Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 171 - 180 af 2135

      NYT: Ph.d.'ere er i job, der kræver høj specialviden

      Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014

      30. september 2016, Næsten ni ud af ti ph.d.'ere er ansat i lønmodtagerjob på højeste færdighedsniveau, der typisk kræver en lang videregående uddannelse. Det gælder i mindre udstrækning kandidater, hvor det er to ud af tre. 5 pct. af ph.d.'erne er topledere, mens en større andel af kandidaterne er topledere. Mens 4 pct. af ph.d.'erne er selvstændige, har dobbelt så mange af kandidaterne valgt at have egen virksomhed. Det viser en analyse af de i alt 20.500 personer under 70 år, som har taget en dansk ph.d.-grad, og som var beskæftiget og bosat i Danmark november 2014., Ph.d.'erne er centrale inden for sundhed og forskning, Både i den offentlige og i den private sektor er en stor del af ph.d.'erne beskæftiget inden for sundhed - hhv. hospitalsvæsnet i den offentlige sektor og medicinalindustrien i den private sektor - samt inden for forskning og udvikling. Det gælder i noget mindre grad blandt kandidaterne. , Stor andel af ph.d.'ere arbejder i medicinalindustrien, I alt arbejder en tredjedel af ph.d.'erne eller 34 pct. i den private sektor. Andelen er større blandt kandidater, hvor det er 55 pct. I den private sektor er fire ud af ti ph.d.'ere beskæftiget i industrien, og her står medicinalindustrien for mere end halvdelen, nemlig 1.500 ph.d.'ere. Derefter følger kemisk industri, hvor næsten 500 ph.d.'ere arbejder., Flere kandidater i rådgivning, Blandt kandidaterne er der en relativt større andel end blandt ph.d.'ere, der er beskæftiget inden for rådgivning og gruppen , øvrig privat sektor, . For kandidater i denne gruppe udgør , handel, det største beskæftigelsesområde, efterfulgt af , it- og informationstjenester, , , finansiering og forsikring, og , sundhedsvæsen, . Beskæftigelsen i de fire brancher står for halvdelen af gruppen , øvrig privat sektor., Hver tredje ph.d.'er underviser eller forsker ved højere læreanstalter, En tredjedel af de beskæftigede ph.d.'ere arbejder med undervisning eller forskning ved universiteter og højere læreanstalter. Blandt de beskæftigede kandidater arbejder kun 6 pct. i denne sektor., Mange ph.d.'ere er beskæftiget på hospitalerne, Blandt de resterende offentligt ansatte ph.d.'ere, som altså ikke er ansat ved de højere læreanstalter, arbejder hver anden i sundhedsvæsnet, svarende til 3300 personer, og hver tredje er ansat til undervisning eller forskning og udvikling uden for de højere læreanstalter., Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014, 30. september 2016 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Ph.d.ers Karriere (Career development of doctorateholders) er en international undersøgelse, som er gennemført i en række lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse de forskeruddannedes arbejdskarriere og mobilitet. Opgørelserne er baseret på oplysninger fra en række eksisterende statistikregistre. Kilderne omfatter bl.a. Befolkningens højest fuldførte uddannelse, Befolkningsregistret, Register-baseret Arbejdsstyrke Statistik. Oplysninger fra yderligere en række statistikregistre indgik også i undersøgelsen., Undersøgelsen forventes gennemført hvert tredje år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/16485

      Nyt

      NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

      Ph.d.-uddannedes indkomster 2015

      24. april 2017, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannedes indkomster, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/16486

      Nyt

      NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter steg 22 mia. kr.

      Kommuner og regioners regnskaber 2025

      24. april 2026, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var på 447 mia. kr. i 2025. Det er en stigning på 22 mia. kr. svarende til 5 pct. i forhold til året før. Størstedelen af udgifterne gik til området , sociale opgaver og beskæftigelse, , som udgjorde 59 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Området omfatter blandt andet dagtilbud, tilbud til ældre, udsatte borgere samt kontante ydelser som overførselsindkomster. , Undervisning og kultur, var det næststørste område og udgjorde samlet set 18 pct. af nettodriftsudgifterne svarende til 80 mia. kr. Heraf brugte kommunerne 68 mia. kr. på folkeskolen og beslægtede områder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Tilbud til ældre fylder mest under Sociale opgaver og beskæftigelse i 2025, Sociale opgaver og beskæftigelse, kan opdeles i en række underområder. , Tilbud til ældre, udgjorde fortsat den største post herunder med udgifter for 60 mia. kr., svarende til 22,9 pct. af de samlede udgifter. Området stod også for den største stigning med en vækst på 4 mia. kr., svarende til 7 pct. i forhold til 2024, hvilket bl.a. kan tilskrives flere ældre borgere. Den største procentmæssige stigning inden for , Sociale opgaver og beskæftigelse, var - ligesom i 2024 - , Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg, . Disse udgifter steg med 8,5 pct. svarende til 3,5 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Stigning i nettodriftsudgifter til psykiatriske sygehuse på 9 pct., Regionerne havde i 2025 nettodriftsudgifter for 148 mia. kr., hvilket er en stigning på 6 mia. kr. eller 5 pct. i forhold til 2024. Sundhedsområdet udgør fortsat langt størstedelen af udgifterne. Her gik hovedparten til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse, som tilsammen står for 71 pct. af de samlede regionale nettodriftsudgifter. Udgifterne til somatiske sygehuse steg med 4 mia. kr. i 2025, svarende til 4 pct., mens udgifterne til psykiatriske sygehuse steg med 1 mia. kr., svarende til 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regr31, Kommuner og regioners regnskaber 2025, 24. april 2026 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2027, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53912

      Nyt

      NYT: Besøgende på museer stiger for tredje år i træk

      Museer 2025

      1. juni 2026, I 2025 blev der registreret 17,6 mio. besøgende i museernes udstillinger. Det er på niveau med 2024 og 2023, hvor antallet var hhv. 17,5 mio. og 17,4 mio. Siden 2022 har der generelt været en fremgang i antallet af museumsbesøg. Museerne tilbyder også aktiviteter ud over udstillingerne, fx cafébesøg, adgang til haver og parker samt arrangementer på museernes områder uden adgang til udstillingerne. I 2025 var der 3,6 mio. gæster på museerne, der ikke besøgte udstillingen. Det samlede antal besøgende udgjorde 21,2 mio. i 2025, hvilket var 700.000 flere end i 2024. Heraf stod besøgende uden udstillingsbesøg for 600.000 af stigningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus1, De kulturhistoriske museer tiltrækker flest besøgende, Fordelingen af besøgende mellem de forskellige museumskategorier er uændret sammenlignet med tidligere år. Ud af de i alt 17,6 mio. besøgende i museernes udstillinger i 2025 besøgte 10 mio. de kulturhistoriske museer. Kunstmuseerne havde 4,6 mio. besøgende og de naturhistoriske museer og de museumslignende institutioner havde hhv. 500.000 og 2,4 mio. besøgende. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus3, Langt de fleste museer er kulturhistoriske, I 2025 omfattede museumsstatistikken ca. 400 besøgssteder. Et besøgssted kan være et museum eller et udstillingssted under et museum - fx er Krigsmuseet og Kronborg Slot besøgssteder under Nationalmuseet. Langt de fleste besøgssteder er kulturhistoriske. 74 pct. tilhører denne kategori, mens 16 pct. er kunstmuseer, 2 pct. naturhistoriske museer og 9 pct. museumslignende institutioner. , Flest besøgende på kunstmuseet Louisiana, I 2025 var det mest besøgte museum , Louisiana, med mere end 727.000 besøgende. Det næstmest besøgte museum var , Den Gamle By, med 560.000 besøgende, mens , ARoS, med 556.000 besøgende blev det tredje mest besøgte museum. De ti mest besøgte museer udgjorde 33 pct. af det samlede antal besøgende i museernes udstilling i 2025., Ti mest besøgte museer i 2025, Kategori, Navn, Besøgstal (1.000), Kunst , Louisiana , 727, Kulturhistorisk , Den Gamle By , 560, Kunst , ARoS, 556, Kulturhistorisk , Rosenborgsamlingen, 554, Kunst , Ny Carlsberg Glyptotek, 530, Kulturhistorisk , Christiansborg Slot, 528, Kulturhistorisk , Prinsens Palais, 416, Kunst , Statens Museum for Kunst, 402, Kulturhistorisk , Moesgård Museum, 372, Naturhistorisk , Statens Naturhistoriske Museum, 365, Anm. tabellen er eksklusiv , Museumslignende institutioner, , såsom fx kunsthaller og oplevelsescentre inden for videnskab og kulturhistorie., Kilde: , Detaljeret liste for statslige og statsanerkendte museer 2025, på , Emnesiden Museer, Antallet af besøgende i zoologiske haver og akvarier ligger stabilt, I 2025 var der 5,6 mio. besøgende i zoologiske haver og akvarier fordelt med 4,4 mio. i zoologiske haver og 1,1 mio. i akvarierne. Antallet af besøgende i zoologiske haver og akvarier i 2025 er på niveau med både 2024 og 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/zoo3, Besøgende i zoologiske haver og akvarier, Syv ud af de 29 zoologiske anlæg, der indgår i statistikken om zoologiske haver og akvarier i 2025 modtager statsstøtte i henhold til zooloven. De syv anlæg står for 60 pct. af besøgene. Det mest besøgte statsstøttede anlæg var , Zoologisk have København, med 1,3 mio. besøgende. Det næstmest besøgte anlæg var , Odense Zoo, med 558.000 og nummer tre var , Givskud Zoo - Zootopia, med 433.000 besøgende., Antallet af besøgende i de statsstøttede zoologiske anlæg. 2025., Landsdel, Zookategori, Navn, Besøgstal (1000), Byen København, Zoologisk have, Zoologisk Have København, 1.296, Fyn, Zoologisk have, Odense Zoo, 558 , Sydjylland, Zoologisk have, Givskud Zoo - Zootopia, 433 , Nordjylland, Zoologisk have, Aalborg Zoo, 413 , Østjylland, Zoologisk have, Randers Regnskov, 308 , Nordjylland, Akvarium, Nordsøen Oceanarium, 184 , Østjylland, Akvarium, Kattegatcentret, 159 , Kilde: , Detaljeret liste for statsstøttede zoologiske anlæg 2025, på , Emnesiden Zoologiske haver og akvarier, ., Museer 2025, 1. juni 2026 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2027, Alle udgivelser i serien: Museer, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Museer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53915

      Nyt

      NYT: A-indkomsten steg 3,9 pct. i 2025

      Indkomststatistik (A-indkomst) 2025

      1. maj 2026, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat var 362.700 kr. pr. person i 2025, hvilket er en stigning på 13.600 kr. i forhold til 2024. Stigningen på 3,9 pct. i 2025 er 0,8 procentpoint over gennemsnittet for de seneste ti år. Opgjort i faste priser steg den gennemsnitlige reale A-indkomst i forhold til 2024 med 2,0 pct., idet der var en prisudvikling på 1,9 pct. fra 2024 til 2025. A-indkomsten opgjort i faste priser i 2025 er dermed tilbage på 2021-niveau efter det store fald i realindkomsten på 5,1 pct. i højinflationsåret 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 3,8 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 260.800 kr. i 2024 til 270.700 kr. pr. person over 14 år i 2025, svarende til 3,8 pct. Stigningen skal bl.a. ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang, hvor antal personer på 14 år og derover med lønindkomst i 2025 steg med 27.500 til 3.332.300 personer. , Offentlige overførsler steg med 4,1 pct., De offentlige overførsler steg med 4,1 pct. fra i gennemsnit 60.600 kr. til 63.100 kr. pr. person i 2025, og de offentlige overførsler steg i 2025 dermed relativt set en smule mere end lønindkomsten. Det var indkomst fra folke- og førtidspension, der steg mest, nemlig med i gennemsnit 2.200 kr. til 44.900 kr. pr. person i alderen 14 år og derover, svarende til 5,1 pct. i forhold til året før., Indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge steg fortsat i 2025, dog i mindre grad end i de foregående to år. I 2025 steg gennemsnitsindkomsten fra arbejdsløshedsdagpenge således med 3,7 pct. til 3.300 kr. i gennemsnit per person. I både 2023 og 2024 var de relative stigninger derimod tocifrede og på mere end 10 pct. på årsbasis. Udviklingen fra 2024 til 2025 kan bl.a. tilskrives, at 3.600 færre personer modtog dagpenge i 2025 end i 2024. Derimod steg antal personer med arbejdsløshedsdagpenge i årene 2023 og 2024 med sammenlagt 19.200 personer, svarende til 8,9 pct. over de to år. Stigningen i gennemsnitsindkomsten fra arbejdsløshedsunderstøttelse i forhold til 2024 skyldes således især reguleringen af dagpengesatserne i 2025., Fortsat høj stigning i private pensionsindkomster, Også indkomst fra arbejdsmarkeds- og andre private pensionsordninger steg forholdsvis meget fra 26.700 kr. i 2024 til i gennemsnit 27.900 i 2025 kr., svarende til en stigning på 4,5 pct., Høj relativ fremgang i små ø-kommuner, lavest i Sønderborg og Vallensbæk, Det var i to af de små ø-kommuner, at den gennemsnitlige A-indkomst før skat steg mest fra 2024 til 2025. I Samsø kommune steg A-indkomsten med 16.300 kr. til i gennemsnit 301.400 kr. eller 5,7 pct., efterfulgt af Læsø med en relativ stigning på 5,3 pct. i forhold til 2024. Sønderborg, Vallensbæk og Gentofte var omvendt de tre kommuner med den mindste relative fremgang i forhold til året før. I de tre kommuner steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat i 2025 med henholdsvis 2,5, 2,6 og 2,8 pct. i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 5.700 flere med real A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en real A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 116.500, i 2024 til 122.200 i 2025, svarende til en stigning på 4,9 pct., Lønandel af samlet A-indkomst før skat vokser fortsat for de ældre, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere, men løn har over de seneste ti år udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist frem til 2022 blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Dertil kommer, at modregningsreglerne af lønindkomst i folkepensionen de senere år er lempet. For personer i alderen 65-69 år udgjorde lønindkomsten omkring 25 pct. af den samlede A-indkomst i 2015, mens den i 2025 er vokset til 46 pct. af den samlede A-indkomst. For de 65-årige alene udgjorde lønandelen i 2015 41 pct., hvor den i 2025 er steget til 66 pct. af den samlede A-indkomst, og for de 66-årige er lønandelen steget fra 28 pct. i 2015 til godt 58 pct. i 2025. For de 67-årige, der i dag er aldersgrænsen for at kunne modtage folkepension, er der tale om mere end en fordobling i lønnens andel af den samlede A-indkomst før skat. Således udgjorde lønindkomsten for de 67-årige 22 pct. af den samlede A-indkomst før skat i 2015, mens den er steget til 46 pct. i 2025. Også for den ældre gruppe af 70-74 årige er lønandelen steget i perioden, nemlig fra 7 pct. i 2015 til omkring 11 pct. i 2025., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, I aldersgruppen 65-74 år har mænd højere lønandel end kvinder, Der er forskel på mænd og kvinder, når man ser på, hvor stor en andel lønindkomsten udgør af den samlede A-indkomst for personer i aldersgruppen 65-74 år. Mænd har således i perioden 2015 til 2025 haft en langt større andel af den samlede A-indkomst, der udgøres af lønindkomst, end kvinder. For mænd i aldersgruppen 65-69 år er lønandelen steget fra omkring 31 pct. i 2015 til næsten 54 pct. i 2025, hvor den tilsvarende udvikling for kvinder i samme aldersgruppe er steget fra knap 17 pct. i 2015 til 37 pct. i 2025. Tilsvarende er udviklingen af lønandelen for 70-74-årige mænd steget fra omkring 10 pct. i 2015 til omkring 16 pct. i 2025. Kvinder i aldersgruppen 70-74 år har i samme periode haft en mindre fremgang i lønandelen, nemlig fra omkring 4 pct. i 2015 til omkring 7 pct. i 2025., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (udgjorde 75 pct. i 2025), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri, og indgår derfor ikke i A-indkomstbegrebet. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Ligesom i tidligere år blev der i 2025 herudover udbetalt skattefri engangsbeløb, som heller ikke er inkluderet i A-indkomsten., Indkomststatistik (A-indkomst) 2025, 1. maj 2026 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53917

      Nyt

      NYT: 78 pct. af de ældre over 90 år har et hjælpemiddel

      Udlån af hjælpemidler 2025

      26. juni 2026, I 2025 havde 395.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Dette er en stigning på 1,9 pct. i forhold til året før. Opgørelsen dækker 97 af landets kommuner. 7 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2025, hvilket har været stort set uændret fra 2023 til 2025, som er den periode, hvor statistikken har eksisteret. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngre aldersgrupper og stiger med alderen. 2 pct. af borgerne under 50 år havde et hjælpemiddel i 2025. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct. Andelen af borgere med et hjælpemiddel har været stort set uændret over årene inden for alle aldersgrupper. Dog har der været et lille fald i andelen blandt de ældste aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, , , hjalp3, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene i 2025. I alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90-årige og derover havde 83 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 66 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre del af befolkningen på 80 år og derover havde 43 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2025. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunens indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 26 pct. til 55 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Dragør, Allerød og Gribskov, hvor mellem 26 pct. og 30 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Horsens, Skive, Glostrup, Thisted, Ærø, Vordingborg, Tønder og Slagelse havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 55 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,3 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde hjælpemidler i udlån ultimo december 2025, havde til sammen ca. 2,3 mio. hjælpemidler, hvilket er en stigning på 2,1 pct. i forhold til året før. Det er aktive hjælpemidler, som er blevet udleveret i året eller foregående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af 2025., Udlån af hjælpemidler 2025, 26. juni 2026 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Udlån af hjælpemidler, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54022

      Nyt

      NYT: Husholdningerne sparede lidt mere op i 1. kvartal

      Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2026

      30. juni 2026, I første kvartal 2026 sparede husholdningerne 9,5 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dermed sparede husholdninger lidt mere op end i fjerde kvartal 2025, hvor opsparingsandelen var 9,3 pct. Stigningen i opsparingsandelen skyldes, at de disponible indkomster steg med 0,6 mia. kr. mere end det private forbrug. Hvor disponibel indkomst steg med 1,2 mia. kr., svarende til 0,3 pct., steg privatforbruget med 0,6 mia. kr., svarende til 0,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan3, og egne beregninger, Stigning i disponibel indkomst drevet af løn og sociale overførsler, I faktiske tal er disponibel indkomst i første kvartal 2026 steget med 6,7 mia. kr. sammenlignet med første kvartal 2025. Denne udvikling svarer til en stigning på 1,6 pct. Udviklingen er drevet af en stigning i lønindtægter og udbetalte sociale ydelser, som er steget med henholdsvis 10,7 og 8,6 mia. kr. Stigningen i udbetalte sociale ydelser er især drevet af en stigning i udbetalte folke-, førtids- og arbejdsmarkedspensioner., Husholdningernes indkomst, faktiske tal,  ,  , 2023, 2024*, 2025*, 2025*, 2026*, Udvikling , 1. kvt 2026 ift. 1. kvt. 2025,  ,  , år, 1.kvt. ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , mia. kr., pct., 1, Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst, 190,1, 199,0, 211,2, 49,9, 52,8, 5,0, 2, Aflønning af ansatte, 1, 415,8, 1, 489,5, 1, 554,5, 379,6, 390,3, 2,8, 3, Modtaget formueindkomst, 216,8, 230,2, 231,0, 103,1, 95,6, -7,3, 4, Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier, 477,6, 504,4, 530,7, 137,4, 146,0, 6,3, 5, Andre løbende overførsler, modtaget, 115,7, 107,0, 111,4, 27,8, 27,4, -1,6, 6, Indtægter i alt (1+2+3+4+5), 2, 416,0, 2, 530,1, 2, 638,8, 697,8, 712,1, 2,0, 7, Betalt formueindkomst, 58,8, 70,9, 62,5, 15,7, 16,6, 5,4, 8, Løbende indkomst- og formueskatter mv., 711,4, 778,6, 805,4, 190,2, 190,8, 0,4, 9, Nettobidrag til sociale ordninger, 199,3, 186,5, 204,6, 49,9, 56,2, 12,4, 10, Andre løbende overførsler, betalt, 78,0, 74,5, 75,1, 18,8, 18,7, -0,4, 11, Udgifter i alt (7+8+9+10), 1, 047,6, 1, 110,6, 1, 147,6, 274,6, 282,3, 2,8, 12, Disponibel bruttoindkomst , (6-11), 1 368,4, 1 419,5, 1 491,2, 423,1, 429,8, 1,6, Foreløbige tal., Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/naso2, Husholdningernes finansielle nettoformue faldt i første kvartal, De danske husholdningers finansielle nettoformue faldt med 150 mia. kr. i første kvartal 2026. Faldet i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives omvurderinger af husholdningernes aktie- og pensionsformuer, der begge trak i negativ retning. Omvendt var husholdningernes opsparing med til at mindske faldet. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.492 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal i det sektorfordelte nationalregnskab, I denne offentliggørelse af det sektorfordelte nationalregnskab er tallene for både 2023, 2024 og 2025 blevet genberegnet som følge af opdateret kildegrundlag. , Revisionsnotat for sektorfordelt nationalregnskab, beskriver de væsentligste ændringer med fokus på husholdningernes indkomster og opsparing på år., Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2026, 30. juni 2026 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2026, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Stefan Koch Olsen, , , tlf. 51 23 92 17, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54215

      Nyt

      NYT: Flere bor i Hovedstadsområdet og større byer

      Byopgørelsen 1. januar 2026

      13. maj 2026, Ændret 21. maj 2026 kl. 10:10, Der var desværre fejl i Nyt'en, da byområder fra 2024 var med i opgørelsen og ikke fra 2025. De opdaterede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Hovedstadsområdet er landets største sammenhængende byområde med , 1.408. 575, indbyggere i 2026. Det svarer til en andel på 23,4 pct. af befolkningen. I 2016 boede der 1.280.371 indbyggere i hovedstadsområdet eller 22,4 pct. af befolkningen. Det svarer til, at befolkningen i hovedstadsområdet er vokset med 10,0 pct. de sidste ti år. For byområder på 50.000 indbyggere og derover er andelen steget fra 15,9 pct. af befolkningen i 2016 til , 18,3, pct. i 2026, svarende til en vækst i befolkningen på , 21,2, pct. Det skyldes blandt andet, at antallet af byområder i perioden er steget fra 9 til 11. I 2026 boede der , 1.101.543, indbyggere i byområder på 50.000 indbyggere og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, Fortsat fald i indbyggere på landet, Andelen af befolkningen, der bor i landdistrikterne, dvs. i byer under 200 indbyggere eller uden for egentlig bymæssig bebyggelse, er faldet fra 12,2 pct. i 2016 til , 11,2, pct. i 2026 i forhold til hele befolkningen. Antallet af indbyggere i landdistrikterne var , 673.994, i 2026., De nyeste byområder er ikke med i årets opgørelse, Denne opgørelse er baseret på de senest tilgængelige byområder der også indgik i byopgørelsen i 2025. Manglende opdateringer af byområder skyldes ophør af opdateringer i Klimadatastyrelsens register: Danske Stednavne. Der er derfor ikke planlagt yderligere byopgørelser. Se yderligere under Kilder og metoder., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen, Gns., alder,  , 2016, 2026, 2016, 2026, 2016, 2026, 2016, 2026, Hele landet, •, •, 5, 707, 251, 6, 025, 603, 100,0, 100,0, 41,2, 42,7, Byområder, 1, 419, 1, 384, 5, 000, 896, 5, 342, 281, 87,6, 88,7, 41,1, 42,5, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 280, 371, 1, 408, 575, 22,4, 23,4, 38,5, 39,3, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 50.000 indbyggere og dero. , 9, 11, 908, 785, 1, 101, 543, 15,9, 18,3, 39,2, 40,4, 100.000 indbyggere og dero., 3, 3, 552, 155, 615, 335, 9,7, 10,2, 38,1, 38,7, 50.000-99.999 indbyggere, 6, 8, 356, 630, 486, 208, 6,2, 8,1, 40,8, 42,4, 10.000-49.999 indbyggere, 54, 52, 1, 178, 177, 1, 151, 548, 20,6, 19,1, 42,1, 44,1, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 24, 741, 397, 750, 925, 13,0, 12,5, 41,7, 43,6, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 28, 436, 780, 400, 623, 7,7, 6,6, 42,9, 45,0, 200-9.999 indbyggere, 1, 355, 1, 320, 1, 633, 563, 1, 680, 615, 28,6, 27,9, 43,5, 45,4, 5.000-9.999 indbyggere, 55, 64, 389, 629, 457, 833, 6,8, 7,6, 44,0, 45,9, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 172, 533, 980, 535, 707, 9,4, 8,9, 43,7, 45,1, 1.000-1.999 indbyggere, 216, 209, 303, 816, 296, 624, 5,3, 4,9, 43,0, 44,9, 500-999 indbyggere, 312, 289, 218, 610, 204, 535, 3,8, 3,4, 43,3, 45,2, 250-499 indbyggere, 413, 411, 146, 097, 147, 115, 2,6, 2,4, 43,4, 45,9, 200-249 indbyggere, 185, 175, 41, 431, 38, 801, 0,7, 0,6, 43,1, 46,1, Landdistrikter, •, •, 695, 306, 673, 994, 12,2, 11,2, 42,1, 44,5, Uden fast bopæl, •, •, 11, 049, 9, 328, 0,2, 0,2, 34,3, 36,9, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2016, Bynavn, Folketal, 2016, Folketal, 2026, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 280, 371, 1, 408, 575, 2, (2), Aarhus, 264, 716, 305, 227, 3, (3), Odense, 175, 245, 187, 558, 4, (4), Aalborg, 112, 194, 122, 550, 5, (5), Esbjerg, 72, 151, 71, 371, 6, (8), Horsens, 57, 517, 65, 037, 7, (6), Randers, 62, 342, 64, 764, 8, (7), Kolding, 59, 712, 63, 664, 9, (9), Vejle, 54, 862, 62, 153, 10, (10), Roskilde, 50, 046, 53, 897, 11, (14), Silkeborg, 43, 885, 53, 058, 12, (11), Herning, 48, 531, 52, 264, 13, (12), Hørsholm, 47, 000, 48, 797, 14, (13), Helsingør, 46, 829, 48, 450, 15, (15), Næstved, 42, 979, 45, 522, 16, (17), Viborg, 39, 856, 44, 021, 17, (16), Fredericia, 40, 248, 41, 761, 18, (18), Køge, 36, 831, 38, 840, 19, (20), Taastrup, 33, 971, 38, 328, 20, (19), Holstebro, 35, 392, 37, 533, 21, (22), Hillerød, 31, 897, 36, 873, 22, (21), Slagelse, 33, 000, 36, 140, 23, (24), Holbæk, 27, 579, 31, 112, 24, (23), Sønderborg, 27, 595, 28, 564, 25, (25), Svendborg, 27, 074, 27, 593, 26, (26), Hjørring, 25, 626, 25, 794, 27, (28), Nørresundby, 22, 478, 24, 831, 28, (31), Ølstykke-Stenløse, 21, 966, 23, 904, 29, (29), Ringsted, 22, 231, 23, 866, 30, (27), Frederikshavn, 23, 402, 22, 496, 31, (30), Haderslev, 21, 994, 22, 320, 32, (34), Smørumnedre, 19, 737, 21, 918, 33, (33), Birkerød, 20, 416, 21, 242, 34, (35), Farum, 19, 664, 20, 558, 35, (36), Skanderborg, 18, 659, 20, 370, 36, (32), Skive, 20, 617, 20, 092, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Byopgørelsen 1. januar 2026, 13. maj 2026 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra KDS (Klimadatastyrelsen). En detaljeret gennemgang af kilder og metoder findes i , statistikdokumentationen om byopgørelsen, . Se også , emnesiden Befolkningstal, . Det er vigtigt at bemærke, at denne opgørelsen er baseret på de samme byområder som i byopgørelsen fra 2025 som er de senest tilgængelige oplysninger fra Klimadatastyrelsen. I denne opgørelse indgår derfor ikke de nyeste ændringer, typisk udvidelser af en by med nye byområder. Det betyder samtidigt, at antallet af indbyggere i byer med nye byområder undervurderes, mens befolkningen i landdistrikterne overvurderes, da de nyeste byområder ikke er medtaget og nye indbyggere der er flyttet ind i de nye byområder derfor vil blive opgjort under landdistrikterne. Ophør af opdateringer af registret Danske Stednavne betyder at det fremadrettet ikke bliver muligt af opgøre udviklingen af befolkningen i byområder samt udviklingen af befolkningen i landdistrikter i Danmark. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54337

      Nyt

      NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

      Sårbare gruppers sundhed 2023

      2. juni 2025, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Sårbare gruppers sundhed 2023, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2026, Alle udgivelser i serien: Sårbare gruppers sundhed, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54411

      Nyt

      NYT: Antallet af landbrug er næsten halveret på 20 år

      Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2025

      19. juni 2026, I perioden fra 2005 til 2025 faldt antallet af bedrifter med landbrug og gartneri i Danmark med 48 pct. - tæt på en halvering. I samme periode er der blevet markant flere bedrifter på mindst 400 ha. Disse store landbrug har øget deres andel fra under 1 pct. til 5 pct. af alle bedrifter., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, og , bdf, Dog stadig mange mindre bedrifter, Der er stadig mange små landbrug i dagens Danmark. Bedrifter på under 30 ha udgør over halvdelen af alle bedrifter, og de har endda haft en relativt stabil andel i perioden 2005-25 på omkring 55 pct. af alle bedrifter. , Antal bedrifter fordelt efter størrelse, Bedriftsstørrelse, 2005, 2010, 2015, 2020, 2025,  , bedrifter, I alt, 51, 676, 42, 099, 36, 637, 33, 148, 27, 024, 0-30 ha , 27, 841, 23, 199, 19, 818, 18, 349, 14, 699, 30-50 ha, 7, 253, 4, 896, 4, 018, 3, 339, 2, 676, 50-100 ha, 9, 034, 5, 925, 4, 945, 4, 154, 3, 155, 100-150 ha, 3, 789, 3, 158, 2, 644, 2, 237, 1, 672, 150-200 ha, 1, 745, 1, 823, 1, 764, 1, 439, 1, 193, 200-400 ha , 1, 693, 2, 456, 2, 539, 2, 414, 2, 172, 400 ha og derover, 320, 642, 909, 1, 216, 1, 457,  , pct., I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 0-30 ha , 53,9, 55,1, 54,1, 55,4, 54,4, 30-50 ha, 14,0, 11,6, 11,0, 10,1, 9,9, 50-100 ha, 17,5, 14,1, 13,5, 12,5, 11,7, 100-150 ha, 7,3, 7,5, 7,2, 6,7, 6,2, 150-200 ha, 3,4, 4,3, 4,8, 4,3, 4,4, 200-400 ha , 3,3, 5,8, 6,9, 7,3, 8,0, 400 ha og derover, 0,6, 1,5, 2,5, 3,7, 5,4, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, og , bdf, Bedrifter med husdyr er faldet, Kvæg og svin er de mest betydende husdyr i dansk landbrug. I 2005 havde 33 pct. af alle bedrifter kvæg i et eller andet omfang. Denne andel er ikke faldet så meget og var i 2025 på 28 pct. Anderledes drastisk har udviklingen været for bedrifter med svin, idet 17 pct. af bedrifterne havde svin i 2005 mod blot 6 pct. i 2025. Se mere om husdyr i landbruget i , statistikbanken, . , Antal bedrifter med kvæg og svin,  , 2005, 2010, 2015, 2020, 2025,  , bedrifter, Bedrifter med kvæg , 16, 884, 13, 576, 11, 643, 10, 261, 7, 718, Bedrifter med svin, 9, 015, 5, 068, 3, 769, 2, 921, 1, 706,  , I pct. af alle bedrifter, Bedrifter med kvæg , 32,7, 32,2, 31,8, 31,0, 28,6, Bedrifter med svin, 17,4, 12,0, 10,3, 8,8, 6,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, og , hdyr, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2025, 19. juni 2026 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54456

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation