Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1631 - 1640 af 2368

    Andelen af kvindelige kandidater højere end nogensinde

    To tredjedele af kandidaterne er dog fortsat mænd. Kandidaterne har i højere grad end befolkningen en lang uddannelse., 3. juni 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 34,3 pct. af kandidaterne til folketingsvalget den 5. juni 2019 er kvinder. Det er en højere andel end nogensinde før. I 2011 var 33,2 pct. af kandidaterne kvinder, hvilket indtil dette års valg var den højeste andel., 309 kvinder stiller op til folketingsvalget. I alt er der 900 kandidater til de 175 danske mandater. Dertil kommer fire mandater, som er på valgt i Grønland og Færøerne., ”Kvinderne har altid været i undertal blandt kandidaterne. Også blandt folketingsmedlemmerne er der flere mænd end kvinder. Ved valget i 2015 var 37,1 pct. af de valgte kvinder,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik med henvisning til , Statistikbanken, . , Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, Hver tredje folketingskandidat har en lang videregående uddannelser , Personer, der har gennemført en lang videregående uddannelse, er overrepræsenterede blandt de opstillede til folketingsvalget i 2019 i forhold til den samlede befolkning. , Således havde over en tredjedel af kandidaterne til folketinget en lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse i 2018. I hele befolkningen var andelen godt 10 pct. , Omvendt er andelene med grundskole eller en erhvervsuddannelse i befolkningen over 18 år væsentligt højere end andelen blandt folketingskandidaterne., Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, ; , www.statistikbanken.dk/HFUDD20, og , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, ., Anm.: Adgangsgivende uddannelsesforløb er lagt ind under erhvervsfaglige uddannelser, mens ph.d. er lagt sammen med lang videregående uddannelse. , Kandidaterne er oftere 40-59 år end befolkningen, 11,0 pct. af kandidaterne er under 30 år, mens det gælder for 19,9 pct. af befolkningen over 18 år. Også den ældre befolkning er underrepræsenteret blandt kandidaterne. 2,8 pct. af kandidaterne er fyldt 70 år, men det gælder for 17,6 pct. af befolkningen. Til gengæld er over halvdelen af kandidaterne 40-59 år., 100 flere kandidater end ved sidste valg, 900 kandidater stiller op til dette folketingsvalg. Det er 101 flere end ved seneste valg, hvor 799 kandidater var på valg., Specielt antallet af ny-opstillede kandidater er steget. 556 af kandidaterne stillede ikke op til folketinget i 2015, hvilket svarer til 61,8 pct. af kandidaterne. I 2015 var der 467 nye kandidater på valg., ”De mange kandidater – og mange ny-opstillede kandidater - hænger i nogen grad sammen med, at tre nye partier er på valg ved dette folketingsvalg. Til sammen stiller partierne Nye Borgerlige, Klaus Riskær Petersen og Stram Kurs med 100 kandidater,” siger Dorthe Larsen., Folketingsvalget bliver afholdt den 5. juni. Du kan følge valgresultatet på , dst.dk/valg, , efterhånden som stemmerne bliver talt op. I løbet af natten til torsdag 6. juni bliver partiernes stemmetal offentliggjort, og i løbet af torsdagen bliver de personlige stemmer offentliggjort. , Du kan læse mere om kandidaterne i , denne tabel, , som er tilgængelig på , dst.dk/valg, ., De kan læse andre valgrelaterede historier på , www.dst.dk/fv19, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, . ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-03-Kandidater-til-folketinget

    Bag tallene

    Det er blevet dyrere at få besøg af håndværkeren

    Priserne på blandt andet tagdækning, murer- og tømrerarbejde er steget mere end de generelle priser i samfundet., 26. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danskere som vil have håndværkere på besøg for at renovere eller vedligeholde deres bolig, må grave dybere i lommerne, når regningen skal betales. Således er en række håndværkertjenester steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fem år. , De største prisstigninger har fundet sted blandt murerne, hvis ydelser er steget 16 pct. i pris fra 2015-2020. Til sammenligning er de generelle priser på tjenester i samfundet i denne periode steget med 8 pct. og de generelle forbrugerpriser med 3 pct. , Med andre ord er murernes priser procentvist steget dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet og 5 gange så meget som samfundets generelle forbrugerpriser. , ”Håndværkernes priser dækker de omkostninger, håndværksvirksomheden har til materialer og løn, samt den profit de måtte lægge til,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen. , ”Indekset siger ikke noget om, hvor dyr en tjeneste er i absolutte tal, men snarere hvordan prisen på denne har udviklet sig over en årrække,” understreger hun. , Prisstigningen på 16 pct. betyder, at hvis en tjeneste kostede 10.000 kr. i 2015, så kostede den 11.600 kr. i 2020. Hvis priserne på tjenesten havde fulgt de generelle tjenesteprisers udvikling, så havde tjenesten kostet 10.750 kr. i 2020 og 10.030 kr., hvis den havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling. , Prisudvikling på renovering og vedligeholdelse. 2015 -2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Lægning af tag er steget næstmest , De næststørste prisstigninger har fundet sted blandt tagdækkere, som arbejder med at lægge tag på bygninger. Her er priserne steget med 14 pct. på fem år, hvilket er dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester og 4 gange så meget som de generelle forbrugerpriser. , Efter tagdækkerne følger tømrerne, hvis priser er steget med 12 pct., og VVS’erne, hvis priser er steget med 11 pct. De mindste prisstigninger har fundet sted blandt elinstallatørerne og inden for faget bygningsfærdiggørelse, hvor priserne er steget med 10 pct. , Gennemsnitligt er priserne for ”renovering og vedligeholdelse,” som er et samlet indeks for alle de nævnte håndværksfag, steget med 12 pct. på fem år. Dermed placerer tømrerne sig lige på gennemsnittet, mens elinstallatører og bygningsfærdiggørelse placerer sig under gennemsnittet for renovering og vedligeholdelse generelt. , Tabel: Så meget er priserne på renovering og vedligeholdelse steget, Stigning i procent 2015-2020, Forbrugerpriser i alt, 3, Tjenestepriser i alt, 8, Elinstallation, 10, Bygningsfærdiggørelse, 10, VVS- og blikkenslager, 11, Tømrer, 12, Renovering og vedligeholdelse i alt, 12, Tagdækker, 14, Murer, 16, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid., Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder. , Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik, Læs mere om priser på byggeri og renovering og vedligeholdelse i artiklen: , Fortsat stigende priser på byggeri af enfamiliehuse , Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Sigrid Krogstrup Jensen på SIJ@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-05-26-det-er-blevet-dyrere-at-faa-besoeg-af-haandvaerkeren

    Bag tallene

    Tredobling af onlinekøbere af dagligvarer på ti år (opdateret)

    Dagligvarer ligger på en andenplads bag medicin og kosttilskud, når man betragter de største relative stigninger inden for internethandel fordelt på produkttyper. Samtidig er antallet af dagligvarebutikker faldet med , 11 procent fra 2008 til 2017, ., 5. september 2019 kl. 13:45 - Opdateret 9. september 2019 kl. 14:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I denne version af artiklen opgøres antallet af dagligvarebutikker på bagrund af arbejdssteder frem for CVR-numre, som blev brugt i den gamle version. Der er indsat en ny figur i tredje afsnit. Ændringer i teksten er markeret med rødt.,  Fra 2009 til 2019 er andelen af danskere mellem 16 og 74 år, der handler på nettet, steget fra 64 procent til 84 procent. Vi køber alle mulige produkter på nettet, men et af de områder, der har oplevet størst fremgang de seneste ti år i forhold til internethandel er dagligvarer. Fra 2009 til 2019 er andelen af e-handlende, der meddeler, at de køber dagligvarer på nettet steget fra 9 til 27 procent – altså en stigning på 18 målt i procentpoint. Det svarer til en tredobling af andelen, der klikker sig til daglig- og madvarer på nettet. Sammenligner man med internetkøb af andre produkttyper, rækker udviklingen inden for dagligvarer til en andenplads, når man ser på, hvilke produkttyper der har oplevet den største relative stigning i internetkøb de seneste ti år. Den største stigning finder man i kategorien medicin og kosttilskud, hvor udviklingen er gået fra 4 til 25 procent over de seneste ti år., ”Når man sammenligner udviklingen i andelen af netbutikkunder, der køber dagligvarer online, med andre former for onlinekøb, er det også interessant at forholde sig til, hvordan udbuddet har været over tid, fortæller chefkonsulent Agnes Tassy, der er ansvarlig for statistikken om it-anvendelse i befolkningen., ”For eksempel er niveauet af onlinekøb for både tøj, sports- og fritidsudstyr, billetter til events og transport samt rejseprodukter markant højere end for andre produkttyper i både 2009 og 2019. Men det hænger nok meget sammen med, at de tre produkttyper har været tilgængelige som onlinekøb i længere tid end for eksempel dagligvarer,” tilføjer hun. ,  , Køb af dagligvarer på nettet er mest populær blandt de 20-59-årige, Uanset hvilken aldersgruppe man spørger, er der fra 2009 til 2019 sket en markant fremgang i andelen af e-handlende, der køber dagligvarer på nettet. De to aldersgrupper, der i højest grad handler dagligvarer på nettet, er de 20-39-årige og de 40-59-årige. I 2009 handlede 10 procent af de 20-39-årige dagligvarer på nettet, mens andelen var 33 i 2019. I 2009 var det 11 procent af de 40-59 årige, der handlede dagligvarer på nettet, mens det var 29 procent i 2019. Både blandt de yngre og de ældre er handel af dagligvarer på nettet også blevet mere almindeligt, men for begge grupper gælder det, at andelen er mindre end for de 20-59-årige., ”Folk i aldersgruppen 20-59 år har ofte et arbejde og yngre børn, der kan gøre det sværere at få tid til at handle ind i en fysisk butik, fortæller chefkonsulent Agnes Tassy og fortsætter:, ”Derfor kan det tænkes, at folk i netop denne gruppe nyder bedre af fordelene ved at handle online, end det er tilfældet for de yngste og de ældste”.   , 500, færre dagligvarebutikker end for 10 år siden, I perioden fra , 2008 til 2017 , er antallet af fysiske dagligvarebutikker i Danmark faldet med , 11, procent. I , 2008, var der , lidt under 5.000 , butikker rundt omkring i landet. I , 2017, var det tal faldet til , lidt, over 4.300 butikker. Udviklingen skyldes især, at der er sket et fald i antallet af butikker inden for kategorien købmænd og døgnkiosker. I , 2008, var der lidt over , 2.400 , af disse, mens tallet var faldet til lidt under , 1.750 , i , 2017, . Til gengæld er antallet af discountbutikker steget fra , cirka 1.300 i 2008 til lidt under 1.550 i 2017, .,   ,  , Agnes Tassy har leveret data vedrørende befolkningens brug af it. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , ata@dst.dk, eller 3917 3144. Data vedrørende udviklingen i antallet af dagligvarebutikker er leveret af , Pernille Stender, . Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller , 3917 3404, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-05-tredobling-af-onlinekoebere-af-dagligvare

    Bag tallene

    Markant færre besøgte zoo, forlystelsesparker og andre oplevelsessteder i sommeren

    34 pct. af befolkningen besøgte mindst ét oplevelsessted i 3. kvartal 2020. I samme kvartal året før var det 44 pct. Cirkus og sommerland stod for de største relative fald. , 12. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, En række af landets oplevelsessteder var i sommer ramt af nedlukning på grund af COVID-19. Det kan tydeligt aflæses i antallet af besøgende i højsæsonen., Landets forlystelsesparker, zoologiske haver, sommerland, oplevelsescentre, cirkus og akvarier gik fra at være besøgt af ca. 44 pct. af de 16-89-årige i sommeren 2019 til ca. 33 pct. i sommeren 2020, viser tal fra Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse. , ”Omregnet til antal personer, der har besøgt mindst ét sted, er tallet gået fra ca. 2.1 mio. personer i 3. kvartal 2019 til 1.6 mio. personer i 3. kvartal 2020. Det svarer til et fald på en halv million fra 2019 til 2020.  I kulturvaneundersøgelsen indgår dog kun 16-89-årige, hvorfor børn og unge ikke er med. Derfor ville både andelen og det omregnede tal være noget højere, hvis de også indgik,” siger Monika Bille Nielsen. , Faktaboks: Om kulturvaneundersøgelsen og oplevelsessteder, Kulturvaneundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse som belyser befolkningens forbrug af kultur- og fritidsvaner, fx musik, film, scenekunst, museer, litteratur, motion og computerspil. , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har besøgt forlystelses- og temaparker, zoologiske haver eller dyreparker, sommerland, cirkus, akvarier eller oplevelsescentre fx Experimentarium inden for de seneste tre måneder., Oplevelsessteder er en samlet betegnelse for de seks ovenstående kategorier., Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema her, ., Størst fald i pct. for besøgende i cirkus, Cirkus oplevede det største relative fald. Her faldt andelen af besøgende fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020 med 75 pct. , Herefter fulgte sommerland med et fald på 46 pct. i perioden. Forlystelsesparker havde et fald på 41 pct., akvarier et fald på 29 pct. og zoologiske haver og dyreparker et fald på 14 pct. Oplevelsescentre oplevede som de eneste ikke fald i perioden., ”Faldene skal ses i lyset af regeringens sommerpakker, hvor der var halv pris på en række kulturinstitutioner hen over sommeren, hvilket blandt andet er kommet de zoologiske haver til gode. Uden pakkerne havde faldet formentligt været større,” siger Monika Bille Nielsen. , Særligt de ældre blev væk , Personer i alle aldre blev væk fra oplevelsesstederne i sommeren 2020 sammenlignet med 2019. Det relativt største fald stod gruppen af personer over 54 år for – her var der nemlig et fald på 29 pct. fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020. , Gruppen med det næststørste fald var de 35-54-årige. Her var faldet på 25 pct. i perioden. , ”Især de yngre personer fra 16-34 år var ikke i lige så tilbøjelige til at blive væk fra oplevelsesstederne. Der var et fald på 16 pct. i den aldersgruppe,” siger Monika Bille Nielsen., Find flere tal om danskernes kulturvaner , her, . , Data til denne artikel er leveret af Monika Bille, som du kan kontakte på MBS@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-01-11-markant-faeerre-besoegte-zoo-og-andre-oplevelsessteder

    Bag tallene

    Ny målestok for kreativitet og samarbejdsevner

    Det Nationale Kompetenceregnskab skal give overblik over danskernes personlige og sociale kvalifikationer., 19. juni 2003 kl. 0:00 ,  , Resultaterne af danskernes boglige anstrengelser i eksamenstiden har siden 1963 været målbare med karakterer efter 13-skalaen. Men i det moderne vidensamfund skal vi også have gode personlige og sociale kompetencer, hvis vi vil deltage aktivt i samfundet. Et ekstra barometer er derfor nødvendigt til at måle og sammenligne alle de menneskelige kvalifikationer, dvs. evner til at samarbejde, kommunikere, tænke strategisk og andre personlige og sociale kompetencer. , Ti nøglekompetencer, Derfor lancerer fire ministerier næste år i samarbejde med Danmarks Statistik et nyt måleredskab, Det Nationale Kompetenceregnskab, som skal kortlægge danskernes niveau inden for ti såkaldte nøglekompetencer. I løbet af 2003 gennemfører Danmarks Statistik 7.000 interviews med danskere mellem 20 og 70 år, både i og uden for arbejdsmarkedet. Oplysningerne fra disse interviews skal bruges som indikatorer for danskernes niveau i hver af de ti nøglekompetencer og indikatorerne samles i Det Nationale Kompetenceregnskab. Til efteråret kommer de første resultater i en lille forundersøgelse, og i sommeren 2004 kommer så det første Kompetenceregnskab. , Uden kompetencer, ingen viden, Nøglekompetencer er kompetencer, som gør faglige kvalifikationer aktive og værdiskabende på arbejdsmarkedet. -Et klart eksempel er læringskompetence, som bl.a. er nødvendig for produktionen af viden i virksomhederne,- fortæller Pia Tetler, som er Økonomi- og Erhvervsministeriets repræsentant i projektet. -Også kreativitets- og innovationskompetence er nødvendig for virksomhedernes innovation, udvikling. Tidligere så man mere de to slags kompetencer som adskilte størrelser, men som arbejdet nu organiseres, er det mere og mere tydeligt, at vi alle har brug for både øgede faglige og øgede personlige kompetencer, som vi bruger samtidig, fx kreativ og innovativ kompetence kombineret med større materialekendskab for en vejarbejder eller en ingeniør.- Kompetenceregnskabet kobler de to typer kompetencer ved at kombinere folks uddannelse med de målte nøglekompetencer. Regnskabet kombinerer fx også nøglekompetencerne med alder, stilling og branche., Godt udviklingsværktøj, Kompetenceregnskabet skal supplere økonomiske nøgletal med indikatorer for de menneskelige kompetencer i Danmark. Så kan man nemlig lave internationale sammenligninger af kompetenceniveauer. Men Pia Tetler mener især, at Kompetenceregnskabet skal sætte mere politisk fokus på, at det nye vidensamfund kræver nye kompetencer af danskerne: -Kompetenceregnskabet vil fortælle os noget om, hvordan folk rent faktisk arbejder og agerer, og hvilke kompetencer erhvervslivet rent faktisk fordrer,- siger Pia Tetler. -Så Kompetenceregnskabet skal være med til at identificere områder eller grupper, som det måske kunne være en fordel at satse på at løfte. Og med det tror jeg, vi får et godt værktøj til at udvikle fx vores uddannelsessystem. Et af vores succeskriterier er, at politikerne skal bruge Kompetenceregnskabet, så vi håber selvfølgelig at det kan påpege nogle indsatsområder, som vil interessere politikerne,- fortæller Pia Tetler. , De ti nøglekompetencer , Læringskompetence, Social kompetence, Literacy, Kommunikationskompetence, Selvledelseskompetence, Demokratisk kompetence, Natur- og miljøkompetence, Kulturel kompetence, Kreativ og innovativ kompetence, Helbreds- og kropskompetence, Det Nationale Kompetenceregnskab udvikles af en projektgruppe fra Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Danmarks Statistik., Denne artikel er offentliggjort 19. juni 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-06-19-Ny-maalestok

    Bag tallene

    Faldende andel efterkommere på universitetet

    Fra 1995 til 2002 faldt andelen af 20-29-årige ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående uddannelser i forhold til befolkningsgruppen som helhed. Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet taler om ghettoficering af uddannelsessystemet., 29. december 2003 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Rune Stefansson og Yrsa Smith, Efterkommere af indvandrere fra de ikke-vestlige lande holder sig i stigende grad væk fra de lange videregående uddannelser i Danmark. Mens antallet af 20-29-årige efterkommere er vokset med 357 procent fra 1995 til 2002, er antallet af efterkommere på universiteterne kun vokset med 223 procent. I forhold til befolkningsgruppens størrelse viser Danmarks Statistiks nye opgørelse altså et klart fald. , I 1995 var der kun 123 ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående universitetsuddannelser. I 2002 var tallet vokset til 397. Hvis det havde fulgt med befolkningsudviklingen for gruppen, skulle der have været 555 ikke-vestlige efterkommere blandt de studerende. , Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet er ikke overrasket over tallene: "Andengenerationsindvandrerne interesserer sig for hurtigt at komme ud og tjene penge til at købe en sort BMW. Hvorfor bruge seks år på at blive datalog, når man kan blive datamatiker på to år? Hvis efterkommerne vil på universitetet, er de mest interesseret i at studere til læge eller tandlæge, og det er fag med tårnhøje adgangskrav." , Jakob Lange mener, at årsagen til, at de ikke-vestlige efterkommere i så ringe grad vælger de lange videregående uddannelser, er socialt betinget. Det er de korte videregående uddannelser, som tiltrækker folk fra de ikke så bogligt stærke miljøer. Har man forældre med lang uddannelse, er chancen for, at man selv tager en akademisk grad, langt større. , På de mellemlange og de korte videregående uddannelser går det da også langt bedre for de ikke-vestlige efterkommere. På de mellemlange uddannelser - fx sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelserne - har der været stigning i studieaktiviteten på 436 procent, sammenholdt med befolkningsgruppens vækst på 357 procent i årene fra 1995 til 2002. På de korte videregående uddannelser, der tager op til to år, og hvor relativt flere efterkommere end danskere studerer, har væksten været på hele 650 procent. , "Der sker en ghettoficering af uddannelsessystemet. Andengenerationsindvandrerne går på HHX og HTX, og bagefter tager de sammen de korte videregående uddannelser. Den højere handelseksamen har en lavere overgangsfrekvens til de lange videregående uddannelser end gymnasiet. Andengenerationsindvandrernes sproglige formåen er udmærket, men rækker generelt ikke til pindehuggeriet i den akademiske verden," forklarer Jakob Lange., Efterkommerne er uddannelsesmæssigt bedre integreret end indvandrerne. Integration er en proces, der tager tid. Jakob Lange mener, at det vil tage en generations tid, før forskellen mellem børn af danske forældre og efterkommerne vil være udjævnet. , "Andengenerationsindvandrerne er optaget af rollemodeller i ekstrem grad. Det er vigtigt for integrationen, at de har nogle forbilleder. Det er kun mønsterbryderne, som foretager kvantespring," siger studiechefen og peger på en person som Kamal Qureshi, der er uddannet læge og medlem af Folketinget. , I forhold til de korte og mellemlange videregående uddannelser har de erhvervsfaglige uddannelser ikke oplevet en så stor vækst i andelen af ikke-vestlige efterkommer-studerende. Væksten har kun været på 222 procent, hvilket svarer til knap halvdelen af gruppens samlede vækst. , "Årsagen til den faldende andel, som tager de erhvervsfaglige uddannelser, er de manglende praktikpladser. Problemet med praktikpladserne er vokset de seneste år. Der eksisterer en myte om, at man næsten ikke kan komme i praktik, hvis man har den forkerte hudfarve. Og den myte har desværre nok også hold i virkeligheden," konstaterer Jakob Lange., Denne artikel er offentliggjort 29. december 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-12-29-Efterkommere

    Bag tallene

    De ældre sparer på luksus

    De ældre er nøjsomme, når det handler om at forsøde tilværelsen med flødekager, restaurantbesøg, charterferie og meget andet, der kunne minde om lidt luksus. Det viser Danmarks Statistiks nyeste forbrugsundersøgelse, der sammenligner ældres leveforhold med resten af befolkningen., 7. august 2003 kl. 0:00 ,  , Det er ikke noget slaraffenliv, der tegner sig for Danmarks ældre befolkning - dem over 64 år - når man ser på Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelse, der sammenligner de ældres leveforhold med befolkningen mellem 18 og 64 år., Tid er der sikkert nok af, men sammenlignet med resten af befolkningen bruger de ældre den ikke på charterferie, restaurant- eller biografbesøg. Hos de 18-64-årige er der langt oftere lagkage og flødekager til kaffen, mens de ældre bruger flere penge på skærekage. Og sammenlignet med resten af befolkningen bruger de ældre færre penge på oksefilet og entrecote, men flere på svinemørbrad. , Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, der bygger på oplysninger fra 2.728 private husstande. De deltagende husstande er blevet interviewet, og de har i en periode ført regnskab over alle deres udgifter. Oplysningerne er sammenkoblet med andre oplysninger, som Danmarks Statistik i forvejen råder over fx om indkomst- og boligforhold., Overordnet set har de ældre over 64 år et lavere forbrug end befolkningen mellem 18 og 64 år, hvilket naturligvis hænger sammen med, at deres indkomst også er lavere. Mens de 18-64-årige, der bor i husstande bestående af to voksne, har et årligt forbrug pr. person på 134.000 kr., er de 65-74-åriges forbrug på 104.000 og de 75-89-åriges på 91.000 eller 32 pct. mindre end de 18-64-åriges. Samtidig har en husstand med to voksne under 65 år en gennemsnitlig indkomst pr. person på 270.000 kr., mens indkomsten fx for de 70-74-årige er på 133.000 kr., Eget hus og mere plads end andre, For husstandene generelt gælder det, at eget hus er den hyppigste boligform - og sådan er det også for de ældre, hvor halvdelen af de 65-74-årige bor i eget hus, hvorefter andelen falder til 42 pct. for dem på 75 år eller mere. For boligejerne under 65 år spiller prioritetsrenterne en stor rolle, mens den ældste del af befolkningen i vidt omfang er stort set gældfri., Samtidig viser tallene, at de ældre har mere plads i deres boliger end resten af befolkningen. Selvom antallet af personer pr. husstand er faldende med alderen, er der ikke nogen tendens til, at boligerne er mindre blandt de ældste husstande. , Smør på brødet, Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse er meget detaljeret, og den gør det muligt at se, at selvom de ældre ikke bruger lige så mange penge som yngre på rødvin, computere og parfume, så kommer der da smør på brødet. De ældre bruger således flere penge på fx smør, piskefløde, sukker og syltetøj. I stedet for rødvinen snupper de sig en snaps eller bitter, og så drømmer de måske i højere grad end andre om den helt store gevinst - i hvert fald bruger de flere penge på tipning., Mere information: , Læs en kort udgave af undersøgelsen på , www.dst.dk/nyt, under emnet Indkomst, forbrug og priser., Bestil hele undersøgelsen , De ældres leveforhold. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1999-2001 , på , www.dst.dk/boghandel, under emnet Indkomst, forbrug og priser. Den koster 60 kr., Denne artikel er offentliggjort 6. juli 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-07-06-De-gamle-sparer

    Bag tallene

    Journalister vil have rå data

    Medierne vil selv have adgang til data fra Danmarks Statistik, så de kan lave uafhængige og journalistisk vinklede historier, der tager udgangspunkt i læsernes verden., 31. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Danske medier stiller sig ikke længere tilfredse med kun at have adgang til de data og tal, som Danmarks Statistik og andre offentlige myndigheder vælger at offentliggøre. Journalisterne vil i stigende grad selv have fingrene i de rådata, som myndighederne indsamler. , "Ligesom det er pressens opgave selv at stille de spørgsmål, som vi mener er vigtige for læserne, når vi interviewer folk, så er det også vigtigt, at journalisterne selv har adgang til de tal og faktaoplysninger, som det offentlige ligger inde med," siger Nils Mulvad, der er direktør i Dansk Institut for Computer-Assisted Reporting (Dicar). , Computer-Assisted Reporting (CAR) stammer fra USA. Idéen bag er, at journalister skal bruge computeren som andet og mere end en smart skrivemaskine. Journalister skal også bruge den som en hjælp til dybdeborende research via on-line databaser eller som værktøj til at kunne samle, systematisere og analysere meget store informationsmængder af bl.a. statistisk og demografisk karakter. Hensigten er at kunne belyse sammenhænge, der ikke tidligere kunne formidles i journalistisk form. , Læsernes synsvinkel, "Når Dicar er dykket ned i data, er vi nået frem til nye og andre vinkler end de myndigheder, der i første omgang formidlede data. Af og til har myndighedernes analyser været direkte forkerte, fordi de har været opsatte på at stille sig selv i et godt lys, og andre gange har myndighederne ikke opdaget den vigtigste historie i deres data. Det er derfor vigtigt, at journalisterne får adgang til data, så fortolkningerne bliver uafhængige og journalistiske og tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for læserne," siger Nils Mulvad og fortsætter: , "CAR-journalistikken betyder, at der vil komme meget mere dybde i journalistikken fremover. Journalister vil ikke længere nøjes med kun at høre to forskellige parter fx to politikere, der står og råber af hinanden. Fremover vil journalisterne selv undersøge, hvordan tingene hænger sammen og efterprøve substansen af løse udtalelser." , Blandt verdens bedste, Boomet i CAR-journalistikken i Danmark skyldes ikke mindst, at Dicar er gået fra at være en frivillig organisation til at være en forening med seks ansatte. Dicar lærer journalister, hvordan de finder frem til elektroniske informationer, og hvordan de laver analyser på data. Derudover bearbejder Dicar selv data, som Danmarks Statistik og andre myndigheder har stillet til rådighed. Deres behandling af data er tilgængelig på deres hjemmeside, og her foreslår de også, hvilke historier journalisterne kan skrive på baggrund af data. , -På verdensplan tror jeg kun Danmark er overgået af USA i brugen af CAR-journalistik. Og på Europæisk plan er der ingen tvivl om, at vi er bedst til at hente og analysere data journalistisk og lære andre at gøre det,- siger Mulvad. , Enorme muligheder, Nils Mulvad mener, at der for medierne er enorme muligheder i at bruge Danmarks Statistiks data analytisk og ud fra journalistiske vinkler, derfor er det også en del af Dicars kurser, at de sætter journalisterne ind i, hvilke data Danmarks Statistik har, og samtidig gør reklame for Danmarks Statistiks politik med, at det er gratis for journalister at få løst spørgsmål, der kan klares på en halv time, hvis det indpasses i de andre opgaver, som medarbejderne sidder med i Danmarks Statistik.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-31-Raadata

    Bag tallene

    Når Danmark sætter rekorder

    Hvem ryger mest hash i EU, hvem forurener mest med CO2, og hvem ser mest positivt på deres sundhed? Det afsløres i en ny europæisk sammenligning, hvor Danmark ofte er tæt på rekorder. For eksempel er vi det land i EU, der bruger flest penge på uddannelser, målt pr. indbygger., 17. juni 2002 kl. 0:00 ,  , På kvindefronten står vi også stærkt: I EU er det nemlig kun Sverige, hvor andelen af kvinder med gymnasielignende uddannelse er større end i Danmark. Det samme gælder for kvinder i arbejde: Her er det også kun Sverige, hvor andelen af kvinder i arbejde er større end i Danmark. , Vi bor også i det EU-land, der har færrest husstande med lavindkomster. Andelen af overbefolkede boliger i Danmark er også langt under EU-gennemsnittet. , Tallene bag disse oplysninger findes i Eurostats nye årbog, der populært sagt er EU-landenes lidt tørre pendant til "Guiness Books of Records". Bogen, der er på 460 sider, viser også andre positive træk ved Danmark. Vi er nemlig dem, der ser mest positivt på vores sundhed. 78,3 procent af danskerne har ifølge en undersøgelse fra Eurostat sagt, at deres sundhed er "god" eller "meget god". Det er kun irerne, der ser mere positivt på deres sundhed, hvorimod de 13 øvrige EU-lande ser mørkere på deres helbred. , Men Danmark har ifølge årbogen også nogle triste rekorder. Vi er det land i EU, der har den største stigning i CO2-forurening fra 1990 til 1998. Vi er også det land i EU, der ifølge Eurostat har den korteste middellevetid for kvinder, og når det gælder misbrug af cannabis og amfetamin, kan ikke engang de hash-liberale hollændere nå de danske niveauer. I EU er det nemlig kun briterne, der ifølge årbogen kan overgå det store danske forbrug af hash og amfetamin. , Forbehold for sammenligninger, Fuldmægtig Kari Grasaasen, Sundhedsstyrelsen, nikker genkendende til de danske tal for Danmarks misbrug af hash: "Danmark har altid ligget højt med brug af hash i forhold til de øvrige EU-lande," siger hun. "Men man skal tage sammenligningerne med et vist forbehold. Selv om vi arbejder i EU-landene på at lave sammenlignelige statistikker, er der forskelle på, hvordan man stiller spørgsmålet, hvem man udtager til undersøgelserne, eller hvilke aldersgrupper, man benytter," siger hun. , Tilsvarende skal CO2-oplysningerne tages med et gran salt: "Stigningen i CO2 udslip skyldes i høj grad, at der var en usædvanlig varm vinter i 1990, så vi fyrede ikke så meget dengang. Samtidig havde både Sverige og Norge overskud af strøm, som vi købte. Alt dette betød, at vi sparede på kullene i danske kraftværker, og derfor producerede vi ikke så meget CO2 netop i 1990," siger fuldmægtig Klaus Balslev Pedersen, Danmark Statistik. , Korrigerer man for import af strøm, er billedet faktisk omvendt: Så havde Danmark et fald i CO2-udslip fra 1990 til 1998, ifølge Danmarks Statistiks årlige miljøstatistik "Miljø 2001" . , Forfatterne til Eurostats årbog holder til i Luxembourg. Deres materiale er dels tal, de har indsamlet fra EU-landenes nationale statistikbureauer som fx Danmarks Statistik, dels fra offentlige institutioner, og dels fra Eurostats egne spørgeundersøgelser. , Mere end EU, Årbogen bringer også tit oplysninger fra EØS-landene (Island, Liechtenstein og Norge) samt fra Schweiz, USA, Canada og Japan. De viser for eksempel, at selvom Danmark ligger højt i sundhedsudgifter i EU, så bruger USA dobbelt så mange penge pr. indbygger til sundhedsudgifter. Og kigger man på kvinders uddannelser, er Norge et godt stykke foran Danmark. , 200.000 oplysninger er samlet i årbogen, men oplysningerne er ikke altid dugfriske. I de fleste tabeller er der bragt oplysninger fra 1999 og 2000, men i nogle tilfælde skal man tilbage til 1996 for at få en rimeligt dækkende sammenligning. , Læs gratis uddrag af Eurostat årbogen på , Eurostats hjemmeside, , eller køb den i , Danmarks Statistiks bibliotek, . Bogen koster 372,50 kr. inkl. moms.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-06-17-Dk-rekorder

    Bag tallene

    De fleste børn har søskende at fejre jul med

    I over 660.000 familier i Danmark bor der børn på adressen, og de fleste børn har søskende, de skal dele gavepladsen under juletræet med., 22. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at de sidste gaver skal pakkes ind og lægges klar under juletræet., I Danmark er der 662.315 familier med hjemmeboende børn under 18 år, som formodentlig er spændte på de gaver, de skal åbne juleaften. Og skal børnene give hinanden gaver, må man formode, at de har haft travlt med at lave, købe, og indpakke gaver til deres søskende i december, for i gennemsnit bor der 1,7 børn under 18 år i familierne., ”Godt 900.000 børn bor sammen med søskende. Der er tale om det samlede antal børn i de familier, som børnene bor i, og inkluderer derfor både børn med hel- og halvsøskende samt papsøskende, hvor børnene hverken har samme mor eller far,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistisk., Antal børn efter kombinationen af søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, De fleste børn, 68 pct., har alene helsøskende, og 6 pct. har alene halvsøskende. Resten fordeler sig på blandede søskendesammensætninger, hvor hjemmeboende papsøskende under 18 år også tæller med., ”Fx bor 769 børn, svarende til 0,1 pct., sammen med både hel- halv- og papsøskende. Men de mindre børneflokke er det mest almindelige. 520.000 børn har en enkelt helsøster eller -bror i huset, hvilket gør det til den mest hyppige børnesammensætning,” siger Lisbeth Harbo., Tæller man børn med en halv- eller papsøskende med, stiger antallet af børn med én søskende med omtrent 51.500 børn., I lige under hver fjerde børnefamilie skal barnet til gengæld ikke tænke på julegaver til søskende, de bor sammen med. 247.422 er enebørn, og bor derfor hverken med hel-, halv- eller papsøskende., ”Der er flest enebørn i 0-4 års alderen – ca. 100.000 – samt igen fra 12 år og opefter. De helt små børn har måske en lillesøster eller lillebror på vej i fremtiden, og de større børn kan have søskende, der er flyttet hjemmefra. Ser man på de 5-11-årige ligger niveauet for enebørn på 8-9.000 for hvert alderstrin,” siger Lisbeth Harbo., Modsat enebørnene har nogle børn haft mere travlt med at tjekke ønskelister fra søskende, som de bor sammen med. 1.200 børn har seks søskende, mens 729 børn bor med syv eller flere søskende., Antal af børns søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, Lidt færre børn end for ti år siden, Går man ti år tilbage, var der 680.187 børnefamilier med 0-17-årige børn i Danmark, hvor der i dag er 662.315. Det er et fald på 2,6 pct. i perioden., ”Der er sket lidt ændringer i løbet af de sidste 10 år. Fx er antallet af børn med en enkelt søster eller bror faldet med 16.000 siden 2011, et fald på 2,8 pct. Men det er blandt børn med flere søskende, at der ses de største fald. Antallet af børn med tre søskende er fx faldet knap 18 pct.,” forklarer Lisbeth Harbo., Samlet set er antallet af børn med søskende faldet fra 960.723 i 2011 til 905.573 i 2021. Set som en andel af alle børn er andelen af børn med søskende dog stort set uændret, nemlig omkring 79 pct. , Antal børn med minimum én søskende , Kilde: , BRN15, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-22-boerns-soeskende-til-jul

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation