Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 81 - 90 af 2068

    Sektorfordelt nationalregnskab

    Hvor stor er den finansielle opsparing i sektorerne? Hvor meget sparer husholdningerne op? Det sektorfordelte nationalregnskab belyser den økonomiske udvikling i sektorerne Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger og Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Disponibel indkomst og privatforbrug, Her kan du se, hvordan disponibel indkomst og forbrug i husholdningerne har udviklet sig gennem de sidste ti år. , Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug, disponibel indkomst og opsparing for husholdninger og NPISH (NAN3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.6.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Fordringserhvervelsen, Her kan du se, hvordan fordringserhvervelsen, også kaldet den finansielle opsparing, har udviklet sig gennem de sidste ti år. Du kan se udviklingen for hele økonomien, for offentlig forvaltning og service, samt for selskaber, organisationer og husholdninger., Hent flere tal i Statistikbanken om 2.1.2-3.1 Indkomst, forbrug, opsparing og investering (hovedposter) (NASL2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.6.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Finansiel nettoformue, Her kan du se, hvordan husholdningernes finansielle nettoformue har udviklet sig de sidste ti år., Hent flere tal i Statistikbanken om Nationalregnskabets finansielle konti (NASFK), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.9.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Kildegrundlaget til finansielle konti forberedes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank, hvor hver institution har ansvar for at forberede en række kilder. Overordnet set har Danmarks Statistik ansvar for at forberede kilder, der er baseret på virksomhedernes aflagte regnskaber, offentlig forvaltning og service samt oplysninger om husholdningerne, mens Danmarks Nationalbank bidrager med en række primærstatistikker, der detaljeret beskriver de forskellige dele af den finansielle sektor., Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Forsikrings- og pensionsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank) , Investeringsforeningsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Statistik om monetære finansielle institutioner (forberedes i Danmarks Nationalbank), Værdipapirstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Betalingsbalancestatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Regnskabsblok (forberedes i Danmarks Statistik), Berigede regnskaber (forberedes i Danmarks Nationalbank), Oplysninger om andelsboliger (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om medarbejderoptioner (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger fra formuestatistikken (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om offentlig forvaltning og service (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om fordringserhvervelsen, netto opgjort i det reale nationalregnskab (forberedes i Danmarks Statistik), Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Nationalregnskab, finansielle konti, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet, der viser, hvordan økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Danmarks Statistik offentliggjorde årlige finansielle konti for første gang i 2001, mens Danmarks Nationalbank offentliggjorde kvartalsvise tal første gang i 2004. Fra september 2020 produceres nationalregnskabets årlige og kvartalsvise finansielle konti i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Fast realkapital, Formålet med statistikken er, at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital er opgjort efter retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ESA2010, og er baseret på Nationalregnskabets investeringsserier. Offentliggørelse af fast realkapital efter ESA2010 skete første gang i september 2014., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Fast realkapital, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Statistikken Sektorfordelt Nationalregnskab er en del af nationalregnskabssystemet, og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvordan sektorernes indkomster skabes, fordeles og omfordeles. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken udkom første gang i 1982. Sammenhængende årlige tidsserier findes tilbage til 1995, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1999., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Brug for flere tal om Sektorfordelt nationalregnskab?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om udviklingen i sektorerne ’Ikke-finansielle selskaber’ og ’Finansielle selskaber’, for hele nationalregnskabets sektorfordelte kontoplan samt udviklingen i nationalregnskabets finansielle konti for alle sektorer i økonomien., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/sektorfordelt-nationalregnskab

    Emneside

    Strejker og lockout

    Hvor mange arbejdsdage bliver tabt som følge af strejker og lockouts? Hvor mange ansatte berøres af konflikterne? Statistikken belyser omfanget af arbejdsstandsninger som følge af strejker og lockouter og er baseret på indberetninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og de største offentlige og private arbejdsgivere uden for DA., Arbejdsstandsning , Arbejdsophør som følge af strejke eller lockout., Tabte arbejdsdage , I forbindelse med en arbejdsstandsning, beregnes antal tabte arbejdsdage ved at gange arbejdsstandsningens varighed i dage med antal berørte ansatte., Tabte arbejdsdage, Her kan du se udviklingen i antallet af tabte arbejdsdage pr. år fra og med 1996., Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Tabte arbejdsdage fordelt på brancher, Her kan du se en branchefordeling af årets tabte arbejdsdage. Markér de forskellige dele af cirkeldiagrammet for at se antallet., Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Arbejdsstandsninger, mm. fordelt på brancher, Her kan du se en branchefordeling af årets arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage., Arbejdsstandsninger, berørte personer og tabte arbejdsdage pr. branche , Enhed: , Antal, Antal arbejdsstandsninger, Antal berørte ansatte, Antal tabte arbejdsdage, 2024, I alt, 86, 4.267, 4.486, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, 2, 60, 41, Industri i alt, 27, 1.639, 2.698, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12, 485, 569, Tekstil- og læderindustri, 0, 0, 0, Træ-, papir- og grafisk industri, 3, 110, 123, Kemisk industri og plastindustri, 3, 331, 628, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 148, 71, Jern- og metalindustri, 5, 510, 1.303, Møbelindustri og anden industri, 2, 55, 4, Energi- og vandforsyning, 2, 105, 31, Bygge- og anlægsvirksomhed, 33, 838, 780, Handel, 6, 452, 218, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 2, 101, 32, Transport, post og tele, 8, 871, 504, Stat, regioner og kommuner, 3, 31, 147, Øvrige, 3, 170, 35, Uoplyst, 0, 0, 0, Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Arbejdsstandsninger, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Brug for flere tal om Strejker og lockout?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find flere tal om arbejdsstandsninger, berørte medarbejdere, mm. på det danske arbejdsmarked siden 1996., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mikkel Zimmermann, Telefon: 51 44 98 37, Mail: , mzi@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/fravaer-og-arbejdskonflikter/strejker-og-lockout

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation