Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 211 - 220 af 2332

    NYT: Bolig fylder mest i danskernes husholdningsbudget

    Forbrugsundersøgelsen 2024

    26. februar 2026, Den største budgetpost i danskernes husholdningsbudget var i 2024 , boligbenyttelse mv., For hver 1.000 kr. en gennemsnitshusstand brugte, gik 371 kr. til denne post. Forbruget inden for , boligbenyttelse mv., blev især domineret af udgifter til husleje, fjernvarme og elektricitet. Den næststørste udgiftspost var , fritid, restauranter mv, . hvor, der blev anvendt 156 kr. Heraf gik 83 kr. til fritid, sport og kultur, særligt til tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter samt pakkerejser. De resterende 73 kr. blev primært brugt til restaurantbesøg og takeaway. Den tredjestørste udgiftspost var , transport,, hvor gennemsnitshusstanden brugte 142 kr., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Størst variation i udgiftsposten, , transport, Udgiftsposten , transport, havde den største variation. Enlige med børn brugte i gennemsnit mindst på , transport, . Ud af de 1.000 kr. gik 76 kr. til , transport, . Husstande med mindst tre voksne brugte mest, idet 191 kr. af de 1.000 kr. blev anvendt på , transport, . Enlige med børn brugte primært deres penge på køb af cykler, og brugte færre penge på nye biler, end de øvrige husstandstyper. Husstande med mindst tre voksne brugte flest penge på køb af nye og brugte biler samt benzin., Enlige med og uden børn brugte relativt flest penge på , boligbenyttelse mv., Husstande bestående af enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit 470 kr. på , boligbenyttelse mv., , hvilket var den højeste andel blandt alle husstandstyperne. Det ses at husstande bestående af enlige uanset alder, og om de havde børn, anvendte en større del af deres husholdningsbudget på , boligbenyttelse mv, . end både gennemsnitshusstanden og husstande med mindst tre voksne. Husstande med mindst tre voksne brugte 304 kr., altså 166 kr. mindre end husstande med enlige på 60 år og derover uden børn. Dette afspejler de økonomiske stordriftsfordele ved at bo flere sammen, da udgifterne deles mellem flere personer i stedet for at blive båret af én. Enlige uanset alder og om de har børn eller ej, samt husstandstypen, to voksne uden børn bor overvejende til leje, mens de øvrige husstandstyper i større grad bor i ejerbolig. , Husstande med mindst 2 voksne bruger relativt flest penge på fornøjelser, Husstande med to voksne med børn anvendte 169 kr. af de 1.000 kr. på , fritid, restauranter mv., , hvilket er 13 kr. mere end landsgennemsnittet. Udgifterne gik primært til restaurantbesøg efterfulgt af sports-, kultur- og fritidsaktiviteter samt til pakkerejser. Husstande med to voksne uden børn, hvor hovedpersonen var henholdsvis under og over 60 år, brugte henholdsvis 165 kr. og 163 kr. på , fritid, restauranter mv., hvor disse husstandstyper overvejende har anvendt pengene på restaurantbesøg, hotelophold og pakkerejser., Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2024,  , Enlige, under 60 år, uden børn,  , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn,  , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn,  , 2 voksne,, hp 60 år, og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , Hele , landet,  ,  , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, alkohol og tobak., 117, 122, 121, 129, 130, 134, 137, 129, Tøj og sko, 32, 23, 40, 35, 31, 36, 30, 32, Boligbenyttelse mv., 413, 470, 429, 359, 373, 325, 304, 371, Transport, 126, 99, 76, 160, 149, 138, 191, 142, Kommunikation, 45, 43, 74, 41, 36, 32, 37, 39, Fritid, restauranter mv., 141, 129, 124, 165, 163, 169, 166, 156, Personlig pleje ol., 38, 27, 45, 26, 23, 71, 27, 38, Andet, 89, 87, 91, 84, 96, 95, 109, 94, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Forbrug efter husstandstyper. 2024,  , Enlige, under 60 år , uden børn,  , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn,  , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn,  , 2 voksne,, hp 60 år , og derover, uden børn, 2 voksne, med , børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , Hele , landet,  ,  , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 220, 745, 241, 255, 349, 628, 386, 937, 489, 163, 544, 136, 585, 553, 377, 034, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 21, 736, 24, 848, 38, 564, 41, 730, 52, 888, 65, 775, 71, 437, 41, 851, Alkoholiske drikkevarer og tobak , 4, 018, 4, 551, 3, 837, 8, 351, 10, 941, 7, 106, 8, 730, 6, 686, Beklædning og fodtøj, 7, 076, 5, 617, 14, 061, 13, 355, 15, 177, 19, 820, 17, 647, 12, 066, Bolig, vand, elektricitet mv., 80, 462, 103, 281, 119, 406, 120, 520, 156, 411, 151, 080, 155, 440, 121, 629, Bolig-, og husholdningstjenester mv., 10, 749, 10, 162, 30, 435, 18, 458, 26, 182, 25, 632, 22, 302, 18, 222, Sundhed, 5, 561, 8, 367, 11, 371, 7, 663, 20, 601, 11, 425, 13, 340, 10, 666, Transport, 27, 737, 23, 856, 26, 705, 61, 911, 72, 683, 75, 006, 111, 735, 53, 360, Information og kommunikation, 9, 942, 10, 420, 25, 753, 15, 922, 17, 440, 17, 286, 21, 795, 14, 868, Fritid, sport og kultur, 15, 739, 18, 347, 21, 349, 28, 090, 44, 464, 47, 817, 55, 418, 31, 193, Undervisning, 1, 956, 151, 2, 452, 666, 145, 6, 948, 7, 259, 2, 393, Restauranter og hoteller, 15, 367, 12, 718, 21, 997, 35, 800, 35, 083, 44, 305, 41, 670, 27, 661, Forsikring og finansielle tjenesteydelser, 12, 044, 12, 520, 17, 946, 24, 321, 26, 028, 33, 422, 43, 025, 22, 281, Personlig pleje samt diverse varer og tjenester, 8, 359, 6, 415, 15, 753, 10, 149, 11, 119, 38, 514, 15, 754, 14, 159,  , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,5, 2,0, 2,0, 3,8, 3,8, 2,0, Antal husstande i undersøgelsen, 617, 393, 129, 402, 510, 416, 184, 2, 651, Antal husstande i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 121,0, 369,7, 466,6, 436,0, 268,2, 2, 900,3, Antal personer i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 304,6, 739,4, 933,2, 1, 671,5, 1, 031,5, 5, 919,0, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu13, og , fu11, Forbrugsundersøgelsen 2024, 26. februar 2026 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette fortolkningen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., hvilket gør det muligt tydeligere at sammenligne forbrugsmønstre på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2024 er baseret på en stik¬prøve på 2.651 private husstande, og de indsamlede oplysninger er omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2024. Yderligere oplysninger om datakilder, metode og beregningsprincipper kan findes i , statistikdokumentationen om Forbrugsundersøgelsen, samt på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, . Her kan man også se usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52886

    Nyt

    NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2024

    Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024

    19. december 2025, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2024 5 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 46 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Letland, Ungarn, Bulgarien og Estland hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde mellem 72 og 74 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 27 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 34 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 2 til 6 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 4 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 27 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå 2 pct. under EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2024*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 104, 104,  , Slovenien, 86, 88, 90,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 86, 90, 82,  ,  ,  ,  ,  , Rumænien, 86, 87, 77, Luxembourg, 146, 146, 245,  , Polen, 85, 86, 78, Nederlandene, 120, 113, 134,  , Tjekkiet, 82, 75, 91, Tyskland, 119, 119, 116,  , Grækenland, 79, 85, 69, Østrig, 114, 117, 119,  , Kroatien, 79, 79, 78, Belgien, 113, 112, 117,  , Slovakiet, 77, 80, 75, Frankrig, 106, 98, 98,  , Estland, 74, 73, 79, Danmark, 105, 96, 127,  , Bulgarien, 73, 75, 66, Sverige, 103, 97, 111,  , Ungarn, 73, 70, 76, Finland, 102, 97, 102,  , Letland, 72, 74, 68, Irland, 100, 100, 221,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 98, 107, 99,  , Norge, 121, 114, 160, Italien, 98, 106, 98,  , Schweiz, 116, 132, 151, Spanien, 91, 95, 91,  , Island, 116, 112, 131, Malta, 90, 95, 110,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024, 19. december 2025 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52894

    Nyt

    NYT: Halvdelen af musikerne lever primært af løn

    Kunstnere i Danmark 2024

    8. december 2025, For 47 pct. af kunstnere inden for , Musik, udgør løn, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst. Det er den højeste andel af kunstnere med lønindkomst på tværs af kunstområderne. Kunstområdet , Forfattere og ord, har den højeste andel af kunstnere (62 pct.), som lever af en kombination af flere indkomstkilder, fx løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer og rettigheder. , Musik, omfatter en bred gruppe af skabende og udøvende kunstnere, som, ud over artister og sangskrivere, inkluderer musikundervisere, dirigenter, korledere mv. (alle herefter benævnt musikere). Musikere, for hvilke løn er den væsentligste indkomstkilde, kan fx være en del af et symfoniorkester eller underviser på en musikskole. For 43 pct. af musikerne er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder. En musiker med en kombination af indkomstkilder kan fx være musiker i et band., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Musikere med lønindkomst har oftere en lang uddannelse, 63 pct. af musikerne med løn som væsentligste indkomstkilde har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og blandt musikere med en kombination af flere indkomstkilder er det 52 pct. 39 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder har grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 18 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder er under 30 år. Det samme gælder 12 pct. af musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, Musikere med lønindkomst tjener typisk mere, Musikere med løn som væsentligste indkomstkilde har en gennemsnitsindkomst på 503.000 kr. Gennemsnitsindkomsten er 431.000 kr. for musikere, hvor indkomsten er sammensat af flere indkomstkilder. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten er størst for musikere, der lever af indkomst sammensat af flere indkomstkilder. Der er altså en mere skæv fordeling af indkomster for musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder, hvor et lille antal musikere har en markant højere indkomst end gennemsnittet. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomst for disse kunstnere er 107.000 kr., mens den er 33.000 kr. for musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. Den er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I december 2025 er populationen af kunstnere opdateret med nye medlems-, rettigheds- og legatdata (2025-populationen). 2025-populationen danner grundlag for tællingsåret 2024, imens 2023-populationen danner grundlag for tællingsårene 2019-2023. Tallene for 2024 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene for perioden 2019-2023., Kunstnere i Danmark 2024, 8. december 2025 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52940

    Nyt

    NYT: 3.300 personer boede på krisecenter i 2024

    Krisecentre 2024

    3. juni 2025, 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2024. Dette er en stigning på ca. 10 pct. fra 2023 til 2024, hvor omkring 3.000 personer opholdt sig på et krisecenter. Udviklingen skal dog ses i lyset af, at målgruppen for krisecentre drevet efter § 109 i serviceloven er udvidet, da mænd fra den 1. juli 2024 har ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. I 2024 var 3.106 af personerne kvinder, mens 129 var mænd; for de resterende 56 er kønnet ukendt. I 45 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2024. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af børnene opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 39 pct. af personerne og 42 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2024, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. De mindste andele omfattede personer på 50 år eller ældre og personer mellem 18 og 24 år, som hver udgjorde 12 pct. Herudover var 14 pct. mellem 25 og 29 år og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2024 havde 54 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2023. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 5 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, For 96 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2024 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionerne sig på et krisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 9 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2024. Da mænd kun indgår i tallene for anden halvdel af 2024, indgår de ikke i denne opgørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger, og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2024 har alle krisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2024. I 2024 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register., Krisecentre 2024, 3. juni 2025 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Krisecentre, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2024 er 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskom¬mune, alder, køn og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. , Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2024 har 94 indberettere godkendt deres data. Tre har ikke godkendt deres data, da tilbuddene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53002

    Nyt

    NYT: Kommunerne forudser udgifter på 470 mia. i 2026

    Kommunale og regionale budgetter 2026

    19. januar 2026, Kommunerne budgetterer i 2026 med nettodriftsudgifter på 470 mia. kr. Det er en stigning på 18 mia. kr. eller 3,9 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2025. I 2026 forventer kommunerne at bruge 127 mia. kr. til , Børn og unge,, svarende til 27 pct. af det samlede budget, heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 69 mia. kr. Der er budgetteret med 109 mia. kr. til , Ældre og voksne med særlige behov,, svarende til 23 pct. af de samlede nettodriftsudgifter, ., Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2026. Budgetterne er vedtaget i oktober 2025, og de kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunernes budgetterede drifts- og anlægsudgifter stiger, De budgetterede nettodriftsudgifter til sociale opgaver og beskæftigelse udgør 59 pct. af det samlede nettodriftsbudget for 2026 og er steget med 12,2 mia. kr. i forhold til 2025, svarende til en stigning på 4,6 pct., De budgetterede nettoanlægsudgifter for kommunerne stiger med 1,9 mia. kr. i forhold til budget 2025 og udgør 21,5 mia. kr. i budget 2026. De fordeler sig med 5,1 mia. kr. til byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, 4,8 mia. kr. til transport og infrastruktur, 4,7 mia. kr. til undervisning og kultur, 3,7 mia. kr. til sociale opgaver og beskæftigelse samt 3,2 mia. kr. til øvrige formål., Udvikling i Kommunernes budgetter for drift og anlæg,  , 2025, 2026, Ændring,  , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 543,4, 564,4, 21,0, 3,9, Driftsindtægter i alt (2), 62,7, 64,7, 2,1, 3,3, Statsrefusion i alt (3), 28,6, 29,9, 1,4, 4,8, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 452,1, 469,7, 17,6, 3,9, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 263,3, 275,4, 12,2, 4,6, Bruttoanlægsudgifter (5), 23,1, 25,0, 1,9, 8,2, Anlægsindtægter (6), 3,5, 3,5, -0,0, -1,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 19,6, 21,5, 1,9, 9,8, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2026 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 154 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med 97 mia. kr., svarende til 63 pct. , Psykiatriske sygehuse og afdelinger udgør 13 mia. af de samlede nettodriftsudgifter. Siden 2019, hvor de psykiatriske sygehuse og somatiske sygehuse blev delt op, har de psykiatriske sygehuse i alle årene udgjort 8 pct. af de samlede nettodriftsudgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunale og regionale budgetter 2026, 19. januar 2026 - Nr. 11, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53104

    Nyt

    NYT: Byggeomkostningerne steg med 0,2 pct. i 4. kvartal

    Byggeomkostningsindeks for boliger 4. kvt. 2025

    9. marts 2026, De samlede omkostninger ved boligbyggeri steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal 2025 i forhold til tredje kvartal. Omkostningerne til materialer steg med 0,1 pct., mens arbejdsomkostningerne voksede med 0,5 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er en sammenvejning af indeksene for enfamiliehuse og etageboliger. Omkostningerne til byggeri af enfamiliehuse forblev uændret på baggrund af et fald i materialeomkostninger på 0,4 pct. og en stigning i arbejdsomkostninger på 0,4 pct. Etagebyggeri steg med 0,6 pct. fordelt på stigninger på hhv. 0,7 pct. og 0,4 pct. for materialeomkostninger og arbejdsomkostninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Små forskelle i omkostningsudviklinger brancher imellem, Fjerde kvartal bød overordnet set på små udsving i omkostningsudviklinger set på tværs af forskellige faggrupper. Yderpunkter var jord- og betonarbejdet og betonelementarbejdet, som hhv. faldt med 1,2 pct. og steg med 1,4 pct. Baggrunden for dette var, at materialeomkostningerne faldt med 1,9 pct. i jord- og betonarbejdet, mens de steg med 1,9 pct. i betonelementarbejdet. Det afspejles også i forskellen mellem indeksene for enfamiliehuse og etageboliger, idét jord- og betonarbejdet vejer tungest i indekset for enfamiliehuse, mens betonelementarbejdet vejer tungest i indekset for etageboliger., I samme periode varierede udviklingen af arbejdsomkostninger mellem en stigning på 1,2 pct. i VVS-arbejdet til et fald på 0,7 pct. i el-arbejdet., Årlig stigning i byggeomkostninger på 2,6 pct., I fjerde kvartal 2025 steg den samlede årlige udvikling i byggeomkostninger med 2,6 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Materialeomkostningerne steg med 2,5 pct., mens arbejdsomkostningerne steg med 2,7 pct. Udviklingen i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,6 pct. i samme periode. Udviklingen af materialeomkostninger i byggebranchen var altså for perioden 4,1 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, enfamiliehuse og etageboliger,  ,  , 2024, 2025, Ændring, 3. kvt. 2025, Ændring, 4. kvt. 2024,  , Vægte, 1, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2025, - 4. kvt. 2025,  ,  , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 116,3, 118,0, 119,5, 119,1, 119,3, 0,2, 2,6, Materialer, 662, 118,8, 121,6, 122,2, 121,7, 121,8, 0,1, 2,5, Arbejdsomkostninger, 338, 109,6, 109,3, 112,2, 112,0, 112,6, 0,5, 2,7, Jord- og betonarbejde , 116, 119,0, 121,4, 122,4, 121,0, 119,5, -1,2, 0,4, Materialer, 80, 123,3, 127,1, 127,3, 124,9, 122,5, -1,9, -0,6, Arbejdsomkostninger, 37, 109,7, 109,5, 112,0, 112,4, 112,5, 0,1, 2,6, Betonelementarbejde, 183, 113,1, 114,4, 116,6, 117,3, 119,0, 1,4, 5,2, Materialer, 142, 112,8, 114,7, 116,9, 117,7, 119,9, 1,9, 6,3, Arbejdsomkostninger, 41, 109,9, 109,6, 111,7, 111,9, 112,0, 0,1, 1,9, Murerarbejde, 149, 118,3, 118,7, 120,7, 120,8, 121,1, 0,2, 2,4, Materialer, 67, 122,9, 124,8, 124,8, 125,3, 125,4, 0,1, 2,0, Arbejdsomkostninger, 82, 109,2, 108,4, 111,8, 111,5, 112,1, 0,5, 2,7, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 118,5, 120,9, 121,9, 120,8, 121,0, 0,2, 2,1, Materialer, 209, 122,0, 125,8, 125,8, 124,6, 124,3, -0,2, 1,9, Arbejdsomkostninger, 92, 109,8, 109,2, 112,3, 111,4, 112,6, 1,1, 2,6, Malerarbejde, 57, 107,2, 107,5, 109,4, 109,0, 109,2, 0,2, 1,9, Materialer, 20, 103,9, 104,9, 105,3, 105,5, 105,8, 0,3, 1,8, Arbejdsomkostninger, 37, 107,7, 107,6, 110,3, 109,6, 109,7, 0,1, 1,9, VVS-arbejde, 112, 112,9, 114,9, 116,0, 116,5, 116,3, -0,2, 3,0, Materialer, 81, 113,2, 115,8, 116,4, 116,5, 115,6, -0,8, 2,1, Arbejdsomkostninger, 30, 111,6, 111,9, 114,4, 115,8, 117,2, 1,2, 5,0, El-arbejde, 81, 120,7, 122,7, 123,8, 123,1, 123,6, 0,4, 2,4, Materialer, 63, 124,9, 127,4, 127,7, 126,4, 127,4, 0,8, 2,0, Arbejdsomkostninger, 18, 110,6, 111,0, 114,7, 115,7, 114,9, -0,7, 3,9, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 117,8, 119,4, 120,9, 120,2, 120,2, 0,0, 2,0, Materialer, 617, 120,5, 123,5, 124,0, 122,9, 122,4, -0,4, 1,6, Arbejdsomkostninger, 383, 109,7, 109,3, 112,2, 112,1, 112,6, 0,4, 2,6, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 113,9, 115,7, 117,0, 117,1, 117,8, 0,6, 3,4, Materialer, 726, 116,9, 119,5, 120,3, 120,4, 121,3, 0,7, 3,8, Arbejdsomkostninger, 274, 109,6, 109,2, 112,1, 112,0, 112,5, 0,4, 2,6, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Byggeomkostningsindeks for boliger 4. kvt. 2025, 9. marts 2026 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51575

    Nyt

    NYT: Ca. 3 mio. personer med ophold på sygehus i 2024

    Sygehusbenyttelse 2024

    13. august 2025, Antallet af personer med ophold på et sygehus varierede i perioden 2017-2024 fra 2.788.000 i 2017 til 2.963.000 i 2023. Hvis der ses bort fra 2020 og 2021, hvor mange planlagte operationer og behandlinger blev udskudt eller aflyst som følge af COVID-19, ses der overordnet en stigning i det samlede antal af personer med ophold mellem 2017 og 2023. Antallet var tilnærmelsesvis uændret mellem 2023 og 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Flere personer med korte ophold og færre personer med lange ophold, I 2024 var antallet af personer med korte ophold (ophold under 12 timer) 2.891.000, mens antallet af personer med lange ophold (12 timer eller mere) var 523.000. Betragtes personer med korte og lange ophold hver for sig, ses en tendens til at antallet af personer med korte ophold steg i perioden 2017-2023, mens antallet af personer med lange ophold faldt i perioden 2017-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Flere sygehusophold blandt personer med korte uddannelser, Blandt de 30-59-årige var andelen af personer, der havde haft kontakt med et sygehus, højest blandt personer med en grundskoleuddannelse (53,0 pct.) og lavest blandt dem, der havde en ph.d.-uddannelse (39,0 pct.) i 2024. Det gennemsnitlige antal sygehusophold per person var ligeledes højere blandt gruppen med en grundskoleuddannelse (2,7 ophold pr. person), sammenlignet med dem, der havde en ph.d.-uddannelse (1,5 ophold per person)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr07, Førtidspensionister og langtidssygemeldte havde oftere ophold på sygehuse, Andelen af 30-59-årige personer med ophold på et sygehus i 2024 var højest blandt førtidspensionister samt langtidssyge personer og personer i revalidering (hhv. 64,6 og 64,7 pct.). Den laveste andel fandtes blandt studerende og øvrige personer (36,3 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr06, Sygehusbenyttelse 2024, 13. august 2025 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51269

    Nyt

    NYT: Økologisk raps klarer sig godt økonomisk

    Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2024

    5. december 2025, I 2024 blev nettooverskuddet for økologisk raps 388 kr. pr. ha. Det er fjerde år i træk, at økologisk raps har et højere gennemsnitligt nettooverskud end konventionel raps til trods for et væsentligt lavere udbytte i hkg pr. ha. Det står i modsætning til korn, hvor nettooverskuddet over tid har været lavere ved økologisk produktion. For både økologisk og konventionel planteproduktion gav spisekartofler det største nettooverskud pr. ha. Økologisk raps og korn udgjorde ca. 2 og 6 pct. af det samlede dyrkede areal med afgrøderne i 2024, , www.statistikbanken.dk/oeko11, og , afg5, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, og , pgoeko1, Lavere nettooverskud for økologiske malkekøer, Det gennemsnitlige nettooverskud pr. økologisk malkeko var på 6.991 kr. i 2024, hvilket var 25 pct. mindre end for konventionelle malkekøer. Forskellen i mælkepris til landmanden indsnævredes til 56 øre pr. kg i 2024 i favør for økologien. Indvejningen af økologisk mælk er faldet fra 13,2 til 11,2 pct. af den samlede mælkemængde siden 2021, se , www.statistikbanken.dk/ani7, ., God økonomi for økologiske høns, Nettooverskuddet for økologiske æglæggende høns blev på 4.336 kr. pr. 100 høner, hvilket var bedre end de foregående tre år. Det var også bedre end konventionel produktion i 2024, hvor overskuddet var på 3.078 kr. Set over de seneste fire år overgår produktionsøkonomien i økologisk ægproduktion den konventionelle produktion. Den økologiske andel af ægproduktionen har været omkring 30 pct. de seneste år, se , www.statistikbanken.dk/ani8, ., Comeback for økologiske svin, Efter to år med særdeles dårlig økonomi for økologiske slagtesvin i 2022-2023 bedredes økonomien i 2024, med et nettooverskud på 107 kr. pr. solgt svin. Det står i kontrast til 2022 og 2023, hvor nettounderskuddet var på hhv. 61 og 75 kr. pr. svin. Det står også i kontrast til den konventionelle produktion af slagtesvin, hvor 2024 gav et nettounderskud på 24 kr. pr. svin, men overskud på 66 og 11 kr. i årene 2022 og 2023. En stor del af forklaringen i den ringere økonomi for konventionelle slagtesvin i 2024 ligger i høje indgangspriser for smågrise afledt af særdeles gunstige eksportpriser, se bl.a. , Landbrugets resultat steg i 2024, . Produktionen af økologiske svin faldt betydeligt i 2024 i forhold til de foregående år, til et niveau omkring 160.000 svin. Det svarer til omkring 1,2 pct. af de samlede slagtninger i Danmark, jf. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø , Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2024, .  , Se flere tal i , www.statistikbanken.dk/ani9, . , Planteavl, nettooverskud og lønningsevne,  , Økologi, Konventionel,  , Korn, Raps, Frø, Kartofler, Korn, Raps, Frø, Kartofler,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , hkg pr. ha, Udbytte, 38, 35, 24, 16, 5, 5, 245, 150, 62, 63, 41, 39, 11, 14, 333, 324,  , kr. pr. hkg, Pris, 231, 219, 535, 598, 1, 532, 1, 553, 229, 259, 168, 153, 380, 347, 882, 816, 214, 244,  , kr. pr. ha, Nettooverskud, 108, -1, 011, 2, 162, 388, -3, 517, -3, 323, 16, 322, 8, 177, 172, -9, 1, 222, 305, -4, 094, -1, 457, 12, 833, 27, 404,  , kr. pr. time, Lønningsevne, -37, -132, 155, -96, -413, -587, 584, 458, -42, -39, 50, -56, -646, -339, 440, 884, Anm.: Udover nettooverskuddet modtager landmanden arealstøtte, hvor grundbetalingen i 2024 var ca. 1.900 kr. pr. ha. Produktionsafhængige tilskud, som fx til økologi, er medregnet i nettooverskuddet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, og , www.statistikbanken.dk/pgoeko1, Malkekøer, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Økologisk, Konventionel,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mælkeydelse, kg pr. ko, 9, 345, 9, 576, 9, 531, 10, 763, 10, 993, 11, 114, Mælkepris, kr. pr. 100 kg, 460, 411, 435, 406, 351, 379,  , kr. pr. ko, Produktionsværdi, 48, 745, 44, 392, 47, 103, 49, 183, 43, 642, 47, 498, Omkostninger, 39, 737, 41, 159, 40, 111, 35, 466, 36, 861, 38, 135, Nettooverskud, 9, 008, 3, 233, 6, 991, 13, 717, 6, 780, 9, 363,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 587, 341, 495, 763, 493, 609, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Slagtesvin, smågrise og høns, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Økologisk, Konventionel,  , Slagtesvin, Høns, 30 kg grise, Slagtesvin, Høns,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , kr. pr. gris/100 kg æg, Pris, 2, 114, 2, 303, 1, 851, 1, 991, 648, 617, 1, 271, 1, 162, 1, 232, 1, 215,  , kr. pr. 30 kg grise/slagtesvin eller 100 høns, Produktionsværdi, 1, 338, 1, 385, 32, 191, 34, 655, 288, 252, 703, 605, 16, 334, 17, 511, Omkostninger, 1, 464, 1, 278, 31, 540, 30, 319, 207, 188, 692, 629, 15, 366, 14, 433, Nettooverskud, -75, 107, 651, 4, 336, 81, 64, 11, -24, 968, 3, 078,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 60, 511, 249, 509, 1, 227, 963, 270, 103, 363, 656, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2024, 5. december 2025 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50831

    Nyt

    NYT: Flere får førtidspension og færre går på efterløn

    Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2024

    10. april 2025, Fra 2023 til 2024 steg antallet af førtidspensionister med 7.600 fuldtidsmodtagere, mens antallet af personer i seniorpension og på tidlig pension steg med hhv. 3.200 og 800. Samtidig faldt antallet af modtagere af efterløn og fleksydelse med hhv. 8.000 og 800. Alle modtagerantal i denne artikel er omregnet til fuldtidsmodtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Antal modtagere af førtidspension, seniorpension og tidlig pension stiger, Fra 2020 til 2024 er antallet af personer på ordninger, der sigter mod permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, steget med 44.300, svarende til en stigning på 16,7 pct. Dette skal ses i sammenhæng med, at folkepensionsalderen i samme periode er hævet fra 65 til 67 år. Mere præcist er antallet af modtagere af førtidspension, seniorpension og tidlig pension (Arne-pension) steget med hhv. 30.400, 25.700 og 12.200, mens antallet af modtagere af efterløn og fleksydelse (efterløn for fleksjobbere) er faldet med hhv. 22.200 og 1.800 fra 2020 til 2024., Stort set uændret antal offentligt forsørgede i alt over det seneste år, Samlet set forblev antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen stort set uændret fra 2023 til 2024. Antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere steg således med 1.300 til 751.600 fuldtidsmodtagere, mens antallet af SU-modtagere faldt med 3.000 til 284.000 i 2024. , Lidt flere mænd og lidt færre kvinder på offentlig forsørgelse i 2024, Blandt de offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, steg antallet af mænd med 2.900, mens antallet af kvinder faldt med 1.600 fra 2023 til 2024. Hermed steg andelen af mænd blandt samtlige offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, fra 42,0 pct. i 2023 til 42,3 pct. i 2024., Nettoledigheden er steget lidt over det seneste år, Fra 2023 til 2024 steg nettoledigheden, dvs. samtlige ledige ekskl. aktiverede, med 4.400, fordelt på 5.400 flere dagpengemodtagere og 1.000 færre kontanthjælps-modtagere. Den registrerede ledighedsstatistik (bruttoledigheden) for 2024 offentliggøres ligeledes i dag i form af en række tabeller på , www.statistikbanken.dk/Arbejdsløse, ., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen,  , 2023, 2024,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 315, 211, 435, 080, 750, 291, 318, 144, 433, 442, 751, 587, Nettoledige i alt , 35, 631, 36, 551, 72, 182, 38, 141, 38, 482, 76, 623, Ledige dagpengemodtagere , 30, 751, 31, 597, 62, 348, 33, 484, 34, 264, 67, 748, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 4, 880, 4, 954, 9, 834, 4, 657, 4, 218, 8, 875, Feriedagpenge, 864, 1, 386, 2, 250, 1, 011, 1, 448, 2, 459, Vejledning og opkvalificering i alt, 8, 098, 8, 920, 17, 019, 7, 396, 7, 850, 15, 247, Vejledning og opkvalificering (d), 1, 730, 1, 797, 3, 527, 1, 488, 1, 528, 3, 016, Vejledning og opkvalificering (k), 5, 929, 6, 902, 12, 831, 5, 487, 6, 107, 11, 595, Jobrettet uddannelse (d), 439, 221, 660, 421, 215, 635, Støttet beskæftigelse i alt, 48, 508, 69, 110, 117, 617, 49, 350, 70, 189, 119, 540, Virksomhedspraktik(d), 776, 1, 050, 1, 826, 1, 026, 1, 290, 2, 316, Virksomhedspraktik(k), 3, 763, 5, 007, 8, 770, 3, 818, 4, 848, 8, 666, Nytteindsats (k), 329, 156, 485, 366, 175, 542, Ansættelse med løntilskud (d), 399, 484, 884, 456, 496, 952, Ansættelse med løntilskud (k), 751, 624, 1, 375, 711, 542, 1, 253, Jobrotation (d), 32, 115, 147, 20, 67, 88, Jobrotation (k), 15, 31, 46, 7, 15, 22, Fleksjob, 1, 33, 641, 53, 451, 87, 092, 34, 541, 54, 892, 89, 433, Skånejob, 1, 2, 926, 1, 721, 4, 647, 2, 945, 1, 729, 4, 673, Voksenlærlinge, 5, 875, 6, 471, 12, 346, 5, 460, 6, 136, 11, 596, Barselsdagpenge i alt, 9, 091, 42, 505, 51, 596, 10, 480, 39, 886, 50, 366, Tilbagetrækning i alt, 134, 977, 171, 785, 306, 761, 135, 943, 173, 573, 309, 516, Førtidspension, 105, 796, 127, 834, 233, 629, 108, 373, 132, 827, 241, 199, Seniorpension, 12, 215, 13, 459, 25, 674, 13, 473, 15, 356, 28, 830, Tidlig pension, 6, 405, 5, 042, 11, 447, 6, 824, 5, 373, 12, 197, Efterløn, 10, 092, 23, 990, 34, 083, 6, 996, 19, 115, 26, 111, Fleksydelse, 470, 1, 459, 1, 929, 278, 901, 1, 179, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 78, 042, 104, 823, 182, 865, 75, 823, 102, 013, 177, 836, Kontanthjælpsmodtagere, 2, 28, 601, 26, 554, 55, 155, 27, 487, 24, 814, 52, 301, Tilbud til udlændinge, 3, 2, 394, 4, 210, 6, 604, 2, 393, 4, 232, 6, 625, Revalideringsydelse, 104, 136, 240, 74, 106, 181, Ledighedsydelse, 4, 921, 8, 845, 13, 766, 5, 075, 9, 286, 14, 360, Sygedagpenge mv., 4, 29, 450, 40, 294, 69, 744, 28, 637, 39, 506, 68, 143, Ressourceforløb , 5, 587, 10, 199, 15, 786, 5, 009, 9, 307, 14, 316, Jobafklaringsforløb, 6, 984, 14, 586, 21, 570, 7, 147, 14, 763, 21, 910, SU-modtagere, 123, 329, 163, 601, 286, 929, 121, 823, 162, 155, 283, 978, Anm.: Betegnelserne (d) og (k) dækker hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede. Under (k) indgår ligeledes personer, der modtager sygedagpenge, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse. , 1, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 2, Her indgår personer, der modtager kontanthjælp og hverken er i aktivering eller ledige. , 3, Her indgår personer i selvforsørgelses/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 4, Det bemærkes, at antallet af sygedagpengemodtagere for 2023 er blevet nedskrevet med ca. 7.000 fuldtidsmodtagere i forhold til sidste års tilsvarende opgørelse af antallet af sygedagpengemodtagere for 2023, hvilket skyldes et ændret datagrundlag for sygedagpenge, der muliggør en mere præcis opgørelse af fuldtidstallet. For dagpengemodtagere gælder det, at de to første uger af deres eventuelle sygdomsforløb foregår på almindelige dagpenge. Disse perioder inkluderes i denne offentliggørelse under 'Sygedagpenge mv.', Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2024, 10. april 2025 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for personer der er født 16 år, men endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51077

    Nyt

    NYT: A-indkomsten steg markant i 2024

    Indkomststatistik (A-indkomst) 2024

    2. maj 2025, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat var 349.100 kr. pr. person i 2024, hvilket er en stigning på 16.000 kr. eller 4,8 pct. i forhold til 2023. Målt over de seneste ti år er der tale om den største procentvise stigning i den gennemsnitlige A-indkomst før skat på årsbasis. Opgjort i faste priser steg den gennemsnitlige reale A-indkomst med 3,4 pct., idet der var en prisudvikling på 1,4 pct. fra 2023 til 2024. Stigningen i 2024 skal ses i lyset af, at A-indkomsten i faste priser i 2023 var uændret i forhold til 2022, og at der i 2022 var fald i realindkomsten på 5,1 pct. på grund af høj inflation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 4,7 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 249.000 kr. i 2023 til 260.800 kr. pr. person over 14 år med bopæl i Danmark ved årets udgang i 2024, svarende til 4,7 pct. Stigningen skal ud over en forholdsvis kraftig lønudvikling i 2024 ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang på 38.600 personer til i alt 3.305.000 personer over 14 år, der i en eller flere måneder af 2024 havde lønindkomst. , Også stigning i indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge og social pension, Også de offentlige overførsler steg i forhold til 2023 med 4,7 pct., nemlig fra i gennemsnit 57.900 kr. til 60.600 kr. pr. person i 2024. Blandt overførslerne var det, ligesom året før, indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge, som med 10,3 pct steg relativt mest. Det kan bl.a. tilskrives, at 8.800 personer flere modtog dagpenge i 2024. Indkomst fra folke- og førtidspension steg i samme periode med 2.400 kr. til i gennemsnit 42.800 kr. per person, svarende til en stigning på 6,0 pct. Det skyldes bl.a., at antallet af personer med folke- eller førtidspension steg med 34.900 til 1.379.000 personer i alt, og at pensionssatserne i 2024 blev reguleret., Markant stigning i private pensionsindkomster, Også indkomst fra arbejdsmarkeds- og andre private pensionsordninger steg markant fra 2023 til 2024 fra i gennemsnit 25.300 kr. til 26.700 kr., svarende til en stigning på 5,5 pct. i forhold til 2023. , Størst relativ indkomstfremgang i Kalundborg, lavest i Sønderborg, Ligesom i 2023 var Kalundborg den kommune, der havde den største relative indkomstfremgang i 2024. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat fra 317.600 kr. til 338.300 kr., svarende til en stigning på 6,5 pct. i forhold til 2023. Herefter fulgte Vordingborg og Lolland kommuner, der havde en gennemsnitlig stigning i A-indkomsten før skat på henholdsvis 5,8 og 5,6 pct. Sønderborg, Fanø og Lyngby-Taarbæk var de kommuner med den mindste relative fremgang i forhold til året før. I de tre kommuner steg den gennemsnitlige A-indkomst i 2024 med 3,8 pct., hvilket således var ca. 1 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 4,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 13.200 flere med real A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 95.800 i 2023 til 109.000 i 2024, svarende til en stigning på ca. 14 pct., når der er taget højde for udviklingen i forbrugerpriserne 2023 til 2024., Lønandel af samlet A-indkomst før skat er fordoblet for 67-årige siden 2013, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere. Men løn har siden 2013 udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist frem til 2022 blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Dertil kommer, at modregningreglerne af lønindkomst i folkepensionen på det seneste er lempet noget. Betragtes personer i alderen 65-69 år, udgjorde lønindkomsten 23 pct. af den samlede A-indkomst i 2013, mens den i 2024 var vokset til 44 pct. af den samlede A-indkomst. For de 65-årige steg lønandelen fra 38 pct. til 64 pct. over 12-årsperioden, og for de 66-årige er lønandelen steget fra 26 pct. i 2013 til 56 pct. i 2024. For de 67-årige er der tale om mere end en fordobling i lønnens andel af den samlede A-indkomst før skat. Således udgjorde lønindkomsten for de 67-årige 20 pct. af den samlede A-indkomst før skat i 2013, mens den er steget til 44 pct. i 2024. , Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Højere lønandel medvirker til højere stigning i A-indkomst, Den stigende lønandel i A-indkomsten for personer i alderen 65 år og derover har været medvirkende til, at denne aldersgruppe de senere år har haft en noget højere stigning i den samlede A-indkomst før skat end resten af befolkningen. Alene fra 2023 til 2024 steg den samlede A-indkomst før skat for personer i alderen 65-69 år fra i gennemsnit 310.000 kr. til 334.100 kr., svarende til en stigning på 7,8 pct. i forhold til 2023. Også de 70-74 årige havde en højere relativ fremgang på 6,0 pct. i 2024 end gennemsnittet på 4,8 pct. for alle personer i alderen 15 år og derover., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (udgjorde 75 pct. i 2024), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri, og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. I 2023 blev der herudover udbetalt flere skattefri engangsbeløb i forbindelse med inflationshjælp, som heller ikke er inkluderet i A-indkomsten., Indkomststatistik (A-indkomst) 2024, 2. maj 2025 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51168

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation