Søgeresultat

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Tabeller i Statistikbanken: Virksomheders økonomi og regnskaber

Virksomheders økonomi og regnskaber, Tabel, ID, Updated, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN10, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN10A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , -, REGN20, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , Pct., REGN20A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , -, REGN30, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , Pct., REGN30A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN50, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN50A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. (DB07), område, branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN80, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGNLA4, 25-04-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGNLA5, 25-04-2025, Foreløbig regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , -, FREGN20, 12-12-2024, Foreløbig regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , -, FREGN30, 12-12-2024, Virksomheder, der søgte finansiering, branche (DB07), finansieringsaktivitet og population, | Enhed: , Pct., ATF1, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansieringsformen, finansieringsform, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF2, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansiering hos lånefinansieringskilden, lånefinansieringskilde, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF3, 31-10-2019

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/relateret?pid=1547

Mangel på arbejdskraft i flere sektorer

Inden for både bygge- og anlæg, industri og i serviceerhvervene melder stadig flere virksomheder om mangel på arbejdskraft, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometre., 28. marts 2018 kl. 13:45 , Af , Magnus Nørtoft, Især inden for bygge- og anlægssektoren er det svært at skaffe hænder. Men også i industrien og inden for serviceerhvervene oplever stadig flere virksomheder, at de har så svært ved at skaffe arbejdskraft, at det går ud over produktionen., Siden 2014 er andelen af virksomheder (vægtet efter størrelse), der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, steget fra stort set ingen til 24 pct. inden for bygge- og anlæg og 15 pct. i serviceerhvervene i 2. kvartal 2018 og 9 pct. i industrien i 1. kvartal 2018. Det viser , Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, .,  , Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder vægtet efter størrelse, som oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Tallene for 2. kvartal 2018 baserer sig udelukkende på marts. Kilde: Danmarks Statistik: , www.Statistikbanken.dk/bar03, ; , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ; , www.statistikbanken.dk/kbs2,   , I 4. kvartal 2017 var andelen af virksomhederne inden for bygge og anlæg, der oplevede mangel på arbejdskraft som en produktionshæmmende faktor, 31 pct., ”Når andelen inden for bygge og anlæg er faldet siden 3. kvartal 2017, skyldes det, at manglen på arbejdskraft traditionelt tager af i vinterhalvåret. Så trenden er stigende”, siger Erik Slentø, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Den stigende andel virksomheder, som oplever mangel på arbejdskraft, falder sammen med en generel stigende tendens i antallet af ledige stillinger fra 3. kvartal 2011, viser tal for ledige stillinger, som , Danmarks Statistik offentliggjorde den 12. marts, ., Trods de høje niveauer er manglen på arbejdskraft noget lavere end i årene inden finanskrisen i 2008, hvor næsten 45 pct. af virksomhederne indenfor bygge- og anlæg og over 15 pct. af virksomhederne i industrien oplevede, at de ikke kunne skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft., Kontakt vedrørende konjunkturbarometrene, : Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk,   

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-28-mangel-paa-arbejdskraft-i-flere-sektorer

Bag tallene

Nordsjælland sidder tungt på elbilerne - og til dels også firmabilerne

Der er relativt mange elbiler med privat bruger i Nordsjælland efterfulgt af Byen København og Østsjælland, mens andelen i Jylland, Fyn og Bornholm ligger under landsgennemsnittet. Lignende tendens ses for firmabiler. , 26. oktober 2018 kl. 12:34 ,  , I Danmark kører der lidt over 2,4 mio. personbiler, som har privat bruger. Kun 6.300 af disse er elbiler, hvilket svarer til, at der er 2,6 elbiler pr. 1000 personbiler i Danmark. Hybridbiler er ikke medtaget i denne opgørelse. , Kommunerne Gentofte og Rudersdal ligger med 10 elbiler for hver 1000 personbil i top på listen over kommuner med flest elbiler med privat bruger pr. 1000 personbiler og Nordsjælland generelt topper listen over landsdele med relativt flest elbiler pr. 1000 personbiler.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.,  , Der er også relativt mange elbiler på Samsø og på Dragør. I absolutte tal er det dog ikke mange elbiler, det drejer sig om. , I alt kører der 16 elbiler rundt på Samsø, ud af en personbilpark på 1.773, hvilket giver 9 elbiler pr. 1000 personbil med privat bruger. I Dragør drejer det sig om 34 elbiler ud af 6228 personbiler med privat bruger (5,41 elbiler pr. 1000 personbiler). Til sammenligning drejer det sig om hhv. 314 og 265 elbiler i Gentofte og Rudersdal. , Flest firmabiler på Østsjælland og Nordsjælland, I Danmark kører der 85.700 firmabiler rundt, hvilket svarer til 36 ud af 1000 personbiler med privat bruger på landsbasis. Den største koncentration findes på Østsjælland med 56 firmabiler pr. 1000 personbiler. Næst flest har Nordsjælland med 52 firmabiler pr. 1000 personbiler. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.,  , Opgjort kommunalt er det Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, som ligger i top med hhv. 88, 87 og 81,5 firmabiler pr. 1000 personbiler. Færrest firmabiler pr. 1000 personbiler finder vi på Lolland, Bornholm og Samsø med hhv. 9, 8 og 7 firmabiler pr. 1000 personbiler. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til specialkonsulent Søren Dalbro: >Tlf. 39 17 34 16, sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-25-Nordsjaelland-sidder-tungt-paa-elbilerne-og-til-dels-ogsaa-firmabilerne

Bag tallene

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Undgå fejltagelser - brug statistik

Formand for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, kritiserer politikere for ikke at bruge statistikken i deres beslutningsprocesser., 8. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Politiske beslutninger og udmeldinger bør i langt højere grad bygge på fakta end myter og anelser. Og statistik er netop vigtigt i den tid, vi lever i nu, sagde formanden for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, på et seminar om Danmarks Statistik, der for nylig blev holdt i København. , "Tingene ændrer sig lynhurtigt, og det stiller krav om, at vi også kan følge med i udviklingen, så vi kan agere hurtigt. Derfor skal data fra Danmarks Statistik være hurtige, præcise og pålidelige og vise dagens problemer og ikke gårsdagens," sagde Bonnerup og anførte, at mange store fejltagelser kunne være undgået, hvis man havde set på, hvad tallene viste - og rettet sig efter det. , Han kritiserede derfor politikernes manglende brug af statistik: , "Adgangen til Danmarks Statistiks tal er et demokratisk gode, som man langt fra har i alle lande, men så er vi også forpligtiget til at bruge tallene." , Angst for tallene, Erik Bonnerup fortalte, at han som formand for tænketanken for integration havde mærket politikernes angst for tallene. Tænketanken er blevet kritiseret for at føre skræmmekampagne mod indvandrere, fordi den med hjælp fra Danmarks Statistik har fået sat tal på indvandrernes integration på arbejdsmarkedet samt fået fremskrivninger af, hvor mange indvandrere og efterkommere der vil være i Danmark fremover. Det fik flere politikere til at melde ud, at de mente, at tallene om indvandrere ville blive misbrugt, når de kom frem: , "Nu har vi i mange år manglet tal og fakta om indvandrere, og det er i den grad blevet misbrugt. I årevis har politikere og befolkning talt som den blinde om farverne, når det handlede om integration af indvandrere, og nu har vi endelig fået helt klare tal for, hvordan det går. Måske er jeg for optimistisk, men jeg tror da, at det har været med til at rykke ved en lang række myter," sagde Bonnerup og fortsatte: , "Der har også været meget kritik af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger til tænketanken, men jeg mener, at disse tal er et væsentlig bidrag til en mere nuanceret og solid politisk diskussion." , 235 personer var mødt op til seminaret om Danmarks Statistik, der ud over København også er blevet holdt i Århus. Seminarerne satte fokus på, hvad man kan bruge Danmarks Statistik til, og hvilke muligheder der er for at få adgang til data.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-08-Undgaa-fejl

Bag tallene

Københavnerne fører i skilsmisser

For femte år i træk er skilsmisserne steget i Danmark, og det er københavnerne, der fører. Indbyggerne i hovedstaden skilles nemlig to og en halv gang så hyppigt som parrene i flere jyske amter. Mest trofaste er parrene i Ringkøbing Amt, hvor skilsmisserne ligger i bund., 23. oktober 2002 kl. 0:00 ,  , Et ud af fyrre ægteskaber gik i stykker i Københavns Kommune i fjor, hvorimod kun ca. et ud af hundrede ægteskaber gik i stykker i Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Ribe Amt. Det viser nyudgivelsen , Befolkningens bevægelser 2001, . , Men hvorfor render københavnerne fra hinanden? En af årsagerne er, at unge par hyppigere bliver skilt end ældre par, og netop Københavns Kommune er præget af mange unge par. En anden årsag er storbylivet, ifølge David Fog, kontorfunktionær i Bryllupskontoret på Københavns Rådhus: , "Vi ser i Bryllupskontoret ofte folk, der kommer ind for at blive gift for tredje gang, og i visse tilfælde kommer mænd og kvinder også for at blive viet for fjerde eller femte gang. I hovedstaden skal der tilsyneladende mindre til, at ægteskabet bliver brudt, og folk prøver så atter at finde en partner i storbylivet," siger han til , Bag tallene. , Passer syvårskrisen?, Befolkningens bevægelser 2001, har også fulgt Danmarks ægteskaber fra bryllup til grav, og kan derfor vise, hvornår risikoen for skilsmisser er størst. Chefkonsulent Anita Lange fra Danmarks Statistik kan dermed be- eller afkræfte, om den påståede syvårskrise i ægteskabet er reel: , "Selv om man i folkemunde taler om syvårskrisen, så kan vi se på tallene, at den krise i hvert fald ikke giver stigning i skilsmisserne. Den største risiko for skilsmisse er derimod fire år efter bryllupsklokkerne har lydt," siger Anita Lange. , Har man først klaret de første fire års ægteskab, så bliver risikoen for skilsmisse til gengæld langt mindre. Der er dog nogle små hop opad i skilsmisserisikoen et godt stykke henne i ægteskabet. De ligger hhv. 17, 25 og 31 år efter brylluppet - så ikke engang et sølvbryllup er en garanti for, at ægteskabet holder. , Befolkningens bevægelser 2001, kan bestilles i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-23-Skilsmisser

Bag tallene

Adgang til fri telefon svinger betydeligt mellem brancher

Andelen af lønmodtagere, der har fri telefon, varierer med den branche, personerne arbejder i, og deres lønniveau., 4. oktober 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I alt 502.800 personer betalte i 2018 skat af fri telefon. Ser man udelukkende på den del af befolkningen, som var lønmodtagere størstedelen af året og boede i Danmark hele året, betalte 476.200 skat af fri telefon. Antallet af lønmodtagere, der betaler skat af fri telefon er steget med 18.700 personer siden 2015. Det er en stigning på 4 pct., Hvad er fri telefon?, Fri telefon dækker her over, at lønmodtagerens arbejdsgiver enten stiller en telefon, internet (uden mulighed for hjemmeopkobling til virksomhedens netværk) eller computer til rådighed, som lønmodtageren kun skal bruge privat, eller at arbejdsgiver betaler lønmodtagerens udgifter hertil. , Andelen af lønmodtagere med fri telefon svinger meget afhængigt af, hvilken branche lønmodtageren arbejder i. Lønmodtagere inden for gruppen Information og kommunikation, er den gruppe, der i størst grad har fri telefon. I 2017 var det 59 pct. af lønmodtagerne i denne gruppe, der havde fri telefon. I den anden ende lå lønmodtagere inden for branchen Sundhed, hvor det var 4 pct. af lønmodtagerne, der havde fri telefon., Adgang til fri telefon stiger i takt med lønnen, For at få et overblik over fordelingen af folk med fri telefon i forhold til indkomst, kan man opdele de 2,3 millioner lønmodtagere i 2018 i deciler ud fra deres personlige lønindkomst. På den måde får man 10 indkomstgrupper, hvor 1. decil er de 10 pct. af lønmodtagerne, der har den laveste lønindkomst. 2. decil er de 10 pct. med den næstlaveste indkomst osv. Her ser man, at andelen af lønmodtagere med fri telefon stiger støt med deres lønniveau. I 2018 havde 69 pct. af lønmodtagerne med de højeste lønindkomster fri telefon, mens det var tilfældet for 3 pct. i gruppen med de laveste indkomster. , Hvis du har spørgsmål til opgørelserne i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte Inez Lindemann Knudsen på mail ink@dst.dk eller telefon 3917 3087.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-04-adgang-til-fri-telefon-paa-brancher

Bag tallene

Tre grafer om italienere i Danmark

Antallet af italienske indvandrere i Danmark er steget de seneste ti år. Særligt de unge er kommet hertil., 2. marts 2018 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Flere italienske indvandrere, Siden 2008 er antallet af italienske indvandrere i Danmark steget fra 3.800 til 8.400 1. januar 2018. Mændene er i overtal blandt italienerne i Danmark. 1. januar 2018 var 36 pct. kvinder, mens 64 pct. var mænd., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Hver tredje italiener i Danmark i 20’erne, Italienerne adskiller sig også fra resten af befolkningen ved i høj grad at være yngre voksne. Omkring en tredjedel af de italienske indvandrere var i 20’erne 1. januar 2018, mens det kun gjaldt for 12 pct. af personerne med dansk oprindelse. Til gengæld var der relativt færre italienske end danske børn og unge under 20 år og personer over 60 år., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Hver 8. italiener arbejder på hotel eller restaurant, Omkring , 55 pct. af italienerne i Danmark var i beskæftigelse i 2016, . Det gjaldt for 60 pct. af mændene og 47 pct. af kvinderne. Til gengæld var andelen af italienerne, som studerede, højere blandt kvinderne end blandt mændene., Italienerne arbejdede i 2016 oftest på hoteller og restauranter. Her var omtrent hver 8. italiener af alle italienere i Danmark ansat. Derefter følger undervisning og bygge og anlæg som de næststørste branche for italienske beskæftigede., Kvinderne var oftest undervisere, mens mændene oftest ernærede sig ved arbejde på hoteller og restauranter eller indenfor bygge og anlæg., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/ras308, For mere information om tallene:, Fuldmægtig, Jens Bjerre, 39 17 36 77, , jbe@dst.dk, (befolkning), Chefkonsulent, Pernille Stender, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, (beskæftigelse)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-02-tre-grafer-om-italienere-i-danmark

Bag tallene

Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger

Vi er i opløbet til overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. I den situation er der et naturligt fokus på den historiske udvikling i offentlige lønninger sammenlignet med private lønninger. Tal fra Danmarks Statistiks lønindeks bruges i denne sammenhæng, og der kan derfor være grund til at præcisere naturen af tallene., 12. december 2017 kl. 14:09 , Af , Jørgen Elmeskov, Vores lønindeks er beregnet efter en fælles EU forskrift. Det gør, at tallene bliver mere sammenlignelige på tværs af lande. Forskriften påvirker imidlertid også tallenes udvikling over tid og dermed konklusionerne, når man sammenligner historiske udviklinger på tværs af den offentlige og private sektor. Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i hhv. den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er en nettotilgang af relativt højtlønnede medarbejdere, vil dette vise sig som en lønstigning, selv hvis alle lønninger for de enkelte medarbejderkategorier er fastfrosne. I en overenskomstsammenhæng er der derimod som regel fokus på lønstigninger for de enkelte medarbejderkategorier. Danmarks Statistik har tidligere på året offentliggjort analysen , Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, , der belyser udviklingen i beskæftigelsen og medarbejdersammensætningen i kommunerne, staten og regionerne. Den er også relevant i denne sammenhæng., Blandt andet for at kunne lave nogle bedre historiske sammenligninger af lønnen har Danmarks Statistik sat et arbejde i gang med at udvikle et nyt og supplerende lønindeks. Det vil stadig være et lønindeks med dækning af hele økonomien, men i modsætning til det nuværende indeks vil det nye indeks i videst muligt omfang filtrere sammensætningseffekter ud. Det nye indeks vil dermed bedre belyse det, der diskuteres i en typisk overenskomstforhandling. Vi arbejder med det nye indeks og forventer at have det klar inden udgangen af 2018.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-12-12-vaer-forsigtig-med-at-bruge-loenindekset-til-historiske-sammenligninger

Rigsstatistikerens klumme