Forside

Søgeresultat

Viser resultat 151 - 160 af 2122

NYT: Lille stigning i antal ledige stillinger

Ledige stillinger 4. kvt. 2025

25. februar 2026, Der var 49.400 ledige stillinger i den private sektor i fjerde kvartal 2025. Det er en stigning på 1.100 i forhold til kvartalet før. Antallet af ledige stillinger i tredje og fjerde kvartal er på det laveste niveau siden første kvartal 2021, hvor antallet af ledige stillinger var 40.700. Det største antal ledige stillinger, der er opgjort i statistikkens levetid, var i første kvartal 2022, hvor der var 69.600 ledige stillinger i den private sektor. De ovennævnte tal er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Hovedstaden havde tæt på halvdelen af samtlige ledige stillinger, Region Hovedstaden havde 44,3 pct. af samtlige ledige stillinger i fjerde kvartal. Dette svarede til en stigning på 2,1 procentpoint sammenlignet med samme kvartal året inden. Efter region Hovedstaden var der flest ledige stillinger at finde i region Midtjylland (18,4 pct.) og region Syddanmark (18,3 pct.). I region Sjælland var 8,8 pct. af de ledige stillinger, og 5,6 pct. var at finde i region Nordjylland. De resterende 4,7 pct. ledige stillinger på landsplan lå under enheder, som er stillinger uden et fast fysisk arbejdssted., Antal ledige stillinger faldt relativt mest i region Sjælland, Andelen af ledige stillinger ift. antallet af stillinger i de enkelte regioner aftog eller var konstant i alle regioner fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025. De største fald var i region Sjælland og region Midtjylland, hvor andelen aftog med 0,4 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Færrest ledige stillinger i , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, Branchen , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, havde med 1,6 pct. den laveste andel af ledige stillinger opdelt på brancheniveau i fjerde kvartal 2025. Dette svarer til et fald på 0,4 procentpoint ift. fjerde kvartal året inden. Den højeste andel af ledige stillinger var i branchen , Information og kommunikation, , som i både fjerde kvartal 2024 og 2025 lå på 3,2 pct. Det største fald i ledige stillinger var i , Erhvervsservice, , som faldt 0,6 procentpoint fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025. Branchen havde dog samtidig den næststørste andel af ledige stillinger på brancheniveau på 2,5 pct. i fjerde kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner, , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger, , 2024, 2025, 2024, 2025, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 53, 412, 54, 894, 53, 019, 48, 354, 49, 447, 2,7, 2,7, 2,6, 2,4, 2,4, I alt - faktiske, 48, 888, 53, 443, 54, 956, 47, 849, 45, 766, 2,4, 2,6, 2,6, 2,3, 2,2, Hovedstaden , 20, 635, 22, 886, 23, 368, 19, 312, 20, 252, 2,6, 2,9, 2,9, 2,4, 2,6, Sjælland , 4, 875, 5, 036, 6, 091, 5, 105, 4, 038, 2,4, 2,6, 2,9, 2,5, 2,0, Syddanmark, 9, 298, 9, 073, 9, 785, 9, 325, 8, 356, 2,5, 2,5, 2,6, 2,5, 2,2, Midtjylland, 9, 500, 9, 819, 10, 093, 8, 573, 8, 406, 2,2, 2,3, 2,3, 1,9, 1,8, Nordjylland, 2, 402, 4, 284, 3, 444, 3, 112, 2, 561, 1,5, 2,5, 2,0, 1,8, 1,5, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 178, 2, 344, 2, 175, 2, 421, 2, 152, 3,5, 4,0, 3,5, 3,7, 3,3, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx kørende sælgere, vikarer, søfolk, rengøringspersonale samt bude og omdelere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse, , 4. kvt. 2025, , I alt, , 1-9, ansatte, , 10-49, ansatte, , 50-99, ansatte, , 100 +, ansatte, , Uden fast, arbejds-, sted, 1, , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 45, 766, 10, 469, 14, 078, 6, 015, 13, 051, 2, 152, Industri, råstofudvinding og, 6, 240, 503, 1, 215, 930, 3, 558, 34, forsyningsvirksomhed, 4, 098, 1, 251, 1, 641, 610, 588, 8, Bygge og anlæg, 18, 018, 4, 067, 6, 407, 2, 317, 4, 279, 948, Handel og transport mv., 4, 161, 1, 219, 1, 482, 252, 1, 186, 22, Information og kommunikation, , , , , , , Finansiering, forsikring og, 3, 395, 998, 898, 487, 1, 011, 0, ejendomshandel, , , , , , , Erhvervsservice, 9, 854, 2, 430, 2, 435, 1, 419, 2, 429, 1, 141, , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,2, 3,1, 2,1, 2,0, 1,9, 3,3, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 1,6, 1,7, 1,5, 1,6, 1,7, 0,5, Bygge og anlæg, 2,0, 2,4, 2,4, 1,8, 1,3, 0,4, Handel og transport mv., 2,2, 2,8, 1,8, 1,9, 2,3, 4,6, Information og kommunikation, 3,2, 6,1, 3,6, 1,5, 2,4, 1,1, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 2,3, 3,1, 2,5, 3,1, 1,6, 0,0, Erhvervsservice, 2,5, 3,8, 2,4, 2,5, 1,8, 3,3, 1, Se note til foregående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 4. kvt. 2025, 25. februar 2026 - Nr. 41, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51689

Nyt

NYT: Jordbrugets bytteforhold gik frem i 2025

Jordbrugets prisforhold (år) 2025

17. april 2026, Jordbrugets bytteforhold udviste fremgang i 2025 med en stigning på 5 pct. i forhold til 2024. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem de priser, som landmændene opnår for deres produkter (salgspriser), og de priser, som de betaler for varer til brug i deres produktion (købspriser). Forbedringen i 2025 skyldes, at priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 6 pct., mens priserne på forbruget i produktionen kun steg med 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Animalske salgspriser steg bredt i 2025, Stigningen i jordbrugets salgsprodukter var primært drevet af højere priser på de animalske produkter. Mælkeprisen steg 11 pct. i 2025, men faldt markant mod årets slutning til under niveauet ved årets begyndelse. En tilsvarende udvikling gjaldt for svin, hvor en årlig stigning på 4 pct. afspejlede stigende salgspriser for smågrise og slagtesvin frem til sommeren og faldende priser resten af året. Salgsprisen på fjerkræ gik frem med 8 pct. i forhold til 2024. Den største prisstigning i 2025 sås for kvæg, hvor salgsprisen steg 43 pct., som følge af højere priser på både oksekød og levekvæg (se , www.statistikbanken.dk/lpris10, )., Lavere priser på korn og spisekartofler, I 2025 faldt de vegetabilske salgsprodukter samlet med 1 pct., herunder kornpriserne, som faldt med 8 pct. Prisfaldet omfattede alle kornafgrøder og fortsatte den nedadgående udvikling siden 2022. Værst gik det ud over salgsprisen på havre, som faldt 21 pct., efterfulgt af byg, der faldt 9 pct. Salgsprisen på spisekartofler faldt 32 pct. fra 2024 til 2025 til 254 kr. pr. 100 kg. Til gengæld var prisen steget markant fra 2023 til 2024, hvor producenterne solgte deres spisekartofler til 369 kr. pr. 100 kg. (se , www.statistikbanken.dk/lpris32, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Positiv prisudvikling for gartneriprodukter og juletræer, Salgspriserne på grøntsager, frugt og bær samt juletræer er steget år for år siden basisåret 2020. I 2025 steg priserne på grøntsager med 11 pct., og frugt og bær steg med 10 pct. Udviklingen skyldes i høj grad højere salgspriser på frilandsgrøntsager, som steg 29 pct. fra 2024 til 2025, herunder særligt gulerødder. Salgsprisen på de konventionelle gulerødder steg med 40 pct., mens de økologiske gulerødder steg med 89 pct. , Fald i foderpriser, men højere priser på gødning og energi, Købspriserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion steg som nævnt med 1 pct. fra 2024. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og købsprisen faldt 2 pct. fra 2024 til 2025. Både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder blev billigere for landmændene at købe. Faldet i købspriserne på enkeltfoderstoffer hænger især sammen med de lavere kornpriser. Købsprisen på gødningsstoffer steg derimod 3 pct. fra 2024 til 2025, mens energipriserne steg 11 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser), , Prisindeks, Ændringer, , Vægt-fordeling, 2022, 2023, 2024*, 2025*, 2024-2025, , promille, indeks 2020 = 100, Pct., Bytteforholdet, …, 92, 96, 96, 100, 4,9, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 123, 125, 119, 126, 6,1, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 137, 137, 124, 122, -1,3, Heraf:, , , , , , , Korn, 122, 171, 157, 135, 124, -8,4, Raps, 22, 153, 144, 122, 125, 2,8, Grøntsager og prydplanter, 76, 112, 122, 124, 137, 10,5, Frugt og bær, 7, 105, 111, 119, 131, 9,9, Spisekartofler, 6, 145, 180, 219, 148, -32,4, Juletræer og pyntegrønt, 11, 117, 123, 139, 155, 12,0, Animalske salgsprodukter, 690, 117, 120, 116, 127, 9,6, Heraf, , , , , , , Kvæg , 40, 162, 148, 142, 203, 43,1, Svin , 383, 92, 109, 98, 102, 4,0, Fjerkræ , 28, 127, 137, 136, 147, 7,8, Mælk , 224, 150, 130, 139, 154, 10,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 134, 131, 124, 125, 1,2, Forbrug i produktionen, 852, 138, 133, 124, 126, 1,0, Heraf, , , , , , , Udsæd, 47, 123, 125, 126, 124, -1,6, Energi , 51, 219, 174, 163, 181, 11,4, Gødningsstoffer , 44, 251, 169, 145, 149, 2,6, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 103, 109, 111, 113, 1,4, Enkeltfoderstoffer, 164, 151, 146, 130, 127, -2,4, Blandingsfoderstoffer, 186, 142, 143, 126, 124, -1,3, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 111, 115, 119, 123, 3,3, Tjenesteydelser, 197, 106, 112, 111, 112, 1,7, Investeringsgoder, 148, 112, 119, 121, 124, 2,2, Anm: * Foreløbige tal. Endelige tal for 2024 kommer april 2027., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Jordbrugets prisforhold (år) 2025, 17. april 2026 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2027, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52022

Nyt

NYT: Den offentlige beskæftigelse steg i fjerde kvartal

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 4. kvt. 2025

13. april 2026, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 3.200 fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2025. Det svarer til en stigning på 0,4 pct. Tallene er opgjort i fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigning i beskæftigelsen for både staten, regioner og kommuner, Omregnet til fuldtid steg den offentlige beskæftigelse i staten med 1.300 fuldtidsbeskæftigede fra tredje til fjerde kvartal 2025, hvilket svarer til en stigning på 0,6 pct. I samme periode kom der 600 flere fuldtidsbeskæftigede i regionerne, svarende til en stigning på 0,4 pct. og 1.300 flere fuldtidsbeskæftigede i kommunerne, hvilket svarer til en stigning på 0,3 pct., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret, , 2. kvt. 2025 , 3. kvt. 2025 , 4. kvt. 2025* , , 3. kvt. 2025 , 4. kvt 2025* , , antal, , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 771, 614, 773, 935, 777, 087, , 0,3, 0,4, Stat, 197, 439, 198, 295, 199, 546, , 0,4, 0,6, Regioner, 133, 333, 133, 830, 134, 430, , 0,4, 0,4, Kommuner, 438, 834, 439, 812, 441, 104, , 0,2, 0,3, Sociale kasser og fonde, 2, 008, 1, 998, 2, 006, -0,5, 0,4, Anm.: *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Sundhedsvæsen har flest offentligt ansatte, De tre største velfærdsområder, , sundhedsvæsen, , , social beskyttelse, og , undervisning,, udgjorde tilsammen i fjerde kvartal 2025 mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse med , sundhedsvæsen, , som det største område., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret, 2. kvt 2025 , 3. kvt 2025 , 4. kvt 2025* , , 3. kvt. 2025 , 4. kvt 2025* , , antal, , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 771, 614, 773, 935, 777, 087, , 0,3, 0,4, Generelle offentlige tjenester, 68, 017, 68, 493, 69, 195, , 0,7, 1,0, Forsvar, 28, 461, 28, 834, 29, 355, , 1,3, 1,8, Offentlig orden og sikkerhed, 28, 190, 28, 326, 28, 279, , 0,5, -0,2, Økonomiske anliggender, 28, 571, 28, 940, 29, 284, , 1,3, 1,2, Miljøbeskyttelse, 4, 777, 4, 307, 4, 272, , -9,8, -0,8, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 083, 1, 064, 1088, , -1,8, 2,3, Sundhedsvæsen, 227, 155, 227, 825, 228, 660, , 0,3, 0,4, Fritid, kultur og religion, 29, 094, 29, 067, 29, 128, , -0,1, 0,2, Undervisning, 140, 898, 141, 644, 142, 972, , 0,5, 0,9, Social beskyttelse, 215, 368, 215, 437, 214, 854, , 0,0, -0,3, Uoplyst, 0, 0, 0, - , -, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 4. kvt. 2025, 13. april 2026 - Nr. 88, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52128

Nyt

NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

Flytninger 2024

26. juni 2025, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Flytninger 2024, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55725

Nyt

NYT: En tredjedel af årets bogsalg lå i 4. kvartal

Bogsalg 2025

26. marts 2026, I 2025 blev der solgt 9 mio. bøger i styksalg fra fysiske boghandlere og som websalg. Mere end en tredjedel af styksalget (37 pct.), som er ekskl. streaming, foregik i 4. kvartal, hvor der blev solgt 3,3 mio. bøger. At salget er størst sidst på året er en tendens, der også ses i tidligere år. Ud af de 9 mio. solgte bøger i 2025 udgjorde børne- og ungelitteratur 2,8 mio. (31 pct.), mens faglitteratur og skønlitteratur udgjorde hhv. 2,6 mio. (29 pct.) og 2,5 mio. (28 pct.) solgte bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Bøger til små børn er den bedst sælgende genre, Bøger til de helt små, herunder billedbøger og aktivitetsbøger mv., var med omkring 1,5 mio. solgte eksemplarer, den bedst sælgende genre i 2025. Dette svarer til 17 pct. af det samlede bogsalg i året. , Krimier, thrillere og spændingsromaner, var den næstmest solgte genre med 920.000 eksemplarer, svarende til 10 pct. af salget, efterfulgt af , Skønlitteratur, for børn og unge, med 600.000 solgte eksemplarer. Herefter fulgte uspecificeret generel skønlitteratur med 550.000 solgte eksemplarer og , Biografier, sande fortællinger og ikke-fiktiv prosa, med 450.000 solgte eksemplarer. De ti mest solgte genrer udgjorde 64 pct. af årets samlede bogsalg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Salget af fagbøger topper til jul og skønlitteratur om sommeren, I december 2025 var 35 pct. af de solgte bøger faglitterære, herunder kogebøger og biografier, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 26 pct. I sommerperioden var det omvendt. Især i juli måned er skønlitteratur som fx , Krimier, thrillere og spændingsromaner, og , Romantik og erotik, populært. Der blev i juli 2025 solgt 239.000 skønlitterære bøger, svarende til 33 pct. af bogsalget i denne måned, mens 24 pct. var fagbøger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs04, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken om bogsalg blev første gang udgivet i 2024 og belyser styksalget af bøger fordelt på format, genre, udgivelsessprog og originalsprog. Statistikken er fortsat under udvikling, herunder hvad angår datakilder og dækning, og der kan derfor forekomme revisioner af de offentliggjorte tal. I forbindelse med denne udgivelse er der foretaget revisioner af tidligere offentliggjorte tal. Revisionerne gælder således også tidligere referenceperioder og omfatter mindre justeringer baseret på opdaterede oplysninger om bøgernes genre, format, sprog mv., Bogsalg 2025, 26. marts 2026 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Bogsalg, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Bogsalgsstatistikken er baseret på transaktionsdata fra de største forhandlere af fysiske bøger, der er beriget med metadata fra DBK (Bogportalen) og Publizon. Kategorierne i Statistikbanken er dannet ved hjælp af disse metadata. Læs mere om kilder og metoder vedrørende undersøgelsen i , statistikdokumentationen om bogsalg, og på , emnesiden om litteratur, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bogsalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55915

Nyt

NYT: Borgere har i gennemsnit 2,4 km til nærmeste læge

Lægebesøg mv. 2024

26. februar 2026, I Danmark har borgerne i gennemsnit ca. 2,4 km til nærmeste praktiserende læge. Dette dækker over kommunale forskelle, hvor der generelt er kortest til den praktiserende læge i hovedstadskommunerne (Frederiksberg 0,5 km, København 0,6 km samt Gentofte, Brøndby og Tårnby 0,8 km), mens der i landkommuner er længst (Langeland 8,7 km, Læsø og Morsø 5,3 km samt Thisted 5,1 km). Afstand til nærmeste praktiserende læge opgøres som geografisk afstand målt i kilometer via vejnettet. Den praktiserende læge, der er tættest på en persons bopæl, er ikke nødvendigvis den praktiserende læge, pågældende konsulterer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sundaf01, Afstand til nærmeste praktiserende læge inden for kommunegrupper, Der er variation i, hvor langt der i gennemsnit er til lægen på tværs af de fem kommunegrupper, og der er samtidig også variation inden for de fem kommunegrupper. I Hovedstadskommunerne har borgerne i gennemsnit 1 km til praktiserende læge, i storbykommuner ca. 1,7 km, i provinsbykommuner ca. 2,9 km, i oplandskommuner ca. 3,1 km og i landkommuner ca. 3,7 km. , Blandt borgere bosat i en landkommune, er det borgere i Langeland Kommune, der har længst til den nærmest praktiserende læge (8,7 km), mens borgere i Sønderborg Kommune har kortest (2,2 km). Blandt borgere bosat i en hovedstadskommune har borgere i Herlev Kommune længst til lægen (2,0 km), mens borgere i Frederiksberg Kommune har kortest til lægen (0,5 km). , Danmarks Statistik opdeler de danske kommuner i fem grupper på baggrund af bl.a. jobtilgængelighed og antallet af indbyggere i den største by i kommunen. De fem grupper er hovedstadskommuner, storbykommuner, oplandskommuner, provinskommuner og landkommuner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sundaf01, Personer med længst til nærmeste læge benytter lægen mindst, Der er en tendens til, at personer, der har langt til nærmeste praktiserende læge, går mindre til lægen end personer, der har kort til nærmeste praktiserende læge. Personer, der er 70 år og ældre med under 0,5 km til nærmeste læge, gik til lægen 13 gange i løbet af 2024. Personer, der er 70 år eller ældre med over 4 km til nærmeste læge, gik til lægen 11 gange i løbet af 2024. De 60-69-årige med under 0,5 km til nærmeste læge gik til lægen 9 gange i 2024. De 60-69-årige med over 4 km til lægen gik til lægen 8 gang i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sundaf02, Lægebesøg mv. 2024, 26. februar 2026 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Camilla Østerballe Nielsen, , , tlf. 20 28 52 49, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/57098

Nyt

NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024

26. maj 2025, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, 18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2026, Alle udgivelser i serien: 18-45 åriges status på uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53141

Nyt

NYT: 87 pct. af alle børn har mindst én bedsteforælder

Husstande, familier og børn 1. januar 2026

13. februar 2026, Blandt de 0-17-årige har 87 pct. mindst én bedsteforælder, som også er bosat i Danmark pr. 1. januar 2026. Bedsteforældre forstås som de forældre, der er registret til børnenes forældre i CPR. 37 pct. af børnene har alle fire bedsteforældre, 25 pct. har tre, mens 18 pct. har to bedsteforældre. 7 pct. af de 0-17-årige har en enkelt bedsteforælder i befolkningen. Antal bedsteforældre varierer med børnenes alder. Således har op mod halvdelen af de alleryngste børn fire bedsteforældre, mens det samme kun gør sig gældende for 24 pct. af de 15-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/paaroe02, Gennemsnitsalderen for at blive førstegangsbedsteforældre er 55 år, Den gennemsnitlige alder for, hvornår de personer, der er blevet bedsteforældre, blev det for første gang, er 54,6 år. Førstegangsbedstefædrene var ældst, 56,0 år, mens bedstemødrene i gennemsnit var 53,5 år, da de fik første barnebarn. De, som blev bedsteforældre for første gang gennem en datter (morfar og mormor), er generelt halvandet år yngre, end de, hvor det var en søn, som gjorde dem til bedsteforældre (farfar og farmor). De mænd, der blev morfar, da de fik første barnebarn, var således 55,4 år i gennemsnit, mens de, der blev farfar, til sammenligning var 56,9 år. Tilsvarende var de kvinder, der blev mormor, i gennemsnit 52,8 år, mens de, der blev farmor, var 54,4 år, da de fik første barnebarn. , Gennemsnitsalder for førstegangsbedsteforældre, , Farfar, Morfar, Farmor, Mormor, , alder (år), 2026, 56,9, 55,4, 54,4, 52,8, Anm.: Beregningerne er baseret på personer i befolkningen pr. 1. januar 2026., De længste ægteskaber i Danmark har varet over 70 år, Pr. 1. januar 2026 var der 122.625 ægteskaber, som har varet 50 år eller længere. Det er en stigning på 23 pct. i forhold til for ti år siden, hvor 99.807 ægteskaber havde varet i mere end 50 år. Denne udvikling skal ses i lyset af, at antal personer i de ældste aldersgrupper (75 år og ældre) i samme periode er steget 46 pct. I langt de fleste ægteskaber bor begge parter også på samme adresse, nemlig 97 pct. af alle ægteskaber uanset dets længde. Andelen, hvor parterne ikke deler bopæl, er højest blandt de længstvarende ægteskaber, fx boede 8 pct. af parterne i ægteskaber af 65 års varighed på hver sin adresse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/parfh2a, Husstande, familier og børn 1. januar 2026, 13. februar 2026 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Husstande, familier og børn, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands-, familie- og børnestatistikkernes grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53147

Nyt

NYT: Lidt flere offentligt forsørgede i 2025

Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2025

14. april 2026, Fra 2024 til 2025 steg antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, ekskl. modtagere af SU, med 1.200 til 757.800 fuldtidsmodtagere, svarende til en uændret andel på 19 pct. af samtlige 16-66-årige. Fra 2019 til 2020 var der en stigning på 52.400 til 762.700 fuldtidsmodtagere, hvilket bør ses i lyset af COVID-19, som i 2020 medførte markant flere ledige og sygedagpengemodtagere. Siden 2020 har det samlede antal offentligt forsørgede, ekskl. SU, ligget tæt på 760.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Nettoledigheden er steget marginalt over det seneste år, Fra 2024 til 2025 steg nettoledigheden, dvs. samtlige ledige ekskl. aktiverede, med 400, fordelt på 400 flere dagpengemodtagere og et uændret antal ledige kontanthjælpsmodtagere. Den registrerede ledighedsstatistik (bruttoledigheden) for 2025 offentliggøres ligeledes i dag i form af en række tabeller: , www.statistikbanken.dk/21144, ., Flere førtidspensionister og færre efterlønsmodtagere, Fra 2024 til 2025 er antallet af modtagere af førtidspension og seniorpension steget med hhv. 7.300 og 600 fuldtidspersoner. Det skal ses i sammenhæng med, at antallet af modtagere af efterløn, tidlig pension og fleksydelse i samme periode er faldet med hhv. 5.500, 1.100 og 400., Færre modtager SU, Fra 2024 til 2025 faldt antallet af SU-modtagere med 900 til 283.000 fuldtids-modtagere. Kvinder repræsenterede 57,1 pct. af modtagerne i 2025. , Lidt flere kvinder og lidt færre mænd på offentlig forsørgelse ekskl. SU, Blandt de offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, steg antallet af kvinder med 1.400, mens antallet af mænd faldt med 200 fra 2024 til 2025. Hermed steg andelen af kvinder blandt samtlige offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, fra 57,6 pct. i 2024 til 57,7 pct. i 2025., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, , 2024, 2025, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 320, 745, 435, 768, 756, 513, 320, 583, 437, 176, 757, 759, Nettoledige i alt , 38, 136, 38, 486, 76, 622, 38, 398, 38, 629, 77, 026, Ledige dagpengemodtagere , 33, 479, 34, 268, 67, 747, 33, 631, 34, 531, 68, 162, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 4, 657, 4, 218, 8, 875, 4, 767, 4, 097, 8, 864, Feriedagpenge, 1, 011, 1, 449, 2, 460, 1, 015, 1, 470, 2, 485, Vejledning og opkvalificering i alt, 7, 390, 7, 843, 15, 233, 7, 009, 7, 359, 14, 368, Vejledning og opkvalificering (d), 1, 488, 1, 529, 3, 017, 1, 381, 1, 384, 2, 765, Vejledning og opkvalificering (k), 5, 481, 6, 099, 11, 581, 5, 225, 5, 782, 11, 007, Jobrettet uddannelse (d), 421, 215, 635, 403, 193, 596, Støttet beskæftigelse i alt, 49, 234, 70, 040, 119, 275, 49, 902, 71, 105, 121, 007, Virksomhedspraktik(d), 1, 026, 1, 290, 2, 316, 1, 071, 1, 309, 2, 380, Virksomhedspraktik(k), 3, 805, 4, 842, 8, 648, 3, 785, 4, 865, 8, 650, Nytteindsats (k), 363, 175, 539, 531, 392, 923, Ansættelse med løntilskud (d), 456, 496, 952, 449, 461, 910, Ansættelse med løntilskud (k), 682, 484, 1, 166, 689, 464, 1, 153, Jobrotation (d), 20, 67, 88, 12, 49, 61, Jobrotation (k), 7, 15, 22, 5, 11, 15, Fleksjob, 1, 34, 488, 54, 810, 89, 298, 35, 301, 55, 859, 91, 160, Skånejob, 1, 2, 924, 1, 717, 4, 641, 2, 937, 1, 667, 4, 604, Voksenlærlinge, 5, 461, 6, 144, 11, 605, 5, 122, 6, 029, 11, 151, Barselsdagpenge i alt, 11, 552, 40, 390, 51, 942, 12, 128, 41, 157, 53, 285, Tilbagetrækning i alt, 135, 964, 173, 647, 309, 611, 135, 781, 174, 736, 310, 517, Førtidspension, 108, 384, 132, 868, 241, 252, 110, 604, 137, 910, 248, 514, Seniorpension, 13, 511, 15, 390, 28, 901, 13, 590, 15, 922, 29, 512, Tidlig pension, 6, 793, 5, 370, 12, 163, 6, 397, 4, 697, 11, 094, Efterløn, 6, 997, 19, 119, 26, 116, 5, 028, 15, 621, 20, 649, Fleksydelse, 278, 901, 1, 179, 162, 587, 749, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 77, 459, 103, 912, 181, 371, 76, 349, 102, 720, 179, 069, Kontanthjælpsmodtagere, 2, 27, 544, 24, 856, 52, 400, 25, 693, 22, 730, 48, 422, Kontanthjælp på mindstesats, 3, 2, 399, 4, 229, 6, 628, 3, 245, 5, 102, 8, 347, Revalideringsydelse, 73, 108, 181, 63, 89, 152, Ledighedsydelse, 5, 082, 9, 294, 14, 376, 5, 343, 9, 756, 15, 099, Sygedagpenge mv., 4, 30, 138, 41, 238, 71, 376, 29, 875, 40, 909, 70, 784, Ressourceforløb , 5, 014, 9, 309, 14, 323, 4, 864, 8, 883, 13, 748, Jobafklaringsforløb, 7, 209, 14, 878, 22, 087, 7, 266, 15, 251, 22, 517, SU-modtagere, 121, 749, 162, 133, 283, 882, 121, 447, 161, 568, 283, 015, Anm.: Betegnelserne (d) og (k) dækker hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede. Under (k) indgår ligeledes personer, der modtager sygedagpenge, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse. , 1, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 2, Her indgår personer, der modtager kontanthjælp og hverken er i aktivering eller ledige. , 3, Her indgår personer, der modtager kontanthjælp på mindstesats og som hverken er i aktivering eller ledige. I første halvår af 2025 var hovedparten af disse personer på den såkaldte SHO-ydelse. , 4, For dagpengemodtagere gælder det, at de to første uger af deres eventuelle sygdomsforløb foregår på almindelige dagpenge. Disse perioder inkluderes i denne offentliggørelse under 'Sygedagpenge mv.', Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2025, 14. april 2026 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2027, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for personer der er født 16 år, men endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53174

Nyt

NYT: Tre ud af fem indvandrer for at arbejde eller studere

Asylansøgninger og opholdstilladelser 2025

20. april 2026, I 2025 indvandrede 45.000 personer for at arbejde eller studere. Det svarer til 57 pct. af de personer, der indvandrede i 2025, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab. Andelen af indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere har ligget mellem 57 pct. og 73 pct. i perioden fra 2016 og frem - bortset fra 2022, hvor der var en stor indvandring fra Ukraine af personer med opholdstilladelse under særloven. I 2025 indvandrede der i alt 78.901 personer, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, og særkørsel i Danmarks Statistik., Medfølgende familiemedlemmer, I 2025 var der 11.474 personer, der indvandrede med en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der er indvandret med en tilladelse hovedsageligt til arbejde og studier. Det svarer til 15 pct. af de personer, der indvandrede i 2025, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab., Hver sjette der indvandrer for at studere er amerikansk statsborger, I 2025 indvandrede 3.777 amerikanske statsborgere for at studere. Det svarer til 16 pct. af de, der er indvandret med opholdstilladelse til uddannelse. Statsborgere fra Tyskland og Nepal udgør de næststørste statsborgerskabsgrupper, der indvandrede for at studere, og de udgør hver 6 pct. af gruppen. I forhold til året før svarer det til en stigning på 5 pct. for amerikanske statsborgere og et fald på hhv. 10 pct. og 9 pct. for de tyske og nepalesiske statsborgere. Der har været mere end en fordobling i antallet af pakistanske statsborgere, der indvandrede med opholdstilladelse til studier fra 2024 til 2025, og de udgør den ottende største statsborgerskabsgruppe i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, og særkørsel i Danmarks Statistik., Hver femte indvandrer, der kommer for at arbejde, er rumænske statsborgere, I 2025 indvandrede der i alt 20.933 personer med en opholdstilladelse til at arbejde. Det er et fald på 6 pct. i forhold til året før. Den største gruppe, der indvandrede med en arbejdstilladelse, var rumænske statsborgere med 4.455 personer. De udgjorde 21 pct. af de udenlandske statsborgere, der indvandrede for at arbejde. Statsborgere fra Polen og Italien udgjorde de to næststørste grupper med hhv. 10 pct. og 8 pct. (hhv. 2.054 og 1.741 personer). Der er sket en stigning i antallet af rumænske statsborgere, der indvandrede for at arbejde med 5 pct. i forhold til 2024, mens der har været et fald på 22 pct. i antallet af polske statsborgere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, og særkørsel i Danmarks Statistik., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2025, 20. april 2026 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53867

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation