Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 151 - 160 af 2139

      NYT: 43 pct. læser kandidatstudier på engelsk

      Engelsksprogede uddannelser 2018

      16. marts 2018, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 er 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Dette svarer til 43 pct. På de korte videregående uddannelser er det 16 pct. af de studerende, der læser uddannelsen med engelsk som undervisningssprog, hvor det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser er hhv. 8 og 7 pct. af de studerende., Flest danske statsborgere, Ser man på kandidatstuderende på landets otte universiteter, er der pr. 1. oktober 2017 62.900 studerende, hvoraf 27.700 er indskrevet på en kandidatuddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Af de 27.700 studerende havde 15.800 dansk statsborgerskab, hvilket svarer til 57 pct. Derudover er 18 pct. EU-statsborgere, der er kommet til Danmark for at studere og 5 pct. er EU-statsborgere med andet opholdsgrundlag. , Udover danske statsborgere er 1.200 studerende med tysk statsborgerskab den største gruppe blandt studerende med engelsk som undervisningssprog. Derefter følger Italien, Norge, Spanien og Grækenland med omkring 400-600 studerende. Studerende med statsborgerskab fra disse fem lande udgør 12 pct. af alle studerende med engelsk som undervisningssprog., Det bør noteres, at for 9 pct. af de studerende på engelske uddannelser har det ikke været muligt at finde oplysninger om statsborgerskab og opholdsgrundlag. Dette skyldes, at de ikke havde et gyldigt personnummer på opgørelsestidspunktet., Store forskelle mellem universiteterne , På Danmarks Tekniske Universitet foregår samtlige kandidatuddannelser på engelsk. De to øvrige specialiserede universiteter i Danmark har også en overvægt af kandidatstuderende, der læser på engelsk med hhv. 71 pct. på IT-Universitetet og 68 pct. på Copenhagen Business School. Roskilde Universitet har færrest kandidatstuderende der studerer på engelsk med kun 15 pct., Mange tekniske og naturvidenskabelige studerende på engelsk, Der er størst andel af studerende på uddannelser med engelsk som undervisningssprog inden for de tekniske og naturvidenskabelige hovedområder. Ud af 8.800 tekniske kandidatstuderende er undervisningssproget engelsk for 7.900 af dem, hvilket svarer til 90 pct. Dette skyldes blandt andet, at alle kandidatuddannelser på Danmarks Tekniske Universitet udbydes på engelsk. På de naturvidenskabelige kandidatuddannelser er 4.500 af de 6.200 studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, svarende til 73 pct. På det samfundsvidenskabelige område, som er det største med 24.700 studerende, er der 44 pct. af de studerende med engelsk som undervisningssprog. Ser man på kandidatstuderende inden for sundhedsvidenskab, er det 8 pct. af de 7.100 studerende. , Engelsksprogede uddannelser 2018, 16. marts 2018 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Engelsksprogede uddannelser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/30250

      Nyt

      NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

      Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

      24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31393

      Nyt

      NYT: Fordobling i andelen der bruger AI ugentligt

      Kulturvaner (år) 2025

      4. marts 2026, Andelen af befolkningen, der bruger AI ugentligt, er fra 2024 til 2025 steget fra 17 til 37 pct. Mens mænd i 2024 var næsten dobbelt så tilbøjelige som kvinder til at bruge AI ugentligt, er der i 2025 næsten ikke forskel på mænd og kvinder. Det skyldes, at selvom andelen var større for mænd end kvinder i 2024 (22 pct. mod 12 pct.), så er andelen af kvinder, der bruger AI ugentligt, tredoblet fra 2024 til 2025, mens andelen af mænd kun er lidt mindre end fordoblet. I 2025 brugte 38 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne AI på ugentlig basis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Private formål overhaler arbejde, som den mest almindelige brug af AI, I 2025 steg andelen af befolkningen til 34 pct., der brugte AI til private formål, hvor andelen i 2024 udgjorde 15 pct. Det er den største stigning på tværs af de formål, der er spurgt ind til, og gør private formål til det mest udbredte formål i 2025. I 2024 var arbejde det mest almindelige formål. Der er sket stigninger inden for alle kategorier, hvilket afspejler den generelt større brug af AI. Den laveste stigning for brug af AI er i forbindelse med skole eller uddannelse, som er steget fra en andel på 15 pct. til 17 pct. Den lave stigning skyldes, at det er de unge, som er klart mest tilbøjelige til at bruge AI til uddannelsesformål. For denne gruppe er andelen, der gør det, kun steget med 4 procentpoint, fra 58 til 62 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ai2, Andelen af befolkningen, der bruger AI, falder jævnt med alderen, Andelen, der bruger AI ugentligt, falder jævnt med alderen. Mens det i 2025 var 66 pct. af de 16-24-årige, der brugte AI ugentligt, er den tilsvarende andel 11 pct. blandt de 75+-årige. Der har dog været en generel stigning i anvendelsen af AI-værktøjer på tværs af alder fra 2024 til 2025. For de ældste aldersgrupper - de 65-74 årige og de 75+-årige - er sket en firedobling i anvendelsen af AI. Stigningen i procentpoint er størst blandt de 16-24-årige, som stiger fra en andel på 34 pct. i 2024 til en andel på 66 pct. i 2025, hvilket svarer til næsten en fordobling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse er eksisterende årstabeller for Kulturvaneundersøgelsen opdateret med perioden 2025. Enkelte tabeller opdateres ikke, da spørgsmålene er udgået af spørgeskemaet. Nye årstabeller på baggrund af nye spørgsmål i spørgeskemaet for 2025 udkommer 27. marts., Kulturvaner (år) 2025, 4. marts 2026 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52821

      Nyt

      NYT: Flere ser scenekunst for børn og unge

      Scenekunst 2024/2025

      20. januar 2026, I sæsonen 2024/2025 blev danskproduceret scenekunst set af 2,5 mio. tilskuere på de statsstøttede og statsgodkendte teatre samt til forestillinger fra andre statsstøttede og statsgodkendte scenekunstproducenter. Der var lidt over 1,8 mio. tilskuere til opførelser på teatrenes stationære scener og næsten 700.000 på turné. I perioden fra sæson 2018/2019 til 2024/2025 er der en stigning i antallet af tilskuere til forestillinger målrettet børn og unge under 25 år samt familieforestillinger. I 2024/2025-sæsonen udgjorde tilskuere til disse forestillinger 940.000, hvilket er en stigning på omkring 20 pct. sammenlignet med sæson 2018/2019, hvor tilskuerantallet var 790.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, Andelen af børne- og ungeforestillinger er steget, 410 af de 880 produktioner, som de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter opførte i sæsonen 2024/2025, havde børn og unge under 25 år som den primære målgruppe. Andelen af produktioner målrettet børn og unge er steget over tid. I 2018/2019-sæsonen var 42 pct. af produktionerne rettet mod denne målgruppe, mens andelen udgjorde 46 pct. i 2024/2025. Tendensen er den samme, når der ses på antallet af opførelser. I sæsonen 2024/2025 udgjorde produktioner med børn og unge som målgruppe 58 pct. af alle opførelser sammenlignet med 52 pct. i 2018/2019., Flest tilskuere til skuespil og musikdramatik, Skuespil var den genre, der tiltrak flest tilskuere i 2024/2025 med 47 pct. af det samlede publikum på de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter. Herefter fulgte Musical og operette med 15 pct. samt Musikteater og teaterkoncerter med 12 pct. Ballet og dans udgjorde tilsammen 12 pct. af tilskuerne, mens Opera udgjorde 6 pct. Samlet set udgjorde de musikdramatiske genrer - musical og operette, musikteater og teaterkoncerter samt opera - ca. en tredjedel af det samlede publikum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04a, Største andel af produktioner på turné i Danmark opført i Østjylland, I sæsonen 2024/2025 opførte de statsstøttede teatre 430 ud af 880 teaterproduktioner på turné i Danmark. Østjylland var den landsdel, hvor flest turnéproduktioner blev opført, idet halvdelen af alle turnéproduktioner havde opførelser her. Næstflest turnéproduktioner blev opført i Byen København, hvor 41 pct. af produktionerne blev opført. Herefter fulgte Sydjylland samt Vest- og Sydsjælland, hvor hhv. 39 pct. og 35 pct. af turnéproduktionerne nåede ud. Den mindste andel af turnéproduktionerne fandt sted på Bornholm, som havde 7 pct. af de turnerende produktioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene09a, Scenekunst 2024/2025, 20. januar 2026 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52896

      Nyt

      NYT: 3.400 personer boede på krisecenter i 2025

      Krisecentre 2025

      4. juni 2026, 3.400 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2025. Dette er en stigning på 2 pct. fra 2024 til 2025, hvor 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter. I 2025 var 3.000 af personerne kvinder, mens 300 var mænd; for de resterende 100 personer er kønnet ukendt. I 44 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2025. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af de medfølgende børn opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 38 pct. af personerne og 40 pct. af de medfølgende børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2025, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. Den mindste andel omfattede personer på 50 år eller ældre, som udgjorde 12 pct. Personer mellem 18 og 24 år, samt personer mellem 25 og 29 år udgjorde hver især 13 pct., mens personer mellem 40 og 49 år udgjorde 20 pct. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da deres alder er uoplyst. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise3, Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2025 havde 53 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2024. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 6 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Sjælland, For 95 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder det, at flest havde bopæl i Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2025 opholdt 15 ud af 10.000 kvinder i Region Sjælland sig på et krisecenter, mens det samme gjaldt 14 ud af 10.000 kvinder i Region Hovedstaden. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 8 ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2025. Mænd på krisecenter indgår ikke i denne figur, da datagrundlaget er begrænset af for få observationer, og de udgør en væsentlig mindre andel end kvinder på krisecenter. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/krise1, og , https://www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager omsorg og støtte under opholdet., Siden den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, haft ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. Mændene kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. I 2025 har alle krisecentre indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på , Tilbudsportalen, fra 2025. , Krisecentre 2025, 4. juni 2026 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Krisecentre, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Clara Matilde Møgelmose Larsen, , , tlf. 30 45 88 23, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2025 er 6 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2025 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register, hvor 93 indberettere har godkendt deres data. Fire krisecentre har ikke godkendt deres data, da centrene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53004

      Nyt

      NYT: 87 pct. af alle børn har mindst én bedsteforælder

      Husstande, familier og børn 1. januar 2026

      13. februar 2026, Blandt de 0-17-årige har 87 pct. mindst én bedsteforælder, som også er bosat i Danmark pr. 1. januar 2026. Bedsteforældre forstås som de forældre, der er registret til børnenes forældre i CPR. 37 pct. af børnene har alle fire bedsteforældre, 25 pct. har tre, mens 18 pct. har to bedsteforældre. 7 pct. af de 0-17-årige har en enkelt bedsteforælder i befolkningen. Antal bedsteforældre varierer med børnenes alder. Således har op mod halvdelen af de alleryngste børn fire bedsteforældre, mens det samme kun gør sig gældende for 24 pct. af de 15-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/paaroe02, Gennemsnitsalderen for at blive førstegangsbedsteforældre er 55 år, Den gennemsnitlige alder for, hvornår de personer, der er blevet bedsteforældre, blev det for første gang, er 54,6 år. Førstegangsbedstefædrene var ældst, 56,0 år, mens bedstemødrene i gennemsnit var 53,5 år, da de fik første barnebarn. De, som blev bedsteforældre for første gang gennem en datter (morfar og mormor), er generelt halvandet år yngre, end de, hvor det var en søn, som gjorde dem til bedsteforældre (farfar og farmor). De mænd, der blev morfar, da de fik første barnebarn, var således 55,4 år i gennemsnit, mens de, der blev farfar, til sammenligning var 56,9 år. Tilsvarende var de kvinder, der blev mormor, i gennemsnit 52,8 år, mens de, der blev farmor, var 54,4 år, da de fik første barnebarn. , Gennemsnitsalder for førstegangsbedsteforældre,  , Farfar, Morfar, Farmor, Mormor,  , alder (år), 2026, 56,9, 55,4, 54,4, 52,8, Anm.: Beregningerne er baseret på personer i befolkningen pr. 1. januar 2026., De længste ægteskaber i Danmark har varet over 70 år, Pr. 1. januar 2026 var der 122.625 ægteskaber, som har varet 50 år eller længere. Det er en stigning på 23 pct. i forhold til for ti år siden, hvor 99.807 ægteskaber havde varet i mere end 50 år. Denne udvikling skal ses i lyset af, at antal personer i de ældste aldersgrupper (75 år og ældre) i samme periode er steget 46 pct. I langt de fleste ægteskaber bor begge parter også på samme adresse, nemlig 97 pct. af alle ægteskaber uanset dets længde. Andelen, hvor parterne ikke deler bopæl, er højest blandt de længstvarende ægteskaber, fx boede 8 pct. af parterne i ægteskaber af 65 års varighed på hver sin adresse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/parfh2a, Husstande, familier og børn 1. januar 2026, 13. februar 2026 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Husstande, familier og børn, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands-, familie- og børnestatistikkernes grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53147

      Nyt

      NYT: Lidt flere offentligt forsørgede i 2025

      Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2025

      14. april 2026, Fra 2024 til 2025 steg antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, ekskl. modtagere af SU, med 1.200 til 757.800 fuldtidsmodtagere, svarende til en uændret andel på 19 pct. af samtlige 16-66-årige. Fra 2019 til 2020 var der en stigning på 52.400 til 762.700 fuldtidsmodtagere, hvilket bør ses i lyset af COVID-19, som i 2020 medførte markant flere ledige og sygedagpengemodtagere. Siden 2020 har det samlede antal offentligt forsørgede, ekskl. SU, ligget tæt på 760.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Nettoledigheden er steget marginalt over det seneste år, Fra 2024 til 2025 steg nettoledigheden, dvs. samtlige ledige ekskl. aktiverede, med 400, fordelt på 400 flere dagpengemodtagere og et uændret antal ledige kontanthjælpsmodtagere. Den registrerede ledighedsstatistik (bruttoledigheden) for 2025 offentliggøres ligeledes i dag i form af en række tabeller: , www.statistikbanken.dk/21144, ., Flere førtidspensionister og færre efterlønsmodtagere, Fra 2024 til 2025 er antallet af modtagere af førtidspension og seniorpension steget med hhv. 7.300 og 600 fuldtidspersoner. Det skal ses i sammenhæng med, at antallet af modtagere af efterløn, tidlig pension og fleksydelse i samme periode er faldet med hhv. 5.500, 1.100 og 400., Færre modtager SU, Fra 2024 til 2025 faldt antallet af SU-modtagere med 900 til 283.000 fuldtids-modtagere. Kvinder repræsenterede 57,1 pct. af modtagerne i 2025. , Lidt flere kvinder og lidt færre mænd på offentlig forsørgelse ekskl. SU, Blandt de offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, steg antallet af kvinder med 1.400, mens antallet af mænd faldt med 200 fra 2024 til 2025. Hermed steg andelen af kvinder blandt samtlige offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, fra 57,6 pct. i 2024 til 57,7 pct. i 2025., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen,  , 2024, 2025,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 320, 745, 435, 768, 756, 513, 320, 583, 437, 176, 757, 759, Nettoledige i alt , 38, 136, 38, 486, 76, 622, 38, 398, 38, 629, 77, 026, Ledige dagpengemodtagere , 33, 479, 34, 268, 67, 747, 33, 631, 34, 531, 68, 162, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 4, 657, 4, 218, 8, 875, 4, 767, 4, 097, 8, 864, Feriedagpenge, 1, 011, 1, 449, 2, 460, 1, 015, 1, 470, 2, 485, Vejledning og opkvalificering i alt, 7, 390, 7, 843, 15, 233, 7, 009, 7, 359, 14, 368, Vejledning og opkvalificering (d), 1, 488, 1, 529, 3, 017, 1, 381, 1, 384, 2, 765, Vejledning og opkvalificering (k), 5, 481, 6, 099, 11, 581, 5, 225, 5, 782, 11, 007, Jobrettet uddannelse (d), 421, 215, 635, 403, 193, 596, Støttet beskæftigelse i alt, 49, 234, 70, 040, 119, 275, 49, 902, 71, 105, 121, 007, Virksomhedspraktik(d), 1, 026, 1, 290, 2, 316, 1, 071, 1, 309, 2, 380, Virksomhedspraktik(k), 3, 805, 4, 842, 8, 648, 3, 785, 4, 865, 8, 650, Nytteindsats (k), 363, 175, 539, 531, 392, 923, Ansættelse med løntilskud (d), 456, 496, 952, 449, 461, 910, Ansættelse med løntilskud (k), 682, 484, 1, 166, 689, 464, 1, 153, Jobrotation (d), 20, 67, 88, 12, 49, 61, Jobrotation (k), 7, 15, 22, 5, 11, 15, Fleksjob, 1, 34, 488, 54, 810, 89, 298, 35, 301, 55, 859, 91, 160, Skånejob, 1, 2, 924, 1, 717, 4, 641, 2, 937, 1, 667, 4, 604, Voksenlærlinge, 5, 461, 6, 144, 11, 605, 5, 122, 6, 029, 11, 151, Barselsdagpenge i alt, 11, 552, 40, 390, 51, 942, 12, 128, 41, 157, 53, 285, Tilbagetrækning i alt, 135, 964, 173, 647, 309, 611, 135, 781, 174, 736, 310, 517, Førtidspension, 108, 384, 132, 868, 241, 252, 110, 604, 137, 910, 248, 514, Seniorpension, 13, 511, 15, 390, 28, 901, 13, 590, 15, 922, 29, 512, Tidlig pension, 6, 793, 5, 370, 12, 163, 6, 397, 4, 697, 11, 094, Efterløn, 6, 997, 19, 119, 26, 116, 5, 028, 15, 621, 20, 649, Fleksydelse, 278, 901, 1, 179, 162, 587, 749, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 77, 459, 103, 912, 181, 371, 76, 349, 102, 720, 179, 069, Kontanthjælpsmodtagere, 2, 27, 544, 24, 856, 52, 400, 25, 693, 22, 730, 48, 422, Kontanthjælp på mindstesats, 3, 2, 399, 4, 229, 6, 628, 3, 245, 5, 102, 8, 347, Revalideringsydelse, 73, 108, 181, 63, 89, 152, Ledighedsydelse, 5, 082, 9, 294, 14, 376, 5, 343, 9, 756, 15, 099, Sygedagpenge mv., 4, 30, 138, 41, 238, 71, 376, 29, 875, 40, 909, 70, 784, Ressourceforløb , 5, 014, 9, 309, 14, 323, 4, 864, 8, 883, 13, 748, Jobafklaringsforløb, 7, 209, 14, 878, 22, 087, 7, 266, 15, 251, 22, 517, SU-modtagere, 121, 749, 162, 133, 283, 882, 121, 447, 161, 568, 283, 015, Anm.: Betegnelserne (d) og (k) dækker hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede. Under (k) indgår ligeledes personer, der modtager sygedagpenge, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse. , 1, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 2, Her indgår personer, der modtager kontanthjælp og hverken er i aktivering eller ledige. , 3, Her indgår personer, der modtager kontanthjælp på mindstesats og som hverken er i aktivering eller ledige. I første halvår af 2025 var hovedparten af disse personer på den såkaldte SHO-ydelse. , 4, For dagpengemodtagere gælder det, at de to første uger af deres eventuelle sygdomsforløb foregår på almindelige dagpenge. Disse perioder inkluderes i denne offentliggørelse under 'Sygedagpenge mv.', Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2025, 14. april 2026 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2027, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for personer der er født 16 år, men endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53174

      Nyt

      NYT: Turistovernatninger i juli rundede 13 mio.

      Turistovernatninger i Danmark (md.) juli 2026

      10. september 2026, Der var i alt 13 mio. turistovernatninger i juli 2026, hvilket er en stigning på 690.000 eller 6 pct. i forhold til juli 2025. Det er første gang, at der er mere end 13 mio. overnatninger i en juli måned. Største stigning var for campingpladser, som var den næststørste overnatningsform i juli. Her var der 270.000 flere overnatninger i juli 2026 end i juli 2025. Campingovernatningerne blev især foretaget vest for Storebælt, heraf flest i Region Syddanmark. Den største overnatningsform i juli var feriehuse, der med 235.000 flere overnatninger end i samme måned sidste år stod for den næststørste stigning. I juli var der især mange feriehusovernatninger i Region Midtjylland og Region Syddanmark, mens hotelovernatninger var mest populære i Region Hovedstaden. Hotelovernatningerne steg med 185.000 i juli 2026 i forhold til juli 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Flere turistovernatninger i perioden januar-juli 2026, I perioden januar-juli 2026 var der i alt 39,1 mio. turistovernatninger. Det er 1,25 mio. eller 3 pct. flere overnatninger end i samme periode i 2025. Den største antalsmæssige stigning var på hotellerne, som havde 665.000 flere overnatninger, svarende til en stigning på 6 pct. Feriecentrene havde den største relative stigning på 7 pct., svarende til 200.000 flere overnatninger. Der var 160.000 flere overnatninger i feriehuse, svarende til en stigning på 1 pct. Overnatningerne i lystbådehavne steg med 3 pct., mens de på vandrerhjem faldt med 4 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger, faktiske tal,  , Juli, Ændring, Året til dato, Ændring,  , 2025, 2026,  , 2025, 2026,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 12, 345,2, 13, 035,7, 6, 37, 858,4, 39, 104,5, 3, Heraf danske, 6, 483,9, 6, 481,7, 0, 19, 265,5, 19, 319,8, 0, Hoteller mv. , 2, 523,2, 2, 707,6, 7, 11, 682,6, 12, 347,3, 6, Heraf danske, 1, 268,1, 1, 268,8, 0, 6, 602,0, 6, 768,3, 3, Feriecentre, 864,7, 876,5, 1, 2, 983,8, 3, 182,6, 7, Heraf danske, 563,5, 541,5, -4, 2, 173,8, 2, 183,3, 0, Campingpladser, 3, 627,1, 3, 894,5, 7, 7, 755,7, 8, 005,9, 3, Heraf danske, 2, 331,3, 2, 407,4, 3, 5, 165,6, 5, 166,4, 0, Vandrerhjem, 326,4, 318,4, -2, 1, 539,8, 1, 473,9, -4, Heraf danske, 115,4, 113,8, -1, 575,9, 549,9, -5, Lystbådehavne, 812,0, 814,2, 0, 1, 279,8, 1, 316,6, 3, Heraf danske, 443,4, 427,2, -4, 655,4, 659,2, 1, Feriehuse, 4, 192,0, 4, 424,5, 6, 12, 616,8, 12, 778,2, 1, Heraf danske, 1, 762,2, 1, 723,0, -2, 4, 092,9, 3, 992,7, -2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Fald i fremtidige bookinger, De fremtidige bookinger for resten af året var ved udgangen af juli 2026 3 pct. lavere end på samme tidspunkt sidste år for resten af 2025. Bookingerne for august er 4 pct. lavere end sidste år. Dette fald skyldes især et fald på 7 pct. blandt de tyske turister, som i flere delstater i 2026, modsat 2025, afholdt ferie i juli i stedet for i august. Isoleret set er der for de danske turister en stigning i fremtidige bookinger for resten af året på 3 pct. sammenlignet med sidste år., Bookede husuger i feriehuse for resten af året fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo juli,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026,  , 1.000, I alt, 294,6, 286,7, 32,2, 34,7, 0,8, 0,7, 1,3, 1,2, 245,7, 234,3, 6,8, 6,2, 7,6, 9,6, August, 135,6, 129,6, 16,6, 17,8, 0,5, 0,5, 0,8, 0,8, 108,1, 100,1, 4,6, 4,0, 4,9, 6,4, September, 84,4, 82,4, 8,5, 9,2, 0,2, 0,1, 0,3, 0,3, 72,3, 69,2, 1,5, 1,6, 1,6, 2,0, Oktober, 48,4, 48,2, 4,1, 4,7, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 43,1, 42,2, 0,5, 0,4, 0,6, 0,7, November, 12,6, 12,8, 1,7, 1,8, 0,0, 0,0, 0,1, 0,0, 10,4, 10,7, 0,1, 0,1, 0,2, 0,3, December, 13,6, 13,7, 1,3, 1,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 11,8, 12,1, 0,1, 0,1, 0,3, 0,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Turistovernatninger i Danmark (md.) juli 2026, 10. september 2026 - Nr. 232, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Turistovernatninger i Danmark (md.), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karen Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Se mere på , emnesiden Overnatninger og rejser , og i statistikdokumentationerne: , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, , , Overnatninger på campingpladser, , , Overnatninger i lystbådehavne, og , Feriehusudlejning, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53540

      Nyt

      NYT: Tre ud af fem indvandrer for at arbejde eller studere

      Asylansøgninger og opholdstilladelser 2025

      20. april 2026, I 2025 indvandrede 45.000 personer for at arbejde eller studere. Det svarer til 57 pct. af de personer, der indvandrede i 2025, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab. Andelen af indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere har ligget mellem 57 pct. og 73 pct. i perioden fra 2016 og frem - bortset fra 2022, hvor der var en stor indvandring fra Ukraine af personer med opholdstilladelse under særloven. I 2025 indvandrede der i alt 78.901 personer, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, og særkørsel i Danmarks Statistik., Medfølgende familiemedlemmer, I 2025 var der 11.474 personer, der indvandrede med en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der er indvandret med en tilladelse hovedsageligt til arbejde og studier. Det svarer til 15 pct. af de personer, der indvandrede i 2025, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab., Hver sjette der indvandrer for at studere er amerikansk statsborger, I 2025 indvandrede 3.777 amerikanske statsborgere for at studere. Det svarer til 16 pct. af de, der er indvandret med opholdstilladelse til uddannelse. Statsborgere fra Tyskland og Nepal udgør de næststørste statsborgerskabsgrupper, der indvandrede for at studere, og de udgør hver 6 pct. af gruppen. I forhold til året før svarer det til en stigning på 5 pct. for amerikanske statsborgere og et fald på hhv. 10 pct. og 9 pct. for de tyske og nepalesiske statsborgere. Der har været mere end en fordobling i antallet af pakistanske statsborgere, der indvandrede med opholdstilladelse til studier fra 2024 til 2025, og de udgør den ottende største statsborgerskabsgruppe i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, og særkørsel i Danmarks Statistik., Hver femte indvandrer, der kommer for at arbejde, er rumænske statsborgere, I 2025 indvandrede der i alt 20.933 personer med en opholdstilladelse til at arbejde. Det er et fald på 6 pct. i forhold til året før. Den største gruppe, der indvandrede med en arbejdstilladelse, var rumænske statsborgere med 4.455 personer. De udgjorde 21 pct. af de udenlandske statsborgere, der indvandrede for at arbejde. Statsborgere fra Polen og Italien udgjorde de to næststørste grupper med hhv. 10 pct. og 8 pct. (hhv. 2.054 og 1.741 personer). Der er sket en stigning i antallet af rumænske statsborgere, der indvandrede for at arbejde med 5 pct. i forhold til 2024, mens der har været et fald på 22 pct. i antallet af polske statsborgere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, og særkørsel i Danmarks Statistik., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2025, 20. april 2026 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. april 2027, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53867

      Nyt

      NYT: E-salg er fordoblet siden 2012

      It-anvendelse i virksomheder 2026

      15. september 2026, Det samlede e-salg udgør i 2025 en tredjedel af virksomhedernes omsætning. Det er en stigning fra 16 pct. i 2012, der var første gang e-salgets andel af virksomhedernes omsætning blev målt. Statistikken dækker virksomheder med mindst ti ansatte i de private, ikke-finansielle byerhverv. I 2025 bidrog websalget med 12 pct., mens EDI-salget udgjorde den største andel med 20 pct. af virksomhedernes omsætning. EDI-salg (Electronic Data Interchange) er ordrer afgivet automatisk fra virksomhed til virksomhed gennem elektroniske løsninger, mens websalg er ordrer afgivet af private forbrugere og virksomheder via hjemmesider eller apps. Samlet betegnes disse to former for salg som e-salg. Det samlede e-salg udgjorde 1.530 mia. kr. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav13, og , itav25, Flere virksomheder har e-salg, Andelen af virksomheder med e-salg er steget fra 30 pct. i 2012 til 40 pct. i 2025. Hver tredje virksomhed har i 2025 websalg via egne hjemmesider/apps eller via digitale markedsplatforme (fx Zalando, eBay, Amazon, Hotels.com osv.), mens hver sjette virksomhed har modtaget ordrer afgivet som EDI. Websalg er dermed mere udbredt blandt virksomheder end EDI-salg. Til gengæld udgør EDI-salg en større andel af den samlede omsætning fra e-salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav12, og , itav24, E-salg mest udbredt inden for Handel, transport, overnatning og restauranter, E-salg er mest udbredt inden for branchegruppen , Handel, transport, overnatning og restauranter, , hvor 62 pct. af virksomhederne har e-salg. Dette er en stigning fra 43 pct. i 2012. Væksten i andelen af virksomheder med e-salg i denne branche har dermed været højere end i de øvrige brancher gennem årene. Inden for , Handel, transport, overnatning og restauranter, har 43 pct. af virksomhederne websalg til private forbrugere, hvilket er højere end i de øvrige brancher. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav12, og , itav24, Ni ud af ti i befolkningen handler på nettet, Danmarks Statistiks undersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025 viser, at hovedparten af befolkningen i alderen 16-74 år handler online. Andelen er steget fra 73 pct. i 2012 til 91 pct. i 2025 svarende til 4 mio. private forbrugere. Blandt dem, der angiver at have handlet på nettet, angiver 96 pct., at de har købt fysiske varer og 100 pct. angiver, at de har købt digitale varer eller tjenester. Det kan være biografbilletter, transport, streaming af musik og film, apps med nyheder, fitness osv. Halvdelen af de private forbrugere har i 2025 købt transporttjenester digitalt gennem en virksomhed, fx tog, bus eller taxa, mens 42 pct. har brugt hjemmesider eller apps til at booke overnatning gennem hotel eller rejsebureau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit07, It-anvendelse i virksomheder 2026, 15. september 2026 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2027, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54594

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation