Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1651 - 1660 af 2368

    Danmark har Nordens laveste sygefravær

    Vi ryger mere, drikker mere, er hårdere ramt af alvorlige sygdomme som kræft, og vi har en kortere levealder. Alligevel er Danmark det land i Norden, der har det laveste sygefravær fra arbejdsmarkedet. Det lyder næsten for godt til at være sandt., 10. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, De norske arbejdsgivere oplever dobbelt så ofte som de danske at få en opringning fra en medarbejder, der melder sig syg. I 2009, hvor den seneste sammenlignelige sygdomsstatistik er fra, var det således 4,0 procent af arbejdsstyrken i Norge, der var fraværende på grund af sygdom i en uge eller derover, mens det var 1,9 procent i Danmark. Også i Sverige og Finland var fraværsprocenten højere end i Danmark. , At forklaringen på det lave sygefravær i Danmark skulle være, at danskerne har et jernhelbred sammenlignet med vores nordiske naboer, er langt fra sandsynligt, for statistikkerne siger noget andet., Set i forhold til befolkningens størrelse er vi nemlig det land i Norden, hvor flest bliver ramt af kræft, og dødeligheden som følge heraf er også højere i Danmark end i resten af Norden. Samtidig har vi en usund livsstil med alt for meget alkohol og røg, som i sidste ende også er medvirkende til, at vi dør tidligere end vores naboer. Men hvad er det så, der kan forklare, at vi ligger så positivt i fraværsstatistikkerne? , Det er 100 procent eller ingenting, Merete Labriola, seniorforsker ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, forsker i netop disse forskelle, og hun mener, at forklaringen blandt andet er, at de øvrige nordiske lande har et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der i højere grad end i Danmark er plads til de sårbare grupper., "I Danmark har der været en tendens til, at det kun er dem, der kan arbejde 100 procent, der er på arbejdsmarkedet. I Sverige er der til gengæld flere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, og hvor der er plads til de grupper, vil der også altid være et højere sygefravær," forklarer hun og understreger sin pointe med et eksempel fra virkeligheden:, "I bankverdenen i Danmark har det i mange år været sådan, at man kun kunne være ansat, hvis man kunne arbejde på fuld tid. Det betød, at hvis man fik en sygdom som fx parkinson, som gør, at man bliver meget træt og derfor har brug for at arbejde mindre, så mistede man sit job. Det er jo ikke særligt fleksibelt," siger hun., Fraværsprocent for sygdom i mindst en uge , Syge forsvinder ud af statistikken, Samtidig er der også i Danmark mindre sikkerhed i ansættelsen, forstået på den måde, at vi hurtigere ryger ud af arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom. Det påvirker også statistikkerne., "Hvor man i Danmark ryger ud af arbejdsmarkedet efter 52 uger på sygedagpenge og derfor forsvinder ud af sygdomsstatistikken, kan man i fx Norge være på sygedagpenge i meget længere tid, hvilket betyder, at man figurerer i statistikkerne i flere år," siger Merete Labriola., Krisen gør os bange for at miste jobbet, En tredje forklaring er, at vi i krisetider, hvor arbejdsløsheden stiger, bliver bange for at miste vores job, og derfor er mindre tilbøjelige til at melde os syge., "Danmark har været hårdere ramt af krisen end de andre nordiske lande, og derfor slår den angst hårdere igennem her," siger Merete Labriola., Statistikken viser da også, at mens procenten for fravær på grund af sygdom i mindst en uge i Danmark faldt fra 2,3 procent i 2007 til 1,9 i 2009, så var der tværtimod en stigning i sygefraværet i Norge, som stort set er gået fri af krisen. Her steg fraværet fra 3,8 til 4,0 procent. Også i Finland var der en lille stigning fra 2,5 til 2,6 procent. Kun i Sverige er fraværet også faldet, i takt med at krisen satte ind i 2008. Her er det gået fra 2,8 til 2,3 procent., Holdningen kan også spille ind, Så selv om vi i Danmark i første omgang kan bryste os af et lavt sygefravær, så er årsagerne til det pæne resultat altså ifølge seniorforskeren et mindre rummeligt arbejdsmarked, mindre sikkerhed i ansættelsen og en økonomisk krise. Men der kan også være endnu en forklaring, som trækker i den mere positive retning., "Selv om vi har en høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet, ligger vi alligevel lavt, og det er jo fantastisk, eftersom kvinder er mere syge end mænd," siger Merete Labriola., Det kan ifølge hende betyde, at der også er nogle holdningsforskelle, som gør, at vi melder os mindre syge., "Men det ved vi ikke med sikkerhed. Det kunne være interessant at undersøge, men det er endnu ikke lykkedes os at få bevilliget pengene til at undersøge det nærmere," siger hun., Kilde til fraværsprocenter: Nososco. Tallene er offentliggjort i , Nordisk Statistisk Årbog 2010, Gennemsnitslevealderen i de nordiske lande fordelt på køn, Procent af befolkningen, der er daglige rygere, Gennemsnitlige indtag af alkohol pr. person over 15 år (14 år i Danmark)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-05-10-sygefravaer

    Bag tallene

    Færre udskyder skolestart (rettet)

    Andelen af børn, der starter sent i 0. klasse i folkeskolen, er halveret siden 2009, hvor 0. klasse blev obligatorisk. Andelen er faldet stort set lige meget for begge køn, men var i alle årene væsentligt højere for drenge end for piger. Andelen, der starter tidligt i folkeskole, er også faldet., 25. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 9. august 2019 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er konstateret mindre fejl i tal for antal elever med sen skolestart samt antal nye folkeskoleelever. De rettede tal er markeret med rød. Fejlen påvirker ikke artiklens konklusioner. , Andelen af børn, der starter sent i folkeskole, er mere end halveret fra 13,4 pct. i 2009 til , 5,8, pct. i 2018. For drenge er andelen faldet til 8,, 1, pct., mens 3,, 2 , pct. af pigerne i 2018 startede sent i folkeskole., Børn starter sent i skole, hvis de starter senere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., ”I 2009 blev 0. klasse obligatorisk, og i 2011 indførte mange kommuner vurdering af de børn, hvor forældrene ønsker, de starter senere i skole. Begge dele kan have haft indflydelse på, at færre udskyder skolestart,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., 2., 8, 00 af de i alt 47., 7, 00 nye folkeskoleelever i 2018 begyndte sent i skole.,  Sen skolestart. Folkeskolen*, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , elevregisteret, ., Anm.: Opgørelsen indeholder børn, der starter i normalklasser første gang – og altså ikke omgængere eller elever i specialklasser eller modtageklasser., * Børn starter sent i skole, hvis de starter senere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., Få og stadig færre starter tidligt, Andelen, der begynder tidligt i skole, er faldet fra 1,5 pct. i 2009 til 0,7 pct. i 2018. Dermed er andelen med tidlig skolestart ligesom andelen, der starter sent, halveret, men altså fra et langt lavere niveau. to tredjedele af eleverne, som begynder tidligt i skole i 2018, er piger., Børn starter tidligt i skole, hvis de starter tidligere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., 21 elever i en folkeskoleklasse, I 2018 var klassekvotienten i 0. klasse 21,0 i folkeskolen. Det er mere end i 2009, men mindre end i 2012. I alle årene siden 2009 har kvotienten været højere i folkeskolen end på fri- og privatskoler, hvor klassekvotienten i 2018 var 17,4. Også på fri- og privatskoler var klassekvotienten højere i 2018 end i 2009., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/KVOTIEN, Anm.: Opgørelsen dækker årgangsfordelte normalklasser. Læs mere om beregningen af klassekvotienter i , dette notat, ., Få kommuner har over 24 elever i 0. klasserne i gennemsnit, I 2018 var klassekvotienten i folkeskolen højest i Morsø, Vallensbæk, Frederiksberg og Egedal kommuner. I disse kommuner var kvotienten over 24 elever. Klassekvotienten var lavest i Stevns, Frederikshavn og Læsø kommuner, hvor der højest gik 14 børn i gennemsnit i hver 0. klasse. Klassekvotienterne på et enkelt klassetrin varierer meget mellem årene i nogle kommuner. I langt de flest kommuner (62) var klassekvotienten mellem 19 og 23 i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/KVOTIEN, Anm.: Opgørelsen dækker årgangsfordelte normalklasser. Læs mere om beregningen af klassekvotienter i , dette notat, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik, på , lri@dst.dk, eller 39 17 31 85.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-25-Faerre_udskyder-skolestart

    Bag tallene

    Historisk få arbejdsstandsninger

    Overenskomsterne for mere end 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er netop blevet stemt hjem. Det er sket uden konflikter - efter et år med det laveste antal strejker og lockouter, som endnu er målt., 17. april 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Aftalen om de næste to års overenskomster for privatansatte er faldet på plads uden konflikt. Det er sket efter et år, hvor antallet af arbejdsstandsninger var historisk lavt. Danmarks Statistik har opgjort 93 arbejdsstandsninger sidste år som følge af strejker og lockouter. , Det er det laveste antal, siden man begyndte at føre statistik på området i 1996. Dengang var tallet ti gange så højt, nemlig 930 arbejdsstandsninger., Antal arbejdsstandsninger 1996-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1,  , Industrien stod for hovedparten af arbejdsstandsningerne fra 1996 og omkring ti år frem. Herefter begyndte industrien at nærme sig niveauet for de tre andre hovedområder med flest arbejdsnedlæggelser: Bygge- og anlæg, transport, post og tele samt det offentlige arbejdsmarked., Arbejdsstandsninger på udvalgte hovedområder 1996-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1, Flest arbejdsstandsninger i 2002 - flest tabte arbejdsdage i 1998, Antallet af arbejdsstandsninger toppede i 2002. Her var der i alt var 1.349 arbejdsstandsninger, hvoraf over halvdelen (725) fandt sted i industrien. , Historisk er 2002 dog ikke gået over i strejkehistorien som ét af de store strejkeår, da de mange strejker dette år i gennemsnit var forholdsvis små målt på antallet af ansatte og tabte arbejdsdage. , De strejker og lockouter, vi husker, er typisk dem, hvor mange ansatte er berørte, og som har betydet et stort antal tabte arbejdsdage. Det gælder ikke mindst 1998, som var året for den såkaldte ”gær-krise”. Her strejkede 450.000 ansatte i industrien og antallet af tabte arbejdsdage løb op i over tre millioner. , Konflikten, som er én af de største mellem arbejdsgivere og ansatte, handlede bl.a. om den sjette ferieuge. Konflikten betød, at Danmark lå næsten stille i 14 dage - bl.a. kunne butikkerne ikke få kørt varer ud, og der var mangel på stort set alle fødevarer. Konflikten blev især kendt for, at danskerne var bange for at løbe tør for gær., Storkonflikter i det offentlige, Også storkonfliktåret 2008 rager op på tidslinjen – her strejkede mange offentligt ansatte for at få mere i løn. Konflikten kostede 1,9 millioner tabte arbejdsdage., Under lærerkonflikten i 2013 blev 67.000 overenskomstansatte lærere på en række forskellige skoletyper i hele landet lockoutet. Konflikten, som varede 25 dage, kostede 920.000 tabte arbejdsdage – dvs. langt hovedparten af de i alt 930.000 tabte arbejdsdage det år., Seneste store konflikt var i 2021, hvor omkring 5.000 sygeplejersker strejkede i over to måneder., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2021 (Nyt fra Danmarks Statistik), Konfliktniveauet i den private sektor falder, Mens bølgerne således har gået højt på det offentlige arbejdsmarked i nyere tid, ser man sjældent arbejdsgivere og lønmodtagere i konflikt på det private arbejdsmarked i de senere år:, ”De seneste tal på arbejdsstandsninger fortsætter en tendens, vi har set i en længere årrække. Konflikter i den private sektor falder, og der har faktisk ikke været en større konflikt på det private område siden 1998,” siger chefkonsulent Mikkel Zimmermann.  , I 2022 var der med 16.000 tabte arbejdsdage også et relativt lavt konfliktniveau. Hovedparten af de tabte arbejdsdage havde forbindelse til pilotstrejken hos SAS med medfølgende arbejdsnedlæggelser blandt kabinepersonalet og flymekanikerne., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2022 her (Nyt fra Danmarks Statistik)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-17-historisk-faa-arbejdsstandsninger

    Bag tallene

    Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

    Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid.  Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000.,  , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

    Bag tallene

    Journalister vil have rå data

    Medierne vil selv have adgang til data fra Danmarks Statistik, så de kan lave uafhængige og journalistisk vinklede historier, der tager udgangspunkt i læsernes verden., 31. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Danske medier stiller sig ikke længere tilfredse med kun at have adgang til de data og tal, som Danmarks Statistik og andre offentlige myndigheder vælger at offentliggøre. Journalisterne vil i stigende grad selv have fingrene i de rådata, som myndighederne indsamler. , "Ligesom det er pressens opgave selv at stille de spørgsmål, som vi mener er vigtige for læserne, når vi interviewer folk, så er det også vigtigt, at journalisterne selv har adgang til de tal og faktaoplysninger, som det offentlige ligger inde med," siger Nils Mulvad, der er direktør i Dansk Institut for Computer-Assisted Reporting (Dicar). , Computer-Assisted Reporting (CAR) stammer fra USA. Idéen bag er, at journalister skal bruge computeren som andet og mere end en smart skrivemaskine. Journalister skal også bruge den som en hjælp til dybdeborende research via on-line databaser eller som værktøj til at kunne samle, systematisere og analysere meget store informationsmængder af bl.a. statistisk og demografisk karakter. Hensigten er at kunne belyse sammenhænge, der ikke tidligere kunne formidles i journalistisk form. , Læsernes synsvinkel, "Når Dicar er dykket ned i data, er vi nået frem til nye og andre vinkler end de myndigheder, der i første omgang formidlede data. Af og til har myndighedernes analyser været direkte forkerte, fordi de har været opsatte på at stille sig selv i et godt lys, og andre gange har myndighederne ikke opdaget den vigtigste historie i deres data. Det er derfor vigtigt, at journalisterne får adgang til data, så fortolkningerne bliver uafhængige og journalistiske og tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for læserne," siger Nils Mulvad og fortsætter: , "CAR-journalistikken betyder, at der vil komme meget mere dybde i journalistikken fremover. Journalister vil ikke længere nøjes med kun at høre to forskellige parter fx to politikere, der står og råber af hinanden. Fremover vil journalisterne selv undersøge, hvordan tingene hænger sammen og efterprøve substansen af løse udtalelser." , Blandt verdens bedste, Boomet i CAR-journalistikken i Danmark skyldes ikke mindst, at Dicar er gået fra at være en frivillig organisation til at være en forening med seks ansatte. Dicar lærer journalister, hvordan de finder frem til elektroniske informationer, og hvordan de laver analyser på data. Derudover bearbejder Dicar selv data, som Danmarks Statistik og andre myndigheder har stillet til rådighed. Deres behandling af data er tilgængelig på deres hjemmeside, og her foreslår de også, hvilke historier journalisterne kan skrive på baggrund af data. , -På verdensplan tror jeg kun Danmark er overgået af USA i brugen af CAR-journalistik. Og på Europæisk plan er der ingen tvivl om, at vi er bedst til at hente og analysere data journalistisk og lære andre at gøre det,- siger Mulvad. , Enorme muligheder, Nils Mulvad mener, at der for medierne er enorme muligheder i at bruge Danmarks Statistiks data analytisk og ud fra journalistiske vinkler, derfor er det også en del af Dicars kurser, at de sætter journalisterne ind i, hvilke data Danmarks Statistik har, og samtidig gør reklame for Danmarks Statistiks politik med, at det er gratis for journalister at få løst spørgsmål, der kan klares på en halv time, hvis det indpasses i de andre opgaver, som medarbejderne sidder med i Danmarks Statistik.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-31-Raadata

    Bag tallene

    Når Danmark sætter rekorder

    Hvem ryger mest hash i EU, hvem forurener mest med CO2, og hvem ser mest positivt på deres sundhed? Det afsløres i en ny europæisk sammenligning, hvor Danmark ofte er tæt på rekorder. For eksempel er vi det land i EU, der bruger flest penge på uddannelser, målt pr. indbygger., 17. juni 2002 kl. 0:00 ,  , På kvindefronten står vi også stærkt: I EU er det nemlig kun Sverige, hvor andelen af kvinder med gymnasielignende uddannelse er større end i Danmark. Det samme gælder for kvinder i arbejde: Her er det også kun Sverige, hvor andelen af kvinder i arbejde er større end i Danmark. , Vi bor også i det EU-land, der har færrest husstande med lavindkomster. Andelen af overbefolkede boliger i Danmark er også langt under EU-gennemsnittet. , Tallene bag disse oplysninger findes i Eurostats nye årbog, der populært sagt er EU-landenes lidt tørre pendant til "Guiness Books of Records". Bogen, der er på 460 sider, viser også andre positive træk ved Danmark. Vi er nemlig dem, der ser mest positivt på vores sundhed. 78,3 procent af danskerne har ifølge en undersøgelse fra Eurostat sagt, at deres sundhed er "god" eller "meget god". Det er kun irerne, der ser mere positivt på deres sundhed, hvorimod de 13 øvrige EU-lande ser mørkere på deres helbred. , Men Danmark har ifølge årbogen også nogle triste rekorder. Vi er det land i EU, der har den største stigning i CO2-forurening fra 1990 til 1998. Vi er også det land i EU, der ifølge Eurostat har den korteste middellevetid for kvinder, og når det gælder misbrug af cannabis og amfetamin, kan ikke engang de hash-liberale hollændere nå de danske niveauer. I EU er det nemlig kun briterne, der ifølge årbogen kan overgå det store danske forbrug af hash og amfetamin. , Forbehold for sammenligninger, Fuldmægtig Kari Grasaasen, Sundhedsstyrelsen, nikker genkendende til de danske tal for Danmarks misbrug af hash: "Danmark har altid ligget højt med brug af hash i forhold til de øvrige EU-lande," siger hun. "Men man skal tage sammenligningerne med et vist forbehold. Selv om vi arbejder i EU-landene på at lave sammenlignelige statistikker, er der forskelle på, hvordan man stiller spørgsmålet, hvem man udtager til undersøgelserne, eller hvilke aldersgrupper, man benytter," siger hun. , Tilsvarende skal CO2-oplysningerne tages med et gran salt: "Stigningen i CO2 udslip skyldes i høj grad, at der var en usædvanlig varm vinter i 1990, så vi fyrede ikke så meget dengang. Samtidig havde både Sverige og Norge overskud af strøm, som vi købte. Alt dette betød, at vi sparede på kullene i danske kraftværker, og derfor producerede vi ikke så meget CO2 netop i 1990," siger fuldmægtig Klaus Balslev Pedersen, Danmark Statistik. , Korrigerer man for import af strøm, er billedet faktisk omvendt: Så havde Danmark et fald i CO2-udslip fra 1990 til 1998, ifølge Danmarks Statistiks årlige miljøstatistik "Miljø 2001" . , Forfatterne til Eurostats årbog holder til i Luxembourg. Deres materiale er dels tal, de har indsamlet fra EU-landenes nationale statistikbureauer som fx Danmarks Statistik, dels fra offentlige institutioner, og dels fra Eurostats egne spørgeundersøgelser. , Mere end EU, Årbogen bringer også tit oplysninger fra EØS-landene (Island, Liechtenstein og Norge) samt fra Schweiz, USA, Canada og Japan. De viser for eksempel, at selvom Danmark ligger højt i sundhedsudgifter i EU, så bruger USA dobbelt så mange penge pr. indbygger til sundhedsudgifter. Og kigger man på kvinders uddannelser, er Norge et godt stykke foran Danmark. , 200.000 oplysninger er samlet i årbogen, men oplysningerne er ikke altid dugfriske. I de fleste tabeller er der bragt oplysninger fra 1999 og 2000, men i nogle tilfælde skal man tilbage til 1996 for at få en rimeligt dækkende sammenligning. , Læs gratis uddrag af Eurostat årbogen på , Eurostats hjemmeside, , eller køb den i , Danmarks Statistiks bibliotek, . Bogen koster 372,50 kr. inkl. moms.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-06-17-Dk-rekorder

    Bag tallene

    De fleste børn har søskende at fejre jul med

    I over 660.000 familier i Danmark bor der børn på adressen, og de fleste børn har søskende, de skal dele gavepladsen under juletræet med., 22. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at de sidste gaver skal pakkes ind og lægges klar under juletræet., I Danmark er der 662.315 familier med hjemmeboende børn under 18 år, som formodentlig er spændte på de gaver, de skal åbne juleaften. Og skal børnene give hinanden gaver, må man formode, at de har haft travlt med at lave, købe, og indpakke gaver til deres søskende i december, for i gennemsnit bor der 1,7 børn under 18 år i familierne., ”Godt 900.000 børn bor sammen med søskende. Der er tale om det samlede antal børn i de familier, som børnene bor i, og inkluderer derfor både børn med hel- og halvsøskende samt papsøskende, hvor børnene hverken har samme mor eller far,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistisk., Antal børn efter kombinationen af søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, De fleste børn, 68 pct., har alene helsøskende, og 6 pct. har alene halvsøskende. Resten fordeler sig på blandede søskendesammensætninger, hvor hjemmeboende papsøskende under 18 år også tæller med., ”Fx bor 769 børn, svarende til 0,1 pct., sammen med både hel- halv- og papsøskende. Men de mindre børneflokke er det mest almindelige. 520.000 børn har en enkelt helsøster eller -bror i huset, hvilket gør det til den mest hyppige børnesammensætning,” siger Lisbeth Harbo., Tæller man børn med en halv- eller papsøskende med, stiger antallet af børn med én søskende med omtrent 51.500 børn., I lige under hver fjerde børnefamilie skal barnet til gengæld ikke tænke på julegaver til søskende, de bor sammen med. 247.422 er enebørn, og bor derfor hverken med hel-, halv- eller papsøskende., ”Der er flest enebørn i 0-4 års alderen – ca. 100.000 – samt igen fra 12 år og opefter. De helt små børn har måske en lillesøster eller lillebror på vej i fremtiden, og de større børn kan have søskende, der er flyttet hjemmefra. Ser man på de 5-11-årige ligger niveauet for enebørn på 8-9.000 for hvert alderstrin,” siger Lisbeth Harbo., Modsat enebørnene har nogle børn haft mere travlt med at tjekke ønskelister fra søskende, som de bor sammen med. 1.200 børn har seks søskende, mens 729 børn bor med syv eller flere søskende., Antal af børns søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, Lidt færre børn end for ti år siden, Går man ti år tilbage, var der 680.187 børnefamilier med 0-17-årige børn i Danmark, hvor der i dag er 662.315. Det er et fald på 2,6 pct. i perioden., ”Der er sket lidt ændringer i løbet af de sidste 10 år. Fx er antallet af børn med en enkelt søster eller bror faldet med 16.000 siden 2011, et fald på 2,8 pct. Men det er blandt børn med flere søskende, at der ses de største fald. Antallet af børn med tre søskende er fx faldet knap 18 pct.,” forklarer Lisbeth Harbo., Samlet set er antallet af børn med søskende faldet fra 960.723 i 2011 til 905.573 i 2021. Set som en andel af alle børn er andelen af børn med søskende dog stort set uændret, nemlig omkring 79 pct. , Antal børn med minimum én søskende , Kilde: , BRN15, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-22-boerns-soeskende-til-jul

    Bag tallene

    FAKTA: Nøgletal for personbiler

    Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om ændring af registreringsafgiften for nyregistrerede biler. Nøgletal for nyregistrerede biler viser blandt andet, at gennemsnitsvægten for personbilerne er steget siden 2014., 22. september 2017 kl. 15:22 ,  , I forbindelse med regeringen og Dansk Folkepartis aftale om ændring af registreringsafgiften for nyregistrerede biler har Danmarks Statistik udarbejdet datasæt med nøgletal for nyregistrerede biler siden 2014., Nøgletallene kan blandt andet bruges til beregninger angående bilernes vægt, brændstofforbrug og emission., På den måde kan man eksempelvis se, hvordan emissioner og energieffektiviteten ændres, når bilernes vægt ændres. , Du kan også læse mere om energieffektiviteten for nyregistrerede biler i 2017, der viser, at , kun dieselbiler kører længere på literen, sammenlignet med tidligere., Hvis du har spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent Søren Dalbro på mail , sda@dst.dk, eller telefon 39 17 34 16., Herunder kan du se en oversigt over tabellerne i de tre regneark: , 1. Nøgletal for personbiler 2017, alle (benzin og diesel under et), Nye personbiler fordelt på ejersektor, Nye personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye personbiler fordelt på sektor, Gennemsnitlig energieffektivitet for nye personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Emission af CO2 for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, 2. Nøgletal for personbiler 2017, benzin: , Ny personbiler fordelt på ejersektor, Antal ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye benzindrevne personbiler på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Energieffektivitet for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO2 for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af NOx for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Nye benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye benzindrevne fordelt på sektor, Energieffektivitet for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO2 for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, 3. Nøgletal for personbiler 2017, diesel:, Ny personbiler fordelt på ejersektor, Antal ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye dieseldrevne personbiler på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Energieffektivitet for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO2 for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af NOx for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Nye dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye dieseldrevne fordelt på sektor, Energieffektivitet for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO2 for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-22-fakta-noegletal-for-personbiler

    Bag tallene

    Dyre røde roser valentinsdag

    Røde roser er i høj kurs verden over, når der 14. februar fejres valentinsdag. Den enorme efterspørgsel presser priserne op, men vælger du i stedet at købe en anden blomst eller bare en rose i en anden farve til den, du holder af, er der mange penge at spare., 11. februar 2011 kl. 0:00 ,  , 14. februar er en dag, hvor landets blomsterhandlere skal løbe ekstra stærkt for at følge med bestillingerne. Det er valentinsdag, og selv om mange måske hævder, at de ikke går op i den slags kommercielle mærkedage, eller måske giver udtryk for, at det er en omgang romantisk pladder, så vidner salget hos blomsterhandlerne den dag om noget andet. , Ifølge Jan Oppermann, der er markedschef for Interflora, er omsætningen hos landets blomsterhandlere på netop den dag nemlig ti gange højere, end den er på en normal hverdag. , Det, de mange kunder vil have på valentinsdag, er røde roser, og den markant øgede efterspørgsel presser priserne i vejret. , "Alt hvad der er rødt og især roser tager et kraftigt prishop. Derfor gør vi på nettet meget ud af at tilbyde andre typer af blomster eller bare roser i andre farver, for der får man meget mere for pengene," siger Jan Oppermann. , Roserne hæver prisniveauet , Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at prisen for afskårne blomster i februar sidste år var 5,4 procent højere end den foregående måned. Kun i maj, hvor der er mange konfirmationer, og blomster og især røde roser også er i høj kurs, var det sidste år dyrere at købe afskårne blomster. , "Det, der er værd at bemærke, er, at der kun er én enkelt mærkedag i februar til at trække den samlede pris for afskårne blomster op. Samtidig er det stort set kun prisen på røde roser, der stiger, mens de andre blomster koster det samme," siger Jan Oppermann. , Hele verden fejrer valentinsdag , Når en rose, der ellers koster 40 kroner, i dagene omkring valentinsdag pludselig koster 65 til 70 kroner, kan kunderne måske få det indtryk, at blomsterhandlerne skovler penge ind den dag. Men på trods af at omsætningen tidobles på mærkedagen, så mener Jan Oppermann ikke, det er tilfældet. , Modsat mors dag, som de forskellige lande fejrer på forskellige dage, så fejres valentinsdag nemlig over hele verden samme dag. Den enorme efterspørgsel betyder, at indkøbspriserne fordobles eller tredobles, men det gælder ikke priserne i butikkerne. , "Rent procentuelt holder vi slet ikke vores normale avance den dag," siger Jan Oppermann. , Mindre rød rose for pengene, For at kunderne ikke skal få et prischok, når de skal købe valentinsroser, har Interflora i år forsøgt sig med en anden strategi end at sætte priserne op. , "I år gør vi det, at vi bibeholder priserne på vores røde roser på nettet. I stedet for at sætte priserne op, har vi sat længden på roserne ned. Så hvor man ellers får en rose på 70 til 90 centimeter, så får man til samme pris en på 60 til 70 centimeter," siger han. , Man får altså stadig mindre blomst for pengene på valentinsdag - hvis man vel at mærke vælger, at den man holder af, skal have en rose, og at den skal være rød.      ,    , Fakta om Valentinsdag, Valentinsdag fejres 14. februar. Dagen er også kendt som "de elskendes helligdag"., Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen., Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var, er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin., Kilde: Wikipedia

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-11-valentinsdag

    Bag tallene

    En ud af fem tilmeldte på erhvervsuddannelser mødte ikke op

    Nye tal fra Danmarks Statistik beskriver elever, som var tilmeldt en erhvervsuddannelse – men ikke mødte op og begyndte. Tallene giver et mere detaljeret indblik i det generelt høje frafald på disse uddannelser., 4. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sommeren er ved at være forbi, og landet over er flere tusinde nye elever begyndt på en erhvervsuddannelse. Men sammenligner man med antallet af tilmeldte forud for studiestart, er der sandsynligvis færre nye elever på erhvervsuddannelserne, end man kunne forvente ud fra antallet af tilmeldte. ,  , Danmarks Statistik har for første gang samlet data om de såkaldt aldrig påbegyndte elever i perioden 2011 til 2016, og opgørelsen viser, at 20 pct. af de tilmeldte elever i perioden ikke mødte op. Aldrig påbegyndte defineres som elever, der har tilmeldt sig et grundforløb på en erhvervsuddannelse, men ikke begynder på uddannelsen. Elever, der tilmelder sig uddannelsen, men ikke får lov til at begynde på grund af adgangsbegrænsninger, indgår også frem til 2015. Adgangsbegrænsninger findes dog kun på få erhvervsuddannelser, og den samlede andel aldrig påbegyndte ville derfor ikke ændres markant, hvis disse ikke talte med. , Ud af de tilmeldte elever, der i perioden 2011-2016 ikke mødte op, var lidt over halvdelen i 2016 stadig hverken i gang med eller havde fuldført en anden ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Frafald præger dog også de tilmeldte elever, der begynder på grundforløbet. I denne gruppe er det lidt mindre end en tredjedel af de elever, der begynder på et grundforløb, som i 2016 ikke har fuldført eller er i gang med en uddannelse., Man skal være opmærksom på, at begge grupper indeholder elever fra hele perioden 2011 til 2016. Således har nogle af de inkluderede elever gået mere end 5 år uden at tage eller begynde en anden uddannelse, mens andre har gået i blot ét år eller mindre.,  , Forskelle mellem køn, I forhold til kønsfordelingen blandt elever på erhvervsuddannelserne er kvinder overrepræsenterede blandt de aldrig påbegyndte. 21 pct. af de tilmeldte kvinder begynder ikke på uddannelsen, mens det kun er tilfældet for 18 pct. af de tilmeldte mænd. Mændene er til gengæld mere tilbøjelige til at falde tidligt fra, når de først er begyndt på uddannelsen., Indvandrere og efterkommere falder lidt oftere fra, Indvandrere og efterkommere, som udgør hhv. 9 og 5 pct. af de tilmeldte elever, er mere tilbøjelige til at falde tidligt fra. 25 pct. af de tilmeldte indvandrere og 24 pct. af de tilmeldte efterkommere møder ikke op på uddannelsen. Blandt personer med dansk oprindelse er det 18 pct., der ikke begynder., Forældres indkomst og uddannelses­niveau, Den sociale baggrund ser også ud til at spille ind på, hvorvidt man begynder på uddannelsen. Blandt tilmeldte elever, hvis forældres indkomst er under 300.000 kroner, er det 23 pct., der ikke går i gang med uddannelsen. Børn af forældre i indkomstgruppen 600-699.999 kroner har det laveste frafald. Her er det 17 pct., der falder fra. Forskellene mellem de højere indkomstgrupper er dog ganske små. ,  , Hvis man ser på forældrenes uddannelse, er der også en tendens til, at tilmeldte elever ikke begynder på uddannelsen, hvis forældrenes højeste uddannelsesniveau er grundskole eller en gymnasial uddannelse. , Danmarks Statistik har desuden set på elevernes karaktergennemsnit i grundskolen, men forskellene mellem elever med forskelligt karaktergennemsnit er ret små., 44 pct. af aldrig påbegyndte uden uddannelse står uden for arbejdsstyrken, Ser man alene på aldrig påbegyndte i perioden 2011 til 2015, som i 2015 ikke var i gang med eller havde fuldført en anden uddannelse, var 44 pct. i 2015 uden for arbejdsstyrken (f.eks. personer, der modtager passiv kontanthjælp eller førtidspension, eller personer, der forsørges af andre). Tager man personer, der er kursister eller produktionsskoleelever ud, er 36 pct. uden for arbejdsstyrken. Af de resterende aldrig påbegyndte fra perioden 2011-2015 var 6 pct. arbejdsløse og 39 pct. i beskæftigelse. Resten var enten i gang med uddannelse på det tidspunkt (en lavere uddannelse - f.eks. 10. klasse) eller var ikke registreret i Danmarks Statistiks register over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet., Om statistikken, Danmarks Statistik har været i kontakt med en række erhvervsskoler, og på baggrund af disse samtaler beskæftiger denne artikel sig kun med aldrig påbegyndte over hele perioden fra 2011 til 2016. På grund af usikkerheder i den præcise tidsregistrering for de aldrig påbegyndte er det ikke muligt at beregne retvisende tal for enkeltår. Læs mere om statistikken i statistikdokumentationen: , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aldrig-paabegyndte--erhvervsuddannelser, Hvis du har spørgsmål til teksten, er du meget velkommen til at kontakte Nikolaj Kær Schrøder Larsen på mail , nkl@dst.dk, eller telefon 3917 3259.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-04-en-ud-af-fem-tilmeldte-paa-erhvervsuddannelserne-moedte-ikke-op

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation