ”Den eneste ene”, ”Klovn – The Movie” og ”Italiensk for begyndere” øverst på listen., Danmarks Statistiks opgørelse over biografbilletter, løber fra 1976 til udgangen af 2015. Så Under Sandet, der havde premiere i de danske biografer den 3. december 2015 er endnu ikke opgjort., Den mest sete film i danske biografer er i øvrigt Titanic, der tilbage i 1998-99 blev set over 1,4 millioner gange i biografmørket., Fakta:, Så meget har de danske oscarnominerede film solgt i danske biografer., Dansk titel, år, Antal solgte biografbilletter, QIVITOQ, 1956, ikke opgjort, PAW, 1959, ikke opgjort, HARRY OG KAMMERTJENEREN, 1961, ikke opgjort, BABETTES GÆSTEBUD, 1987, 216.251, PELLE EROBREREN, 1988, 581.059, DANSEN MED REGITZE, 1989, 584.035, EFTER BRYLLUPPET, 2006, 388.010, HÆVNEN, 2010, 443.615 , EN KONGELIG AFFÆRE, 2012, 515.921, JAGTEN, 2013, 652.527, KRIGEN, 2015, 74.293; kun til og med 2015 , UNDER SANDET, 2016, 115.808; kun til og med 2015, , Her er de ti mest sete danske film gennem tiden., Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter , OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, OLSEN BANDEN GÅR I KRIG (NR.10), 1978, 1.005.759, OP PÅ FARS HAT, 1985, 953.743, ÅNDERNES HUS, 1993, 940.700, OLSEN BANDEN OVERGIVER SIG ALDRIG (NR.11), 1979, 934.878, MIDT OM NATTEN, 1984 , 922.923, FAMILIEN GYLDENKÅL SPRÆNGER BANKEN, 1976 , 905.332, FAR TIL FIRE I BYEN (JULEBAL I NISSELAND), 1956, 877.809, KRUMMERNE, 1991, 859.383, , Her er de ti mest sete film i danske biografer siden 1976, Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter, TITANIC, 1998, 1.428.491, RINGENES HERRE: EVENTYRET OM RINGEN, 2001 , 1.331.669, OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, RINGENES HERRE - KONGEN VENDER TILBAGE, 2003 , 1.167.677, AVATAR, 2009 , 1.158.592, RINGENES HERRE - DE TO TÅRNE, 2002, 1.123.412, GØGEREDEN, 1976, 1.119.769, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, E.T., 1982, 1.018.715, LØVERNES KONGE, 1994, 1.009.411

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-24-koe-ved-billetlugen-foerer-sjaeldent-til-oscar-nomineringer

Bag tallene

Forbruget af alkoholfri øl er steget markant på 10 år

Husstandene bruger flere penge end nogensinde på alkoholfri øl. Samtidig stiger prisen langsommere end for fx pilsner., 6. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Nu er der officielt taget hul på sommeren, og for mange er sommermånederne blandt andet lig med grillmad og lange lyse sommeraftener med drinks i haven eller ude i byen. Samtidig er sommeren også den tid på året, hvor , flest bliver sigtet for spirituskørsel, . Flere lader dog til at være begyndt med at skifte den alkoholholdige øl ud med en alkoholfri version. Fra 2011 til 2021 er husstandenes gennemsnitlige forbrug på øl med lavt alkoholindhold (under 1 pct.) seksdoblet fra 8 kr. til 46 kr. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, som er en stikprøveundersøgelse blandt husstande. Alkoholfri øl må indeholde op til 0,5 pct. alkohol og er derfor med i denne kategori. En almindelig pilsner har typisk 4-5 pct. alkohol., ”Husstandene bruger langt flere penge på øl med lavt alkoholindhold end tidligere, viser vores forbrugsundersøgelse. De seneste år er udbuddet af alkoholfri øl blevet betydeligt større end tidligere. Det er formentlig også en grund til, at danskerne køber flere af denne slags øl,” siger Solange Lohmann Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02, Om Forbrugsundersøgelsen, Tallene om danskernes forbrug af øl og vin er fra Forbrugsundersøgelsen, der er en årlig stikprøveundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. Data hviler på et glidende gennemsnit af to års stikprøver. Det vil sige, at data fra fx Forbrugsundersøgelsen i 2021 består af data indsamlet i henholdsvis 2020 og 2021, hvor data fra 2020 bliver pris- og mængdeomregnet til 2021-niveau, Undersøgelsen bygger på interviews fra ca. 2.200 husstande i Danmark, Stikprøveusikkerheden ved kategorien ’Øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl’ er 17,1 pct. i 2021, hvilket betyder at forbruget afviger med +- 2,9 kr., mens den er 10,3 pct. for ’Pilsnerøl og guldøl’ som betyder en afvigelse på +-99 kr. ’Andre alkoholholdige øl’ afviger med +- 22 kr. svarende til en stikprøveusikkerhed på 9,6 pct. , Husstandenes forbrug er angivet i faste priser, hvilket vil sige, at de er renset for inflation. Det gør, at forbruget er sammenligneligt over tid, fordi det ikke afspejler generelle prisstigninger som følge af inflationen, Prisudviklingerne stammer i denne artikel fra Forbrugerprisindekset, Lavere inflation i alkoholfri øl, Mens udgifterne til alkoholfri øl og øl med lavt alkoholindhold steg fra 2011 til 2021, steg prisen mindre end priserne for andet øl., Fra 2011 til 2021 steg priserne på øl med under 1 pct. alkohol således 1,7 pct., mens pilsner- og guldøl steg 3,0 pct., Færre pilsner, Det er ikke kun øl uden eller med lavt alkoholindhold, der i højere grad dukker op fra nye og etablerede bryggerier på supermarkedshylder, menukort og i danskernes forbrug. Også specialøl har fundet vej ind i de danske køleskabe og på barer. Fra 2011 til 2021 er det gennemsnitlige forbrug pr. husstand af ’andre alkoholholdige øl’, hvilket bl.a. dækker specialøl, steget fra 14 kr. til 234 kr. pr. husstand, viser Forbrugsundersøgelsen., I samme periode er forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl faldet fra 1.159 kr. pr. husstand til 960 kr. pr. husstand. Forbrugsudgiften til både specialøl og alkoholfri øl ligger dermed stadig langt under forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl. Men lægger man forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl sammen med den på andre alkoholholdige øl, giver det nogenlunde det samme niveau i 2021 som i 2011. Det indikerer, at forbrugsudgiften på øl er det samme, men at specialøl erstatter noget af forbruget på de mere klassiske øl. Det kan også ses i salget af alkoholholdig øl generelt, hvilket ligger på samme niveau i både 2021 og 2022 som i 2011 (se tabel , www.statistikbanken.dk/alko6, )., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på alkoholholdig øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-06-forbruget-af-alkoholfri-oel-er-steget-markant

Bag tallene

Stadigt stærkere datagrundlag for den grønne omstilling

Danmarks Statistik stiller et omfattende datagrundlag til rådighed for de mange beslutninger, som skal tages for at nå målene på klima-, miljø- og naturområdet. Kernen er det grønne nationalregnskab, som er et årligt opdateret sæt af regnskaber skabt til miljø- og klimaøkonomiske analyser. Vi arbejder løbende på at udvikle og udbygge de grønne statistikker. Her er samarbejde med brugere, dataproducenter og de relevante faglige miljøer helt afgørende., 31. marts 2022 kl. 13:55 , , Det , grønne nationalregnskab, er kernen i det datagrundlag, som Danmarks Statistik tilbyder borgere, analytikere og beslutningstagere i forbindelse med den grønne omstilling. I sin nuværende form har vi lavet grønt nationalregnskab siden 2015, men mange dele går endnu længere tilbage – ældst er energiregnskabet, som er blevet produceret siden 1974 og fortsat er blandt de mest brugte regnskaber., Grønt nationalregnskab er fuldt konsistent og kompatibelt med det almindelige nationalregnskab, og dermed med de input-output tabeller, som er kernen i mange økonomiske modeller. Det betyder bl.a., at vi kan levere detaljerede, skræddersyede datasæt til den nye miljøøkonomiske regnemodel GrønREFORM i form af sammenhængende tal for branchernes produktion, afgifter, køretøjer, energi, emissioner og affald. Det bygger på udviklingsarbejde i dialog med folkene bag GrønREFORM gennem de seneste to år, men ville ikke have været muligt, hvis vi ikke allerede havde en årlig produktion af en kæmpe ’grundpakke’ af sammenhængende nationalregnskabsdata om både økonomien og de miljømæssige påvirkninger og afhængigheder opgjort i både kroner, CO2-ækvivalenter og øvrige relevante fysiske størrelser., Et andet produkt, vi er stolte af, er det detaljerede materialestrømsregnskab over de mange ton naturressourcer, varer og affald som indvindes, produceres og forbruges i virksomheder og husholdninger. Anvendelsesmulighederne er utallige, men data er bl.a. anvendt i Miljøstyrelsens Handlingsplan for cirkulær økonomi (2021) og i vores egen analyse om plastikforbrug. Hvis vi skal bevæge os mod en mere cirkulær økonomi, så er der brug for data til at kunne analysere materialestrømmene., Udover at understøtte modelbyggere og andre ekspertbrugere, arbejder vi på at give alle interesserede borgere en samlet og let adgang til fakta om det grønne. Et eksempel er vores nyligt lancerede , klima-temaside, , som præsenterer fakta om, hvor store de danske drivhusgasudledninger er, hvordan de har udviklet sig og de forskellige måder, de kan opgøres på. En opgørelsesmåde er det såkaldte klimaaftryk, som er en beregning af, hvor mange drivhusgasser der udledes verden over som følge af dansk forbrug. Vi arbejder aktuelt sammen med Energistyrelsen om at udvikle en fælles national model for beregning af klimaaftryk. Det sker på basis af vores første beregninger af klimaaftrykket, som er udgivet som eksperimentel statistik i , en analyse, i december 2021, og Energistyrelsens tilsvarende arbejde til den Globale afrapportering., Et er et grønt nationalregnskab. Noget andet er et egentligt grønt BNP. Det sidste laver vi ikke, da der endnu ikke er internationale statistiske principper for det. Men Danmarks Statistik deltager i et forskningsprojekt ved Københavns Universitet ledet af professor Peter Birch Sørensen om opgørelsen af et grønt BNP for Danmark. Vi bidrager specielt med opgørelser af værdien af de danske naturressourcer – skov, fisk, råstoffer, olie og naturgas., Det grønne nationalregnskab er stadig et ungt statistikområde under udvikling og udbygning, ikke mindst drevet af efterspørgslen fra brugerne. Samtidig kunne vi ikke lave grønt nationalregnskab uden et godt samarbejde med de myndigheder og andre institutioner, som indsamler og producerer primære data om energi, emissioner, affald, vand, fisk, skov osv. På det grønne statistikområde er partnerskaber og samarbejder af forskellig slags en helt integreret del af vores arbejde. Vi håber at kunne indgå i endnu flere, bl.a. for snart at kunne begynde at lave økosystemregnskaber. Økosystemregnskaber er en udbygning af det grønne nationalregnskab, som omfatter bl.a. indikatorer for naturtilstand og regnskaber for de tjenester, naturen leverer til økonomien, eksempelvis rekreation og klimaregulering. Med dem vil vi kunne levere datagrundlag til at belyse endnu flere spørgsmål på den grønne dagsorden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2022/2022-03-31-stadigt-staerkere-datagrundlag-for-den-groenne-omstilling

Rigsstatistikerens klumme

Globalisering udfordrer statistikken

Kronik i Børsen den 23. november 2016, 23. november 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Selvom globaliseringen siden finanskrisen er skiftet ned i gear, er den fortsat en stor udfordring for den statistiske analyse af økonomien., Udfordringen til statistikken går på to ben: For det første er nogle af vores velkendte indikatorer blevet sværere at tolke. For det andet har vi brug for at blive bedre til at beskrive den ændrede økonomiske aktivitet, globaliseringen fører med sig. , Irsk BNP var et wake-up call, Offentliggørelsen af et revideret irsk BNP for 2015 for nogle måneder siden var en øjenåbner. Det er trods alt ikke hver dag, man ser en vækstrate på over 25 pct. i et vesteuropæisk land. Mere bekymrende end tallet i sig selv er, at det oplagt ikke har megen relation til den økonomiske udvikling i Irland. Når man kigger på andre indikatorer for den indenlandske økonomi, voksede de typisk med 4-6 pct.. BNP gav altså et helt misvisende billede af den økonomiske aktivitet i Irland. Det samme gælder en række andre nationalregnskabsindikatorer., Det er i sig selv skidt for eksempelvis den regering og de politikere, som skal prøve at kalibrere en fornuftig finanspolitik. Det er heller ikke godt for EU’s finanspolitiske rammeværk, at nævneren i budgetunderskuds- og gældslofterne kan skifte rundt på den måde. Og det irske bidrag til EU er også påvirket., Det er ikke, fordi de irske statistikere har taget fejl. Eurostat og andre er enige med irerne om, at BNP er beregnet efter forskrifterne. Vi ved faktisk ikke præcist, hvorfra effekten kommer. Irerne føler sig af diskretionshensyn ikke i stand til at give mange oplysninger. Men allerede det er jo også en slags oplysning. Det er oplagt, at tallene er påvirket af internationale dispositioner foretaget af nogle af de store multinationale selskaber, som præger den irske økonomi og er påvirket af det irske selskabsskatteregime., Kunne det samme ske i Danmark? Kvalitativt må svaret være ja, om end det måske ville være mere sandsynligt, givet de danske selskabsskatteregler, at effekten ville gå den anden vej. Men kvantitativt er det usandsynligt, at effekterne på BNP kunne blive så store. De multinationale selskaber i dansk økonomi er ikke så store i forhold til økonomiens størrelse, og skattemæssigt er det heller ikke helt så ligetil at relokalisere aktiviteter., Alligevel har vi fra dansk side en klar interesse i det arbejde, som skal til at begynde på EU-, OECD- og FN-plan, for at identificere mere robuste indikatorer for indenlandsk økonomisk aktivitet i en globaliseret tid. , Statistikproduktionen skal være mere globalt orienteret, Som et af flere skridt på vej mod at have statistik, der omfavner globaliseringen, afholdtes 21. november en konference organiseret af Nordisk Ministerråd om nordiske virksomheders placering i globale værdikæder. Konferencen præsenterede resultaterne fra et nyskabende tværnationalt samarbejde mellem de nordiske statistikkontorer og OECD. Det overordnede budskab var, at statistikken bliver bedre til at opfange virksomhedernes – især de multinationale virksomheders – måder at organisere deres produktion globalt. Gennem etableringen af harmoniserede nationale databaser er det nu muligt at opdele og analysere aktiviteter og performance i de nordiske lande efter virksomhedernes størrelse, ejerskab (nationalt eller udenlandsk ejet) og deltagelse i international handel., Et entydigt billede i alle nordiske lande er sammenhængen mellem størrelse og global orientering: Store virksomheder er næsten altid multinationale og mere eksportorienterede end mindre virksomheder. Betyder det, at det kun er de forholdsvis få store, multinationale virksomheder, der drager fordele af de globale værdikæder? Nej. Ud fra det nye nordiske datamateriale har OECD konkluderet, at omkring en fjerdedel af værditilvæksten fra eksport i de nordiske lande kommer fra mindre virksomheder, der ikke eksporterer direkte, men fungerer som underleverandører til de eksporterende virksomheder., OECD vurderer det nye nordiske datamateriale som så innovativt og værdifuldt, at deres chefstatistiker kalder projektet ”groundbreaking”. Hvis statistikken skal bliver bedre til at beskrive globaliseringen, så må statistikproduktionen – ligesom virksomhederne - blive mere globalt orienteret.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-11-23-globalisering-udfordrer-statistikken

Bag tallene

Pengeguide til ferie hos vores nordiske naboer

Hvis du overvejer at tage på en lille ferie eller forlænget weekend i et af vores nordiske nabolande i løbet af foråret, så er det måske værd at tage med i overvejelserne, hvor du kommer længst for dine penge., 6. april 2016 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Selv i de nordiske lande, hvor vi på mange måder ligner hinanden på tværs af landegrænser, kan priserne på hoteller, restauranter, mad og drikkevarer variere en del. Det viser tal og prissammenligninger fra EU’s statistikkontor Eurostat. På baggrund af dem og med udgangspunkt i Sverige, Norge, Island, Finland og Danmark giver Netmagasinet Bag Tallene her nogle bud på, hvor rejsen skal gå hen, alt efter hvilket budget du har. , Hvis du alene fokuserer på, hvor pengene rækker længst, bør du se nærmere på rejser til Island eller Finland. Ser man på hotel- og restaurantpriser, er begge lande billigere end Danmark. I Island er hoteller og restauranter omkring 11 pct. billigere, mens Finland har de billigste hoteller med priser, der er 13 pct. billigere end i Danmark. , Til gengæld er der ikke mange penge at spare, hvis du gerne vil rejse til vores to tætteste naboer. I Sverige er hotel- og restaurantpriserne godt nok en smule lavere end i Danmark – ca. 5 pct. billigere – men er det Norge, der vækker rejselysten, kan det godt blive en dyr fornøjelse at booke et hotelværelse. Her er priserne 18 pct. højere end i Danmark, hvilket gør Norge til et af de få lande i Europa, der har højere hotel- og restaurantpriser end Danmark. , En del at spare på fødevarer, Men at booke et hotelværelse og spise på restaurant hver aften er jo ikke den eneste måde, man kan holde ferie på. Man kan leje et sommerhus eller en lejlighed med eget køkken og bo, som man ville gøre derhjemme og selv sørge for egen mad., Hvis du ønsker at besøge et af vores nordiske nabolande, og denne form for ferie virker tiltrækkende, er du heldig. Danmark er blandt de nordiske lande nemlig et af de dyreste, når det kommer til prisen på fødevarer og drikkevarer, der ikke indeholder alkohol. I både Sverige, Finland og Island er der penge at spare på fødevarer i forhold til Danmark. Man sparer mindst i Sverige, hvor priserne ligger 13 pct. under Danmarks, mens besparelsen er størst i Island, hvor priserne ligger 18 pct. under Danmarks., Igen er du uheldig, hvis budgettet strammer, og du gerne vil til Norge. Her ligger priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer højere, end de gør i Danmark- nærmere bestemt 18 pct. højere. , Dobbelt så dyr alkohol, Hvis det ikke er turistattraktioner og finkultur, der trækker i dig, men snarere tanken om et par glas med lidt procenter i forårssolen, skulle du måske overveje at blive hjemme. Danmark er nemlig det land i Norden, der har den billigste alkohol. Så uanset hvor du tager hen, vil det blive en dyrere affære., Det bedste bud på destinationen, hvis det er alkoholpriserne, der er vigtigst, er Sverige, da priserne stort set ligger på samme niveau som i Danmark – de er kun 1 pct. højere. Det er efterfulgt af Finland, hvis alkoholpriser er 25 pct. højere end Danmarks, og Island, som har alkoholpriser, der er 55 pct. højere end de danske., Dyrest bliver det for dig – igen – i Norge. Her er priserne på alkoholiske drikkevarer nærmest det dobbelte af de danske priser. De ligger hele 90 pct. højere end tilsvarende danske priser. En 25 kroners øl i Danmark ville altså koste dig omkring 47,5 danske kroner i Norge., , Ikke stor forskel på tøj- og skopriser, Hvis man vil shoppe tøj og sko på sin nordiske ferie, er det bedste bud Finland, hvor priserne ligger 5 pct. lavere end i Danmark. Omvendt skal man undgå Island, hvis man vil spare penge – her ligger priserne på tøj og sko i gennemsnit 15 pct. højere end herhjemme., I hverken Norge ligger tøj- og skopriserne 7 pct. højere end de danske priser, mens både tøj og sko i gennemsnit koster det samme i Sverige som i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-04-06-pengeguide-til-ferie-hos-vores-nordiske-naboer

Bag tallene

Efterlønsreformen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige

Forhøjelsen af efterlønsalderen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Efterlønsreformen har altså indtil videre haft den ønskede effekt., 12. maj 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I 2011 indgik den daværende VK-regering, DF og de radikale en aftale om reform af tilbagetrækningssystemet med det formål at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det betød blandt andet en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen fra 2014. I Danmarks Statistik har vi lavet en analyse af, hvad forhøjelsen af efterlønsalderen har betydet for beskæftigelsen af de berørte lønmodtagere, og konklusionen er klar: Reformen har indtil videre virket efter hensigten. De personer, der har fået forhøjet deres efterlønsalder, bliver på arbejdsmarkedet frem til deres nye efterlønsalder., Artiklen er skrevet på baggrund af DST Analyse , "Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?", Særligt i forhold til ufaglærte og faglærte har der været udtrykt bekymring for, om de er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde, efter de fylder 60 år. Det er i høj grad blandt ufaglærte og faglærte, at der er relativt mange, der vælger at gå på efterløn, så snart de har mulighed for det., , I 2013 – før reformen trådte i kraft – var det mellem 30 og 35 pct. af medlemmerne i eksempelvis 3F og FOA, der gik på efterløn som 60-årige, mens det samme kun gjaldt omkring 5 pct. af medlemmerne i fx Akademikernes og Magistrenes a-kasser. , Men også blandt ufaglærte og faglærte bliver de personer, som efter reformen har fået deres efterlønsalder forhøjet, på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år og frem til deres nye efterlønsalder. , Tydelige effekter af reformen, Personer født i 1953 er den sidste årgang, som ikke er berørt af reformen. Ser vi på lønmodtagerandelen blandt ufaglærte og faglærte fra den årgang, lå den nogenlunde stabilt omkring 80 – 85 pct. frem til de fyldte 60 år. Herefter faldt lønmodtagerandelen brat med over 15 procentpoint. De første, der blev berørt af reformen, er personer født i 1. halvår af 1954. De kunne først gå på efterløn fra 60½ år. Tallene viser, at det har betydet, at lønmodtagerandelen for dem forblev uændret høj, fra de fyldte 60 år, til de fyldte 60½ år. Herefter ses samme fald på ca. 15 procentpoint. Personer født i 2. halvår 1954 har mulighed for at gå på efterløn fra de fylder 61 år, mens de, der er født i 1. halvår 1955, kan gå på efterløn som 61½-årige. Her har vi endnu ikke tallene, efter at de har nået deres nye efterlønsalder, men for dem gælder det tilsvarende, at lønmodtagerbeskæftigelsen er stort set uændret fra de fyldte 60 år og frem mod deres nye efterlønsalder. , Altså har den nye efterlønsalder betydet, at mange ufaglærte og faglærte fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år. Og det samme gør sig også gældende for lønmodtagere med en videregående uddannelse. Deres lønmodtagerbeskæftigelse ligger lidt højere på 85-90 pct., Ikke flere på andre typer overførsler, En af bekymringerne, da tilbagetrækningsreformen blev aftalt, var, at flere ufaglærte og faglærte ville overgå til offentlig forsørgelse i perioden, fra de fylder 60 år, og frem til de når deres nye efterlønsalder. Det kan være i forhold til førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og lignende. Men analysen viser, at det hidtil ikke har været tilfældet. Andelen på offentlig forsørgelse er stort set uændret, og det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. Dette ses både for ufaglærte og faglærte samt for personer med en videregående uddannelse. , God begyndelse, Forhøjelsen af efterlønsalderen er indtil videre sket i en periode med stigende beskæftigelse. Fra foråret 2013 til udgangen af 2015 er antallet af lønmodtagere steget med næsten 90.000 personer. Det svarer til 3,5 pct. De forbedrede konjunkturer kan have spillet ind på lønmodtagerbeskæftigelsen blandt de 60-årige. Men med en stigning på ca. 20 pct. i lønmodtagerbeskæftigelsen for de 60-årige, er der ikke nogen tvivl om, at efterlønsreformen har haft den ønskede effekt. Analysen kan selvsagt ikke sige, om det vil blive ved med at være tilfældet, efterhånden som efterlønsalderen stiger yderligere. Men begyndelsen peger i hvert fald på, at reformen virker. , Denne artikel har været bragt som , kronik, i Børsen, 12. maj 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-05-12-Efterloensreformen

Bag tallene

Ny målestok for kreativitet og samarbejdsevner

Det Nationale Kompetenceregnskab skal give overblik over danskernes personlige og sociale kvalifikationer., 19. juni 2003 kl. 0:00 , , Resultaterne af danskernes boglige anstrengelser i eksamenstiden har siden 1963 været målbare med karakterer efter 13-skalaen. Men i det moderne vidensamfund skal vi også have gode personlige og sociale kompetencer, hvis vi vil deltage aktivt i samfundet. Et ekstra barometer er derfor nødvendigt til at måle og sammenligne alle de menneskelige kvalifikationer, dvs. evner til at samarbejde, kommunikere, tænke strategisk og andre personlige og sociale kompetencer. , Ti nøglekompetencer, Derfor lancerer fire ministerier næste år i samarbejde med Danmarks Statistik et nyt måleredskab, Det Nationale Kompetenceregnskab, som skal kortlægge danskernes niveau inden for ti såkaldte nøglekompetencer. I løbet af 2003 gennemfører Danmarks Statistik 7.000 interviews med danskere mellem 20 og 70 år, både i og uden for arbejdsmarkedet. Oplysningerne fra disse interviews skal bruges som indikatorer for danskernes niveau i hver af de ti nøglekompetencer og indikatorerne samles i Det Nationale Kompetenceregnskab. Til efteråret kommer de første resultater i en lille forundersøgelse, og i sommeren 2004 kommer så det første Kompetenceregnskab. , Uden kompetencer, ingen viden, Nøglekompetencer er kompetencer, som gør faglige kvalifikationer aktive og værdiskabende på arbejdsmarkedet. -Et klart eksempel er læringskompetence, som bl.a. er nødvendig for produktionen af viden i virksomhederne,- fortæller Pia Tetler, som er Økonomi- og Erhvervsministeriets repræsentant i projektet. -Også kreativitets- og innovationskompetence er nødvendig for virksomhedernes innovation, udvikling. Tidligere så man mere de to slags kompetencer som adskilte størrelser, men som arbejdet nu organiseres, er det mere og mere tydeligt, at vi alle har brug for både øgede faglige og øgede personlige kompetencer, som vi bruger samtidig, fx kreativ og innovativ kompetence kombineret med større materialekendskab for en vejarbejder eller en ingeniør.- Kompetenceregnskabet kobler de to typer kompetencer ved at kombinere folks uddannelse med de målte nøglekompetencer. Regnskabet kombinerer fx også nøglekompetencerne med alder, stilling og branche., Godt udviklingsværktøj, Kompetenceregnskabet skal supplere økonomiske nøgletal med indikatorer for de menneskelige kompetencer i Danmark. Så kan man nemlig lave internationale sammenligninger af kompetenceniveauer. Men Pia Tetler mener især, at Kompetenceregnskabet skal sætte mere politisk fokus på, at det nye vidensamfund kræver nye kompetencer af danskerne: -Kompetenceregnskabet vil fortælle os noget om, hvordan folk rent faktisk arbejder og agerer, og hvilke kompetencer erhvervslivet rent faktisk fordrer,- siger Pia Tetler. -Så Kompetenceregnskabet skal være med til at identificere områder eller grupper, som det måske kunne være en fordel at satse på at løfte. Og med det tror jeg, vi får et godt værktøj til at udvikle fx vores uddannelsessystem. Et af vores succeskriterier er, at politikerne skal bruge Kompetenceregnskabet, så vi håber selvfølgelig at det kan påpege nogle indsatsområder, som vil interessere politikerne,- fortæller Pia Tetler. , De ti nøglekompetencer , Læringskompetence, Social kompetence, Literacy, Kommunikationskompetence, Selvledelseskompetence, Demokratisk kompetence, Natur- og miljøkompetence, Kulturel kompetence, Kreativ og innovativ kompetence, Helbreds- og kropskompetence, Det Nationale Kompetenceregnskab udvikles af en projektgruppe fra Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Danmarks Statistik., Denne artikel er offentliggjort 19. juni 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-06-19-Ny-maalestok

Bag tallene

Journalister vil have rå data

Medierne vil selv have adgang til data fra Danmarks Statistik, så de kan lave uafhængige og journalistisk vinklede historier, der tager udgangspunkt i læsernes verden., 31. maj 2002 kl. 0:00 , , Danske medier stiller sig ikke længere tilfredse med kun at have adgang til de data og tal, som Danmarks Statistik og andre offentlige myndigheder vælger at offentliggøre. Journalisterne vil i stigende grad selv have fingrene i de rådata, som myndighederne indsamler. , "Ligesom det er pressens opgave selv at stille de spørgsmål, som vi mener er vigtige for læserne, når vi interviewer folk, så er det også vigtigt, at journalisterne selv har adgang til de tal og faktaoplysninger, som det offentlige ligger inde med," siger Nils Mulvad, der er direktør i Dansk Institut for Computer-Assisted Reporting (Dicar). , Computer-Assisted Reporting (CAR) stammer fra USA. Idéen bag er, at journalister skal bruge computeren som andet og mere end en smart skrivemaskine. Journalister skal også bruge den som en hjælp til dybdeborende research via on-line databaser eller som værktøj til at kunne samle, systematisere og analysere meget store informationsmængder af bl.a. statistisk og demografisk karakter. Hensigten er at kunne belyse sammenhænge, der ikke tidligere kunne formidles i journalistisk form. , Læsernes synsvinkel, "Når Dicar er dykket ned i data, er vi nået frem til nye og andre vinkler end de myndigheder, der i første omgang formidlede data. Af og til har myndighedernes analyser været direkte forkerte, fordi de har været opsatte på at stille sig selv i et godt lys, og andre gange har myndighederne ikke opdaget den vigtigste historie i deres data. Det er derfor vigtigt, at journalisterne får adgang til data, så fortolkningerne bliver uafhængige og journalistiske og tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for læserne," siger Nils Mulvad og fortsætter: , "CAR-journalistikken betyder, at der vil komme meget mere dybde i journalistikken fremover. Journalister vil ikke længere nøjes med kun at høre to forskellige parter fx to politikere, der står og råber af hinanden. Fremover vil journalisterne selv undersøge, hvordan tingene hænger sammen og efterprøve substansen af løse udtalelser." , Blandt verdens bedste, Boomet i CAR-journalistikken i Danmark skyldes ikke mindst, at Dicar er gået fra at være en frivillig organisation til at være en forening med seks ansatte. Dicar lærer journalister, hvordan de finder frem til elektroniske informationer, og hvordan de laver analyser på data. Derudover bearbejder Dicar selv data, som Danmarks Statistik og andre myndigheder har stillet til rådighed. Deres behandling af data er tilgængelig på deres hjemmeside, og her foreslår de også, hvilke historier journalisterne kan skrive på baggrund af data. , -På verdensplan tror jeg kun Danmark er overgået af USA i brugen af CAR-journalistik. Og på Europæisk plan er der ingen tvivl om, at vi er bedst til at hente og analysere data journalistisk og lære andre at gøre det,- siger Mulvad. , Enorme muligheder, Nils Mulvad mener, at der for medierne er enorme muligheder i at bruge Danmarks Statistiks data analytisk og ud fra journalistiske vinkler, derfor er det også en del af Dicars kurser, at de sætter journalisterne ind i, hvilke data Danmarks Statistik har, og samtidig gør reklame for Danmarks Statistiks politik med, at det er gratis for journalister at få løst spørgsmål, der kan klares på en halv time, hvis det indpasses i de andre opgaver, som medarbejderne sidder med i Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-31-Raadata

Bag tallene

Når Danmark sætter rekorder

Hvem ryger mest hash i EU, hvem forurener mest med CO2, og hvem ser mest positivt på deres sundhed? Det afsløres i en ny europæisk sammenligning, hvor Danmark ofte er tæt på rekorder. For eksempel er vi det land i EU, der bruger flest penge på uddannelser, målt pr. indbygger., 17. juni 2002 kl. 0:00 , , På kvindefronten står vi også stærkt: I EU er det nemlig kun Sverige, hvor andelen af kvinder med gymnasielignende uddannelse er større end i Danmark. Det samme gælder for kvinder i arbejde: Her er det også kun Sverige, hvor andelen af kvinder i arbejde er større end i Danmark. , Vi bor også i det EU-land, der har færrest husstande med lavindkomster. Andelen af overbefolkede boliger i Danmark er også langt under EU-gennemsnittet. , Tallene bag disse oplysninger findes i Eurostats nye årbog, der populært sagt er EU-landenes lidt tørre pendant til "Guiness Books of Records". Bogen, der er på 460 sider, viser også andre positive træk ved Danmark. Vi er nemlig dem, der ser mest positivt på vores sundhed. 78,3 procent af danskerne har ifølge en undersøgelse fra Eurostat sagt, at deres sundhed er "god" eller "meget god". Det er kun irerne, der ser mere positivt på deres sundhed, hvorimod de 13 øvrige EU-lande ser mørkere på deres helbred. , Men Danmark har ifølge årbogen også nogle triste rekorder. Vi er det land i EU, der har den største stigning i CO2-forurening fra 1990 til 1998. Vi er også det land i EU, der ifølge Eurostat har den korteste middellevetid for kvinder, og når det gælder misbrug af cannabis og amfetamin, kan ikke engang de hash-liberale hollændere nå de danske niveauer. I EU er det nemlig kun briterne, der ifølge årbogen kan overgå det store danske forbrug af hash og amfetamin. , Forbehold for sammenligninger, Fuldmægtig Kari Grasaasen, Sundhedsstyrelsen, nikker genkendende til de danske tal for Danmarks misbrug af hash: "Danmark har altid ligget højt med brug af hash i forhold til de øvrige EU-lande," siger hun. "Men man skal tage sammenligningerne med et vist forbehold. Selv om vi arbejder i EU-landene på at lave sammenlignelige statistikker, er der forskelle på, hvordan man stiller spørgsmålet, hvem man udtager til undersøgelserne, eller hvilke aldersgrupper, man benytter," siger hun. , Tilsvarende skal CO2-oplysningerne tages med et gran salt: "Stigningen i CO2 udslip skyldes i høj grad, at der var en usædvanlig varm vinter i 1990, så vi fyrede ikke så meget dengang. Samtidig havde både Sverige og Norge overskud af strøm, som vi købte. Alt dette betød, at vi sparede på kullene i danske kraftværker, og derfor producerede vi ikke så meget CO2 netop i 1990," siger fuldmægtig Klaus Balslev Pedersen, Danmark Statistik. , Korrigerer man for import af strøm, er billedet faktisk omvendt: Så havde Danmark et fald i CO2-udslip fra 1990 til 1998, ifølge Danmarks Statistiks årlige miljøstatistik "Miljø 2001" . , Forfatterne til Eurostats årbog holder til i Luxembourg. Deres materiale er dels tal, de har indsamlet fra EU-landenes nationale statistikbureauer som fx Danmarks Statistik, dels fra offentlige institutioner, og dels fra Eurostats egne spørgeundersøgelser. , Mere end EU, Årbogen bringer også tit oplysninger fra EØS-landene (Island, Liechtenstein og Norge) samt fra Schweiz, USA, Canada og Japan. De viser for eksempel, at selvom Danmark ligger højt i sundhedsudgifter i EU, så bruger USA dobbelt så mange penge pr. indbygger til sundhedsudgifter. Og kigger man på kvinders uddannelser, er Norge et godt stykke foran Danmark. , 200.000 oplysninger er samlet i årbogen, men oplysningerne er ikke altid dugfriske. I de fleste tabeller er der bragt oplysninger fra 1999 og 2000, men i nogle tilfælde skal man tilbage til 1996 for at få en rimeligt dækkende sammenligning. , Læs gratis uddrag af Eurostat årbogen på , Eurostats hjemmeside, , eller køb den i , Danmarks Statistiks bibliotek, . Bogen koster 372,50 kr. inkl. moms.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-06-17-Dk-rekorder

Bag tallene

De ældre sparer på luksus

De ældre er nøjsomme, når det handler om at forsøde tilværelsen med flødekager, restaurantbesøg, charterferie og meget andet, der kunne minde om lidt luksus. Det viser Danmarks Statistiks nyeste forbrugsundersøgelse, der sammenligner ældres leveforhold med resten af befolkningen., 7. august 2003 kl. 0:00 , , Det er ikke noget slaraffenliv, der tegner sig for Danmarks ældre befolkning - dem over 64 år - når man ser på Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelse, der sammenligner de ældres leveforhold med befolkningen mellem 18 og 64 år., Tid er der sikkert nok af, men sammenlignet med resten af befolkningen bruger de ældre den ikke på charterferie, restaurant- eller biografbesøg. Hos de 18-64-årige er der langt oftere lagkage og flødekager til kaffen, mens de ældre bruger flere penge på skærekage. Og sammenlignet med resten af befolkningen bruger de ældre færre penge på oksefilet og entrecote, men flere på svinemørbrad. , Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, der bygger på oplysninger fra 2.728 private husstande. De deltagende husstande er blevet interviewet, og de har i en periode ført regnskab over alle deres udgifter. Oplysningerne er sammenkoblet med andre oplysninger, som Danmarks Statistik i forvejen råder over fx om indkomst- og boligforhold., Overordnet set har de ældre over 64 år et lavere forbrug end befolkningen mellem 18 og 64 år, hvilket naturligvis hænger sammen med, at deres indkomst også er lavere. Mens de 18-64-årige, der bor i husstande bestående af to voksne, har et årligt forbrug pr. person på 134.000 kr., er de 65-74-åriges forbrug på 104.000 og de 75-89-åriges på 91.000 eller 32 pct. mindre end de 18-64-åriges. Samtidig har en husstand med to voksne under 65 år en gennemsnitlig indkomst pr. person på 270.000 kr., mens indkomsten fx for de 70-74-årige er på 133.000 kr., Eget hus og mere plads end andre, For husstandene generelt gælder det, at eget hus er den hyppigste boligform - og sådan er det også for de ældre, hvor halvdelen af de 65-74-årige bor i eget hus, hvorefter andelen falder til 42 pct. for dem på 75 år eller mere. For boligejerne under 65 år spiller prioritetsrenterne en stor rolle, mens den ældste del af befolkningen i vidt omfang er stort set gældfri., Samtidig viser tallene, at de ældre har mere plads i deres boliger end resten af befolkningen. Selvom antallet af personer pr. husstand er faldende med alderen, er der ikke nogen tendens til, at boligerne er mindre blandt de ældste husstande. , Smør på brødet, Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse er meget detaljeret, og den gør det muligt at se, at selvom de ældre ikke bruger lige så mange penge som yngre på rødvin, computere og parfume, så kommer der da smør på brødet. De ældre bruger således flere penge på fx smør, piskefløde, sukker og syltetøj. I stedet for rødvinen snupper de sig en snaps eller bitter, og så drømmer de måske i højere grad end andre om den helt store gevinst - i hvert fald bruger de flere penge på tipning., Mere information: , Læs en kort udgave af undersøgelsen på , www.dst.dk/nyt, under emnet Indkomst, forbrug og priser., Bestil hele undersøgelsen , De ældres leveforhold. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1999-2001 , på , www.dst.dk/boghandel, under emnet Indkomst, forbrug og priser. Den koster 60 kr., Denne artikel er offentliggjort 6. juli 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-07-06-De-gamle-sparer

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation