Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1251 - 1260 af 1455

    Producent- og importprisindeks for varer

    Hvad er udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser? Hvad er prisudviklingen for udvalgte varegrupper såsom; jern og stål, træ eller plast? Producentprisindeks (hjemmemarked+eksport), Importprisindeks samt Producentprisindeks for indenlandsk vareforsyning (hjemmemarked+import) belyser prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse af indeksene er til fastprisberegninger, så man kan måle realudviklingen i den danske økonomi, men de fungerer også som konjunkturindikatorer og til kontraktreguleringer i erhvervslivet., Producentpris , Salgspris på produkter i første omsætningsled, som oftest er salg af varer fra producent til andre virksomheder. I producentprisindekset er den relevante pris basisprisen, hvor moms og andre fradragsberettigede afgifter knyttet til omsætningen ikke er inkluderet. Afgifter og skatter på varer og tjenester, faktureret af virksomheden, er heller ikke inkluderet, mens eventuelle produktrelaterede subsidier og rabatter er inkluderet., Hjemmemarkedspris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, ab producent ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet., Eksportpris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til eksport. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, f.o.b. (Free on board), ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til eksport., Importpris , Prisen på importerede varer og tjenester. Importørens faktiske købspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, c.i.f. (Cost Insurance Freight) ekskl. alle skatter og afgifter på importerede varer og tjenester., Transaktionspris , Prisen på en vare eller tjeneste, som faktisk betales i markedet. Transaktionsprisen repræsenterer den faktiske betalte pris, inklusiv eventuelle rabatter og tillæg, for en transaktion der kan observeres gentagende gange., Transfer pricing , Prissætning af transaktioner mellem koncernforbudne virksomheder. Det gøres i praksis ved at prissætte transaktionerne med henblik på, at hvert led i koncernens værdikæde får et overskud, der ligger inden for de rammer, som myndighederne har udstukket., Prisudviklingen i det samlede producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se udviklingen over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.1.2026, Opdateres næste gang, 16.2.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for producent- og importprisindeks for varer, samt måneds- og årsudviklingen fordelt på hovedgrupper. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Producent- og Importprisindeks, hovedtal., Indeks, Ændring i forhold til måneden før (pct.), Ændring i forhold til samme måned året før (pct.), 2025M12, Samlet dansk produktion, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 144,5, 2,5, -0,4, Råstofindvinding og industri, 134,6, 3,5, 0,8, Råstofindvinding, 168,9, -1,9, -21,7, Fremstillingsvirksomhed, 129,9, 3,7, 1,9, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, 133,4, -8,0, -13,6, Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, 118,1, 0,0, 6,2, Hjemmemarked, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 146,1, -1,9, -3,1, Råstofindvinding og industri, 129,7, -0,9, -1,8, Råstofindvinding, 198,4, -1,7, -21,9, Fremstillingsvirksomhed, 118,6, -0,9, 0,0, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, .., .., .., Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Eksportmarked, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 137,7, 5,7, 1,5, Råstofindvinding og industri, 134,4, 6,5, 2,6, Råstofindvinding, 96,7, -2,3, -21,2, Fremstillingsvirksomhed, 134,7, 6,6, 3,0, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, .., .., .., Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Import, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 115,5, -0,9, -2,8, Råstofindvinding og industri, 114,1, -0,4, -2,9, Råstofindvinding, 105,6, -1,7, -17,7, Fremstillingsvirksomhed, 114,7, -0,3, -2,0, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, 43,1, -17,1, -2,5, Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.1.2026, Opdateres næste gang, 16.2.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se udviklingen i totalen for prisindeks for indenlandsk vareforsyning samt udvalgte varegrupper over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.1.2026, Opdateres næste gang, 16.2.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for indenlandsk vareforsyning for varer, samt måneds- og årsudviklingen. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, hovedtal., Enhed: , Indeks, Indeks, Ændring i forhold til måneden før (pct.), Ændring i forhold til samme måned året før (pct.), 2025M12, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt, 115,2, -0,5, -2,3, 02 Kød og spiseligt slagteaffald, .., .., .., 03 Fisk og krebsdyr, 146,7, 4,6, 13,7, 04 Mælk og mejeriprodukter mv., .., .., .., 05 Diverse produkter af animalsk oprindelse, 101,9, -0,1, -3,4, 09 Kaffe, te og krydderier i alt, 184,8, -0,3, 19,1, Importeret rå kaffe, 219,4, -0,4, 30,8, 11 Mølleriprodukter, malt, stivelse mv., 131,4, 1,1, 0,7, 13 Schellak o.l., naturharpiks mv., .., .., .., 15 Anim. og veg. olier og fedtstoffer i alt, 133,9, -0,7, -5,0, 16 Tilberedte varer af kød, fisk og krebsdyr, 125,5, -0,5, -1,0, 17 Sukker og sukkervarer i alt, 111,7, 0,1, -10,6, 18 Kakao og tilberedte varer deraf, 164,5, -0,1, 7,9, 19 Tilberedte varer af korn, mel eller mælk: bagværk, 122,2, 0,2, 1,6, 20 Varer af grøntsager, frugt mv., 154,8, 0,3, 2,2, 21 Div. produkter fra næringsmiddelindustrien, 123,5, -0,4, 1,0, 22 Drikkevarer mv. , 121,0, -0,1, 4,0, 23 Rest- og affaldsprodukter fra næringsmiddelindustrien, 101,7, -2,2, -6,0, Importerede oliekager, .., .., .., 24 Tobak og fabrikerede tobakserstatninger, 128,3, 0,3, 8,9, Importeret råtobak, .., .., .., 25 Salt, svovl, kalk, cement ol. i alt, 131,0, 0,0, 2,3, 27 Mineralske brændstoffer, mineraler mv., i alt, 101,3, -7,8, -20,1, Importeret råolie, 91,1, -1,9, -22,7, Benzin, .., .., .., Gasolie, 103,7, -15,1, -21,2, Brændselsolie, .., .., .., Importeret smøreolie og anden olie, 118,5, -2,2, -4,1, 28 Uorganiske kemikalier, 172,8, 0,8, -1,1, 29 Organiske kemikalier, .., .., .., 30 Pharmaceutiske produkter, .., .., .., 31 Gødningsstoffer i alt, .., .., .., 32 Farvestoffer, lakker og malervarer, 117,3, -0,6, -0,6, 33 Parfume, kosmetik og toiletmidler, 114,5, 0,2, 0,3, 34 Sæbe, vaske- og rengøringsmidler, 119,9, -0,3, 0,1, 35 Proteiner, lim og klister, .., .., .., 37 Fotografiske artikler, .., .., .., 38 Diverse kemiske produkter, 119,4, -0,2, 0,0, 39 Plast og varer deraf i alt, 103,6, -0,2, -3,1, Plast i ubearbejdet form, 88,9, 0,0, -5,6, Importeret plast i ubearbejdet form, 88,3, -0,1, -6,2, Halvfabrikata og forarbejdede varer af plast, 112,2, -0,3, -1,6, 40 Gummi samt varer deraf i alt, 113,4, -0,8, 1,1, 41 Rå huder og skind samt læder, .., .., .., 42 Varer af læder, rejseartikler, håndtasker mv., 101,0, 0,0, -6,0, 44 Træ og varer deraf i alt, 110,9, -0,9, 0,1, Nåletræ, i alt, 88,6, -3,3, -5,6, Importeret nåletræ, 84,5, -3,9, -9,3, Importeret egetræ, .., .., .., Importeret tropiske træsorter, .., .., .., Varer af træ, 123,5, 0,1, 3,3, 48 Papir og pap samt varer deraf i alt, 122,4, -0,1, -0,1, Papir og pap i ruller og ark, 117,9, -0,2, -4,5, Varer af papir og pap, 124,8, -0,1, 2,8, 49 Tryksager, 114,8, 0,1, 2,9, 55 Korte kemofibre, i alt, .., .., .., 56 Vat, filt og fiberdug, 111,1, 0,0, -0,5, 57 Gulvtæpper og anden gulvbelægning af tekstilmaterialer, 103,4, 0,1, -2,5, 59 Imprægneret, overtrukne, belagt eller lamineret tekstilstof, .., .., .., 61 Beklædningsgenstande og tilbehør af trikotage, 112,7, 1,7, -2,1, 62 Beklædningsgenstande og tilbehør, undtagen varer af trikotage, 105,9, 0,8, -5,5, 63 Andre konfektionerede tekstilvarer, 107,1, -0,1, -2,5, 64 Fodtøj, gamacher o.l. samt dele dertil, 99,9, 0,0, -2,4, 68 Varer af sten, beton, cement, asbest ol., 127,5, -0,2, 5,1, 69 Keramiske produkter , 122,5, 0,0, 0,6, 70 Glas og glasvarer , 114,9, -1,7, 2,9, 71 Ædle metaller og varer deraf, 120,0, 0,7, 3,6, 72 Jern og stål, i alt, 84,0, 2,1, -4,3, Importeret jern og stål, 83,9, 2,3, -4,7, 73 Varer af jern og stål, 113,2, 0,3, 0,1, 74 Kobber og varer deraf i alt, 131,0, 0,9, 6,7, Importeret rå kobber og halvfabrikata, 136,0, 1,7, 10,7, 76 Aluminium og varer deraf i alt, 116,6, 0,7, -0,4, Importeret rå aluminium og halvfabrikata, 117,1, 1,1, -1,0, 79 Zink og varer deraf i alt, .., .., .., Importeret rå zink og halvfabrikata, .., .., .., 82 Værktøj og redskaber af uædle metaller, 119,7, -0,3, 1,2, 83 Diverse varer af uædle metaller, 118,6, 0,0, -0,2, 84 Maskiner og apparater og dele dertil, i alt, 115,4, 0,1, -0,8, Væskepumper også med målere; væskeelevatorer, .., .., .., Landbrugs- og havebrugsmaskiner, 120,9, 0,0, 1,9, Haner, ventiler og lignende tilbehør til rørledninger, kedler, kar o.l., .., .., .., Andre maskiner og apparater, 115,5, 0,1, -1,1, 85 Elektriske maskiner og apparater og dele dertil, 106,2, -0,3, -1,7, 86 Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje samt dele dertil (2019-), .., .., .., 87 Køretøjer og dele dertil, i alt, 113,0, -0,9, -0,7, Automobiler, 112,4, -1,3, -1,0, Traktorer, 123,2, 0,0, 1,7, 90 Optiske instr. mv., måle-, kontrolinstr. mv., 111,8, 0,8, -3,7, 91 Ure og dele dertil, 117,5, -0,1, 0,5, 94 Møbler samt visse belysningsartikler, 116,9, 0,1, -3,2, 95 Legetøj, spil, sportsartikler og dele dertil, .., .., .., 96 Andre varer (2019- ), .., .., .., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.1.2026, Opdateres næste gang, 16.2.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Producent- og importprisindeks for varer, Formålet med statistikken Producent- og importprisindeks for varer er at belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse er til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Indekset kan opdeles i Producentprisindeks for varer, Importprisindeks for varer og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning kan føres tilbage til 1876, og går i sin nuværende form tilbage til 1981. Producentprisindeks for varer går tilbage til 2000 og Importprisindeks til 2005., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Øvrig dokumentation, Særlige forhold for vægtgrundlaget 2024 (pdf), Særlige forhold for vægtgrundlaget 2025 (pdf), Indlemmelse af revolutionerende produkter (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2025 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr. januar 2025 (pdf), Brug for flere tal om Producent- og importprisindeks for varer?, Se fx udviklingen i Producent- og Importprisindekset fordelt på forskellige vare- og branchegrupper., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Producentpriser, Telefon: 39 17 34 40, Mail: , producentpriser@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/producent-og-importprisindeks-for-varer

    Emneside

    SERVICEMEDDELELSE – Nye regler for e-mailadresser fra den 2. december 2025

    Nye regler for e-mailadresser i Danmarks Datavindue fra december 2025 – Spørgsmål og svar, 26. november 2025 kl. 15:00 , Af , Maya Hussain-Engberg, In English below., Den 2. december 2025 indfører Forskningsservice (FSE) nye regler for alle brugeres e-mailadresser (maildomæner). Fremover kan brugere kun bevare adgang til deres projekter i Danmarks Datavindue, hvis deres mailadresse findes på listen over godkendte domæner., Med de nye regler for maildomæner, vil det det i praksis betyde, at alle brugere som har en mailadresse under et gratisdomæne vil få lukket for deres projektadgange fra januar måned. Autorisationsansvarlige eller stedfortrædere skal sørge for at definere institutionens maildomæner i Danmarks Datavindue fra 2. december 2025. Hvis der ikke er defineret domænenavne, vil det ikke være muligt at oprette nye brugere på institutionen fra denne dato. , Overgangsperiode, Fra januar 2026: , Brugere med gratis mailtjenester (f.eks. Outlook, Gmail, Hotmail og Proton) får nedlagt deres projektadgange., Fra april 2026, lukkes adgangen for brugere, hvis mailadresse ikke er tilknyttet et godkendt domæne., FSE anbefaler derfor allerede nu, at du opdaterer din mailadresse i Danmarks Datavindue, hvis maildomænet ikke opfylder kravene. , Spørgsmål og svar, Hvilke domænenavne kan anvendes?, En institution skal kun angive domæner den selv kontrollerer., Jeg kender ikke domænenavnet på den institution jeg er tilknyttet. Hvor finder jeg listen?, Du kan kontakte institutionens administrator og høre hvilke domænenavne institutionen vil oprette., Jeg er PhD-studerende og har en mailadresse fra et udenlandsk universitet. Kan jeg bruge den mailadresse?, Nej. Kun maildomæner, der kontrolleres af en autoriseret institution i Danmarks Statistik, kan anvendes., Risikerer jeg at miste adgang, hvis min institution ikke registrerer sit domæne?, Frem til april 2026 bliver du ikke berørt, med mindre din mailadresse er fra en gratis mailtjeneste. Hvis din adresse ikke er på listen over godkendte domæner i april, mister du adgang., Min mailadresse er på et underdomæne, kan det være et problem?, Nej, hvis hoveddomænet er registreret, er alle underdomæner automatisk også godkendt., Hvad sker der med igangværende projekter, hvis jeg ændrer mailadresse?, Dine projektadgange vil ikke blive berørt, hvis du skifter til en godkendt mailadresse. Du behøver ikke foretage dig yderligere for at bevare projektadgangen., Jeg er ekstern konsulent uden mailadresse fra en autoriseret institution. Hvad skal jeg gøre?, Den autoriserede institution du arbejder for, kan tildele dig en mailadresse på deres godkendte domæne., Jeg er tilknyttet to autoriserede institutioner. Hvilken mailadresse skal jeg vælge?, Så længe din mailadresse ligger under et godkendt domæne, kan du bruge den – også ved tilknytning til andre institutioner., Hvor finder og ændrer jeg min mailadresse?, Log ind på Danmarks Datavindue og vælg Profil. Her kan du se og opdatere din mailadresse., Hvornår og hvor kan vi registrere domænenavne?, D. 2. december bliver det muligt at registrere domænenavne i Danmarks Datavindue., Mit domæne er allerede registreret på en anden institutions liste. Skal jeg så foretage mig noget?, Jeres institutions liste er uafhængig af hvad andre institutioner har angivet på deres lister. Derfor skal I stadig angive jeres domæne for at kunne tilknytte nye brugere., Jeg vil gerne tilknytte en eksisterende bruger, der også er tilknyttet en anden institution. Brugerens mailadresse har ikke vores institutions domæne. Er det muligt?, Ja. Så længe brugeren har en mailadresse med et domænenavn der optræder på en autoriseret institutions liste, kan en eksisterende bruger tilknyttes., Hvor mange domæner må vi registrere?, Der er ikke lagt en begrænsning på antallet af domæner, men man må udelukkende oprette domæner man selv kontrollerer., Hvordan finder vi ud af hvilke mailadresser vores brugere har?, Autorisationsansvarlige og stedfortrædere kan gå ind under ’Mit overblik’, vælge institutionen og gå ned til ’Tilknyttede brugere’. Ved tryk på downloadikonet, downloades excel-ark med information om alle institutionens brugere., Kan jeg selv ændre min mailadresse?, Ja, under forudsætning af, at domænet er godkendt., SERVICE ANNOUNCEMENT - New Rules for Email Addresses in Denmark's Data Portal from December 2025 , On December 2, 2025, Research Services (FSE) will introduce new rules for all users’ email addresses (mail domains). From now on, users can only maintain access to their projects in Denmark's Data Portal if the domain of their email address is on the list of approved domains., In practice, this means that all users with an email address under a free domain will lose access to their projects starting in January. Authorization managers or alternates must ensure that their institution’s mail domains are defined in Denmark's Data Portal from December 2, 2025. If no domain names are defined, it will not be possible to create new users for the institution from this date., Transition Period, From January 2026:, Users with free email services (e.g., Outlook, Gmail, Hotmail, and Proton) will have their project access revoked., From April 2026:, We will close access for users whose email address is not linked to an approved domain., FSE therefore recommends that you update your email address in Denmark's Data Portal now if your mail domain does not meet the requirements., Questions and Answers, Which domain names can be used?, An institution should only specify domains it controls., I don’t know the domain name of the institution I’m affiliated with. Where can I find the list?, You can contact your institution’s administrator to find out which domain names the institution will register., I am a PhD student and have an email address from a foreign university. Can I use that email address?, No. Only mail domains controlled by an institution authorized by Statistics Denmark can be used, Will I lose access if my institution does not register its domain?, Until April 2026, you will not be affected unless your email address is from a free email service. If your address is not on the approved domain list by April, you will lose access., My email address is on a subdomain. Could that be a problem?, No, if the main domain is registered, all subdomains are automatically approved., What happens to ongoing projects if I change my email address?, Your project access will not be affected if you switch to an approved email address. You do not need to take any further action to maintain access., I am an external consultant without an email address from an authorized institution. What should I do?, The authorized institution you work for can assign you an email address under their approved domain, I am affiliated with two authorized institutions. Which email address should I choose?, As long as your email address belongs to an approved domain, you can use it—even when added to other institutions., Where can I find and change my email address?, Log in to Denmark's Data Portal and select Profile. Here you can view and update your email address., When and where can we register domain names?, On December 2, it will be possible to register domain names in Denmark's Data Portal., My domain is already registered on another institution’s list. Do I need to do anything?, Your institution’s list is independent of what other institutions have registered. Therefore, you must still register your domain to add new users., I want to link an existing user who is also affiliated with another institution. The user’s email address does not have our institution’s domain. Is that possible?, Yes. As long as the user has an email address with a domain name that appears on an authorized institution’s list, the user can be added., How many domains can we register?, There is no limit on the number of domains, but you may only register domains you control., How can we find out which email addresses our users have?, Authorization managers and alternates can go to ‘My Overview,’ select the institution, and scroll down to ‘Project Access.’ By clicking the download icon, you can download an Excel file with information about all the institution’s users., Can I change my email address myself?, Yes, provided the domain is approved.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/servicemeddelelse_mail_domaener

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation