Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 81 - 90 af 2133

    NYT: 1946-årgangen hedder især Kirsten og Jens

    Navne - hele befolkningen 1. januar 2026

    16. februar 2026, I 1946 blev den hidtil største fødselsårgang i Danmark født, og omkring 60 pct. af de 96.000 fødte i 1946 er stadigvæk i live og bor i Danmark. I løbet af 2026 runder de 80 år, og i den anledning har vi opgjort, hvilke fornavne de har. Top3 blandt mændene er navnene Jens, Hans og Jørgen og blandt kvinderne topper navnene Kirsten, Hanne og Inge. Således hedder 950 af de kommende 80-års fødselarer Jens og 1.484 hedder Kirsten. Opgøres derimod disse seks fornavne i hele befolkningen fremgår det, at kun ganske få yngre end 40 år har fået et af netop disse seks fornavne., Korte navne dominerer blandt årgang 1946, De kommende fødselarer har generelt ret korte navne, og især for mændenes vedkommende består flere af navnene på top20 af enstavelsesnavne. Opgørelsen tager dog ikke højde for de, som måtte have flere fornavne uden bindestreg. Som det også fremgår, er navnet Kirsten langt mere almindeligt end de øvrige navne på top20-listen, idet 49 ud af hver 1.000 i årgangen hedder Kirsten. Det svarer til hver tyvende 80-årig kvinde. Tilsvarende falder andelen allerede fra tredjepladsen, dvs. navnet Inge, til mindre end 25 pr. 1.000 i årgangen. For mandenavnenes vedkommende er der derimod en lille gruppe navne (Jens, Jørgen, Hans, Niels, Ole og Erik), hvor 31-36 ud af hver 1.000 i årgangen har et af de seks navne. Det vil sige, at hver femte 80-årig mand har et af de seks navne., Top20-fornavne blandt årgang 1946 i befolkningen. 1. januar 2026, Mænd,  , Kvinder, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen, 1, Jens, 950, 36,  , 1, Kirsten, 1, 484, 49, 2, Jørgen, 936, 35,  , 2, Hanne, 983, 32, 3, Hans, 908, 34,  , 3, Inge, 751, 25, 4, Niels, 895, 34,  , 4, Karen, 650, 21, 5, Ole, 869, 33,  , 5, Inger, 650, 21, 6, Erik, 811, 31,  , 6, Bente, 645, 21, 7, Poul, 728, 28,  , 7, Jytte, 643, 21, 8, Bent, 550, 21,  , 8, Birgit, 636, 21, 9, Knud, 532, 20,  , 9, Birthe, 636, 21, 10, Per, 515, 19,  , 10, Else, 610, 20, 11, Flemming, 514, 19,  , 11, Lis, 602, 20, 12, Mogens, 511, 19,  , 12, Jette, 586, 19, 13, John, 510, 19,  , 13, Anne, 558, 18, 14, Peter, 499, 19,  , 14, Ulla, 501, 17, 15, Henning, 498, 19,  , 15, Tove, 499, 16, 16, Finn, 475, 18,  , 16, Grethe, 469, 15, 17, Leif, 467, 18,  , 17, Bodil, 454, 15, 18, Svend, 438, 17,  , 18, Lene, 419, 14, 19, Bjarne, 426, 16,  , 19, Karin, 393, 13, 20, Kurt, 410, 15,  , 20, Anna, 380, 13, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Peter og Anne topper igen navnelisterne for hele befolkningen, Dominansen af navnet Kirsten ses også på, at det ligeledes optræder, hvis man opgør top3-navne for alle i befolkningen og ikke kun for fødselsårgang 1946. For hele befolkningen placeres Kirsten på en tredjeplads blandt kvindenavnene kun overgået af navnene Anne og Mette, mens det er navnene Peter, Michael og Lars, der udgør top3 for alle mandenavne i befolkningen., Flere gengangere fordelt på aldersgrupper, Opdeles befolkningen i 10-års-aldersgrupper, er der forskel på topscorerne i de forskellige aldersgrupper. Kirsten ligger i top for aldersgrupperne 70-79 år og 80-89 år, mens Mette topper i både aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Anne topper derimod ikke i nogen aldersgruppe, men anvendes mere bredt i hele befolkningen. Tilsvarende blandt mandenavnene, hvor hverken Peter, Michael eller Lars ligger i top i nogen af 10-års-aldergrupperne., Fornavne fordelt efter alder - topscorer. 1. januar 2026, Mænd,  , Kvinder, Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen,  , Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen, I alt, Peter, 45, 727, 15,  , I alt, Anne, 43, 004, 14, 1-9 år, William, 4, 698, 16,  , 1-9 år, Alma, 3, 992, 15, 10-19 år, William, 6, 613, 19,  , 10-19 år, Emma, 6, 040, 19, 20-29 år, Frederik, 9, 707, 24,  , 20-29 år, Emma, 9, 495, 25, 30-39 år, Martin, 9, 703, 24,  , 30-39 år, Camilla, 10, 318, 26, 40-49 år, Martin, 12, 156, 35,  , 40-49 år, Mette, 10, 306, 30, 50-59 år, Henrik, 14, 823, 37,  , 50-59 år, Mette, 12, 367, 31, 60-69 år, Jan, 13, 995, 39,  , 60-69 år, Helle, 14, 845, 40, 70-79 år, Jens, 9, 839, 36,  , 70-79 år, Kirsten, 13, 019, 43, 80-89 år, Jørgen, 5, 898, 44,  , 80-89 år, Kirsten, 8, 427, 48, 90-99 år, Jørgen, 675, 43,  , 90-99 år, Inger, 1, 173, 36, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Navne - hele befolkningen 1. januar 2026, 16. februar 2026 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Navne - hele befolkningen, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53107

    Nyt

    NYT: 3 ud af 4 unge bruger generativ AI

    It-anvendelse i befolkningen 2025

    28. august 2025, I 2025 bruger 48 pct. af befolkningen generative AI-værktøjer, og der er en tydelig forskel på tværs af køn og især alder. Særligt mænd og de yngre aldersgrupper bruger generative AI-værktøjer, hvor 52 pct. af mændene og 77 pct. af de 16-24 årige har brugt det inden for de seneste tre måneder. Brugen af generative AI-værktøjer er markant faldende med alderen, og kun 15 pct. af de 65-74-årige har brugt det. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om generativ AI, hvor der spørges til, om man har brugt generativ AI inden for de sidste 3 måneder, i hvilke sammenhænge, man anvender generativ AI samt årsager til, hvorfor man ikke anvender værktøjerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , De mest anvendte AI-værktøjer i 2025, Når 48 pct. af befolkningen bruger AI-værktøjer, svarer det til ca. 2,1 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. , Generativ AI kan være værktøjer som ChatGPT, Bing Chat, Bard, LLaMa, Midjourney eller DALL-E. ChatGPT var det værktøj, som flest brugte. 9 ud af 10 brugere af generativ AI svarer at de anvender ChatGPT. Det næstmest udbredte AI-værktøj var Microsoft Copilot (30 pct.)., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2025, Det er mest til private formål, befolkningen bruger generativ AI, Blandt brugerne mellem 16-74 år er det mest til private formål, at man anvender generativ AI. 7 ud af 10 har anvendt generativ AI til private formål. Lidt over halvdelen af brugerne af generativ AI har anvendt værktøjerne i arbejdsøjemed, mens 37 pct. har angivet, at de har anvendt generativ AI i forbindelse med uddannelse. Mænd er hyppigere brugere af AI-værktøjer til private formål, da tre ud af fire mænd mod 68 pct. af kvinderne anvender værktøjerne til private formål. Det samme gælder arbejdsøjemed, hvor det er 61 pct. af mændene mod hver anden kvinde. Omvendt er der flere kvinder, der anvender værktøjerne i uddannelsesøjemed. Her bruger 40 pct. af kvinderne generativ AI mod hver tredje mand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Årsager til ikke at anvende generativ AI, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvorfor man ikke har anvendt generative AI-værktøjer. 51 pct. af befolkningen har ikke anvendt generativ AI. Ud af disse angav næsten 3 ud af 4, at årsagen til ikke at anvende generativ AI er, at man ikke har brug for det. Opgjort på køn angiver 74 pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne, at de ikke havde brug for generativ AI. Af øvrige årsager angiver 23 pct., at det er for kompliceret, 21 pct. udtrykker bekymring for sikkerhed og beskyttelse af personlige data. 10 pct. siger, at man ikke vidste, at der fandtes sådanne værktøjer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, It-anvendelse i befolkningen 2025, 28. august 2025 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51815

    Nyt

    NYT: Nationalregnskab 1. kvt. 2026 revideret

    Nationalregnskab 1. kvt. 2026 revideret

    BNP, Sæsonkorrigeret, +1,5 %, 4. kvt. 2025 - 1. kvt. 2026, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 4. kvt. 2025 - 1. kvt. 2026, Se tabel, 30. juni 2026, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,5 pct. i første kvartal 2026, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i BNP er dermed nedrevideret 0,4 procentpoint. Nedjusteringen af BNP-væksten skal ses i lyset af at tallene er opdateret for 2023-2025 til at stemme med de nye årlige nationalregnskabstal samt reviderede kvartalsvise kilder, hvilket kan ændre kvartalsmønstret. Når der ses bort fra medicinalindustrien, voksede den resterende del af økonomien med 0,5 pct. målt ved bruttoværditilvæksten (BVT), hvor BVT for den samlede økonomi steg med 1,7 pct. Ud over medicinalindustrien bidrager den øvrige industri samt handel og transport mv. til væksten i dansk økonomi. Når man måler den årlige vækst i den samlede økonomi fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026, voksede BNP med 6,2 pct. Læs mere om revisioner og usikkerhed under afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: Danmarks Statistik (særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed)., Fortsat pæn stigning i eksporten, Den samlede eksport steg 1,9 pct. i første kvartal, hvilke afspejler pæn vækst i både vare- og tjenesteeksporten, som steg hhv. 2,1 pct., og 1,7 pct. Samtidig faldt importen i første kvartal med 1,5 pct., hvilket skyldes tilbagegang i både vare- og tjenesteimporten, som faldt med hhv. 1,4 pct. og 1,6 pct. Både vare og tjeneste eksport er nedjusteret med hhv. 0,9 pct. og 3,2 pct. Nedjusteringen af tjenesteeksporten afspejler blandt andet revision af transporttjenester, som gav øget usikkerhed ved sidste offentliggørelse, jf. særlige forhold i , Nationalregnskab 1. kvt. 2026, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fald i investeringer, De faste bruttoinvesteringer faldt med 3,8 pct. i første kvartal i forhold til fjerde kvartal 2025. Faldet var bredt fordelt på investeringsgrupperne og mest markant for andet byggeri og anlæg, som faldt med 7,2 pct, hvor andet byggeri er offentligt og erhvervsmæssigt byggeri. Derudover faldt investeringerne i maskiner, transportmidler mv. med 4,8 pct., mens investeringerne i intellektuelle rettigheder faldt med 1,4 pct. , Husholdningernes forbrug steg, bl.a. på grund af bilkøb, Stegningen i husholdningernes forbrug nedjusteres fra 1,2 pct. til 0,6 pct. i første kvartal især grundet indarbejdelse af opdateret udgave af , Firmaernes køb og salg, . Fremgangen er fortsat drevet af køb af køretøjer, som steg med 12,4 pct., samt bl.a. også stigninger i forbrugsgrupperne beklædning og fodtøj, som steg med 2,7 pct., og drift af køretøjer og transporttjenester, som steg med 3,8 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2026, 2025, 2026,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 761,5, 6,2, 2,5, 0,5, 1,5, Import af varer og tjenester, 445,6, 0,6, 0,2, 0,5, -1,5, Import af varer, 246,6, 1,1, -0,9, 1,5, -1,4, Import af tjenester, 199,0, 0,1, 1,4, -0,6, -1,6, Forsyning i alt, 1207,1, 4,1, 1,6, 0,5, 0,4, Eksport af varer og tjenester, 525,7, 10,2, 2,3, 0,1, 1,9, Eksport af varer, 323,6, 12,0, 4,0, -0,4, 2,1, Eksport af tjenester, 202,1, 7,5, -0,3, 1,0, 1,7, Privatforbrug, 338,6, 2,1, 0,9, 0,5, 0,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 327,1, 2,3, 0,9, 0,6, 0,6, Køb af køretøjer, 14,3, 30,1, 3,2, -1,3, 12,4, Andre varer, 124,3, 1,5, 0,7, 1,5, 0,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 188,5, 0,8, 0,9, 0,1, 0,0, Tjenester i alt, 187,6, 1,7, 0,9, 0,2, -0,1, Turistindtægter (-), -12,3, 8,8, 2,3, -1,8, 0,6, Turistudgifter (+), 13,2, 1,0, 2,0, -4,7, 1,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,5, -2,0, -0,5, -1,2, 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 174,6, 2,4, 1,4, 5,0, -4,3, Faste bruttoinvesteringer, 165,0, -1,7, 6,9, 1,6, -3,8, Boliger, 26,5, -7,6, 1,8, -4,7, -1,2, Andet byggeri og anlæg, 41,8, 0,8, 3,8, 1,7, -7,2, Maskiner, transportmidler mv., 40,2, -1,5, -2,5, 5,7, -4,8, Intellektuelle rettigheder , 56,5, -0,7, 21,8, 2,0, -1,4, Lagerforøgelser mv., 3, 3,1, -0,5, -2,2, -1,2, 2,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 681,4, -0,1, 0,0, 0,5, 0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 1207,1, 4,3, 1,0, 0,3, 1,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1093,0, 0,8, 0,4, 0,2, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3232,0, 1,0, 0,3, 0,3, 0,2, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion, hvor komponenterne under hhv. anvendelse og forsyning sæsonkorrigeres og ligges sammen til disse størrelser., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten) , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lagerændringerne i 2025 og første kvartal 2026. I første kvartal 2026 er der et positivt vækstbidrag på 2,3 procentpoint. Vækstbidragene fra lagrene skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed, især for 2025 og frem. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt , Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2026, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2025. I denne version er alle serier tilbage til første kvartal 2023 revideret i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2023-2025 juni-version, . Fra første kvartal 2023 til fjerde kvartal 2025 er der foretaget en opdatering af kvartalsvise kilder. Der er for årene 2023-2025 indarbejdet reviderede oplysninger for bl.a. , Betalingsbalancen, , , Offentlige finanser, samt , Arbejdstidsregnskabet, . Herudover er kvartalsserierne tilpasset til årstallene via en matematisk udglattende metode (årsopregning). For første kvartal 2026 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2026 er revideret ned med 0,4 procentpoint. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2026, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab: Kvartalsvist, kan der findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i, versionstabellen for forsyningsbalancen, ., Forbedret datagrundlag til opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 15. juni bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for første kvartal 2026. Den første offentliggørelse af Nationalregnskabet for første kvartal 2026 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det forbedrede datagrundlag er der revideret i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for især første kvartal., BNP, Sæsonkorrigeret, +1,5 %, 4. kvt. 2025 - 1. kvt. 2026, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 4. kvt. 2025 - 1. kvt. 2026, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2026 revideret, 30. juni 2026 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. august 2026, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kari Anne Janisse, , , tlf. 40 43 38 12, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Kvartalsvist, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52204

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation