Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1461 - 1470 af 2371

    NYT: De ældste biler er på de små øer

    Motorparken 1. januar 2025

    Motorparken, 1. januar 2025, 2.864.900 , Personbiler, +1,3 % , 1. januar 2024 til 1. januar 2025, Se tabel, Motorparken 1. januar 2025, De nyeste biler med en privat bruger findes i Vallensbæk Kommune, hvor bilernes gennemsnitsalder var 8,5 år pr. 1. januar 2025. På Ærø er privatbilerne ældst med en gennemsnitsalder på 15,0 år tæt fulgt af Samsø med 14,4 år - to år ældre end bornholmernes biler, der er tredjeældst. Gennemsnitsalderen for privatbiler er generelt lavest i Øst- og Nordsjælland (uden for København), Århusområdet og Aalborg. Mønstret er stort set uforandret i forhold til sidste år. Gennemsnitsalderen for de private brugeres biler i hele landet er 10,2 år, mens erhvervsbrugernes er 5,1 år. For et år siden var gennemsnitsalderen hhv. 10,0 år og 4,8 år. Bilerne er samlet set i gennemsnit 9,8 år mod 9,6 år for et år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Antallet af elbiler er steget med 72 pct. fra 2024 til 2025, Elbiler udgør primo 2025 i alt 11,1 pct. af de private brugeres personbiler, mens pluginhybriderne udgør 4,0 pct. I erhvervene udgør elbilerne 24,2 pct. af bestanden, mens pluginhybriderne udgør 11,1 pct. Elbilerne udgør samlet set 12,0 pct. af alle personbiler, mens pluginhybriderne mv. udgør 4,5 pct. Sidste år var andelene hhv. 7,1 pct. og 4,4 pct. I faktiske tal er der 484.900 elbiler og pluginhybrider primo 2025 mod 329.000 for et år siden., Seks gange så mange personbiler som i 1962, Der kører seks gange så mange personbiler rundt på de danske veje primo 2025 som i 1962, idet bestanden af personbiler er vokset fra 470.000 til 2.864.900. I det samme tidsrum er befolkningen vokset fra 4,63 mio. til 5,99 mio., I løbet af 2024 voksede bestanden med 37.000 biler, hvilket svarer til en stigning på 1,3 pct. Der var i 2024 173.400 nyregistreringer af personbiler, hvilket er på niveau med året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil6, Alderssammensætningen afspejler nyregistreringer tilbage i tiden, Alderssammensætningen af bestanden primo 2025 er ikke kun et resultat af den nylige tilgang af biler - som ses som 0-4-årige i figuren nedenfor - men også af registreringsaktiviteterne mange år tilbage. Eksempelvis afspejler den høje andel af 5-9-årige i den aktuelle bestand det store antal nyregistreringer i især årene 2015-2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil6, Færre busser og varebiler, flere personbiler, Den samlede bestand af , motorkøretøjer, var på 3.465.100 stk. ved årsskiftet. Siden 1. januar 2021 er bestanden vokset med 113.500 køretøjer eller 3,4 pct. Der er kommet flere personbiler, lastbiler, sættevognstrækkere og motorcykler og færre af alle andre motorkøretøjer. I absolutte tal var der 28.900 færre busser og varebiler og 141.200 flere personbiler end for fire år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar,  , 2021,  , 2022,  , 2023,  , 2024,  , 2025,  , 2021, - 2025,  , antal, pct., Alle køretøjer i alt, 4, 724, 267, 4, 816, 000, 4, 832, 845, 4, 856, 114, 4, 895, 648, 3,6, Motorkøretøjer i alt, 3, 351, 620, 3, 414, 225, 3, 418, 366, 3, 435, 175, 3, 465, 129, 3,4, Personbiler, 2, 723, 667, 2, 787, 553, 2, 801, 076, 2, 827, 864, 2, 864, 904, 5,2, Benzin, 1, 834, 418, 1, 840, 349, 1, 820, 424, 1, 796, 437, 1, 747, 652, -4,7, Diesel, 827, 412, 802, 420, 762, 754, 708, 176, 645, 131, -22,0, El, 31, 886, 66, 610, 112, 674, 200, 108, 344, 439, 980,2, Hybrid (plugin), gas mv., 29, 951, 78, 174, 105, 224, 123, 143, 127, 682, 326,3, Busser, 12, 298, 11, 923, 11, 377, 10, 794, 10, 346, -15,9, Varebiler, 376, 435, 373, 470, 364, 888, 356, 198, 349, 484, -7,2, Lastbiler , 27, 508, 27, 717, 27, 623, 27, 719, 27, 891, 1,4, Sættevognstrækkere, 14, 674, 15, 430, 15, 776, 15, 636, 15, 598, 6,3, Motorcykler, 165, 527, 168, 418, 169, 237, 170, 347, 171, 638, 3,7, Knallert-45, 30, 329, 28, 520, 27, 182, 25, 573, 24, 203, -20,2, Brand- og redningskøretøjer, 2, 1, 182, 1, 194, 1, 207, 1, 044, 1, 065, -9,9, Øvrige køretøjer i alt, 1, 372, 647, 1, 401, 775, 1, 414, 479, 1, 420, 939, 1, 430, 519, 4,2, Påhængsvogne indtil 2 ton, 1, 043, 018, 1, 067, 505, 1, 077, 363, 1, 085, 691, 1, 096, 440, 5,1, Påhængsvogne over 2 ton, 76, 782, 82, 326, 86, 480, 89, 997, 93, 483, 21,8, Sættevogne, 45, 517, 48, 229, 50, 848, 50, 458, 50, 350, 10,6, Campingvogne, 121, 672, 118, 422, 114, 648, 110, 146, 105, 817, -13,0, Traktorer, 85, 658, 85, 293, 85, 140, 84, 647, 84, 429, -1,4, 1, Må anvendes til privatkørsel. , 2, Kun vare- og lastbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil710, Motorparken, 1. januar 2025, 2.864.900 , Personbiler, +1,3 % , 1. januar 2024 til 1. januar 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. marts 2025 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2026, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51080

    Nyt

    NYT: Stigning i økologisk detailsalg

    Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024

    Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024, Detailsalget af økologiske føde- og drikkevarer i 2024 steg 3 pct. og endte på 16,0 mia. kr. Målt i mængder er der tale om en stigning på 2 pct. De økologiske varers andel af det samlede salg af fødevarer i kr. estimeres til 11,6 pct. i 2024 - et lille fald fra 11,8 pct. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Stigning i salg af frugt og grønt, Salget af grøntsager steg 7 pct. til 4,2 mia. kr. fra 2023 til 2024, men mængden steg kun 4 pct. Medvirkende til udviklingen var bl.a. et stigende salg af , gulerødder, på 17 pct. og , kartofler, på 15 pct., som overvejende skyldes stigende priser, da mængden af gulerødder kun steg 3 pct. og kartofler 1 pct. Salget af tomater faldt 3 pct. i værdi og 6 pct. i mængde. Salget af frugt steg 6 pct. i værdi og 4 pct. i mængde. Bl.a. andet steg , frisk bær og stenfrugt, 10 pct. i værdi og 2 pct. i mængde. , Salget af kød faldt 1 pct. i værdi og 2 pct. i mængde. Dog steg salget af , kyllingekød, 9 pct. i værdi og , svinekød, 5 pct. , Juice, frugtsaft, o.l., steg 11 pct. i værdi men kun 1 pct. i mængde, da prisen steg i gennemsnit. Salget af , vin, spiritus, øl o.l., var omtrent uændret. , Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., steg 8 pct. i værdi, men faldt 4 pct. i mængde., I gennemsnit steg priserne på de økologiske varer 1 pct. fra 2023 til 2024 (også uden alkoholiske drikke). Det er mindre end prisindekset på føde- og ikke-alkoholiske drikkevarer, som steg 4 pct. i samme periode - se , Fald i inflationen i januar, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:28), . , Frugt og grønt er den største økologiske varegruppe, Frugt og grønt var fortsat den største varegruppe med en omsætning på 6,1 mia. kr. i 2024, svarende til 38 pct. af omsætningen for alle økologiske varer. Grøntsager udgjorde to tredjedele af frugt- og grøntomsætningen og frugt den sidste tredjedel. , Bananer, tegner sig alene for 523 mio. kr., og er den mest solgte vare inden for frugt og grønt. Det svarer til 3 pct. af det samlede detailsalg af økologiske varer., Den næststørste varegruppe var mælk og ost med et salg på 3,4 mia. kr. eller 21 pct. (inkl. plantedrikke for 209 mio. kr.). Der blev endvidere solgt økologiske , æg, for 788 mio. kr. Produktionen af økologiske æg udgjorde 30 pct. af alle æg i 2024 - se , www.statistikbanken.dk/ani81, ., Salget af økologisk kød udgjorde 921 mio. kr. i 2024, svarende til 6 pct. af det samlede salg. Heraf udgjorde , okse- og kalvekød, 299 mio. kr. fulgt af , svinekød, med 154 mio. kr. og , kyllingekød, med 110 mio. kr. , Kødpålæg, udgjorde samlet 211 mio. kr. og , andre forarbejdede kødprodukter, udgjorde 133 mio. kr. Resten - 14 mio. kr. udgøres af , andet kød, , fx indmad. , Der blev solgt andre drikkevarer end mælk for i alt 1,1 mia. kr. Heraf udgjorde , juice, frugtsaft o.l., 50 pct., og , alkoholiske drikke, udgjorde også 50 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Stigende areal i Danmark med økologiske grøntsager, Det samlede økologiske areal i Danmark faldt 3 pct. fra 2023 til 2024. Det gjaldt dog ikke økologiske gartneriafgrøder, hvor arealet steg 6 pct. efter et fald de foregående to år. Gartneriafgrøder vedrører primært frugt og grøntsager. Den økologiske andel af det samlede areal med gartneriafgrøder steg fra 30 pct. i 2023 til 32 pct. i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko11, og , afg5, Detailomsætningen af økologiske fødevarer,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , tons, 1.000, kr., Omsætning i alt, økologi , 544, 083, 524, 478, 533, 554, 15, 546, 580, 15, 482, 591, 15, 960, 592, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 54, 554, 51, 737, 48, 814, 1, 563, 601, 1, 543, 464, 1, 431, 242, Kød, pålæg, indmad , 8, 837, 7, 668, 7, 533, 1, 073, 758, 927, 616, 921, 262, Fisk, skaldyr (opdræt), 371, 253, 250, 90, 668, 67, 826, 63, 227, Mælk og ost, 1, 179, 537, 186, 122, 190, 665, 3, 146, 679, 3, 341, 820, 3, 422, 878, Æg, 18, 723, 16, 314, 17, 186, 781, 012, 754, 823, 787, 636, Fedtstoffer, madolier, 2, 7, 272, 6, 155, 5, 810, 575, 283, 543, 903, 549, 621, Frugt, 3, 87, 387, 71, 530, 74, 617, 1, 995, 344, 1, 832, 923, 1, 950, 295, Grøntsager, 3, 123, 822, 123, 660, 128, 302, 3, 714, 617, 3, 899, 124, 4, 152, 794, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. , 8, 917, 8, 477, 8, 157, 560, 694, 575, 278, 622, 974, Krydderier, suppeterninger o.l, .4, 9, 177, 8, 537, 8, 381, 580, 847, 532, 737, 528, 859, Kaffe, te, kakao o.l. , 3, 467, 3, 392, 3, 317, 417, 213, 430, 841, 443, 167, Juice, frugtsaft o.l. , 28, 377, 27, 592, 27, 892, 469, 342, 490, 541, 542, 546, Vin, spiritus, øl o.l. , 13, 642, 13, 040, 12, 630, 577, 522, 541, 695, 544, 092, Anm.: Omsætning i kr. er inkl. moms og målt i løbende priser. , 1, Inklusive plantedrikke og tofu. , 2, Inklusive smør. , 3, Inklusive konserves. , 4, Diverse kolonialvarer, herunder babymad, dressinger, krydderier og supper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. april 2025 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2026, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inkl. moms. , Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Miljø- og Fødevareministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51107

    Nyt

    NYT: Vores materialeforbrug er steget 9 pct. siden 2014

    Materialestrømsregnskab 2023

    Materialestrømsregnskab 2023, Det samlede materialeforbrug i dansk økonomi var 136 mio. ton i 2023, hvilket svarede til 22,9 ton pr. indbygger. Materialeforbruget er steget med 9 pct. siden 2014. Forbruget af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf er faldet med 12 pct. fra 2022 til 2023. I samme periode er aktiviteten inden for bygge- og anlægsaktiviteter faldet. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside i afsnittet: , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Høj materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Den danske økonomi har et højt materialeforbrug pr. indbygger sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i EU, der lå på 13,9 ton pr. indbygger i 2023. Vi brugte dermed 65 pct. flere ton materialer sammenlignet med det europæiske gennemsnit. Det er især vores brug af biomasse, der ligger over EU-gennemsnittet (120 pct.), men også vores forbrug af ikke-metalliske mineraler, herunder sand og grus, og fossil energi ligger væsentligt over EU gennemsnittet. Derimod ligger vores forbrug af metalliske mineraler under EU gennemsnittet. Vores materialeforbrug pr. indbygger er på niveau med Sverige (22,5 ton), men er højere end andre nabolande. Forskellen mellem materialeforbruget i forskellige lande kan skyldes den økonomiske struktur, hvor naturressourcer fx forekomst af metalliske og ikke-metalliske råstoffer har stor betydning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Sand og grus udgør den største mængde materialer, Sand og grus udgør den største vægtandel af det indenlandske materialeforbrug og var på 60,0 mio. ton i 2023. Dette svarer til 44 pct. af det indenlandske materialeforbrug. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter. Forbruget af fossil energi var 24,0 mio. ton og græs og halm mv. 17,0 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, De fleste materialer stammer fra Danmark, Størstedelen af det direkte materialeinput stammer fra indenlandsk ressourceindvinding (99,8 mio. ton), mens 74,1 mio. ton kommer fra import. Vi indvinder selv størstedelen af det sand og grus vi bruger, mens vi importerer fossil energi. Vi eksporterer mest biomasse (12,2 mio. ton) efterfulgt af fossil energi (8,4 ton)., Dansk økonomis fysiske materialestrømme. 2023,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 100, 74, 174, 38, 136, Biomasse, 35, 19, 54, 12, 41, Metalliske mineraler , 0, 7, 7, 6, 1, Sand og grus og andre ikke-metalliske mineraler, 61, 13, 74, 4, 70, Fossil energi , 4, 28, 32, 8, 24, Andre produkter, 0, 5, 5, 5, 1, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0, 2, 2, 3, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Vi producerer korn, importerer træ og eksporterer svinekød, Kategorien biomasse dækker fx over landbrugsafgrøder, træ og animalske produkter. Den danske indvinding af biomasse på 34,6 mio. ton bestod især af græs, halm og korn. Importen af biomasse var på 18,9 mio. ton i 2023, heraf stod træ og landbrugsafgrøder i form af foder for de største mængder. Eksporten af biomasse var 12,2 mio. ton i 2023, heraf var omkring en tredjedel svinekød og mejeriprodukter mv., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2025 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2026, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51110

    Nyt

    NYT: Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024

    Lønstruktur 2024

    Lønstruktur 2024, I 2024 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 51.675 kr. om måneden. Det svarer til en stigning på 6,4 pct. i forhold til 2023, hvor den gennemsnitlige månedsløn var 48.572 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg reallønnen pr. lønmodtager i 2024 med 4,9 pct. i forhold til året før. Reallønsstigningen i 2024 er den højeste i perioden 2013-2024. Det skal bemærkes, at der her , ikke, korrigeres for ændret medarbejdersammensætning i beregningen af de årlige lønudviklinger, og udviklingen derfor ikke direkte kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks, hvor der korrigeres for disse ændringer. Den gennemsnitlige månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, mens betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og , pris8, samt egne beregninger., Størst lønspredning i den private sektor, Lønspredningen, som er forskellen mellem de 25 pct. højest- og lavestlønnede, varierer markant på tværs af sektorer. Den største forskel ses i den private sektor, hvor lønforskellen er 24.550 kr. De 25 pct. lavestlønnede tjente under 38.265 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente over 62.815 kr. I den anden ende af skalaen ligger kommunerne, der har den mindste lønforskel. Her udgør lønforskellen 12.639 kr. om måneden mellem de 25 pct. lavestlønnede og de 25 pct. højestlønnede. Også medianen, det midterste lønniveau, hvor halvdelen tjener mindre og halvdelen mere, varierer mellem sektorer. Medianen er højest i staten med 49.594 kr. om måneden. Forholdet mellem gennemsnit og median giver et ekstra indblik i, hvordan lønningerne fordeler sig. Når gennemsnittet ligger højere end medianen, skyldes det, at de højeste lønninger trækker gennemsnittet op. Dette ses tydeligst i den private sektor, hvor gennemsnittet er 53.904 kr. og medianen er 47.920 kr. Omvendt er lønfordelingen mere jævn i kommunerne, hvor median (43.210 kr.) og gennemsnit (44.143 kr.) næsten er identiske., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer, Ser man nærmere på, hvordan lønnen er sammensat, træder der tydelige forskelle frem mellem sektorerne. Pension udgør en større andel i de offentlige sektorer (stat, regioner og kommuner) sammenlignet med den private sektor. Til gengæld spiller personalegoder en større rolle i den private sektor, hvor de udgør omkring 1 pct. af lønnen - svarende til ca. 526 kr. om måneden. I den offentlige sektor er denne lønkomponent stort set fraværende med under 0,1 pct. Når det gælder uregelmæssige betalinger (fx bonusser og jubilæumsgratiale) ligger den private, statslige og regionale sektor tæt med et niveau mellem 2,1-2,6 pct. af lønnen. Her adskiller den kommunale sektor sig med en andel på 1,5 pct. Afslutningsvist viser genetillæg (fx aften- og nattillæg eller weekendtillæg) også forskelle. I staten og det private udgør genetillæg omkring 1 pct. af lønnen. Til sammenligning er andelen markant højere i regionerne med 4,7 pct. og kommunerne med 2,4 pct., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer. 2024,  , Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., Standardberegnet månedsfortjeneste, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Genetillæg, 4 95, 2, 350, 1, 044, 566, Personalegoder, 32, 11, 10, 526, Uregelmæssige betalinger, 1, 074, 1, 318, 672, 1, 361, Pension inkl. ATP, 7, 324, 6, 813, 5, 814, 6, 346, Basisfortjenesten, 42, 906, 39, 974, 36, 605, 45, 104,  , pct., Standardberegnet månedsfortjeneste, 100, 100, 100, 100, Genetillæg, 1, 4,7, 2,4, 1, Personalegoder, 0,1, >0,1, >0,1, 1, Uregelmæssige betalinger, 2,1, 2,6, 1,5, 2,5, Pension inkl. ATP, 14,1, 13,5, 13,2, 11,8, Basisfortjenesten, 82,8, 79,2, 82,9, 83,7, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Lønforskel mellem mænd og kvinder er mindst i staten, Forskellen i mænds og kvinders løn er mindst i staten, hvor kvinder i 2024 i gennemsnit tjente 50.669 kr. om måneden, mens mænd tjente 52.915 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 2.246 kr. eller 4 pct. Lønforskellen var størst i den regionale sektor, hvor den lå på 15 pct. Forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2024,  , I alt, Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., I alt, 51, 675, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Mænd, 55, 025, 52, 915, 57, 003, 45, 978, 56, 153, Kvinder, 47, 901, 50, 669, 48, 382, 43, 564, 49, 891,  , pct., Lønforskel, 12,9, 4,2, 15,1, 5,2, 11,2, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med dataindsamlingen er der indført et nyt indberetningsfelt vedrørende opsparet fritvalgsordning i den private sektor. Ved implementeringen og opgørelsen af lønstrukturstatistikken 2024 har det som følge heraf været nødvendigt at frasortere ca. 2 pct. flere observationer end normalt på grund af problemer med kvaliteten af indberetningerne. Dette berører særligt timelønnede i den private sektor. Tal for den private sektor vedr. timelønnede er derfor behæftet med større usikkerhed end normalt., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. september 2025 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2026, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51150

    Nyt

    NYT: Færre konkurser og tabte job i oktober

    Konkurser oktober 2025

    Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 194, Oktober, -3,6 %, fra september til oktober, Se tabel, Konkurser oktober 2025, Der var 194 erklærede konkurser i oktober 2025 blandt , aktive, virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 3,6 pct. færre end i september. Konkurserne medførte 918 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 29,1 pct. færre end i september. I perioden august-oktober var antallet af konkurser i aktive virksomheder 13 pct. højere end i perioden maj-juli, mens jobtabet var 8,2 pct. lavere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Byggeriet står for de fleste konkurser i alle regionerne, Fordelingen af konkurser på brancher viser indtil nu i 2025, at der er forskel på hvilke virksomheder, der går konkurs i de forskellige regioner. Byggeriet er den branchegruppe med den største andel af konkurserne i alle regionerne med mellem 22 pct. (Region Syddanmark og Region Nordjylland) og 33 pct. (Region Sjælland). Erhvervsservice har den næststørste andel af konkurserne på tværs af landet med mellem 13 og 19 pct., undtagen i Region Nordjylland, hvor restauranter med en andel på 17 pct. har været den næsthyppigste branchegruppe blandt konkurserne. Det er en noget højere andel end i de andre regioner, hvor især Region Sjælland skiller sig ud, da kun 6 pct. af konkurserne indtil nu i år har været blandt restauranter. Transport og detailhandel udgør hhv. fjerde- og femtehyppigste branchegruppe blandt konkurserne på landsplan, mens der mellem regionerne er lidt forskel på placeringen. Eksempelvis fylder detailhandel mere end både restauranter og transport blandt konkurserne i Region Sjælland og Region Midtjylland. , Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erklærede konkurser i oktober i faktiske tal, Der var i alt 896 erklærede konkurser i oktober 2025 opgjort i faktiske tal. Heraf var 266 eller 30 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte og/eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 630 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning., 40 pct. af de tabte job i oktober var i Region Hovedstaden, Der blev tabt 918 job ved de 896 erklærede konkurser i oktober mod 1.295 tabte job i september. I perioden august-oktober 2025 blev i alt 2.987 job ramt af konkurs mod 3.255 job i den foregående tremånedersperiode. Region Hovedstaden stod for 40 pct. af de tabte job i oktober, mens Region Midtjylland stod for 22 pct., Region Syddanmark stod for 11 pct., Region Sjælland stod for 16 pct. og Region Nordjylland for 10 pct. , Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv.,  , 2024, 2025,  , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt.,  , antal konkurser, Sæsonkorrigerede i alt, 498, 487, 466, 487, 492, 585, 535, 595, 532, 513, 556, 555, 531, Heraf i aktive,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , virksomheder, 192, 185, 207, 212, 194, 198, 204, 236, 179, 201, 203, 201, 194, Faktiske i alt, 861, 844, 440, 414, 405, 548, 453, 562, 390, 423, 311, 600, 896, Landbrug, skovbrug ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og fiskeri, 9, 11, 2, 2, 3, 3, 1, 4, 3, 4, 3, 8, 0, Industri, råstofindvinding ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og forsyningsvirksomhed, 37, 36, 23, 9, 25, 24, 19, 31, 19, 28, 15, 21, 37, Bygge og anlæg, 139, 122, 88, 77, 77, 88, 83, 99, 74, 63, 60, 93, 155, Handel og transport mv., 235, 244, 121, 137, 121, 156, 142, 175, 109, 122, 99, 178, 248, Ejendomshandel,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og udlejning, 24, 22, 18, 15, 11, 10, 20, 22, 16, 20, 7, 17, 22, Erhvervsservice, 127, 115, 64, 70, 73, 90, 61, 96, 44, 61, 47, 100, 121, Øvrige brancher, ex.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , uoplyste, 290, 294, 124, 104, 95, 177, 127, 134, 125, 125, 80, 183, 313, Uoplyst aktivitet, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 1, 0, 0, 0, 0, 0, Hovedstaden, 566, 422, 157, 180, 150, 259, 190, 279, 175, 187, 133, 315, 473, Sjælland, 81, 102, 64, 58, 69, 77, 70, 76, 53, 55, 59, 67, 162, Syddanmark, 78, 95, 76, 61, 62, 56, 49, 64, 54, 63, 38, 72, 84, Midtjylland, 91, 168, 95, 87, 78, 98, 98, 98, 77, 81, 60, 111, 133, Nordjylland, 45, 57, 48, 28, 46, 58, 46, 45, 31, 37, 21, 35, 44,  , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 1049, 775, 1003, 1100, 1175, 1264, 735, 1003, 1145, 1107, 774, 1295, 918, Hovedstaden, 497, 349, 416, 403, 219, 715, 316, 367, 212, 433, 281, 561, 367, Sjælland, 126, 102, 137, 78, 97, 218, 112, 172, 100, 119, 94, 158, 145, Syddanmark, 290, 116, 194, 155, 83, 66, 66, 143, 559, 239, 116, 198, 105, Midtjylland, 67, 168, 149, 225, 427, 112, 184, 251, 147, 251, 240, 295, 206, Nordjylland, 69, 40, 107, 239, 349, 153, 57, 70, 127, 65, 43, 83, 95, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk4, (branchegrupper), , konk15, (enkeltbrancher), , konk8, og egne beregninger., Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 194, Oktober, -3,6 %, fra september til oktober, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 7. november 2025 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2025, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50413

    Nyt

    NYT: Antal ledige stillinger faldt i 2. kvartal 2025

    Ledige stillinger 2. kvt. 2025

    Ledige stillinger 2. kvt. 2025, Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i andet kvartal 2025 efter fem kvartaler med stigninger. Antallet af ledige stillinger var 1.900 lavere i andet kvartal sammenlignet med første kvartal. Dette svarer til et fald på 3,4 pct. Fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025 var der en stigning i antal ledige stillinger på 1.100 svarende til en stigning på 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Sjælland har 1,2 procentpoint flere ledige stillinger end Nordjylland, Region Nordjylland havde 2,0 pct. ledige stillinger i andet kvartal 2025. Denne andel var den laveste blandt regionerne og 0,7 procentpoint under landsgennemsnittet. Region Sjælland havde den højeste ledighed med 3,2 pct. ledige stillinger. Det er 0,5 procentpoint over landsgennemsnittet på 2,7 pct., Region Sjælland og region Midtjylland var de eneste regioner med en stigning i andelen af ledige stillinger fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025. Stigningen lå for begge regioner på 0,1 procentpoint., Region Syddanmark havde det største fald i antallet af ledige stillinger. Regionen faldt med 0,2 procentpoint i andet kvartal 2025 i forhold til samme kvartal året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andelen steg mest i branchen Finansiering, forsikring og ejendomshandel, Den største stigning i andel ledige stillinger var i branchen , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, . I andet kvartal 2024 havde branchen 1,8 pct. ledige stillinger, og i andet kvartal 2025 var andelen 3,1 pct. Dette svarer til en stigning på 1,3 procentpoint over det seneste år. Branchen , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, nærmer sig niveauet for branchen , Erhvervsservice, , som med 3,2 pct. har den højeste andel ledige stillinger opdelt på brancheniveau., Den laveste andel ledige stillinger var 2,1 pct. i branchen , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, . Dette var 0,6 procentpoint under landsgennemsnittet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2024, 2025, 2024, 2025,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 51, 874, 52, 256, 53, 412, 54, 894, 53, 019, 2,6, 2,6, 2,7, 2,7, 2,6, I alt - faktiske, 55, 488, 52, 795, 49, 736, 54, 363, 56, 680, 2,7, 2,6, 2,4, 2,7, 2,7, Hovedstaden , 22, 787, 23, 175, 20, 878, 23, 024, 23, 598, 2,9, 2,9, 2,6, 2,9, 2,9, Sjælland , 6, 350, 4, 744, 4, 820, 5, 085, 6, 721, 3,1, 2,3, 2,3, 2,5, 3,2, Syddanmark, 10, 648, 9, 775, 9, 328, 9, 141, 9, 988, 2,8, 2,6, 2,5, 2,5, 2,6, Midtjylland, 9, 874, 9, 823, 10, 125, 10, 476, 10, 668, 2,2, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Nordjylland, 3, 453, 2, 774, 2, 408, 4, 289, 3, 525, 2,1, 1,7, 1,5, 2,6, 2,0, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 375, 2, 503, 2, 178, 2, 347, 2, 180, 3,9, 4,1, 3,8, 4,2, 3,7, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx vikarer, søfolk og avis- og bladbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 2. kvt. 2025,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 56, 680, 12, 026, 18, 440, 7, 538, 16, 496, 2, 180, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 8, 269, 848, 2, 183, 1, 100, 4, 121, 17, Bygge og anlæg, 5, 445, 1, 695, 1, 696, 756, 1, 295, 2, Handel og transport mv., 21, 256, 5, 347, 8, 293, 2, 294, 4, 318, 1, 004, Information og kommunikation, 4, 169, 539, 1, 711, 488, 1, 415, 17, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 4, 490, 1, 103, 1, 359, 573, 1, 454, 2, Erhvervsservice, 13, 051, 2, 495, 3, 199, 2, 327, 3, 893, 1, 137,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,7, 3,5, 2,7, 2,6, 2,3, 3,7, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 2,1, 2,6, 2,8, 1,9, 1,9, 1,0, Bygge og anlæg, 2,7, 3,4, 2,4, 2,6, 2,6, 0,2, Handel og transport mv., 2,6, 3,6, 2,4, 2,0, 2,3, 5,2, Information og kommunikation, 2,9, 2,4, 4,1, 2,4, 2,5, 0,9, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 3,1, 3,7, 3,6, 3,6, 2,4, 0,9, Erhvervsservice, 3,2, 3,9, 2,9, 4,5, 2,7, 3,3, 1, Se note til foregående tabel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. september 2025 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2025, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50483

    Nyt

    NYT: Husholdningerne sorterer affald i stigende grad

    Affaldsregnskab 2023

    Affaldsregnskab 2023, Der var desværre fejl i to tal i fjerde afsnit. Tallene er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danske husholdninger producerede ca. 3,2 mio. ton affald i 2023, hvoraf 59 pct. blev indsamlet til genanvendelse (1,9 mio. ton). Dette er en stigning på 4 procentpoint siden 2022, hvor 55 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse. Udviklingen i genanvendelsesraten har overordnet været stigende siden 2011, hvor 38 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse, dog med et midlertidigt fald mellem 2016 og 2017. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med reel genanvendelse, da en del af affaldet går til forbrænding eller deponering i forbindelse med oparbejdningen til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere mad-, plast- og tekstilaffald, I 2023 sorterede husholdningerne 278.000 ton madaffald til genanvendelse, hvilket svarer til fem gange så meget som i 2016. Der sorteres også mere plastaffald. I 2023 blev der indsamlet 91.000 ton plastaffald til genanvendelse, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden 2022 og 119 pct. siden 2016. I 2023 sorterede husholdningerne 9.039 ton tekstilaffald til genanvendelse, sammenlignet med blot 774 ton i 2016. Udviklingen skal ses i lyset af nye affaldsordninger og et stigende fokus på sortering i husholdningerne. Mængden af papir der blev indsamlet til genanvendelse faldt med 38 pct. fra 2016 til 2023. I første del af samme periode blev der indsamlet lidt mere pap til genanvendelse. Fra 2019 har pap indsamlet til genanvendelse imidlertid været nogenlunde konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgjorde, med de 3,2 mio. ton, cirka en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2023. Den største affaldskilde var , bygge og anlæg, med 5,1 mio. ton. , Industri, råstofindvinding og forsyning, producerede 2,0 mio. ton affald, , handel, transport og service, 1,6 mio. ton og , landbrug, 0,6 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Mere importeret affald i 2023, Danmark importerede 1,8 mio. ton affald i 2023. Affaldet bestod primært af affaldsfraktionerne , forbrændingsegnet affald, , men også af , jern og metal, samt , øvrigt affald, . Importen af affald steg i perioden fra 2019 til 2023, hvor der fra 2022 til 2023 var en stigning på , 6,9, pct. (, 115.000, ton). Stigningen skyldes blandt andet mere import af affald til forbrænding på grund af den højere genanvendelsesrate for husholdningsaffald, som har skabt overskudskapacitet på de danske forbrændingsanlæg. For at udnytte denne kapacitet importeres derfor mere affald til forbrænding. Den store stigning fra 2021 til 2022 i import af affald til genanvendelse omfatter , andet affald, (fx farligt affald) samt , restprodukter fra forbrænding, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald04, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. september 2025 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2026, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50577

    Nyt

    NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

    Salg af receptpligtig medicin 2016:2021

    Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50586

    Nyt

    NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning,  , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris,  , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022,  , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50884

    Nyt

    NYT: Selvvurderet helbred er bedst blandt beskæftigede

    Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024

    Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024, I 2024 vurderede 80,5 pct. af de 15-74-årige beskæftigede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". For ledige var det 75,1 pct. og for personer uden for arbejdsstyrken 50,7 pct., der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". Samtidig var andelen, der vurderede deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt", med 22,7 pct., højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. Denne gruppe omfatter bl.a. pensionister, førtidspensionister, langtidssyge og også studerende, der hverken har arbejde eller aktivt søger job., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Beskæftigede vurderer deres helbred som dårligere jo ældre de er, Andelen af de beskæftigede, der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt", var højest i de yngste aldersgrupper. Blandt de 15-24-årige var andelen 88,5 pct., mens den var 76,9 pct. for de 65-74-årige. De 55-64-årige havde med en andel på 72,3 pct. en lidt lavere selvvurdering af deres helbred end de 65-74-årige. Dette kan skyldes, at personer der fortsat er i beskæftigelse i aldersgruppen 65-74 år, udgør en gruppe med generelt godt helbred., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Over hver fjerde på deltid vurderer helbredet som nogenlunde eller dårligere, Beskæftigede på deltid vurderede i højere grad deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt" sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede. 7,6 pct. af de deltidsbeskæftigede angav, at de havde et "Dårligt" eller "Meget dårligt" helbred, mens andelen blandt fuldtidsbeskæftigede var 2,6 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter varierer på tværs af brancher, Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer er fordelt forskelligt på tværs af brancher. I , sundhedsbranchen, oplevede 19,1 pct. begrænsninger, mens andelen var 21,7 pct. i , landbrug, skovbrug og fiskeri, . Til sammenligning var andelen 11,8 pct. i , finansiering og forsikring, samt 13,0 pct. i , information og kommunikation, . Forskellene kan fx skyldes branchernes jobfunktioner, herunder krav til fysisk aktivitet og andre belastningsfaktorer., Langvarige begrænsninger i almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer, 15-74-årige. 2024,  , Meget begrænset, Begrænset, Slet ikke begrænset,  , Pct., Beskæftigelsesstatus,  ,  ,  , Beskæftigede, 1,6, 14,8, 83,6, AKU-ledige, 2,3, 19,5, 78,2, Uden for arbejdsstyrken, 14,2, 34,6, 51,2, Sektor,  ,  ,  , Offentlig virksomhed, 1,4, 16,1, 82,5, Privat virksomhed, 1,7, 14,3, 84,1, Brancher,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, .., 18,7, 78,3, Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, 1,4, 13,4, 85,2, Bygge og anlæg, 1,4, 15,9, 82,8, Handel og transport mv., 1,8, 14,9, 83,2, Information og kommunikation, .., 11,9, 87,0, Finansiering og forsikring, .., 11,1, 88,2, Ejendomshandel, udlejning og erhvervsservice, 1,8, 13,0, 85,2, Offentlig administration og undervisning, 1,3, 13,9, 84,7, Sundhed, 1,5, 17,6, 80,9, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 15,8, 82,1, Anm.: Opgørelsen viser andelen af 15-74-årige, der oplever begrænsninger i deres almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer i mere end 6 måneder. , Almindelige aktiviteter, dækker over alle daglige gøremål, uanset om de vedrører arbejde, fritidsaktiviteter, sociale relationer, familieliv eller andre aspekter af hverdagen., .. angiver, at observationen enten er diskretioneret eller for usikker til at blive oplyst, mens * markerer, at tallet er forbundet med usikkerhed på grund af et begrænset antal observationer., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Lille forskel i langvarige begrænsninger på grund af helbred mellem sektorer, Andelen af beskæftigede med langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer var lidt højere i den offentlige sektor end i den private sektor. I den offentlige sektor oplevede 17,5 pct. begrænsninger, hvoraf 1,4 pct. var "Meget begrænset" i deres daglige aktiviteter. I den private sektor var andelen med begrænsninger 16,0 pct., og 1,7 pct. angav at være "Meget begrænset"., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. marts 2025 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2026, Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50948

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation